DK149703B - Rem for sigtekaedebaand til kartoffeloptager - Google Patents

Description

149703

Opfindelsen angår en rem for sigtekædebånd til kartoffeloptager, med grupper af nittehuller, der er anbragt side om side i remmens tværretning og fordelt med indbyrdes samme afstand langs remmens endeløse længde, og som tjener til optagelse af nitter for kædestave, der ligger an mod og er forbundet fast med remmens overside, og hvor remmen i sin overside har en profilering til forsænket optagelse af kædestavenes ender.

Remme af denne art består som regel af gummi forstærket med et vævindlæg. Ved en kendt remkonstruktion med glat remunderside består profileringen i removersiden af tværnoter, der strækker sig over rembredden og har en dybde, som er lig med tykkelsen af kædestavenes ender. I denne konstruktion ligger oversiden af enderne af 2 149703 de til remmen nittede kædestave i højde med removersiden, men nittehovederne rager op over removersiden, så de kan beskadige de kartofler, som transporteres på sigtekædebåndet. Udformningen med tværnoter bevirker desuden, at remmen får en svækkelse i forhold til remme med en overside, der også er udformet glat, og fra hvilken de pånit-tede kædestavender rager op i fuld tykkelse. Svækkelsen af remmen, som skyldes tværnoterne, reducerer den trækkraft, som remmen kan optage. Da tværnoterne befinder sig i området af remmens gummimateriale over forstærkningsindlægget og altså ligger over remmens bøjningsneutrale zone, vil det svækkede gummilag mellem notbunden og forstærkningsindlægget udsættes for forøgede påvirkninger under passagen omkring styrerullerne. I disse områder sker der nemlig under denne passage en udvidelse, som optræder to gange for hvert fuldt omløb af sigtekædebåndet. Remme af denne type har derfor tendens til efter kort tids forløb at beskadiges i området af kædestavendernes fastgørelsessted. Denne tendens forstærkes af den omstændighed, at sigtekædebånd, der har sådanne remme, drives af kædestavhjul, der indgriber med kædestavene, hvilket medfører, at kædestavene udsættes for betydelige trækkræfter i remmens løberetning. Denne påvirkning, der optræder pulserende under sigtekædebåndets omløb, hvor kædestavenderne overfører drivkraft til remmen, influerer under driften u-gunstigt på remmen, navnlig i området mellem bunden og den væg af tværnoterne, som forløber i transportretningen.

Der kendes endvidere en remkonstruktion til sigtekædebånd for kartoffeloptagere, hvor remmen har en glat, usvækket overside og en underside udformet med tværknaster, dvs. at remmen har sin underside udformet som en art tandrem. Denne remkonstruktion anvendes til sigtekædebånd, som bibringes deres transportbevægelse via de til remmene overførte drivkræfter. Ved denne konstruktion ligger kædestavenderne imidlertid frit på removersiden, så de af sigtekædebåndet transporterede kartofler udsættes for svære beskadigelser.

Opfindelsen har til formål at udforme den indledningsvis omhandlede remkonstruktion på en sådan måde, at den får en lang levetid, selv når den udsættes for en stærk belastning, og at den udelukker beskadigelse af de transporterede kartofler i området af kædestavenderne og kan drives direkte med henblik på at bevirke sigte-kædebåndomløbet.

Til opnåelse heraf er remmen ifølge opfindelsen ejendommelig ved, at der i removersiden langs hver gruppe af nittehuller er udformet et par beskyttelseslæber, der strækker sig opad fra den øvre 3 T&9703 remhovedflade op over oversiden af kaedestavenes ender og nitternes hoveder, og at der i remundersiden er udformet tværknaster, der er anbragt i hvert sit område mellem op til hinanden grænsende beskyttelseslæbepar, og som strækker sig nedad fra den nedre remhovedflade.

Med denne udformning opnår man en remkonstruktion, hvor man undgår enhver kontakt mellem kartoflerne og kædestavenderne samt de dertil hørende nittehoveder, så beskadigelse af kartoflerne virksomt udelukkes. Dertil kommer, at man med udformningen med beskyttelseslæber og tværknaster opnår et bånd, der i alle områder har et usvækket tværsnit til optagelse af trækbelastninger, og som er i besiddelse af en høj grad af fleksibilitet og ikke længere er udsat for at beskadiges i de trækkraftoptagende områder.

Ifølge opfindelsen kan de mod hinanden vendende yderflader af beskyttelseslæberne, som indgår i op til hinanden grænsende beskyttelseslæbepar, danne et afrundet tværtrug sammen med den øvre remhovedflade, og tværknasterne kan have et trapezformet tværsnit med sideflanker, som indmunder i den nedre remhovedflade i området under beskyttelseslæbernes basisdel.

Med disse udformninger opnår man en forsætning af beskyttelseslæbeparrene og tværknasterne i forhold til remmens løbe- og længderetning, som sikrer en særlig gunstig spændingsfordeling i remmen og eliminerer spændingskoncentrationer, som kan medføre et for tidligt slid.

Opfindelsen forklares nærmere i det følgende under henvisning til tegningen, hvor fig. 1 viser et afbrudt perspektivbillede af et sigtekæde-bånd til kartoffeloptagere, med en udførelsesform for remmen ifølge opfindelsen, fig. 2 skematisk et afbrudt længdesnit gennem remmen, og fig. 3 et afbrudt snit efter linien III-III i fig. 2.

Fig. 1 viser et sigtekædebånd, der har to ydre remme 1 af en og samme udformning. Sigtekædebåndet kan imidlertid også have en midterrem, hvis der anvendes en større båndbredde. Sigtekædebåndet har desuden et antal kædestave 2, der er udformet med fladtrykte ender 3, og som i området af disse er forbundet fast med remmen l's overside ved hjælp af nittegrupper, som hver indeholder to eller tre forbindelsesnitter 4. Sigtekædebåndets forreste ende løber i området af remmene 1 omkring styreruller 5, medens dets bageste, 4 149703 ikke viste ende løber, omkring profilerede driv- og styreruller.

Som navnlig vist i fig. 2 har remmen 1 en hoveddel 6, der omfatter et område indesluttet mellem linier 7 og 8, som repræsenterer den øvre og nedre remhovedflade. Den endeløse rem 1, der består af gummi eller lignende materiale og et vævindlæg 9 anbragt i remhoveddelen 6's midterplan, har over sin fulde længde grupper af nittehuller 10, der er anbragt side om side i remmens tværretning og fordelt med indbyrdes samme afstand i remmens længderetning. Når remmene 1 er forbundet med kædestavene 2, strækker nitterne sig gennem nittehullerne 10. Kædestavene 2's ender 3, der ligger an mod den øvre remhovedflade 7 og er fastgjort til denne ved hjælp af nitterne 4, er med deres sider indfattet i hvert sit par beskyttelseslæber 11, 12. Hvert par beskyttelseslæber 11, 12, der hører til hver sin gruppe af nittehuller 10, danner en enhed sammen med remhoveddelen 6 og strækker sig så langt op over den øvre remhovedflade 7, at kædestavene 2's ender 3 og nitterne 4's hoveder er anbragt forsænket mellem de opadragende beskyttelseslæber 11, 12. De mod hinanden vendende yderflader 13 af beskyttelseslæberne 11, 12, som indgår i op til hinanden græn-sende beskyttelseslæbepar, danner sammen med den øvre remhovedflade .7 et afrundet tværtrug 14, fig. 2. Tilsvarende har beskyttelseslæberne 11, 12 en udvidet basisdel, som udadtil går under afrun-. ding over i remhoveddelen 6. Beskyttelseslæberne 11, 12, der indsnævrer sig i retning opad, har en tilstrækkelig eftergivelighed i deres øvre område, som strækker sig op over oversiden af kædestavenderne 3, så de ved kontakt med kartoflerne 15 ikke beskadiger disse. På remmens underside er der i området mellem op til hinanden grænsende beskyttelseslæbepar 11, 12 anbragt tværknaster 16, der strækker sig nedad fra den nedre remhovedflade 8, og som har et trapezformet tværsnit med sideflanker 17, som indmunder i den nedre remhovedflade 8 i området under beskyttelseslæbernes basisdel. Beskyttelseslæberne 11, 12 og tværknasterne 16 ender i hvert sit af to planer 18, 19, der er beliggende i omtrent samme afstand fra vævindlægget 9 i remhoveddelen 61 s midterplan.