DK142686B - Kobling til fremvisning af tegn i valgfrit opret eller skraa stilling - Google Patents

Description

(11) FREMLÆGGELSESSKRIFT 1^2686 DANMARK (51) Int el.3 G 06 K 15/20 §(21) Ansøgning nr. Ji^Oh/'JZ (22) Indleveret den j5. Jul . 197g (24) Løbedag 5. Jul. 1972 (44) Ansøgningen fremlagt og

fremlaeggelsesskriftet offentliggjort den 15· dSC. I98O

DIREKTORATET FOR

PATENT-OG VAREMÆRKEVÆSENET (30) Prioritet begæret fra den

5. Jul. 197U 2155^00, DE

(71) SIEMENS AKTIENGESELLSCHAFT, Berlin und Muenchen, 8 Muenchen 2, Wlt« ^elabacherplatz 2, DE.

^ Opfinder: Heinrich Baumgartner, 8 Muenchen 55* Heiglhofstrasee 7* DE. “ (74) Fuldmægtig under sagens behandling:

Internationalt Patent-Bureau.

(5a) Kobling til fremviBning af tegn 1 valgfrit opret eller skrå stilling.

Opfindelsen angår en kobling til fremvisning af tegn i valgfrit opret eller skrå stilling på billedskærmen i et katodestrålerør under anvendelse af en indlæse-enhed og en dekoder, som afgiver digitale henføringspunktkoordinater x og y, digitale tegnpunktkoordinater dx og dy og katodestråleintensitetsdata. Herved tjener hen-føringspunktkoordinaterne x og y til bestemmelse af placeringen af et tegn på billedskærmen, og de digitale tegnpunktkoordinater dx og dy tjener til bestemmelse af beliggenheden af tegnpunkterne inden for den til et tegn bestemte billedskærmflade. Ved hjælp af midler til digital-analog omsætning dannes ud fra henføringspunktkoordi-naterne x og tegnpunktkoordinaterne dx X-afbøjningssignaler, hvortil der adderes et signal svarende til tegnpunktkoordinaterne dy, og ud fra henføringspunktkoordi-naterne y og tegnpunktkoordinaterne dy dannes Y-afbøjningssignaler.

Til fremhævelse af enkelte tegn eller tegngrupper kan tegnene som bekendt 2 142686 fremvises opretstående eller skråtstillet som en slags kursivskrift. Fra tidsskriftet »IBM TECHNICAL DISCLOSUBE BULLETIN» Vol. 6, nr. 4, fra september 1963, siderne 33 og 34 er det kendt, at der kan fås en kursivskrift, når der til X-afbøjningssignalet adderes et signal, som svarer til en del af tegnpunktkoordina-terne dy.

Opfindelsen går ud på at tilvejebringe en kobling til efter ønske at tilvejebringe en skråstilling af de fremviste tegn, hvilken kobling udmærker sig ved kun at kræve et lille teknisk udstyr.

Ifølge opfindelsen er en kobling af den indledningsvist nævnte art ejendommelig ved, at midlerne til digital-analog omsætning indeholder kombinationen af en i og for sig kendt digital-analog omsætter med en transistor, hvis emitter-kollek-torstrækning over en arbejdsmodstand og over paralleltliggende serieforbindelser af modstande og afbrydere, der styres i afhængighed af summen af henføringspunkt-koordinaterne x og tegnpunktkoordinaterne dx, er tilsluttet en fødespændingskildes klemmer, og af en anden digital-analog omsætter med en anden transistor, hvis emit-ter-kollektorstrækning over arbejdsmodstanden og over andre paralleltliggende serieforbindelser af modstande og afbrydere, der styres i afhængighed af tegnpurikt-koordinaterne dy, er tilsluttet fødespændingskildens klemmer, samt ved, at delen af tegnpunktkoordinaterne dy indstilles ved indstilling af arbejdspunktet for den anden transistor, og ved, at X-afbøjningssignalet aftages over arbejdsmodstanden.

Koblingen ifølge opfindelsen udmærker sig ved kun at kræve et lille teknisk udstyr, fordi nogle komponenter opfylder flere funktioner. Således anvendes arbejdsmodstanden både i forstærkeren med den første transistor og i forstærkeren med den anden transistor. Den anden transistor anvendes som bestanddel af den anden digital-analogomsætter og tjener både til indstilling af hældningen og til udkoblingen af skråstillingsandelen. Koblingen ifølge opfindelsen udmærker sig endvidere ved, at udgangssignalet optræder lavohmsk, fordi signalandelene, der skal summeres, adderes ved summering af strømme.

Opfindelsen forklares i det følgende nærmere i forbindelse med udførelsesformer under henvisning til den skematiske tegning, på hvilken tilsvarende komponenter og signaler er betegnet med samme henvisningsbetegnelse, og hvor fig. 1 viser to forskellige fremvisninger af ét og samme tegn »T», fig. 2 et diagram til illustration af billedskærmopdelingen, fig. 3 en kobling til valgfri forskellig fremvisning af samme tegn, fig. 4-7 flere tegnfremvisninger, som kan tilvejebringes ved anvendelse af den i fig. 3 viste kobling.

fig. 8 en udførelsesform for den i fig. 3 viste kobling, ved hvilken hen-føringspunktkoordinaterne x og y adderes digitalt til tegnpunktkoordinaterne henheldsvis dx og dy, medens skråskriftandelen adderes analogt, og fig. 9 en detalje af den i fig. 8 viste kobling.

I fig, 1 er vist tegnet T dels opretstående og punkteret, dels skråt og fuldt optegnet. Det opretstående tegn T indeholder punktet B med tegnpunktkoordi- 3 142686 naterne dx og dy. Dersom tegnpunktkoordinateme dx og dy af punktet B er givne fas abscissekoordinaten til punktet Bl af det skråtstillede tegn ved, at der til tegn-punktkoordinaten dx adderes skråskriftandelen dy/n, medens ordinaten til punktet

Bl ligesom ordinaten til punktet B er lig med tegnpunktkoordinaten dy. For at gå ) fra den første til den anden fremvisningsmåde, skal der således til alle tegnpunkt-koordinater dx tilføjes skråskriftandele, der er proportional med tegnpunktkoordi-naten dy til det pågældende punkt, divideret med et tal η. I det viste tilfælde er n = 4.

Fig. 2 viser beliggenheden af de enkelte tegn på billedskærmen af et katode-strålerør. Denne billedskærm er opdelt i flere felter, af hvilke hvert felt er bestemt for et tegn. For enkelthedens skyld er der kun indtegnet femten felter. Til hvert tegn hører et henføringspunkt. Et af disse henføringspunkter er betegnet med A. Punktet B er det punkt, hvor katodestrålen rammer. Punktet Q er katodestrålens hvilepunkt. Afbøjningen af katodestrålen fra punktet Q til punktet B kan angives med vektoren Q-B. Vektoren Q-B er sammensat af delvektorerne Q-A og A-B. Henføring3-punktkoordinaterne x og y angiver positionen for det pågældende henføringspunkt A og dermed også positionen af det pågældende tegn på billedskærmen i katodestråle-røret. Tegnpunktkoordinateme dx og dy angiver stillingen af katodestrålen inden for det felt, der er bestemt for tegnet. Ved skrivningen af et bestemt tegn skal for det første henføringspunktkoordinaterne x og y indføres for at fastlægge positionen af tegnet,og desuden skal tegnpunktkoordinateme dx og dy indføres for ved en bestemt position at skrive et bestemt tegn.

Den i fig. 3 viste kobling tjener til valgfri forskellig fremstilling af tegnene. Denne kobling består af en indføringsenhed 1, en tegndekoder 2, koblingstrin 3x, 3y, et katodestråleintensitetsstyretrin 4, et katodestrålerør 5, afbøjningssysterner 6x, 6y og en kobler 7. Ved anvendelse af indføringsenheden 1 indføres alle informationerne, der kræves til at angive positionen og arten af et tegn, som skal fremvises på katodestrålerørets billedskærm. De på tegningen angivne signaler er tildels ved tilføjelsen Hdigtt angivet som digitale signaler og tildels med tilføjelsen "a,! angivet som analogsignaler. Få udgangene af tegndekoderen 2 optræder digitale signaler (x)dig, (y)dig for henføringspunkt-koordinaterne og signalerne (dx)dig, (dy)dig for tegnpunktkoordinateme samt signalet h til styring af intensiteten af katodestrålen. Ved hjælp af koblingstrinnet 3x afledes der ved den fuldt optrukne stilling af kobleren 7 ud fra de digitale signaler (dx)dig og (x)dig og fra et signal, som svarer til skråstillingsandelen dy/n det analoge signal (x + dx + dy/n)a, der tilføres afbøjningssystemet 6x.

Den fuldt optrukne stilling af kobleren 7 svarer til en første fremvisningsmåde for et tegn, medens den punkterede stilling af kobleren 7 svarer til en anden fremvisningsmåde for tegnet. Ved hjælp af koblingstrinnet 3y afledes der fra signalerne (y) dig og (dy)dig det analoge signal (y + dy)a, der tilføres afbøjningssystemet 6y.

4 142686

Med trinnet 4 styres intensiteten af katodestrålen. Denne styring er ikke genstand for den foreliggende opfindelse, hvorfor en detaljeret beskrivelse af styringen skulle være overflødig.

Opfindelsen kan anvendes i alle tilfælde, hvor der afledes signaler svarende til henføringspunktkoordinaterne og til tegnpunktkoordinaterne. Fig. 4 til 7 viser nogle af disse tilfælde, som i kombination med opfindelsens ide muliggør valgfri skrå fremstilling af tegnene.

Ifølge fig. 4 skriver katodestrålen enkelte punkter B2, B3, B4, som alle er punkter af et tegn T, der skal skrives. Ifølge fig. 5 skriver katodestrålen stregerne SI, S2, hvoraf det specielle tegn T er sammensat. Ifølge fig. 6 skriver katodestrålen et raster, der dels er sammensat af stregerne SI og S2 dels af andre tyndt indtegnede streger. Ved passagen af de streger, der ikke benyttes for det tegn, der skal skrives, nedsættes intensiteten af katodestrålen, så at stregen ikke kan ses. Ifølge fig. 7 skriver katodestrålen et af flere punkter sammensat tegnraster . Her styres intensiteten af katodestrålen på en sådan måde, at et udvalg af punkterne fremstiller et specielt tegn.

Fig. 8 viser en udførelsesform for den i fig. 3 viste kobling. Denne kobling i fig. 8 består af digitale additions trin 9x og 9y, af digital-analogomsættere lix, lly og 12, af et delertrin 13, af et additionstrin 14 og af andre allerede nævnte dele. Med hjælp af digital-analogomsæt teren 12 omdannes signalet (dy)dig til signalet (dy)a.I delertrinnet 13 dannes skråskriftandelen dy/n og fra dette trins udgang afgives signalet (dy/n)a til additionstrinnet 14. Som X-afbøjningssignal for afbøjningssystemet 6x tilført signalet (x + dx + dy/n)a når kobleren 7 er i den fuldt optrukne stilling. Hvis kobleren 7 er i den punkteret viste stilling tilføres der som X-afbøjningssignal signalet (x + dx)a til afbøjningssystemet 6x.

Fig. 9 viser i detaljer de i fig. 8 viste trin lix, 12, 13 og 14. Trinnene 12, 13 og 14 består af transistoren 21, modstandene 22-28, afbryderne 29-33 og registeret 34. Registeret 34 består af flere bistabile koblertrin 35-39, som på i og for sig kendt måde kan indtage to stabile tilstande,af hvilke den ene tilstand betegnes som nul-tilstanden, og den anden som et-tiIs tanden. I nul-tilstanden afgives der fra de bistabile trin 35-39 over hver sin udgang et nulsignal, medens der i et-tilstanden afgives et et-signal over disse udgange. Som bistabile trin 35-39 kan der f.eks. anvendes i og for sig kendte flip-flopkredse, hvis styring ikke vil blive nærmere omtalt. Trinnene 35-39 er i rækkefølge tilskrevet stillingsværdierne 2°, 21, 22, 23 og 2^. I dette register 34 registreres tegnpunktkoordinaten, som hører til koordinataksen Y, og som bestemmer arten af tegnet. Transistoren 21, modstanden 22, modstandene 24-28 og afbryderne 29-33 er komponenter i en digital-analogomsætter, hvormed det i registeret 34 registrerede signal (dy)dig omsættes til et tilsvarende analogsignal (dy)a. For over- 142686 5 skuelighedens skyld er der kun vist fem trin 35-39.

Det er allerede nævnt, at der fra udgangene af trinnene 35-39 afgivee enten et nul-signal eller et-signal. Ved hjælp af disse signaler styres afbryderne 29-33 på bekendt måde, idet der som afbrydere kan anvendes elektroniske koblere, specielt koblertrans istorer. Det antages, at afbryderne 29-33 ved tilstedeværelse af et nul-signal indtager den fuldt optrukne stilling,medens de ved tilstedeværelsen af et et-signal antager den punkteret viste stilling. Ved tilstedeværelsen af et et-signal bliver de pågældende modstande 24-28 således forbundet til stel, hvorved der over emitteren i transistoren 21 og over modstanden 22 vil gå en bestemt strømandel, der adderes til de øvrige strøimandele.

Koblingstrinnet lix består af transistoren 41, modstandene 42-46, afbryderne 47-51 og af registeret 52 med de bistabile trin 53-57. Koblingstrinnet lix danner således en i og for sig kendt digital-analogomsætter, og i registeret 52 registreres det digitale signal (x + dx)dig. Ved hjælp af transistoren 41, modstandene 42-46, afbryderne 47-51 og modstanden 22 dannes det analoge signal (x + dx)a. Modstanden 22 tjener således som fælles arbejdsmodstand for transistorene 21 og 41. Arbejdspunktet for transistoren 41 fastlægges ved hjælp af en referencespænding, der tilføres over koblingspunktet 58. Arbejdspunktet for transistoren 21 fastlægges ved hjælp af potentiometeret 23 så at den gennem emitter-kollektorstrækningen i transistoren 21 gående strøæ kan indstilles. Denne strøm svarer til skråstillingsandelen. Tallet n, jvf. fig. 1, indstilles således ved hjælp af potentiometeret 23, som over en diode og kobleren 7 er forbundet til koblingspunktet 61. Driftspændingen er tilsluttet dels koblingspunktet 62 dels stel. Over koblingspunktet 63 afgives X-afbøjningssignalet på analog fora til katodestrålerørets system 6x. Den i fig. 8 viste digital-analogomsætter 12 består således af transistoren 21, af modstandene 22-28, af afbryderne 29-33 og af registeret 34. Delertrinnet 13 består i det væsentlige af transistoren 21, modstanden 22 og den styrbare modstand 23. Det i fig. 8 viste additions trin 14 dannes i det væsentlige af modstanden 22, der virker som fælles arbejdsmodstand for kredsløbene med transistorene 21 og 41. Til realisering af skråskriftsfremvisningen skal der således kun ekstra anvendes transistoren 21, kobleren 7, modstandene 23-28, afbryderne 29-33 og registeret 34.

Kontakterne på kobleren 7 er forbundet dels til dioden 59 dels til koblingspunktet 61, som får tilført en referencespænding. I mange tilfælde er det hensigtsmæssigt at henlægge deme kobler 7 i den ledning, hvorover signalet (dy)dig tilføres. På denne måde kan man ved hjælp af kobleren 7 tilføre eller spærre for signalet (dy)dig.