DK150906B - Mobil maskine til fremstilling af vejbelaegning - Google Patents

Description

i 150906

Opfindelsen angår en mobil maskine til fremstilling af et vejbelægningslag af bituminøst blandingsmateriale og med en i en understøtningsramme lejret forkomprimeringsbjælke og en efterkomprimerings-mekanisme.

5 Af et foredrag holdt den 22. og 23. november 1971 i Biel, Schweiz, af M. Blumer i anledning af en kongres vedrørende moderne bund- og asfaltlagskomprimering fremgår det, at det af hensyn til levetiden for . et vejbelægningslag (asfaltlag), der består af bituminøst blandingsmateriale, i første række er nødvendigt med det mindst mulige hulrums-10 indhold. Et mål for hulrumsindholdet er komprimeringsgraden, der kan måles med borekerner med et Marshall-prøvelegeme. Komprimeringsgraden er rumvægten i borekernen i forhold til rumvægten i Marshall-prøvelegemet. Moderne krav kan efter de i dette referat angivne erkendelser kun opfyldes med asfaltbelægninger med en 15 komprimeringsgrad på tilnærmelsesvis 98%. En sådan komprimerings grad er i praksis hidtil opnået ved, at den mobile maskine, der lægger vejbelægningslaget, er forsynet med en hydraulisk drevet stampeliste på forkanten af afglatningsbjælken, som sammen forkomprimerer vejbelægningslaget til en komprimeringsgrad på maksimalt 20 93,5%. Stampelisten afstryger blandingsmaterialet i den rigtige højde og komprimerer dette ved stampning og ved hjælp af sin skrå forreste flade, der sammenpresser blandingsmaterialet på et lille tværsnit. Den afglatningsbjælke, som derefter kommer i funktion, afslutter og afglatter overfladen. Den herefter nødvendige slutkomprimering til en 25 komprimeringsgrad på mindst 98% har hidtil måttet frembringes ved hjælp af en mobil tromle, der kører umiddelbart bagefter maskinen.

Til dette formål benyttes der statisk glatvalsede tromler og/eller vibrationstromler, der ofte skal køre ti gange eller mere hen over hver fladeenhed af vejbelægningen. Eftersom tromlingen til stadighed 30 skal følge synkront med maskinens arbejdsbevægelse, benyttes der ved højydelses vejbygning med brede vejbaner samtidigt flere tromler for at kunne foretage den nødvendige tromling, medens vejbelægningen endnu er plastisk, og synkront med maskinens bevægelse. Slut- 2 komprimeringen sker med et statisk tryk på mellem 3 og 12 kp/cm .

2 150906 I de fra de tyske offentliggørelsesskrifter nr. 17 84 633 og 17 84 634 kendte maskiner ligger efterkomprimeringsmekanismen an mod oversiden af det vejbelægningslag, som er for komprimeret, med en medeformet vibrationsplade og har en længdedimension, som set i bevægel-5 sesretningen svarer til tilnærmelsesvis den halve bredde af vejbelægningen. På vibrationspladen er der på aksler, der drives til drejning, anbragt ubalancerede vægte, som i planer vinkelret på disse aksler frembringer stødkræfter, der forløber i alle retninger. Ved dette vibrationsprincip er det i vibrationspladen kun muligt at frembringe 10 en nedefter rettet, resulterende samlet kraft, der maksimalt svarer til den dobbelte totalvægt af efterkomprimeringsmekanismen. Ved en større resulterende kraft begynder efterkomprimeringsmekanismen nemlig at danse, hvilket fører til beskadigelse af i det mindste overfladeområdet af belægningslaget. Eftersom denne opefter begrænsede 15 resulterende samlede kraft, der er anvendelig til komprimering, fordeles på vibrationspladens store overflade, er den specifikke fladebelastning alt for lille til, at der kan opnås en komprimeringsgrad på fx 98%. Selv om det i begge patentskrifterne fremhæves, at der kan opnås en så stor komprimeringsgrad, at en efterfølgende 20 tromling er overflødig, har det i praksis vist sig, at den faktisk opnåelige komprimering kun er tilstrækkelig ved støbeasfalt, men at der ved normale bitumenlag ubetinget skal foretages efterfølgende tromling. Det er også klart, at der med denne efterkomprimeringsme-kanisme og vibrationspladens store overflade ikke kan opnås så store 25 overfladebelastninger, som det fx er muligt med tromler som følge af tromlens tilnærmelsesvis linjeformede anlægsområde. Dertil kommer, at der ikke blot entydigt overføres lodret rettede stødkræfter på dæklaget, men at der også fra vibrationspladen og til dæklaget overføres kræfter, der som følge af det valgte drivprincip med de roterende 30 ubalancerede masser forløber i bevægelsesretningen eller på skrå i forhold til bevægelsesretningen, hvilket er uønskeligt.

Opfindelsen har til formål at tilvejebringe en maskine af den indledningsvis nævnte art, ved hjælp af hvilken der kan opnås en væsentligt højere komprimeringsgrad i det udlagte vejbelægningslag end med 35 de kendte løsninger.

3 150906

Dette formål opnås med en maskine af den indledningsvis nævnte art, hvilken maskine i overensstemmelse med opfindelsen er ejendommelig ved, at efterkomprimeringsmekanismen består af en i forhold til forkomprimeringsbjælken væsentligt smallere, i forhold til bevægelses ret -5 ningen på tværs af maskinen forløbende og i dennes brugsstilling lodret ført trykliste, der er indrettet til til stadighed at ligge an mod overfladen af det forkomprimerede belægningslag, og som er indrettet til at blive påvirket med mellem understøtnings rammen og tryklisten virksomme stødkræfter fra en i forhold til reaktionskræfterne i under-10 støtningsrammen understøttet drivmekanisme.

Tryklisten ligger an mod vejbelægningslaget med en væsentligt mindre anlægsflade end fx en anden afglatningsbjælke med et vibrationsdrev eller den ovenfor omtalte kendte efterkomprimeringsmekanisme med en vibrationsplade, der har en stor overflade. Eftersom de på tryklisten 15 udøvede stødkræfter afstives af bjælkerammen og rettes lineært nedefter, opnås der en væsentligt større samlet kraft, end det hidtil har været muligt. Den samlede kraft kan således overraskende nok være større end den dobbelte vægt af de i bjælkerammen placerede dele.

Dette betyder imidlertid alt i alt, at den specifikke fladebelastning 20 kan være lige så stor som eller større end fladebelastningen ved en tromle med linjeberøring. Selv om tryklisten også kun ligger an i et smalt båndformet fladeområde, har det i praksis uventet vist sig, at der - formodentligt som følge af dynamikken ved denne aktiveringsmåde for tryklisten - nås væsentligt højere specifikke fladebelastnin-25 ger, end man skulle forvente ved vurdering af massen af bjælkerammen med de i denne indeholdte komponenter.

I overensstemmelse med den foretrukne udførelsesform for maskinen ifølge opfindelsen er tryklisten monteret før en afglatningsbjælke med en vibrationsdrivmekanisme.

30 Drivmekanismen til tryklisten kan være en mekanisk eller en hydraulisk stødkraftdrivmekanisme. Med såvel en mekanisk som en hydraulisk 4 150906 stødkraftdrivmekanisme kan de nødvendige store kræfter udøves vedvarende og upåklageligt på tryklisten.

I den ovenfor omtalte foretrukne udførelsesform for maskinen ifølge opfindelsen er der fortrinsvis på såvel forkomprimeringsbjælken som 5 den efter tryklisten monterede afglatningsbjælke anbragt vertikalføringer til tryklisten. Herved understøttes tryklisten mod de ved maskinens driftbevægelse forekommende reaktions kræfter, og stødkræfterne overføres endvidere entydigt til belægningsoverfladen.

I overensstemmelse med en anden eller yderligere udførelsesform for 10 maskinen ifølge opfindelsen har tryklisten en fremefter i forhold til maskinens bevægelsesretning og skråt opefter forløbende trykflade, der strækker sig fra den i afstand under forkomprimeringsbjælkens underside liggende underside af tryklisten i det mindste til forkomprimeringsbjælkens underside. Denne skrå trykflade udligner højde-15 forskellen mellem den forkomprimerede og den færdigt komprimerede belægningsoverflade og understøtter komprimeringsprocessen, medens tryklistens underside udøver lodret på belægningslaget virkende trykkræfter i et forholdsvis lille fladeområde, så at de krævede store specifikke fladebelastninger nås.

20 Tryklisten kan i overensstemmelse med en yderligere udførelsesform for maskinen ifølge opfindelsen være forbundet med en trykbjælke, der kan bevæges lineært op og ned, ved hjælp af i det mindste ét fjedrende element, idet trykbjælken er koblet til en i bjælkerammen lejret excentrikdrivmekanisme. Excentrikdrivmekan ismen fører til 25 oscillerende bevægelse af trykbjælken, for hvilket der imidlertid via det fjedrende element udelukkende overføres nedefter rettede stødkræfter til tryklisten. Ved tilsvarende udformning af drivmekanismen kan formen af stød kraftimpulsen bestemmes forud med henblik på et optimalt komprimeringsforhold i et bredt område.

30 Mellem trykbjælken og tryklisten er der hensigtsmæssigt anbragt flere, fortrinsvis forspændte trykfjedre. Herved hindres tryklisten i 5 150906 at blive hævet fra overfladen. Tryklisten bliver tværtimod til stadighed presset mod overfladen og ændrer kun sit tryk afhængigt af stødkraftimpulsernes frekvens og størrelse. Trykfjedrene kan kun overføre stød kraftimpulserne til tryklisten ved trykbjælkens bevægelse 5 nedefter, hvorimod tryklisten ved en bevægelse af trykbjælken opefter igen aflastes, men kun i en grad, der er forudbestemt af trykfjedrenes forspænding.

Det har herved vist sig hensigtsmæssigt, at trykfjedrene er skruetrykfjedre, der føres på føringstappe på tryklisten, og at føringstap-10 pene passerer gennem trykbjælken og indgriber med vertikalføringer, der er anbragt på forkomprimeringsbjælken. Trykfjedrene sikres som følge af føringen mod et sammenbrud. Samtidigt understøtter føringstappene ligeledes tryklisten mod de af maskinens driftsbevægelse resulterende reaktionskræfter.

15 I den ovenfor beskrevne yderligere udførelsesform, i hvilken trykbjælken er koblet til excentrikdrivmekanismen, er excentrikdrivme-kanismens arbejdsslaglængde og omdrejningstal fortrinsvis indstillelige, idet stødkraftimpulsens form og stød kraftværdiens størrelse dermed kan ændres afhængigt af konsistensen og tykkelsen af det dæk-20 lag, som skal udlægges.

En alternativ udførelsesform for opfindelsen er ejendommelig ved, at stødkraftdrivmekanismen er en hydraulisk stødkraftdrivmekanisme, der har i det mindste én hydraulikcylinder, der understøttes i forhold til tryklisten på en bjælke eller på understøtningsrammen, og som i et 25 arbejdskammer indeholder et med tryklisten stift sammenkoblet arbejds-stempel. Med en hydraulisk drivmekanisme elimineres kræfter eller svingninger, der hidrører fra vibrationerne, og som ikke er rettet parallelt med stødkraftimpulsens retning. Herved kan der yderligere opnås specielt store stød kraftværdier. Desuden elimineres det energi-30 tab, som i den mekanisme løsning betinges af transformationsarbejdet, i vid udstrækning i det hydrauliske system, idet den sammentrykke-lige søjle af hydraulikmediet i systemet danner en fjederkonstant, der spiller en rolle for den for tryklistens arbejde vigtige egenfrekvens af systemet af bjælkerammen med de deri anbragte komponenter. Den af 6 150906 søjlen i hydraulikmediet dannede fjeder virker imidlertid med mindre tab end en mekanisk fjeder.

I en anden udførelsesform ifølge opfindelsen er arbejdskammeret indrettet til at blive påvirket pulserende med tryk fra en hydraulisk 5 styreindretning. Denne trykimpuls omsættes til den stødkraftimpuls, med hvilken tryklisten påvirkes.

I praksis har det vist sig specielt hensigtsmæssigt, når den hydralis-ke styreindretning har en roterende skydeventil, hvis omdrejningstal er indstilleligt, og hvis indgangstryk er indstilleligt. Med disse to 10 variable kan stød kraftimpulsens form, frekvens og kraftværdi indstilles inden for et stort område.

En anden hensigtsmæssig udførelsesform er ejendommelig ved, at tryklisten er ophængt med i det mindste én modsat stødkraftretningen virkende trækfjeder på et vederlag. Denne trækfjeder bestemmer en 15 forudvalgt forspænding til tryklisten, så at stødkraften ikke altid skal opbygges fra 0 til sin største værdi, men så at tryklisten til stadighed ligger an mod overfladen med forspændingstrykket. Desuden sikrer trækfjederen tryklisten mod at hænge nedenud ved transport af maskinen.

20 I en anden fordelagtig udførelsesform for maskinen ifølge opfindelsen er understøtningsrammen fastgjort som en konstruktionsenhed til maskinen ved hjælp af drejelige arme med understøtninger, der under transport eller, når maskinen bakker, kan aktiveres lodret. Denne konstruktionsenhed kan også allerede monteres i maskiner af konven-25 tionel type, der er i drift, så at disse maskiner med denne udrustning bliver i stand til at udlægge belægningslag med den ønskede store komprimeringsgrad, uden at der bagefter skal tromles. De lodrette understøtninger tillader endelig, at understøtningsrammen med sine konstruktionskomponenter kan hæves op i en passiv stilling 30 under transport af maskinen.

I en anden udførelsesform for maskinen ifølge opfindelsen er det vigtigt, at stødkraftdrivmekanismen er indrettet til at frembringe 7 150906 stødkræfter med en stød- eller impulskraftfrekvens, der er lig med eller større end egenfrekvensen for systemet bestående af understøtningsrammen med de deri indeholdte komponenter repræsenterende en masse og en mellem tryklisten og understøtningen for reaktion s kræfter 5 virksom fjederkomposant. Ud over de rent statiske belastninger af tryklisten kan der med denne forholdsregel nås en dynamisk virkning, med hvilken den af tryklisten udøvede trykkraft bliver specielt stor. Systemets inerti indsættes til forøgelse af stødkraftimpulsvær- . dien. Når stødkraftimpulsernes frekvens er lig med systemets egen-10 frekvens, bliver den af tryklisten udøvede kraft som følge af derved forekommende resonansfænomener væsentligt større end egenvægten af understøtningsrammen med dennes komponenter. Alternativt hertil har det ligeledes vist sig, at der med en stødkraftimpulsfrekvens, der er større end systemets egenfrekvens, ligeledes kan opnås en væsentligt 15 større stød kraft, end det skulle forventes ud fra systemets samlede vægt. Denne ønskværdige virkning beror formodentlig på de dynamiske forhold, der hersker, når maskinen arbejder på den ovenfor beskrevne måde.

Til den upåklagelige komprimering af belægningslaget med den ønske-20 de store komprimeringsgrad er det ifølge et andet aspekt af opfindelsen vigtigt, at stødkraftdrivmekanismen er indrettet til at frembringe stødkræfter, der i anskuelig fremstilling danner halvbølgefor-mede kurver, der sammelignet med et sinusformet forløb er smallere og spidsere. Med denne spidse og smalle form af stødkraftimpulsen 25 kan disse virke indtil en ønsket dybde i belægningslaget.

I en anden fordelagtig udførelsesform for maskinen ifølge opfindelsen forudsættes det, at stødkraftdrivmekanismen er indrettet til at frembringe stødkræfter, der i anskuelig fremstilling har en tidsafstand mellem to på hinanden følgende stødkraftimpulser, hvilken tidsafstand 30 er større, specielt flere gange større end halvbølgelængden af en stødkraftimpuls. Denne tidsmæssige afstand kan specielt simpelt opnås ved, at stødkraftimpulserne sammenlignet med et sinusformet forløb er smallere og spidsere. Det tidsrum, som derved optræder mellem hver to stødkraftimpulser, forlænges med det mål, hvormed stødkraftim-35 pulsen sammenlignet med en sinusformet impuls er smallere.

150906 l

Inden for dette tidsrum kan det samlede system derved falde til ro, før der optræder en ny stød kraftimpuls.

En anden udførelsesform for maskinen ifølge opfindelsen er ejendommelig ved, at stødkraftdrivmekanismen er indrettet til at frembringe 5 stødkræfter, for hvilke størrelsen af tidsafstanden mellem to på hinanden følgende stødkraftimpulser er valgt afhængigt af maskinens bevægelseshastighed på en sådan måde, at tryklisten med en stød-kraftimpuls kun komprimerer et længdeområde af belægningsoverfladen, hvilket område er kortere end bredden, set i bevægelsesretnin-10 gen, af tryklistens underside. I dette tidsrum mellem stødkraftimpul-serne falder ikke kun det samlede system til ro, men tryklisten bevæger sig i bevægelsesretningen længere op på det belægningslag, som skal komprimeres. Tryklistens fremføringsbevægelse må ikke være for lille indtil forekomsten af den næste stødkraftimpuls, eftersom der 15 ellers er fare for en kornsønderdeling. Den må imidlertid heller ikke være for stor, eftersom komprimeringsvirkningen i så fald forringes, eller der dannes en for kraftig vulst ved tryklisten, på hvilken tryklisten kan klatre op som følge af variations kræfter fra fremføringsbevægelsen. Afstemningen mellem impulsformen, stødkraftvær-20 dierne, stødkraftimpulsernes frekvens og systemets egenfrekvens kan let fastlægges i forhold til det ovenfor anførte, idet også arten og tykkelsen af belægningslaget samt temperaturen og andre fysiske størrelser skal iagttages som parametre.

En anden hensigtsmæssig udførelsesform for maskinen ifølge opfindel-25 sen, i hvilken der findes en hydraulisk drivmekanisme til frembringelse af stødkraftimpulsen, er ejendommelig ved, at den fjederkompo-sant, som er virksom mellem tryklisten og understøtningen for reaktionskræfter, frembringes af den ved'aktivering af tryklisten påvirkede hydrauliksøjle i systemet. Denne fjederkonstant kan bestemmes 30 regneteknisk, så at egenfrekvensen kan bestemmes ved en given masse for systemet, hvoraf stødkraftimpulsernes frekvens igen afhænger. Selv om hydraulikmediet teoretisk ikke er sammentrykkeligt, viser der sig i praksis en bestemt sammentrykkelighed, på grund af hvilket hydraulikmediets søjle ved trykpåvirkning virker som en 35 fjeder.

9 150906

En anden hensigtsmæssig udførelsesform med et hydraulisk drivmekanisme og en hydraulikcylinder består i, at hydraulikcylinderens understøtning i understøtnings rammen eller afglatningsbjælken er udformet fjedrende. Med denne understøtning frembringes der bevidst 5 en I henseende til systemets svingningsforhold forudbestemt fjeder-komposant, der kan påvirke systemets egenfrekvens.

I praksis har en udførelsesform vist sig specielt hensigtsmæssig, i hvilken understøtningen er udformet som en vinkelret på retningen af' den lineære stødkraftimpuls udragende, fjedrende bøjelig drager.

10 Denne drager kan være indspændt såvel på den ene side som på to sider. Den tjener som understøtning til reaktionskræfterne fra stød-kraftimpulserne og danner samtidigt en i stødkraftimpulsernes retning virksom fjeder. I alle retninger, der ligger på skrå eller på tværs af stødkraftimpulsernes retning, er understøtningen stiv, så at der ikke 15 her kan forekomme uønskede relative bevægelser.

En anden hensigtsmæssig udførelsesform for maskinen ifølge opfindelsen er ejendommelig ved, at tryklisten i sin arbejdsbredde set på tværs af bevægelsesretningen er delt i mindst to afsnit, som er forbundet med hinanden ved hjælp af et led på en sådan måde, at af-20 snittenes undersider, der ligger an mod vejbelægningslagets overflade, kan indstilles vinklet i forhold til hinanden svarende til vejprofilen, men ikke kan forskydes i højderetningen i forhold til hinanden. Med en sådan trykliste kan også profilerede vejbelægninger komprimeres upåklageligt og ensartet, uden at der er fare for, at en 25 højdeforskydning mellem naboenderne af de to tryklisteafsnit frembringer et uønsket trin eller en ribbe i det færdige belægningslag.

En anden fordelagtig udførelsesform for maskinen ifølge opfindelsen er ejendommelig ved, at afglatdækningsbjælken i sin arbejdsbredde set på tværs af bevægelsesretningen er delt i mindst to afsnit, der er for-30 bundet med hinanden ved hjælp af et led på en sådan måde, at de mod vejbelægningslagets overflade anliggende undersider kan indstilles vinklet i forhold til hinanden svarende til vejprofilen, men ikke kan forskydes i forhold til hinanden i højderetningen, og at adskillelsesfugen mellem afsnittene er udformet retlinet og forløber på skrå i ίο 150906 forhold til bevægelsesretningen. Også den efterfølgende afglatnings-bjælke kan således tilpasses til overfladeprofilen. Som følge af deres skråt forløbende afskillelsesfuge udligner afglatningsbjælken ikke blot en ribbe, der eventuelt er frembragt af tryklistens adskillelsesfuge, i 5 overfladen, men den kan som følge af sin adskillelsesfuges skrå forløb heller ikke igen frembringe en sådan ribbe i overfladen.

Herved foretrækkes det, at den i bevægelsesretningen bageste ende af adskillelsesfugen i tryklisten er forskudt ubetydeligt til siden i forhold til den forreste ende af adskillelsesfugen i afglatningsbjælken.

10 Den fra tryklistens adskillelsesfuge forekommende ribbe i overfladen kan dermed ikke passere ind i afglatningsbjælkens skråt forløbende adskillelsesfuge og fortsætte i denne, men den udjævnes pålideligt at afglatningsbjælken.

En anden fordelagtig udførelsesform for maskinen ifølge opfindelsen er 15 ejendommelig ved, at den bageste ende af adskillelsesfugen er forskudt til siden i det mindste én adskillelsesfugebredde i forhold til den forreste ende. Med denne foranstaltning sikres det, at der i området omkring afglatningsbjælkens adskillelsesfuge ikke kan dannes forhøjninger, der aftegner sig i det færdige belægningslags overflade, 20 eftersom afglatningsbjælken ikke har nogen retlinjet passage set i bevægelses retningen.

Opfindelsen vil i det følgende blive nærmere forklaret under henvisning til tegningen, på hvilken fig. 1 skematisk viser en udførelsesform for en mobil maskine ifølge 25 opfindelsen under udlægning af et vejbelægningslag af asfalt, set fra siden, fig. 2 i større målestok et udsnit af fig. 1, set i snit, fig. 3 en første udførelsesform for en stødkraftfrembringende drivmekanisme til en trykliste, der er monteret i den i fig. 1 viste ma-30 skrne, fig. 4 i større målestok et udsnit af den i fig. 3 viste drivmekanisme, fig. 5 en anden udførelsesform for en drivmekanisme til tryklisten, set i snit, 11 150906 fig. 6 den i fig. 5 viste drivmekanisme, set forfra, med et tilhørende hydraulisk styrekredsløb, fig. 7 skematisk en del af den i fig. 5 viste udførelsesform, fig. 8 skematisk en yderligere udførelsesform for en drivmekanisme, 5 fig. 9 en anskueliggørelse af form og frekvens af de stødkraftim-pulser, som tryklisten tilfører belægningslaget, fig. 10 en detalje, svarende til fig. 3, af en yderligere udførelsesform for en drivmekanisme, fig. 11 en detalje ved dele, som ikke ses i fig. 10, og 10 fig. 12 elementer i den i fig. 10 viste udførelsesform, set oppefra.

Maskinen 1 til fremstilling af et vejbelægningslag af bituminøst blandingsmateriale, et såkaldt asfaltlag, består af et chassis 2, på hvilket der er fastgjort hjul og påmonteret en førerplads 3, og kan bevæges i en retning angivet med en pil F. I maskinen 1's bageste ende er der 15 ved hjælp af en svingarm 6 og en hæve-sænkemekanisme 7 anbragt en understøtningsramme 5 med komponenter til for- og slutkomprimering af asfaltbelægningslaget. I maskinen findes der en ikke vist beholder til optagelse af blandingsmaterialet, fra hvilken blandingsmaterialet ledes til en fordelingsmekanisme 8, fx en snekke, der løber på tværs, 20 og som afgiver blandingsmaterialet på den neden under liggende grundflade. Der opstår på denne måde et forråd 9 foran en afstryg-ningsplade 10. Bag denne findes der foran en første afglatningsbjælke 12 en lodret bevægelig stampeliste 15. I dette område forkomprimeres belægningslaget 9a til en komprimeringsgrad på tilnærmelsesvis 25 92-94%. Set i bevægelsesretningen F er der bag den første afglat ningsbjælke 12 anbragt en smal og på tværs af bevægelsesretningen liggende trykliste 13, som komprimerer det for komprimerede belægningslag til en slutkomprimeringsgrad på tilnærmelsesvis 98% (9b).

Bag denne liste findes der en anden afglatningsbjælke 14, som ud-30 glatter eventuelle ujævnheder hidrørende fra tryklisten 13.

I fig. 2 er konstruktionen af understøtningsrammen 5 vist tydeligere. Stampelisten 15 har en forreste skrå trykflade 16 og er via et piejl-stangslignende drivied 17 forbundet med et excentrikdrev 18, der er lejret i et stationært leje 19, og som kan sættes i bevægelse af et ikke 35 vist drev. Stampelisten 15 føres hensigtsmæssigt vertikalt på forsiden 12 150906 af den første afglatningsbjælke 12. Afglatningsbjælken 12 har på sin underside en afglatterplade 21, der ligger an mod overfladen, og som udjævner de fra stampelisten 15 hidrørende ujævnheder. Afglatningsbjælken 12 kan eventuelt være udrustet med en ikke vist vibrations-5 mekanisme.

Mellem den første afglatningsbjælke 12 og den anden afglatningsbjælke 14 føres tryklisten 13, der forløber på tværs af maskinens bredde, forskydeligt i vertikalføringer 24 på afglatningsbjælkerne. Tryklisten 13 har en plan, smal underside 23 samt en forreste skråt 10 stigende trykflade 22, der udligner højdeforskellen mellem undersiden af afglatterpladen 21 og en på undersiden af den anden afglatningsbjælke 14 anbragt afglatterplade 29. Tryklisten 13 står i forbindelse med en stødkraftdrivmekanisme 25 via føringsstænger 26.

Den anden afglatningsbjælke har eventuelt ligeledes et vibrationsdriv-15 mekanisme 27, der forsynes via en hydraulikledning 28.

I fig. 3 og 4 er vist en udførelsesform for drivmekanismen 25 til tryklisten 13.

En krumtap- eller knastdrivaksel 30 er via et excentrikdrivled 31 lejret drejeligt i en fast understøtning og bærer excentrikdrivleddet.

20 Følgelegemer 32 er monteret på akselen 30 og står via trykstænger 33 i forbindelse med en under disse liggende trykbjælke 34, gennem hvilken der passerer føringsstænger 26, på hvilke tryklisten 13 hænger. Den i vertikalføringerne 24 førte trykliste føres også via føringsstængerne 26 i vertikalføringer 35, der er fast monteret via 25 bøjler 38, fx i bjælkerammen 5 eller på den forreste afglatningsbjælke.

Mellem trykbjælken 34 og tryklisten 13's overside er der indføjet flere skruetrykfjedre 37, der fortrinsvis er forspændte, og som omsætter de af drevet tilførte slagbevægelser fra trykbjælken til vertikalt og lineært rettede stødkraftimpulser, uden at tryklisten 13 derved bevæ-30 ger sig op eller ned. Føringsstængerne 26 glider således i trykbjælken 34 i ikke nærmere viste lejer.

13 150906

Tryklisten 13 er ophængt i et fast vederlag, fx i en på den forreste afglatningsbjælke 12 monteret vertikal føring 24 via én eller flere trækfjedre 39 på en sådan måde, at trykfjedrene 37 forspændes ubetydeligt og ikke presser tryklisten ned, så at denne ikke lægger 5 hindringer i vejen, fx ved transportbevægelse.

Fig. 5 og 6 viser en anden udførelsesform for en drivmekanisme 25' til tryklisten 13. Tryklisten 13 er igen understøttet af trækfjedre 39. Føringsstængerne 26' er i den øverste ende hver formet som et hy--draulikstempel 40 eller forbundet med et sådant, der føres og tætnes i 10 en hydraulikcylinder 42’s arbejdskammer 41, idet hver cylinder 42 er fastgjort i en understøtning 35' til bjælkerammen 5 eller til afglat-ningsbjælken 12. Via hydrauliske forsyningsledninger 43 er alle ar-bejdskamrene 41 sluttet til et styreelement 45, der indeholder en skydeventil 46. Skydeventilen 46 drives til drejning via en oliemotor 15 47 med et justerbart omdrejningstal, idet den tilsvarende regulerer trykpåvirkningen i arbejdskamrene 41. Hydraulikvæske tilføres styreelementet 45 via en ledning 50, som er koblet til på udgangen af en forgreningsventil 48 og fører til et trykreservoir 49. Forgreningsventilen 48 er via en tilslutning 47 forbundet til en ikke vist tryk-20 kilde. Forgreningsventilen 48's anden udgang står via en ledning 53 i forbindelse med indgangen på oliemotoren 47, idet oliemotoren 47’s omdrejningstal og dermed skydeventilen 46's omdrejningstal samt stødkraftimpulsens frekvens kan reguleres ved hjælp af en regulerbar drosselventil 44. Fra styreelementet 45 fører en tilbageløbsledning 51 25 til en tanktilslutning 52, til hvilken også oliemotoren 47's udgangsside er tilsluttet. En lækageolieledning er angivet med henvisningsbetegnelsen 60 og er ligeledes forbundet til styreelementet 45.

I fig. 7 er skematisk vist en detalje ved de i fig. 3 viste enkeltheder ved maskinen. Understøtningsrammen 5 eller den første afglatnings-30 bjælke 12 er angivet som en kasseformet masse m, der har en egenfrekvens f af en bestemt størrelse. Egenfrekvensen f af understøt- 6 c ningsrammens eller afglatningsbjælkens masse m bestemmes ikke kun af denne masse, men også af en ekstra fjederkomposant C, der findes i dette system. Fjederkomposanten C dannes i denne udførelsesform, 35 hvor hydraulikcylinderen 42 understøttes relativt stift på massen m 14 150906 (se også fig. 5) af den i arbejdskammeret 41 og forsyningsledningen 43 til det i fig. 6 viste styreelement 45 indesluttede søjle af hydraulikmediet. Teoretisk er hydraulikmediet ganske vist usammentrykke-ligt, men i praksis har et hydraulisk medium en bestemt sammentryk-5 kelighed, hvorved det virker som en fjeder. Dertil kommer også, at forsyningsledningen 43, der er en normal højtrykshydraulikledning, har en bestemt elasticitet. Tryksøjlen af hydraulikmediet danner sammen med den elastiske forsyningsledning en fjeder, der påvirker systemets egenfrekvens for massen m i understøtnings rammen 5 under 10 den forudsætning, at massen m af drivmekanismen 41, 42 og 40, som skal frembringe stød kraftimpuls til tryklisten 13, bringes i svingninger. I praksis har systemet en egenfrekvens i området mellem 20 og 22 Hz.

Som vist i fig. 7 påvirkes tryklisten 13 via stemplet 40 og førings-15 stangen 26' med lineære stødkraftimpulser, så at belægningslaget i området 9a komprimeres til tykkelsen 9b. Den forreste skrå trykflade 22 udglatter herved forskellen mellem de to afglatningsbjælker 12 og 14, medens tryklistens plane og smalle underside 23 frembringer den nedefter rettede komprimerings kraft. For at komprimeringskraften kan 20 blive tilstrækkelig til opnåelse af en ønsket stor komprimeringsgrad, vælges den frekvens fy med hvilken arbejdskammeret 41 trykpåvirkes, lig med eller større end systemets egenfrekvens. Når stødkraft-impulsfrekvensen ligger i egenfrekvensområdet, optræder der resonansfænomener, der som følge af dynamikken fører til væsentligt 25 større, til belægningslaget tilførte komprimeringskræfter, end det med den kendte vægt af massen m skulle forventes. I en ren statisk tilstand ville en komprimeringskraft, der er ubetydeligt større end vægten af massen m, løftes denne masse. Som følge af dynamikken og frekvensernes afstemning løftes massen m imidlertid ikke, men forbli-30 ver praktisk taget ubevægelig nøjagtig ligesom selve tryklisten. Det samme forekommer, når stødkraftimpulsfrekvensen er større end systemets egenfrekvens, idet den svingende masse m's træghed sammen med fjederkonstanten C’s påvirkning er så stor, at der kan frembringes og understøttes en væsentligt større komprimeringskraft, 35 end det ud fra den kendte vægt af massen skulle forventes.

15 150906

Fig. 8 viser en anden udførelsesform for en drivmekanisme, der ligner den i fig. 7 og 5 viste. Arbejdscylinderen 42 understøttes imidlertid på massen m af en vinkelret på den frembragte stødkraft-impuls udragende og fjedrende bærer 35", der er fastgjort til massen 5 m. Understøtningen 35" virker her som en fjeder, hvis virkning overlejres med den fjedrende virkning fra hydraulikmediet i arbejds-kammeret 41 og i forsyningsledningen 43. Understøtningen 35” danner en fjederkomponsant Cl, medens søjlen af hydraulikmediet danner en ander fjederkomposant C2, som ved en svingningspåvirkning af mas-· 10 sen m ved hjælp af arbejdscylinderen 42 fører til en egenfrekvens f for systemet, hvilken egenfrekvens ligger ubetydeligt lavere end egenfrekvensen for den i fig. 7 viste udførelsesform, nemlig mellem ca. 15 og 20 Hz. Det er således klart, at stødkraftimpulsfrekvensen med dette frekvensområde kan være lavere end i den i fig. 7 viste 15 udførelsesform, såfremt der skal arbejdes i et resonansområde. På den anden side behøver stødkraftimpulsfrekvensen ikke at blive valgt så højt i denne udførelsesform som i den i fig. 7 viste udførelsesform, når den skal ligge over systemets egenfrekvens. Også ved brug af den i fig. 8 viste udførelsesform har det som følge af dynamikken i 20 den svingende hydraulikmediesøjle og reaktionskræfterne fra stød-kraftimpulserne vist sig, at tryklisten 13's faktisk opnåelige komprimeringskræfter kan være væsentligt højere, end det skulle forventes ud fra kendskabet til vægten af massen m under statiske betingelser.

Først ved sådanne store komprimeringskræfter kan der imidlertid nås 25 den ønskede høje komprimeringsgrad for belægningslaget.

Fig. 9 tydeliggør formen og tidsfølgen af stødkraftimpulserne i forrp af et diagram, i hvilket der er vist sammenhængen mellem den i lodret retning optegnede stødkraftværdi og den i vandret retning optegnede tidsvarighed. En vandret linje i en afstand p over den vandrette akse 30 symboliserer tryklisten 13's forspænding, fx ved hjælp af den i fig. 4 viste trækfjeder 39. Med en punkteret linje er vist et sinuskurveformet forløb, der vil fremkomme, dersom tryklisten kan svinge udæm-pet. Da belægningslaget imidlertid virker som en tilnærmelsesvis ideel dæmper, dæmpes de under den vandrette akse liggende dele af sving-35 ningskurverne. Stødkraftimpulsens forløb, af hvilke der er vist to angivet med SI og S2, er imidlertid væsentligt smallere og spidsere i 16 150906 sammenligning med det sinuskurveformede forløb for de over den vandrette akse liggende halvbølger. Ved det punkteret viste sinuskurveformede forløb udgør impulsbredden B', medens impulsbredden ved de smallere udformede impulser SI og S2 kun udgør B, hvilket 5 svarer til en kortere påvirkningstid for stødkraftimpulsen. Til bestemmelse af stødkraftimpulsens faktiske bredde og dermed også dens kraftværdi benyttes en regneteknisk frekvens f^#· som bestemmes af tidsafstanden mellem et positivt og et negativt vendepunkt for en halvbølge af stødkraftimpulskurven. Det er klart, at stødkraftimpul-10 serne S1 og S2 bliver smallere og spidsere og dermed også højere, desto højere denne regnetekniske frekvens er.

Med en frekvens f^ virker stødkraftimpulserne SI og S2 imidlertid på belægningslaget med en lavere frekvens fy eller de får systemet til at svinge med denne lavere frekvens, som er bestemt af tidsafstanden 15 T mellem en stødkraftimpuls Si's hendøen og den efterfølgende stød-kraftimpuls S2's opbygning. I løbet af dette tidsrum T falder systemet ikke blot igen til ro, men det flytter tryklisten 13 et forudbestemt stykke fremefter afhængigt af maskinens bevægelseshastighed. Denne impulskarakteristik vælges bevidst for på den ene side afhængigt af 20 maskinens bevægelseshastighed at udelukke en kornsønderdeling i belægningslaget med en lille tidsvarighed T og på den anden side for at udelukke en utilstrækkelig komprimering af belægningslaget ved en for stor tidsvarighed T.

Styringen af tidsvarigheden T kan fx i forbindelse med den i fig. 5 25 og 6 viste hydrauliske drivmekanisme foretages på simpel måde ved en speciel udformning af skydeventilen 46 i styreelementet 45, idet skydeventilen 46 udformes med en specielt formet udløbsslids, som ved ventilens drejningsbevægelse fører til en pludselig frigivelse af gennemstrømningstværsnittet og til en pludselig blokering af gennem-30 strømningstværsnittet, hvorefter den til tidsvarigheden T svarende hvilefase følger. Ved hjælp af skydeventilen 46's omdrejningstal kan frekvensen f2 fx indstilles, medens den ønskede form af stødkraftimpulserne S1 og S2 bestemmes af afstanden mellem styreslidserne og udformningen af disse. Størrelsen eller kraftværdien af stødkraftim-35 pulserne indstilles på simpel måde ved hjælp af indgangstrykket til 17 150906 skydeventilen. Tidsvarigheden indtil den næste stødkraftimpuls kan bestemmes fx ved anbringelse af kun én eller flere styreslidser i skydeventilen. Der træffes altså forholdsregler, ved hjælp af hvilke både stødkraftimpulsernes smalle og spidse form og dermed også den 5 regnetekniske frekvens f2 og også uafhængigt heraf tidsvarigheden T mellem stødkraftimpulserne SI og S2 og dermed den faktisk foreliggende frembragte frekvens f^ kan indstilles. Som sagt indstilles således frekvensen f^ afhængigt af egenfrekvensen f for systemet (se fig. 7 og 8).

10 Ved den i fig. 3 og 4 viste mekaniske drivmekanisme kan stødkraft-impulsformen fx bestemmes ved brug af skarpe knaststyreflader, idet der til fastlæggelse af tidsvarigheden indtil den næste stødkraftimpuls efter denne skarpe knaststyreflade skal være placeret en passiv eller plan knaststyreflade. Her er det også muligt via den skarpe knast-15 styreflades form og længden af den plane (eller forhøjningsfrie) knaststyreflade at indstille impulsformen uafhængigt af tidsvarigheden mellem impulserne. Ved den mekaniske drivmekanisme er systemets egenfrekvens i øvrigt lavere end egenfrekvensen for den hydrauliske drivmekanisme og ligger på ca. 8 til 10 Hz.

20 I alle udførelsesformerne udnyttes inertikraften af denne masse ved udformning af impulsformen og afstemning af fjederkomposanterne og bjælkerammens eller afglatningsbjælkens masse i henseende til egenfrekvensen for at frembringe større komprimeringskræfter med tryklisten, end der ud fra massens og tryklistens egen vægt kan frem-25 bringes.

Med den valgte smalle og spidse impulsform optræder i systemet og på tryklisten meget store accelerationer, af hvilke der som følge af massekræfterne resulterer overordentligt store kræfter på tryklisten.

Der kan ved denne vekselvirkning frembringes komprimeringskræfter, 30 der fører til komprimeringsgrader på indtil 100%.

Den i fig. 10, 11 og 12 viste udførelsesform er specielt egnet til fremstilling af belægningslag med tagformet eller V-formet overfladeprofil. I denne udførelsesform er tryklisten 13 delt i to afsnit 13a og 18 150906 13b. Mellem enderne af afsnittene 13a og 13b findes der en adskillelsesfuge 62, hvis nederste bredde retter sig efter den vinkel, hvorunder afsnittene 13a og 13b indstilles til frembringelse af en profil.

På oversiden af tryklisten eller inden for tryklistens højdedimension 5 er der anbragt et hængsel 61, der tillader en vinklet indstilling af afsnittene 13a og 13b, men som forhindrer en forskydning af enderne i højden.

I fig. 10 er vist en speciel drivmekanisme 25 til tryklisten 13's to afsnit 13a og 13b.

10 En excentrik- eller knastdrivaksel 30 er via drivled 31 lejret drejeligt i en fast understøtning. På akselen 30 er der monteret følgelegemer 32, som via trykstænger 33 står i forbindelse med en nedenunder placeret trykbjælke 24, igennem hvilken der passerer føringsstænger 26, på hver af hvilke der er placeret et afsnit 13a eller 13b. De i 15 vertikalføringer 24 førte afsnit af tryklisten føres også ved hjælp af føringsstænger 26 i vertikalføringer 35, der fx er fastgjort til bjælkerammen 5 og/eller til den forreste afglatningsbjælke 12. Mellem trykbjælken 34 og oversiderne på afsnittene 13a og 13b af tryklisten 13 er der monteret flere skruetrykfjedre 37, som omsætter de fra 20 drivmekanismen tilførte løftebevægelser af trykbjælken til lodrette stødkraftimpulser, uden at tryklisten derved hæves eller sænkes. Reaktionskræfterne· fra stødkræfterne understøttes umiddelbart af selve bjælkerammen 5 eller afglatningsbjælken.

Fig. 11 viser den anden afglatningsbjælke 14, som følger efter tryk-25 listen 13. Afglatningsbjælken 14 er ligeledes på tværs af bevægelsesretningen inddelt i to afsnit 14a og 14b og har en adskillelsesfuge 64 mellem afglatterpladedele 29a og 29b. Afsnittene 14a og 14b er forbundet med hinanden ved hjælp af et hængsel 63.

Som det sluttelig fremgår af fig. 12 er adskillelsesfugen 64 mellem 30 afsnittene 14a og 14b en smule skråtstillet i forhold til bevægelsesretningen F. Herved kan forhøjninger, der forårsages af adskillelsesfugen 62 mellem tryklisten 13's afsnit 13a og 13b i vejbelægningslagets overflade, udjævnes. Som det er vist detaljeret, er adskillel-

Claims (25)

150906 sesfugen 62's bageste ende forskudt sideværts i forhold til den forreste ende af adskillelsesfugen 64, ligesom den bageste ende af den skrå adskillelsesfuge 64 i forhold til denne adskillelsesfuges forreste ende er forskudt i det mindste én fugebredde. Desuden flugter hæng-5 selakserne for hængslerne 63 og 61. Til forbindelse af afsnittene kan der ikke blot benyttes et hængsel, men også et led.

1. Mobil maskine til fremstilling af et vejbelægningslag af bituminøst 10 blandingsmateriale og med en i en understøtningsramme lejret forkomprimeringsbjælke (12) og en efterkomprimeringsmekanisme, kendetegnet ved, at efterkomprimeringsmekanismen består af en i forhold til forkomprimeringsbjælken (12) væsentligt smallere, i forhold til bevægelsesretningen på tværs af maskinen forløbende og i 15 dennes brugsstilling lodret ført trykliste (13), der er indrettet til til stadighed at ligge an mod overfladen af det forkomprimerede belægningslag (9a), og som er indrettet til at blive påvirket med mellem understøtningsrammen og tryklisten virksomme stødkræfter fra en i understøtningsrammen (5) understøttet drivmekanisme (25).

2. Maskine ifølge krav 1, kendetegnet ved, at tryklisten (13) er monteret før en afglatningsbjælke (14) med en vibrationsdrivmekanisme (27).

3. Maskine ifølge krav 1 eller 2, kendetegnet ved, at drivmekanismen (25) til tryklisten 25 (13) er en mekanisk eller en hydraulisk stødkraftdrivmekanisme (25).

4. Maskine ifølge krav 2 eller 3, kendetegnet ved, at der på såvel forkomprimeringsbjælken (12) som den efter tryklisten (13) monterede afglatningsbjælke (14) er anbragt vertikalføringer (24) til tryklisten (13). 150906

5. Maskine ifølge et hvilket som helst af kravene 1-4, kendetegnet ved, at tryklisten (13) har en fremefter i forhold til maskinens bevægelsesretning og skråt opefter forløbende trykflade (22), der strækker sig fra den i afstand under forkompri- 5 meringsbjælkens (12) underside liggende underside (23) af tryklisten i det mindste til forkomprimeringsbjælkens (12) underside.

6. Maskine ifølge et hvilket som helst af kravene 1-5, kendetegnet ved, at tryklisten (13) er forbundet med en trykbjælke (34), der kan bevæges lineært op og ned, ved hjælp af i 10 det mindste ét fjedrende element (37), og at trykbjælken er koblet til en i understøtningsrammen (5) lejret excentrikdrivmekanisme (30, 31).

7. Maskine ifølge krav 6, kendetegnet ved, at der mellem trykbjælken (34) og tryklisten (13) er anbragt flere, fortrinsvis forspændte trykfjedre (37).

8. Maskine ifølge krav 7, kendetegnet ved, at trykfjedrene (37) er skruetrykfjedre, der føres på føringstappe (26) på tryklisten (13), og at føringstappene (26) passerer gennem trykbjælken (34) og indgriber med vertikalføringer (35), der er anbragt på forkomprimeringsbjælken (12).

9. Maskine ifølge krav 6, kendetegnet ved, at excentrikdrivmekanismers (30, 31) arbejdsslaglængde og omdrejningstal er indstillelige.

10. Maskine ifølge et hvilket som helst af kravene 1-9, kendetegnet ved, at stødkraftdrivmekanismen er en hy-25 draulisk stødkraftdrivmekanisme (25), der har i det mindste én hydraulikcylinder (42), der understøttes i forhold til tryklisten (13) på en bjælke (12, 14) eller på understøtningsrammen (5), og som i et arbejdskammer (41) indeholder et med tryklisten (13) stift sammenkoblet arbejdsstempel. 150906

11. Maskine ifølge krav 10, kendetegnet ved, at arbejd s kamme ret (41) er indrettet til at blive påvirket pulserende med tryk fra en hydraulisk styreindretning (45).

12. Maskine ifølge krav 11, kendetegnet ved, at den hydrauliske styreindretning (45) har en roterende skydeventil (46), hvis omdrejningstal er indstilleligt, og hvis indgangstryk (P) er indstilleligt.

13. Maskine ifølge et hvilket som helst af kravene 1-12, 10 kendetegnet ved, at tryklisten (13) er ophængt i et vederlag med i det mindste én i forhold til stød kraft retningen modsat virkende trækfjeder (39).

14. Maskine ifølge et hvilket som helst af kravene 1-13, kendetegnet ved, at understøtningsrammen (5) er fastgjort 15 som en konstruktionsenhed i maskinen (1) ved hjælp af drejelige arme (6) og til understøtninger (7), der under transport eller, når maskinen bakker, kan aktiveres lodret.

15. Maskine ifølge et hvilket som helst af kravene 1-14, kendetegnet ved, at stødkraftdrimekanismen er indrettet til 20 at frembringe stødkræfter med en stød- eller impulskraftfrekvens (f-), der er lig med eller større end egenfrekvensen (F ) for syste-met bestående af den af understøtnings rammen (5) med de deri indeholdte komponenter (12, 14) repræsenterende masse (m) og en mellem tryklisten (13) og understøtningen for reaktionskræfterne virksom 25 fjederkomposant (C, C1, C2, 37).

16. Maskine ifølge krav 15, kendetegnet ved, at stødkraftdrivmekanismen er indrettet til at frembringe stødkræfter, der i anskuelig fremstilling danner halvbølgeformede kurver, der i sammenligning med et sinuskurvefor-30 met forløb er smallere og spidsere. 150906

17. Maskine ifølge krav 15 eller 16, kendetegnet ved, at stødkraftdrivmekan ismen er indrettet til at frembringe stødkræfter, der i anskuelig fremstilling har en tidafstand mellem to på hinanden følgende stødkraftimpulser, hvilken 5 tidsafstand er større, specielt flere gange større, end halvbølgelængden af en stødkraftimpuls.

18. Maskine ifølge et hvilket som helst af kravene 1-17, kendetegnet ved, at stødkraftdrivmekanismen er indrettet til at frembringe stødkræfter, for hvilke størrelsen af tidsafstanden 10 (f^) mellem to på hinanden følgende stødkraftimpulser er valgt afhæn gigt af maskinens (1) bevægelseshastighed på en sådan måde, at tryklisten (13) med en stødkraftimpuls komprimerer et længdeområde af belægningsoverfladen (9), hvilket længdeområde er kortere end bredden, set i bevægelsesretningen, af tryklistens (13) underside 15 (23).

19. Maskine ifølge krav 1, 3 og 15, kendetegnet ved, at den fjederkomposant (C), som er virksom mellem tryklisten (13) og understøtningen for reaktionskræfterne, frembringes af den ved aktivering af tryklisten (13) påvirkede 20 hydrauliksøjle i systemet.

20. Maskine ifølge krav 1, 2, 3, 10 og 15, kendetegnet ved, at hydraulikcylinderens (42) understøtning (35', 35") i understøtningsrammen (5) eller i afglatningsbjæl-ken (14) er udformet fjedrende (fjederkomposanten Cl).

21. Maskine ifølge krav 20, kendetegnet ved, at understøtningen (35") er udformet som en vinkelret på den lineære stødkrafts retning som en krave udragende fjedrende bøjelig bærer.

22. Maskine ifølge et hvilket som helst af kravene 1-21, 30' kendetegnet ved, at tryklisten (13) i sin arbejdsbredde, set på tværs af bevægelsesretningen, er delt i mindst to afsnit (13a, 13b), som er forbundet med hinanden ved hjælp af et led (61) på en 150906 sådan måde, at afsnittenes (13a, 13b) undersider (23), der ligger an mod vejbelægningslagets overflade, kan indstilles vinklet i forhold til hinanden svarende til vejprofilen, men ikke kan forskydes i højderetningen i forhold til hinanden.

23. Maskine ifølge et hvilket som helst af kravene 1-22, kendetegnet ved, at afglatningsbjælken (14) i sin arbejds-bredde, set på tværs af bevægelsesretningen, er delt i mindst to afsnit (14a, 14b), der er forbundet med hinanden ved hjælp af et led (63) på en sådan måde, at de mod vejbelægningslagets overflade 10 anliggende undersider (afgiatterpladeafsnit 29a, 29b) kan indstilles vinklet i forhold til hinanden svarende til vejprofilen, men ikke kan forskydes i højderetningen i forhold til hinanden, og at adskillelsesfugen (64) mellem afsnittene (14a, 14b) er udformet retlinet og forløber på skrå i forhold til bevægelsesretningen (F).

24. Maskine ifølge krav 22 og 23, kendetegnet ved, at den i bevægelsesretningen bageste ende af adskillelsesfugen (62) i tryklisten (13) er forskudt ubetydeligt til siden i forhold til den forreste ende af adskillelsesfugen (64) i afglatningsbjælken (14).

25. Maskine ifølge et hvilket som helst af kravene 22-24, kendetegnet ved, at den bageste ende af adskillelsesfugen (64) er forskudt til siden i det mindste én adskillelsesfugebredde i forhold til den forreste ende.