DK150656B - Trykmaskine med servomotorer - Google Patents

Description

150656

Opfindelsen angår en trykmaskine som omhandlet i indledningen til krav 1. En sådan trykmaskine kendes fra tysk patentskrift nr. 24 01 750.

I den kendte trykmaskine konstaterer komparator-5 koblingen, hvis en indstillingsproces skal foranlediges, afvigelsen mellem bør-værdierne og er-værdierne og lagrer de konstaterede forskelle i en den pågældende servomotor tilknyttet tæller. Under servomotorernes drift tælles de enkelte tællere nedefter ved hjælp af spæn-10 dingsimpulser, som udvindes fra en vekselspænding, og så snart de har nået tællerstillingen 0, bliver den tilknyttede servomotor frakoblet.Hvis der på et senere tidspunkt foranlediges en ny indstillingsproces, aftaster komparatorkoblingen påny er-værdierne, indstiller 15 tællerne påny og foranlediger påny start af servomoto-rerne.

Antallet af servomotorer, som er nødvendigt i en trykmaskine, kan være meget stort. Således findes der i en kendt offset-trykmaskine for et enkelt farveværk 32 20 excentrisk drejeligt lejrede indstillingscylindre til indstilling af farvelagstykkelsen i en række ved siden af hinanden. I en maskine til flerfarvetrykning med seks trykværker kræves der således 192 servomotorer til indstilling af de forskellige trykfarvers forskellige far-25 velagstykkelser.

Fra DE-C-1 231 339 kendes en fremgangsmåde til automatisk registerregulering, navnlig til flerfarve-ro-tationstrykmaskiner, ved hvilken der, hvis en registerfejl overskrider en forudgivet tærskelværdi, foretages 30 indstilling af et hukommelsestrin, som afgiver en indstillingsimpuls til servomotoren. HukommeIsestrinnet bliver ikke tilbagestillet på grundlag af en efterfølgende måling, men når den registerafvigeisen konstaterende tæller er blevet talt tilbage med en frekvens, 35 som kan vælges forud. Derfor kan servomotoren allerede være blevet frakoblet, inden den næste aftastning fore- 2 150656 tages.

USA-patentskrift nr. 3 930 447 beskriver en styreindretning for densitometer-målehoveder, som er anbragt over trykte papirark, der skal måles, og er indstille-5 lig i sideretningen ved hjælp af servomotorer. Bør-positionen bliver af en datamaskine indlæst i et register, og registerindholdet bliver ved hjælp af en digital/ana-log-omsætter omsat til en analog størrelse, som tilføres en indgang på en komparator. Komparatorens udgang 10 styrer servomotoren. Indstillingsdrevets er-stilling aftages over et potentiometer og tilføres en anden indgang på komparatoren. Der findes en sådan opstilling for hvert af målehovederne.

Fra USA-patentskrift nr. 4 193 345 kendes et ind-15 stillingsapparatur for en trykmaskines farvelagstykkelse, hvor de enkelte servomotorer er forbundet med er-værdi-givere, der er udformet som potentiometre. Potentiometerets glidekontakt er forbundet med en indgang på en komparator, og glidekontakten er desuden over en af-20 tastnings- og holdekreds forbundet med den anden indgang på den samme komparator. Komparatorens udgangssignal styrer servomotoren. Potentiometerets endetilslutninger er tilsluttet en regulerbar spændingskilde for på denne måde at kunne tage hensyn til påvirkninger fra 25 omgivelserne, eksempelvis temperaturens indflydelse på trykfarvens viskositet, ved en ændring af potentiometerets fødespænding. Den før en ændring af fødespændingen herskende spænding over glidekontakten lagres i aftast-nings- og holdekredsen, derpå ændres fødespændingen, og 30 servomotoren kører nu, indtil spændingen på glidekontakten igen har nået den oprindelige spændingsværdi på glidekontakten. Den skildrede opstilling findes for hver enkelt servomotor.

Opfindelsen har til opgave med forholdsvis enkle 35 midler at udforme en maskine af den indledningsvis 3 150656 skildrede art således, at servomotorerne automatisk opnår de for dem forudgivne bør-stillinger.

Denne opgave løses ifølge opfindelsen med de i krav 1's kendetegnende del angivne træk.

5 Tidsintervallet mellem to på hinanden følgende aftastninger af den samme giver ved hjælp af kompara-torkoblingen er så kort, at servomotorens rotationsvinkel inklusive standsningsstrækningen, som den tilbagelægger efter frakobling, højst er lig med det halve af 10 tolerancevinklen, altså af den vinkel, hvormed motorens faktiske stilling må afvige fra den teoretiske børstilling i begge rotationsretninger, for at denne afvigelse for det pågældende anvendelsestilfælde endnu kan anses for tilladelig. Hvis denne aftastningshastighed ^ under hensyntagen til motorens omdrejningstal er dimensioneret rigtigt, vil motoren altså, hvis den ved en af-tastning af er-værdien befinder sig i toleranceområdet, også altid komme til standsning i toleranceområdet. Motoren kan således ikke køre ud over toleranceområdet, 20 og derfor fremkommer den fordel, at en eventuelt flerdobbelt omstyring af motorens rotationsretning, indtil den har nået sin bør-stilling, ikke er nødvendig. Endvidere er det en fordel, at komparatorkoblingen kan være opbygget meget enkelt, fordi den ikke skal bestemme 25 størrelsen af den ved hver aftastningsproces forhåndenværende afvigelse af motorens er-stilling fra dens børstilling, men den skal kun bestemme, om motoren befinder sig i eller uden for det forannævnte tolerancefelt, og det er af denne grund heller ikke nødvendigt at bestemme 20 og overføre data, som repræsenterer denne afvigelses størrelse, men kun de forannævnte data, nemlig indstillingssignaler for fremløb, tilbageløb og stilstand. Opfindelsen kan også benyttes til indstilling af fugtig-hedslagtykkelsen, f.eks, ved hjælp af indstillingscy- 4 150656 lindre, ligesom den kan anvendes til indstilling af far-vehenterne. I maskinen ifølge opfindelsen kan der også forefindes en manuel styring . Under indstillingsproces-sen kan servomotorer, som er tilknyttet forskellige 5 trykværker, køre samtidigt.

Med henblik på, at servomotorens frakobling kan ske med mindst mulig forsinkelse, bliver hensigtsmæssigt de af komparatorkoblingen bestemte indstillingssignaler 10 straks tilført koblingsindretningen.

I en udførelsesform for opfindelsen er der i koblingsindretningen tilknyttet hver servomotor et elektrisk lager til lagring af indstillingssignalet. Da indstillingssignalet kan antage tre forskellige værdier, 15 er en enkelt flipflop ikke tilstrækkelig hertil, og derfor findes der i det sidstnævnte udførelseseksempel to flipflopper for hvert lager.

Komparatorkoblingen kan være forbundet umiddelbart med hver koblingsindretning, som er tilknyttet en servo-20 motor, men en udførelsesform for opfindelsen er udført således, at komparatorkoblingen for hvert indstillingssignal frembringer et adressesignal, som er tilknyttet den netop aftastede servomotor, og at adressesignalet tilføres en adresseafkodningskobling, som fører indstil-25 lingssignalet til det adresserede lager, som er tilknyttet den pågældende servomotor, med henblik på lagring.

Denne udførelsesform tillader navnlig ved det store antal servomotorer, som forefindes i de forannævnte trykmaskiner, et forholdsvis ringe koblingsteknisk opbud.

30 Til ændring af jævnstrømsmotorers rotationsret ning er det i og for sig kendt at koble sådanne motorer i halvbrokobling eller i helbrokobling. I det første tilfælde er ankerets ene tilslutning til stadighed forbundet med et fast potential, der skal betegnes som stel, 35 og den anden tilslutning ligger alt efter den ønskede rotationsretning på et positivt eller et negativt potential. I tilfælde af en helbrokobling lægges begge anke- 5 150656 rets tilslutninger på forskellige polariteter, og til ændring af rotationsretningen ombyttes polariteten for begge tilslutninger.

Med henblik på med en og samme elektroniske kob-5 ling valgfrit at kunne drive servomotorer i halvbrokobling eller i helbrokobling er en udførelsesform for opfindelsen ejendommelig ved, at adresseafkoderkoblingen i afhængighed af et den tilført driftsartsignal, som repræsenterer to mulige driftsarter (halvbrokobling, hel-10 brokobling), er omkoblelig på en sådan måde, at ved den ene driftsart (halvbrokobling) er der til en adresse kun knyttet et lager, og ved den anden driftsart (helbrokobling) er der til en adresse knyttet to lagre, som da lagrer sådanne signaler, at den pågældende servomotor 15 til fremløb og tilbageløb over sine ankerklemmer forsynes med forskellige potentialer. Almindeligvis bliver dette driftsartsignal fastlagt en gang for alle af fabrikanten, og det kan derfor udgøres af et fast påtrykt potential. Udformningen er hensigtsmæssigt en sådan, at 20 dette driftsartsignal kun i henseende til et ringe antal udgange på koblingsindretningen fastlægger adresseafkodningskoblingen på en bestemt afkodningsart, eksempelvis for kun to udgange (her kan der valgfrit realiseres to halvbrokoblinger eller en helbrokobling) eller for 25 fire udgange (her er der valgfrit mulighed for fire halvbrokoblinger eller to helbrokoblinger). Det er muligt i en trykmaskine at drive servomotorer dels i helbrokobling, dels i halvbrokobling.

I en udførelsesform for opfindelsen indeholder 30 sammenligningskoblingen en analog komparator til sammenligning af bør-værdierne og er-værdierne. I en anden udførelsesform indeholder sammenligningskoblingen til dette formål en digital komparator? denne kan i det væsentlige udgøres af et subtraktionsled.

35 I en udførelsesform for opfindelsen findes der en logisk bremsekobling, som ved optræden af indstillings- 6 150656 signalet for stilstand frembringer et styresignal til et tilsluttet effekttrin med koblere i helbrokobling, hvilket signal styrer to med den samme pol på motorfødespændingskilden forbundne koblere ledende. Dermed kan et 5 for langt efterløb af servomotoren, som tilmed afhænger af vanskeligt beregnelige indflydelsesfaktorer og derfor kun kan forudberegnes unøjagtigt, forhindres, hvor dette er nødvendigt. Dette bremseudstyr kan være omkob-leligt i afhængighed af det forannævnte driftsartsignal, TO således at bremseudstyret som i det seneste udførelses-r eksempel kun er virksomt ved en helbrokobling.

Servomotorerne til en trykmaskine som skildret i det foranstående nødvendiggør en strøm, der kan andrage indtil ca. 0,5 A pr. servomotor. Hvis man ville lade T 5 alle de forannævnte eksempelvis 192 servomotorer starte samtidigt, ville der hertil ved den alene på tale kommende parallelkobling kræves en så kraftig totalstrøm, at den hertil nødvendige strømforsyningsenhed ville blive uøkonomisk stor og kostbar, navnlig også i betragtning 20 af servomotorernes driftstid på kun nogle få timer pr. år. I den i det foranstående beskrevne kendte trykmaskine kører almindeligvis kun få af servomotorerne samtidigt .

Med henblik på at holde den af servomotorerne kræ-25 vede totalstrøm lav findes der derfor i en udførelsesform for opfindelsen en efter lageret beliggende styreenhed, som kun tilfører den elektriske energi til drift af servomotorerne efter hinanden til én af flere forudbestemte grupper af servomotorer i et forudbestemt tids- . 30 rum.

Dette kunne ske på den måde, at ved et forudbestemt antal, eksempelvis otte servomotorer af de forannævnte 192 servomotorer, stilles driftsenergien til rådighed, indtil indstillingsprocessen er afsluttet, 35 hvorpå de næste otte servomotorer forsynes, osv. Hvis det derimod ønskes, at der mellem aktiveringen af den 7 150656 første og den sidste servomotor skal forløbe et kortere tidsrum end i det netop skildrede anvendelsestilfælde, er det også muligt eksempelvis at forsyne hver af de nævnte grupper på hver otte motorer i eksempelvis 0f5sék.

5 med strøm og derpå at forsyne den næste gruppe osv. Det ville også være muligt at gøre den tid, i hvilken en gruppes servomotorer forsynes med energi, betydeligt kortere, navnlig også kortere end tiden mellem to på hinanden følgende aftastninger af en giver. En sådan 10 forholdsvis hurtig tastning af energiforsyningen kan vise sig at være hensigtsmæssig, hvis servomotorerne i en bestemt trykmaskine kører for hurtigt i forhold til kom-paratorkoblingens aftastningshastighed, således at det er ønskeligt at formindske deres omdrejningstal, uden at 15 der samtidigt sker en væsentlig forringelse af det af servomotorerne udviklede drejningsmoment. Også denne sidstnævnte arbejdsmåde anses at falde ind under den i krav 1 angivne opfindelse, for denne taktstyring af energiforsyningen influerer ikke på opfindelsens på-2° lidelige funktion, og navnlig har fasebeliggenheden af taktstyringen af energiforsyningen i forhold til af-tastningen af de enkelte servomotorers er-værdier ingen indflydelse på funktionssikkerheden for maskinen ifølge opfindelsen.

25 En udførelsesform for opfindelsen, som navnlig kan realiseres i sammenhæng med den netop skildrede styreenhed, og som navnlig kan realiseres med det netop skildrede valg af ulige store omdrejningstal for servomotorerne, men ikke behøver at realiseres i denne sammenhæng, er udformet således, at komparatorkoblingen er udformet til at konstatere overskridelse af flere ulige store mindsteafvigelser af er-værdierne fra bør-værdierne, og at der findes en omskifter, som ved begyndelsen af en indstillingsproces lader forudbestemte servomotorer ro-35 tere med et første forudbestemt omdrejningstal, hvorhos disse servomotorer standses ved underskridelse af en første mindsteafvigelse, og at omskifteren derpå lader 8 150656 disse servomotorer rotere med et i forhold til det første omdrejningstal lavere omdrejningstal og skifter komparatorkoblingen til en i forhold til den første mindsteafvigelse mindre mindsteafvigelse. Der sker her 5 først en grovindstilling af servomotorerne med et til det forholdsvis høje omdrejningstal svarende stort toleranceområde (mindsteafvigelse), og derpå kan der da som følge af det formindskede omdrejningstal for motorerne vælges en mindre mindsteafvigelse, og ved denne finind-10 stilling kan servomotorerne da positioneres i de ønskede stillinger. Fordelen herved ligger i, at indstillingsprocessen navnlig ved den første indstilling af samtlige servomotorer i maskinen kan fremskyndes i forhold til sådanne udførelsesformer, hvor servomotorerne kun kan 15 køre med en enkelt hastighed. Udformningen kan i det enkleste tilfælde være en sådan, at omkoblingen af servomotorerne på det reducerede omdrejningstal først sker, når alle servomotorer, som kan køre med det skildrede høje omdrejningstal, er blevet standset ved underskridel-20 se af den første mindsteafvigelse. Det turde almindeligvis være hensigtsmæssigt i det mindste at lade alle de servomotorer, som har et forholdsvis stort reguleringsområde, køre med forskellige omdrejningstal på den skildrede måde. Hensigtsmæssigt kan udformningen være en så-25 dan, at ikke alle servomotorer kører med det høje omdrejningstal samtidigt, men eksempelvis kun højst 16 servomotorer ad gangen, således at strømforbruget fra et strømforsyningsapparat forbliver begrænset til forholdsvis lave værdier, sådan som det er forklaret i det for-30 anstående. Det reducerede omdrejningstal kan bevirkes ved hjælp af den i det foranstående skildrede taktstyring.

På trods af den i princippet ret enkle kobling i-følge opfindelsen kræves der til styring af eksempelvis 256 servomotorer, hvortil koblingen hensigtsmæssigt kan 35 være udlagt, et ret betydeligt opbud af logiske kredsløb til gennemkobling af indstillingssignalerne til de enkelte servomotorer.

9 150656

Med henblik på at holde antallet af komponenter og dermed antallet af forbindelser, som skal etableres på kredsløbsplader, mindst muligt og derved også at holde påvirkeligheden over for forstyrrelser så ringe som 5 muligt er en udførelsesform for opfindelsen ejendommelig ved, at koblingsindretningen indeholder mindst ét integreret kredsløb, som indeholder i afhængighed af indstillingssignalerne styrbare effekttrin til tilslutning af mindst to servomotorer, mindst én adresseind-10 gang til adressering af effekttrinnene, mindst én dataindgang for indstillingssignalerne og mindst ét lager for hvert effekttrin til lagring af indstillingssignalerne.

Fortrinsvis har det integrerede kredsløb effekt-15 trin til tilslutning af ialt fire servomotorer i halvbrokobling eller to servomotorer i helbrokobling; denne udførelsesform lader sig uden vanskeligheder realisere under hensyntagen til de ved konventionelle huse til integrerede kredsløb forhåndenværende eksterne tilslut-20 ninger og til tabseffekten. Der begæres også beskyttelse for det integrerede kredsløb.

Det integrerede kredsløb er fordelagtigt fremstil- 2 let i bipolarteknik, f.eks. IL, eller i MOS-teknik.

Disse teknikker tillader realisering af logiske kredsløb 25 o og effekttrin pa de samme halvlederplader.

Yderligere i kravene karakteriserede udførelsesformer for opfindelsen skaber mulighed for en effektiv nedbremsning af servomotorerne og en tilpasning af effekttrinnenes styreniveau efter de i det logiske kreds-30 løb optrædende signalniveauer.

Udførelseseksempler ifølge opfindelsen er i det følgende forklaret nærmere under henvisning til tegningen , hvor fig. 1 viser en forenklet skematisk fremstilling 35 af en trykmaskine ifølge opfindelsen, fig. 2 en skematisk fremstilling af en med en indstillingscylinder koblet servomotor, 10 150656 fig. 3 et principdiagram over hele koblingen til aftastning af er-værdierne og til styring af servomoto-rerne, fig. 4 et logisk diagram over et i fig. 3 anvendt 5 integreret kredsløb, fig. 5 skematisk tilslutningen af fire servomoto-rer i halvbrokobling til et integreret kredsløb som vist i fig. 4, fig. 6 skematisk tilslutningen af to servomotorer 10 i helbrokobling til et integreret kredsløb som vist i fig. 4, fig. 7 en helbrokobling, og fig. 8 et principdiagram over en kobling, som til fig. 3 indeholder en digital komparator.

15 Fig. 1 viser i et sidebillede delvis brudt en offsettrykmaskine 1 med otte trykværker, hvorhos fem af trykværkerne ikke er synlige. I én af de i fig. 1 synlige maskindele vises nogle dele af et trykværk 8. Trykværket har en pladecylinder 2, som basrer trykpia-20 den og samvirker med gummidugcylinderen 3, der overfører trykfarven til det papir, hvorpå der skal trykkes, og som forløber mellem gummidugcylinderen 3 og en trykcylinder 4. Af det tilhørende farvevasrk ses kun farvedoseringskassen 5 med duktoren 6. I farvedose-ringskassen 5's nederste område findes der en delt farvekniv 7, som omfatter en række indstillingscylindre 15 (fig. 2), som hver især er forbundet med en servomotor 9. Til trykværket 8 er der desuden knyt-5 tet et befugtningsvasrk 11, som har en vandbeholder 12. Talrige andre indretninger, navnlig valser til transport af trykfarve og af vand samt transportruller er af hensyn til overskueligheden ikke vist.

Fig. 2 viser på forenklet form indstillingsmeka-10 nismen for en af indstillingscylindrene 15 til den delte farvekniv. Den som jævnstrømsmotor udformede servomotor 9 driver en aksel 16, med hvilken der er koblet et potentiometer 17. Akslen 16 har ved sin ende et med gevind forsynet afsnit 18, hvorpå der er ført et 1 1 150656 indstillingsstykke 19, som er koblet med gevindet, og som over en styrestang 20 er forbundet med en med indstillingscylinderen 15 fast forbundet arm 21. Den nederste bund i farvedoseringskassen 5 udgøres af en 5 plastfolie 22, og alt efter stillingen af den med en excentrisk afdrejning 14 udformede indstillingscylinder 15 bliver denne plastfolie 22 trykket mere eller mindre tæt mod den udvendige overflade af duktoren 6, således at der dannes en mere eller mindre tyk spalte 10 23, gennem hvilken farven kan nå frem til duktorvalsens nederste område. Farven bliver da aftaget af andre valser i farveværket på ikke nærmere vist måde. Indstillingen af indstillingscylinderen 15 sker således.ved en forskydning af indstillingsstykket 19' som følge af en 15 drejebevægelse af servomotoren 9. To af de elektriske tilslutninger på potentiometeret 17 er ført til en spændingskilde, og den forskydelige kontakt på potentiometeret 17 er ført ud over en tredje ledning. Potentiometeret 17 muliggør således en nøjagtig elektrisk 20 måling af indstillingscylinderen 15's øjeblikkelige stilling. Til hvert af trykmaskinen l's trykværker er der knyttet 32 indstillingscylindere 15, og maskinen 1 har derfor ialt 256 indstillingscylindre og et tilsvarende antal servomotorer 9.

25 Fig. 3 viser ud af de 256 potentiometre 17 kun to potentiometre. Ved det øverste potentiometer er den mekaniske påvirkning ved hjælp af servomotoren 9 antydet ved en punkteret forbindelse. Til hvert af potentiometre-' ne 17, som leverer en er-værdi for servomotoren 91 s 30 stilling og dermed for indstillingscylinderen 15's stilling, er der knyttet et potentiometer 30, hvis over den forskydelige kontakt liggende spænding repræsenterer bør-værdien for servomotoren 9's stilling. Den forskydelige kontakt på potentiometeret 30 er i det enkleste 35 tilfælde manuelt indstillelig. I stedet for et potentiometer 30 kan der også anvendes et vilkårligt andet indstilleligt lager for spændingsværdier, navnlig også et 150656 12 digitallager for digitalværdier af spændingen, efter hvilket der er indkoblet en digital/analog-omsætter, på hvis udgang der frembringes en jævnspænding svarende til den lagrede digitalværdi.

5 Der findes en ottecifret binærtæller 35, hvis tælleindgang får tilført impulser med regelmæssige tidsmellemrum fra en taktgiver 36. På udgangene 37 fremkommer den øjeblikkelige tællerstilling som binært tal. Der er mulighed for 256 forskellige tællerstillin-10 ger. Det på udgangene 37 fremkommende binærtal danner en adresse for de enkelte potentiometre 17. Der fin-. des en første dekoderkobling 38, hvis indgange er forbundet med udgangene 37. Den første dekoderkobling 38 har 256 udgange. Til hvert af de til hinanden knyt-15 tede par af et potentiometer 17 og et potentiometer 30 er der knyttet en kobler 40, som er forbundet med nøjagtigt eh udgangsledning på den første dekoderkobling 38. Den i fig. 3 øverste kobler 40 er forbundet med den udgang på den første dekoderkobling 38, 20 som antager et forudbestemt potential, når tælleren 35 viser tællerstillingen 255, og den i fig. 3's nederste kobler 40 er forbundet med den udgang, som antager det nævnte potential, når tælleren 35 viser tællerstillingen 0. Kun en af den første dekoderkobling 38's 25 udgange ad gangen har dette nævnte potential, og dette bevirker en topolet gennemkobling af kobleren 40, således at den forskydelige kontakt på det tilknyttede potentiometer 17 forbindes med en ledning 42, og den forskydelige kontakt på det tilknyttede potentiome-30 ter 30 forbindes med en ledning 43. Disse ledninger 42 og 43 er forbundet med signalindgangene på en komparatorkobling 44, som indeholder to enkelte kom-paratorer 45 og 46, der hver især afgiver et positivt udgangssignal, som repræsenterer den logiske værdi 3 5' 1, når det signal, som tilføres deres nederste indgang på venstre side, er højere end det signal, der tilføres deres øverste indgang på venstre side. Den fra potentio- 13 150656 meteret 30's forskydelige kontakt til ledningen 43 leverede spænding, som repræsenterer den nøjagtige bør-. værdi af den tilknyttede servomotor 9's drejestilling, bliver over en indstillelig modstand 47, hvis anden 5 ende ligger på positiv spænding, hævet noget, hvorhos denne spændingsforøgelse svarer til den tilladelige afvigelse af servomotoren 9's drejestilling fra bør-værdien opefter. Denne hævede spændingsværdi tilføres den øverste indgang på komparatoren 45. Den nederste 10 indgang på komparatoren 46 får tilført en spændingsværdi, som ved hjælp af en indstillelig modstand 48, der med en stelforbundet modstand 49 danner en spændingsdeler, sænkes i forhold til den komparatoren 45's øverste indgang tilførte spændingsværdi med et beløb, 15 som svarer til den dobbelte afvigelse af servomotoren 9's drejestilling fra bør-værdien. Ledningen 42 er forbundet med den nederste indgang på komparatoren 45 og med den øverste indgang på komparatoren 46. På komparatoren 45's udgang fremkommer der derfor et 20 positivt signal, hvis spændingen over ledningen 42 er større end en spænding, som svarer til denne spændings bør-værdi plus den ved hjælp af modstanden 47 indstillede tolerance, og på komparatoren 46's udgang fremkommer der et positivt signal, hvis spændingen 25 over ledningen 42 er lavere end bør-spændingen formindsket med den tilladelige afvigelse fra bør-værdien.

I alle andre tilfælde er udgangsspændingerne på kompara-torerne 45 og 46 0 V.

De seks udgange med højeste værdi på tælleren 30 35 er ført til en anden dekoderkobling 50 med 64 udgange, hvorhos kun en af disse udgange ad gangen antager et lavt potential i afhængighed af tælleren 35's tællerstilling, hvilket potential tjener som chipudvælgelsessignal til udvælgelse af et ud af 64 integrerede 35 kredsløb 52. De to udgange med laveste værdi på tæl-• leren 35 er ført til to adresseindgange på hvert af de integrerede kredsløb 52. Udgangene på komparatorerne 150656 η 45 og 46 er desuden over ledninger henholdsvis 51 og 53 ført til to dataindgange på hvert integrerede kredsløb 52. Hvert integrerede kredsløb 52 har fire udgange, som tillader tilslutning af fire servomotorer 59 i halvbrokobling eller af to servomotorer 9 i helbrokobling .

Fig. 4 viser det logiske diagram over det integrerede kredsløb 52. Det indeholder invertere, OG-led, NAND-led, NOR-led og flipflopper, som er repræsenteret 10 ved de kendte symboler, og desuden findes der fire effekttrin 56-59, som er udformet ens. Ved fig. 4's venstre rand er alle tilslutninger for de logiske koblingers drift indtegnet. En tilbagestillingsindgang R tjener til tilbagestilling af alle flipflopper ved til-15 kobling af strømforsyningen til de viste elektroniske koblinger med henblik på sikring af definerede udgangstilstande. Indgangene AO og Al får tilført de af de to laveste udgange på tælleren 35 leverede adressesignaler. Der findes to inverterende chipudvælgelsesind-20 gange CS1 og CS2; en af disse indgange er forbundet med nøjagtigt en af udgangene på den anden dekoderkobling 50, og den anden af disse to indgange ligger på 0 V. Ved optræden af et chipudvælgelsessignal med lavt potential (stel)' er således betingelsen CS1 = 0 op-25 fyldt, og en udnyttelse af de indgangene AO og Al tilførte adresser er mulig. Tilstedeværelsen af to chipudvælgelsesindgange kan ofte forenkle adresseringen. Der findes to yderligere tilslutninger (U, GND) til den logiske koblings spændingsforsyning. En indgang 30 — FZ/RE tjener til at udføre en omkobling mellem halvbrokobling og helbrokobling. Hvis denne indgang ligger på stel, altså logisk 0, kan der til udgangstrinnene 56-59 tilsluttes fire servomotorer i halvbrokobling og hvis indgangen FZ/RE ligger på en positiv spænding, 35 i eksemplet på 5 V, kan der til hvert af udgangstrin- 150656 15 parrene 56/ 57 og 58, 59 tilsluttes en servomotor i helbrokobling.

Dataindgangene D+ og D- får tilført de over ledningerne 51 og 53 fremkommende indstillingssigna- 5 ler, der ligeledes kan antage de logiske værdier 0 og 1. To ligeberettigede indgange P og SP gør det muligt at blokere udgangstrinnene 56-59 uden påvirkning af lagrene, f.eks. til impulsdrift.

Ved den højre rand i fig. 4 er der forneden ind-10 tegnet tilslutninger for en positiv og negativ forsyningsspænding til de servomotorer, der skal tilsluttes, • i udførelseseksemplet er dette spændinger på +15 V og -15 V. Effekttrinnene 56-59 har hver to udgange, hvoraf den øverste kan gennemkoble 'den positive for- 15 syningsspænding på +15 V og den nederste kan gennemkoble den negative forsyningsspænding på -15 V valgfrit til en tilsluttet servomotor.

Det integrerede kredsløb 52 indeholder flere funktionsenheder. Der findes en driftsartafhængig adres-20 seafkodning 60, der i afhængighed af, om det integrerede kredsløb 52 er koblet på halvbrokobling eller på helbrokobling, til en bestemt adresse, som er tilført tilslutningerne AO og Al, enten knytter nøjagtigt et af effekttrinnene 56-59 eller et af effekttrinpar-25 rene 56, 57 henholdsvis 58, 59. En datablokering 61 sikrer, at af dens to udgange kan kun den ene anta- • ge værdien logisk 1, eller at begge udgange har værdien logisk 0. Datablokeringen 61 skaber en sikkerhed mod forstyrrelser i tilfælde af, at signalet logisk 1 af 30 en eller anden grund optræder samtidigt på ledningerne 51 og 53. En driftsartafhængig dataafkodning 62 fører dataene, nemlig indstillingssignalerne, i afhængighed af, om det integrerede kredsløb 52 er koblet på halvbrokobling eller på helbrokobling, til det kun et 35 enkelt effekttrin tilknyttede lager eller til de et par af effekttrin 56, 57 henholdsvis 58, 59 tilknyt tede lagre. De otte forhåndenværende flipflopper 54, 16 150656 55 er ved en punkteret indtegnet indramning sammenfattet til en lagerenhed 63. Hver to af flipflopperne er tilknyttet et udgangstrin, hvilket ligeledes er indikeret ved punkterede linier. Hver af flipflopperne 54, 5 55 har en taktindgang T, en tilbagestillingsindgang R, en dataindgang D og en ikke-inverterende og en inverterende udgang henholdsvis Q og Q. Flipflopperne 54, 55 er taktstyrede. (Latch) og lagrer den in formation, der ved afslutningen af taktimpulsen er inde-10 holdt i den. Under påtrykningen af taktimpulsen følger lagerindholdet indgangssignalet.

En funktionsenhed impulssignalbearbejdning 64 udnytter det indgangene P og SP . tilførte indgangssignal med henblik på at blokere effekttrinnene 56-59 15 i overensstemmelse med disse signaler. Denne impulssignalbearbejdning 64 er indkoblet efter lagerenheden 63, og den bevirker en gensidig blokering af udgangssignalerne fra de to flipf lopper 54 og 55, som er tilknyttet et udgangstrin. En driftsartafhængig bremse-20 logik 65 bevirker ved helbrokobling, at de effekttrin-par 56, 57 henholdsvis 58, 59, som ikke får til ført aktiveringssignaler for fremløb eller tilbageløb af den tilsluttede servomotor, lægger tilslutningerne på servomotorens anker på det samme potential, i ek-25 semplet -15 V. Herved er servomotorens anker kortsluttet, og det nedbremses derfor meget hurtigt. Hvis ankeret allerede befinder sig i stilstand, forebygges en uønsket drejning af ankeret, eksempelvis som følge af vibrationer.

30 De efter hvert par af flipflopper 54 og 55, som tilsammen danner et nøjagtigt ét effekttrin tilknyttet lager, indkoblede logiske kredse, som er del af im-pulssignalbearbejdningen 64 og den driftsartafhængige bremselogik 65, er i alle tilfælde koblet ens. Det er 35 NAND-led 91, 92, 93, et IKKE-led 94 og et OG-led 95. Udgangen på IKKE-leddet 94 er forbundet med den 17 150656 øverste indgang på det tilknyttede effekttrin 56-59, altså indgangen E1+, E2+ osv. Udgangen på leddet 95 er forbundet med den anden indgang på effekttrinnet.

Indgangen på leddet 94 er forbundet med udgangen på . 5 leddet 91. Den ene indgang på leddet 95 er forbundet med udgangen på leddet 93, og den anden indgang er forbundet med udgangen på leddet 92. Indgangene på leddet 93 er forbundet med udgangene på leddene 91 og 92 og med indgangen FZ/BE på det integrerede 10 kredsløb 52. Indgangene på leddet 91 er på den ene side forbundet med udgangen på et NOR-led 96, hvis indgange er forbundet med det integrerede kredsløb 52's styreindgange P og SP, og de øvrige indgange på leddet 91 er forbundet med den ikke-inverterende 15 udgang på flipfloppen 54 og med den inverterende udgang på flipfloppen 55. En indgang på leddet 92 er igen forbundet med udgangen på leddet 96, mens de to andre indgange er forbundet med den inverterende udgang på flipfloppen 54 og den ikke-inverterende udgang på 20 flipfloppen 55.

Den logiske bremsekobling 65, som udgøres af leddene 93, 94 og 95, sørger for, at der ved et lagerindhold i flipflopperne 54 og 55 med de logiske værdier 0; 0 ved halvbrokobling over indgangene på de 25 tilknyttede effekttrin 56-59 ligger signaler 0; 1, således at de to udgange M+ og M- på dette effekttrin er frakoblet, hvorimod der ved helbrokobling ved det samme lagerindhold 0; 0 på indgangene af de to til hinanden knyttede effekttrin, f.eks. 56 og 57, 30 overalt ligger et logisk niveau 0, således at udgangen M- på begge effekttrin ligger på den negative motorforsyningsspænding, hvorved altså en elektrisk bremsning af motoren er mulig.

Ved halvbrokoblinger er der til de efterfølgende 35 kombinationer af de tilslutningerne Al, A0 tilførte 18 150656 adressesignaler knyttet de derefter angivne effekttrin: 0? 0 til 56, 0; 1 til 57, 1; O til 58, 1; 1 til 59.

Ved helbrokobling er der til de følgende adresse-5 signaler, som tilføres indgangene Al, AO, knyttet de derefter angivne effekttrinpar: 0; 0 til 56 og 57, 1; 1 til 58 og 59. Ved en kon stant trådføring kræves der derfor kun en enkelt adresseledning .

10 For de følgende kombinationer af dataindgangene D+ og D- tilførte indstillingssignaler er det i hvert enkelt tilfælde angivet, om disse har en stilstand af * den det adresserede effekttrin henholdsvis det adresserede effekttrinpar tilsluttede motor til følge, eller om 15 de bevirker et fremløb eller et tilbageløb. Som fremløb defineres den rotationsretning for motoren, som fremkommer, hvis det pågældende effekttrin ved halvbrokobling leverer en positiv spænding til motoren, og ved helbrokobling defineres som fremløb, hvis det i fig. 4 øverste 20 af de to effekttrin, som motoren er tilsluttet, tilfører den en positiv spænding. Angivelserne gælder for hel- og halvbrokobling.

0; 1 for fremløb; 1; 0 for tilbageløb; 0; 0 for stilstand.

25 Fig. 5 viser forenklet, hvorledes der til et in tegreret kredsløb 52 kan tilsluttes fire servomoto-rer 9 i halvbrokobling. Derved er de to udgange på hvert effekttrin 56, 57, 58, 59, der f.eks..ved effekttrinnet 56 er betegnet med M1+, Ml-, forbun-30 det med hinanden, og mellem forbindelsespunktet og stel er der indkoblet en servomotor 9. De til et af effekttrinnene 56-59 hørende to udgange kunne også være forbundet med hinanden i det integrerede kredsløb 52. De er imidlertid ført ud, således at der ved behov også ' 35 til hver enkelt af udgangene kan tilsluttes en kun i én rotationsretning drevet servomotor eller en anden for- 150656 19 bruger. Der skal da imidlertid hensigtsmæssigt sørges for, at de to udgange kan aktiveres uafhængigt af hinan den. I den i fig. 5 viste kobling er den logiske indgang FZ/RE lagt på stel, den ligger altså på logisk 5 0.

I den i fig. 6 viste kobling ligger den logiske indgang FZ/RE på +5 V, og denne spændingsværdi udgør det logiske niveau 1. De til et af udgangstrinnene 56-59 hørende to udgange er igen forbundet med hinan-10 den, og en servomotor 9 er indkoblet mellem de fælles udgange på effekttrinnene 56 og 57, mens en yderligere servomotor 9 er indkoblet mellem de med hinanden forbundne udgange på effekttrinnet 58 og effekttrinnet 59.

15 Fig. 7 viser et diagram over et udførelseseksempel på effekttrin, som danner en helbrokobling. Disse effekttrin kan udgøre effekttrinnene i det integrerede kredsløb 52, hvorhos der i enkelttilfælde kan være påkrævet ændringer, som er betinget af den integrerede kreds-20 løbsteknik. I det følgende antages det, at de to effekttrin 56 og 57 i det integrerede kredsløb i fig. 4 er vist i fig. 7, og der er derfor i fig. 7 også anvendt de samme betegnelser for signalindgangene E1+, El-, E2+, E2- og udgangene M1+, Ml-, M2+, M2-. Yderli- 25 gere tilslutninger i fig. 7 er tilslutningerne for den positive og negative forsyningsspænding til motoren samt den positive forsyningsspænding til logikken (+5 V) og steltilslutningen for logikken (GND).

Diagrammet for effekttrinnet 57 stemmer overens 30 med diagrammet for effekttrinnet 56, og også de tilsvarende komponenter er ens. En pnp-effekttransistor 70 er med sin emitter tilsluttet den positive motorforsyningsspænding og med sin kollektor tilsluttet udgangen M1+. En npn-effekttransistor 71 er med sin kollek-35 tor tilsluttet udgangen Ml- og med sin emitter tilsluttet den negative pol på motorforsyningsspændingen.

Begge kollektor-emitter-strækninger er shuntet med en diode 72, som er tilsluttet modsat polingen af de på- 20 150656 gældende basis-emitter-dioder. Disse dioder 72 tjener til beskyttelse af transistorerne 70 og 71. Ved begge transistorer 70, 71 findes der en forbindelse mel lem basistilslutningen og emittertilslutningen over mod-5 stande henholdsvis 75 og 76, som er lige store. Til transistoren 70's basis er tilsluttet kollektoren på en npn-transistor 78, hvis emitter over en modstand 79 er forbundet med tilslutningen for stelpotential til logikken (GND). Denne tilslutning er over en spæn-10 dingskilde 80 forbundet med basis på transistoren 78, som desuden over en modstand 81 er forbundet med tilslutningen E1+. Spændingskilden 80 udgøres i eksemplet af en seriekobling af fire dioder.

Basis på transistoren 71 er forbundet med kollek-15 toren på en pnp-transistor 84, hvis emitter over en modstand 85 er forbundet med tilslutningen for den positive forsyningsspænding til logikken, hvilken tilslutning er forbundet med basis på transistoren 84 over en spændingskilde 86, der ligeledes udgøres af 2o en seriekobling af fire dioder. Dioderne i spændingskilderne 80 og 86 er polet i den samme retning som basis-emitter-dioden i den tilknyttede transistor. Disse dioder 80 og 86 holder i forbindelse med modstandene henholdsvis 81 og 82 basisspændingen på transistorer-25 ne 78 og 84 tilnærmelsesvis konstant også ved ulige store værdier af E1+, El-, f.eks. hvis disse antager værdier på indtil +10 V, og de bevirker derved en begrænsning af basisstrømmen og dermed en begrænsning af tabseffekten i transistorerne 78 og 84. Basis på 30 transistoren 84 er over en modstand 82 forbundet med tilslutningen E1-. De over indgangsklemmerne E1+ og El- samt E2+ og E2- optrædende signaler, som er udgangssignaler fra den driftsartafhængige logiske bremse-kobling 65, kan antage niveauerne +5 V og 0 V i rela-35 tion til logisk stel. Hvis de to logiske indgange E1+ og El- får tilført de samme indgangssignaler med værdien logisk 0, altså 0 V, er den i fig. 7 øverste effekttransistor 70 blokeret mens den nederste effekt- 150656 21 transistor 71 i effekttrinnet 56 er gennemkoblet, og forbindelsespunktet mellem udgangene M1+ og Ml-ligger derfor på den negative motorforsyningsspænding på -15 V. Hvis de to indgange E1+ og El- får til-5 ført signalet logisk 1, altså en spænding på + 5V, er transistoren 70 gennemkoblet og transistoren 71 blokeret, og forbindelsespunktet mellem udgangene M1+ og Ml- ligger på + 15 V.

Hvis der tilføres indgangen E1+ en spænding 10 på 0 V og indgangen El- en spænding på + 5V, er udgangene M1+ og Ml- spændingsløse, fordi begge transistorer 70 og 71 er blokeret.

Den tilstand, at der tilføres indgangen E1-: en spænding på + 5 V og indgangen El- en spænding på 15 0 V, er ved den viste kobling, hvor de to transistorer 70 og 71 er forbundet umiddelbart med hinanden, u-tilladelig, fordi motorforsyningsspændingen i dette tilfælde ville være kortsluttet. Denne utilladelige tilstand forhindres ved hjælp af den af impulssignalbear-20 bejdningen 64 bevirkede blokering.

Med henblik på at servomotoren 9 i fig. 7 drives i den i det foranstående definerede fremadretning, skal der tilføres signalindgangene E1+ og El- spændinger på + 5 V og signalindgangene E2+ og E2- spændinger 25 på 0 V. Til tilbageløbe skal de netop nævnte spændingsværdier ombyttes.

Med henblik på at servomotoren 9 standses hurtigst muligt, blokeres til frakobling af servomotoren 9 ikke samtlige transistorer 70 og 71 i de to 30 effekttrin 56 og 57, men der påtrykkes indgangsklemmerne El, E2 på de to effekttrin 56 en spænding på 0 V, således at de to ankertilslutninger på servomotoren 9, som er forbundet med udgangene på effekttrinnene 56 og 57, får påtrykt den negative 35 forsyningsspænding, og disse to tilslutninger på ankeret er altså kortsluttet. Ankerviklingen frembringer derfor en strøm, der, hvis servomotoren 9 roterer i fremadretningen, har den i fig. 7 med henvisningsbeteg- 22 150656 nelsen 89 betegnede retning. Denne strøm kan gennemløbe transistoren 71's kollektor-emitter-strækning, fordi denne transistor er styret ledende over sin basis.

Ved en sædvanlig dimensionering af basisspændingen til 5 transistorerne 71 i de to effekttrin ville strømmen imidlertid ikke kunne gennemløbe transistoren 71 i effekttrinnet 57, fordi der her er tale om en npn-transistor. Strømmen forløber i dette tilfælde over den parallelt med denne transistor koblede diode 72. Da 10 der over denne diode optræder en spænding på ca. 0, 7-1 V, går der kun en ankerstrøm i motoren 9, indtil dens klemspænding falder under denne netop nævnte spændingsværdi. Da bliver motoren ikke længere bremset elektrisk men kun af de friktionskræfter, som den skal over-15 vinde.

Ifølge opfindelsen er imidlertid modstanden 85 i begge udgangstrin 56 og 57 så lille, at transistoren 84 til basis på transistoren 71 leverer en basisstrøm, som er mindst 30 gange så stor som nødven-20 digt til sædvanlig koblingsdrift af transistoren. Derved bliver det muligt også at drive transistoren 71 inverst, hvorved denne inverst drevne transistor kun forårsager et spændingsfald på ca. 50-100 mV. Servo-motoren 9 bliver derfor elektrisk nedbremset indtil 25 en betydeligt lavere klemspænding, og den kommer derfor betydeligt hurtigere til stilstand, end hvis ankerstrømmen under bremseprocessen i effekttrinnet 57 kun kunne forløbe gennem dioden 72. Med den i fig. 7 indtegnede retning af ankerstrømmen, ville det ikke være nødvendigt, 30 at også transistoren 71 i effekttrinnet 56 forsynes med den nævnte høje basisstrøm, men den skildrede dimensionering af modstandene 85 gør det overflødigt at tilkoble en højere basisspænding over en af transistorerne 71 ved behov og forenkler derved koblingen. Det vil 35 ses, at udformningen også kunne være en sådan, at begge transistorer 71 blokeres til bremsning af motoren 9, og at begge transistorer 70 dertil skal styres ledende; disse sidstnævnte transistorer skulle da på den skildre- 150656 23 de måde forsynes med den i forhold til normaldriften forøgede basisstrøm. I det beskrevne udførelseseksempel er modstandene 79 imidlertid større end modstandene 85, således at transistorerne 70 kun kan føre en fra emit-5 teren til kollektoren forløbende strøm.

Ved en speciel servomotor 9 fremkom der ved en ren frakobling af strømforsyningen en udløbstid på 3 sekunder. Hvis denne motor blev drevet i den i fig. 7 viste kobling, hvorhos imidlertid transistorerne 71 10 ikke kunne drives inverst, formindskedes udløbstiden til ca. 0, 5 sekunder som følge af bremsningen ved hjælp af dioden 72. Med den i fig. 7 viste kobling, i hvilken transistorerne 71 drives inverst på den i det foranstående beskrevne måde, androg udlø'bstiden sluttelig 15 kun 7,5msek.

Det er en yderligere fordel ved den i fig. 7 viste kobling, at den, omend den skal koble positive og negative spændinger, der er høje i sammenligning med logikniveauerne, på en af sine styreindgange udviser niveauet 20 0 V. Den anden styreindgang modtager alt efter koblingen et positivt eller et negativt potential til gennemkob-ling. I eksemplet anvendes logikniveauerne 0 V og +5 V.

Denne fordel gælder også for hvert af de to udgangstrin 56 og 57 alene, som danner en halvbrokobling, når den 25 de to udgangstrin med hinanden forbindende servomotor 9 i fig. 7 fjernes. Da kan en servomotor indkobles mellem forbindelsespunktet mellem tilslutningerne M1+ og Ml- og et fast potential, navnlig stel. Fordelen ved disse halvbrokoblinger ligger i, at der over deres af 30 forbindelsen mellem tilslutningerne M1+ og Ml- dannede koblingsudgang valgfrit kan kobles en positiv eller negativ spænding.

I udførelseseksemplet i fig. 7 gælder for de enkelte komponenter følgende værdier: 24 150656

Transistor 70: BSV 16-16 Transistor 71: BSX 46-16 Transistor 78: BCY 59/X Transistor 84: BCY 79/VIII 5 Dioder 72: IN 4003

Modstand 81: 2k0hm Modstand 82: 6,2 kOhm Modstande: 75, 76: 82 kOhm Modstande: 79, 85: 82 kOhm 10 Spændingskilder 80, 86: hver 4 x diode BAW 76

Det antages, at den skildrede hurtige nedbremsning af servomotorerne 9 ikke er nødvendig til farve-zonestyringen i en trykmaskine. Disse til indstilling af farvelagtykkelsen tjenende servomotorer kan derfor 15 tilsluttes i halvbrokobling. En trykmaskine til fler-farvetrykning har også indstillingsorganer, ved hjælp af hvilke der sikres en pasningsnøjagtig overensstemmelse mellem de enkelte af de forskellige trykværker med forskellige farver påførte tryk. Disse indstillingsorganer 20 betegnes som registre. Da der her kræves en meget stor indstillingsnøjagtighed, vil det almindeligvis være nødvendigt at drive de servomotorer, som driver registrene, på den i det foranstående skildrede måde i helbrokobling med henblik på hurtigt at kunne bremse disse 25 servomotorer. Klemmebetegnelsen FZ/RE blev valgt med henblik på begreberne farvezone og register. Indstillingen af registrene foretages almindeligvis af operatøren under trykprocessen, men den kan også ske automatisk.

30 I udførelseseksemplet andrager takttiden, altså det tidsrum, som står til rådighed til bestemmelse af er-værdierne ved hjælp af komparatorkoblingen og til videreledning af indstillingssignalerne til effekttrinnene, ca. 50 ysek. Servomotorerne 9 bliver impuls-35 drevet over impulsindgangen P, hvorhos strømgennemgangstiden i motoren i udførelseseksemplet andrager 30 msek., og pausen mellem to impulser andrager 270 msek. Forskellige grupper af servomotorer forsynes tidsmæs- 25 150656 sigt forskudt i forhold til hinanden med strømimpulserne.

Den tid, som en servomotor behøver for at gennemløbe hele indstillingsområdet, andrager i udførelses-5 eksemplet 8 sekunder. Hele indstillingsområdet er opdelt i 256 intervaller, som skal kunne tilkøres enkeltvis.

Hvert af disse intervaller eller inkrementer har således en længde på ca. 30 msek. I denne tid kan det i det foranstående beskrevne elektroniske udstyr foretage 10 600 afspørgninger af er-værdierne sammen med den tilsvarende bestemmelse af indstillingssignalerne. Da den i det foranstående som eksempel beskrevne trykmaskine med otte trykværker foruden servomotorerne til farvezone-indstillingen yderligere kræver ca.· 24 servomotorer til 15 registrene, altså ialt nødvendiggør 280 servomotorer, foretages der således for hver servomotor to afspørgninger indenfor hvert enkelt af dens 256 inkrementer, som kan tilkøres enkeltvis. Der fremkommer således en stor sikkerhed mod forstyrrelsestilfælde, der kan optræde som 20 følge af, at en af afspørgningerne af en eller anden grund forstyrres.

Fig. 8 viser en totalkobling, der kan forefindes i stedet for den i fig. 3 viste kobling, og som har en digital komparatorkobling. Er-værdierne bestemmes også 25 her ved hjælp af potentiometrene 17, hvoraf der kun er vist to, nemlig et for er-værdien 1 og et for er-værdien 256. Også her findes der 64 integrerede kredsløb 52, som yderligere er betegnet med henvisningerne IS 1 (integreret kredsløb 1) til IS 64. Af disse in-30 tegrerede kredsløb er der i fig. 8 kun vist fire.

De af potentiometrene 17 frembragte analogsignaler for er-værdierne tilføres en analog-multiplekser 120. En binærtæller 135, som skiftes videre af en taktgenerator 136, har ni tælletrin og ligeså mange 35 udgange 141-149. De over de otte højeste udgange 142-149 fremkommende signaler anvendes som adressesignaler, og de bliver bl.a. tilført adresseindgange på analog-multiplekseren 120. Den ved den netop påtrykte adres- 150656 26 se udvalgte er-værdi bliver af analog-multiplekseren 120 tilført en indgang på en analog/digital-omsætter 150, som omsætter dette analoge signal til en binær 8-bit-information, som parallelt tilføres en gruppe ind- 5 gange 152 på en binærkomparator 151. Analog/digital-omsætteren 150 modtager sin startordre til omsætning ligeledes fra den laveste udgang 141 på binærtælleren 135. Da den over denne udgang 141 fremkommende im-pulsfølgefrekvens er dobbelt så høj som videreskifte-10 frekvensen for de på udgangene 142-149 fremkommende adresser, er det sikret, at analog/digital-omsætteren 150 mellem frembringelsen af to på hinanden følgende adresser modtager et startsignal.

En anden gruppe 153 af indgange på binærkompara-15 toren 151 får tilført digitale bør-værdier fra et digitalt bør-værdi-lager, som ligeledes får tilført adressesignalerne fra binærtælleren 135, og som gen-nemkobler den bør-værdi til binærkomparatoren, som er tilknyttet den netop af analog-multiplekseren 120 gen-20 nemkoblede er-værdi. De bør-værdi-lageret 155's indgange 156 tilførte digitale bør-værdier kan være frembragt ved hjælp af en analog/digital-omsætter ud fra analoge signaler, der eksempelvis leveres af potentiometre. Disse bør-værdier kan imidlertid også indlæses i 25 bør-værdi-lageret 155 ved hjælp af et tastatur eller fra en datamat eller fra en databærer, hvorpå de er lagret på binærform.

Binærkomparatoren 151 er en subtraktionskobling.

Den udfører altid subtraktionen af de indgangene 152 30 tilførte signaler fra de indgangene 153 tilførte signaler, når en udgang Data Ready på analog/digital-omsætteren 150 afgiver et signal til binærkomparatoren 151. Alt efter resultatet af subtraktionen afgiver binærkomparatoren 151 et udgangssignal over en udgang 35 160 (hvis signalet over indgangene 152 var større end signalet over indgangene 153) eller over 161 (i det modsatte tilfælde), hvorhos det forudsættes, at de to værdier skal adskille sig fra hinanden med den indled- 150656 27 ningsvis skildrede mindsteafvigelse, eller også afgiver binærkomparatoren 151 intet udgangssignal. Udgangene 160 og 161 er forbundet med dataindgangene D+ og D- på det integrerede kredsløb 52. De to bit med la-5 veste værdi i den analog-multiplekseren påtrykte adresse påtrykkes adresseindgangene AO og Al på de integrerede kredsløb 52 og bevirker dermed en forudvælgelse af udgangstrinnene i de enkelte integrerede kredsløb. Selve chipudvælgelsen foretages ved hjælp af en 10 dekoder 165 med fem indgange og 32 udgange og ved hjælp af adressebitten med højeste værdi. Dertil er de 64 integrerede kredsløb 52 inddelt i to grupper IS1-IS32 og IS33-IS64.

Hvert integrerede kredsløb i .hver gruppe modtager 15 fra dekoderen 165 CS 2-signalet. En af grupperne 1-32 henholdsvis 33-64 bliver da udvalgt af adressebitten med den højeste værdi, som i den første gruppe påtrykkes direkte over CS 1-indgangene og i den anden gruppe påtrykkes inverteret ved hjælp af et IKKE-led 20 170 over CS 1-indgangene. Derved udvælges nøjagtigt et af de integrerede kredsløb 52. De integrerede kredsløb 52 i fig. 8 er de samme som de, der blev beskrevet under henvisning til fig. 4.

I det omfang enkeltheder ved koblingen, navnlig 25 i fig. 4, ikke er blevet beskrevet, henvises der til tegningen.

Claims (17)

150656

1. Trykmaskine, fortrinsvis offsettrykmaskine (1), hvor der findes et antal enkeltvis koblelige ser-vomotorer (9), navnlig til indstilling af farvelagtykkelsesprofilen, hvor hver servomotor (9) er forbundet 5 med en giver (17), som frembringer elektriske signaler (er-værdier), der er karakteristiske for servomotorens (9) faktiske stilling, hvor der findes en elektronisk komparatorkobling (35,44), som får tilført er-værdierne og desuden bør-værdier for en servomotors (9) stilling, 10 og som sammenligner er-værdien med bør-værdien og i afhængighed af sammenligningsresultatet foranlediger frem-løb eller tilbageløb eller stilstand af servomotoren, idet komparatorkoblingen (35,44) får tilført de enkelte servomotorers (9) er-værdier og bør-værdier, og kompa-15 ratorkoblingen tidsmæssigt efter hinanden afspørger er-værdierne, kendetegnet ved, at komparatorkoblingen (35,44) ved en indstillingsproces for en servomotor tidsmæssigt efter hinanden cyklisk gentaget afspørger er-værdierne, ved overskridelse af en forud-20 bestemt positiv eller negativ mindsteafvigelse frembringer indstillingssignaler til fremløb eller tilbageløb af den tilknyttede servomotor (9) og ellers et indstillingssignal for stilstand af denne servomotor (9), og at indstillingssignalerne tilføres en koblingsindret-25 ning (52), som er udformet således, at den pågældende servomotor (9) indtil ankomsten af det næste den tilknyttede indstillingssignal drives med et forudbestemt omdrejningstal i den af det sidste indstillingssignal bestemte rotationsretning henholdsvis står stille.

2. Maskine ifølge krav 1, kendeteg net ved, at der i koblingsindretningen (52) er tilknyttet hver servomotor (9) et elektronisk lager (54,55) til lagring af indstillingssignalet.

3. Maskine ifølge krav 1 eller 2, kende-35 tegnet ved, at komparatorkoblingen (35, 44, 135, 151. med hvert indstillingssignal frembringer et adres- 150656 sesignal, som er tilknyttet den netop aftastede servomotor (9), og at adressesignalet tilføres en adresse-afkoderkobling (50, 60, 165), som fører indstillingssignalet til det den tilsvarende servomotor (9) til- 5 knyttede lager (54, 55).

4. Maskine ifølge krav 3, kendetegnet ved, at adresseafkoderkoblingen (60) i afhængighed af et den tilført driftsartsignal, som repræsenterer to mulige driftsarter (halvbrokobling, helbrokobling),er 10 omkoblelig på en sådan måde, at ved den ene driftsart (halvbrokobling) er der til en adresse kun knyttet et lager (54, 55), og ved den anden driftsart (helbrokobling) er der til en adresse knyttet to lagre (54, 55).

5. Maskine ifølge et eller flere af kravene 1-4, 15 kendetegnet ved, at komparatorkoblingen (35, 44) omfatter en analog komparator (45, 46) til sammenligning af bør-værdierne og er-værdierne.

6. Maskine ifølge et eller flere af kravene 1-4, kendetegnet ved, at komparatorkoblingen 20 (135, 151) omfatter en digital komparator (151) til sammenligning af bør-værdierne og er-værdierne.

7. Maskine ifølge et eller flere af de foregående krav, kendetegnet ved, at der findes en logisk bremsekobling (65), som ved optræden af indstil- 25 lingssignalet for stilstand frembringer et styresignal til et tilsluttet effekttrin (56, 57) med koblere (70, 71) i helbrokobling, hvilket signal styrer to med den samme pol på motorfødespændingskilden forbundne koblere ledende.

8. Maskine ifølge et eller flere af kravene 4-7, kendetegnet ved, at den logiske bremsekobling (65) er tilkoblelig ved hjælp af driftsartsignalet for helbrokobling.

9. Maskine ifølge et eller flere af kravene 2-8, 35 kendetegnet ved, at der findes en efter la- 150656 geret (54, 55) indkoblet styreenhed, som tilfører den elektriske energi til servomotorernes drift efter hinanden til kun en del af det totale antal servomo-torer (9) i et forudbestemt tidsrum.

10. Maskine ifølge et eller flere af de foregående krav, kendetegnet ved, at komparatorkoblin-gen er udformet til at konstatere overskridelse af flere ulige store mindsteafvigelser af er-værdierne fra bør-værdierne, og at der findes en omskifter, som 10 ved begyndelsen af en indstillingsproces lader forudbestemte servomotorer (9) rotere med et første forudbestemt omdrejningstal, hvorhos disse servomotorer (9) standses ved underskridelse af.en første mindste-afvigelse, og at omskifteren derpå lader disse servo-15 motorer rotere med et i forhold til det første omdrejningstal lavere omdrejningstal og skifter komparator-koblingen til en i forhold til den første mindsteaf-vigelse mindre mindsteafvigelse.

11. Maskine ifølge et eller flere af kravene 20 1-9, kendetegnet ved, at koblingsindret ningen mindst indeholder et integreret kredsløb (52), som på den samme chip har mindst et effekttrin (56, 57) til tilslutning af en motor (9) og et logisk styretrin (60-65) til styring af effekttrinnet (56, 57).

12. Maskine ifølge krav 11, kendetegnet ved, at det integrerede kredsløb (52) indeholder i afhængighed af indstillingssignalerne styrbare effekttrin (56-59) til tilslutning af mindst to servomotorer (9), mindst én adresseindgang til adressering af effekt-30 trinnene, mindst én dataindgang for indstillingssignalerne og mindst ét lager (54, 55) for hvert effekttrin (56, 57) til lagring af indstillingssignalerne.

13. Maskine ifølge krav 12,kendetegnet ved, at det integrerede kredsløb (52) har effekttrin 35 (56, 57) til tilslutning af ialt fire servomotorer (9) . 150656

14. Maskine ifølge et eller flere af de foregående krav, kendetegnet ved, at den har et effekttrin (56, 57) for en servomotor, hvor effekttrinnet har fire transistorer (70, 71) i helbrokobling, hvilke 5 transistorers kollektor-emitter-strækninger dels er forbundet med polerne på en forsyningsspændingskilde, dels er forbundet med tilslutninger for servomotorens (9) anker, og at basistilslutningerne på to med den samme pol på forsyningsspændingskilden forbundne tran- 10 sistorer (70 hhv. 71) i det mindste under nedbremsningen af motoren (9) får tilført en basisstrøm, som muliggør en invers drift af transistorerne.

15. Maskine ifølge krav 14, kendetegnet ved, at de til invers drift forhåndenværende 15 transistorer til gennemkobling i normal drift til frem-løb og tilbageløb af servomotoren (9) får tilført en basisstrøm, hvis størrelse er lig med basisstrømmen for invers drift.

16. Maskine ifølge et eller flere af de fore- 20 gående krav, kendetegnet ved, at den har et effekttrin (56, 57) til en servomotor (9), som indeholder to styrbare koblere (70, 71), der valgfrit gen-nemkobler en i forhold til et referencepotential positiv eller negativ forsyningsspænding til en koblings- 25 udgang, eller begge er blokeret.

17. Maskine ifølge krav 16, kendetegnet ved, at der til styring af koblerne (70, 71) findes to transistorer (78, 84), at emitteren på den ene transistor (78) ligger på et første fast potential, og basis på 30 denne transistor kan fa tilført en i forhold hertil positiv spænding som styresignal, og at emitteren på den anden transistor (84) ligger på et i forhold til det første potential positivt andet fast potential, mens basis på den anden transistor (84) kan få tilført en i 35 forhold til det andet potential negativ spænding som styresignal.