DK150734B - Svaert luftringsradialdaek med siksakformede riller i periferiretningen - Google Patents

Description

150734

Opfindelsen angår et svært luftringsradialdæk, som har et slidbanemønster, som er tildannet i en slidbane, der ved hjælp af i det mindste to siksakformede riller, der strækker sig i slidbanens periferiretning, er opdelt i flere rundtgående rib-5 ber, hvilke riller har en bredde, som er fra ca. 4,5 til ca.

7,5¾ af slidbanens bredde, og hvilken slidbane er forstærket med et bæltelag sammensat af metaltråde.

Normalt har radialdæk, som er forsynet med mindst to som bæl-1„ teforstærkningsvirkende metaltrådslag udmærket modstandsevne overfor slid, punktering og lignende påvirkninger i sammenligning med almindelige dæk med skråtliggende armering på grund af, at der er anbragt et yderst stift bæltelag imellem slidbanegummiet og carkasselaget. På den anden side er radialdæk noget mangelfulde med hensyn til graden af bekvemmelighed på grund af sådanne i 5 bælters forholdsvis stive armering. Disse radialdæk er normalt blevet udviklet til brug på gode veje fjernt fra dårlige veje.

I den senere tid er efterspørgslen efter sådanne dæk tiltaget betydeligt i overensstemmelse med den bemærkelsesværdige for-bedring af vejene, såsom i form af udviklingen af net af ho-vedveje og motorveje.

Til sådanne anvendelser er der normalt tildannet siksakformede ribber, som strækker sig perifert rundt om dækket i dækkets slidbane. Generelt omtales dæk, som har sådanne slidbanemøn- o 5 stre, som dæk af ribbetypen.

I dæk af ribbetypen er ribberne normalt sammenhængende i dækkets periferiretning, men de kan også være afbrudt i periferi-retningen af tværgående riller, som forløber i dækkets bred-30 deretning. Hvis et køretøj, som er forsynet med sådanne dæk, kører kontinuerligt lige ud på en hovedvej ved en høj hastighed over en længere strækning, opstår der imidlertid i begge tilfælde et ekstraordinært uregelmæssigt slid (her omtalt som excentrisk slid), som aldrig er blevet observeret under normal 35 kørsel.

Som vist i fig. 1 er det excentriske slid lokalt placeret inden for et med skygge forsynet område A nær toppen af en kon- 2 150734

veks del 3 af en rundtgående ribbe 2, som er tildannet i et dæks T slidbane, og hvilken konvekse del rager i dækkets T bredderetning ind imod en rille 1, som strækker sig i siksakform i dækkets periferiretning. Det excentriske slid tiltager gradvis 5 i form af et område A, som har en trinhøjde h og en bredde W

i tværsnit, således som vist i fig. 2. Området A med excentrisk slid vokser gradvis med tiltagende kørselsstrækning og går til sidst i forbindelse med nærliggende områder A. Som et resultat heraf vil sådanne områder A danne en sammenhængende 'ø forbindelse med hinanden i dækkets T periferiretning. Endvide re tiltager trinhøjden h og bredden W gradvis med voksende kørselsstrækning.

Det omtalte excentriske slid kaldes almindeligvis jernbane-slid, som medfører ikke blot fordybningen ved rillen 1 og derved giver dækket T et mindre pænt ydre, men også i væsentlig grad reducerer dækkets brugstid.

Det excentriske slid begynder kun at forekomme i nærheden af toppen af de konvekse dele 3 af de rundtgående ribber 2 af

O P

_ siksaktypen og starter ikke fra de konkave dele 4 af den rundtgående ribbe 2, som er beliggende nær ved de konvekse dele 3 langs dækkets T bredderetning. Imidlertid bliver de konkave dele 4 også udsat for jernbaneslid, efterhånden som det excentriske slid udvikler sig.

25

Fra blandt andet US-patentskrift nr. 3.550.665 kendes et svært luftringsradialdæk af den indledningsvis nævnte type. Sådanne dæk har tendens til at udvise et ekstraordinært uregelmæssigt slid, især jernbaneslid, når de anvendes til kontinuerlig kør-30 sel ved høj hastighed over en længere strækning.

Formålet med opfindelsen er at forbedre siksakrillernes form i dækket af ribbetypen med henblik på fundamentalt at hindre forekomsten af jernbaneslid.

3 R

Nærmere bestemt har opfinderne søgt årsagen til jernbaneslid i forbindelse med forskellige størrelser af svære luftringsradialdæk, som har mønstre af slidbanetypen, for at løse det nævn 150734 3 te problem, og som følge heraf har det vist sig, at jernbaneslid i væsentlig grad afhænger af amplituden Wj og delingen P af rillens 1 siksakform.

Luftringsradialdækket ifølge opfindelsen er ejendommeligt ved, 5 at de siksakformede rillers amplitude og deling er fra ca. 0,5 til ca. 0,2¾ henholdsvis ca. 2,0 til 7,0¾ af slidbanens bredde.

Herved opnås, at der tilvejebringes et svært luftringsradial- 1 Π dæk, som har vist at udvise en betydelig mindre grad af såkaldt jernbaneslid end hidtil kendte radialdæk af den pågældende type.

Opfindelsen forklares yderligere nedenfor under henvisning til tegningen, 15 hvor fig. 1 skematisk viser excentrisk slid på en del af et konventionelt svært luftringsradialdæk, fig. 2 et snit efter linien 2-2 i fig. 1, ? 0 fig. 3 en grafisk afbildning, som viser relationen imellem forholdet imellem amplituden og slidbanebredden i den siksakfor-mede rille og bredden af jernbanesliddet, fig. 4 en grafisk afbildning, som viser relationen imellem for- 2 5 holdet imellem delingen og slidbanens bredde i siksakrillen og bredden af jernbanesliddet, fig. 5 skematisk en del af en udførelsesform for et slidbanemønster ifølge opfindelsen, 30 fig. 6 en del af den siksakformede rille, vist mere detaljeret, fig. 7 et snit igennem siksakrillen ifølge opfindelsen, og

O C

fig. 8 skematisk en del af en anden udførelsesform for et slidbanemønster ifølge opfindelsen.

Opfinderne har foretaget forskellige studier i forbindelse med relationen imellem bredden w af jernbanesliddet og forholdet 150734 4 imellem amplituden Wj og slidbanebredden B, når delingen P af rillens siksakform er sat til 11 am i radialdæk af ribbetypen og af en størrelse på 10,00 R 20, 14PR og med fire riller. Som følge heraf har det vist sig, at hvis forholdet Wj/B ligger i 5 intervallet fra 0,5 til 2,0¾. fortrinsvis mindre end 1,7¾. af tager jernbanesliddet betydeligt, således som det fremgår af den i fig. 3 viste grafiske afbildning. Hvis forholdet Wj/B bliver større end 2,0¾. har jernbanesliddet tendens til at forekomme, og hvis forholdet Wj^/b er mindre end 0,5¾ eller kan-10 ten af rillen udformes lige, vil der også forekomme jernbane- slid.

Vendingen "slidbanebredden B", som er anvendt her, betyder bredden af den del af dækket, der er i berøring med kørebanen, ._ således som vist i fig. 1. Endvidere udtrykkes graden af jern-

1 O

banesliddet generelt ved hjælp af den trinhøjde h, som dannes i den rundtgående ribbes 2 konvekse dele 3, som vender ind imod siksakrillen 1, således som vist i fig. 2. Da trinhøjden h og bredden w svarer til hinanden, vil en voksende trinhøjde ΛΛ h imidlertid være ensbetydende med en større bredde w. Derfor er jernbanesliddet her udtrykt ved hjælp af bredden w i fig. 3 i afhængighed af forholdet W./B.

I fig. 4 vises relationen imellem forholdet imellem delingen P

og slidbanebredden B og bredden w af jernbanesliddet, medens 2 5 amplituden Wj er konstant. Af det i fig. 4 viste resultat har det vist sig, at forholdet P/B skal ligge i intervallet fra 2,0 til 7,0¾. fortrinsvis 2,5 til 6,0¾ for at formindske jernbanesliddet. Hvis forholdet P/B er mindre end 2,0¾. opstår der mange problemer i forbindelse med produktionen og virkningen on af siksakrillen, medens, hvis forholdet P/B overstiger 7,0¾. jernbanesliddet vil tiltage betydeligt.

I de ovenfor nævnte radialdæk af ribbetypen er antallet af siksakformede riller normalt mindst to og fortrinsvis fire.

35 Endvidere bør bredden W£ af rillen ligge i intervallet fra 4,5 til 7,5¾. fortrinsvis 5,0 til 7,0¾ af slidbanebredden B i betragtning af dræningseffekten og lignende egenskaber under kørslen på våd vejbane. Især hvis det drejer sig om svære 150734 5 luftringsradialdæk til lastvogne og lignende køretøjer, kan bredden af den siksakformede rille ikke øges i overdreven grad på grund af, at det er nødvendigt at sikre et bredt ribbeområde for at bevare dækkets evne til at modstå slid.

5

Bredden W2 af siksakrillen er en afstand imellem de to sider eller disses forlængelseslinier, som afgrænser rillen, målt vinkelret på rillens side, således som vist i fig. 1.

Opfindelsen forklares nedenfor under henvisning til følgende λ rv eksempler.

I fig. 5 er der vist en udførelsesform for et slidbanemønster ifølge opfindelsen, i hvilket siksakrillerne 1, som strækker sig i slidbanens periferiretning, er placeret med i hovedsagen 15 ens mellemrum i dækkets bredderetning. I den i fig. 6 viste udførelsesform for opfindelsen, der viser en del af en af de i fig. 5 viste riller i større målforhold, har dækket følgende relationer, W2/B=6,9%, W!/B=l,l% og P/B=5,6*t idet slidbane bredden B er 180 mm.

2 0

Endvidere har dækket følgende dimensioner og er af følgende konstruktion:

Størrelse: 10,00 R 20 14 PR

Carkasse: Et lag metaltyråde (trådvinklen er 90° o 5 - i forhold til dækkets periferiretning) Bælte: Tre lag metaltråde (trådvinkel på hver 15° i forhold til dækkets periferiretning).

30 Da jernbanesliddet blev undersøgt i praksis i forbindelse med ovenfor nævnte dæk og et dæk af den kendte type (med en siksak-rille, der har en bredde W2 På 9,6 mm, en amplitude Wi på 5,0 mm og en deling P på 25 mm, blev anvendt i et slidbanemønster som det, der er vist i fig. 1, dvs. W2/b=5,3$>, Wi/B=2,8%, 35 P/B=13,9%), blev der opnået nedenfor anførte resultater, idet forsøgsforholdene var følgende: Køretøj: Stor flad karosseri lastvogn (body truck)

Belastning: Maksimalbelastning 150734 6

Indre tryk: 7,25 kg/cm2

Vejbane: Højhastighedsvej 70¾.

normal vej 30¾

Hastighed: 80 km/time på højhastighedsvej, 5 45 km/time på den almindelige vej Kørselsstrækning: 35.000 km

Monteringsstedet for Forhjul (dækkene blev byttet om fra højre dækkene: til venstre side efter hver 5.000 km).

_ Λ Forsøgsresultater:

Graden af jernbaneslid blev målt, så at resultatet udtrykkes i h og w, der er defineret i fig. 2, og disse resultater er vist i følgende tabel.

- 5 --- ----1- • h (trinhøide) w (bredde) —--—-!-- ------------ - Dæk af kendt type 1,2 mm 7,0 mm i Dæk ifølge op- 0,4 mm 0,8 mm findelsen o Λ ~ _______t

Som det fremgår af disse resultater, udviser dækket ifølge opfindelsen en betydelig mindre grad af jernbaneslid i sammenligning med det kendte dæk, og tilstedeværelsen af siksakformede riller, som strækker sig rundt langs dækkets periferi i den form, der er forskellig fra formen i det kendte slidbanemønster af ribbetypen, bidrager til at forbedre holdbarheden og dækydelserne i svære luftringsradialdæk af ribbetypen.

I fig. 7 er der vist et snit igennem en foretrukken udførel-sesform for en siksakrille 1, i hvilken rillens sidevæg danner en vinkel på_ ca. 90° med slidbanens udvendige side i en højde hj fra slidbanens udvendige side, hvor denne højde svarer til i hvert fald ikke mere end (at least not more than) 30¾ af rillens dybde H. Et sådant tværsnit af den siksakformede rille o£ 1 formindsker yderligere jernbanesliddet.

Som det fremgår af fig. 8, kan der være tilvejebragt spalter (sipes) 6 i en kant 5 af en rundtgående ribbe 2, som afgrænses