DK143446B - Fremgangmaade til fremstilling af alfa-anilinocarboxylsyrer og/ eller derivater deraf - Google Patents

Description

i ]

(19) DANMARK yp.aJ

(12) FREMLÆGGELSESSKRIFT ου 143446 B;

Dl REKTORATET FOR PATENT-OG VAREMÆRKEVÆSENET

(21) Ansøgning nr. 519^/71 (51) IntCi.3 C 07 C 101/18 (22) Indleveringsdag 26. Okt. 1971 0 07 C 99/00 (24) Løbedag 2β. okt. 1971 (41) Aim. tilgængelig 29· apr. 1972 (44) Fremlagt 24. aug. 1981 (86) International ansøgning nr. “ (86) International indleveringsdag -(85) Videreførelsesdag ” (62) Stamansøgning nr. “

(30) Prioritet 28. okt. 1 97Ο, 7015842, NL

(71) Ansøger SHELL INTERNATIONALE RESEARCH MAATSCHAFPIJ N.V., Haag, NL.

(72) Opfinder Dirk Everard Poel, NL: Hendrik Cornells Keldertnan, NL.

(74) Fuldmægtig Plougmann & Vlngtoft Patentbureau.

(54) Fremgangsmåde til fremstilling af , alfa-anlllnocarboxylsyrer og/el= ler derivater deraf.

Den foreliggende opfindelse angår en fremgangsmåde til fremstilling af oc-anilinocarboxylsyrer og/eller derivater deraf ved hvilken tø fremgangsmåde anilin eller en kernesubstitueret anilin omsættes Φ med en a-halogencarboxylsyre eller et derivat deraf.

-rf· rt (V) Eksempler på sådanne omdannelser kendes allerede. Normalt lader man ^ a-halogenearboxylsyren eller f.eks. en ester deraf reagere med et overskud af den pågældende anilin til binding af det ved omsætningen j£j dannede hydrogenhalogenid.

2 U3A46

Denne fremgangsmåde har imidlertid den ulempe, at reaktionen sæd= vanligvis forløber meget langsomt, og at der opnås utilfredsstil= lende udbytter. Der er derfor allerede gjort forsøg på at forbedre fremgangsmåden. Ifølge hollandsk patentansøgning nr. 6.717.715, eksempel II, erstattes den overskydende mængde af den pågældende anilin således med natriumbicarbonat. Også i dette tilfælde er imid= lertid den tid, der kræves til den beskrevne reaktion, nemlig omsæt= ningen af 3,4-dichloranilin med a-chlorpropionsyre, meget lang, og udbyttet lader meget tilbage at ønske. Dette er især tilfældet ved den direkte fremstilling af forbindelser, som let kan hydrolyseres, især estere af a-anilinocarboxylsyrer. Også andre baser, f.eks. cal= ciumoxid og magnesiumoxid, giver anledning til partiel forsæbning.

Det er naturligvis i disse tilfælde muligt at anvende en totrins= fremgangsmåde, idet man først fremstiller carboxylsyren og derefter fremstiller den ønskede tilsvarende ester ud fra carboxylsyren. Det kan endelig nævnes, at ansøgerne har opnået lave udbytter ved anven= delse af som base, idet indgår i en sidereaktion med a-halo= genatomet under dannelse af a-aminocarboxylsyren eller et derivat deraf.

Det har nu vist sig, at de ovennævnte ulemper undgås, og at de ønske= de forbindelser fås i højt udbytte ved en glat og generelt anvende= lig reaktion, når der som base anvendes en tertiær amin.

Opfindelsen angår således en fremgangsmåde til fremstilling af a-ani= linocarboxylsyrer og/eller derivater deraf med den almene formel I

R1 A_i

<v ,)- KH-CH-T I

l4 K3 K4 12 3 hvor hvert af symbolerne R , R og R betegner et hydrogen- eller halogenatom eller en alkyl-, halogenalkyl- eller alkoxygruppe, R4 betegner et hydrogenatom eller en alkylgruppe, Y betegner en carboxylgruppe eller et tilsvarende salt eller en tilsvarende estergruppe eller en tilsvarende carboxamidgruppe, som på nitrogenatomet kan være substitueret med én eller to carbonhydridgrupper, eller hvis nitrogenatom indgår i et cyclisk system, og X betegner et 3 143446

hydrogenatom eller en acylgruppe, ved hvilken fremgangsmåde en forbindelse med den almene formel II

R1 EX>-ffi2 12 3

hvor R , R og R har de ovenfor anførte betydning, omsættes med en forbindelse med den almene formel III

Hal-CH-Y

III

R4 4 hvor Hal betegner et halogenatom, og R og Y har de ovenfor anførte betydninger, hvilken fremgangsmåde er ejendommelig ved, at reaktionskomponenterne med den almene formel henholdsvis II og III opvarmes i nærværelse af en tertiær amin til dannelse af en forbindelse med formlen I, hvor X betegner et hydrogenatom, hvorhos det vundne rå produkt med den almene formel I eventuelt underkastes en acyleringsreaktion efter fjernelse af hydrohalogenidet af den tertiære amin til dannelse af en forbindelse med formlen I, hvor X betegner en acylgruppe.

12 3 I de ovenfor viste formler I og II kan symbolerne R , R og R have ens eller forskellig betydning. Der opnås særdeles gode resultater, når mindst ét af disse symboler betegner et halogen- eller hydrogen= 1 2 3 atom. Fortrinsvis er R hydrogen, R halogen og R hydrogen, halogen, alkyl, halogenalkyl eller alkoxy. Halogenatomerne er f.eks. chlor, brom eller fluor; i reglen foretrækkes chlor og fluor. Med hensyn til alkyl- eller alkoxygrupperne foretrækkes almindeligvis sådanne grupper, som ikke indeholder mere end 10 carbonatomer, og især så= danne, som ikke indeholder mere end 6 carbonatomer, medens halogen= alkylgruppen fortrinsvis indeholder højst 6 carbonatomer, og som ha= logen ét eller flere chlor- og/eller fluoratomer. Alkyl-, halogen= alkyl- og alkoxygrupperne kan have forgrenet eller ligekædet struktur. Eksempler på særlig velegnede radikaler er H, Cl, F, methyl, ethyl, propyl, n-butyl, octyl, methoxy og trifluormethyl. Blandt alkyl= grupperne foretrækkes især methylgruppen.

143446 4

Eksempler på aniliner med den almene formel II, som er særlig vel= egnede til anvendelse som udgangsforbindelser, er de forskellige isomere monochlor- og dichioraniliner, f.eks. 2-, 3- og 4-chlor= anilin og 3,4- og 2,5-dichloranilin; fluor- og fluorchloraniliner, især 4-fluoranilin og 3-chlor-4-fluoranilin; samt methylchlor-, (trifluormethyl)-chlor- og methoxychloraniliner, f.eks. 2-methyl= -4-ehlor-, 4-methyl-3-chlor-, 3-trifluormethyl-4-chlor- og 2-me= thoxy-4-chloranilin (R^ = H; R^ = Cl eller E; R^ = H, Cl, CH^, CE^ eller OCH^). Eksempler på andre aniliner, der også kan anvendes, er bl.a. de isomere monomethyl- og dimethylaniliner samt det usub= sti tuerede anilin (R·^ = H; R^ = H eller CH^; R^ = H eller CH^). Især foretrækkes 4-chlor- og 4-fluoranilin, 2-methyl-4-chloranilin, 3-chlor-4-fluoranilin og, specielt, 3,4-dichloranilin.

Yed fremgangsmåden ifølge opfindelsen bringes anilinen med den almene formel II til omsætning med en a-halogencarboxylsyre eller med et deraf afledt salt, en deraf afledt ester eller et deraf afledt carboxamid med den almene formel III, hvor Hal betegner et halogen= atom, f.eks. fluor, chlor eller brom. Særlig gode resultater opnås, når Hal er Cl eller Br, blandt hvilke chlor foretrækkes. Med hensyn til de andre symboler, R^ og T, i den almene formel III (og i den almene formel i) er R^ et hydrogenatom eller en alkylgruppe - med lige eller forgrenet kæde - som fortrinsvis indeholder højst 5 car= bonatomer. I reglen foretrækkes de relevante forbindelser, i hvilke R^ er hydrogen eller methyl, og sidstnævnte (R^ = methyl) har vist sig særlig fordelagtige.

Som udgangsforbindelse med den almene formel III anvendes den rele= vante a-halogencarboxylsyre eller et salt afledt deraf, f.eks. et metalsalt såsom natriumsaltet eller et ammoniumsalt; en ester af en carboxylsyre, hvor T fortrinsvis betegner en alkoxycarbonylgruppe med forgrenet eller lige kæde med 1-10 carbonatomer i alkoxydelen; eller et carboxamid, hvor nitrogenatomet, om ønsket, bærer én eller to carbonhydridgrupper som substituenter, fortrinsvis en eller to alkylgrupper, som kan være ens eller forskellige, som kan have for= grenet eller lige kæde, og som indeholder højst 6 carbonatomer, el= ler et carboxamid, hvor nitrogenatomet indgår i et cyclisk system.

Som udgangsforbindelser foretrækkes esterne og carboxamiderne almin= deligvis frem for de tilsvarende frie syrer og deres salte, og især foretrækkes esterne. Det er særlig hensigtsmæssigt at gå ud fra en ester med den almene formel III, hvor Y er en alkoxycarbonylgruppe 5 143AA 6 med højst 4 carbonatomer i alkoxydelen, f.eks. methoxy-, ethoxy-, isopropoxy- eller n-butoxycarbonyl; ethoxycarbonylgruppen foretræk= kes, Mr der anvendes carboxamiderne, er det særlig hensigtsmæssigt at gå ud fra det relevante H-methyl- eller N,!T~dimethylderivat (Y = COMCHj eller C0N(CH^)2).

Eksempler på egnede a-halogencarboxylsyrer og derivater deraf er cc-chlor- og a-brompropionsyre, de tilsvarende chlor- og bromeddike= syrer og deres salte, estere og amider, især ethylesterne og N-me= thyl- og Η,Ν-dimethylamiderne. Især foretrækkes ethylesteren af a= -chlorpropionsyre.

Udgangsforbindelserne II og III kan anvendes i omtrentlig støk.ia= metriske mængder, men det foretrækkes i reglen at anvende et over= skud af forbindelsen med den almene formel III. Hensigtsmæssige molforhold mellem carboxylsyren eller derivatet deraf og anilinen ligger sædvanligvis mellem 1,2:1 og 3:1, fortrinsvis mellem 1,3:1 og 2,5:1 og især mellem 1,8:1 og 2,1:1. Højere molforhold, f.eks.

4:1 eller derover, er også mulige, men kan i nogle tilfælde føre til uønskede sidereaktioner og vil oven i købet kræve længere reak= tionstider. Den anvendte overskydende mængde, f.eks. af en ester, kan ofte med fordel tjene som opløsningsmiddel. Om ønsket kan man også anvende andre opløsningsmidler med dertil egnet kogepunkt, fortrinsvis polære og aprote opløsningsmidler og fortyndingsmidler, f.eks. dimethylformamid eller dimethyl- eller dlethylesteren af diethylenglycol. De nævnte opløsningsmidler og fortyndingsmidler og/eller den reaktionsdeltager, som anvendes i overskud, f.eks. en ester med formlen III, kan fjernes fra reaktionsblandingen på den sædvanlige måde, f.eks. ved destillation, og anvendes igen.

Ifølge opfindelsen skal omsætningen mellem forbindelserne II og III til dannelse af a-anilinocarboxylsyren og/eller derivatet deraf (I) udføres i nærværelse af en tertiær amin. Det hydrohalogenid, der frigøres under denne kondensation, HHal, bindes således til den ter= tiære amin under dannelse af det tilsvarende hydrogenhalogenid. Ege nede tertiære aminer er f.eks. aliphatiske, aromatiske og heterocyc= liske tertiære aminer, hvor substituenterne på nitrogenatomet kan være ens eller forskellige, samt acycliske og/eller cycliske tertiære aminer. Egnede substituenter, på nitrogenatomet er f.eks. alkyl, cyc~ lo alkyl, alkenyl, cycloalkenyl, aryl., aralkyl, alkaryl og alkylen.

6 143446

Desuden fean nitrogenatomet også indgå i et heteroaromatisk system, og der kan, om ønsket, også være inerte substituenter og/eller he= teroatomer til stede. Eksempler på substituenter på nitrogenatomet er ethyl, isopropyl, n-butyl, cyclohexyl, allyl, phenyl, benzyl, tolyl, pentamethylen og oxyethylen. Som egnede tertiære aminer kan således bl.a. nævnes de relevante trialkyl- og triallylaminer, ϋΓ,ΪΤ-dialkylaniliner, N-alkylpiperidiner og -morpholiner samt hetero= aromatiske aminer, såsom pyridin, picolinerne og quinolin.

Oparbejdningen af reaktionsblandingen bliver let, når der anvendes aliphatiske aminer, i hvilke hver af substituenterne på nitrogenato= met indeholder højst 6 carbonatomer, da hydrohalogenidsalte af ali= phatiske aminer med højst 6 carbonatomer i hver substituent let kan fjernes fra reaktionsblandingen og er lette at skaffe sig af med uden at forurene miljøet.Blandt aliphatiske aminer har tert.al= kyl- og -allylaminer med højst 4 carbonatomer pr. substituent vist sig at give særlig gode resultater. Det er fordelagtigt at anvende en amin, i hvilken substituenterne på nitrogenatomet er ens. For= trinlige resultater er opnået med f.eks. triethylamin og især tri= -n-butylamin og triallylamin. Især foretrækkes tri-n-butylamin.

Det har vist sig, at den hastighed, med hvilken reaktionen forløber, almindeligvis er jo højere, jo mere basisk karakter, aminen har, og vice versa. Når der anvendes aminer med mindre basisk karakter, kan reaktionshastigheden, om ønsket, forøges ved, at temperaturen hæves.

Det anbefales derfor at vælge aminen og reaktionstemperaturen på en sådan måde, at omdannelsen forløber med rimelig hastighed. Alminde= ligvis er reaktionstemperaturen mindst 100°C og højst 175°C. Det er imidlertid ikke udelukket at anvende lavere temperaturer, f.eks. ved anvendelse af særlig reaktive reaktionsdeltagere, eller højere tem= peraturer. Det foretrækkes at arbejde ved temperaturer fra 120 til 160°C, især ved temperaturer fra 130 til 150°C. Reaktionen forløber i reglen let ved atmosfæretryk. I særlige tilfælde, f.eks. når der anvendes en lavtkogende amin såsom triethylamin, foretrækkes det at anvende overatmosfæriske tryk. Det er imidlertid også muligt at an= vende lavere tryk.

Det foretrækkes, at der ikke anvendes mere end den støkiometrisk nød= vendige mængde af den tertiære amin. En mængde, som er omtrentlig lig med eller lidt mindre end (f.eks. 5 molprocent mindre end) mængden af anilinen med den almene formel II, har almindeligvis vist sig at være 7 143446 tilstrækkelig. Ved anvendelsen af større mængder opnås i reglen ingen fordele. Hvis der imidlertid som reaktionsdeltager III anven= des den frie carboxylsyre (Y = COOH), anbefales det at anvende en tilsvarende større mængde af den tertiære amin.

Ifølge en foretrukken udførelsesform for fremgangsmåden ifølge opfindelsen sættes den tertiære amin, eller i det mindste en del af den, lidt efter lidt til reaktionsblandingen under reaktionen. Det har nemlig vist sig, at der på denne måde kan opnås en højere omdannelsesgrad af anilinen med den almene formel II. Det er således muligt at gå ud fra en reaktionsblanding, som indeholder 10 - 30$ af den beregnede mængde af den tertiære amin og at tilsætte resten senere, dvs. under reaktionen, enten kontinuerligt eller portionsvis.

Det har endvidere vist sig, at omsætningen forløber væsentlig hurti=' gere, hvis et salt af en tertiær amin er til stede allerede ved om= sætningens begyndelse; saltet virker da som katalysator. 3?ortrins= vis anvendes et hydrohalogenid, især et hydrohalogenid, som også dannes under reaktionen, f.eks. hydrochloridet af tri-n-butylamin, hvis der som udgangsmateriale anvendes en a-ehlorcarboxylsyre eller et derivat deraf og tri-n-butylamin som tertiær amin. En mængde på f.eks. 2-60 molprocent, beregnet på anilinen med den almene formel II, har i reglen vist sig at være særdeles hensigtsmæssig. Om ønsket kan der også anvendes større mængder, f.eks. op til 300 molprocent eller derover, beregnet på anilinen. Det forhold, at et salt af en tertiær amin er til stede allerede ved reaktionens begyndelse, hvil= ket også med fordel kan udnyttes i kombination med den ovennævnte gradvise tilsætning af aminen, fører især ved reaktionens begyndelse til en væsentlig højere omdannelse af anilinen. F.eks. er så meget som 80$ af anilinen blevet omdannet på halvdelen af den tid, som ville være nødvendig til opnåelse af samme omdannelse under i øvrigt de samme betingelser.

Til hindring af, at der sker oxidation af anilinen, kan det være hensigtsmæssigt at arbejde under udelukkelse af oxygen, f.eks. ved, at reaktionen udføres i en atmosfære af nitrogen eller en anden inert gas.

Fremgangsmåden ifølge opfindelsen kan f.eks. udføres chargevis, kon= tinuerligt eller halvkontinuerligt.

8 143446

Det vundne reaktionsprodukt kan oparbejdes på sædvanlig måde. Almin= deligvis fjerner man først hydrohalogenidet af den tertiære amin ved vaskning med vand, og derefter fjernes komponent III, som normalt anvendes i overskud, idet fjernelsen f.eks. foretages ved destillat tion. Eventuelle tilstedeværende mængder af uomdannet anilin (II) kan, efter fortynding med f.eks. toluen, udfældes i form af hydro= chloridet (ved indføring af den nødvendige mængde hydrogenchlorid), som derefter kan fjernes ved filtrering. Den på denne måde vundne opløsning af den ønskede forbindelse med den almene formel I kan, om ønsket, anvendes som sådan til yderligere omdannelser eller til direkte benyttelse; produktet kan også let skilles fra opløsningen, f.eks. ved, at opløsningsmidlet fjernes ved destillation.

De α-anilinocarboxylsyrer og/eller derivater deraf, som kan fremstilles ved fremgangsmåden ifølge opfindelsen, er bl.a. vigtige mellemprodukter til fremstilling af farmaceutiske produkter og især til fremstilling af kemikalier til bekæmpelse af uønsket plantevækst, eller forbindelserne selv kan have værdifulde herbicide egenskaber.

Således er f.eks. α-anilinocarboxamider med den almene formel I, hvor Γ er en carboxamidgruppe med eller uden en substituent, sær= deles velegnede som aktive bestanddele i herbicider (jfr. hollandsk patentansøgning nr. 6.707.890).

Yed acylering af α-anilinocarboxylsyrerne og/eller derivaterne deraf med den almene formel I, fremstillet ved fremgangsmåden ifølge op= findelsen, fås de tilsvarende E-acylderivater med acylsubstituenten på· anilinonitrogenatomet. Disse derivater har fremragende herbicid virkning, således som det er beskrevet i hollandsk patentansøgning nr, 6.717.715. På grund af deres selektive herbicide egenskaber har de vist sig særlig velegnede til bekæmpelse af flyvehavre. lil anvendelse blandes en sådan forbindelse sædvanligvis med en bærer og/eller et overfladeaktivt middel. Der opnås fortrinlige resulta= ter, når den aktive bestanddel f.eks. er ethylesteren af a-(N~ben= zoyl-3,4-dichloranilino)-propionsyre, som fås på attraktiv måde ved omsætning af 3,4-dichloranilin med ethylesteren af a-chlorpro= pionsyre i nærværelse af tri-IT-butylamin ved fremgangsmåden ifølge den foreliggende opfindelse og efterfølgende benzoylering med ben= zoylchlorid.

9 14344$

Fremgangsmåden ifølge opfindelsen belyses nærmere ved følgende ek= sempler:

Eksempel 1.

Fremstilling af ethyl-α-(3,4-dichloranilino)-propionat under anven= delse af tri-n-bntylamin).

I en 250 ml*s trehalset rundbundet kolbe, som er udstyret med meka= nisk omrører, gastilledningsrør, termometer og tilbagesvalimgskøieh, opvarmes under nitrogenatmosfære en blanding af 54,6 g (0,4 mol) ethyl-a-chlorpropionat, 32,4 g (0,2 mol) 3,4-diehloranilin og 35,3 g (0,19 mol) tri-n-butylamin ved 145°C i 12,75 timer.

Blandingen afkøles derpå, og efter fortynding med 100 ml toluen vaskes den tre gange med hver gang 50 ml vand til fjernelse af det dannede tri-n-butylamin-liydrochlorid, Til slut tørres blandingen over natri=* umsulfat, og toluenet fjernes ved destillation.

En analyse af det på denne måde vundne reaktionsprodukt ved gas-væskes -chromatografi viser, at 97,7 molprocent af 3,4-dichloranilinet er omdannet til det ønskede ethyl-a-(3,4~dichloranilino)~propionat m©d en selektivitet på 86,7 molprocent. Udbyttet er derfor 84,7$, be= regnet på anilinen.

Eksempel 2-6.

Nedenstående tabel 1 angiver resultaterne af en række forsøg, som i visse henseender afviger fra den i eksempel 1 beskrevne fremgangs^ måde. Yderligere detaljer fremgår af tabellen.

10 143446

Tabel A

A = ethyl-oc-chlorpropionat B = 3,4-dichloranilin C = tri-n-butylamin

Eksempel Molforhold Reaktions= Tempe= 0mdannel= Selekti= Udbytte, nr. A B C tid, timer ratur, se (B), vitet beregnet °C molprocent (B), mol= på B, procent molpro= cent 2 1,2 1 1 6 155 89,9 78,6 70,6 5 1,38 11 6 155 93,7 87,9 82,4 4 2 1 1 8 145 92,9 90,1 83,7 5 2 1 la) 8. 145 96,0 89,7 86,1 6 2 1 lb) 6 145 94,4 90,0 85,0 a) 1/4 deraf tilsat ved begyndelsen og 3/4 kontinuerligt i løbet af 7 timer.

b) 1/4 deraf tilsat i begyndelsen og 3/4 kontinuerligt i løbet af 4 timer; forsøget udførtes endvidere i nærværelse af 5 molprocent tilsat hydroehlorid af C (beregnet på B).

Således viser f.eks. en sammenligning mellem eksempel 2 og eksempel 3, at et højere molforhold A:B forhøjer udbyttet. Endvidere medfører gradvis tilsætning af en del af aminen C under reaktionen en forøgelse af omdannelsen og udbyttet, således som det vil ses ved en sammen= ligning mellem eksempel 5 og eksempel 4. Eksempel 6, hvor hydro= chloridet af aminen C sættes til udgangsblandingen, viser endvidere, at der herved i løbet af kun 6 timer opnås omtrentlig samme resultat som i eksempel 5.

Eksempel 7·

Fremstilling af ethyl-cc- (3,4-dichloraniliro)-propionat (under an= vendelse af tri-n-butylamin).

11 143446 I en 100 ml*s trehalset, rundmundet kolbe, som er udstyret med mag= netomrører, gastilledningsrør, termometer og tilbagesvalingskøler, opvarmes en blanding af 13,66 g (100 millimol) ethyl-a-chlorpropio= nat, 8,10 g (50 millimol) 3,4-dichloranilin, 5,55 g (25 millimol) tri-n-butylamin-hydrochlorid og 8,80 g (47,5 millimol) tri-n-butyl= amin i 4 timer ved 135°C under nitrogenatmosfære. Blandingen afkøles derefter, og efter fortynding med 25 ml toluen vaskes den med 25 ml vand til fjernelse af det dannede tri-n-butylamin-hydrochlorid.

Til slut tørres blandingen over natriumsulfat.

En analyse af det på denne måde vundne reaktionsprodukt ved gas= -væske-chromatografering viser, at 85,3% af 3,4-dichloranilinet er blevet omdannet til det ønskede ethyl-oc-(3,4-dichloranilino)-pro= pionat med en selektivitet på 94,4 molproeent. Udbyttet er derfor 80,3%, beregnet på anilinen.

Eksempel 8.

Fremstilling af ethyl-cc-(3,4~dichloranilino)-propionat (under an= vendelse af triallylamin).

Analogt med det i eksempel 1 beskrevne opvarmes en blanding af 54,6 g (0,4 mol) ethyl-oc-chlorpropionat, 32,4 g (0,2 mol) 3,4-di= chloranilin og 25,4 g (0,185 mol) triallylamin ved 145°C i 12 timer under nitrogenatmosfære. Ved oparbejdningen anvendes 150 ml toluen.

I henhold til gas-væske-chromatografering er 68,9 molprocent af 3,4-dichloranilinet blevet omdannet med en selektivitet på 94,2%, svarende til et udbytte af det ønskede ethyl-a-(3,4-dichlQranilino)<= -propionat på 93,2% (beregnet på anilinen). Fremstillingen af N-benzoylderivatet udføres ved et særskilt forsøg, hvor 39,3 g (0,28 mol) benzoylchlorid sættes til opløsningen af det rå reaktionspro= dukt - efter fjernelse af det dannede triallylaminhydrochlorid og 100 ml toluen - i løbet af 20 minutter ved en temperatur på 120°C, og blandingen holdes derefter i 4 timer ved 120°C. Ben overskydende mængde benzoylchlorid, ethyl-2-chlorpropionat og N-toluen fjernes ved destillation under reduceret tryk, N-Benzoylderivatet fås på denne måde med en selektivitet på 95,3 molprocent ved en omdannelse på 96,0 molprocent.

Claims (3)

1. Fremgangsmåde til fremstilling af α-anilinocarboxylsyrer og/eller derivater deraf med den almene formel I t X f\_\' )-N-CH-Y I r2 R4 R3 12 3 hvor hvert af symbolerne R , R og R betegner et hydrogen- eller halogenatom eller en alkyl-, halogenalkyl- eller alkoxygruppe, R4 betegner et hydrogenatom eller en alkylgruppe, Y betegner en carboxylgruppe eller et tilsvarende salt eller en tilsvarende estergruppe eller en tilsvarende carboxamidgruppe, som på nitrogenatomet kan være substitueret med én eller to carbonhydridgrupper, eller hvis nitrogenatom indgår i et cyclisk system, og X betegner et hydrogenatom eller en acylgruppe, ved hvilken fremgangsmåde en forbindelse med den almene formel II 13 U3U6 R1 ™2 u R3 12 1 hvor R , R og R har de ovenfor anførte betydninger, omsættes med en forbindelse med den almene formel III Hal-CH-Y III R1 hvor Hal betegner et halogenatom, og R1 og Y har de ovenfor anførte betydninger, kendetegnet ved, at reaktipnskomponenterne med den almene formel henholdsvis II og III opvarmes i nærværelse af en tertiær amin til dannelse af en forbindelse med formlen I, hvor X betegner et hydrogenatom, hvorhos det vundne rå produkt med den almene formel I eventuelt underkastes en acyleringsreaktion efter fjernelse af hydrohalogenidet af den tertiære amin til dannelse af en føjr-bindelse med formlen I, hvor X betegner en acylgruppe.

2. Fremgangsmåde ifølge krav 1, kendetegnet ved, at der som tertiær amin anvendes en aliphatisk amin, hvori hver af substituenteme på nitrogenatomet indeholder højst 6 carbonatomer.

3. Fremgangsmåde ifølge krav 2, kendetegnet ved, at der som tertiær amin anvendes tri-n--butylamin. Fremgangsmåde ifølge et hvilket som helst af kravene 1 - 3^ kendetegnet ved, at den tertiære amijn eller i det mindste en del deraf lidt efter lidt sættes til reaktionsblandingen under reaktionen.