DK153194B - Efterknusningsanlaeg til snittet materiale - Google Patents

Description

- i -

DK 153194 B

Opfindelsen angår et efterknusningsanlæg til snittet materiale på skivesnittere og snitte- eller transportblæsere inden for landbruget.

Ved fremstilling af majskolbemix og snittet materiale af hele planter med højt tørstofindhold er det af dyrefysiologiske grunde nød-5 vendigt at knuse majskærnerne indtil til fibre opbrudte stængeldele.

Til dette formål anvendes der allerede forskellige midler på skivesnittere og snitteblæsere.

Der benyttes fx. ifølge US-patentskrift 3.756.517 og DE-offentlig-gørelsesskrift 25.02.474 efterknusningssold. Efterknusningssoldene er i 10 denne forbindelse anbragt som et perforeret cylindrisk element i kastehjulets hus uden for snitteområdet. Disse efterknusningssold har en stor ulempe. Maskinens produktionskapacitet reduceres stærkt på grund af de relativt små soldåbninger, og der opstår let tilstopninger. Endvidere kendes ifølge DD-patentskriftet 35.158 og AT-patentskriftet 15 219.901 kastehjul, som på deres ender har slaglister eller slagkamme.

Disse løsninger frembringer som helhed ikke den nødvendige sønderdelingsgrad. Ikke alle majskærner knuses.

Som følge af den ekstra anbringelse af et sold foran udkasteskakten er løsningen ifølge DD-patentskrift 35.158 særligt udsat for til-20 stopning, og udkasteydelsen er ikke længere tilstrækkelig til at overvinde større afstande.

Endvidere kendes ifølge AT-patentskrift 207.162 og DE-offentlig-gørelsesskrift 20.62.945 efterknusningsanlæg, som arbejder med en friktionsbund og slaglister. Her kan der ganske vist opnås en relativt god 25 efterknusningseffekt; men der er ligeledes risiko for tilstopning. På den anden side er sådanne maskiner specielt konstrueret til snitning af majs med højt tørstofindhold. Disse maskiners arbejdskvalitet er imidlertid utilfredsstillende ved fremstilling af majskolbemix. Det samme gælder for de ved skivesnittere og kasteblæsere fra tromlesnittere 30 kendte kombinerede systemer med friktionsbund, slaglister og stive slagkamme foran udkasteskakten (grønthøster Mengele SH 20/30, SF 300, SF 3000/4000). Ved andre snittede afgrøder, hvor en efterknusning ikke er påkrævet, har disse maskiner et forøget effektbehov, eller det er nødvendigt med betydelige ændringsarbejder.

35 Opfindelsen har som mål at tilvejebringe et efterknusningsanlæg - 2 -

DK 153194 B

til snittet materiale, som er universelt anvendelig, pålidelig i drift, har et lille effektforbrug, og som let kan ændres til arbejde med andre afgrøder.

Til grund for opfindelsen ligger den opgave at tilvejebringe et 5 efterknusningsanlæg til snittet materiale på skivesnittere og snitte-eller transportblæsere med et kastehjul og et hus, der arbejder uden tilstopning, derved kun reducerer maskinens produktion uvæsentligt, sikrer en stor transportydelse for maskinen og opnår en god arbejdskvalitet ved fremstilling af majskolbemix.

10 Dette opnås ved, at der ved kastehjulets omkreds efter en tilfør selsåbning er lejret én eller flere drivbare knusevalser i et mod kastehjulet åbent, særskilt hus. En bund i dette hus går derpå i kastehjulets transportretning over i et kastekar, som er anbragt koncentrisk i forhold til kastehjulet.

15 Det snittede materiale kastes af kastehjulets kasteskovle ind i huset foran knusevalsen og gribes af knusevalsen eller -valserne. Afhængigt af knusevalsens eller -valsernes omdrejningsretning knuses den snittede afgrøde yderligere mellem kastehjulet og knusevalsen eller -valserne eller mellem bunden og knusevalsen eller -valserne. Ved to 20 eller flere knusevalser kan disse have den samme eller en modsat omdrejningsretning. Omdrejningsretningen retter sig i denne forbindelse efter den pågældende afgrødeart. Efter den sidste knusevalse accelereres det efterknuste snittede materiale ved hjælp af kastehjulet gennem kastekarrets område til borttransport via en udkasteskakt.

25 Ifølge opfindelsen er det hensigtsmæssigt, at husets bund kan ind stilles i forhold til knusevalsen eller -valserne eller omvendt knusevalsen eller -valserne i forhold til husets bund, og at knusevalserne har fremspring eller knive, samt at bunden på indersiden har fremspring eller friktionslister. Det er herved muligt at opnå en optimal spalte-30 bredde for hver afgrødeart og at få en god efterknusningseffekt. Endvidere kan der ifølge opfindelsen være anbragt et modskær mellem bund og kastekar.

Endelig er det ifølge opfindelsen formålstjenligt, at knusevalsen eller -valserne kan drives af kastehjulet via et remtræk, og at der kan 35 indføres en skærm mellem kastehjul og knusevalsen eller knusevalserne i - 3 -

DK 153194 B

kastekarrets forlængelse.

Skærmen indføres, når det ved visse snittede materiale- eller afgrødearter ikke er nødvendigt med en yderligere efterknusning.

I dette tilfælde er det også formålstjenligt at standse knuseval-5 sens eller -valsernes drift.

Opfindelsen har den fordel, at efterknusningsanlægget arbejder helt uden tilstopning og har et lavt effektbehov. På den anden side falder skivesnitterens eller transportblæserens produktionskapacitet kun lidt. Maskinerne kan også yderligere anvendes universelt til alle 10 afgrødearter, da efterknusningsanlægget ifølge opfindelsen meget let kan sættes ud af drift. Endelig er de maskiner, som er udstyret med opfindelsen, kendetegnet ved en meget god transportkapacitet.

I det følgende forklares opfindelsen nærmere ved hjælp af flere udførelseseksempler. På tegningen viser: 15 fig. 1 et snit gennem en skivesnitter med to ens knusevalser, fig. 2 et detailsnit gennem en skivesnitter med to forskellige knusevalser, fig. 3 et detailsnit gennem en skivesnitter med en knusevalse, fig. 4 et detailsnit som på fig. 3, men med en anden udformning 20 af knusevalsen, og fig. 5 et detailsnit som på fig. 3, men med en knivbesat og svingarmlejret knusevalse.

Ifølge fig. 1 sidder der i et chassis 1 et kastehjul 2, som har kasteskovle 3 og knive 4. Kastehjulet 2 er delvis omgivet af en kappe 25 5, som munder ud i en udkasteskakt 6.

På udkasteskakten 6 sidder der en udkastebøjning 7 eller et transportrør, som kan drejes. Endvidere er der i chassiset 1 indsat en tilførselsåbning 8 til afgrøden foran kastehjulet 2. Ved omkredsen af kastehjulet 2, efter tilførselsåbningen 8, er der anbragt to ens knuse-30 valser 10 i et særskilt hus 9, som er åbent mod kastehjulet 2. En bund 11 i huset 9 går ved sin bagkant over i et kastekar 12, som er anbragt koncentrisk i forhold til kastehjulet 2. Bunden 11 kan indstilles i forhold til knusevalserne 10 via en ekscenter 13 og et ophæng 14.

Knusevalserne 10 har i denne udformning på deres omkreds et antal 35 fremspring 15 ligesom tappene i en tærskecylinder. Bunden 11 har som - 4 -

DK 153194 B

modstykke til knusevalserne 10 ligeledes et antal sådanne fremspring. Knusevalserne 10 drives af kastehjulet 2 med et remtræk 17. Omdrejningsretningen for knusevalserne 10 vælges således, at det snittede materiale trækkes ind mellem bunden 11 og knusevalserne 10. Til yderli-5 gere forbedring af knuseeffekten er der fastgjort et modskær 18 i chassiset 1 mellem bunden 11 og kastekarret 12.

I udførelsen ifølge fig. 2 er der i modsætning til det første udførelseseksempel anvendt forskelligt udformede knusevalser 10, 19. Som den første knusevalse 10 er der anbragt en af den allerede beskrevne 10 art. Hertil er der i huset 9 lejret en anden knusevalse 19, hvor fremspringene 15 er udformet som gennemgående ribber. Bunden 11 er i denne udførelse fremstillet delt. Den forreste del har fremspringene 16 og kan som i det første udførelseseksempel indstilles i forhold til knuse-valsen 10. Den bageste del af bunden 11 er stationær og lagt tæt om-15 kring knusevalsen 19. Fremdriften foregår her ligeledes via et remtræk 17, hvorhos knusevalserne 10, 19 trækkes i modsat retning. Knusevalsen 19 transporterer det snittede materiale opad, og det sønderdeles endnu en gang mellem kasteskovlene 3 og fremspringene 15 på knusevalsen 19.

I udførelseseksemplerne ifølge fig. 3 og 4 er knusevalserne 10, 19 20 vist i enkeltvis anbringelse, hvorved udformningens principielle konstruktion ifølge fig. 3 svarer til den i det første udførelseseksempel.

Ifølge fig. 4 er der anvendt en knusevalse 19 med gennemgående ribber og omvendt omdrejningsretning, som allerede beskrevet ved fig. 2. Begge udførelseseksempler har et modskær 18 mellem bunden 11 og kastekarret 25 12. På fig. 5 er der vist en sidste udformning. Knusevalsen 20 er her udstyret med knive 21. Bunden 11 er i denne udformning stationært anbragt og har friktionslister 22, som omtrent forløber i retning af aksen for knusevalsen 20. Omdrejningsretningen for knusevalsen 20 vælges således, at afgrøden trækkes ind mellem bund 11 og knusevalse 20. Knu-30 sevalsen 20 er endvidere lejret via svingarme 23 på akslen for kastehjulet 2. En på chassiset 1 monteret indstillingsspindel 24 påvirker en af svingarmene 23. Dermed kan knusevalsen 20 drejes i forhold til bunden 11. Det er imidlertid også tænkeligt, at knusevalsen 20 er lejret fast i huset 9 som ved de andre udførelseseksempler, og at bunden 11 35 kan indstilles.

- 5 -

DK 153194 B

Ved en fornuftig kombination af udformningerne ifølge fig. 1 -5 fremkommer der yderligere udførelseseksempler, som imidlertid ikke skal behandles nærmere.

Endelig er der ved alle udførelser mulighed for at standse efter-5 knusningsanlægget. Til dette formål indføres der, som vist på fig. 1, en skærm 25 mellem kastehjulet 2 og knusevalsen eller -valserne 10, 19, 20 i forlængelse af kastekarret 12. I dette tilfældes standses remtrækket 17.

Claims (8)

1. Efterknusningsanlæg til snittet materiale på skivesnittere og snitte- eller transportblæsere med et kastehjul og et hus, kendetegnet ved, at der ved omkredsen af kastehjulet (2) efter en tilførselsåbning (8) er lejret én eller flere drivbare knusevalser (10, 5 19, 20) i et mod kastehjulet (2) åbent hus (9), og at en bund (11) i dette hus (9) derpå i kastehjulets (2) transportretning går over i et kastekar (12), som er koncentrisk i forhold til kastehjulet (2).

2. Efterknusningsanlæg ifølge krav 1, kendetegnet ved, at bunden (11) i huset (9) kan indstilles i forhold til knusevalsen eller 10 -valserne (10, 19, 20).

3. Efterknusningsanlæg ifølge krav 1, kendetegnet ved, at knusevalsen eller -valserne (10, 19, 20) kan indstilles i forhold til husets bund (11).

4. Efterknusningsanlæg ifølge krav 1, kendetegnet ved, at 15 knusevalserne (10, 19, 20) har fremspring (15) eller knive (21).

5. Efterknusningsanlæg ifølge krav 1, kendetegnet ved, at bunden (11) på indersiden har fremspring (16) eller friktionslister (22).

6. Efterknusningsanlæg ifølge krav 1, kendetegnet ved, at 20 der er anbragt et modskær (18) mellem bunden (11) og kastekarret (12).

7. Efterknusningsanlæg ifølge krav 1, kendetegnet ved, at knusevalsen eller -valserne (10, 19, 20) kan drives af kastehjulet (2) via et remtræk (17).

8. Efterknusningsanlæg ifølge krav 1, kendetegnet ved, at 25 der kan indføres en skærm (25) mellem kastehjulet (2) og knusevalsen eller -valserne (10, 19, 20) i forlængelse af kastekarret (12).