DK146544B - Fremgangsmaade til anbringelse af kobbersalte paa polyamidfiber- og polyesterfiberprodukter - Google Patents

Description

(19) DANMARK

§(12) FREMLÆGGELSESSKRIFT od 146544 B

DIREKTORATET FOR PATENT- OG VAREMÆRKEVÆSENET

(21) Patentansøgning nr.: 1084/75 (51) Int.CI.3: D06M 11/04 (22) Indleveringsdag: 17 mar 1975 (41) Aim. tilgængelig: 19 sep 1975 (44) Fremlagt: 31 okt 1983 (86) International ansøgning nr.: - (30) Prioritet: 18 mar 1974 FR 7409384 (71) Ansøger: ‘RHONE-POULENC-TEXTILE; 75008 Paris, FR.

(72) Opfinder: Andre *Arsac; FR.

(74) Fuldmægtig: Ingeniørfirmaet Budde, Schou & Co (54) Fremgangsmåde til anbringelse af kobbersalte på polyamidfiber- og polyesterfiberprodukter

Den foreliggende opfindelse angår en fremgangsmåde til anbringelse af kobbersalte på polyamidfiber- og polyesterfiberprodukter .

I den danske patentansøgning nr. 2.228/73 beskrives en fremgangsmåde til anbringelse af metalforbindelser på produkter af syntetiske polymere, hvilken fremgangsmåde gør det muligt at forbedre produkternes elektriske ledningsevne.

Ved denne kendte fremgangsmåde underkastes produkterne ind-0 virkning af hydrogensulfid under tryk eller indvirkning af én vandig J opløsning af en svovlforbindelse, der indeholder et reaktivt svovl- n atom, hvorefter produkterne underkastes indvirkning af en vandig mm ^ opløsning af et metalsalt. Denne fremgangsmåde er særlig egnet til r— * 3 2 146544 fremstilling af antistatiske produkter, såsom gulvbelægninger eller vægbeklædninger, eller til fremstilling af ledende stoffer, der kan anvendes i varmende overflader.

Det har nu ifølge den foreliggende opfindelse vist sig, at når et polyamidfiber- eller polyesterfiberprodukt behandles med hydrogensulfid under tryk og derefter med en opløsning af et kobber- II-salt, kan der tilvejebringes en meget kraftigere vedhæftning af kobbersaltene til det behandlede produkt, når behandlingen med kobber-II-saltet gennemføres i nærværelse af polyphenol.

Den foreliggende opfindelse angår således en fremgangsmåde til anbringelse af kobbersalte på polyamidfiber- og poly-esterfiberprodukter, ved hvilken fremgangsmåde produkterne underkastes indvirkning af hydrogensulfid under tryk og derefter indvirkning af en vandig opløsning af et kobber-II-salt, hvilken fremgangsmåde er ejendommelig ved, at behandlingen med kobber-II-saltet gennemføres i nærværelse af polyphenol.

Produkterne, der kan behandles ved fremgangsmåden ifølge opfindelsen, er sædvanligvis tekstilmaterialer af meget forskellige typer såsom fibre, garner, filamenter, strenge eller formede produkter, f.eks. vævede, strikkede eller ikke-vævede produkter, eller et hvilket som helst materiale, der indeholder sådanne tekstilmaterialer. De nævnte tekstilmaterialer består af polyamider (polyhexamethylenadipamid, polycapronamid), polyestere (poly-ethylenglycolterephtbalat eller polypropandiolterephthalat), varme-bestandige polymere af typen polyamid-imider, aromatiske polyamider osv., eller blandinger af disse polymere.

Som ved den kendte fremgangsmåde behandles produktet med hydrogensulfid under tryk i gas- eller væskefase, f.eks. i en autoklav, hvis tryk indstilles på den mættede damps tryk. Derefter ned-dyppes produktet i en vandig opløsning af et kobber-II-salt, f.eks. chloridet men frem for alt sulfatet eller nitratet, ved en temperatur mellem 15 og 80°C og i et tidsrum, der kan variere mellem en halv og 2 timer.

Ifølge opfindelsen gennemføres behandlingen med kobber-II-sal-tet i nærværelse af polyphenol. Polyphenol har vist sig at kunne kvælde det behandlede materiale og skabe bindinger mellem dette materiale og de metalsalte, der ønskes anbragt.

3 146544

Som eksempler på polyphenoler, der kan anvendes ved fremgangsmåden ifølge opfindelsen, kan der nævnes orthodiphenol, metadi-phenol og paradiphenol, 1,3,5-trihydroxybenzen og andre polypheno-liske stoffer, såsom tanniner. Polyphenolen kan enten anbringes på produktet ved, at der gennemføres en forbehandling med polyphenolen før behandlingen med hydrogensulfidet og kobbersaltet, eller ved at polyphenolen sættes til den vandige opløsning af kobber-II--saltet i en koncentration på mindst 0,1 vægtprocent, fortrinsvis mellem 3 og 6 vægtprocent. Derefter skylles produktet i vand, hvorpå væsken udpresses, og produktet tørres på en hvilken som helst kendt og egnet måde.

Produktet, der er behandlet ved fremgangsmåden ifølge opfindelsen, udviser en vægtforøgelse, der sædvanligvis er -mellem 2 og 10%. Denne vægtforøgelse beror på en kontinuerlig, regelmæssig og ensartet overfladebelægning af kobbersalte. Belægningens tykkelse kan variere mellem 0,01 og 0,5 μ afhængigt af behandlingsbetingelserne. Ved hjælp af en klassisk røntgendiffraktionanalyse er det blevet konstateret, at belægningen hovedsageligt består af kobber-I-sulfid og kobber-II-sulfid. Vedhæftningen af belægningen er bedre end den vedhæftning, der fås ved den kendte fremgangsmåde. Også den elektriske ledningsevne og de antistatiske egenskaber er forbedrede, og disse egenskaber har en særdeles god modstandsdygtighed mod sådanne behandlinger som farvning, vaskning, tøraffedtning og lignende.

Tekstilproduktet, der er behandlet ved fremgangsmåden ifølge opfindelsen kan anvendes alene,men i de fleste tilfælde anvendes det som en bestandel: i ubehandlede tekstilprodukter, f.eks. gulvbelægninger, vægbeklædninger, klæder osv., for at forbedre disse produkters antistatiske egenskaber eller for at gøre dem tilstrækkeligt ledende til, at de kan anvendes som varmende produkter. Det behandlede tekstilprodukt indføres fortrinsvis i form af fibre, filamenter eller garner, der eventuelt er krusede, i en skæremaskine sammen med en streng af ubehandlede, syntetiske filamenter. Den fra skæremaskinen fremkomne fiberblanding omdannes derefter til garner eller til nålede belægninger. Alternativt kan behandlede fibre, filamenter eller garner sammenføres med eller sammentvindes med ubehandlede fibre, filamenter eller garner, eller de behandlede fibre, filamenter eller garner kan strikkes eller væves sammen med ubehandlede fibre, filamenter eller garner.

Mængden af behandlet tekstilmateriale, som kan indgå i ubehandlede tekstilprodukter, kan varieres afhængigt af den ønskede virkning. Det har vist sig, at allerede en mængde på mindst 0,05 vægtprocent sædvanligvis giver en betydelig forbedring af produkternes ledende egenskaber og dermed af de antistatiske egenskaber.

Opfindelsen illustreres ved de følgende eksempler.

4 146544

Eksempel 1 I en autoklav, der fødes med hydrogensulfid med et tryk på 3 bar ved en temperatur på 22°C, indføres der polyhexa-methylenadipamidfibre, der har en titer på 22 dtex (20 denier) og en længde på 75 mm og er affedtede i forvejen. Efter en times behandling nedsænkes fibrene i en vandig opløsning (60°C), der indeholder 5 vægtprocent kobbersulfat og 5 vægtprocent metadiphenol. Fibrene skylles derefter i rindende vand, hvorpå de tørres i en ovn ved 60°C i 30 min. Fibrene får ved denne behandling en vægtforøgelse på 4,2%. Fibrenes elektriske ledningsevne måles på følgende måde.

Med en kraft på 0,330 p udspændes en fiber mellem to elektroder, der er anbragt i en afstand af 4 cm fra hinanden. Elektroderne forsynes med strøm fra et 20 volts batteri. Ved hjælp af et i kredsen seriekoblet galvanometer måles styrken af den strøm, der passerer gennem fiberen, hvorefter modstanden beregnes. Den samme måling gennemføres også efter, at fiberen er blevet underkastet en affedtning ved hjælp af trichlorethylen i 15 min. ved 50°C og derefter tørret i en ovn ved 60°C.

I den nedenfor stående tabel sammenlignes de resultater, der er opnået med fibre, der er behandlet som ovenfor beskrevet, med de resultater, der er opnået med sammenligningsfibre, der er behandlet på samme måde som ovenfor beskrevet med den undtagelse, at den vandige opløsning af kobbersulfat ikke indeholder metadiphenol. De angivne værdier er middelværdier af 10 forsøg.

Uden affedtning Efter affedtning 3 3

Sammenligningsfibre 65 . 10 ohm 92 . 10 ohm

Fibre behandlet ifølge _ - opfindelsen 24 . 10-3 ohm 29 . 10-3 ohm

Det kan konstateres, at fibrene, der er behandlet i nærværelse af metadiphenol har en bedre elektrisk ledningsevne end fibrene, der er behandlet uden metadiphenol, Qg det kan endvidere konstateres, at formindskelsen af ledningsevnen (udtrykt som forøgelsen af modstanden) efter tøraffedtningen kun er 20% for de fibre, der er blevet behandlet i nærværelse af metadiphenol, mens denne formindskelse er 40% i det andet tilfælde. Resultaterne viser, at fremgangsmåden ifølge opfindelsen fører til en meget kraftigere vedhæftning af kobbersaltene til fibrene.

5 U65 Uk

Fibrene, der er behandlet ved fremgangsmåden ifølge opfindelsen, har en overfladebelægning af kobbersalt xned en tykkelse på 0,2 μ. Ved fremstilling af et nålet, ikke-vævet materiale anvendes disse fibre i en mængde på 0,2% sammen med ubehandlede fibre af polyhexamethylenadipa-mid med en titer på 22 dtex (20 denier) og en længde på 75 mm. Det fremstillede, nålede, ikke-vævede materiale kan anvendes som gulvbelægning, og denne gulvbelægning er antistatisk og forbliver endog antistatisk efter flere vaskningsbehandlinger. Det ikke-vævede materiale kan også anvendes som underlag for tuftede tæpper. Behandlingen ifølge opfindelsen har kun ringe indvirkning på fibrenes mekaniske egenskaber. En behandlet fiber har en brudstyrke på 83 p ved en forlængelse på 54%, mens en ubehandlet sammenligningsfiber har en brudstyrke på 73 p ved en forlængelse på 58%. Disse målinger er gennemført ved hjælp af et Instron-dynamometer.

Eksempel 2 *· -------- I en autoklav, der fødes med hydrogensulfid med et tryk på 5 bar ved en temperatur på 22°C, indføres der en ikke-vævet dug, der består af filamenter af poly-ethylenterephthaiat. Filamenterne har en titer på 7,7 dtex (7 denier), og dugen har en vægt på 300 g/m . Efter 1 times behandling i autoklaven nedsænkes dugen i 1 time i en 60°C varm vandig opløsning, der indeholder 5% kobber-II-sulfat og 13% orthodiphe-nol.

Den behandlede dugs elektriske ledningsevne måles på et 20 cm langt og 5 cm bredt prøvestykke, dels uden affedtning og dels efter tøraffedtning. Målingerne gennemføres på samme måde som i eksempel 1. De opnåede resultater sammenlignes i den nedenfor stående tabel med de resultater, der er opnået med en identisk dug, der er behandlet på samme måde men med den undtagelse, at den vandige opløsning af kobber-II-sulfat ikke indeholder orthodiphenol.

6 146544

Uden affedtning_Efter affedtning

Saramenligningsdug 62 ohm 200 ohm

Dug behandlet ifølge opfind- 23 ohm 26 ohm elsen

Det kan konstateres/ at dugen, der er behandlet i nærværelse af orthodiphenol, har en bedre ledningsevne end sammenligningsdugen, og at formindskelsen af ledningsevnen efter affedtningen er meget mindre (forøgelsen af modstanden er 13% i sammenligning med 223%). Resultaterne viser, at kobbersaltene i dugen, der er behandlet ifølge opfindelsen, hæfter meget kraftigere til filamenterne.

Den behandlede, ikke-vævede dug forenes ved nåling med en ubehandlet, ikke-vævet dug (vægt 100 g/ir3, der består af filamenter med en titer på 7,7 dtex (7 denier). Det fremstillede, sammensatte materiale anvendes som varmende vægbeklædning. Foruden at der opnås varmeisolering og lydisolering kan det konstateres, at varme frigøres ensartet fra denne vsgbeklædning.

Eksempel 3

Fibre af samme art som dem, der er beskrevet i eksempel 1, behandles under de samme betingelser men med den undtagelse, at meta-diphenolen erstattes med tannin ALS pulver K (forhandles af firmaet Transtanic).

De behandlede fibres elektriske ledningsevne måles på samme måde som i eksempel 1, men i stedet for at gennemføre målinger efter affedtning gennemføres der målinger efter en farvning af fibrene ved hjælp af et farvebad med følgende sammensætning: 0,4 g gult farvestof "Neopolaire 4 GL" (forhandles af firmaet Ciba-Geigy), 1 g af et kondensat af stearylamin og oleylamin med ethylen- oxid, eddikesyre til en pH-værdi på 4, vand til ialt 1000 g.

Vægtforholdet mellem fibre og farveopløsning er 1:100. Efter farvningen vaskes fibrene med koldt vand, hvorefter de tørres i 1 time· ived 60°C.

7 148544 I den nedenfor stående tabel sammenlignes de opnåede resultater med resultater, der er opnået med sammenligningsfibre, der er behandlet på samme måde men med den undtagelse, at den vandige opløsning af kobbersulfat ikke indeholder tanninpulver.

Uden farvning Efter farvning 3 “

Sammenlignings fibre 65 . 10. ohm ikke ledende 3 3

Fibre behandlet ifølge opfindelsen 32 . 10 ohm 28 . 10 ohm

Det kan konstateres, at fibrene, der er behandlet i nærværelse af tannin ALS har en bedre ledningsevne end de fibrer, der er behandlet uden tannin ALS. Det fremgår også af resultaterne, at fibrene, der er behandlet ifølge opfindelsen, forbliver elektrisk ledende efter farvningen, hvilket ikke er tilfældet med samraenligningsfibre-ne.

Fibrene, der er behandlet ifølge opfindelsen, har en overfladebelægning af kobbersalt med en tykkelse på 0,3 μ. Fibrene anvendes ved fremstilling af et garn, hvorved fibrene indføres i kardemaskinen i en mængde på 0,03% sammen med fibre af polyhexamethylenadipamid med en titer på 22 dtex (20 denier) og en længde på 150 mm. Det fremstillede garn anvendes i forholdet en tråd pr. 4 i kæden af et tuftet væv.

Eksempel 4

Et i forvejen affedtet filament af polyhexamethylenadipamid, der har en titer på 17 dtex (15 denier) og et flerfliget tværsnit, behandles med en vandig opløsning, der indeholder 10 vægtprocent metadiphenol, ved 60°C i 1 time, hvorefter den skylles i vand med en temperatur på 40°C og tørres ved stuetemperatur. Dette filament behandles derefter på samme måde som i eksempel 1 men med den undtagelse, at opløsningen af kobbersalt ikke indeholder metadiphenol. Efter behandlingen har filamentet en overfladebelægning af kobbersalt med en tykkelse på 0,1 μ. I den nedenfor stående tabel sammenlignes de mekaniske egenskaber af dette behandlede filament og et ubehandlet, identisk sammenligningsfilament.

8 146544

Titer Brudbe- Trækstyrke Forlængelse Modulus lastning, p/dtex % p/dtex

P

Behandlet filament 18,9 78,9 41,7 32,65 119 ,8

Sammenlignings- filament 19'7 63'9 32'8 56'8 95'8

Ved hjælp af et trykluftmundstykke indføres det behandlede filanent i et til t^jpefremstilling beregnet multifilamentgam, der har en titer på 2300 dtex (2080 denier)/136 fibre og er tekstureret ved fremgangsmåden, der er beskrevet i fransk patentskrift nr. 2.052.161.

Ved denne fremgangsmåde sammenpresses et garn ved kontinuerlig indføring i et snævert rum ved hjælp af et fluidum under tryk, som er opvarmet til en temperatur, der muliggør fiksering af garnet, hvorved en del af fluidet får lov at undvige til siden fra det snævre rum, idet i det mindste en del af det undviger til en zone med et kontrolleret tryk, der er lavere end trykket for tilførsel af fluidet og højere end atmosfæretryk, hvorefter det således teksturerede garn får lov at forlade det snævre rum.

Derefter måles halvudladningstiden ve{j hjælp af et Rotschild-elek-trometer på den måde, der er beskrevet i fransk patentansøgning nr. 73/28614.

Halvudladningstiden bestemmes også efter farvning af tråden i et farvebad med følgende sammensætning: 0,19 g gult farvestof "Nylosane EL" (gul syre Cl 174, der forhandles af firmaet Sandoz) 0,09 g brungult farvestof "Nylosane ERL" (brun syre ci 248, der forhandles af firmaet Sandoz) 0,019 g blåt farvestof "Nylosane EGL" (blå syre Cl 72, der forhandles af firmaet Sandoz) 10 g af et anionisk produkt "Lyogene P" (forhandles af firmaet Sandoz) 30 g af et anionisk produkt "Erional NWS" (forhandles af firmaet Ciba-Geigy) 1 cm eddikesyre for at opnå en pH-værdi på 4 vand til i alt 1000 g.

o

Forholdet mellem fibre og farvebad er 1 g fibre pr. 50 cm farvebad.

9 146546

Et identisk multifilamentgarn farves på samrte måde son ovenfor beskrevet, men farvningen gennemføres ved en pH-værdi på 6 ved, at eddikesyren erstattes med en pufferblanding, der består af 2 g mononatriumphos-phat (krystalliseret med et molekyle vand) og 0,5 g dinatriumphosphat (krystalliseret med 12 molekyler vand).

I den nedenfor stående tabel sammenlignes de opnåede halvudladningstider med de tilsvarende værdier for en identisk sammenligningsgarn, der er underkastet de samme behandlinger men med den indtagelse, at det ikke er forbehandlet med methadiphenol.

_ Før farvning_Efter farvning_

Sammenlignings garn Mellem 1 sekund pH-værdi 3,8 15 min.

og 25 minutter pH-værdi 5,9 15 min.

Garn behandlet ifølge Øjeblikkelig pH-værdi 3,8 øjeblikkeopfindelsen udladning pH-værdi 5,9 lig ud ladning

Det fremgår af forsøgsresultaterne, at garnet, der er forbehandlet med metadiphenol, har gode antistatiske egenskaber.

Eksempel 5

Der fremstilles en ikke-vævet dug, der indeholder 99,9 vægtprocent polyhexamethylenadipamidfibre, der har en titer på 22 dtex (20 denier) og en længde på 75 mm og er farvet på den måde, der er beskrevet i eksempel 3, og 0,1 vægtprocent identiske fibre, der ikke er farvede men behandlede på samme måde som i eksempel 1 således, at de er blevet antistatiske.

Dugen er nålet og har en vægt på 400 g/m . Den nåles på et underlag, der består af en tekstildug af naturlige fibre. Dugens bag- 2 side belægges derefter med 150 g/m af en acrylharpiks, der indeholder 4 vægtprocent af et produkt, der er fremstillet ved kondensation af fedtsyrer og forhandles under navnet "Durostat" af firmaet Hansawerke.

Det således fremstillede, nålede kompleks anvendes som gulvbelægning. De antistatiske egenskaber bestemmes under de nedenfor angivne betingelser.

Forsøgene gennemføres med prøvestykker, der er blevet opbevaret i 48 timer i et rum med en temperatur på 22°C og en relativ luftfugtighed på 40%.

146544 ίο .. a) Bestemmelse af den transversale modstand.

Målingen gennemføres i en kreds, der i serie indeholder et elektrometer og en jævnstrømsgenerator, der forsyner to elektroder, mellem hvilke man placerer prøven,tvis transversale modstand man ønsker at bestemme. Der pålægges en spænding på 500 volt og ledes strøm gennem prøven i 60 sekunder. Elektrometeret angiver en elektricitetsmængde, ved hjælp af hvilken den transversale modstand kan beregnes.

b) Bestemmelse af opladningsevnen.

Prøvestykket, der hviler med bagsiden mod en jordet metalplade, gnides hurtigt på sædvanlig måde med et jordet, metallisk gnidningsorgan. En isoleret elektrode, der er sluttet til et elektrometer, anbringes med et vist tryk mod prøvestykket. Værdien af den ladning, der tilvejebringes ved gnidningen af prøvestykket, aflæses umiddelbart på elektrometeret.

c) Bestemmelse af halvudladningstiden.

Prøvestykket oplades vinder de betingelser, der er beskrevet ovenfor under b). En elektrode, der er sluttet til et elektroneter, placeres 1 cm fra prøvestykkets forside. Der bestemmes det tidsrum, der er nødvendigt for, at den på elektrometeret aflæste ladningsværdi formindskes til halvdelen af den oprindelige værdi, der aflæses, når elektroden sættes på plads.

d) Gangprøve.

Prøvestykket anbringes i hele sin længde på en jordet metalplade, der ligger på gulvet.

En person, der bærer sko med lædersåler, går hen over prøvestykket i 4 skridt på identisk samme måde for hvert prøvestykke. Når personen har nået prøvestykkets ende, berører han med fingeren en elektrode, der er sluttet til et elektrometer. Ladningen, der er blevet tilvejebragt ved gnidningen af skoene mod prøvestykket, aflæses på elektrometeret.

De samme målinger gennemføres også med prøvestykker af en dug, der i stedet for 0,1 vægtprocent antistatiske fibre (behandlet ifølge opfindelsen) indeholder 0,2 vægtprocent antistatiske fibre.

De opnåede resultater er sammenfattet i den nedenfor stående tabel. I tabellen angives også de værdier, der er opnået med en identisk sammenligningsprøve, der ikke indeholder antistatiske fibre. Der er gennemført tre målinger ved hver forsøgstype.

146544 11

Ladningstæt- Halvud- Gangprøve Transverhed coulomb x ladnings- coulomb x sal mod-_10~12/cm2_tid sek. 10“7_stand ohm 13

Sammenligningsprøve 900 25 5 1,5 . 10 1600 23 7 1,5 . 1013 2000 21 6,5 1,5 . 1013 99,9% ubehandlede fibre 250 3 1,5 5 . 10^ + 0,1% antistatiske 220 4 1,5 5 . ΙΟ3·*" fibre 180 5 1,3 5 . 1011 99,8% ubehandlede fibre 70 2 1,2 2,5 . 10 7 + 0,2% antistatiske fibre 140 2 0,7 1 . 107 170 2 1,4 1 . 107

Det fremgår af forsøgsresultaterne, at prøvestykkerne, der indeholder fibre, der er behandlet ifølge den foreliggende opfindelse, har klart bedre antistatiske egenskaber end prøvestykket, der ikke indeholder antistatiske fibre. Det fremgår også af forsøgsresultaterne, at de antistatiske egenskaber er bedre, jo højere indholdet af behandlede fibre er.

Eksempel 6

De i eksempel 5 beskrevne forsøg gennemføres på prøvestykker af identiske gulvbelægninger, ved hvis fremstilling produktet "Durostat" i acrylharpiksen dog er blevet erstattet med en lige så stor mængde af et lignende produkt, der forhandles under navnet "Tallopol" af Chemische Fabrik Stockhausen.

De opnåede resultater er sammenfattet i den nedenfor stående tabel.

UB5U

12

Ladningstæthed Halvudlad- Gangsprø- Trans-coulomb x ningstid ve cou- versal 10“1-vciir sekunder lomb x modstand 10' ohm

Sammenligningsprøve 900 25 5 lf5 .10^^ 1600 23 7 1,5 . 10^ 2000 21 6,5 1,5 . 101,3 99,9% ubehandlede fibre 300 7 2,7 3 . 1012 +0,1% behandlede fibre 300 8 2,9 3 .1012 350 8 3 5 . 1011 99,8% ubehandlede fibre 600 5 1,3 3 . ΙΟ"*·2 + 0,2% behandlede fibre 700 6 1,4 9 . 10^ 1000 5 1,4 1 . 1012

Det fremgår af forsøgsresultaterne, at de antistatiske egenskaber er- meget bedre hos de prøvestykker, der indeholder fibre, der er behandlet ifølge den foreliggende opfindelse, end hos det prøvestykke, der ikke indeholder således behandlede fibres Forbedringen af de antistatiske egenskaber forøges med indholdet af behandlede fibre.

Eksempel 7

Der fremstilles en ikke-vævet dug ud fra en blanding, der består af 60 vægtprocent farvede polyhexamethylenadipamidfibre med en titer på 22 dtex (20 denier) og en længde på 75 mm og 40 vægtprocent farvede polyethylenterephthalatfibre med den samme titer og den samme længde. I fiberblandingen er der indført 0,1 vægtprocent, beregnet på blandingens vægt, polyhexamethylenadipamidf ibre med den samme titer og den samme længde, hvilke fibre ikke er farvede men behandlede på samme måde som den, der er beskrevet i eksempel 1.

2 13 146544

Dugen nåles vertikalt, og den har en vægt på 500 g/m . Dugens 2 bagside belægges først med 150 g/m af en butadien-styren-latex, 2 der indeholder 4 vægtprocent "Durostat", og derefter med 400 g/m af et skum, der indeholder 4 vægtprocent "Durostat".

Den således fremstillede gulvbelægning underkastes de samme prøver som de, der er beskrevet i eksempel 5. Der gennemføres også målinger på prøvestykker, der indeholder 0,2 vægtprocent behandlede fibre i stedet for 0,1 vægtprocent. De opnåede resultater er angivet i den nedenfor stående tabel.

Ladningstæt- Halvud- Gangprø- Transversal hed coulomb x ladnings- ve cou- modstand 10_12/cm2 tid sek. lomb x ohm 10 13

Sammenligningsprøve 1000 30 5 1,5 . 10 750 30 3,5 1,5 . 1013 700 30 4,5 1,5 . 1013 60% polyamidfibre 140 6 3 3,5 . 1011 40% polyesterfibre 200 5 3 4,5 . 10^ +0,1% behandlede fibre 190 4 3 2 . 10 60% polyamidfibre 100 5 1 3 . 10^ 40% polyesterfibre 40 7 0,8 3 . 10 ^ +0,2% behandlede fibre 45 6 0,8 3 . 10^

Det kan ligesom i de foregående eksempler konstateres, at de antistatiske egenskaber er meget bedre hos de prøvestykker, der indeholder fibre, der er behandlet ifølge opfindelsen, end hos det prøvestykke, der ikke indeholder sådanne fibre, og at denne forbedring af de antistatiske egenskaber forøges med indholdet af behand-ledé fibre.

14 U6544 EKsempel 8

Der gås frem som beskrevet i eksempel 7 men med den undtagelse, at produktet "Durostat" i belægningslatexen og belægnings-skummet erstattes med en lige så stor mængde af produktet "Tallopol".

De opnåede resultater er sammnefattet i den nedenfor stående tabel.

Ladnings- Halvud- Gangprøve Transversal tæthed ladnings- coulomb x modstand coulomb x tid sek. in-7 , ~ lu ohm 10 Vom

Sammenligningsprøve 1000 30 5 1,5 . ΙΟ"*·3 750 30 3,5 1,5 . 1013 700 30 4,5 1,5 . 1013 60% polyamidfibre 130 7 1 3 . 10 ^2 40% polyesterfibre 200 8 2,5 2,5 . 10 ^2 +0,1% behandlede fibre 120 6 1,5 2,5 . 1012 60% polyamidfibre 250 7 1,5 9 . 1011 40% polyesterfibre 300 6 1,5 9 . 10^ + 0,2% behandlede fibre 350 12 1,7 1 . 10 ^2

Det fremgår af forsøgsresultaterne, at indføring af de ifølge den foreliggende opfindelse behandlede fibre medfører en forbedring af de antistatiske egenskaber.

De nedenfor angivne prøver af produkter, der er behandlet ved fremgangsmåden ifølge opfindelsen, er deponeret ved Institut National de la Propriété Industrielle:

Prøve nr. 1: Fibre af polyamid 66, der er behandlet på den i eksempel 1 beskrevne måde, prøve nr. 2: Tekstureret garn af polyamid, der indeholder et filament, der er behandlet på den i eksempel 4 beskrevne måde.