DK142559B - Alarmkredsloeb til overvaagning af et rum - Google Patents

Description

i 142559

Opfindelsen angår et alarmkredsløb til overvågning af et rum med hvilestrømsbaner, og som omfatter en transistor, hvis styreelektrode er forbundet med den første klemme af en første modstand og den første klemme af en første strømbane, hvorhos 5 den anden elektrode af transistoren er forbundet med den første klemme af en anden modstand, og den tredje elektrode af transistoren er forbundet med den første klemme af et elektrisk led, hvorhos den anden klemme af den første modstand og den anden klemme af det elektriske led er forbundet med den første klemme af en 10 jævnspændingskilde, og den anden klemme af den første strømbane og den anden klemme af den anden modstand er forbundet med den anden klemme af jævnspændingskilden, og hvorhos den første strømbane indeholder en første i overvågningsrummet udlagt strømleder, hvorhos der efter en afbrydelse af den første strømleder optræder 15 en sådan potential ændring på styreelektroden af transistoren, at denne bliver ledende, hvorhos der frembringes et alarmsignal, når transistoren bliver ledende.

Fra tysk fremlæggelsesskrift nr. 2.254.302 kendes et alarmanlæg til overvågning ved hjælp af en hvilestrøm. Anlægget indeholder en transistor, 20 hvis styreelektrode er sluttet til den ene klemme af en første modstand, idet den anden klemme af denne er sluttet til en strømbane. Den anden elektrode af transistoren er sluttet til den første klemme af en anden modstand, medens den tredje elektrode af transistoren er sluttet til den ene klemme af et RC-led. Den 25 anden klamme af RC-leddet er forbundet til den ene klemme af en jævnspændingskilde. Den anden klemme af strømbanen og den anden modstand er forbundet til den anden klemme af jævnspændingskilden. Strømbanen indeholder en strømleder. Ved afbrydelse af strømlederen indtræder der en sådan ændring af potentialet ved tran-30 sistorens styreelektrode, at transistoren derved bliver ledende.

Der kan eventuelt frembringes et alarmsignal, når transistoren bliver ledende.

Et alarmkredsløb af den indledningsvist nævnte art er ifølge opfindelsen ejendommeligt ved, at der mellem den anden elektrode af transis-35 toren og den anden klemme af den første modstand er optaget en anden strømbane indeholdende en anden i overvågningsrummet ud- 2 142559 lagt strømleder på en sådan måde, at der ved afbrydelse af den anden strømleder, optræder en sådan potential" ændring på den anden elektrode af transistoren, at denne bliver ledende. Herved opnås,, at transistoren samtidigt anvendes til overvågning af 5 en yderligere strømbane.

Opfindelsen skal nærmere forklares i det følgende under henvisning til tegningen hvor, fig. 1 viser et alarmkredsløb ifølge opfindelsen med to hvilestrømsbaner til overvågning af et rum, 10 fig. 2,3,4,5 og 6 centraler anvendt i forbindelse med alarmkredsløbet, fig. 2A, 3A, 4A og 5A tabeller til illustration af potentialændringerne i. centralerne, og fig. 7, 8, 9 og 10 de respektive hvilestrømsbaner.

15 Den i fig* 1 viste central Z til et alarmkredsløb til overvågning af et rum fødes fra en jævnspændingskilde Ge. En første hvilestrømsbane er sluttet til centralens udgangsklemmer 14 og 16, medens en anden hvilestrømsbane er sluttet til udgangsklemmerne 18, 20. Hver af strømbanerne og S£ udgøres af to for enden 20 indbyrdes forbundne ledere 26, 28 henholdsvis 30, 32. I strømbanerne S-^ og er der indskudt detektorer D^, som slår alarm ved indbrud eller brand, og som under normale omstændigheder er sluttede, men som brydes i tilfælde af indbrud eller brand. En påvirkning af en af detektorerne overvåges i centralen Z.

25 Fig. 2 viser en central Z. Den omstændighed at klemmerne 10 og 14 er indbyrdes forbundne - se fig. 1 - medfører, at den i fig. 1 viste øvre ende af strømbanen er direkte forbundet med den ene pol af jævnspændingskilden Ge. Den nedre ende af strømbanen 3 142559 er dels via klemmen 16 og et kredsløbspunkt a, dels via en serieforbindelse af to modstande og R12 forbundet med de indbyrdes forbundne klemmer 12 og 20. På tilsvarende måde er den i fig. 1 viste nedre ende af strømbanen S2 via klemmerne 5 20 og 12 forbundet med den anden pol af jævnspændingskilden Ge, medens den øvre ende af strømbanen S2 via klemmen 18, et kredsløbspunkt c og en serieforbindelse af to modstande R2^ og R^2 er forbundet med den første pol. Forbindelsespunkterne mellem modstandene R^, R12, henholdsvis R2j , R22 er de kredsløbs-10 punkter b, d, hvorfra potentialet til styring af ledningsevnen af et elektronisk afbryderelement udtages.

Et stort antal afbryderelementer vil kunne komme på tale. Transistorer er imidlertid at foretrække. Således er der i fig. 2 gjort brug af en bipolar PNP-transistor som elektronsk af-15 bryderelement. Dennes basis er sluttet til den modstandskobling, der er tilordnet kredsløbspunktet d i strømbanen S2, medens emitteren E^ er ført ud til den modstandskobling, der er tilordnet kredsløbspunktet b i strømbanen S^. Styrestrækningen ligger derved imellem punkterne d og b. Kollektoren C^, der ikke 20 ligger i styrestrækningen, er via et elektrisk led forbundet med klemmen 10. Det elektriske led udgøres af en serieforbindelse af en ohmsk modstand RL og en lysemitterende diode D'.

I fig. 2A er potentialerne i punkterne a, b, c og d udtrykt som spændinger Ua, U^, Uc, målt i forhold til klemmen 12. Spæn-25 dingen er desuden overlejret jævnspændingskilden Ge's spænding U under forskellige driftsforhold. Det forudsættes, at centralen Z er opbygget som vist i fig. 2, og at modstanden R^, R^2 er lige så store som modstandene R^, R22*

Iden i fig. 2A viste tabel i spalten med overskriften "U =U, U =0"

J α C

30 er anført spændingerne i hviletilstand, dvs. i den tilstand, hvor strømbanerne S-^, S2 er ubrudte. I denne tilstand er spændingen Ua i kredsløbspunktet a - i mangel af spændingsfald hen langs strømbanerne S^, S2 - via strømbanen S^, fastholdt ved den spænding U, der hersker ved den ende af strømbanen S^, der via klem-35 merne 14 og 10 er forbundet med den positive pol af jævnspændingskilden Ge. På samme måde holdes spændingen U i kredsløbspunktet

O

4 142559 c via strønibanen S2 på nul i forhold til den negative pol af jævnspændingskilden Ge. Eftersom modstandene og R^2 er lige store, er der i kredsløbspunktet b halvdelen af spændingen U. Det samme er tilfældet i punktet d, der er forbindel-5 sespunktet imellem R.^ og ^2* sPænc^ingen imellem punkterne d og b - der er styrespænding for transistoren T^- er derved i hviletilstand lig med nul svarende til, at transistoren ikke er ledende. Der flyder derved ingen strøm gennem modstanden Rr og dioden D', hvorved sidstnævnte ikke lyser. Spændin- li 10 gen U ved kollektoren kan via en leder 34 føres til en ef terfølgende visnings- eller meldeindretning, som ved spændingens tilstedeværelse viser hviletilstand eller er ude af drift, og som ved en sænkning af spændingen i forhold til hviletilstanden bevirker en tilsvarende ændring i visningen eller mel-15 dingen.

Den i fig. 2A viste søjle med overskriften "U £U" gælder for det tilfælde, at strømbanen S^ er brudt, svarende til at spændingen i a ikke længere er U. I den i fig. 2 viste udførelsesform falder spændingerne U og i punkterne a og b da næsten, til 20 nul, medens spændingerne U og forbliver uændrede. Der op nås derved en styrespænding U^, der er det halve af tilførselsspændingen U. Ved hjælp af denne styrespænding kan transistoren gøres ledende og dioden D' bringes til at lyse , og en eventuel visnings- eller meldeindretning aktiveres.

25 Spalten med overskriften "Ό ψΟ" svarer til, at strømbanen er brudt. Spændingerne Uc, stiger da næsten til U, medens spændingsforholdet ved modstandene R^ og R^2 forbliver uændret.

Der opnås derved en styrespænding U^, der er halvt så stor som tilførselsspændingen U. Der opnås derved en visning og/eller 30 melding på nøjagtig samme måde som i foregående tilfælde.

5 142559

Spændingsforholdene i tilfælde af, at begge strømbaner brydes,er vist i spalten med overskriften "Ua£U, U Φ0". Styrespændingen er da lig med U. Ved hjælp af denne styrespænding gøres transistoren ledende, hvorved der på samme måde som ovenfor beskrevet sker 5 en visning og/eller melding.

Sidste spalte med overskriften "U =U " angår spændingsforholdene

3 C

ved kortslutning. Da der i den i fig. 2 viste udførelsesform i tilfælde af kortslutning fremkommer en styrespænding på Udb=0 på samme måde som i hviletilstand, er en overvågning af en kortslut-10 ning med de viste midler ikke mulig.

Tabel 2B, 3A, 4A og 5A er opbygget på samme måde som i tabellen i fig. 2A. Fig. 2B angår ligesom fig. 2A den i fig. 2 viste udførelsesform for centralen Z. Fig. 3A angår den i fig. 3 viste udførelsesform. Fig. 4A angår den i fig. 4 viste udførelsesform, og fig.

15 5A angår de i fig. 5 og 6 viste udførelsesformer.

Mange elektroniske afbryderelementer er ikke fuldstændigt ikke-ledende ved styrespændingen nul og bliver allerede ved små afvigelser derfra mærkbart ledende i uønsket retning. For at undgå dette kan man di- mensionere modstandskoblingerne på en sådan måde, at styrespændin- 20 gen ved det elektroniske abryderelements styrestrækning har en ringe negativ værdi ved ikke-ubrudte strømbaner S^, S2· Dette sker i den i fig. 2 viste udførelsesform ved, at modstanden R^2 er større end modstanden R^ og/eller ved at modetanden R22 er større end den dermed forbundne modstand R^. Forholdet mellem 25 de modstande R-q' R12' ^er er forbundet med den fra spændingskilden

Ge fjerntliggende ende af en strømbane S^, S2,kan med fordel være lige så stort som forholdet mellem de modstande R.,„, R-„, der er 12 22 forbundet med jævnspændingskilden Ge.

Fig. 2B viser spændingerne ved en dimensionering af modstandene R.^, 30 Ri2' R21' R22 basis af ovenstående, idet R-q= 0,9 R12 og R2^ = 0,9 R22* Derved haves i hviletilstand en ubetydelig negativ styrespænding Udt(. Ve<i afbrydelse af en strømbane S-j^ eller S2 opnås i forhold til den i fig. 2A viste tabel en ubetydelig mindre, dog tilstrækkelig styrespænding Udb og såvel ved afbrydelse af begge strøm 6 142559 baner S^, S2 som ved kortslutning de samme følger som angivet i tabellen i fig. 2A.

En videreudvikling af alarmkredsløbet har til formål uden yderligere omkostninger at muliggøre en overvågning af strømbanerne S^, S2 og 5 fastslå en eventuel kortslutning. Dette opnås ved,at transistoren er en felteffekt-transistor T2 og ved at dimensionere modstandskoblingen således, at den ved styrestrækningen af felteffekt-transisto-ren T2 liggende styrespænding ved afbrydelse af en strømbane S·^, S2 næsten bliver nul, alt imedens der ved ikke-afbrudte strømbaner 20 S-j_, S2 ved felteffekt-transistoren ligger denne spærrende spænding af én polaritet, og der ved afbrydelse af begge strømbaner S^,S2 ligger en styrespænding af modsat polaritet, som gør transistoren ledende på samme måde som ved afbrydelse af kun én strømbane. Udformninger af centralen Z er vist i fig. 3,4, 5 og 6. Fig. 3 viser 25 en særlig enkel udformning. Modstandskoblingen består af to modstande R^, Rj, hvis tilslutning til den ende af en strømleder S^, S2, der vender bort fra jævnspændingskilden Ge, samtidigt danner det kredsløbspunkt d henholdsvis b, hvorfra potentialet til styring af transistoren T2's ledningsevne udtages. Da de modstande, der 20 svarer til de i fig. 2 viste modstande R.^, R21' ^an u<^®lades, er kredsløbspunkterne a, b, henholdsvis c, d identiske.

Som felteffekt-transistor T2 kan der med fordel, som vist i fig. 3, anvendes en MOSFET, ved hvilken styreelektroden G er adskilt fra kanalstrømstrækningen af et siliciumoxidlag. Derved muliggøres en 25 ringere styrestrøm. Sourceelektroden S er sluttet til kredsløbspunktet b* Drainelektroden D er via en belastningsmodstand R^ forbundet med klemmen 10.

De spændinger, der fremkommer under forskellige driftstilstande, eksempelvis styrespændingen U^, fremgår af fig. 3A. I hviletil-30 stand er styrespændingen U^ næsten lig med forsyningsspændingen U, idet den dog er negativ. Derved spærres transistoren T^. Ved afbrydelse af en strømleder eller S2 eller ved kortslutning bliver styrespændingen nul. Felteffekt-transistoren T2 bliver derved ledende, og der sker en visning og/eller afgives en melding. På til-35 svarende måde bliver felteffekt-transistoren T2 ledende ved afbry- 7 142559 delse af begge strømledere S^, S2, eftersom styrespændingen U^b da er positiv og antager værdien U.

I tabel 3A er angivet, at modstanden R^ er mindre end modstanden R2· Dette beror på, at modstanden ved ledende felteffekt-tran-5 sistor T2 skal kunne føre dennes kanalstrøm, uden at der derved indtræder en mærkbar forøgelse af spændingen i b, alt imedens der gennem modstanden R2 ved afbrudt strømleder S2 flyder en styrestrøm, der er væsentligt mindre end kanalstrømmen. For alle udførelsesformers vedkommende er det en fordel, at modstandsværdierne af de mod-10 standskoblinger, hvortil styreelektroden af det elektroniske afbryderelement er tilsluttet, er næsten en tipotens højere end modstandsværdierne af den modstandskobling, hvortil hovedelektroden af afbryderelementet er tilsluttet.

Alle de beskrevne udførelsesformer for centralen Z kan med fordel 15 anvendes, når den fra jævnspændingskilden Ge afgivne spænding er mindre end 24 V og fortrinsvis er af størrelsesordenen 10 V. Ikke alle felteffekt-transistorer vil kunne anvendes til negative og positive styrespændinger af de respektive størrelser. Til opnåelse af det mindst mulige strømforbrug i hviletilstand kan det desuden 20 være en fordel at gøre de med strømlederne S^, S2 serieforbundne modstandskoblinger størst mulige. Af denne grund kan det også ved anvendelse af en felteffékt-transistor til overvågning af kortslutninger være en fordel at udforme modstandskoblingen som en seriekobling bestående af to modstande - se fig 2. En tilsvarende udførelses-25 form er vist i fig. 4.

Af den i fig. 4A viste tabel fremgår det, at den negative styrespænding Udb 1 hviletilstand er betydelig mindre 'end forsyningsspændingen U ved den angivne dimensionering af modstånden, nemlig med Rb2=9 °9 R22= ® R21* s^ve·^· vec^ afbrydelse som ved kortslutning 30 af en strømleder er styrespændingen i forhold til tabellen i fig. 3A i praksis uændret næsten lig nul. Som følge af koblingsopbygningen kan det imidlertid ikke forhindres, at der ved afbrydelse af begge strømledere S^, S2 opstår en styrespænding U^, der er lig med forsyningsspændingen U. ^ 8 142559

For i den i fig. 4 viste kobling at opnå, at styrespændingen næsten reduceres til nul ved en afbrydelse forudsættes det, at modstanden i en modstandskobling, der er forbundet med den i den fra spændingskilden fjerntliggende ende af en strømleder, 5 altså modstanden R.^ og/eller modstanden R2^, er mindte end modstanden af den med spændingskilden Ge forbundne modstand R12 henholdsvis R22* Også her han forholdet mellem modstandsværdierne af de seriekoblede modstande R^, R12 henholdsvis ^l' R22 1 begge modstandskoblinger være ens således som tidligere omtalt i 2.0 forbindelse med fig. 2 og den i fig. 2B viste tabel, og således som det også fremgår af fig. 4A.

En i forhold til forsyningsspændingen U mindre positiv styrespænding Ujk ved afbrydelse af begge strømledere S^, S2 og i givet fald i forhold til serieforbindelse-modstandskoblingen yderligere reduk-15 tion af den i hviletilstand negative styrespænding kan ifølge en yderligere udføreisesform opnås ved, at der mellem begge ender af mindst én af strømlederne S^, S2 indkobles mindst én yderligere modstand. Denne foranstaltning kan også, selv om den ikke er vist, anvendes i forbindelse med de i fig. 2, 3 og 4 viste udførelses-20 former. Dette vil blive forklaret i forbindelse med fig. 5.

fig. 5 er der til begge de ender af strømlederen S^, der er sluttet til klemmerne 14 og 16, tilkoblet en modstand ^3* Oenne er på den ene side forbundet med klemmen 14 og på den anden side via et kredsløbspunkt forbundet med klemmen 16. Denne yderligere modstand 25 R13 danner med modstandene R^, R-^ den strømlederen tilordnede modstandskobling af en spændingsdeler, som bliver virksom ved strømlederens afbrydelser, alt imedens potentialet i kredsløbspunktet b af modstandskoblingen er bestemt som i det i fig. 4 viste tilfælde af forholdet mellem modstanden , R^2 ved ikke-afbrudt strømleder 30 S^. På tilsvarende måde er der mellem enderne af den til klemmerne 18 og 20 sluttede strømleder S2 indkoblet en modstand R23, ^det denne modstand via kredsløbspunktet c er sluttet til såvel klemmen 18 som. klemmen 20. Også denne yderligere modstand R23, der ve<^ ^hke-afbrudt strømleder S2 er uvirksom, danner en spændingsdeler ved brudt 35 strømleder S2 sammen med modstandene R21, R22 af den strømdeleren S2 tilordnede modstandskobling.

142559 9

Spændingsværdierne af de mellem enderne af en strømleder S^, S2 indkoblede yderligere modstande R13, R23 kan med fordel vælges således, at de er af samme størrelsesorden som den samlede modstandsværdi af den modstandskobling, der er sluttet til den ende 5 af strømlederen, der vender bort fra spændingskilden Ge - se fig.

1. Dette betyder, at den yderligere modstand R^3 skal være af samme størrelsesorden som summen af modstandene og R12, °9 at der gælder noget tilsvarende for den yderligere modstand R23 med hensyn til modstandene R21 og R22· Særligt gunstige modstandsvær-10 dier er: R11 = 47 k Ω R12 = R13 = 220 k Ω

R21 = R22 1 M Ω R23 = 3,3 M SI

De spændinger, der optræder under de forskellige driftstilstande, der er anført i tabel 5A, er bestemt af de forudbestemte modstandsværdier. Det fremgår, at den negative og den positive del af styrespændingen i hviletilstand ved afbrydelse af begge strømledere 15 S^, S2 ligger på omtrent en tredjedel af forsyningsspændingen U, medens styrespændingen næsten er nul ved kortslutning og afbrydelse af en strømleder S^, S2· Ved de i det følgende beskrevne udførelsesformer er det for enkelhedens skyld antaget, at spændingskilden Ge er kortsluttet, således at samtlige de i sidste spalte i 20 tabellerne i fig. 2A, 2B, 3A, 4A og 5A anførte spændinger er nul i alle tilfælde. Hvis det elektroniske afbryderelement er tilkoblet en visnings- og/eller meldeindretning, kan det være en fordel som strømforsyning at tilslutte den for hånden værende spændingskiidé Ge. Dette kan ske som vist i fig. 6, hvor der set i forhold til fig.

25 5 er indskudt en kortslutningsbegrænsende modstand R^. mellem den med spændingskilden Ge forbundne ende af strøtølederén og de dermed forbundne modstande R13, R22 på den ene side og en pol af jævn-' spændingskilden Ge på den anden side. Ved kortslutning mellem strømlederne S^, S2 står forsyningsspændingen U derved "til rådighed 30 ved klemmen 10.

\ 142559 ίο I alle udførelsesformer kan det elektroniske afbryderelement med sin mod styreelektroden vendende hovedelektrode med fordel være direkte forbundet med styreelektroden af et elektronisk forstærkerelement, idet styreelektrode-indgangsmodstanden så danner det 5 elektroniske afbryderelements belastningsmodstand, og således overflødiggør en særlig ohmsk belastningsmodstand· Disse foranstaltninger er også vist i fig. 6, hvor drainelektroden D af felt-effekt-transistoren T£ via lederen 34 er sluttet direkte til basis B3 af en PNP-transistor T3, hvis kollektor C3 er forbundet med 10 klemmen 10, og hvis emitter E3 er forbundet med klemmen 12 via en relæspole R. Felteffekt-transistoren virker derved som afbry der for basisstrøm· til forstærkertransistoren Τ3· I tilfælde af kortslutning eller afbrydelse af mindst én af strømlederne eller S2 bliver basisstrømmen til transistoren T3 gjort fri og transis-15 toren gjort ledende. Der flyder derved strøm igennem relæspolen R, en relækontakt K slutte^ og der afgives en melding.

Modstandsværdierne af de i fig. 6 anvendte modstande , R^ , R-^3 · R21, R22, R23 ^an være <^e samme som i fig- 5, således at der i forskellige driftstilstande opstår de samme spændinger som anført i den 20 i fig. 5A viste tabel.

Som de i fig. 5 anførte modstandsværdier viser, bliver ledningsmodstandene af begge strømledere S^, S2 stadig mindre. Selv en ledermodstand af størrelsesordenen 1 kΩ ændrer i praksis ikke spændingsforholdene. Strømlederne kan derfor udgøres af en meget tynd 25 tråd af mindre godt ledende legeringer. Derudover kan strømlederne være forholdsvis lange. Selv om ledemodstanden skulle blive af næsten samme størrelsesorden som de i centralen Z anvendte modstande, kan der tages hensyn til dette ved en tilsvarende dimensionering af mods tandskoblingerne.

30 Selv om strømlederne og S2 i fig. 1 er rumligt adskilt fra hinanden, er det til mange anvendelser hensigtsmæssigt at lade dem forløbe ved siden af hinanden i en overvejende del af ledernes længde.

Fig. 7-10 illustrerer sådanne udførelsesformer. I de i fig. 7-9 viste udførelsesformer udgøres strømlederne S^, S2 af to ledere i et 35 sløjfeformet kabel, der udgår fra centralen Z - se fig. 1 - og er U2559 11 ført tilbage dertil.

I alle de viste koblingsanordninger, specielt den i fig. 2 viste, vil strømlederføringerne i fig. 7 og 8 kunne anvendes. Derved kan de allerede beskrevne detektorer indkobles i lederne S^, S2.

5 De kan imidlertid også udelades, når der kun ønskes overvågning af trådbrud. Derudover kan der som antydet i fig. 7 og 8 i strømlederne S^, S2 indkobles en detektor D2 i form af en vekselafbryder, en detektor, der i sin ikke-påvirkede tilstand - se fig. 7 -lader hvilestrømmen i strømlederne S^, S2 upåvirket, og som i sin 10 påvirkede tilstand forbinder strømledertilslutningerne parvis overkors med hinanden, således at spændingsforholdene i kredsløbspunkterne a og c ombyttes.

I fig. 7 er de ledere af kablet 36, der danner strømlederne S^, S i den øvre kabelende forbundet med klemmerne 14 og 20 og dermed 15 med den ene pol af jævnspændingskilden Ge, medens lederne i den anden ende er forbundet med klemmerne 16 og 18 og dermed med en modstandskobling. Der opnås derved en forkert retning af hvilestrømmene i strømlederne S^, S2. I fig. 8 forløber strømlederne Si, S2 parallelt på en sådan måde, at hvilestrømmene har samme ret-20 ning. Dertil kommer, at den ene leder af de strømlederne dannende ledere af kablet 36 ved kabelenden er forbundet med klemmen 14, henholdsvis klemmen 20 og dermed med den ene pol af spændingskilden Ge, medens den anden leder er forbundet med klemmen 18, henholdsvis 16 og dermed med en modstandskobling.

25 Hvis centralen Z udformes som i fig. 3, 4, 5 eller 6, således at der også sker en overvågning af strømlederne S^, S2 ved kortslutning kan koblingsanordningen med fordel også tjene til at vise eller at give melding om påvirkning af de detektorer, som ar indkoblet mellem strømlederne S^, S2, og som under normale omstændigheder udviser en 30 høj indre modstand. I påvirket tilstand forbinder de nemlig strømlederne med hinanden, idet de næsten kortslutter strømlederne. Fig.: 9 viser sådanne detektorer D^, der er indkoblet mellem strømlederne S^, S2. Anbringelsen af strømlederne er som i fig. 8. Som det fremgår af fig. 9 kan detektorerne D1 og/eller og/eller D3 være koblet ved 35 siden af hinanden. Det er dog også muligt^ at- tilslutte detektoren 12 142559 og ved hjælp af koblingsanordningen overvåge trådbrud, kortslutning og påvirkning af detektoren .

Den i fig. 8 viste anbringelse af strømlederne S^, S2 frembyder ved tilslutning af detektorerne D^, som vist i fig. 9, visse for-5 dele. For det første er i tilfælde af kortslutning eller påvirkning af en af detektorerne kortslutningsmodstanden uafhængig af kortslutningsstedet eller detektoren og til stadighed lig med modstanden i den enkelte strømleder S-^ eller S2,således at der ved denne kortslutningsmodstand på enkel måde kan tages hensyn til dimensio-10 neringen af modstandskoblingen endog ved store værdier.

Desuden er anordningen særlig hensigtsmæssig, hvis det drejer sig om sådanne detektorer D3, som har et hvilestrømsforbrug, eksempelvis ionisations-brandalarmer eller fotoelektriske brandalarmer.

Ved kobling af sådanne alarmer i stort antal ved den i fig. 7 viste 15 anordning af strømlederne S^, S2 falder spændingen til forsyning af detektorerne D3 med afstanden fra klemmerne 14, 20, således at driftssikkerheden af de fjerntliggende detektorer D^ er tvivlsom.

Ved den i fig. 9 viste anordning tilføres spændingen til alle de påvirkede detektorer D^ via strømveje af samme modstandsværdi, 20 eftersom modstandsværdien i alle tilfælde udgøres af summen af modstandsværdien i en strømleder S2 eller og den indre modstand af en detektor D^.

Fig. 10 viser en variation af den i fig. 1 viste anordning af strømlederne S^, S2· Variationen er hensigtsmæssig i tilfælde af ,at der mellem strømlederne S1,S2 og 2 5 detektoren D3 skal foretages en overvågning af tilledningerne til detektorerne med hensyn til trådbrud og kortslutning. Centralen Z er udformet som vist i fig. 3,4,5 eller 6. Detektoren D3 er sluttet til centralen Z efter liniesystemet. Samtlige de strømlederne S^,S2 dannende ledere 26,28 henholdsvis 30, 32 ligger i et enkelt kabel 36, hvor der som i fig. 1 er dannet en strøm-30 leder S2 ved^at to ledere 26 og 28, henholdsvis 30, 32 er forbundet med hinanden ved den fra centralen Z fjerne ende af kablet 38. Denne anordning har ved et hvilestrømsforbrug af detektorerne D3 den fordel, at man kun behøver at dimensionere lederne 26, 32 til denne hvilestrøm, medens de øvrige ledere 28, 30 kun skal kunne 35 føre én ringe hvilestrøm,der ersammenlignelig med hvilestrømmene i fig. 1, 7 og 8, hvorved de øvrige ledere vil kunne gøres tyndere.

Claims (2)

142559 Patentkrav.

1. Alarmkredsløb til overvågning af et rum med hvilestrømsba ner, og som omfatter en transistor (T^, T2) , hvis styreelektrode (B^, G) er forbundet med den første klemme af en første modstand (R22' ^en fØrs*-e klemme af en første strømbane (S2), 5 hvorhos den anden elektrode (E^, S) af transistoren (T^, T2) er forbundet med den første klemme af en anden modstand (R^2, κχ)’ og den tredje elektrode (C^, D) af transistoren (T^, T2) er forbundet med den første klemme af et elektrisk led (D1, RL) , hvorhos den anden klemme af den første modstand (1*22' R2^ 10 den anden klemme af det elektriske led (D', R ) er forbundet med Li den første klemme af en jævnspændingskilde (Ge), og den anden klemme af den første strømbane (S2) og den anden klemme af den anden modstand (ί*12' Ri^ er forbundet med den anden klemme af jævnspændingskilden (Ge), og hvorhos den første strømbane (S2) 15 indeholder en første i overvågningsrummet udlagt strømleder, hvorhos der efter en afbrydelse af den første strømleder optræder en sådan potential ændring på styreelektroden (Εχ, G) af transistoren (T^, T2), at denne bliver ledende, hvorhos der frembringes et alarmsignal, når transistoren (Τχ, T2) bliver 20 ledende, kendetegnet ved, at der mellem den anden elektrode (Εχ, S) af transistoren (Τχ, T2) og den anden klemme (14) af den første modstand (R22, R2> er optaget en anden strømbane (Rn'®i'-1 2 3 4i' Βχχ» ^Χ3' δχ) indeholdende en anden i overvågningsrummet udlagt strømleder (S^> på en sådan måde, at der 25 ved afbrydelse af den anden strømleder (Βχ) optræder en sådan potentialændring på den anden elektrode (Εχ, S) af transistoren (Ti,T2) , at denne bliver ledende. Kredsløb ifølge krav 1, kendetegnet ved, at 2 transistoren udgøres af en bipolar transistor (Τχ), hvorhos 3 30 den første strømbane (R^, S2) udgøres af en tredje modstand (R2^)i serie med den første strømleder (S2)/ og den anden 4 strømbane (Κχχ/ S^) udgøres af en fjerde modstand (Κχχ) i serie med den anden størmleder (S^) (fig.

2, 2A, 2B).