DK144009B - 2-phenyl-indolderivater til brug som varmestabilisatorer for polymere og copolymere - Google Patents

Description

(19) DANMARK (wj

(jP (12) FREMLÆGGELSESSKRIFT (11) H4009B

DIREKTORATET FOR PATENT- oe VAREMÆRKEVÆSENET

" ' ' '*' " ' " ' ' I " I ......."Ill .1 III ' .1' ' nil) - ......... ' | mu mi (21) Ansøgning nr. 2520/75 (61) tattt« Q 07 D 209/12

(22) Indleveringsdag 4. Jun. 1975 C 07 D 405/0A

(24) Løbedag 4. jun. 1975 C 08 K 5/34 (41) Aim. tilgængelig 6. dec. 1975 (44) Fremlagt 16. nov. 1981 (86) International ansøgning nr. - (86) International indleveringsdag - (85) Videreførelsesdag - (62) Stamansøgning nr. -

(30) Prioritet 5. Jun. 1974, 7419504, FR

(71) Ansøger SANOFI, 75008 Paris, FR, (72) Opfinder Marie-Madelelne Chandavoine, FR: Paul de Cointet de

Filialn, FR: Souli Nanthavong, FR: Charles Pigerol, FR.

(74) Fuldmægtig Dansk Patent Kontor ApS.

.........." "..............III·.— .......^ nu). U—IW ,),1.11)1..1 . ............. m . . " (54) 2-Phenyl-indolderivater til brug som varmestabilisatorer for poly* mere og copolymere af vinylchlorld.

Den foreliggende opfindelse angår 2-phenyl-indolderivater til brug som varmestabilisatorer for polymere og copolymere af vinylchlorid.

2-Phenyl-indolderivaterne ifølge opfindelsen er ejendommelige ved, at de har den almene formel R1 R2 R3 i CU-^5 ; ί — 12 hvori R og R , som er ens eller forskellige, hver betyder en for- IC grenet eller ligekædet alkylgruppe med 1-12 carbonatomer, en cyclo- 3 hexylgruppe, en forgrenet eller ligekædet alkyloxygruppe med 1-12 1 2

carbonatomer, en benzyloxygruppe, en hydro jqygrupp e, eller R og R

2 144009 x sammen betyder en alkyl endioxygruppe med 1-3 carbonatomer, Ir er et hydrogenatom, en methyl- eller methoxygruppe, idet dog højst én af snbstituenterne R1 eller R2 er en alkyl- eller cyclohexylgrup-pe, og idet R og R ikke betyder methoxy, når de er 3f- og 4'-stil- 3 lede i phenylringen, eller når R betyder en 5'-methoxygruppe, og ikke betyder henholdsvis en hydroxy- og methylgruppe, når de er i 2'- og 5'-stillingen i phenylringen.

Vinylharpikser er kendt for at nedbrydes under indflydelse af varme, og det er nødvendigt at tilsætte et stabiliseringsmiddel til disse masser af syntetiske materialer for at forsinke termisk nedbrydning og dermed farvning af harpiksen.

Selv om god stabiliserende evne er nødvendig, er det ikke den eneste egenskab, der kræves af en stabilisator. Følgende egenskaber hos det stabiliserede materiale har også stor betydning: termostabilitet, klæbning, adfærd ved ekstrusion og adfærd ved blæs-ning. Endvidere har stabilisatorens sublimation og termostabilitet stor betydning.

Endelig må, for så vidt angår beholdere til føde- og drikkevarer, ekstraktion af stabilisatorerne fra føde- og drikkevarernes side i beholderen omhyggeligt undersøges.

Det er kendt, at 2-phenyl-indol er en af de mest værdifulde organiske stabilisatorer på grund af dets gode stabiliserende evne og dets lave toksicitet. Det anvendes i stor udstrækning i plastindustrien til at stabilisere vinylpolymere og copolymere, især sådanne, der skal bruges til at rumme føde- og drikkevarer.

Fra beskrivelsen til fransk patent nr. 2.198.939 er det desuden kendt at anvende visse alkyl- eller cycloalkylsubstituerede 2-phen-yl-indolderivater som stabiliseringsmiddel til vinylchloridpoly-mere. Disse kendte substituerede 2-phenyl-indolderivater har ganske vist en lavere opløselighed i vand og en højere sublimationstemperatur, men de har tillige en væsentlig ringere stabiliseringsvirkning i forhold til 2-phenyl-indol.

Det har vist sig, at 2-phenyl-indolderivaterne med formlen (I), der har en substituent bundet over et heteroatom, har en væsentlig bedre stabiliseringsvirkning end 2-phenyl-indol og de fra 3 144009 beskrivelsen til ovennævnte franske patent nr. 2.198.939 kendte substituerede 2-phenyl-indolderivater og tillige tilsvarende gode egenskaber med hensyn til vandopløselighed og sublimationstemperatur som de kendte substituerede 2-phenyl-indolderivater. Især har ifølge opfindelsen 2-(3'-methoxy-4'-hydroxy-phenyl)-indol særlig gode egenskaber i så henseende.

Fnrh-inrfelsfimp med formlen (I) kan fremstilles ifølge Fischer's indolsyn-tese ved, at man omsætter et substitueret acetophenon-derivat med formlen 0 C-CH3 6^·’ 12 3 hvori R , R og R"^ har samme betydning som angivet ovenfor,med phenyl-hydrazin til dannelse af en substitueret acetophenon-phenylhydrazon med formlen /\ -NH-N=C-CH3 ^ A-*

I III

12 3 hvori R , R og R^ har samme betydning som angivet ovenfor,og cyclise-rer forbindelserne med formlen III enten med et dehydrat i serende middel, såsom svovlsyre, polyphosphorsyre eller zinkchlorid, eller ved termo-lyse til dannelse af det Ønskede 2-phenyl-indol-derivat med formlen I.

Forbindelserne med formlen I kan alternativt fremstilles efter Bischler-indol-syntesen ved, at man omsætter et substitueret acetophenon-derivat med formlen 0 i' XV li

R*--N.”C-CH?X

r2—IV

V

4 144009 12 1 hvori R , R og R har samme betydning som angivet ovenfor, og X er et halogenatom, fortrinsvis brom eller chlor, med anilin til dannelse af det ønskede 2-phenyl-indol-derivat med formlen I.

1 2

Forbindelserne med formlen I, hvori mindst en af substituenteme R , R og R^ er en forgrenet eller ligekædet alkyloxygruppe med 1-12 carbon-atomer, kan alternativt fremstilles ved, at man omsætter det tilsvarende hydroxylerede 2-phenyl-indol-derivat, fremstillet ved en af de to ovenfor beskrevne generelle fremgangsmåder, med et forgrenet eller ligekædet alkylhalogenid med 1-12 carbonatomer, i nærværelse af natriummethylat og eventuelt R, ΪΓ-dime t hy If ormami d.

Forbindelserne med formlen I, hvori mindst en af substituenteme R"^ og 2 R er en hydroxygruppe, kan alternativt fremstilles ved, at man de-methylerer det tilsvarende methoxy-substituerede 2-phenyl-indol-derivat, fremstillet ved en af de ovenfor beskrevne to generelle fremgangsmåder, ved hjælp af aluminiumchlorid eller pyridinhydro-chlorid, eventuelt i nærværelse af benzen.

Forbindelserne med formlen II er kendte eller kan fremstilles ved kendte procedurer.

Forbindelserne med formlen IV er enten kendte eller kan fremstilles ved at omsætte den tilsvarende forbindelse med formlen II med et halogen, fortrinsvis brom eller chlor.

2-Phenyl-indol-derivateme med den almene formel (i) skal anvendes som varmestabilisatorer for polymere og copolymere af vinylchlorid, såsom polyvinylchlorid, polyvinylchlorid-polyvinylacetat, polyvinyl-chlorid-polyvinylidenchlorid.

De har vist sig at være særligt værdifulde som stabilisatorer for vinylchloridpolymere og -copolymere, der skal formes ved ekstrusions-støbning, blæse-støbning og kalendrering, hovedsagelig, men ikke udelukkende med henblik på at fremstille beholdere til føde- og drikkevarer, såsom flasker til vin, olie, eddike og mineralvand.

Eksempler på hidtil ukendte 2-phenyl-indolderivater ifølge opfindelsen er: 5 144009 2-(21,4'-dihydroxy-phenyl)-indol (stabilisator l) 2-(3 »-methoxy^’-hydroxy-phenyl)-indol (stabilisator 2) 2-(31»5’-dimethoxy-phenyl)-indol (stabilisator 3) 2-(2’-hydroxy-4f-methoxy-phenyl)-indol (stabilisator 4) 2-(2’-hydroxy-4’-methy1-phenyl)-indol (stabilisator 5) 2-(2’-methyl-4»-hydroxy-phenyl)-indol (stabilisator 6) 2-(2’-methoxy-4»-methy1-phenyl)-indol (stabilisator 7) 2-(3»-methyl-4»-methoxy-phenyl)-indol (stabilisator 8) 2-(2»,4»-dimethoxy-phenyl)-indol (stabilisator 9) 2-(2’-methyl-4»-methoxy-phenyl)-indol (stabilisator 10) 2-(2»-methoxy-5’-methy1-phenyl)-indol (stabilisator 11) 2-(3 »-methyl-4»-hydroxy-phenyl)-indol (stabilisator 12) 2-(3»-hydroxy-4»-methoxy-phenyl)-indol (stabilisator 13) 2-(3»-dodecyl-4»-methoxy-phenyl)-indol (stabilisator 14) 2-(3 ’-isopropyl-4»-methoxy-phenyl) -indo! (stabilisator 1$) 2-(3 »-cyclohexyl-4»-methoxy-phenyl)-indol (stabilisator 16) 2-(3f »-dimethyl-4»-methoxy-phenyl)-indol (stabilisator 17) 2-(3»>5*-dimethyl-4»-ethoxy-phenyl)-indol (stabilisator 18) 2-(3»-dodecyl-4»-hydroxy-phenyl)-indol (stabilisator 19) 2-(3»-isopropyl-4»-hydroxy-phenyl)-indol (stabilisator 20) 2-(3t-cyclohexyl-4,-hydroxy-phenyl)-indol (stabilisator 21) 2-(3»>5»-dimethyl-4»-hydroxy-phenyl)-indol (stabilisator 22) 2-(3»-methoxy-4*-ethoxy-phenyl)-indol (stabilisator 23) 2-(3»-methoxy-4»-dodecyloxy-phenyl)-indol (stabilisator 24) 2-(3 »-methoxy-4»-butyloxy-phenyl)-indol (stabilisator 25) 2-(3»-methoxy-4*-propyloxy-phenyl)-indol (stabilisator 26) 2-(3t-methoxy-4f-isopropyloxy-phenyl)-indol(stabilisator 27) 2-(3’ AT-diethoxy-phenyl)-indol (stabilisator 28) 2-(3»-benzyloxy-4*-methoxy-phenyl)-indol (stabilisator 29) 2-(3»-methyl-4’-dodecyloxy-phenyl)-indol (stabilisator 30) 2-(3»-methoxy-4’-benzyloxy-phenyl)-indol (stabilisator 31) 2-(31-methyl-4’-benzyloxy-phenyl)-indol (stabilisator 32) 2-(3f,4t-methylendioxy-phenyl)-indol (stabilisator 33) 2-(3T^’-ethylendioxy-phenyl)-indol (stabilisator 34) 2-(3»-methy1-4’-ethoxy-phenyl)-indol (stabilisator 35) 6 144009

Toksiciteten af forbindelserne med formlen (i) blev først undersøgt, og de opnåede resultater var så tilfredsstillende, at de retfærdiggjorde en fortsættelse af undersøgelsen.

A. Akut toksicitet.

Den akutte toksicitet (LD^q) af nedennævnte stabilisatorer blev undersøgt ved at bestemme den dosis stof, som fremkaldte døden bos 50jo af de behandlede dyr.

En gummi-suspension af den forbindelse, der skalle undersøges, blev indgivet ad oral vej til grupper på mindst ti mus, og følgende resultater blev opnået:

Stabilisator LD^q (mg/kg) Toksiske symptomer 2 > 2000 ingen 3 > 2000 ingen 14 > 3000 ingen 15 > 3000 ingen 2-phenyl-indol > 3000 ingen

Den maksimale dosis, som ikke fremkalder dødsfald (LDq), blev også bestemt for nedennævnte stabilisatorer under anvendelse af samme metode.

Følgende resultater blev opnået: 7 144009

Stabilisator LDq (mg/kg) Toksiske symptomer 17 > 3000 ingen 23 > 500 ingen 25 > 3000 ingen 27 > 3000 ingen 29 >500 ingen 31 > 500 ingen 33 > 3000 ingen 34 > 3000 ingen B. Termostabilitet hos den stabiliserede harpiks.

Den stabiliserende evne hos forbindelserne ifølge opfindelsen blev undersøgt ud fra to synspunkter: a) Statisk termostabilitet b) Dynamisk termostabilitet

Disse undersøgelser blev udført med fem forskellige formuleringer af vinylharpikser (herefter kaldt compounds).

Compound A

Ingredienser Vægtdele

Polyvinylchlorid-harpiks 100

Anti-chok-harpiks 9

Epoxideret sojabønneolie 2

Calcium-12-hydroxy-stearat 0,2 SL 2016 0,1

Stabilisator 0,3

Compound B

Ingredienser Vægtdele

Polyvinylchlorid-harpiks 100

Anti-chok-harpiks 9

Epoxideret sojabønneolie 2

Chelatdannende middel 1832 0,25

Opløsning af 2-ethyl-rkalium-hexanoat indeholdende 10# kalium 0,025 8 144009

Ren stearylalkohol 0,5

Glyceryl-12-trihydroxy-stearat 0,5

Glycerol-trimontanat 0,2 C alc ium-mont anat 0,1 SL 2016 0,1

Stabilisator 0,3

Compound C

Ingredienser Vægtdele

Polyvinylchlorid-harpiks 100

Anti-chok-harpiks 12

Epoxideret sojabønneolie 3

Chelatdannende middel 1&32 0,25

Opløsning af kalium-2-ethyl-hexanoat indeholdende 10% kalium 0,025

Zink-calcium-stearat 0,2

Calciumstearat 0,2

Glyceryl-12-trihydroxy-stearat 1

Glycerol-trimontanat 0,3

Acrylharpiks 0,5

Stabilisator 0,3

Compound D

Ingredienser Vægtdele

Polyvinylchlorid-harpiks 90

Vinylchlorid-vinylidenchlorid-copolymer 10

Anti-chok-harpiks 7

Acrylharpiks 2

Epoxideret sojabønneolie 0,5 3-(2’-Phenyl-phenyl)-1,2-epoxy-propan 0,6

Organotin-stabilisator 0,5

Calciumstearat 0,2

Hydrogeneret rapsfrøolie 0,5

Methyl-dihydroxy-stearat 0,2

Mikroniseret siliciumdioxid 0,2

Antioxidant 0,1

Stabilisator 0,3 9 144009

Compound E

Ingredienser Vægtdele

Polyvinylchlorid-harpiks 100

Anti-chok-harpiks 12

Epoxideret sojabønneolie 3

Glyceryl-12-trihydroxy-stearat 1

Glycerol-trimontanat 0,3 A c rylharpiks 0,5

Stabilisator 1

De følgende ingredienser er defineret nedenfor: SL 2016: opløsning af zink-2-ethyl-hexanoat i en blanding af carbon- hydrider, der koger mellem li>$°C og lS4°C.

Chelatdannende middel 1832: diphenyldecylphosphit: 67 vægtdele; op løsning af 10# zink-octoat i diisobutyl-phtalat: 33 vægtdele.

a) Statisk termostabilitet.

De forskellige compounds blev. blandet og kalendreret i en blander, hvis valser blev opvarmet til l60°C. De således opnåede stive plader blev så opvarmet i en ovn til en temperatur mellem l60°C og 215°C, indtil begyndende forkulning.

En ovn med roterende tromler, ventileret og udstyret med en termostat, blev anvendt til denne proces. Ved de nedenfor beskrevne forsøg blev adfærden af plader indeholdende en af de stabilisatorer, der skulle undersøges, sammenlignet med adfærden af plader med samme sammensætning, men indeholdende 2-phenyl-indol som stabilisator.

Sammenligning kan foretages ved en af to metoder, nemlig: 1) Farvningen af pladerne, hvoraf prøver blev fjernet fra ovnen med bestemte intervaller, blev sammenlignet med en standard-farveskala, der er kendt som Gardner-skalaen og udtrykt som referencetal af Gardner-skalaen.

10 144009

Sammenligninger blev foretaget med en Gardner-skala-komparator, der indeholder 13 filtre af farvet glas, og som giver mulighed for ved transparens og i et begrænset synsfelt at iagttage både pladen og reference-filtrene .

Det kan forekomme, at pladernes farve ligger langt fra Gardner-skalaens, i hvilket tilfælde en sammenligning er vanskelig, om ikke umulig.

De følgende resultater blev opnået: 2-(3T-Methoxy-4T-hvdroxy-phenyl)-indol

Compound B blev anvendt, og de opnåede plader havde følgende karakteristika:

Begyndelsestykkelse af kontrolpladen 0,9 mm

Begyndelsestykkelse af forsøgspladen 1 mm

Ovnens temperatur 210°C

Stabilisatorer ______________ 0 3 6 9 12 15 18 21 2-phenyl-indol 1 1 2 3 4 7 9 > 18 2 1123469 11

Overlegenheden hos stabilisator 2 i forhold til 2-phenyl-indol er klar efter 21 minutter, eftersom kontrolpladen er fuldstændig brændt efter dette tidsrum, medens forsøgspladen har en farvning på kun 11° GARDNER.

2-(3 *-Methoxv-4 *-hvdroxy-phenyl)-indol

Compound A blev anvendt.

Begyndelsestykkelse af kontrolpladen 0,S mm

Begyndelsestykkelse af forsøgspladen 0,9 mm

Temperatur 210°C

Stabilisatorer _Tid i minutter_ 0 3 6 9 12 15 18 2-phenyl-indol 1234 9 12 13 2 1 1 1,5 2 5 9 11

Også med Compound A viste stabilisator 2 sig at være 2-phenyl-indol overlegen.

11 144009 2-(3 T-Methoxv-4T-benzyloxv-phenyl)-indol

Compound A blev anvendt.

Begyndelsestykkelse af kontrolpladen 0,9 mm

Begyndelsestykkelse af forsøgspladen 0,9 mm

Temperatur lS5°C

Stabilisatorer _Tid i minutter____ 0 6 12 id 24 30 36 42 46 54 60 2-phenyl-indol 1 2 4 9 11 15 15 16 16 18 brændt 31 1 1 2 6 9 10 11 11 15 15 brændt 2) Det er også muligt at anvende en simplificeret metode, som er mere hurtig,og med hvilken der også fås gyldige resultater:

En referenceskala opstilles med plader af termisk behandlet polyvinyl-chlorid, hvis farvninger er nøjagtigt bestemt i GARDNER-grader som ovenfor.

Der fås således en GARDNER-underskala i polyvinylchlorid-plader, der direkte kan sammenlignes med pladerne, der skal afprøves, uden brug af komparator.

De følgende resultater blev opnået med nævnte simplificerede metode: 2-(3T-Methoxv-4t-hvdroxy-phenvl)-indol

Compound C blev anvendt.

Temperatur: 210°C.

Stabilisatorer _Tid i minutter_ 0 10 20 30 40 50 55 60 2-phenyl-indol 1 1,5 2 <3 3 >3 3,5 >4 2 <L 1 1 ,5 2 2,5 < 3 3 < 4

Farvningerne ligger ret langt fra GARDNER-skalaen, og intensiteten af farven er derfor vanskelig at vurdere. Imidlertid kan det også ses her, at stabilisator 2 er 2-phenyl-indol overlegen som stabilisator.

12 146049 2-(31-Methoxv-4 *-hydroxy-phenyl)-indol

Compound D blev anvendt.

Temperatur:l85°C.

Stabilisatorer Tid 1

OudUJ.liod.uUX ΰΧ ___ Ο 10 20 30 2-phenyl-indol 1 1 <2 2 2 «1 <1 1 «2

Det er klart, at stabilisator 2 i dette tilfælde er 2-phenyl-indol udpræget overlegen ved O, 10 og 20 minutter, især med hensyn til farvningen af den copolymere.

2-(3 *.5 ^Dimethoxy-phenyl)-indol Compound A blev anvendt.

Temperatur: 210°C.

Stabilisatorer Tid i minutter ~~ "O 3 6 9 Ϊ2 Ϊ5 2-phenyl-indol 1 2 3 S 11 13 3 1 1 2 3 S 11 Så tidligt som ved det niende minut viste stabilisator 3 sig at være 2-phenyl-indol overlegen. Ydermere var pladen, der indeholdt 2-phenyl-indol, brændt langs sine kanter efter 15 minutter, det var forsøgspladen ikke.

2-(3 *-Hydroxy-4T-methoxy-phenyl)-indol

Compound A blev anvendt.

T emperatur: 210°C.

Tid i minutter

Stabilisatorer ___;___ O 3 6 9 12 15 18 2-phenyl-indol 1 1 2 5 9 13 brændt 13 1 1 1 4 7 10 brændt

Stabilisator 13 er 2-phenyl-indol klart overlegen.

Resultaterne angivet i den følgende tabel blev opnået med compound A ved en temperatur på 210°C.

13 U4009 —— Tid i minutter

Stabilisatorer -g-3-g-9-fg-Γ5 T§~ 14 112 5 S 10 16 2-phenyl-indol 11 2 9 11 13 brændt 15 112411 13 brændt 2-phenyl-indol 1 1 3 10 12 13 brændt 16 1123 9 13 brændt 2-phenyl-indol 1 1 3 4 12 14 brændt 17 1113 6 S 12 2-phenyl-indol 1 1 1 4 10 12 brændt IS 1 1 2 3 10 11 13 2-phenyl-indol 1 1 2 S_9 10 brændt 19 1 1 3 6 6 11 16 20 1 1 3 6 10 11 brændt 2-phenyl-indol 1 1 2 9 11 13 brændt 23 1 1 2 2 3 9 brændt 2-phenyl-indol 1 1 310 12 13 brændt 24 1 1 1 4 10 13 brændt 29 1 1 1 4 10 13 brændt 2-phenyl-indol 1 1 3 6 14 14 brændt 25 1123 912 brændt 25 1 1 2 2 10 13 brændt 2-phenyl-indol 1 1 3 4 12 14 brændt 26 1 1 1 2 3 4 10 27 1 1 1 3 4 9 13 2-phenyl-indol 1_1_1 4 10 12 brændt 30 1135 613 brændt 32 1 1 4 4 11 13 brændt 2-phenyl-indol 113 5_6 13 brændt 21 1123 S 12 14 35 1 1 2 5 5 11 12 2-phenyl-indol 1_1_2 S_9 10 brændt 33 1 1 2 5 11 13 brændt 34 1 1 2 5 10 13 brændt 2-phenyl-indol 1 1 3 11 13 14 brændt 14 144009 b] Dynamisk termostabilitet.

Den dynamiske termostabilitet af harpikser, der indeholdt henholdsvis 2-{3’-methoxy-4T-hydroxy-phenyl)-indol og 2-phenyl-indol som stabilisatorer blev sammenlignet ved at anvende nedennævnte compounds:

Nr. 609: Compound C med 2-phenyl-indol som stabilisator

Nr. 676: Compound C med stabilisator 2

Nr. 633: Compound E med 2-phenyl-indol som stabilisator

Nr. 674: Compound E med stabilisator 2.

Forsøgene blev udført på en plastograf, der arbejdede ved en temperatur på 190°C, drejede med en hastighed på 60 omdrejninger pr. minut og indeholdt en ladning på 30 g gelatineret materiale.

Der blev trukket to kurver, nemlig: - en dekompositionskurve, der angiver værdien af modstands-vridningsmomenter (m*kg) i relation til tiden.

Af denne kurve opnås to vigtige resultater: det minimale modstandsvridning smoment og dekompositionstiden.

- en kurve, der angiver selv-opvarmningstiden i relation til temperaturen.

Selv-opvarmningstiden defineres ved det øjeblik, hvor temperaturen af materialet overstiger plastografens temperatur (190°C).

Af disse kurver opnåedes de resultater, der er angivet i den følgende tabel:

Compounds Målinger ------ 609 676 633 674

Minimal mod- standsvrid- 1,1 1,1 0,96 0,95 ningsmoment i m*kg

Dekomponerings- tid i min. 23,5 23 43,5 44,5

Selvopvarmningstid i min. 6 S 9 22,5 15 U4009

Selv om de minimale modstands-vridningsmomenter og dekomponeringsti-derne er sammenlignelige, skal det fremhæves, at pladerne indeholdende stabilisator 2 giver et bedre resultat med hensyn til selvopvarmningstid.

C. Klæbning af det stabiliserede materiale.

Compound nr. 609 og 676 blev anbragt i en blander af den tidligere beskrevne type, der blev anvendt til undersøgelse af statisk termostabilitet, med valser ved en konstant temperatur på 210°C. De blev underkastet alternerende perioder på 3 minutters blanding og 3 minutters hvile.

I modsætning til compound nr. 609 klæbede compound nr. 674 ikke til valserne efter 19 minutter, hvilket viser overlegenheden hos materialet indeholdende stabilisator2 i forhold til materialet indeholdende 2-phenyl-indol med hensyn til klæbning.

D. Adfærd ved ekstrudering af det stabiliserede materiale.

Compound nr. 609 og 676 blev ekstruderet med en ekstruder forsynet med en skrue, der havde en diameter på 45 ram· I modsætning til compound nr. 609 blev compound nr. 676 ekstruderet perfekt.

E. Adfærd ved blæsning.

Flasker blev støbt med compound nr. 609, 674, 633 og 676, og det blev iagttaget, at compound nr, 674 og 676 gav flasker, som var meget mere transparente end dem, der blev opnået med compound nr. 633 og 609.

Også v.ed denne prøve var overlegenheden hos stabilisator 2 i forhold til 2-phenyl-indol meget udpræget.

F. Sublimering af forbindelserne ifølge opfindelsen.

Det er velkendt, at 2-phenyl-indol har den ulempe, at det sublimerer, når det håndteres i form af pulver, under dannelse af compounden og under ekstrudering af sidstnævnte. Denne relativt betydelige sublimering udgør en væsentlig ulempe, fordi den udover at give et ikke ubetydeligt tab af stabilisator bevirker en forurening af luften i de lokaler, hvor de forskellige operationer udføres.

16 144009

Tendensen til at sublimere hos 2-(3'-methoxy-4'-hydroxy-phenyl)-indol (stabilisator 2) blev sammenlignet med samme tendens hos 2-phenyl-indol.

En prøve af forbindelsen, der skulle undersøges, blev indført i et reagensglas og opvarmet under reduceret tryk. Fraktionen af sublimeret forbindelse blev opfanget på en mobil kold væg.

Efter et vist tidsrum blev den sublimerede forbindelse vejet og resultatet udtrykt som procent af vægten af udgangsmaterialet.

De opnåede resultater kan kun være af relativ værdi og muliggøre en sammenligning mellem to produkter, der er afprøvet under de samme betingelser.

Forsøgsbetingelser (valgt vilkårligt).

Opvarmningstemperatur 120°C

Temperatur af den kolde væg 13°C Tryk 15 mm Hg

Opvarmningens varighed 150 minutter

Udgangsvægt 150 mg

Procenten af sublimeret forbindelse var henholdsvis: 2-Phenyl-indol 26,9$

Stabilisator 2 1,2$

Forholdet mellem sublimeringsprocenten for stabilisator 2 og 2-phenyl-indol viser, at sublimeringen af stabilisator 2 er tyve gange mindre end sublimeringen af 2-phenyl-indol.

G. Termostabilitet hos stabilisatorerne.

Termostabiliteten af stabilisator 2 og af 2-phenyl-indol blev undersøgt ved differentiel termoanalyse og ved termogravimetrisk analyse.

a) Differentiel termoanalyse.

Differentielle termoanalyse-diagrammer blev trukket op ved at studere 2 mg-prøver af materialet anbragt i en ikke-lufttæt beholder, hvor temperaturforøgelsesraten var 2°C/minut og sensitiviteten 4 mcal/sek.

Diagrammer blev fremstillet for 2-phenyl-indol (i) og forbindelse 2 (ii) og muliggjorde at drage følgende konklusioner: 17 144009

(i) 2-Phenyl-indol sublimerer ved 140°C og især fra lS5-190°C

(smeltepunkt). Der er ikke noget tab af vand ved 100°C. De-komponering synes at begynde ved 210-220°C.

Det er meget vanskeligt at bestemme dekomponerings-temperaturen nøjagtigt, fordi det ikke er muligt at skelne termolyseeffek-r ten fra sublimeringseffekten.

(ii) Der er intet tab af vand; smeltning sker ved l60°C, og dekom- ponering begynder ved 235-240°C, efterfulgt af en serie af ekso-terme bølger.

b) Termogravimetrisk analyse.

Denne analyse nødvendiggjorde to serier forsøg udført under luft og under inaktiv gas (argon) for at eliminere enhver mulig effekt af oxygen. De opnåede resultater var identiske.

Temperaturforøgelsesraten var S0°C/time.

Termogrammer blev trukket op for både 2-phenyl-indol (i) og for stabilisator 2 (ii) under luft og muliggjorde at drage følgende konklusioner: (i) Vægttab begynder ved omkring 190-195°C. Det skyldes både sublimering og begyndende dekomponering. I det tilfælde, hvor forsøget udførtes under luft, blev der faktisk ved 210°C opnået en gullig remanens, som er bevis for dekomponering. Skønt prøven ikke blev holdt ved 210°C, kan det med rimelighed antages, at hvis denne temperatur var blevet holdt i et længere tidsrum, ville prøven have undergået en omfattende nedbrydning i det mindste i nærværelse af luft.

(ii) Vægttab begynder ved omkring 235-240°C, hvad der svarer til de-komponeringens begyndelse.

Resultaterne af den termogravimetriske analyse bekræfter resultaterne af den differentielle termoanalyse og viser således, at stabilisator 2 har større termostabilitet end 2-phenyl-indol.

Dette forhold er meget vigtigt, eftersom fremstillingen og forarbejdningen af harpiksen ofte involverer temperaturer på fra lS0°C til 220°C, i nogle tilfælde i adskillige minutter.

18 144009 H. Ekstraherbarhed af stabilisatorerne.

Forbindelserne ifølge opfindelsen kan anvendes til at stabilisere polymere, der er beregnet til fremstilling af emballage og beholdere for føde- og drikkevarer, og det var derfor nødvendigt trods deres lave toksicitet at bestemme deres ekstraherbarhed med opløsningsmidler, der simulerer føde- og drikkevarer.

Denne undersøgelse blev udført i overensstemmelse med kravene fra Food and Drug Administration (USA).

Ekstraktionerne blev udført med halvstive beholdere, fremstillet med compound nr. 609 og 676, og med følgende opløsningsmidler: vand, en vandig opløsning af eddikesyre {3%'s) >ethano 1-·vand 5Ο/5Ο, heptan.

Flaskerne havde følgende specifikationer:

Diameter 62 mm Højde 170 mm

Kapacitet 375 ml Vægt 2 S g

Forholdet mellem volumen opløsningsmiddel og overfladen af plastmateriale udsat for ekstraktion var omkring 1 til 100 ml opløsningsmiddel, idet flaskernes geometriske karakteristika blev taget i betragtning.

Forsøgsbetingelser.

Temperatur 49°C

Opvarmning En ovn med termostat for de ikke-brænd- bare opløsningsmidler (vand og eddikesyre). Et vandbad med termostat for de brændbare opløsningsmidler (alkohol og heptan). Ekstraktionens Denne er angivet under hvert resultat. De varighed er i hvert tilfælde med forsæt længere end dem, der ville have givet stabile maksimumsværdier .

Den mængde stabilisator, der blev ekstraheret, blev bestemt ved kolo-rimetrisk analyse under anvendelse af p-dimethylaminobenzaldehyd i overensstemmelse med metoden, der er beskrevet i Analytical Chemistry 36, 425-26 (1964).

19 144009

En blindprøve blev udført med en compound med samme sammensætning som compound nr. 609 og 676, men uden nogen stabilisator. Der blev opnået et rent negativt resultat. Alle resultaterne er angivet i tabellerne nedenfor. Mængden af fundet stabilisator er udtrykt i pg pr. liter 2 ekstraktionsopløsningsmiddel eller, hvad der er det samme, pr. 1000 cm overflade udsat for ekstraktion.

Opløsningsmidler Compounds nr. 609nr. 676

Vand 40 (6 dage) <3 (10 dage) 3%’s vandig opløsning af eddikesyre < 3 (20 dage) <3 (20 dage)

Vandigt ethanol 50/50 100 (9 dage) <10 (9 dage)

Heptan 875 (4$ timer) 175 (48 timer)

Andre forsøg blev udført med compound A, der indeholdt de nedennævnte forskellige stabilisatorer, og de følgende resultater blev opnået:

Stabilisatorer

Opløsningsmidler__ 14 19 24 30

Vand 23 <3 <3 <3 (10 dage) (10 dage) (10 dage) (10 dage) 3^’s vandig opløs- <3 <3 <3 <3 ning af eddike- (20 dage) (20 dage) (20 dage) (20 dage)

Vandigt ethanol <10 <10 < 10 < 10 50/50 (9 dage) (9 dage) (9 dage) (9 dage)

Heptan 175 175 175 175 (46 timer) (48 timer) (48 timer) (48 timer)

Disse resultater viser, at stabilisatorerne 2, 14, 19, 24 og 30 er udpræget mindre ekstraherbare end 2-phenyl-indol med vand, vandigt ethanol og heptan.

I tilfældet med fortyndet eddikesyre er de ekstraherede mængder omtrent de samme, men det er vanskeligt at drage en konklusion, da disse mængder ligger under analysemetodens følsomheds-tærskel.

20 164009

Med hensyn til vand er det klart, at stabilisator 2 er 2-phenyl-indol udpræget overlegen, da førstnævntes ekstraherbarhed er mindst 10 gange mindre end sidstnævntes. Dette resultat er vigtigt, da det står i nær sammenhæng med problemet at finde beholdere til mineralvand og den mulige forurening af sidstnævnte fra beholderen af stabiliseret polymer.

Forbindelserne ifølge opfindelsen indføres i det termoplastiske materiale i en mængde på fra 0,1 vægt-$ til 1 vægt-$.

De følgende eksempler illustrerer fremgangsmåderne til fremstilling af 2-phenyl-indolderivaterne med formlen (i).

Eksempel 1 2- (2T-Hydroxy^'-methoxv-phenyl) -indol.

a) Fremstilling af 2-hydroxy-4-methoxy-acetophenon-phenylhydrazon.

I en opløsning af benzen indeholdende 166 g (1 mol) 2-hydroxy-4-meth-oxy-acetophenon indføres 94 g (1 mol) phenylhydrazin og en katalytisk mængde eddikesyreanhydrid, og blandingen tilbagesvales i 1 time. Opløsningsmidlet afdampes derpå, og det opnåede rå 2-hydroxy-4-methoxy-acetophenon-phenylhydrazon anvendes direkte til det følgende trin.

På analog måde fremstilles følgende forbindelser: 2-methyl-4~niethoxy-acetophenon-phenylhydrazon 2- hydroxy-4-niethyl-acetophenon-pb.enylhydraZon 3 -methyl-4-methoxy-acetophenon-phenylh.ydrazon 2,4-dimethoxy-acetophenon-phenylhydrazon 3- n-dodecyl-4-methoxy-acetophenon-phenylhydrazon 3-isopropyl-4-methoxy-acetophenon-phenylhydrazon 3-cyclohexyl-4-methoxy-acetophenon-phenylhydrazon 3,$-dimethyl-4-methoxy-acetophenon-phenylhydrazon 3,5”dimethyl-4-ethoxy-acetophenon-phenylhydrazon b) Fremstilling af 2-(2T-hydroxy-4T-methoxy-phenyl)-indol.

Til 450 g af en blanding af orthophosphorsyre/phosphorsyreanhydrid (l/l), opvarmet til en temperatur mellem 140°C og lS0°C, sættes lang- 21 144009 somt 23O g (1 mol) 2-hydroxy-4-methoxy-acetophenon-phenylhydrazon, og temperaturen holdes på samme niveau i 1 time.

Reaktionsmediet hældes i 1 liter vand, og det udfældede stof optages i ether. Etherfasen vaskes med vand indtil neutralitet og tørres.

Efter rensning af opløsningen med aktivt trækul og afdampning af etheren fås en grønlig olie, som krystalliserer og giver et råprodukt.

Efter omkrystallisation af benzen fås 60 g 2-(2,-hydroxy~4,-niethoxy-phenyl)-indol, smp. 195°C. Udbytte: 25$.

Analogt fremstilles følgende forbindelser:

Forbindelse Smeltepunkt

2-(2f-hydroxy-4T-methyl-phenyl)-indol 191°C

2-(3 T-methyl-4r-niethoxy-phenyl) -indol 210°C

2-(2’,4’-dimethoxy-phenyl)-indol 143°C

Eksempel 2 2-(2 t-Methyl-4t-methoxy-phenyl)-indol.

Ved proceduren beskrevet i eksempel 1, men ved en temperatur på omkring 110°C-120°C og gående ud fra 2-methyl-4-methoxy-acetophenon-phenylhydrazon fås 95 g 2-(2,-methyl-4,-methoxy-phenyl)-indol efter omkrystallisation af ethanol. Smp. 131°C. Udbytte: 40$.

Eksempel 3 2- (3 T-n-Dodecyl-4T-methoxy-phenyl)-indol.

Et kvantum på 50 g polyphosphorsyre fremstilles ved at blande 1 del orthophosphorsyre med 1 del phosphorsyrearihydrid, og blandingen opvarmes til 100°C. Til denne blanding sættes langsomt 40,8 g (0,1 mol) 3- n-dodecyl-4-methoxy-acetophenon-phenylhydrazon, fremstillet som beskrevet i eksempel 1, og reaktionsmediet holdes ved omkring 100 til 110°C i 1 time. Efter afkøling til 80°C hældes blandingen i isvand, og indolbundfaidet filtreres fra og vaskes med vand indtil neutralitet, tørres og vaskes med hexan.

22 H4009

Efter omkrystallisation af ethanol under en nitrogenatmosfære fås 9 g 2-(3 ’-n-dodecyl^’-methoxy-phenyl)-indol. Smp. 111°C. Udbytte: 21%.

På analog måde fremstilles følgende forbindelser:

Forbindelser Smeltepunkt

2-(3 T-isopropyl-4T-methoxy-pheny1)-indol 160°C

(benzen, derpå ethanol)

2-(3 T-cyclohexyl-4f-methoxy-phenyl) -indol 176°C

(benzen)

2-(3fJ5T-dimethyl-4,-methoxy-phenyl)-indol 175°C

(ethanol, derpå acetone)

2-(3’,5,-dimethyl-4T-ethoxy-phenyl)-indol 134°C

(kromatografi på en silica-søjle med benzen som elue-ringsmiddel)

Eksempel 4 2-(3 ^Methoxv-^-hydroxy-phenyl) -indol.

a) Fremstilling af 3-methoxy-4-hydroxy-acetophenon-phenylhydrazon.

En blanding bestående af S,3 g (0,05 mol) 3-methoxy-4-hydroxy-aceto-phenon, 5>4 g (0,05 mol) phenylhydrazin, 20 ml ethanol og en dråbe eddikesyre tilbagesvales i 6 timer og holdes derpå ved en temperatur på omkring 5°C i 16 timer.

Det udfældede stof centrifugeres fra, vaskes med et minimum af benzen og tørres under vakuum ved stuetemperatur, hvorved fås 10,5 g 3-meth-oxy-4-hydroxy-acetophenon-phenylhydrazon. Smp. 131°C. Udbytte: &2%.

b) Fremstilling af 2-(3 ’-methoxy^’-hydroxy-phenyl) -indol.

40 g orthophosphorsyre hældes på 7,68 g (0,03 mol) 3-methoxy-4-hydr-oxy-acetophenon-phenylhydrazon,og blandingen opvarmes til 130°C i 1 time og derpå til lS0°C i 10 minutter. Efter at have fået lov at henstå i 30 minutter ved stuetemperatur optages reaktionsmediet i 200 ml vand, og den vandige opløsning ekstraheres flere gange med methylen-chlorid. De forenede organiske faser vaskes med vand, tørres over vandfrit magnesiumsulfat og filtreres så gennem en søjle af alumini-urnoxid.

23 144009

Opløsningen inddampes til tørhed, og der fås 5,1 g råprodukt. Efter to omkrystallisationer af toluen fås k,3 g 2-(3T-methoxy-A*-hydroxy-phenyl)-indol. Smp. l65°C. Udbytte 67,3$*

Eksempel 5 2-(3T,5 »-Dimethoxy-phenyl)-indol.

a) Fremstilling af 3,5-dimethoxy-acetophenon-phenylhydrazon.

En blanding af 60 g (0,3 mol) 3,5-dimethoxy-acetophenon, 33 ml phenyl-hydrazin, 100 ml ethanol og 1,5 ml eddikesyre tilbagesvales under nitrogen i 10 timer.

Alkoholen afdampes, og remanensen omkrystalliseres af toluen, hvorved fås 56,3 g krystaller. Ved at koncentrere moderluden fås også 23,i g råprodukt, der sættes til de allerede opnåede 56,3 g krystaller.

De således opnåede 35 g råt 3,5-dimethoxy-acetophenon-phenylhydrazon anvendes direkte i det følgende trin.

b) Fremstilling af 2—(3T>5’-dimethoxy-phenyl)-indol.

Under omrøring og opretholdelse af en temperatur på omkring 170°C-l35°C sættes 67,5 g (0,25 mol) 3,5-dimethoxy-acetophenon-phenylhydrazon til 150 g polyphosphorsyre fremstillet som i eksempel 1.

Temperaturen holdes så ved l30°C i 10 minutter, og blandingen får lov at henstå i 10 minutter ved stuetemperatur.

Reaktionsmediet optages i 1 liter vand og omrøres, indtil den olieag-tige fase forsvinder. Efter afkøling til stuetemperatur ekstraheres den vandige suspension flere gange med ether, og de forenede ether-faser vaskes med vand, tørres over vandfrit natriumsulfat og filtreres gennem en søjle af neutralt aluminiumoxid. Efter omkrystallisation af toluen fås 26,4 g 2-(3',5'-dimethoxy-phenyl)-indol. Smp. 124°C.

Udbytte: 42%.

24 1460-0--9

Eksempel 6 2-(3f-Hvdroxv-4 *-methoxy-pheny1)-indol.

a) Fremstilling af 3-hydroxy-4-methoxy-acetophenon-phenylhydrazon.

Under omrøring tilbagesvales en opløsning af 500 ml benzen indeholdende 60 g (0,36 mol) 3-hydroxy-4-methoxy-acetophenon, 20 g (0,2 mol) phenylhydrazin og 5 ml eddikesyreanhydrid i 1 time. Benzenopløsningen koncentreres ved afdampning under reduceret tryk, og man får råt 3-hydroxy-4-methoxy-acetophenon-phenylhydrazon, som anvendes direkte i det følgende trin.

b) Fremstilling af 2-(3T-hydroxy-4T-methoxy-phenyl)-indol.

I løbet af 20 minutter sættes 20 g (0,12 mol) 3-hydroxy-4-methoxy-acetophenon-phenylhydrazon til 100 g af en blanding af phosphorsyre/ phosphorsyreanhydrid (60/40), og reaktionsmediet opvarmes til 110°C i 30 minutter efter afslutningen af tilsætningen. Blandingen hældes i is-vand, og indoIderivatet ekstraheres med ether.

Etherfasen vaskes, tørres og koncentreres under reduceret tryk. Det opnåede råprodukt omkrystalliseres af en blanding af toluen-ethanol (30/20), og der fås 14,3 g 2-(3T-hydroxy-4T-methoxy-phenyl)-indol.

Smp. 217°C. Udbytte: 50$.

Eksempel 7 2-(21.l'-Dihydroxy-phenyl)-indol.

a) Fremstilling af 2,4-dihydroxy-acetophenon-phenylhydrazon.

En blanding af 15,2 g (0,1 mol) 2,4-dihydroxy-acetophenon, 50 ml ethanol, 10 ml phenylhydrazin og 3 dråber eddikesyre tilbagesvales i 2 timer og henstilles så i et isbad i 30 minutter. De opnåede krystaller centrifugeres fra og vaskes med 100 ml hexan, hvorved fås 21 g 2’,4T-dihydroxy-acetophenon-phenylhydrazon i form af brune krystaller. Smp. 159°C.

b) Fremstilling af 2-(2T,4T-dihydroxy-phenyl)-indol.

Til 60 g orthophosphorsyre sættes 12,2 g (0,05 mol) 2,4-dihydroxy-acetophenon-phenylhydrazon, og reaktionsmediet opvarmes til 130°C i 1 25 146009 time og derpå til l80°C i 10 minutter. Under omrøring hældes blandingen i 1 liter isvand og ekstraheres med ethylacetat. Den organiske fase vaskes med 100 ml vand, tørres,og opløsningsmidlet afdampes. Remanensen kromatograferes på en silicasøjle med en blanding af ethylacetat/ether (10/90) som elueringsmiddel. Opløsningsmidlet fjernes, og remanensen omkrystalliseres af en blanding af toluen-methanol, og man får 4>60 g 2-(2’,4f-dihydroxy-phenyl)-indol. Smp. l88°C. Udbytte: 40 %.

Eksempel 8 2-(3 t-Methoxv-4t-hvdroxy-phenvl)-indol.

Over et tidsrum på 15 minutter sættes 20 g (0,1 mol) ou-chlor-3-meth-oxy-4-hydroxy-acetophenon til 32,5 g (0,35 mol) kogende anilin, og temperaturen holdes ved l80°C i 20 minutter.

Blandingen hældes i en fortyndet vandig opløsning af saltsyre, og indolderivatet ekstraheres med ether. Etherfasen vaskes, tørres og koncentreres under reduceret tryk. Det rå produkt fugtes med toluen og centrifugeres.

Efter omkrystallisation af en blanding af toluen-ethanol (80/20) fås 4,8 g 2—(3f-methoxy-4’-hydroxy-phenyl)-indol. Smp. l65°C. Udbytte 20$.

På analog måde fremstilles følgende forbindelse:

Forbindelse Smeltepunkt

2-(3’-isopropyl-4T-methoxy-phenyl)-indol l60°C

Eksempel 9 2-(2 r-Methoxv-5 t-methvl-phenyl)-indol.

Til en opløsning af 223 g (1 mol) 2-(2’-hydroxy-5T-methyl-phenyl)-indol, fremstillet som i eksempel 1, i 1200 ml N,N-dimethylformamid sættes ved en temperatur på 90°C 65 g (1,2 mol) natriummethylat og derpå dråbevis 170 g (1,2 mol) methyliodid.

Efter afslutningen af tilsætningen opvarmes blandingen til 100°C i 3 timer. Reaktionsmediet får lov at køle af, og det rå produkt udfældes ved tilsætning af vand. Bundfaldet optages i ether, vaskes og tør res. Etheren afdampes, og produktet renses ved kromatografi på en 26 144009 silicasøjle med benzen som elueringsmiddel, hvorved fås 150 g 2-(2f-methoxy-5'-methyl-phenyl)-indol. Smp. 119°C. Udbytte: 59%.

Eksempel 10 2-(2T-Methoxv-4>-methyl-phenvl)-indol.

Ved en temperatur på 25°C sættes 54 g (l mol) natriummethylat og 170 g (1,2 mol) methyliodid til en opløsning af 223 g (1 mol) 2-(2f-hydroxy-4’-methyl-phenyl)-indol, fremstillet som i eksempel 1, i 1200 ml N,N-dimethylformamid. Opløsningen omrøres så i 2 timer, og det rå produkt udfældes ved tilsætning af vand. Efter omkrystallisation af benzen fås 166 g 2-(2T-methoxy-4r-niethyl-phenyl)-indol. Smp. 125°C. Udbytte: 70%.

Eksempel H

2-(3 T-Methoxy-l^ethoxv-phenvD-indol.

Til en blanding af 50 ml N,N-dimethylformamid og 1,23 g (0,022 mol) kaliumhydroxid sættes 4,S g (0,02 mol) 2—(3,-methoxy-4,-hydroxy-phenyl)-indol, fremstillet som beskrevet i eksempel 4, og reaktionsmediet opvarmes til en temperatur på 50°C. Over et tidsrum på 10 minutter tilsættes 4,68 g (0,03 mol) ethyliodid, og det hele opvarmes til 60°C i to timer. Efter afkøling hældes reaktionsmediet i vand og ekstraheres med ether. Etherfasen vaskes med vand indtil neutralitet, tørres og koncentreres under reduceret tryk.

Efter omkrystallisation af toluen fås 3,06 g 2-(3’-methoxy-4T-ethoxy-phenyl)-indol. Smp. 177°C. Udbytte: 60%.

Eksempel 12 2-(3 r-Methoxv-4,-n-dodecyloxv-phenvl)-indol.

Over et tidsrum på 15 minutter sættes 23,9 g (0,1 mol) 2-(3,-methoxy-4T-hydroxy-phenyl)-indol, fremstillet som beskrevet i eksempel 8, til en blanding af 120 ml N,N-dimethylformamid og 6,75 g (0,125 mol) natriummethylat. Blandingen omrøres i 15 minutter, hvorefter 25,6 g (0,1 mol) 1-chlor-dodecan tilsættes over et tidsrum på 15 minutter. Reaktionsmediet opvarmes så til en temperatur på 130°C og omrøres ved denne temperatur i 3 timer. Efter afkøling hældes reaktionsmediet i vand, og det dannede bundfald filtreres fra og vaskes med vand indtil neutralitet.

27 144009

Efter to successive omkrystallisationer i ethanol fås 20 g 2-(3T-meth-oxy-4f-n-dodecyloxy-phenyl)-indol. Smp. 104°C. Udbytte: 50$.

På analog måde fremstilles følgende forbindelser:

Forbindelser Smeltepunkt

2-(3 ,-methoxy-4f-n-butyloxy-phenyl)-indol 140°C

(ethanol)

2-(3’-methoxy-4r-n-propyloxy-phenyl)-indol 138°C

(ethanol, derpå acetone)

2-(3,-methoxy-4’-isopropyloxy-phenyl)-indol 139°C

(ethanol, derpå acetone)

2-(3T,4’-diethoxy-phenyl)-indol 163°C

(benzen, derpå ethanol)

2-(3T-benzyloxy-4T-methoxy-phenyl)-indol 174°C

(ethanol)

2-(3 f-methyl-4T-n-dodecyloxy-phenyl)-indol 112°C

(hexan)

2—(3,-methyl-4,-benzyloxy-phenyl)-indol l84°C

(ethanol, derpå acetone)

2-(3,-methoxy-4T-benzyloxy-phenyl)-indol 157°C

(toluen)

2-(3 T,4»-methylendioxy-phenyl)-indol 191°C

(methanol)

2-(3T,4f-ethylendioxy-phenyl)-indol 190°C

(methanol)

Eksempel 13 2- (2 ^Methyl-it^-hydroxy-phenyl) -indol.

En opløsning af 1800 ml benzen indeholdende 237 g (1 mol) 2-(2f-methyl-4T-methoxy-phenyl)-indol, fremstillet som i eksempel 2*og 300 g (2,25 mol) aluminiumchlorid tilbagesvales i 2 timer. Reaktionsmediet afkøles og ekstraheres med ether. Etherfasen vaskes indtil neutralitet og tørres over vandfrit natriumsulfat.

Etheren afdampes,og efter omkrystallisation af benzen fås 167 g 2-(2f-methyl-4r-hydroxy-phenyl)-indol. Smp. 106°C. Udbytte: 75$.

På analog måde fremstilles følgende forbindelser:

Forbindelse Smeltepunkt

2-(3T-methy1-4’-hydroxy-phenyl)-indol 222°C

(omkrystallisation af ethanol-vand 95/5)