DK146620B - Fremgangsmaade til at fremstille vandtaette gipsprodukter - Google Patents

Description

(19) DANMARK

frø FREMLÆGGELSESSKRIFT (io 146620 B

DIREKTORATET FOR PATENT- OG VAREMÆRKEVÆSENET

(21) Patentansøgning nr.: 1867/78 (51) lnt.CI.3: C04B 13/30 C04B 11/14 (22) Indleveringsdag: 28 apr 1978 (41) Aim. tilgængelig: 30 okt 1978 (44) Fremlagt: 21 nov 1983 (86) International ansøgning nr.:-(30) Prioritet: 29 apr1977ZA77/2579 (71) Ansøger: ‘GYPSUM INDUSTRIES LIMITED; Germiston, ZA.

(72) Opfinder: Slmbert Walter ‘Maler; ZA, Adrlaan Johannes Hendrlkus ‘Lamprecht; ZA.

(74) Fuldmægtig: Firmaet Chas. Hude_ (54) Fremgangsmåde til at fremstille vandtætte gipsprodukter

Den foreliggende opfindelse angår en fremgangsmåde til at fremstille vandtætte gipsprodukter og af den i indledningen til krav 1 angivne art.

Normale gipsprodukter f.eks. vægplader og tilsvarende, fremstilles på følgende måde: S Gips i semihydrat-form blandes med en forudbestemt vandmængde O (kendt som "vandbehovet") til at danne en slam med en krævet kon- Ϊ sistens. Til fremstilling af en plade fødes slammet mellem papir- ^ foer og formes, til den korrekte form i en form. Hærdningsprocessen, 3 der er af eksoterm art, finder derpå sted og resulterer i det hårde gipsprodukt.

2 146620

Forsøg på at gøre disse produkter vandfaste har indbefattet tilsætningen af bitumen/voksemulsion til slammet. Dette har ikke vist sig særligt tilfredsstillende, sandsynligvis fordi emulgeringsmidlerne påvirker gipsslammets hærdningstid og omdannelsen af semihydratgips til dihydratgips.

Fra US PS 2.198.776 er det kendt at tilsætte smeltet voks til gipsslam. Når gipspladen eller et andet gipsprodukt er hærdet, opvarmes det for at dispergere vokset i produktets gips. Til forskel herfra benyttes til fremgangsmåden ifølge den foreliggende opfindelse en blanding af smeltet beg/voks eller en tilsvarende stofart. Fordelen ved at benytte denne blanding i stedet for beg alene er at brugen af beg/voksblandingen medfører en "negativ menisk"-virkning (dvs. ændret kapillaritet med forøget opsugningsvirkning) i gipsproduktet, hvilket resulterer i en bedre kvalitet af vandtætningen end når voks benyttes alene. Endvidere er hærdningshastigheden for beg og for en beg/voksblanding væsentlig hurtigere end for voks alene. På grund af, at blandingen hærder så hurtigt, generer den ikke gipsens hydratation, når det indføres i slammet. Såfremt man benytter voks alene, har det færdige produkt på grund af utilstrækkelig hydratation af gipsen hyppigt ringere fysiske egenskaber. Endvidere skal det anføres, at beg er meget billigere end voks, og således medfører brug af blandingen væsentlige besparelser foruden de bedre resultater.

Fra US PS 2.432.963 kendes en fremgangsmåde til fremstilling af vandtætte gipsprodukter,ved hvilken der tilsættes en emulsion af asfalt og voks til gipsslammet, hvorpå gipsproduktet opvarmes til over asfaltens og voksets smeltepunkt. Til forskel fra fremgangsmåden ifølge den foreliggende opfindelse benytter denne kendte fremgangsmåde asfalt og ikke beg. Asfalt er et petroleumderivat, medens beg er et produkt baseret på kul (eller træ), f.eks. stenkulsbeg, der bliver tilbage ved destillilationen af stenkulstjære. Ifølge den fra dette skrift kendte fremgangsmåde benyttes en emulsion af asfalt og voks, medens der ved fremgangsmåden ifølge den foreliggende opfindelse benyttes en smeltet blanding af beg og voks eller et tilsvarende stof. Det er indlysende, at det er meget enklere at indføre disse stoffer som en homogen smeltet blanding end, hvis man først skulle tilberede en emulsion. Dette understreges af, at den fra US PS 2.432.963 kendte fremgangsmåde angiver, at emulsionen kan frem- 3 H6620 stilles på kendt måde ved at dispergere en smeltet blanding af stofferne i vand under brug af et passende dispergeringsmiddel. Det fremgår således, at det var anset for at være nødvendigt at gå omvejen via en emulsion, såfremt man skulle opnå den krævede dispergerings-grad for stofferne. Dannelsen af en stabil emulsion kræver anvendelsen af passende emulgeringsmidler. Det vides, at disse midler har en skadevirkning på de fremstillede gipsprodukters egenskaber, selv om disse skadelige virkninger opvejes af de opnåede fordele. Til trods for dette har man i de tredive år,der er forløbet siden udstedelsen af dette patent,ikke hørt om nogen afvigelse fra anvendelsen af emulsioner.

Det er efter omfattende forskning konstateret, at indføring af beg/ voksblandingen,sådan som den er omtalt i krav 1 i smeltet form, medfører den mindst mulige forstyrrelse af gipsproduktets krystaldannelse.

Det er således den foreliggende opfindelses formål at anvise en forbedret fremgangsmåde til at gøre gipsprodukter vandtætte, eller til at imprægnere disse, uden tilsætning af emulgeringsmidler og disper-geringsmidler.

For at tilgodese dette formål er den indledningsvist omtalte fremgangsmåde ifølge den foreliggende opfindelse ejendommelig ved det i den kendetegnende del af krav 1 anførte, hvorved man undgår brugen af e-mulgeringsmidler, der kan have en uheldig virkning på det fremstillede gipsprodukts egenskaber.

Det i den kendetegnende del af krav 2 anførte angiver det forhold, der efter talrige praktiske forsøg har vist sig at være bedst egnet t'il at opnå det bedst mulige resultat, idet en prøve fremstillet på grundlag heraf efter kontinuerlig afprøvning i 142 timer viste en fugtforøgelse på kun 0,3¾ af fugtindholdet for et tilsvarende panel underkastet de forekommende atmosfæriske fugtforhold.

Andre forhold mellem beget og det organiske materiale giver dog også egnede materialer, men ikke af helt samme kvalitet, der hurtigt falder når forholdet bliver mindre end 7:1„ Forsøg har endvidere vist, at man opnår det bedst egnede produkt, når vægten af den flydende blanding er ca. 15% af vægten af semihydratgipsen på tørvægtsbasis.

4 146620

Den temperatur,ved hvilken de i blandingen indgående stoffer er relativt letflydende,afhænger af de stoffer, der skal indgå i den flydende blanding og det har her vist sig, at man får den mest effektive sammenblanding med gipsen og vandet, såfremt denne flydende blanding tilsættes ved en temperatur på mindst 120°C.

Den mest egnede beg har et indhold af tung restolie.

Selvom man i stedet for voks kan anvende andre tilsvarende stoffer, der er hydrofobe organiske materialer, idet væsentlige ikke blandbare med beg, og som er faste stoffer ved omgivelsestemperaturen, såsom en hensigtsmæssig fed syre, er det foretrukne stof voks, specielt en parafinvoks af den i den kendetegnende del af krav 7 angivne art eller af den i den kendetegnende del af krav 8 angivne art, idet disse specielle stoffer efter forsøg er blevet fundet særligt egnede.

For yderligere at forøge vandfastheden er det hensigtsmæssigt at slammet formes i en papirbelægning, der er gjort vandfast ved mætning med en kraftig indtrængende bituminøs blanding, hvilken blanding fortrinsvis er en cut-back bituminøs blanding.

Nedenfor beskrives en udførelsesform for den foreliggende opfindelse tillige med sammenlignende prøver og disses resultater.

I denne udførelsesform indbefatter en fremgangsmåde til at imprægnere gipsprodukter og gøre disse vandfaste følgende trin: (a) En flydende blanding af begblanding og voks i forholdet 15:1 fremstilles ved en temperatur på ca. 120°C. Ved denne temperatur opnås en homogen flydende blanding. To vokse, en paraffin og en mikrovoks, er blevet fundet særligt egnede og har følgende karakteristika : (i) Paraffinvoks

Fysiske egenskaber:

Latent smeltevarme - 1,84 joule/gram 5 146620

Specifik varme

i fast form 20°C - 1,93 joule/gram pr.°C

i væskeform 120°C - 2,40 joule/gram pr.°C

180°C - 2,48 joule/gram pr.0C

240°C - 2,63 joule/gram pr.°C

Viskositet ved 100°C - 3,5 cps

Betingelser (Prøvefremgangsmåde i parantes) (Typiske)

Grænser (Resultater

Udseende - frit for fremmede stoffer Farve - hvidt

Størkningspunkt (ASTM D938,IP76) °C 57-60 (58)

Olieindhold - MEK opløselighed (-32°C) (ASTM D721,IP158) vægt% 1,5 max (1,4)

Antioxiderende middel vægt% ah fabrik (0,004)

Gennemsnitlig molekulær vægt (400) II) Mikrovoks

Fysiske egenskaber:

Smeltepunkt (ASTM D127) - 77,2°C

Olieindhold (ASTM D721) - 1,5 vægt% Nåle indtrængning (ASTM D1321) ved 20°C - 20 ved 35°C - 54 ved 45°C - 125

Farve (ASTM D1500) - 2,5

Blokeringstemperatur (ASTM D1465) - 1,6°C

Viskositet (ASTM D445) ved 98,8°C - 8,2 centipoise

Det benyttede beg var en beg og tung restolie (flusmiddel) sammensætning med følgende egenskaber:

Fysiske egenskaber:

Ring- og kugleblødgøringspunkt 25 - 80°C, fortrinsvis omkring 50°C

Viskositet ved 15,5°C tilnærmelsesvis 100 centipoise 6 146620

Massefylde ved 20°C 1,224

Maksimalt fenolindhold for V/V 1% I carbondisulfid uopløsligt materiale maksimalt 10,3%

Forholdet beg til voks er 15:1 (b) Efter blanding fødes den flydende homogene beg/voksbiånding via et opvarmet fødesystem til en blander, hvori der samtidig tilsættes udglødet gips og vand til dannelse af et slam med det korrekte vandbehov. Vægten af tilsat flydende blanding er lig med ca. 15% af den udglødede semihydratgips på en tørvægtbasis.

(c) Den dannede slamblanding formes derpå på kendt måde til den krævede form. Hvis man f.eks. fremstiller plader, fødes den mellem papirbelægninger og formes så mellem valser og tilsvarende organer.

(d) Det formede produkt hærdes i den nødvendige tid, hvorunder gipsen omdannes fra semihydrat (ZCaSo^jikHpO) til dihydrat (2CaSo^, 2^0).

(e) Efter hærdning tørres produktet i en ovn. Tørretemperaturen skal være lav nok til ikke at resultere i en genudglødning af gipsen og stor nok til at sikre en blødgøring eller smeltning af såvel beget som voksen, f.eks. 58-170°C.

(f) Papirbelægningerne kan derpå gøres vandmodstandsdygtige ved at dyppe produktet i en kraftigt indtrængende bituminøs emulsion med følgende karakteristika:

Fysiske egenskaber: 1. Fremstillet udfra en 80°C blødgøringspunkt/100 indtrængningsgrad bitumen.

2. Minimum bitumen + flusmiddelindhold 85%

Vejledende sammensætning: Bitumen : 40%

Flusmiddel : 45%

Vand og andet organisk materiale : 15% 3. Destillationsområde op til 225°C: 30 - 65% destilleret op til 260°C: 45 - 85% destilleret op til 316°C: 75 - 95% destilleret op til 360°C: 95 - 100% destilleret.

7 146620

Skønt reaktionsforløbet for imprægneringen ikke med sikkerhed er kendt, kan følgende reaktionsforløb, der forklarer de forsøgsresultater, der beskrives nedenfor formodes.

Under tørretrinnet opvarmes beg/voksblandingen over begge bestanddeles smeltepunkter. Den flydende blanding kan således flyde i de i produktet forekommende kapillærer; og på grund af dens fra først af dispergerede tilstand yder den ikke megen modstand mod vand, der vandrer til produktoverfladen.

Når produktet og derefter den flydende blanding køler efter tørreprocessen, bliver beget og voksen mindre blandbare. Det menes, at voksen adskilles fra beget og forer eller belægger produktets kapillærer. Dette sikrer igen en negativ kapillær virkning med vand, og således forhindres enhver udvendig fugt fra at komme ind i produktet via kapillærerne. Denne adskillelse finder sandsynligvis ikke sted i nogen større udstrækning under den oprindelige tilsætning af blandingen til slammet på grund af den store kølingsgrad.

Et antal sammenlignende prøver blev udført på paneler fremstillet som ovenfor beskrevet, både med og uden imprægnerede papirbelægninger. Disse prøver og deres resultater beskrives kort nedenfor: A Fugtindtrængningsprøve.

Disse prøver blev udført på et normalt panel uden imprægnering og på fire andre paneler, der var imprægneret på den ovenfor beskrevne måde under brug af i forskellige forhold blandede beg/voksblan-dinger. Panelerne havde ingen papirbelægninger og målte 20 x 20 centimeter i kvadrat og var 1,27 centimeter tykke. Beskrivelsen af fremgangsmåden er som følger:

En cylindrisk kop med en diameter på 30 mm og en højde på 55 mm blev limet til paneloverfladen med et adhæsiv baseret på gummilatex.

Da adhæsivet var fuldstændigt tørt, blev koppen fyldt med vand. Procenten af fugtindholdet i panelet blev med mellemrum registreret som vist i tabel 1 og kurverne vist i fig. 1. Det til måling af fugtindhold benyttede apparat var en Delmhorst Moisture Detector, 8 146620 model RC, G-2, Princippet for dette måleapparat er måling af elektrisk modstand, der er afhængig af den vandmængde, der er til stede i prøven.

Resultaterne ses i tabel 1, hvorfra det fremgår, at 15% beg og 1% voks er det korrekte forhold for blandingen, der er nødvendig for at opnå de bedst mulige resultater, idet denne prøve efter kontinuerlig prøvning i 142 timer viste en fugtforøgelse på kun 0,3% af fugtindholdet fer et tilsvarende panel underkastet de forekommende atmosfæriske fugtforhold.

Fra afsætningen af forøgelse i fugtighedsprocenten i forhold til tiden, som vist i den grafiske fremstilling i fig. 1, er det tydeligt, at skønt overfladearealet af panelet underkastes kontinuerlig vandberøring, forbedres panelets vandmodstandsegenskaber med tiden. Det er også klart, at rimeligt tilfredsstillende resultater opnås ved at bruge et forhold på 10:1, og at forhold mindre end 10:1 resulterer i en forringelse af vandmodstandsegenskaberne i prøvernes sidste trin. For forhold på mindre end 7:1 begynder en hurtig forringelse i forsøgenes første trin.

B Forringelse og vandabsorptionsnrøve.

Denne prøve blev udført ved at neddykke et 50 x 50 cm stykke af gipspanelet behandlet med blandingen, der havde et beg til voks forhold på 15:1 under 25 mm vand. Tilsvarende store stykker af fugtisolationslag baseret på bitumen og vandmodstandsdygtigt bi-tumenbehandlet papirfilt blev benyttet som referencestandarder, da de begge har en anerkendt vandtæthedsgrad. Prøverne blev holdt under vand ved hjælp af et rustfrit ståltrådsbur. Mængden af absorberet vand blev registreret ved vægtforskelle med mellemrum, efter at overskydende fugt på overfladen af prøverne var fjernet ved brug af klatpapir. Alle prøver blev behandlet ens.

Fra de resul·tater, der er gengivet i den grafiske fremstilling i fig. 2, er det klart, at det vandmodstandsdygtige gipspanel absorberede mindre vand end såvel det bitumenbaserede fugtisolationslag og det bltuminøst behandlede papirfilt.

Iagttagelser med hensyn til forringelse: 9 146620 1. Det vandmodstandsdygtige panel viste meget svage tegn på pulverdannelse efter at have været neddykket i 50 timer under vand, men var imidlertid på enhver anden måde sundt og intakt.

2. Det vandmodstandsdygtige fugtisolationslag og papirfilten viste tegn på blødgøring og en klar styrkereduktion.

3. En generel sammenligning mellem det vandmodstandsdygtige gipspanel med såvel det bitumenbehandlede fugtisolationslag og det bitumenbehandlede vandmodstandsdygtige papirfilt faldt på meget fordelagtig måde ud til fordel for det vandmodstandsdygtige gipspanel.

Prøver indsendt til South African Bureau og Standards og prøvet i overensstemmelse med prøvefremgangsmåden SABS 540-1971 "træfiber-bygningsplade" viste kun en gennemsnitlig vægtforøgelse på 0,53% efter 24 timers total neddypning. Disse prøver var ca. 2 måneder gamle ved prøven, hvilket bekræfter den kendsgerning, at materialet forbedres med tiden. Med hensyn til vandabsorptionsprøverne, hvis resultater er vist i fig 2, skal det bemærkes, at de blev udført på nyfremstillet materiale.

C, Prøve til at bestemme vandmodstandsevnen.

Følgende to prøver blev udført: (a) Simulerede ydre ændringer af vejrbetingelserne.

En tyve gange tyve centimeter prøve af gipspanel behandlet med en blanding af beg og voks i forholdet 15:1 og et ubehandlet panel blev underkastet følgende ekstreme betingelser:

Prøverne blev neddyppet i vand ved 20°C i ca. 12 timer dagligt og derpå anbragt i en ovn ved 40°C i de næste 12 timer. Dette blev gentaget 14 gange.

Resultat: Denne opvarmning - befugtning køling - opvarmningsproces syntes at gøre det behandlede panel hårdere og mere modstandsdygtigt overfor ændringer, medens det ubehandlede panel blødgjordes og sønderdeltes efter den tredie gentagelse.

10 146620 (t>) Prøver underkastet normale vejrforhold.

Tilsvarende kontrolprøver som brugt under (a) ovenfor blev anbragt i det fri i syv dage, i hvilken tidsperiode temmelige kraftige regnfald forekom fem gange, og atmosfæretemperaturerne varierede fra 15°C til 29°C. Resultaterne svarede til de ovenfor under (a) opnåede.

D. Sammenligning af trykstyrker.

Et slutprodukt indbefattende et vandmodstandsdygtigt panel dækket med vandmodstandsdygtige papirbelægninger blev fundet at være ca. 50% stærkere end det kendte ubehandlede gipsprodukt med samme tykkelse.

De gode vandfasthedsegenskaber, der er opnået ved gipsprodukter fremstillet i overensstemmelse med denne opfindelse, fremgår klart af ovenstående prøver. Man bemærkede imidlertid også andre fordele.

For det første forøgede tilsætningen af beg og voksblandingen gipsslammets hærdningshastighed ved laboratorieprøver, men havde ikke nogen klar virkning ved brug under større produktion. Der blev ikke bemærket nogen som helst ødelæggende virkninger. Prøver har vist, at brugen af bitumenemulsioner har en tendens til at nedsætte hærdningshastigheden .

For det andet er det vist, at produkter fremstillet ud fra en behandlet slam har forbedret styrkekarakteristika i forhold til ubehandlede produkter. Dette kunne muliggøre brugen af en ringere og dermed billigere papirbelægning ved produktionen.

For det tredie. syntes det af prøveresultaterne at fremgå, at produktets gode karakteristika forbedres med tiden.

Det er også nu blevet fastslået af South African Bureau of Standards, at produktet har en brandsikkerhedsgrad, der i det mindste er lige så god som for kendte gipsprodukter, og der er blevet udstedt et certifikat herfor.

11 146620

Eksempler Eksempler

Eksempel A

1. En smeltet blanding af beg og voks blev fremstillet med forholdet 15 dele beg til en del voks.

2. En gipsslam blev tilberedt, og der blev tilsat en mængde på 16 vægt% af den smeltede beg/voksblanding.

3. Gipsslammet blev støbt til en pladeform og efter hærdning opvarmet til over beg/voksets smeltepunkter, som defineret ovenfor.

4. Efter køling blev pladerne vejet og derpå nedsænket i vand i 24 timer.

5. Efter 24 timer blev pladerne igen vejet. Det blev beregnet, at de havde absorberet vand i en mængde svarende til 0,5% af deres vægt. Der var ingen mærkbar forringelse af pladernes mekaniske styrke.

Eksempel B

Den samme procedure som i eksempel 1 blev udført, men under brug afen mængde af rent smeltet voks svarende til 1% af slammets vægt.

Efter 24 timer havde pladerne absorberet vand svarende til ca. 25% af deres oprindelige vægt. Der var ingen mærkbar forringelse af pladens mekaniske styrke.

Eksempel C

Den samme procedure som i eksemplerne A og B blev gennemført under brug af rent smeltet voks i en mængde svarende til 16 vægt% af gipsslammet. Efter 24 timer havde pladerne absorberet vand svarende til en mængde på ca. 1% af deres vægt. Pladerne havde imidlertid en forholdsvis lille mekanisk styrke og havde en pulveragtig blød kerne, der angav, at gipsens hydratation var blevet forhindret i alvorlig grad.

12 146620

Konklusion

Medens anvendelsen af ca. 16% smeltet voks giver omtrent den samme vandmodstandsevne som 16% af en 15:1 beg:voksblanding påvirkes den mekaniske styrke i det første tilfælde (eksempel 3) på en så uheldig måde, at praktisk anvendelse er nytteløs.

13 ------- p £, 14662 0 loi c— c— c— ε— "P p p <j-oooo sé O) HHHHH *H q_|

S H

Η ·Η ω p+> + + + a Φ O O O CO O β p CM - - - - - in Φ «Η<ί O O O CM Η 1ΛΒ in tn m η h g . φ yj in cm m cm o -P φ Π — — — — — Φ β

En m co σ σ σ Φ o

oh ^4 <H

S p

ri O O

P+> + + , d 'd o o o o cm ιη β +3 O — - - - - β Ti <h m o o m η o φ m tn Η Η H P > o -------o

o o o o o +> P

Q ***** hOro <t O O O O -H Vi

β HHHHH HW

O P O

S O a

p ·Η + + 3 -P

o-p o o o o o - β ta •J-5 *****

<HC£> O O tn CM H -P O

Ωσ!=ε m tn η η η β τί o β ------x in o m cm o !>

Q ***** ^.j »H

m σ σ σ σ o ω β η τι a ο ο S *> (_D β Η ++ β β .

a o-p ooomo οο g +> ---- ί> Τί 3 <Η Ο Ο Ο CM Η Η ta clJ pco!3 tn tn η η η β +> ______Ell ο -- +> ο Γ'- Ο Η Ο <t" +| μ ly ω - - - - - coca m m co ο ο σ> Λ Η β Η Η Η Ο β IS ο Ό Ο κι a «ο χΐ Ο β ·Η + + Ρ β ο φ+> ο ο η ο ο S 2 rr* .ρ * * * * * Ο Ρ +1 CM Ο Ο CM CM Η Ρ Η |ΗΠ>-^ m tn Η Η Η Ο Ο C5 Ti D______β β (χ, Ο Φ o ο ο m ιη Μ τ3

Ρ) ***** tjQ

κλ co σι co co ·η * Η Η β Φ β !> β a + ω s φ ·η ominom τ) Ρ -P-Ρ - - - - - β (¾ «η ο ο ο ο σ β Ω<ΠΒ= tn Η η η β · y φ β β ______Ti Φ Φ Ti β ιη ο ο m ιη β cu φ Ρ Ω — — — — — Η +3 β ιησοσσ +> <+ι ra Φ Η Η Φ β Φ ρ Ti φ β m > β ο β

Ti inoomin φφ.

φ — - — — — Ρ °Φ Ρ ιτ} !> |3 tn σ ο σ σ φ ω φ η ----------β*: β ρ ιι ω !>> φ β β β w β ω ο ο ιίΗ ω æ+> 9J ρ <Η Η Φ β P Ti Ρ Μ ω ρ β η Ω β Ω τ) ,2 Φ Τί φ Φ Φ φ Ο β Ω β β > Ρ Λ ί> ° Φ . „ • *Ρ ·Η ι—I Ω Η Η Ρ ·Η+> β Ρ Ω Ρ Φ Φ β Φ Ω Τί Μ Φ ω Η Η β Ω ΜΗ β ΜΗ Η Η ·· ·· Ο 3 Φ Ο Η β Η ·· ·· Ο ιη ϊ> Μ Β ΜΡτ) η+» I in I [>- I η I Η Β ο

Claims (6)

14 146620 Pa tentkrav.

1. Fremgangsmåde til fremstilling af vandtætte gipsprodukter, og hvor en slam af gips, vand og en tilsat flydende blanding, som består af mindst en hydrofob flydende, men ved normal temperatur fast organisk stofart, såsom f,eks. voks, efter dennes tilsætning til gipsen og vandet formes til den ønskede form og hærdes, hvorpå den hærdede masse opvarmes til en temperatur, der er høj nok til at smelte den nævnte, ved normal temperatur faste organiske stofart, såsom vokset, men lav nok til ikke at forringe den hærdede masse, kendetegnet ved, at der ved en forhøjet temperatur, ved hvilken de i blandingen indgående organiske hydrofobe ved normal temperatur faste stofarter er relativt let flydende, fremstilles en homogen flydende blanding af beg, f.eks. stenkulsbeg, og voks (eller en tilsvarende stofart), hvor forholdet beg/voks (eller den tilsvarende stofart) ligger mellem 25:1 og 7:1, hvorefter den flydende blanding blandes med gipsen og vandet til dannelse af slammet med den korrekte vandmængde, idet vægten af den flydende blanding er lig med fra 10 til 20 vægt% af vægten af semihydratgipsen på tørvægtsbasis,og den hærdede masse opvarmes til en temperatur, der er høj nok til at smelte såvel beget som vokset (eller den tilsvarende stofart).

2. Fremgangsmåde ifølge krav lkendetegne t ved, at forholdet beg/voks (eller den tilsvarende stofart) er ca. 15:1.

3. Fremgangsmåde ifølge et af de foregående krav, kendetegnet ved, at vægten af den flydende blanding er ca. 15% af vægten af semihydratgipsen på tørvægtsbasis.

4. Fremgangsmåde ifølge et af de foregående krav, kendetegnet ved, at den flydende blandings temperatur er mindst 120°C, når den tilsættes gipsen og vandet til dannelse af slammet.

5. Fremgangsmåde ifølge et af de foregående krav, kendetegnet ved, at beget indeholder en tung restolie.

6. Fremgangsmåde ifølge et af de foregående krav, kendetegnet ved, at der scm den flydende blanding anvendes blandingen beg/voks.