DK153031B - Tromlesnitter med et efterknusningsanlaeg - Google Patents

Description

DK 153031B

- i -

Opfindelsen angår en tromlesnitter med et aktivt efterknusningsan-læg til landbrugsprodukter, især majs. Opfindelsen kan fortrinsvis anvendes på grønthøstere.

Ved fremstilling af majskolbemix og snittet materiale af hele 5 planter med højt tørstofindhold er det af dyrefysiologiske grunde nødvendigt at knuse majskærnerne indtil til fibre opbrudte stængeldele.

Der anvendes allerede forskellige midler til dette formål.

Fx anvendes der ifølge DE-fremlæggelsesskrift 12.37.833 efter-skærssold mellem snittetromle og udkasteskakten. Snittetromlen er ud-10 formet således, at knivene samtidig udgør kasteelementer. Det har imidlertid vist sig, at disse løsninger har et meget højt effektbehov, produktionskapaciteten falder stærkt, og at der opstår tilstopninger i udkasteskakten.

Endvidere kendes efterknusningsanlæg med aktive knuseelementer.

15 Ifølge DE-offentliggørelsesskrift 24.22.894 er der i en stigende afgangsskakt på en snittetromle på et vendepunkt til en faldende afgangsskakt anvendt en efterskæretromle med en ovenfor anbragt friktionsbund.

Derfra skal den efterknuste afgrøde tilføres en separat kasteblæser.

Fra EP 00.58.431 kendes en indretning med to knusevalser bag en 20 snittetromle. Knusevalserne er forskudt nedad i forhold til snittetromlen, og den efterknuste afgrøde tilføres en kasteblæser via to transportsnegle.

Endelig er der i DE-offentliggørelsesskrift 22.50.144 beskrevet et efterknusningsanlæg med aktive knusevalser. Knusevalserne er anbragt 25 fordelt over hele det nederste område ved snittetromlens omkreds. Den efterknuste afgrøde falder ud forneden gennem knusevalserne og transporteres væk via forskellige transportmidler.

Alle disse løsninger med aktive efterknusningsanlæg er forbundet med en afgørende ulempe. I hvert tilfælde er det nødvendigt med yderli-30 gere transportmidler til borttransport af den efterknuste afgrøde. Dermed påvirkes tromlesnitterens kapacitet negativt, og det samlede opbud til borttransport af afgrøden væk fra tromlesnitteren er stort. Løsningen ifølge DE-offentliggørelsesskrift 22.50.144 er desuden meget kompliceret i konstruktionen og kan på grund af et stort pladsbehov 35 næppe anvendes til en grønthøster.

- 2 -

DK 153051B

Opfindelsen har det mål at tilvejebringe en tromlesnitter med et aktivt efterknusningsanlæg, som ved et lavt effektbehov medfører et lille opbud til transport af afgrøden og let kan anvendes i grønthøste-re.

5 Til grund for opfindelsen ligger den opgave at tilvejebringe en tromlesnitter med et aktivt efterknusningsanlæg med knusevalser, en snittetromle og et modskær, der ikke kræver ekstra transportmidler til borttransport af afgrøden, og som kun optager lidt plads.

Dette opnås ved, at der bag ved modskæret er monteret en eller 10 flere i chassiset lejrede og drivbare knusevalser i et adskilt, mod snittetromlen åbent hus ved omkredsen af snittetromlen, hvis knive har kasteelementer. En bund i huset går ved dens bagkant over i et kastekar, som er placeret koncentrisk i forhold til snittetromlen. Afgrøden kastes efter snitningen på modskæret af snittetromlen ind i huset foran 15. knusevalserne og gribes af knusevalsen eller knusevalserne. Afhængigt af knusevalsens eller -valsernes omdrejningsretning sønderdeles afgrøden yderligere mellem snittetromlen og knusevalsen eller knusevalserne eller mellem bunden og knusevalsen eller knusevalserne. Ved to eller flere knusevalser kan disse have den samme eller en modsat omdrejnings-20 retning. Omdrejningsretningen retter sig i denne forbindelse efter de forskellige afgrødearter. Efter knusevalsen eller knusevalserne accelereres afgrøden ved hjælp af snittetromlen gennem kastekarrets område til borttransport via en udkasteskakt.

Ifølge opfindelsen er det hensigtsmæssigt, at husets bund kan ind-25 stilles i forhold til knusevalsen eller knusevalserne eller omvendt knusevalsen eller -valserne i forhold til husets bund. Det er herved muligt at få en optimal spaltebredde for hver afgrødeart og således en god efterknusningseffekt. Til yderligere forbedring af efterknusnings-effekten er det ifølge opfindelsen formålstjenligt, hvis knusevalserne 30 har fremspring eller knive, og bunden på sin inderside har fremspring eller friktionslister. Endvidere kan der være anbragt et modskær mellem bunden og kastekarret.

Endelig er det ifølge opfindelsen hensigtsmæssigt, at knusevalsen eller -valserne kan drives af snittetromlen via et remtræk, og at der 35 kan indføres en skærm mellem snittetromlen og knusevalsen eller knuse-

DK 153031B

- 3 - valserae i kastekarrets forlængelse. Skærmen indføres, når det ved visse afgrødearter ikke er nødvendigt med en ekstra efterknusning. I dette tilfælde er det også formålstjenligt at standse knusevalsens eller -valsernes drift. Opfindelsen har den fordel, at der ikke behøves ek-5 strå transportmidler til borttransport af den efterknuste afgrøde. Tromlesnitteren kan løse opgaven med en enkel snittetromle med kasteelementer, en såkaldt snitte-kaste-tromle. Dermed falder effektbehovet i forhold til de kendte løsninger. Samtidig har tromlesnitteren ifølge opfindelsen et lille pladsbehov og er derfor særligt velegnet til an-10 vendelse i en grønthøster.

I det følgende forklares opfindelsen nærmere ved hjælp af udførelseseksempler. På tegningen viser: fig. 1 et snit gennem en tromlesnitter med en knusevalse, fig. 2 et detailsnit gennem en tromlesnitter med to ens knuse- 15 valser; fig. 3 et detailsnit gennem en tromlesnitter med to forskellige knusevalser, fig. 4 et detailsnit gennem en tromlesnitter med knusevalse, som transporterer opad, og 20 fig. 5 et detailsnit gennem en tromlesnitter med en knivbesat knusevalse og svingbar lejring.

Ifølge fig. 1 sidder der en snittetromle 2 i et chassis 1 på en tromlesnitter, især en grønthøster. Snittetromlen 2 bærer på et centralrør 3 tromleskiver 4, hvorpå der igen er fastgjort knive 5. På 25 indersiden af knivene 5 findes der kasteelementer 6. Snittetromlen 2 er delvis omgivet af en kappe 7, som munder ud i en udkasteskakt 8. På udkasteskakten 8 sidder der en udkastebøjning 9, som kan drejes. Foran snittetromlen 2 er der i chassiset 1 fastgjort et modskær 10 på en modskærholder 11. Under snittetromlen 2 er der i et særskilt hus 12 i 30 chassiset 1 lejret en knusevalse 13. Huset 12 begynder ved modskæret 10 og omslutter knusevalsen 13 således, at den mod snittetromlen 2 vendende side forbliver åben.

Bunden 14 i huset 12 går ved sin bagkant over i et kastekar 15, som er anbragt koncentrisk i forhold til snittetromlen 2. Bunden 14 kan 35 indstilles i forhold til knusevalsen 13 via en ekscenter 16 og en sty-

DK 153031 B

- 4 - reanordning 17. Knusevalsen 13 har i denne udformning på sin omkreds et antal fremspring 18 ligesom tappene på en tærskecylinder. Bunden 14 har som modstykke til knusevalsen 13 ligeledes et antal sådanne fremspring 19. Med dette arrangement opnås der en slageffekt svarende til et tær-5 skeværks virkemåde. Knusevalsen 13 drives af snittetromlen 2 med et remtrask 20. Omdrejningsretningen vælges således, at afgrøden trækkes ind mellem bunden 14 og knusevalsen 13. Til yderligere forbedring af sønderdelingseffekten er der mellem bunden 14 og kastekarret 15 anbragt et andet modskær 21 i chassiset 1.

10 Udførelserne ifølge fig. 2 og 3 arbejder hver med to knusevalser.

Ifølge fig. 2 er der to ens knusevalser 13 med fremspring 18, som også drives i samme retning via remtrækket 20.

Bunden 14 er forlænget svarende til de to knusevalser 13.

Med denne udformning kan særligt modstandsdygtig afgrøde sønder-15 deles.

Ifølge fig· 3 er der som det første anbragt en knusevalse 13 af den allerede beskrevne type i huset 12. Bagved sidder der en knusevalse 22, som trækkes i modsat retning af den første. På denne knusevalse 22 er fremspringene 18 udformet som gennemgående ribber. Bunden 14 i denne 20 udførelse er delt, hvorved den forreste del har fremspring 19 som allerede beskrevet og kan indstilles i forhold til knusevalsen 13 via en ekscenter 16. Den bageste del af bunden 14 er stationær og lagt tæt omkring knusevalsen 22. Ifølge fig. 4 er der kun anvendt denne sidstnævnte type knusevalse 22. Omdrejningsretningen for knusevalsen 22 er her 25 omvendt i forhold til det første udførelseseksempel ifølge fig. 1, hvor remtrækket 20 fx. er krydset. Derved ledes afgrøden videre mellem snit-tetromle .2 og knusevalse 22 og sønderdeles som følge af slagvirkningerne fra fremspringene 18 eller knivene 5 på snittetromlen 2 på modskæret 21. Bunden 14 er udformet glat og stationær. I fig. 5 er der vist 30 en sidste udformning. Knusevalsen 23 er her udstyret med knive 24. Bunden 14 er i denne udførelse stationært anbragt og har friktionslister 25, som omtrent forløber i retning af akslen for knusevalsen 23. Omdrejningsretningen for knusevalsen 23 vælges således, at afgrøden trækkes ind mellem bund 14 og knusevalse 23. Endvidere er knusevalsen 23 35 her lejret via svingarme 26 på akslen i snittetromlen 2.

- 5 - DK 1530318

En indstillingsspindel 27, som ligeledes er monteret på chassiset 1, påvirker en af svingarmene 26. Således kan knusevalsen 23 drejes i forhold til bunden 14. Det er imidlertid også tænkeligt, at knusevalsen ligesom ved de andre udførelseseksempler er fast lejret i chassiset 1, 5 og at bunden 14 er udformet indstillelig.

Endvidere fremkommer der yderligere udformninger ved en fornuftig kombination af de forskellige udformninger ifølge fig. 1 - 5. Endelig er der ved alle udførelser mulighed for at standse efterknusningsanlæg-get. Der indføres så, som vist på fig. 3, en skærm 28 mellem snitte-10 tromlen 2 og knusevalsen eller -valserne 13, 22, 23 i forlængelse af kastekarret 15.

Claims (8)

1. Tromlesnitter med et aktivt efterknusningsanlæg med knusevalser, en snittetromle og et modskær, kendetegnet ved, at der efter modskæret (10) er monteret en eller flere i chassiset (1) lejrede og drivbare knusevalser (13, 22, 23) i et særskilt, mod snittetromlen (2) 5 åbent hus (12) ved omkredsen af snittetromlen (2), hvis knive (5) har kasteelementer (6), og at en bund (14) i huset (12) ved sin bagkant går over i et kastekar (15), som er anbragt koncentrisk i forhold til snittetromlen (2).

2. Tromlesnitter ifølge krav 1, kendetegnet ved, at bunden 10 (14) i huset (12) kan indstilles i forhold til knusevalsen eller -val serne (13, 22, 23).

3. Tromlesnitter ifølge krav 1, kendetegnet ved, at knusevalsen eller -valserne (13, 22, 23) kan indstilles i forhold til bunden (14) i huset (12).

4. Tromlesnitter ifølge krav 1, kendetegnet ved, at knuse- valserne (13, 22, 23) har fremspring (18) eller knive (24).

5. Tromlesnitter ifølge krav 1, kendetegnet ved, at bunden (14) på sin inderside har fremspring (19) eller friktionslister (25).

6. Tromlesnitter ifølge krav 1, kendetegnet ved, at der er 20 anbragt et modskær (21) mellem bunden (14) og kastekarret (15).

7. Tromlesnitter ifølge krav 1, kendetegnet ved, at knusevalsen eller -valserne (13, 22, 23) kan drives via et remtraek (20) af snittetromlen (2).

8. Tromlesnitter ifølge krav 1, kendetegnet ved, at der kan 25 indføres en skærm (28) mellem snittetromlen (2) og knusevalsen eller -valserne (13, 22, 23) i forlængelse af kastekarret (15).