DK147840B

DK147840B - Fremgangsmaade til optagelse af periodiske videosignaler paa en magnetisk informationsbaerer samt apparat til optagelse og gengivelse af saadanne signaler

Info

Publication number: DK147840B
Application number: DK406174AA
Authority: DK
Inventors: Shinji Amari
Original assignee: Sony Corp
Priority date: 1973-07-31
Filing date: 1974-07-30
Publication date: 1984-12-17
Also published as: ES449287A1; FR2239831B1; DK147840C; GB1477466A; AU499889B2; ES428784A1; NO144464C; DE2436941B2; SE405309B; AT348035B; NL7410324A; BR7406304D0; DE2436941A1; MY8100238A; NO144464B; SE7409885L; NO742732L; SE444249B; AU7186774A; DE2436941C3

Description

i 147840

Den foreliggende opfindelse angår en fremgangsmåde til optagelse af periodiske signaler og af den i krav l's indledning angivne art.

Fra tysk offentliggørelsesskrift nr. 1 935 109 kendes en teknik, hvor informationen i nabospor er bibragt væsentligt forskellige frekvenser for at reducere krydstale mellem sporene, selv om disse er anbragt tæt sammen eller delvis overlappende hinanden. De pågældende signalkomposanter optages i særskilte spor med to forskellige magnethoveder, der har hver sin kernespaltebredde, og med bærebølger med hver sin frekvens og virkende hver for sig.

Opfindelsen har til formål at tilvejebringe en fremgangsmåde, der yderligere kan reducere krydstale mellem nabospor-signaler.

Dette opnås ifølge opfindelsen ved den i krav l's kendetegnende del angivne sammenfletning af signalspektrerne.

Opfindelsen omfatter også apparater til udøvelse af fremgangsmåden og af den i indledningen til krav 12 og 14 angivne art, hvilke apparater er ejendommelige ved den i krav 12's henholdsvis 14's kendetegnende del angivne opbygning.

Herudover angår opfindelsen også de tilsvarende apparater til gengivelse, som nærmere anført i krav 13 og 15.

Apparaterne ifølge opfindelsen er væsentligt forenklet i forhold til det fra tysk offentliggørelsesskrift nr. 1 935 109 kendte apparat.

Opfindelsen vil blive forklaret nærmere ved den følgende beskrivelse af nogle udførelsesformer, idet der henvises til tegningen, hvor: fig. 1 viser skematisk en del af et registreringsmedium med dele af to spor, i hvilke der kan være registreret signalinformation, fig. 2 et blokskema med hoveddelene i et registreringsapparat ifølge opfindelsen, fig. 3 et blokskema for et registreringsapparat, der er indrettet til en af de arbejdsformer, der er antydet i fig. 2, 2 147840 fig. 4A og 4B et kamfilter og dets frekvenskarakteristik, fig. 5A - 5C frekvenskarakteristikker for forskellige dele af de i fig. 3 viste kredse, fig. 6 et diagram over frekvensforholdene i det i fig. 3 viste apparat, fig. 7 et blokskema for et gengivelsesapparat til gengivelse af signaler, der er registreret i et apparat ifølge fig. 3, fig. 8A og 8B frekvenskurver for de i fig. 3 Qg 7 viste apparater, fig. 9A og 9B de i apparaterne i fig. 3 og 7 anvendte magnet-hoveder eller transorer, fig. 10 skematisk en del af en registrering udført ved hjælp af magnethovederne i fig. 9, fig. 11 et blokskema for en anden udførelsesform for et registre-^ ringsapparat, fig. 12 et blokskema for et dertil svarende gengivelsesapparat, fig. 13 et frekvensspektrum, der viser en forskel mellem apparaterne ifølge fig. 3 og fig. 11, fig. 14 et blokskema for en tredje udførelsesform for et registreringsapparat, fig. 15 en del af en heri udført registrering, fig. 16 et sæt kurver, der anvendes ved forklaring af virkemåden af det i fig. 14 viste apparat, medens fig. 17 viser et blokskema for et apparat til gengivelse af videosignaler, der er registreret ved apparatet ifølge fig. 14.

147840 3

Fig. 1 viser en del af et registreringsmedium 21, på hvilket der er vist to spor 22 og 23, der er registreret i den anførte rækkefølge som følge af relativ bevægelse i retning af de viste pile 24 og 26 mellem mediet 21 og ikke viste registrerende transorer. Der er kun vist to spor 22 og 23, men ved den normale registrering af signalinformation vil der være et stort antal af sådanne spor.

Hvert spor er delt i afsnit som antydet ved afsnittene 27-32» I hvert af disse afsnit registreres signalinformation for et interval, f.eks. et linieinterval af et videosignal, der er delt i linieintervaller og delbilledintervaller. Sædvanligvis, men ikke nødvendigvis, indeholder hvert spor 22 og 23 et linieafsnit for hvert linieinterval i ét delbillede i fjernsynssignalet.

Hvert linieinterval og hvert delbilledinterval indeholder et slukkesignal og et synkroniseringssignal, og i overensstemmelse med accepteret praksis er sporene 22 og 23 vist med afsnittene 27-32, og alle de øvrige afsnit, arrangeret i et såkaldt H-mønster. Dette tilvejebringes ved, at de relative bevægelser efter retningerne 24 og 26 reguleres i overensstemmelse med synkroniseringssignalerne i det videosignal, der registreres, således at den del af et afsnit, f.eks. 27, i hvilken slukke- og synkroniseringssignalet registreres i sporet 22, ligger i flugt med den del i det tilstødende afsnit 28 i hvilken slukke- og synkroniseringssignalet for dette linieinterval registreres. Derved reduceres krydstaleforstyrrelse mellem slukke-og synkroniseringssignalinformationen fra det ene spor til det andet.

Sporene 22 og 23 er i fig, 1 vist registreret således, at de støder op til hinanden. Det forudsættes, at bredden af de ikke viste transorer, der anvendes til at registrere sporene, er nøjagtig lig med bredden af det pågældende spor 22 eller 23. Signaler registreret i sammenstødende spor som vist i fig. 1 ville vinder gengivelse frembringe krydstaleforstyrrelser fra det ene spor til det andet, fordi den ikke viste gengivelsestransor, der skanderer sporet 22, uundgåeligt vil blive aktiveret lidt ved det magnetiske felt i den tilstødende kant af sporet 23.

Efter sædvanlig praksis kan luminanskomposanterne i et farvevideo-signal behandles adskilt fra krominanskomposanterne. Luminanskompo- 147840 4 santeme modulerer en bærebølge således, at de bliver registreret i den øverste del i det disponible frekvensbånd. Såfremt sporene 22 og 23 derefter bliver registreret ved respektive transorer med forskellige azimutvinkler for deres respektive luftspalter, og de samme azimutvinkler anvendes i transorer, der gengiver videoinformation fra sporene 22 og 23» vil det kendte azimuttab medføre dæmpning af det signal, der gengives fra sporet 23 under skanderingen af sporet 22. Imidlertid bliver krominanskomposanterne efter sædvanlig praksis frekvenskonverteret fra et bånd omkring den normale krominans-bærefrekvens, der ved NTSC-signalet er ca. 3,58 MHz, til en forholdsvis lav frekvens på ca. 600 eller 700 KHz. Da azimuttabet er i hovedsagen proportionalt med signalernes frekvens, bliver forstyrrelse som følge af krydstale fra lavfrekvente signaler, såsom de frekvenskonverterede krominanssignalkomposanter ikke ved anvendelse af transorer med forskellige azimutvinkler reduceret i samme grad som krydstale fra højfrekvente signaler, som de frekvensmodulerede luminans-signalkomposanter. Selvom der- anvendes transorer med forskellige azimutvinkler ved registrering af sporene 22 og 23 i fig. 1 og til gengivelse af de registrerede signaler, vil krominansinformation, der er registreret i afsnittet 28 i sporet 23, blive optaget af den transor, der passerer afsnittet 27 under skanderingen af sporet 22, og vil interferere med det krominanssignal, der gengives fra afsnittet 27. Det omvendte gælder også.

Ifølge U.S.A.-patent nr. 3 821 787 bliver en sådan interferens mellem signaler fra sammenstødende afsnit elimineret ved, at der ikke registreres et krominanssignal i afsnittet 28, såfremt der registreres et krominanssignal i afsnittet 27, og omvendt. Ifølge den i dette patentskrift omhandlede opfindelse veksles registreringen af krominansinformation således, at krominansinformation ikke bliver registreret i afsnittet 29, men i afsnittet 30. Fortrinsvis, men ikke nødvendigvis, er der krominansinformation registreret i afsnittet 31, og i så fald vil der ikke være nogen krominansinformation registreret i afsnittet 32. Under visse forhold måtte det foretrækkes ikke at registrere information i to successive afsnit 30 og 32. Forskellige andre mønstre for registrering af krominansinformation er omhandlet i den nævnte ansøgning, men de beror alle på at gengive den krominansinformation, der blev registreret i et afsnit, at udnytte denne information og samtidig 147840 5 forsinke den, og derefter at anvende de forsinkede signaler til at udfylde mellemrummet i det eller de næste linieintervaller, for hvilke krominanssignalet ikke blev registreret. Selv om krominans-signalet ikke Varierer meget fra linie til linie, varierer det dog noget, og denne anvendelse af den samme information to eller flere gange vil i nogen grad nedsætte kvaliteten af gengivelsen af et farvefj emsynsbillede, navnlig signal-støj-forholdet.

Fig. 2 viser hoveddelene i et kredsløb ifølge opfindelsen, ved hvilket successive spor, såsom sporene 22 og 23 i fig. 1, kan registreres og i hvert afsnit i hvert spor indeholde både luminansinformation og krominansinformation. Luminanssignalet føres fra en indgangsklemme 34 til en fasemodulator 36, i hvilken det modulerer fasen eller frekvensen af en bærebølge, der frembringes i modulatoren 36. Dette fasemodulerede signal føres til en transor 37 og registreres af denne på et registreringsmedium 38. Der er relativ bevægelse mellem transoren 37 og mediet 38, hvilket kan udtrykkes som bevægelse af mediet i retning af den viste pil 39.

De til det tilførte luminanssignal svarende krominanskomposanter føres til en indgangsklemme 41. Denne er forbundet til frekvensomsætningsmidler 42, der indeholder en frekvensomsætter 43 og hvis udgangssignaler føres til transoren 37· På sædvanlig måde omfatter krominanskomposanteme en bærebølge, der oprindelig har en frekvens i den øverste del af videosignalbåndet. Krominanskomposanteme er samlet omkring denne bærebølge ved sådanne frekvenser, at de flettes ind mellem komposanter i den samme del af frekvensbåndet af de oprindelige luminanskomposanter, der føres til indgangsklemmen 34. Frekvensomsætningsmidlerne 42 indeholder som vist en signalgenerator 46, der frembringer enten et eller to frekvensomsætningssignaler afhængig, .af systemets arbejdsform. Dette eller disse signaler føres til frekvensomsætteren 43 til omskiftning af bærebølgen for krominanskomposanteme til et forholdsvis lavt frekvensbånd under det frekvensbånd, der optages af den modulerede bærebølge fra modulatoren 36.

Kredsløbet indeholder endvidere en indgangsklemme 47 for synkroniseringssignaler og en synkroniseringskreds 48 til modtagelse af synkroniseringssignaler synkront med valgte synkroniseringssignaler i det videosignal, der registreres. Synkroniseringskredsen er forbun- 147840 6 det til koblings- eller vælgerkredse 49 eller 51, af hvilke enten den ene eller den anden indsættes ved de nedenfor beskrevne udførelsesformer. Enten anvendes koblingskredsen 49 til at styre omsætningssignalet til en styreindgang til frekvensomsætteren 43, eller koblingskredsen 51 anvendes til at vælge udgangssignalet fra frekvensomsætteren 43. Ved den første arbejdsform frembringer signalgeneratoren 46 frekvensomsætningssignaler med forskellig frekvens, og koblingskredsen 49 anvendes til at føre vekselvis det ene eller det andet af disse to signaler til frekvens omsætteren 43 til omsætning af krominanskomposanteme til det ene eller det andet af to frekvensbånd. Som nedenfor beskrevet vil disse bånd kunne være næsten fuldstændig overlappende eller de kan være i det væsentlige adskilt indbyrdes i frekvens. Ved et system, der anvender to forskellige omsætningsfrekvenser, vil det frekvensomsatte krominanssignal, der registreres i sporet 22 i fig. 1, have en første bærefrekvens, og det frekvensomsatte krominanssignal, der registreres i sporet 23, have en anden bærefrekvens. Disse bærefrekvenser vil ikke blot være indbyrdes forskellige, men de vil blive valgt således, at de flettes ind mellem hinanden og mellem krominans- og luminanskomposanteme, eller i det mindste mellem de frekvenser, som disses komposanter vil dække, såfremt komposanteme er til stede.

Såfremt systemet på den anden side anvendes på en sådan måde, at signalgeneratoren 46 kun producerer et enkelt frekvensomsætnings-signal, er frekvensomsætteren 43 indrettet til at afgive to udgangssignaler til koblingskredsen 51, hvor det ene af disse udgangssignaler er ude af fase, eller mere nøjagtig, med modsat polaritet i forhold til det andet. I dette tilfælde vil signalet fra synkroniseringskredsen 48 styre koblingskredsen 51 til at vælge det ene eller det andet af disse frekvensomsatte signaler af modsat polaritet og at føre det valgte frekvenskonverterede signal til udgangsklemmen 44 til registrering ved transoren 37. Ved valget af disse frekvens-konverterede signaler vil der blive frembragt et registreringsmønster, ganske vist ikke synligt, af krominanskomposanteme i afsnittene i sporene 22 og 23. Et mønster, der er egnet til at reducere krydstale mellem sammenstødende afsnit som afsnittene 27 og 28 i sporene 22 og 23, vil blive beskrevet nærmere i det følgende.

Ved det mere detaljerede blokskema i fig. 3 for et billedbåndsapparat ifølge opfindelsen er en indgangsklemme 53 bestemt til at mod- 7 147840 tage et fuldstændigt videosignal, som indeholder både luminans og krominanskomposanter og som består af linier, delbilled- og billed-intervaller med slukke- og synkroniseringssignaler i hvert af disse intervaller. Et lavpasfilter 54 forbinder indgangsklemmen 53 til en. forsinkelseskreds 56, der afgiver et signal til en frekvensmodulator 57· Denne indeholder en kilde til frembringelse af en bærebølge, hvis frekvens skal moduleres. Udgangssignalet fra frekvensmodulato-ren 57 føres gennem et højpasfilter 58 til en blandingskreds 59.

Indgangsklemmen 53 er også forbundet til et kamfilter 61, der udskiller krominanskomposanterne fra det fuldstændige videosignal. Udgangen fra kamfilteret 61 er forbundet til en frekvensomsætter 62, der modtager et frekvensomsættende bæresignal fra en anden frekvensomsætter 63. Det frekvensomsatte udgangssignal føres fra omsætteren 62 gennem et båndpasfilter 64 til blandingskredsen 59.

Indgangsklemmen 53 er også forbundet til et separatorkredsløb 65 for det vandrette synkroniseringssignal, hvis udgang er forbundet til en fasesammenligningskreds 66, der også over en frekvensdeler 67 modtager signaler fra en oscillator 68. Sammenligningskredsen 66 har sin udgang forbundet til oscillatoren 68 til styring af dennes frekvens, og udgangen fra oscillatoren 68 er forbundet til frekvensomsætteren 63.

Indgangsklemmen 53 er endvidere forbundet til et separatorkredsløb 69 for det lodrette synkroniseringssignal, hvis udgang er forbundet til en bistabil vippe 71. Denne er forbundet til en koblingskreds 72, der virker som om den var en omskifter, hvis klemmer er forbundet til udgangene fra to oscillatorer 73 og 74.

Vippekredsen 71 er også forbundet til en servostyrekreds 76, der på sædvanlig måde styrer en drivmotor 77 for transoreme i appara-tets mekaniske del. Vippekredsen 71 er endvidere forbundet til en styresignaltransor 78, der er placeret til at registrere styresignaler langs den ene kant af et registreringsmedium 79 i form af et magnetbånd, der er lagt efter en skruelinie omkring en del af omkredsen af en tromle 81. Denne tromle består af en øvre del 82 og en nedre del 84 med en mellemliggende slids 84. To transorer 86 og 87 er anbragt ved hver sin ende af en arm 88, der er fastgjort til enden af en aksel 89, som drives af motoren 77. En forstærker 91 forbinder blandingskredsen 59 til transoreme 86 og 87.

δ 147840

Kamfilteret 61 er vist med flere enkeltheder i fig. 4A. En indgangsklemme 92 er forbundet til et forsinkelsesled 93, som forsinker passerende signaler med ét vandret linieinterval, der ved NTSC-signalet er ca. 1/15.750 sekund, også betegnet IH. Både indgangsklemmen 92 og udgangen fra forsinkelsesleddet 93 er forbundet til en kombinationskreds 94, der har en udgangsklemme 96.

Pig. 4B viser frekvenskarakteristikken for kamfilteret 61. Som vist overfører filteret bedst de signaler, der ligger nær en frekvens f ,

S

der er bærefrekvensen for krominanskomposanterne og som ved NTSC-signalet er ca. 3,58 MHz. Filteret overfører også med noget større dæmpning signaler, hvis frekvens afviger fra frekevnsen fg med en frekvensværdi f^, der er grundfrekvensen for liniefrekvensen på ca. 15,750 kHz. Filteret vil også overføre signaler, hvis frekvens afviger fra frekvensen f med andre hele multipla af frekvensen f^.

Disse er frekvenserne for komposanter i krominanssignalet. Filteret 61 vil imidlertid i det væsentlige fuldstændig tilbagevise signaler, hvis frekvenser afviger fra frekvensen f med ulige multipla af 1/2

S

fh. Disse er nøjagtig frekvenserne for luminanskomposanterne i det fuldstændige videosignal. Et kamfilter er således velegnet til at adskille luminanskomposanter fra krominanskomposanter.

Ved beskrivelsen af virkemåden af kredsløbet i fig. 3 henvises til fig. 5A-5A og 6. Frekvensbåndet for et typisk videosignal, der kan føres til indgangsklemmen 53 i fig. 3, er vist i fig. 5A, hvor det afsnit, der er betegnet S^, er båndet med luminanskomposanterne, og Sc er frekvensbåndet for krominanskomposanterne, der er samlet om krominansbærebølgen med frekvensen fg.

Af grunde, der vil blive omtalt senere, er frekvensen for signalet fra oscillatoren 73 lig med f + 1/4 f^, medens frekvensen fra oscillatoren 74 er f - 1/4 f, .

s il

Koblihgskredsen 72 styres af et impulssignal Pfi, der dannes i vippekredsen 71 og som er vist ved linien A i fig. 6. Impulssignalet P_ α er firkantbølge, som har et negativt interval Ta, der ved registrering af ét delbillede i hvert af de parallelle spor har samme varighed som et f jemsyns-delbillede, samt et positivt interval T.^ med samme varighed. Koblingskredsen 72 vil således vekselvis forbinde oscillatorerne 73 og 74 til frekvensomsætteren 63 i ét delbilledin- 147840 9 terval ad gangen. Frekvensen for det signal, der føres gennem koblingskredsen 72 til frekvensomsætteren 63, er derfor som vist i linie B i fig. 6 lig med fg - 1/4 f^ for hvert af intervallerne T& og fs + 1/4 for hvert af intervallerae T^. Dette svarer til den sædvanlige praksis ved registrering af ét delbilledinterval, der har en varighed lig med intervallet T i ét spor, f.eks. sporet 22 i cl fig. 1, og det næste delbilledinterval, der har en varighed lig med intervallet T^, i det næste spor, f.eks. sporet 23.

Oscillatoren 68 frembringer et signal, hvis frekvens f er valgt v til nftø* En passende værdi for n har vist sig at være 44, således at frekvensen fra oscillatoren 68 er ca. 693 kHz. Dette signal holdes konstant derved, at dets frekvens divideres med n, f.eks.

44, i frekvensdeleren 67 til frembringelse af et signal med en frekvens f^, hvorefter fasen af dette signal i fasesammenligningskredsen 66 sammenlignes med det vandrette synkroniserings signal fra separatorkredsløbet 65. Udgangssignalet fra sammenligningskredsen 66 styrer oscillatoren 68. Dennes styrede udgangssignal med frekvensen f. føres til frekvensomsætteren 63. Denne er en balanceret

C

modulator, der er indrettet til at addere frekvenserne af de tilførte signaler. For ét delbilledinterval, vist i fig. 6 som intervallet T„, har udgangssignalet fra frekvensomsætteren 63, som vist i linie C i fig. 6, frekvensen fc + fg - 1/4 f^, og i det næste delbilledinterval er frekvensen af frekvensomsætterens udgangssignal f. + f. + 1/4 f, . Disse to signaler føres under de vekslende c s xi delbilledintervaller til frekvensomsætteren 62, som typisk er en balanceret modulator, der er indrettet til at substrahere frekvenserne af de tilførte signaler.

Det andet indgangssignal til frekvensomsætteren 62 er krominanssig-nalet, som indeholder komposanter, der er samlet omkring den oprindelige bærefrekvens f_ og som har frekvenser der afviger fra f med hele multipla af f^. I frekvensomsætteren 62 frembringes der således et signal Sc* med komposanter, der er samlet omkring frekvensen fc -1/4 ftø i delbilledintervallet T& som vist i linie D i fig. 6, og omkring frekvensen fQ + 1/4 f^ i intervallet T^. Det frekvensbånd, der optages af dette signal S *, er vist i fig. 5B og 5C. Dette er i realiteten to bånd med en lille frekvensforskel. Frekvensen fQ -1/4 f^ kan betegnes fQa og frekvensen fc + l/4fh betegnes fct). Fig.

147840 ίο 5C viser forholdet mellem disse frekvenser, og de to figurer 5B og 5C viser frekvensbåndet for det frekvensmodulerede signal Sy’, der frembringes i frekvensmodulatoren 57» som beliggende næsten helt over båndet for signalet S *.

C

Formålet med forsinkelseskredsen 56 er at sikre., at det frekvensmodulerede signal Sy1, der gennem højpasfilteret 58 føres til blandingskredsen 59, ankommer til denne nøjagtig samtidig med det frekvenskonverterede signal S ' fra frekvensomsætteren 62 gennem bånd-

V

pasfilteret 64. Det resulterende blandingssignal bliver forstærket af forstærkeren 91 og ført til transorerae 86 og 87 til registrering på båndet 79.

Figurerne 9A og 9B viser transorerne 86 og 87 set fra enden og viser forskellen i azimutvinkelen for de respektive luftspalter g-^ og g2· Azimutvinkelen for transoren 86 er ved det viste eksempel 90°, medens azimutvinkelen for transoren 87 er ca. 60°.

Fig. 10 viser registrering af flere spor 92.-98 på et stykke af båndet 79, hvor sporene med lige numre er registreret af transoren 86, fig. 9A, medens sporene med ulige numre er registreret af transoren 87, fig 9B. Disse spor registreres ved at båndet 59 vikles om næsten halvdelen af omkredsen af tromlen 81, fig. 3, langs en skruelinie-formet bane som vist. Båndet fremføres i længderetningen med en vis hastighed og motoren 77 drejer armen 88 med transorerne 86 og 87. Forholdet mellem båndhastigheden og transoremes rotationshastighed samt skrueliniens stigningsvinkel er tilpasset således, at de af de to transorer registrerede spor støder op til hinanden eller måske endog har en vis overlapning. Ved den ene kant af båndet registreres styreimpulser 99 ved transoren 78 i fig. 3« Sporene 92-98 i fig. 10 er ikke vist i det rigtige målestoksforhold, men viser registreringen af flere linieintervaller i respektive afsnit i hvert spor og viser endvidere virkningen af forskellen i azimutvinkelen mellem transorerne 86 og 87· Det vil ses, at i dette tilfælde er enderne af marginerne mellem de afsnit, i hvilke linieintervallerne bliver registreret i hvert af sporene f.eks. i sporet 93, beliggende i flugt, i retning på tværs af sporenes længderetning, med de tilstødende ender af sådanne marginer i det eller de næstfølgende spor f.eks. sporene 92 og 94. Bortset fra den kendsgerning, at den foreliggende U7840 11 opfindelse tillader, at både luminanskomp o s anter og krominanskompo-santer registreres i hvert linieafsnit i hvert af sporene 92-98, selv om sporene støder op til hinanden, svarer azimutforholdet mellem transorerne 86 og 87 og den i fig. 3 mekaniske opstilling til den kendte praksis.

Fig. 7 viser et afspilningsapparat, der er egnet til gengivelse af videosignaler, der er blevet registreret ved hjælp af apparatet i fig. 3. De mekaniske komponenter i afspilningsapparatet og visse af de elektriske komponenter svarer til de i fig. 3 viste og er forsynet med tilsvarende henvisningsbetegnelser. Blandt disse elementer er transorerne 86 og 87, der i fig. 7 anvendes til aflæsning og er forbindet til indgangen til en forstærker 101. Udgangen fra denne forstærker er gennem et højpasfilter 102 forbindet til en begrænser 103, der afgiver et amplitudebegrænset signal til en frekvensdemodulator 104. Denne er forbundet til en anden forstærker 106, der afgiver et signal til en blandingskreds 107.

Forstærkeren 101 er også over et lavpasfilter 108 forbundet til en frekvensomsætter 109, der gennem et båndpasfilter 111 og et kamfilter 112 er forbundet til blandingskredsen 107· Udgangen fra blandingskredsen 107 er forbundet til apparatets udgangsklemme 113.

Forstærkeren 106 er endvidere forbundet til et separatorkredsløb 65 for det vandrette synkroniseringssignal, hvilken kreds kan svare til den tilsvarende i fig. 3. Ligesom i fig. 3 er separatorkredsløbet 65 forbundet til en fasesammenligningskreds 66, der modtager et signal fra frekvensdeleren 67. Dette signal, der føres til fre-kvensdeleren 67, bliver frembragt i oscillatoren 68, der atter styres af sammenligningskredsen 66.

Udgangen fra forstærkeren 106 er endvidere forbundet til separator-kredsløbet 69 for det lodrette synkroniseringssignal, der afgiver signal til en bistabil vippe 114. Denne modtager også signaler fra styresignaltransoren 78 gennem en bølgeformkreds 116, der f.eks. kan være en ensretter.

Udgangssignalet fra vippekredsen 114 føres til koblingskredsen 72, der svarer til koblingskredsen i fig. 3 og modtager signaler fra to oscillatorer 117 og 118. Udgangssignalet fra koblingskredsen 72 12 147840 føres til frekvensomsætteren 63, der svarer til omsætteren 63 i fig. 3, og dennes udgangssignal føres til frekvensomsætteren 109.

Kamfilteret 112 er også forbundet til en burst-kreds 119, der er forbundet til en fasesammenligningskreds 121, som også modtager signaler fra en fast oscillator 122. Sammenligningskredsen 121 er forbundet til oscillatorerne 117 og 118 til styring af disse.

Ved virkemåden af det i fig. 7 viste apparat er demodulering af det frekvensmodulerede luminanssignal, der gengives fra båndet 79 ved transorerne 86 og 87 og føres gennem den kreds, der omfatter forstærkeren 101, filteret 102 og begrænseren 103, demodulatoren 104 og forstærkeren 106, af kendt art. Fordelene ved opfindelsen angår navnlig behandlingen af de frekvenskonverterede krominanskom-posanter.

Oscillatoren 68 frembringer et signal fQ med frekvensen nf^, hvor n er det samme hele tal 44 som ved apparatet i fig. 3. Osciallato-reme 117 og 118 frembringer signaler med frekvenserne henholdsvis fg-l/4fk og f3+1/4ί^. Disse signaler føres vekselvis til frekvensomsætteren 63 over koblingskredsen 72, der skifter med delbilledfrekvensen mellem intervallerne T& og T·^ som vist i fig. 6, linie A. Disse signaler bliver i frekvensomsætteren 63 vekselvis kombineret med signalet fra oscillatoren 68 til vekselvis a.t frembringe frekvenskonverterende signaler med de frekvenser, der er angivet i linie C i fig. 6. Disse signaler føres vekselvis til frekvensomsætteren 109, der er indrettet til at subtrahere frekvenserne af de tilførte signaler.

Frekvensomsætteren 109 modtager også under de vekslende delbilled-intervaller signalerne S ·, der er samlet omkring de respektive bærefrekvenser f og f^, som vist i fig. 5D og 50. De relative tidspunkter for de to sæt signaler, der føres til frekvensomsætteren 109, svarer til tiderae for de styresignalimpulser 99, der er registreret langs kanten af båndet 79, fig. 10, under registreringen i apparatet i fig. 3· Når styretransoren 78 arbejder til aflæsning, sr styreimpulserne derfra de impulser Pg, der er vist i linien E i fig. 6. Disse impulser bliver ensrettet i formekredsløbet 116, således at kun impulserae med den ene polaritet slipper igennem til vippekredsen 114, hvor de samvirker med lodrette synkroniseringsimpulser fra separatorkredsløbet 69 til styring af fasen af impuls- 13 147840 signalet Pa i linie A i fig. 6. Som følge af denne styring vil koblings kreds en 72 i det interval T , hvor signalet S ' i linie D i fig. 6 til frekvensomsætteren 109 har bærefrekvensen f.„, være να ledende for signaler fra oscillatoren 117, og som følge heraf vil det signal, der afgives fra frekvensomsætteren 63 til frekvensomsætteren 109 have frekvensen f_+f -1/4£_β Når disse to signaler subtraheres i frekvens omsætteren 109 dannes et udgangssignal S . der indeholder den oprindelige bærefrekvens f og sidebånd adskilt o derfra ved hele multipla af frekvensen f^. Signalet Sg er angivet i linie G i fig. 6. Dette frekvenskonverterede krominanssignal passerer gennem båndpasfilteret 111 og kamfilteret 112 til blandingskredsen 107, hvor det blandes med det demodularede luminanssignal fra forstærkeren 106 til dannelse af et genopbygget fuldstændigt videosignal ved udgangsklemmen 113 * På den samme tid, hvor det gengivne krominanssignal med bærefrekvenssen fc-l/4fk svarende til det spor, der skanderes, føres til frekvensomsætteren 109, vil denne også modtage et krydstalesignal, der er optaget fra det tilstødende spor og som har frekvenskonverterede krominanskomposanter med en bærefrekvens f +l/4fh. Dette krydstalesignal er angivet i linie P i fig. 6 og i fig. 8A som et signal Skr. Som vist i fig. 8A er amplituden af signalet Sk* væsentlig mindre end amplituden af det ønskede signal S *, og denne forskel i ampli-tude er gunstig til undgåelse af forstyrrelse fra signalet S^’. Af større betydning er dog frekvensindfletningen mellem signalernr S 1 og V*

Dette særlige forhold mellem frekvenserne bevirker, at det ukorrekte eller uønskede frekvenskonverterede krominanssignal, nemlig krydstalesignalet, der tilføres frekvensomsætteren 109, i denne bliver omsat fra signalet Sk’ i linie F i fig. 6 til signalet Sk i linie G, hvor det er angivet med en bærefrekvens fg-l/2fh. Af fig. 4B vil ses, at en sådan bærefrekvens svarer til en knude i gennemgangskurven for kamfilteret 112 og derfor vil blive stærkt dæmpet i dette filter. Frekvenssvaret i dette filter er ^?(l-cos w/f^), hvor w=f-f , hvor f er frekvensen af det signal, der påtrykkes kamfil-teret 112, og fg er den oprindelige bærebølgefrekvens. Desuden vil alle sidebåndene i det uønskede frekvenskonverterede signal være ved frekvenser, der bliver stærkt dæmpet i kamfilteret 112.

14 147840

Kamfilteret 112 frembringer også i intervallet den samme fordelagtige eliminering af krydstalesignaler fra krominanskomposanterne.

I intervallet T-^ har det ønskede frekvenskonverterede krominanssig-nal Sc’, i linierne D og F i fig. 6, bærefrekvensen ^0=^+^/4^, medens krydstalesignalet S^' i linie F i fig« 6 og vist i fig. 8B har bærefrekvensen f_ =f -1/4^. Det ønskede signal bliver konver-teret ved det frekvenskonverterende signal f^fg-lAf^ fra frekvensomsætteren 63, nemlig summen af signalerne fra oscillatorerne 118 og 68 således, at der ved udgangen fra frekvensomsætteren frembringes det ønskede krominanssignal S_ med den oprindelige bærefrekvens f_ som vist i linie G i fig. 6. Samtidig vil den uønskede krominans-

S

komposant, der optages som krydstale med bærefrekvensen i -1/4^» blive frekvenskonverteret i omsætteren 109 til signalet i linie G i fig. 6 med en bærefrekvens ^+1/2^- Som det fremgår af fig. 4B er denne bærefrekvens over frekvensen f , men ligeledes en frekvens, der bliver stærkt dæmpet i kamfilteret 112 sammen med alle sidebåndene i det frekvenskonverterede krydstalesignal.

Kamfilteret 112 vil således virke stærkt dæmpende overfor krydstale-krominanssignaler, uanset om de ønskede signaler har højere eller lavere bærefrekvens end de uønskede forstyrrelsessignaler. Den eneste betingelse er, at bærefrekvenserne for de ønskede og de uønskede signaler er flettet ind imellem hinanden. Dette forhold kræver, at de to bærebølgesignaler for de frekvenskonverterede krominans-komposanter opfylder betingelsen: foa-fob=1/2 (2k-Dfh-

Ved det i fig. 3 og 7 anvendte system er k, der vil kunne være ethvert helt tal, lig med 1. Frekvenserne f og fct) er ioa^h-^h ' f cbenlh+1/4eh ·

Udgangssignalet fra kamfilteret 112 føres også til burst-kredsen 119, som kun overfører de burstsignaler, der er blevet rekonverte-ret til frekvensen f_. Disse signaler bliver i fasesammenlignings- 5 147840 15 kredsen 121 sammenlignet med et signal med fast frekvens f_ fra oscillatoren 122, og udgangssignalet fra sammenligningskredsen 121 føres til de to oscillatorer 117 og 118. Det er uden betydning at oscillatorerne 117 og 118 har forskellige frekvenser. Det korrektionssignal, der føres til begge oscillatorer i den periode, da oscillatoren 117 over koblingskredsen 72 er forbundet til frekvensomsætteren 63, bestemmes af sammenligningskredsen 121 som om oscillatoren 118 ikke fandtes. På tilsvarende måde bliver styresignalet til oscillatorerne, når oscillatoren 118 er forbundet til frekvensomsætteren 63, bestemt som om oscillatoren 117 ikke fandtes.

Fig. 11 viser en ændret udførelsesform for et registreringsapparat, i hvilket mange af komponenterne svarer til de i fig. 3 viste og derfor ikke vil blive beskrevet igen. De komponenter, der er forskellige fra de i fig. 3 viste, er de, der hører til frembringelsen af de frekvenskonverterende signaler, der føres til frekvensomsætteren 62.

Apparatet i fig. 11 har en oscillator 123, der frembringer et signal, der føres direkte til en af indgangsklemmerne til koblingskredsen 72 og også føres til en frekvensdeler 124. Udgangen fra frekvensdeleren 124 er over en frekvensmultiplikator 126 forbundet til den anden indgangsklemme i koblingskredsen 72. Udgangen fra koblingskredsen 72 er forbundet til en frekvensomsætter 127, der også modtager et frekvenskonverterende signal fra en oscillator 128 med fast frekvens. Som følge af den til oscillatoren 123 valgte frekvens er der indsat en frekvensdeler 129 mellem frekvensomsætteren 127 og frekvensomsætteren 62.

Udgangen fra frekvensdeleren 124 er også forbundet til en frekvensdeler 131, der atter er forbundet til sammenligningskredsen 66. Udgangssignalet fra sammenligningskredsen 66 føres tilbage til oscillatoren 123 til styring af denne.

Ligesom i fig. 3 frembringer frekvensomsætttren 62 vekselvis frekvenskonverterede krominanssignaler som vist i fig. 5B og 5C med bærefrekvenserne henholdsvis Fca og F^, der har en sådan indbyrdes relation, at sidebåndene fra disse frekvenskonverterede bærebølger 16 147840 går ind imellem hinanden. Til forenkling af kredsløbene er de frekvenser Fca og F^, der frembringes ved det i fig. 11 viste system, ikke så tæt sammen som frekvenserne f og fcb i systemet i fig. 3. Oscillatoren 123 er valgt med en frekvens 4Fcb* Dette signal divideres med 7 i frekvensdeleren 124 og den delte frekvens bliver multipliceret med 5 i frekvensmultiplikatoren 126 til frembringelse af et signal med en frekvens defineret som 4 F„Q, som er 5/7 af fre-kvensen 4Fcb fra oscillatoren 123. Disse signaler med frekvenserne 4 F , og 4 F__ bliver under de i fig. 6 viste vekslende delbilled-intervaller og T& ført til frekvensomsætteren 127, der også modtager et fast signal med en frekvens 4 f _ fra oscillatoren 128 og som er indrettet til at addere frekvenserne af de modtagne signaler. Udgangssignalet fra frekvensomsætteren 127 vil således under ét delbilledinterval indeholde komposanten 4(fQ+Fcb) og under det næste delbilledinterval en komposant med frekvensen 4(f_+F__). Frekvensen af udgangssignalet fra frekvensomsætteren 127 blive delt med 4 i frekvensdeleren 129, således at signalet til frekvensomsætteren 62 vil være enten f0+F„ eller f^+F., . Disse signaler frembringer et konverteret krominanssignal ved udgangen fra båndpasfilteret 64, der under de vekslende delbilledintervaller har bærefrekvenserne henholdsvis F„„ og F ,. ca ° cb

Udgangssignalet fra frekvensdeleren 124 divideres med 29 i frekvensdeleren 131 til en udgangsfrekvens f^. Dette signal bliver i sammenligningskredsen 66 sammenlignet med liniefrekvensen f^ til frembringelse af et styresignal, der føres tilbage til oscillatoren 123 til styring af denne.

I stedet for at forbinde koblingskredsen 72 direkte til frekvensomsætteren 127 og at dele frekvensen af udgangssignalet i frekvensomsætteren i delekredsen 129, kan denne kreds 129 indsættes imellem koblingskredsen 72 og frekvensomsætteren 127. I dette tilfælde må oscillatoren 128 frembringe et signal med en frekvens fg i stedet for 4 fg.

Frekvenserne og Fcb er knyttet sammen på samme måde som frekvenserne f og f . i systemet i fig. 3, men har noget større frekvens-

Cel CD

afstand. Medens frekvenserne fc& og fcb i fig. 3 kun havde en afstand på 1/2 f^, bliver frekvensen' 4Fcb, der frembringes af oscil 17 147840 latoren 123 lig med 203 f^, som følger af, at den bliver divideret med 7 i frekvensdeleren 124 og udgangssignalet fra denne bliver yderligere divideret med 29 i frekvensdeleren 131 for at nå frekvensen Frekvensen 4Fca er 5/7 af frekvensen 4Ρβ^, eller 145¾. Frekvensdifferensen mellem frekvenserne 4Fc^ og 4Fca er således 58¾, og når denne differens divideres med 4 i frekvensdeleren 129, vil det ses, at frekvensdifferensen mellem F^ og FQa i fig. 11 er 14,5¾. De gennemgangskurver, der er vist i fig. 5B, 5C, 8A og 8B, gælder også for de signaler, der frembringes i systemet i fig. 11, eftersom kurverne ikke er vist med en nøjagtig frekvensskala. Den frekvens F tø, der frembringes i systemet i fig. 11 er 50,75^, hvilket er ca. 799 kHz. Selv med en frekvenskonverteret bærebølge ved 799 kHz er der stadig en acceptabel adskillelse mellem det frekvensmodulerede luminansbånd S* og det frekvenskonverterede krominanssignal S’ .

y c

Ligningen til bestemmelse af sammenfletningen mellem signalerne F ^ og i systemet i fig. 11 er stadig: C« (2*-l)fh ' men medens k var 1 i systemet i fig. 3, er den valgt til 15 i systemet i fig. 11. Til frembringelse af en frekvensdifferens, som er et ulige multiplum af l/2fh, hvilket kræves til sammenfletning, må begge frekvenserne F^ og Fca være ulige multipla af 3./4¾. Frekvenserne er

Fca=l/4· (2x-l)fk og Fc^i/4 (2y-l)fh , hvor x er 73 og y er 102. Derefter fås:

Fca=l/4 (x 73-1)^=1/4 x 145^=1/4 x 5 x 29¾ og Fcb=1//4 (2 x 3.02-1 )fj=l/4 x 203fh=l/4 x 7 x 29¾ ·

Fig. 12 viser et apparat til gengivelse af signaler, der registreres ved apparatet i fig. 11. Mange af komposanterne i fig. 12 svarer til de i fig. 7 viste og andre svarer til de i fig. 11 viste.

18 147840

Beskrivelsen af sådanne komponenter og deres virkemåde vil ikke blive gentaget.

Til omsætning af de frekvenskonverterede krominanssignalkomposanter fra signaler, der er registreret ved apparatet i fig. 11, bliver frekvensomsætteren 109 i fig. 12 under de vekslende delbilledinter-valler forsynet med frekvenskonverterende signaler med frekvenserne henholdsvis fg+Fca og fs+Fcb* Disse signaler bliver frembragt på samme måde som i systemet i fig. 11 ved hjælp af oscillatoren 123, der frembringer et signal med frekvensen 4Fc-j=), der føres til den ene indgangsklemme i koblingskredsen 72 og bliver divideret med 7 i frekvensdeleren 124 og bliver multipliceret med 5 i frekvensmultiplikatoren 126 til frembringelse af et signal med frekvensen 4F__ ved den anden indgangsklemme til koblingskredsen 72. Udgangssignalet fra koblingskredsen bliver divideret med 4 i frekvensdeleren 129 til frembringelse af signaler med frekvenserne Fca og F^ til frekvensomsætteren 63. Frekvensomsætteren 63 modtager også signaler fra en oscillator 132 ved frekvensen f_, hvorved frekvensomsætteren 63 bringes til at frembringe de krævede to udgangssignaler, der vekselvis har frekvenserne £g+Fca og fg+Fc^·

Koblingskredsen 72 styres af vippekredsen 71, der atter styres af formekredsløbet 116. Dette virker på samme måde som den tilsvarende kreds i fig. 7 til at ensrette impulser, der optages af transoren 78 og at udvælge impulser af kun én polaritet ved de vekslende del-billedintervaller. Herved bliver de korrekte frekvenskonverterende signaler ført til frekvensomsætteren 109 til frembringelse af re-konverterede krominanssignaler, som har den rigtige bærefrekvens f_ til at kunne passere gennem kamfilteret 112. De uønskede krydstalesignaler, der samtidig føres til frekvensomsætteren 109, har en bærefrekvens, der afviger fra den korrekte bærefrekvens med 29/2ί^. Disse signaler vil blive dæmpet noget i båndpasfilteret 111 som følge af deres væsentlige frekvensafvigelse, og eftersom de afviger fra frekvenserne af de ønskede krominanskomposanter med et ulige multiplum af 1/2^, vil de også blive dæmpet stærkt i kamfilteret 12.

Ligesom i fig. 7 vil burst-signalerne fra de rekonverterede krominans- 147840 19 signalkomposanter slippe igennem burst-kredsen 119 til fasesammenligningskredsen 121, der også modtager et signal med samme frekvens f_ fra oscillatoren 122. Udgangssignalet fra sammenligningskredsen

S

121 anvendes til at styre oscillatoren 132.

Fig. 13 viser forskellen mellem frekvenserne f og f^ for de frekvenskonverterede bærebølger i apparaterne i fig. 3 og 7 i sammenligning med frekvenserne Fca og F^ for de frekvenskonverterede bærebølger i apparaterne i fig. 11 og 12. Frekvenserne fca og f ^ ligger med en afstand l/Af^ på hver side af den 44. harmoniske til liniefrekvensen f^, medens frekvensen Fca ligger 1/4ΐ^ over den 36. harmoniske, og frekvensen F^ er l/4f^ under den 51. harmoniske.

Fig. 14 viser endnu en udførelsesform for et apparat ifølge opfindelsen til registrering af videosignaler. De dele af apparatet i fig. 14, der tjener til frekvensmodulering af bærebølger ved hjælp af luminanssignalkomposanten og registrering af det frekvensmodulerede signal, svarer til det i fig. 3 og 11 viste og skal ikke beskrives igen.

I fig. 14 bliver det fuldstændige videosignal 46 ført til kamfilteret 61, der fører krominanskomposanterne til en balanceret modula-tor 133. Denne er også forbundet til en oscillator 134. Modulatoren 133 har to udgangsklemmer, der er forbundet til de faste klemmer i omskifteren eller koblingsapparatet 72, hvis tredje klemme over et lavpasfilter 136 er forbundet til blandingskredsen 59»

Signalet fra indgangsklemmen 53 føres også til separatorkredsløbene 65 og 69 for henholdsvis det vandrette og det lodrette synkroniseringssignal. Separatorkredsløbet 65 er forbundet til en bistabil vippe 137, og separatorkredsløbet 64 er forbundet til den bistabile vippe 71» Begge disse vippekredse er forbundet til en OG-kreds 138, hvis udgang er forbundet til styring af koblingskredsen 72. Vippekredsen 71 er også forbundet til servokredsen 76 og til styresignal-transoren 78 til registrering af styresignaler langs den ene kant af båndet 79· 147840 20

Under drift af det i fig. 14 viste apparat frembringer oscillatoren 134 et signal med en fast frekvens f og dette signal bliver i den balancerede modulator 133 kombineret med de krominanskomposanter, der passerer gennem kamfilteret 61. Modulatoren 133, der er indrettet til at subtrahere frekvenserne af de tilførte signaler, frembringer to udgangssignaler, henholdsvis CL og -CL, der som minus-tegnet angiver har modsat polaritet eller kan betragtes som værende i modfase. Hvert af disse signaler har den samme øjebliksværdi fa for bærefrekvensen med modsat polaritet, og de bliver valgt skiftevis af koblingskredsen 72, hvorfra de føres gennem lavpasfilteret 136, d$r eliminerer de uønskede sidebånd og kun fører det rette frekvenskonverterede krominanssignal til blandingskredsen 59.

Koblingskredsen 72 styres til valg af enten signalet C eller sig- <3, nalet -CL af OG-kredsen 138 i afhængighed af udgangssignaler fra

CL

vippekredsene 71 og 137· Dette valgte mønster for registrering af signalerne C og -CL fremgår af fig. 15, som viser en kort længde af båndet 79 med to sammenstødende registrerede spor 139 og 140.

Sporet 139 er vist med fire afsnit 141-144, medens sporet 140 er vist med fire afsnit 146-149, der er anbragt således, at enderne af marginerne derimellem på tværs af sporenes længderetning ligger i flugt med de tilstødende ender af marginerne mellem afsnittene 141-144 i sporet 139. Hvert af afsnittene er vist med to pile, hvor den længste pil viser polariteten for bærebølgen af den frekvenskonverterede krominanskomposant, der er registreret deri, medens den korte pil viser polariteten for bærebølgen for krydstalesignalet, der er det frekvenskonverterede krominanssignal i det nærmeste afsnit i det tilstødende spor.

Et studium af sporet 139 viser, at alle de deri registrerede frekvenskonverterede krominanssignaler har en bærebølge af samme polaritet. Denne kan enten være polariteten af signalet C eller af sig- a nalet -C . For simpelheds skyld antages, at retningen af de længste cl pile i sporet 139 angiver, at signalet Ca er registreret i alle afsnittene 141-144. I sporet 140 er polariteten for bærebølgen omvendt i hvert andet afsnit, nemlig således, at signalet C er regi-streret i afsnittene 146 og 148, medens signalet -CL er registreret cl i afsnittene 147 og 149.

1478-40 21

Til registrering af signalerne C. og -C i det i fig. 15 viste mønster anvendes det simple logiske kredsløb, der indeholder 0G-kredsen 138. I fig. 16 viser linie A udgangssignalet P^ fra vippekredsen 137 i form af en firkantbølge med høje og lave intervaller hvert lig med et linieinterval eller IH. £n fuldstændig cyklus af signalet i linien A i fig. 16 har således en grundfrekvens på 1/2^. Udgangssignalet fra vippekredsen 71 er vist i linie B i fig. 16 som en firkantbølge Pv med høje og lave intervaller, der hvert er lig med IV, hvor V er et delbilledinterval.

Da OG-kredsen 138 kun kan frembringe et højt udgangssignal når begge de tilførte signaler P^ og Py har høj værdi, vil udgangssignalet fra OG-kredsen som vist i linie C i fig. 16 forblive lavt under et helt delbilledinterval T og kun blive højt under hvert andet linie-interval i hvert andet delbilledinterval T. Det i fig. 15 viste mønster svarer til, at koblingskredsen 72 bringes til at føre signalet C til lavpasfilteret 136, når udgangssignalet fra OG-kredsen 138 er lavt, og at føre signalet -C til lavpasfilteret 136, når udgangssignalet fra OG-kredsen 138 er højt.

Fig. 17 viser et gengivelsesapparat til gengivelse af videosignaler, der er registreret ved apparatet ifølge fig. 14. Mange af komponenterne i fig. 14 svarer til tilsvarende i fig. 12 eller fig. 14 og er forsynet med de samme henvisningsbetegnelser og skal derfor ikke beskrives påny.

Det reproducerede frekvenskonverterede krominanssignal, der udskilles af lavpasfilteret 108 og som består af signalerne C og CL vek-selvis, føres til en balanceret modulator 133 sammen med et signal fra oscillatoren 132. Signalet fra oscillatoren 132 har en frekvens f +fQ og er konstant under alle linie- og delbilledintervaller. Sammenligningskredsen 121 er forbundet til oscillatoren 132 til styring af denne.

Funktionen af kredsløbene i fig. 17» for så vidt angår krominanssig-nalet, består i, at signalet med frekvensen fg+fa fra oscillatoren 132 føres til modulatoren 133 til konvertering af frekvensen f af signalerne C& og C^, der føres vekselvis til modulatoren, tilbage 147840 22 til den oprindelige frekvens f for krominansbærebølgen. De to ud-gangsklemmer fra modulatoren 133 afgiver signaler med modsat polaritet. Det ene signal indeholder det ønskede signal C_ og det uøn-skede krydstalesignal C^, medens det andet omfatter det ønskede signal -Cg og det uønskede krydstalesignal -C^. Koblingskredsen 72 styres af separatorkredsløbene 65 og 69 og vippekredsene 137 og 71» der styrer OG-kredsen 138, til frembringelse af nøjagtig samme koblingsmønster som er vist i linie C i fig. 16. Ligesom foran vil formekredsløbet 116 sikre, at funktionen af vippekredsen 71 i gen-givelsesapparatet svarer til flinkt ionen af vippekredsen 71 i segi-streringsapparatet i fig. 14.

Udgangssignalet fra koblingskredsen 72 føres til kamfilteret 112.

Det vil erindres, at kamfilteret, som vist i fig. 4A, indeholder både en direkte signalbane og en bane, i hvilken signalet bliver forsinket med ét linieinterval. Når krominanssignalerne i sporet 139 i fig. 15 bliver gengivet, bliver de ønskede krominanssignaler i to successive afsnit 141 og 142 eller 142 og 143 eller 143 og 144 kombineret, idet deres bærebølger har samme polaritet, ved udgangen fra kamfilteret. Derimod har de uønskede krydstalekomposanter, der er angivet ved de korte pile, bærebølger af modsatte polariteter i successive liniepar og vil således ophæve hinanden, når de kombineres ved udgangen af kamfilteret 112. Udgangssignalet fra kamfilteret 112 i fig. 17 vil derfor under gengivelse af sporet 139 bestå i hovedsagen af kun de ønskede krominanskomposanter Cg med den rigtige bærefrekvens f . Under gengivelse fra sporet 139 vil koblings-

S

kredsen 72 ikke skifte frem og tilbage, men forblive i den ene stilling som antydet i intervallet T i fig. 16.

Cl

Under gengivelse fra sporet 140 vil koblingskredsen 72 skifte frem og tilbage ved afslutningen af hvert linieinterval, i afhængighed af udgangssignalet fra OG-kredsen 138 i intervallet som vist i linie C i fig. 16. Kamfilteret 112 vil således under ét linieinterval, f.eks. svarende til afsnittet 146, modtage signalerne C og Cgb, og i det nærmest følgende interval, f.eks. svarende til afsnittet 147j modtage signalerne -Cg og -C^. Dette er ækvivalent med invertering af det signal, der modtages i det linieinterval, der svarer til afsnittet 147. Eftersom de krominanskomposanter, der er 23 147840 registreret i afsnittene 146 og 147, har bærebølger med modsat polaritet, vil denne invertering af det signal, der gengives fra afsnittet 147, bevirke, at krominanskomposanterne, der gengives fra afsnittet 147, bliver kombineret i fase med det forsinkede krominans-komposantsignal, der blev gengivet fra afsnittet 146, ved udgangen fra kamfilteret 112. Da imidlertid krominanssignalerne bliver registreret i alle afsnit i det tilstødende spor 139 med bærebølger af samme polaritet, vil de krydstalesignaler fra sporet 139, der bliver gengivet sammen med krominanssignaler, der er registreret i de successive afsnit i sporet 140, også have bærebølger med samme polaritet. Den ovenfor omtalte invertering af det signal, der gengives fra afsnittet 147 i sporet 140, vil derfor bevirke, at det krydstalesignal, der gengives sammen med signalet i afsnittet 147, bliver kombineret med omvendt fase eller polaritet med det forsinkede krydstalesignal, der gengives ved det signal der er registreret i afsnittet 146, hvorved de kombinerede krydstalesignaler vil ophæve hinanden ved udgangen fra kamfilteret 112.

Selv om det ved de udførelsesformer, der blev beskrevet i forbindelse med fig. 3 og 7 og fig. 11 og 12, blev anført, at kamfilteret 112 tilvejebringer undertrykkelse eller eliminering af krydstaleforstyrrelse, navnlig som følge af de forskellige frekvensegenskaber ved de bærebølger, med hvilke krominanskomposanterne bliver registreret i sammenstødende spor, f.eks. i sporene 92 og 93 i fig. 10, og selvom det ved den udførelsesform, der blev beskrevet i forbindelse med fig. 14 og 17, blev anført, at kamfilteret 112 tilvejebringer undertrykkelse eller eliminering af krydstaleforstyrrelse navnlig i kraft af de forskellige polaritetsegenskaber ved de bærebølger, med hvilke krominanskomposantsignalerne blev registreret i sammenstødende spor, f.eks. sporene 139 og 140 i fig. 15, må det dog forstås* at undertrykkelse eller eliminering af krydstalesignaler i kamfilteret 12 ved begge typer af apparater ifølge opfindelsen vil kunne medføre differenser i både frekvens og polaritetsegenskaberne ved bærebølgerne i de reproducerede signaler, enten som faktiske gengivet eller som tilført til indgangen til kamfilteret 112.

Por eksempel er det ved de udførelsesformer, der er vist i fig. 3 147840 24 og 7, i hvilke bærebølgerne for krominanssignaleme, der er registreret' i sammenstødende spor, har forskellige frekvenser på henholdsvis f -1/4^ og fc+l/4fj1, allerede blevet anført, at det ønskede signal, der tilføres fra frekvensomsætteren 109 til kamfilteret 112, har bærefrekvensen f under hvert af delbilledinter-

S

vallerne Tg og T^, medens krydstalesignalet, når det føres til indgangen til kamfilteret 112, i delbilledintervallet T& har en bærefrekvens på fg-l/2fj1 og i delbilledintervallet T-^ en bærefrekvens på fg+l/2fj1. Eftersom fg har relation til fh’ således at fasen eller polariteten af bærebølgen med frekvensen f ikke vil ændres i successive linieintervaller, vil det ses, at de bærebølger, der føres til kamfilteret 112 med frekvensen fgil^f^ vil skifte polaritet i successive linieintervaller. Krydstalesignalerne med bærefrekvensen på f -1/2ΐ^ vil derfor ved udgangen fra kamfilteret 112 blive kombineret med modsat polaritet, og vil derfor ophæve hinanden og dermed eliminere krydstalesignalerne fra de signaler, der afgives til blandingskredsen 107.

Ved den i fig. 14 og 17 viste udførelsesform vil de frekvenskonverterede krominanssignaler, der vekselvis registreres i linieafsnittene i fig. 15, have bærebølger med samme frekvens, set som øje-bliksværdier. Dette er imidlertid ikke tilfældet, når bærebølgen for de frekvenskonverterede krominanssignaler, der registreres i sporet 140, nemlig i delbillédintervallet i fig. 16, betragtes som en helhed. Til forklaring af dette kan betragtes en forenklet situation, hvor signaler CQ og -C . der begge har bærefrekvensen f , ikke bliver moduleret med krominanskomposanter, men er til rådighed ved de to udgangsklemmer fra den balancerede modulator 133 som rene sinusbølger med modsat polaritet. I det delbilledinterval T^, hvor signalerne CQ og -CQ vælges vekselvis af koblingskredsen 72, vil udgangssignalet fra koblingskredsen ikke længere være et enkelt signal, men en sinusbølge, hvis polaritet vender, eller hvis fase skifter 180° med en frekvens på 1/2^. Når et sådant signal underkastes en Fourier-analyse over en fuldstændig cyklus af intervallet for to vandrette linier, vil det findes, at bærefrekvensen f ikke længere foreligger, men er blevet erstattet med et første sæt øvre og nedre sidebånd, der afviger med 1/2 f^ fra den oprindelige bærefrekvens, og et andet sæt øvre og nedre sidebånd, der afviger fra 147840 25 de førstnævnte sidebånd og fra hinanden i den nævnte orden med f^. Omskifterkredsen 72 vil således i realiteten virke som en balanceret modulator, og det modulerende signal er koblingssignalet, der bruger to vandrette linieintervaller til en fuldstændig cyklus og derfor har en frekvens på 1/2^. Da koblingskredsen 72 således i realiteten er en balanceret modulator, frembringer den et balanceret udgangssignal uden en bærebølge. Dette udgangssignal, der flettes ind med signalet C&, kan betegnes som signalet C^, og der er således i realiteten et indfletningsforhold mellem bærebølgerne for de frekvenskonverterede bærebølgekomposanter i det signal, der er registreret i sporet 139, og det, der er registreret i sporet 140 i fig. 15. Denne indfletning tilvejebringer indfletning mellem de ovenfor nævnte krydstalesignaler og -C^ og de ønskede signaler C, hvilket yderligere forbedrer fjernelsen af krydstalesignalerne.

De ovenfor beskrevne udførelsesformer vil kunne underkastes de nødvendige ændringer til registrering af et f jemsynssignal efter PAL-systemet. Ved dette system er som bekendt krominansbærebølgen forskudt fra en af de høje harmoniske af liniefrekvensen f^ med kun l/4fh i stedet for 1/2ΐ^ som i NTSC-systernet. Til tilvejebringelse af indfletningsvirkning ved registrering af signaler fra PAL-syste-met må differensen mellem bærebølgerne fcfe og fcg (eller og Fca) opfylde følgende udtryk: fclTfoa=1/4 ·

Dette gælder for de registreringsapparater, der er vist i fig. 3 og 11, og deres tilsvarende gengivelsesapparater ifølge fig. 7 og 12. Ved de i fig. 14 og 17 viste apparater må det impulssignal, der indføres i intervallet have en impulsfrekvens på l/4fh. Dette svarer til, at der registreres to linieintervaller i den ene polaritet og de påfølgende to linieintervaller i den modsatte pola-rieet, og det svarer til den kendsgerning, at bærebølgen for en af krominanskomposanteme i et PAL-f jernsynssignal er inverteret i hverandet linieinterval.

Alle udførelsesformer for apparaterne ifølge opfindelsen vil også-kunne anvendes i forbindelse med et mekanisk registreringssystem, 26 147840 i hvilket et delhilledinterval deles op til registrering i flere end ét spor eller i hvilket et fuldstændigt billedinterval registreres i et enkelt spor.

Claims

1478-40 Patentkrav :

1. Fremgangsmåde til optagelse af periodisk optrædende signaler, eksempelvis videosignaler, med et forbedret signal/støj-forhold på en magnetisk informationsbærer i indbyrdes parallelt forløbende spor, hvilke signaler påmoduleres en bærebølge før optagelsen, kendetegnet ved, at de ved modulationen dannede signalspektrer i to på hinanden følgende spor frekvenssammenflettes.

2. Fremgangsmåde ifølge krav 1, kendetegnet ved, at der i to på hinanden følgende spor anvendes bærebølger med indbyrdes forskellig frekvens.

3. Fremgangsmåde ifølge krav 1, kendetegnet ved, at der i to på hinanden følgende spor anvendes bærebølger med samme frekvens, og at fasen af mindst den ene bærebølge ændres periodisk.

4. Fremgangsmåde ifølge krav 1, kendetegnet ved, at der i to på hinanden følgende spor anvendes bærebølger med samme frekvens, og at fasen af de ved modulationen dannede signalspektrer skiftes periodisk for mindst det ene spor.

5. Fremgangsmåde ifølge krav 4, og hvor hvert periodeafsnit af de periodisk optrædende signaler optegnes i et afsnit af et spor, kendetegnet ved, at der i hver af to på hinanden følgende afsnit eller afsnitsgrupper af et spor og i hver to hosliggende og ligeledes på hinanden følgende afsnit eller afsnitsgrupper af et parallelt dermed forløbende spor optages signalspektrer i indbyrdes medfase i to hosliggende afsnit eller afsnitsgrupper og optages signalspektrer i indbyrdes modfase i de andre to hosliggende afsnit eller afsnitsgrupper.

6. Fremgangsmåde ifølge krav 5, kendetegnet ved, at der i et spor skiftevis optages signalspektrer med uændret fase og i det næstfølgende spor optages signalspektrer, hvis fase skiftes fra afsnit til afsnit eller fra afsnitsgruppe til afsnitsgruppe. U7840

7. Fremgangsmåde ifølge krav 4-6, kendetegnet ved, at fasen af de ved modulation dannede signalspektrer skiftes for hver ny linie ved optagelse af krominanssignalerne af NTSC-farve-f j ernsyns s ignaler.

8. Fremgangsmåde ifølge krav 4-6, kendetegnet ved, at fasen af de ved modulationen dannede signalspektrer skiftes for hver anden ny linie ved optagelse af krominanssignalerne af PAL-farvefjerrisynssignaler.

9. Fremgangsmåde ifølge krav 2, og hvor hvert periodeafsnit af de periodisk optrædende signaler optages i et afsnit af et spor, kendetegnet ved, at der skiftevis anvendes en første bærefrekvens for alle afsnittene af det ene spor og en anden bærefrekvens til alle afsnittene af det næstfølgende spor.

10. Fremgangsmåde ifølge krav 9 til optagelse af NTSC-farvefjernsynssignaler, kendetegnet ved, at krominanssignalerne optages under anvendelse af to skiftende bærefrekvenser, hvis frekvensdifferens er lig med et ulige multiplum af den halve liniefrekvens .

11. Fremgangsmåde ifølge krav 9 til optagelse af PAL-farvefjernsynssignaler, kendetegnet ved, at krominanssignalerne optages under anvendelse af to skiftende bærefrekvenser, hvis frekvensdifferens er lig med et ulige multiplum af den kvarte liniefrekvens .

12. Apparat til optagelse af periodisk optrædende signaler på en magnetisk informationsbærer ved fremgangsmåden ifølge krav 9 og omfattende en frekvensomsætter (43,62), til hvilken de periodisk optrædende signaler tilføres, en oscillatorkreds forbundet med styreindgangen af frekvensomsætteren, og mindst ét optagehoved, til hvilket de frekvensomsatte periodisk optrædende signaler tilføres til optagelse på den magnetiske informationsbærer, kendetegnet ved, at oscillatorkredsen (46, 49; 63, 66-68, 71-74; 66, 71, 72, 123-128, 131. frembringer den første og den anden bærefrekvens og omfatter et omskifteorgan (49; 72), ved hjælp af hvilket de to bærefrekvenser 147840 skiftevis tilføres styreindgangen af frekvensomsætteren (43, 62), (fig. 2, 3 og 11).

13. Apparat til gengivelse af periodisk optrædende signaler, der er optaget på en magnetisk informationsbærer ved fremgangsmåden ifølge krav 9, og omfattende mindst ét gengivehoved, der skanderer den magnetiske informationsbærer, en frekvenstilbageføringsomsætter, (109), til hvilken de af gengivehovedet eller gengivehovederné gengivne periodisk optrædende signaler tilføres, og en oscillatorkreds, der er forbundet til styreindgangen af frekvenstilbageføringsomsætteren, kendetegnet ved, at oscillatorkredsen (63, 66-68, 72, 114, 117-119, 121, 122; 63, 65, 66, 71, 72, 119, 121-124, 126, 131, 132) frembringer den første, og den anden bærefrekvens og omfatter et omskifteorgan (72), ved hjælp af hvilket de to bærefrekvenser skiftevis tilføres til frekvenstilbageføringsomsætteren (109), samt at der efter denne er indkoblet et kamfilter (112), hvis transmissions- og dæmpningsmaksima har en sådan frekvensafstand, at modulationsspektret fra det skanderede spor ledes igennem, medens det som krydstale fra det eller de hosliggende spor modtagne modulationsspektrum undertrykkes (fig. 7 og 12).

14. Apparat til optagelse af periodisk optrædende signaler i en magnetisk informationsbærer ved fremgangsmåden ifølge krav 6 og omfattende en frekvensomsætter (133), til hvilken de periodisk optrædende signaler tilføres, en oscillatorkreds, der er forbundet med styreindgangen af frekvensomsætteren, og mindst ét optagehoved, til hvilket de frekvensomsatte periodisk optrædende signaler tilføres til optagelse på den magnetiske informationsbærer, kendetegnet ved, at der efter frekvensomsætteren (133) er indskudt et faseskifteorgan (72), som er omskifteligt med periodefrekvensen af de periodisk optrædende signaler eller med en heltalsmæssig del af periodefrekvensen, og at udgangssignalet fra faseskifteorganet tilføres til optagehovedet eller -hovederne (86, 87) (fig. 14).

15. Apparat til gengivelse af periodisk optrædende signaler, som er optaget i en magnetisk informationsbærer ved fremgangsmåden ifølge krav 6, og omfattende mindst ét gengivehoved, der skanderer den magnetiske informationsbærer, en frekvenstilbageføringsomsætter