DK143358B - Vaegbeklaedningsplade - Google Patents

Description

143350

Opfindelsen angår en vægbeklædningsplade af den i den indledende del af krav 1 angivne art.

Fra tysk offentliggørelsesskrift nr. 1 659 919 kendes vægbeklædningsplader af keramisk materiale, og som på deres bagside har fremspring, hvis endeflader er forsynet med rifling til dannelse af en god forbindelse med mørtel, der påføres disse flader, inden pladerne presses op mod en væg. Imidlertid er de riflede flader af en ringe størrelse i forhold til arealet af vægbeklædningspladen, hvorfor holdekraften af sådanne plader til væggen ikke bliver særlig stor.

Opfindelsen har til formål at angive en let fremstillelig vægbeklædningsplade af den omhandlede art, der ved anvendelse af mørtel sikkert kan opsættes på et præfabrikeret vægelement, og en sådan vægbeklædningsplade er ejendommelig ved det, der er angivet i den kendetegnende del af krav 1.

Når benene på en således udformet vægbeklædningsplade under dennes fastgørelse på et vægelement presses ned i et lag mørtel på vægelementet, bliver pladen på grund af benenes særlige udformning fastgjort meget effektivt ved kilevirkning af den mørtel, der ved benenes nedpresning trænger op ved siderne af benene og dels danner fugefyldning mellem pladerne, dels udfylder rummet mellem benene. Da fugeudfyldningen ved fastsætningen trænger op ved siden af pladen fra dennes underside, kommer pladens overside eller forreste side ikke i kontakt med mørtelen, hvorfor den nævnte side efter faststøbningen er helt fri for mørtel. Vægelementet behøver derfor ikke at underkastes nogen som helst behandling, efter at vægbeklædningspladerne for fiksering er trykket ned i mørtelen.

143350 2

For at undgå risiko for at luft skal hindre, at mørtelen helt udfylder rummet mellem pladens hen, er ifølge krav 2 kroppladens inderside udformet med en krumning, hvis højeste punkt ligger tilnærmelsesvis midt mellem benene. Dette bevirker, at ved pladens nedpresning i mørtelen vil den sidste luft under pladen kunne undvige ved krumningens højeste punkt.

Opfindelsen forklares nærmere i det følgende under henvisning til tegningen, hvor fig. 1 viser en vægbeklædningsplade ifølge opfindelsen i tværsnit, fig. 2 viser ligeledes i tværsnit en del af et under fremstillingen foreliggende vægelement med plader ifølge opfindelsen, og fig. 3 viser i mindre målestok og set fra oven et hjørneparti af det under fremstillingen eksisterende vægelement.

Med 1 betegnes en fortrinsvis af tegl bestående, rektangulær vægbeklædningsplade, der er indrettet til sammen med andre lignende plader at blive faststøbt i rækker med fugeafstand på præfabrikerede vægelementer 2 af et passende materiale. Vægelementet 2 kan således bestå af beton, letbeton eller træ. Det kan også udgøres af en laminat-konstruktion, som i færdig opbygning omfatter både en indervæg og en ydervæg, der giver indtryk af at udgøre en muret teglstensvæg. En lignende konstruktion kan med fordel indeholde et eller flere lag af leca.

Pladerne 1 er indrettet til at presses ned i et lag 3 af mørtel på vægelementets 2 yderside. Ved pladernes 1 fastsættelse skal mørtelen være plastisk, hvilket forudsætter, at vægelementet 2 under fastsættelsen er i det mindste i hovedsagen horisontalt orienteret.

3 143350

Pladens 1 modstående, parallelle langsider 4 og 5 hælder udad, regnet fra pladens 1 forside. Herved bliver pladen 1 ved at presses ned 1 laget 3 af mørtelen gennem kilevirkningen fikseret af det mørtel, der ved pladens 1 nedpresning trænger op ved siderne af pladen 1 og danner fugeudfyldning 7 mellem pladerne.

Som det fremgår af tegningen, har vægbeklædningen 1 et i det væsentlige U-formet tværsnit, hvorved pladens forside 6 begrænser kroppladens 8 yderside, og de to udad fra forsiden 6 hældende sider 4 og 5 begrænser benenes 9 og 10 ydersider. Ved denne U-form vil pladen 1 ved sin nedpresning i laget 3 kun fortrænge en ringe mængde mørtel. Pladen 1 kan herved også give en væsentlig jævnere godstykkelse, der i hovedsagen er lig med den halve afstand mellem forsiden 6 og benenes 9 og 10 frie ender 11 og 12.

Dette er af største betydning ved faststøbningen, når pladerne udgøres af tegl, der før faststøbningen skal vædes.

Benenes 9 og 10 inderside 13 og 14 begrænses af i retning mod de frie benender 11 og 12 mod hinanden hældende sider, således at pladen 1 gennem en kilevirkning også fikseres i den mørtel, der ved pladernes 1 nedpresning udfylder rummet mellem benene 9 og 10.

Risikoen for, at luft skal hindre mørtelen i helt at udfylde rummet mellem benene 9 og 10 er elimineret ved, at kroppladens 8 inderside 15 er udformet med en krumning med det højeste punkt beliggende i hovedsagen midt mellem benene 9 og 10. Ved pladens 1 nedpresning i det plastiske mørtellag afgives således den sidste luft under pladen 1 ved indersidens 15 højeste punkt.

For pladens 1 fiksering på vægelementet 2 er det også af betydning, at benenes 9 og 10 frie ender 11 og 12 udgøres af brudoverflader, hvorved disse ender bør være i det 143358 4 mindste i hovedsagen planparallelle med pladens 1 forside 6. Dette opnås på enkleste måde ved, at pladen 1 fremstilles ved ekstrudering sammen med en spejlvendt plade, således som det er vist i fig. 1 med stiplede linier. De to plader slås siden fra hinanden ved brudanvisninger, især ved benenderne 11 og 12, hvorved brudoverfladerne dannes.

Det vægelement 2, der ifølge fig. 3 er forsynet med beklædningsplader 1, udgøres af et lamineret element, der er fremstillet i en ramme 16, der på alle sider omgiver elementet. På elementet 2 lægges det lag 3 af mørtel, med hvilket pladerne 1 fikseres sammen med elementet. Lagets 3 tykkelse bestemmes af rammens 16 højde over elementet 2, når laget 3 på enkleste måde udjævnes med en med rammens 16 overside samvirkende lineal eller et lignende skrabe-organ. Pladerne 1 trykker siden hen mørtelen ned, som befinder sig i plastisk tilstand, hvorved pladerne 1 gives en sådan afstand fra hinanden, at de giver indtrykket af en muret teglstensvæg. Ved nedtrykningen samvirker pladerne 1 med kanten af en lineal 17, der er forsynet med mod fugerne svarende markeringer 18. Når en række er klar, flyttes linealen 17 en rækkeafstand, som er lig med pladens 1 bredde plus bredden af en langsgående fuge 7, hvorefter linealen 17 fikseres i den nye stilling. Linealen 17 er for den nævnte fiksering forsynet med tappe eller lignende, der samvirker med huller 19 eller lignende ved rammens 16 to sider, hvilke huller 19 befinder sig på en til rækkeafstanden svarende afstand fra hinanden.

Ifølge et udføreiseseksempel er den af tegl bestående plade 250 mm lang, 65 mm bred og 25 mm høj. Benenes 9 og 10 bredde og kroppladens 8 tykkelse svarer ca. til pladens halve højde, og andrager således 10-15 mm. Langsidernes 4 og 5 hældningsvinkel er kun nogle grader, f.eks. 3-5 grader. Også indersidernes 13 og 14 hældningsvinkel er af samme størrel- 143358 5 sesorden. Pilhøjden for den krumme inderside er 2-3 mm.

Siderne 4, 5, 13 og 14 behøver ikke nødvendigvis at være plane, men de kan f.eks. være udført en smule krummet. Ydersiderne på disse sider bør være ujævne, da dette bidrager til et godt greb for mørtelen.

Laget 3 af mørtel skal have en sådan tykkelse, at benenderne 11 og 12 ved pladernes 1 nedtrykning ikke når ned til det underliggende vægelement 2. I pladernes 1 nedtrykkede stilling bør mørtellaget have en højde på 2-3 mm mellem vægelementet 2 og benenderne 11 og 12. Ved faststøbning af pladen 1 af den ovenfor angivne størrelse skal laget 3 i udgangsstillingen derfor have en tykkelse på ca.

18 mm.