DK141731B - Analogifremgangsmåde til fremstilling af lincomycinderivater. - Google Patents

Description

i 141731

Den foreliggende opfindelse angår en analogifremgangsmåde til fremstilling af hidtil ukendte lincomycinderivater, der indeholder en phosphatgruppe i 2-stillingen, og som kan gengives ved formlen 5 f 0E3 Λ ~ 10 V_/0-NH-- bÅ

I ^OH

15 0-Pv

0 OH

hvor X er OH, chlor eller brom, R og HR* er ens eller forskellige alkylgrupper med højst 20 carbonatomer, cycloalkylgrupper 20 med 3-8 carbonatomer eller aralkylgrupper med højst 12 carbon- 3 atomer, og R er hydrogen, alkyl med højst 20 carbonatomer, cycloalkyl med 3-8 carbonatomer eller aralkyl med højst 12 carbonatomer, eller salte af disse forbindelser.

Forbindelserne af formlen I har i hovedsagen samme anti- 25 bakterielle spektrum in vivo som de tilsvarende lincomyciner og lincomycin-analoge uden nogen phosphatgruppe i 2-stillingen og kan anvendes til de samme formål som disse, men de udmærker sig ved at være fri for stamforbindelsernes bitre smag og er derfor særlig velegnede til oral indgivning, især til børn.

30 Fremgangsmåden ifølge opfindelsen er kendetegnet ved, at der foretages en phosphorylering på i og for sig kendt måde af en forbindelse af formlen 35 2 141731 B?

I OH

4 i/ \j ^x \y Å- UH--(I,)- mis 0 o i °\

10 / Λ—i SR

/ 0H

15 \-(0B=°«a-o z ^ 13 hvor R, HR og R har de ovenfor angivne betydninger, Z er ch3, ch2ch3, ch(ch3)2, c(ch3)3, 3,4-(ch2)4, cf3, och3, oc2h5, 20 0(CH2)2CH3, OCH(CH3)2, 0(CH2)3CH3, 0(CH2)4CH3, OC6H5, NHC0CH3, F, Cl, Br eller 0C0CH3, n er et helt tal på 0-4, og er chlor, brom eller et trityloxy-radikal af formlen X1 ό x2 \_y~H— 0 35 χ3 3 141731 12 3 hvor X , X og X er hydrogen, halogen eller OCH3, hvorefter de beskyttende grupper fjernes på i og for sig kendt måde ved mild syrehydrolyse og den herved opnåede forbindelse, om ønsket, overføres til et salt.

5 De anvendte udgangsforbindelser af formlen 1' frem stilles ved kondensering af lincomycin eller analoge deraf med et aromatisk aldehyd til dannelse af 3,4-O-aryliden-lincomyein, og tritylering af denne forbindelse, hvis den indeholder en 7-hydroxy-gruppe, til dannelse af 7-Q-trityl-3,4-0-aryliden-10 -lincomycin (X'l.

Lincomycin, som er methyl-6,8-dideoxy-6-(trans-l-methyl--4’-propyl-L-2-pyrrolidincarboxamido1-1-thio-D-erythro-a-D--galacto-octopyranosid, er et antibiotikum, der fås som et op-15 bygningsprodukt af en lincomycin-producerende aktinomycet ifølge USA patentskrift nr. 3.086.912. Dets strukturformel er 20 tyTa/l ® <m "TJ— vat . / 25 ri**

OH

3 1 hvor R og R er methyl, og R H er propyl. Lincomycin B, som er methyl-6,8-dideoxy-6-(trans-l-methyl-4-ethyl-L-2-pyrroli- dincarboxamido)-1-thio-D-erythro-a-D-galacto-octopyranosid 3 1 30 (formel II, hvor R og R = methyl, og -R H - ethyl), er ligeledes et opbygningsprodukt af den samme mikroorganisme, når denne dyrkes på den i USA patentskrift nr. 3.086.912 angivne måde. Lincomycin C, som er ethyl-6,8-dideoxy-6-(trans-l-me-thyl-4-propyl-L-2-pyrrolidincarboxamido).-l-thio-D-erythro- 35 -α-D-galacto-octopyranosid (formel II, hvor R = ethyl, 1 3 R H = propyl, og R = methyl), fås, når fremgangsmåden ifølge 141731 4 USA patentskrift nr. 3.086.912 udføres i nærværelse af tilsat ethionin. Lincomycin D, som er methyl-6,8-dideoxy-6-(trans-4--propyl-L-2-pyrrolidincarboxamido)-1-thio-D-erythro-a-D-galacto--octopyranosid (formel II, hvor R = methyl, -R^H = propyl, og 3 5 R = hydrogen!, fås, når dyrkningen ifølge USA patentskrift nr. 3.086.912 udføres i nærværelse af tilsat α-MTL, der er methyl-6-amino-6,8-dideoxy-D-erythro-l-thio-a-D-galacto-octo- pyranosid, og som fås ved hydrazinolyse af lincomycin ifølge USA patentskrift nr. 3.179.595. Også methyl-6,8-dideoxy-6- 10 -(trans-4-ethyl-L-2-pyrrolidincarboxamido)-1-thio-D-erythro- -o-D-galacto-octopyranosid (formel II, hvor R = methyl, 1 3 -R H.= ethyl, og R = hydrogen) fås, når α-MTL sættes til dyrkningen ifølge USA patentskrift nr. 3.086.912. På lignende måde fås lincomycin K, som er ethy1-6,8-dideoxy-6-(trans-4-15 -propyl-L-2-pyrrolidincarboxamido)-1-thio-D-erythro-a-D-galacto--octopyranosid (formel II, hvor R = ethyl, -R^H = propyl, og 3 R = hydrogen)., når dyrkningen ifølge USA patentskrift nr.

3.086.912 udføres i nærværelse af tilsat α-ETL, som er ethyl- -6-amino-6,8-dideaxy-D-erythro-a-thio-D-galacto-octopyranosid 20 og fås ved hydrazinolyse af lincomycin C. Også ethyl-6,8-di- deoxy-6- (trans-4-ethyl-L-2-pyrrolidincarboxamido )„ -1-thio-D- -erythro-a-D-galacto-octopyranosid (formel II, hvor R = ethyl, 1 3 -R H — ethyl, og R = hydrogen) fås, når α-ETL sættes til dyrkningen ifølge USA patentskrift nr. 3.086.912. De ovenfor 25 nævnte N-desmethyl-produkter, som fås, når der sættes a-MTL og α-ETL til dyrkningsprocessen ifølge USA patentskrift nr.

3 3.086.912, er eksempler på forbindelser af formlen II, hvori R er hydrogen. Om ønsket kan N-hydrogenatomerne udbyttes ved metoder, der vil blive beskrevet i det følgende, til dannelse 30 af N-analoge, f.eks. methy 1-6,8-dideoxy-6-(trans-l-ethy 1--4-- -propyl-L-2-pyrrolidincarboxamido)-1-thio-D-erythro-a-D-galacto--octopyranosid, ethy1-6,8-dideoxy-6-(trans-l-methyl-4-ethyl--L-2-pyrrolidincarboxamido)-1-thio-D-eiy thro-a-D-galacto-octo-pyrano sid, ethyl-6,8-dideoxy-6-(trans-l-ethyl-4-ethyl-L-2-35 -pyrrolidincarboxamido)-1-thio-D-erythro-a-D-galacto-octopyra-nosid eller methyl-6,8-dideoxy-6-(trans-l-ethyl-4-ethyl-L-2--pyrrolidincarboxamido)-l-thio-D-erythro-a-D-galacto-octopyranpsid.

5 141731

Lincomycin eller en hvilken som helst af forbindelserne af formlen II, der har D-erythro-konfiguration, kan omdannes til L-threo-konfigurationen ved omdannelse af 7-hy-droxygruppen til en 7-oxogruppe og derpå følgende tilbagefø-5 ring af denne til en 7-hydroxygruppe. En hensigtsmæssig fremgangsmåde hertil illustreres ved følgende reaktionsskema: CH-. ca, O-f-- HQ--—-

AcNH-- xxx AcNH__ 10 oh,—o —o / \| acetone 9/ \ VJ. ^

/[SR

oa / 0B

15 9¾ L· 3 VI 9®3

η V

oa Jr

AcNH-- ACNH

“i}. Æ U

25 Lincomycin og andre forbindelser af formlen II såvel som de 7-epimere deraf kan fremstilles ved acylering af en forbindelse af formlen: CS3

^OH

30 ^ VII

nh9-- Y°"i \0H Å

\-' SR

35 oa 6 141731 hvor R har den ovenfor angivne betydning, med en 4-substitueret L-2-pyrrolidincarboxylsyre af formlen: Y (Al f (Bl

5 Oi O

,Λ>—rc —. oa V r c-oh

II / I I

o HB 0 13 2

10 hvor HR og R har de ovenfor angivne betydninger, medens HR

3 1 er det samme som R , og R er alkyliden med ikke mere end 20 carbonatomer (indbefattende methylen), fortrinsvis med ikke mere end 8 carbonatomer, cycloalkyliden med 3-8 carbon-atomer eller aralkyliden med ikke mere end 12 carbonatomer, 15 fortrinsvis ikke mere end 8 carbonatomer.

Denne acylering kan udføres efter metoder, der allerede er velkendte til acylering af amino-sukkerarter. Udgangssyren af formlen A kan fremstilles ved omsætning af en 4-oxo-for-bindelse af formlen

20 A

/ \|

#—A—°E

25 0 0 hvor Z er en beskyttende hydrocarbyloxycarbonyl-gruppe, der kan fjernes ved hydrogenolyse, trityl, dvs. triphenylmethyl, diphenyl (p-methoxyphenyl)methyl, bis-(p-methoxyphenyl)-phenylmethyl, benzyl eller p-nitrobenzyl, med et Wittig-reagens, f.eks. en 30 alkylidentriphenylphosphoran (se f.eks. Wittig o.a., Ber,, 87, 1348, 1954, og Trippett, Quarterly Reviews, XVII, nr. 4, side 406, 1963).

Ved udførelse af denne reaktion sættes 4-oxo-L-2-pyrro-lidincarboxylsyren (formel C) til et frisk fremstillet Wittig-35 -reagens. De anvendte Wittig-reagenser kan generelt gengives ved formlen 7 141731 1 r1- P<C6H5»3 hvor R har den ovenfor angivne betydning. Disse Wittig-rea-genser fremstilles ved omsætning af et alkyl-, cycloalkyl-eller aralkyltriphenylphosphoniumhalogenid med en base, f.eks.

^ natriumamid eller natrium- eller kaliumhydrid, eller natriumeller kaliummetalatet af dimethylsuifoxid. Der fås herved en 4-alkyliden-, 4-cycloalkyliden- eller 4-aralkyliden-l-beskyt-tet L-prolin, der har følgende formel

Z

10 I

o o

15 og som udvindes fra reaktionsblandingen på sædvanlig måde. Ved hydrogenering af en syre af formel D i nærværelse af en katalysator, f.eks. platin, der er effektiv til mætning af en dobbeltbinding, men ikke vil bevirke en hydrogenolyse, fås der en forbindelse af formlen 20 Z

✓S <«

YA-~oH

25 Η£Γ O

Forbindelserne af formlen VII acyleres med syrer af formlen A, B, C, D eller E til dannelse af forbindelser af formlen fa

OH

30 ACNH-- viii

RO Å--Q

'OH N

N-pPR

35 OH

Ut731 8 som forbindelser VIII-A, VIII-B, VIII-C, VIII-D og VIII—E, hvori Ac er acylgruppen af syrerne af henholdsvis formlerne A, B, c, D og E. Forbindelsen VIII-C kan derfor omdannes til forbindelsen VIII-F ved behandling med et Wittig-5 -reagens, og forbindelsen VIII-D kan hydrogeneres til forbindelse VIII—E ved de ovenfor angivne metoder. Hydrogenering, både af syren D og acylatet VIII-D, giver en blanding af cis-og trans-epimere, der om ønsket kan adskilles ved modstrømsfordeling eller chromatografi. Udgangssyrerne af formlen B, 3

10 hvori R er hydrogen, fås, når en syre af formlen D eller E

udsættes for hydrogenolyse over en palladium-katalysator, f.eks. palladium på kul. Ligeledes vil forbindelser af formlerne VIII-D og VIII—E blive omdannet til forbindelser af formlen VIII-B, 3 hvori R er hydrogen, ved den samme proces.

3 15 Når R i formlerne B og VIII-B er hydrogen, kan det ud byttes ved passende alkylering eller lignende. Fortrinsvis udføres denne udbytning ved omsætning af forbindelsen af form- 3 len B eller VIII-B, hvori R er hydrogen, med en oxoforbindel- se (et aldehyd eller en keton), og hydrogenering af det frem- 20 komne additionsprodukt med en katalysator, der er effektiv til at mætte en olefinisk dobbeltbinding, f.eks. platin eller 2 3 palladium. Syrerne af formlen A og B, hvori HR og R er hydrogen, fås ved behandling af en syre af formlen D eller formlen E med hydrogenbromid i eddikesyre til fjernelse af Z-grup- 2 25 pen. N-hydrogenet kan derefter udbyttes med en HR -gruppe ved

den ovenfor beskrevne metode. Forbindelser af formlerne VIII-D

og VIII—E omdannes til forbindelser af formlerne henholdsvis VIII-A og VIII-B ved samme metode, dvs. først til forbindel-2 3 ser, hvori HR og R er hydrogen, og derefter til forbindel-2 3 30 ser, hvori HR og R er andet end hydrogen.

De forskellige, ovenfor beskrevne lincomyciner og linco-mycin-analoge og -isomere kan omdannes til de 7-halogen-7-deoxy--analoge. Denne omdannelse udføres fordelagtigt ved sammenblanding af forbindelsen af formlen VII eller VIII med thionylchlo-35 rid eller Rydon-reagens og opvarmning. Således vil der f.eks., når der anvendes en forbindelse af formlen VIII-A som udgangs- 9 141731 forbindelse, fås en mellemproduktforbindelse af formlen ?H3 5 Ac-NH__

_0 IX

t)

N-'SR

OH

10 hvor R har den ovenfor angivne betydning, Ac er acylradlka-let af en syre af formlen A, og Hal betegner et halogenatom.

Når denne forbindelse (IX-A) eller udgangsforbindelsen (VIII-A) hydrogeneres med en katalysator der er effektiv til 15 mætning af en olefinisk dobbeltbinding, fås der en forbindelse af formlen IX-B som en blanding af cis- og trang-epimere svarende til formlerne

" o ri J

25 T N "Ϊ/ΓΛ

I- SR \-rSR

OH OH

Tran* IX-B og Cis IX-B

30 der om ønsket kan adskilles ved modstrømsfordeling eller chromatografi.

Rydon-reagenser dannes ved addition af halogen til triphenylphosphin eller triphenylphosphit eller addition af 35 et alkylhalogenid til triphenylphosphit og kan gengives ved formlerne ίο 141731 5 Ρχ2 (F1

Or ίο Ν—' 15 ^ "4*SS\ Ο -Tt - ΡΤ. (G1 <0>-ο/ 25 <Q)—°\ -0-—;PCH3X (Hl 30 /’ Ο- 35 hvor X betegner halogen, f.eks. chlor eller brom. (Rydon o.a., J. Chem. Soc. 2224 (1953), 2281 (1954) og 3043 (1956).

11 141731

Da de biosyntetisk dannede lincomyciner såvel som de deraf afledede amino-sukkerarter er enten methyl- eller ethyl-thioglycosider, er det undertiden ønskeligt at omdanne dem til højere eller lavere glycosider. Ligeledes er det undertiden 5 ønskeligt at omdanne en hvilken som helst af forbindelserne af formlerne VII, VIII eller IX til højere eller lavere glycosider. Dette kan ske ved omsætning af den forbindelse, der skal 6 6 omdannes, med en mercaptan af formlen R SH, hvori R er en alkyl-gruppe med højst 20 carbonatomer, men forskellig fra R. Således 10 vil f.eks. forbindelser af formlerne VIII og IX ved omsætning med en mercaptan af formlen R^SH give dithioacetaler af formlen CH3 <p*3 15 AcNH-- AcNa i-OH ~ρ6 y-0^ eller

Ή* K

20 X OH OH XI

hvor X er hydroxy eller halogen, og disse forbindelser vil ved behandling med syre og/eller ved opvarmning blive recycli-seret under dannelse af en forbindelse af formlen CH3 25 _Λ£

AcNH-- R<y °\i XI1 oa

En alternativ metode til fremstilling af forbindelser af formlen XII består i en bromering af udgangsmaterialet og 35 derpå følgende omsætning af det med mercaptanen efter følgende reaktionsskema: 12 141731 CH3 ( χ —__ X*V . AcNE__ ^

Ac—NE--- -n

_O EO / \ V

5 H<yr^ \ »-_^ / v: til v \ T-r* » ^ r f 4 /AcNit-

AcNE / OE

-O / Ηθ/I

T \| W* Ltt /°10 ”* tv-· n OE \

Til opnåelse af forbindelserne af formlen I', der an-20 vendes som udgangsforbindelser for fremgangsmåden ifølge nærværende opfindelse kondenseres lincomycin eller en hvilken som helst af de ovenfor omtalte lincomycin-analoge eller 7-halogen--7-deoxy-derivaterne deraf, fortrinsvis som hydrochlorid-saltet, med et aromatisk aldehyd under mild opvarmning til dannel-25 se af 3,4-O-aryliden-lincomycinen. En syre-katalysering af reaktionen er unødvendig, hvis der anvendes hydrochlorid-saltet af lincomycin, da dette giver tilstrækkelig katalysering af reaktionen. Reaktionen tvinges til fuldendelse ved azeotrop fjernelse af vand ved hjælp af et organisk opløsningsmiddel som 30 f.eks. benzen, toluen, chloroform eller ethylenchlorid. Det azeotrop-dannende opløsningsmiddel kan udelades, hvis vand fjernes på anden måde, f.eks. ved evakuering, afdampning med en indifferent gas eller blot ved gendestillation med et opløsningsmiddel, der har højere kogepunkt end vand. Det azeo-35 trop-dannende opløsningsmiddel anvendes blandet med et stærkt polært opløsningsmiddel som f.eks. Ν,Ν-dimethylformamid, 141731 13 Ν,Ν-dimethylacetamid, dimethylsulfoxid eller N-methylpyrrolidon for derved at få opløseliggjort llncomycin-hydrochloridet og dermed dannet en homogen opløsning.

Kondensationsreaktionen kan udføres ved temperaturer 5 mellem ca. 70 og 180°C, idet den foretrukne temperatur er 90-110°C. Den optimale temperatur vil afhænge af forholdet mellem polært og ikke-polært opløsningsmiddel og af de specielle egenskaber for det ikke-polære opløsningsmiddel, f.eks. kogetemperaturen for den azeotrop, der dannes med vandet, og koge-10 punktet for det ikke-poléere opløsningsmiddel selv. Det ikke-polære opløsningsmiddel indeholdende fugtighed kan fjernes kon·-tinuerligt ved destillation og periodisk erstattes med frisk, tørt opløsningsmiddel. Vandet kan også fjernes ved kondensation og fraskillelse i en vand-udskiller, eller der kan an-15 vendes et tørringsmiddel, hvorved det tillades det tørrede opløsningsmiddel at vende tilbage til reaktionsbeholderen.

Den tid, der medgår til fuldendelse af kondensationen af lincomycin-hydrochlorid med et aromatisk aldehyd som beskrevet ovenfor, varierer med opløsningsmiddelsammensætningen 20 og effektiviteten af vandfjernelsen. Når der anvendes azeo-trop-dannende opløsningsmidler som beskrevet ovenfor, kan forløbet af reaktionen følges ved måling af den frigjorte mængde vand. Alternativt kan der fra reaktionsbeholderen med mellemrum udtages en prøve, som chromatograferes. Med opløsningsmiddel-25 kombinationer af benzen og dimethylformamid kan der anvendes reaktionstider på 1-16 timer, idet 2-3 timer er det optimale.

Hvis der anvendes vandfrit lincomycin-hydrochlorid, nedsættes den nødvendige reaktionstid til ca. det halve, da der kun frigøres halvdelen af den mængde vand, scan frigøres ved anven-30 delse af lincomycinhydrochlorid-monohydrat.

Eksempler på anvendelige aromatiske aldehyder er benzaldehyd, salicylaldehyd, m-tolualdehyd, o-tolualdehyd, p-tolualdehyd, o-chlorbenzaldehyd, m-chlorbenzaldehyd, m-brombenzaldehyd, p-brombenzaldehyd, p-methoxybenzaldehyd, 35 m-methoxybenzaldehyd, o-methoxybenzaldehyd, 3,4-dimethoxy-benzaldehyd (veratrinaldehyd), 3,4,5-trimethoxybenzaldehyd, 14 1A1731 piperonal, p-chlorbenzaldehyd, phthaldehyd, β-naphthaldehyd, p-brombenzaldehyd, o-brombenzaldehyd, 2,4-dichlorbenzaldehyd, vanillin, terephthaldehyd, protocatechualdehyd og cinnamalde-hyd.

5 Endvidere kan anvendes aldehyder, hvori carbonylgrup- pen er adskilt fra den aromatiske molekyldel med én eller flere dobbeltbindinger, hvilket giver en konjugeret struktur som 10 <CH - hvor n' kan være et helt tal på 1-4, og Z har den tidligere angivne betydning.

De acetaler, der dannes ved den ovenfor angivne reak-15 tion, isoleres i begyndelsen som krystallinske hydrochlorid--salte. Når acetalerne er stabile, som f.eks. 3,4-benzyliden--lincomycin og 3,4-p-chlorbenzyliden-lincomycin, kan der foretages en omkrystallisation af hydrochloriderne med f.eks. varm methylcellosolve, dimethylformamid eller chloroform. De mindre 20 stabile acetaler som f.eks. 3,4-p-anisyliden-lincomycin, 3,4--cinnamyliden-lincomycin og 3,4-toluyliden-lincomycin må omdannes til den frie baseform før isolering af acetalen.

Arylidenlincomycin-hydrochloridsaltene kan omdannes til de frie baser ved sammenblanding af saltene med et basisk stof, 25 f.eks. vandig natriumhydroxid-opløsning, et kvaternært ammo-niumhydroxid, ammoniumhydroxid eller en stærk aminbase, og der kan også anvendes en basisk ionbytterharpiks. Den uopløselige arylidenlincomycin-base kan fjernes ved filtrering, eller den kan ekstraheres med med vand ublandbare opløsningsmidler, f.eks.

30 chloroform, methylenchlorid, ethylendichlorid eller ether.

Alternativt kan arylidenlincomycin-hydrochloridsaltene omdannes til de frie baser ved, at saltet først neutraliseres med en base, efter at saltet er bragt i opløsning i et opløsningsmiddel som f.eks. chloroform, dimethylformamid, dimethylacetamid 35 eller propylenglycol. Basen kan være alkoxid, en amin, ammpniak eller en fast uorganisk base som f.eks. natriumhydroxid eller 141731 15 kaliumhydroxid. De herved fremkomne opløsninger af aryliden-lincomycin-basen kan udvindes fra med vand blandbare opløsningsmidler ved fortynding med vand til uklarhedspunktet, hvilket resulterer i en langsom krystallisation af acetaler-5 ne. Opløsningerne af arylidenlincomycin-baser i med vand ublandbare opløsningsmidler kan udvindes ved fortynding af opløsningen med et ikke-polært opløsningsmiddel, f.eks. hexan eller isomere hexaner, eller ved simpel afdampning af opløsningsmidlet. Den sidstnævnte metode til dannelse af 10 den frie base ud fra arylidenlincomycin-hydrochloridsaltene er velegnet til isolering af de meget labile acetaler af lin-comycin, da der her kan anvendes en ikke-vandig behandling.

De fleste af arylidenlincomycin-baserne kan renses ved opløsning af forbindelsen i acetone, fortynding af opløs-15 ningen med ether og derpå følgende tilsætning af hexan til uklarhedspunktet til fremkaldelse af en spontan krystallisation.

Trityl-ethere af 3,4-O-aryliden-lincomycin fremstilles ved omsætning af et overskud af tritylhalogenid eller substi-20 tueret tritylhalogenid med 3,4-aryliden-lincomycin i nærværelse af en stærk base og et passende opløsningsmiddel. Det foretrukne molforhold mellem tritylhalogenid eller substitueret tritylhalogenid og 3,4-aryliden-lincomycin er 4;1, men højere forhold mellem trityleringsmiddel og 3,4-arylidenlincomycin 25 (op til ca. 10:11 kan anvendes, selv om der med større overskud af trityleringsmiddel dannes stigende mængder af di-tri-tylerede biprodukter. Lavere forhold mellem trityleringsmiddel og 3.,4-arylidenlincomycin (under 1:1} vil resultere i en ufuldstændig reaktion såvel som dannelse af yderligere, 30 uidentificerede biprodukter.

Det foretrukne tritylhalogenid til den ovenfor nævnte reaktions er tritylchlorid, men der kan anvendes andre trity lhalogenider og substituerede tritylhalogenider af formlen 16 141731 x1 r i!—o— —1

10 i^J

Y

. X"3 12 3 15 hvor Y betegner Cl eller Br, og X , X og X kan være hydrogen, halogen eller OCBL·.

J 1

Forbindelserne af den type, hvori substituenterne X , 2 3 X og X er mono-, di- eller tri-p-chlor, kan fremstilles som beskrevet af Gomberg i Ber. 37, 1633 (1904), medens de til- 12 3 20 svarende forbindelser, hvori X , X og X er p-methoxy, kan fremstilles som beskrevet af Smith o.a. i J. Am. Chem. Soc., 84, 430 (1962), se især side 436, og den deri omtalte litteratur.

Det foretrukne opløsningsmiddel til trityleringen er 25 acetone, men andre opløsningsmidler, der kan anvendes, er f.eks. 2-butanon, 2-pentanon, 3-pentanon, ether, benzen, Ν,Ν-dimethylformamid, Ν,Ν-dimethylacetamid, dimethylsulfoxid, methylacetat, ethylacetat og pyridin. Anvendelse af de højere kogende polære opløsningsmidler vil imidlertid resultere i 30 dannelse af yderligere biprodukter ved reaktionen, medens de lavere kogende opløsningsmidler ikke vil tillade en fuldstændig reaktion.

Den foretrukne base er triethylamin, men der kan også anvendes andre stærkt basiske trialkylaminer som f.eks. tri-35 ethylendiamin, N-alkylmorpholin-derivater, tripropylamin og tributylamin. Tertiære baser med en pKa-værdi på mere end 8 tillader en hurtigere reaktion, da der herved bibeholdes en 141731 17 bedre opløselighed af arylidenlincomycinen, medens svagere baser såsom pyridin kræver længere reaktionstider, da arylideji-lincomycinen i vidtgående grad vil blive uopløseliggjort scan hydrochloridsaltet i nærværelse af en sådan base.

5 Reaktionstiden bestemmes af flere forskellige faktorer, f.eks. opløsningsmidlets kogepunkt, basens styrke, koncentrationen og forholdet mellem tritylhalogenid og 3,4-arylidert-lincomycin og opløsningsmidlets polaritet. Med et molforhold mellem tritylchlorid, anisylidenlincomycin, triethylamin og 10 acetone på 72:15:16:34 vil f.eks. den foretrukne reaktionstid ved tilbagesvalingstemperatur være 24 timer. Reaktionstider på op til 48 timer kan anvendes, selv om der herved vil bliye dannet stigende mængder af 2,7-di-0-trltyl-3,4-0-anlsyl idenlin-comycin. Reaktionstider på mindre end 6 timer vil resultere i 15 kendelige mængder af uændret anisylidenlincomycin. Med andre molforhold kan reaktionstiden ligge mellem 1 og 100 timer.

Efter afslutning af trityleringsreaktionen udfældes reaktionsproduktet 7-0-trityl-3,4-0-arylidenlincomycin ved tilsætning af et ikke-polært opløsningsmiddel som f.eks. hexan, 20 heptan, pentan, cyclohexan eller benzen. Det rå reaktionspro- . dukt omkrystalliseres gentagne gange fra varm acetonitril og til sidst fra en varm l:l-blanding af acetone og vand til dannelse af en ren udfældning af 7-0-trityl^3,4'-0-arylidenlinco-mycin. Til omkrystallisationen kan også anvendes andre orgeni-25 ske opløsningsmidler som f.eks. 2-butanon, 3-pentanon, n-pro-panol, 2-propanol, butylacetat, benzen, butyronitril, N,N--dimethylformamid/vand, Ν,Ν-dimethyl/acetamid/vand, metha*-nol/vand og ethanol/vand.

30 Til udførelse af selve fremgangsmåden ifølge opfindelsen phosphoryleres de som oven for beskrevet opnåede derivater af formlen 1' på i og for sig kendt måde, f.eks. ved omsætning med et phosphoryleringsmiddel i nærværelse af et syrebindende middel, f.eks. en tertiær amin, hvorved der fås 7-0-trity1^3,4-0~ 35 -arylidenlincomycin-2-phosphat. Eksempler på egnede phosphoryle-ringsmidler er phosphoryltrichlorid (P0C13), dianilinophosphoro- 141731 18 -chloridet, anilinophosphorodichloridet, di-tert.butylphosphoro-chloridat, dimorpholinophosphorobromidat og cyanoethylphosphat plus dicyclohexylcarbodiimid. Egnede tertiære aminer indbefatter heterocycliske aminer, f.eks. pyridin, quinolin og isoquinolin, 5 trialkylaminer, f.eks. trimethylamin, triethylamin og triisopro-pylamin, Ν,Ν-dialkylaniliner, f.eks. dimethylanilin og diethyl-anilin, og N-alkylpiperidiner, f.eks. N-ethylpiperidin og N-me-thylpiperidin. Den foretrukne base er pyridin.

Phosphoryleringen udføres fordelagtigt ved behandling af 10 en opløsning af 7-0-trity1-3,4-0-arylidenlincomycin eller 3,4-0-aryliden-7-halogen-7-deoxylincomycin eller analoge deraf i en tertiær arnin, f.eks. pyridin, med et phosphoryleringsmiddel, f.eks. phosphorylchlorid, og køling af reaktionsblandingen til forhindring af for kraftige bireaktioner. Fordelagtigt udføres 15 reaktionen i pyridin ved lave temperaturer, fortrinsvis mellem -38 og —42°C. Temperaturer mellem -50 og +1Q°C er tilladelige, selv om der undertiden vil blive dannet kendelige mængder biprodukter ved de højere temperaturer. Det herved fremkomne 2-phosphorodichloridat hydrolyseres (bratkøles} med vand til 20 den tilsvarende phosphat-ester ved temperaturer mellem -40 og +10°C, idet lave temperaturer er at foretrække til formindskelse af dannelsen a,f biprodukter. Således yil der yed omsætning af 7-0-trityl-3,4-0-anisylidenlincomycin i nærværelse af en tertiær amin med mindst 1 mol phosphoryleringsmiddel bli-25 ve dannet 7-0-trityl-3,4-0-anisylidenlincomycin-2-phosphat, og ved lignende omsætning af 3,4-0-anisyliden-7-chlor-7-deoxy-lincomycin yil der blive dannet 3,4-0-anisyliden-7-chlor-7--deoxylincomycin-2-phosphat.

De ønskede forbindelser af formlen I fås derefter yed 30 selektiv fjernelse af trityl- og aryliden-grupperne, hvilket kan ske ved en mild syrehydrolyse. Således vil f.eks. 7-0-tri-tyl-3,4-0-anisylidenlincomycin-2-phosphat og 3,4-0-anisyliden--7-chlor-7-deoxylincomycin-2-phosphat ved opvarmning med 80%! s eddikesyre til 100°C i 1/2-1 time give henholdsvis lincomycin-35 -2-phosphat og 7-chlor-7-deoxylincomycin-2-phosphat. Sådanne syrer som f.eks. myresyre, propionsyre, fortyndet saltsyre •k 19 141731 og fortyndet svovlsyre kan også anvendes.

Det ønskede 2-phosphat kan isoleres fra reaktionsblandingen efter forskellige velkendte metoder eller ved den specielle metode, der nedenfor er beskrevet i forbindelse med 5 lincomycin-2-phosphat. En hensigtsmæssig metode består i udsættelse af reaktionsblandingen for ionbytter-chromatografi med gradient-eluering på kvaternære ammoniumharpikser scan f.eks. Dowex 1-X2. En lineær gradient af vand, pH = 9, gående til ammoniumacetat, pH = 9, vil adskille lincomycin-2-phosphat 10 fra biprodukterne. Lincomycin-2-phosphat-spidsen samles og frysetørres. Ammoniumacetat fjernes ved opvarmning, og uorga-nisk phosphat fjernes ved mætning af en vandig opløsning af lincomycin-2-phosphat med ammoniak-gas til udfældning af di--ammoniumphosphat. Lincomycin-2-phosphat fås ved frysetørring 15 af den ovenfor nævnte vandige opløsning, hvorved der fås de blandede ammoniumsalte. Hemi-ammoniumlincomycin-2-phosphat fås ved opvarmning af det ovenfor nævnte salt til 100°C i 3 timer. Den zwitterionogene form af lincomycin-2-phosphat, fri for ammoniak, fås ved opvarmning af ammoniumsaltet til 20 118-120°C i 8-24 timer i højvakuum og krystallisation af den zwitterionogene form.

En alternativ metode består i fjernelse af de uorganiske phosphater før syre-hydrolysen. Denne metode har den fordel, at lincomycin-2-phosphatet undertiden kan krystalli-25 seres direkte, uden at det er nødvendigt at gå gennem ammo-niumsalt-formen.

Den ovenfor beskrevne reaktionsrækkefølge gående ud fra lincomycin kan illustreres ved følgende reaktionsskema: UT731 20 CH3 i ch3

Wc«_in 5 6 7^Vi hÅ-cz,

10 OH

(lincomycinl (kondensation med aromatisk aldehyd1 15 v 20 J ch3 /»\ Is

Wfyl i 7

-' CONH -CH

6 25 i E ......0 O j s \ / vo /—|/?-cH3 / / nw 30 / / (3,4-O-aryliden- / / lincomycinl

—CH

(tritylering med tritylhalogenid) 35

V

141731 21 X2 0 h-ο—=—O*3 5 CH3 Λ $ / Al_V S-CH3 15 / /

// 0H

// (7-0-r.tr ity 1-3,4-0- c ary1Idenlinc cray cin1

I H

20 Z phospiiorylering - POCI3 I X2 6 -O-i-C-' T3 i 30 /“Ni >^CH\

X 7 \CE

/C0NH -CE β “3 6 -0 A^_ys-cH3 / (7-O-trltyl^3,4-0- _(f .OH -arylidenlinco- I H °—'^\°η mycin-2-phosphat) 141731 22

Fjernelse af beskyttende grupper H® , H20 eller H2/Pd.

3 7

f3 CH

10 l83 (r (i y H0'ca \g3 //[ 17

CQNH--CH

6 ΐλ,

OH

O—P x |>Η 20 v

O

12 3 idet Z, X , X og X i ovenstående formler har den tidligere anførte betydning.

25 De hidtil ukendte forbindelser, der fås ved fremgangs måden ifølge opfindelsen, er aminosyrer og kan eksistere i protoneret- eller ikke-protoneret form efter omgivelsernes pH-værdi. Ved lave pH-værdier findes forbindelserne i form af syreadditionssaltet, ved en højere pH-værdi i en zwitter- 30 ionogen form og ved endnu højere pH-værdier i metalsalt-form.

Den sidste kan være et neutralt salt (2 ækvivalenter base pr. mol lincomycin-2-phosphat), et surt salt eller mono-salt (1 ækvivalent base pr. mol lincomycin-2-phosphat) eller et hemi-salt (1/2 ækvivalent base pr, mol lincomycin-2-phosphat).

35 Ved tilsætning af passende mængder af passende syrer eller baser kan enhver af disse forskellige former isoleres.

De følgende eksempler skal tjene til nærmere illustrering af fremgangsmåden ifølge opfindelsen.

141731 23

Eksempel 1

Lincomycln-2-phQsphat A-l. 3,4-0-Anisyltdenlincomycin-hydrochlorid og 3,4-O-anl-sylidenlincomycln-base.

5 En opløsning af 47,0 g (0,1 mol) lincomycinhydrochlorid- -hemihydrat opløses i en blanding af 125 ml dimethylformamid, 75 ml anisaldehyd og 160 ml benzen og opvarmes i et bad af 140°C. Azeotropen af benzen og vand får lov at sidestillere ved 105-110°C, og efter opsamling af hver 50 ml destillat til-10 sættes yderligere 50 ml tør benzen. En krystallisation af 3.4- 0-anisylidenlincomycin-hydrochlorid indtræder efter opsamling af lOO ml destillat, og efter opsamling af yderligere 250 ml destillat får reaktionskolben lov at afkøle til stuetemperatur. Den lysebrune reaktionsblanding behandles med 15 200 ml ether, og de faste stoffer fraskilles ved filtrering og vaskes med ether. Efter tørring af de faste stoffer ved 40°C i vakuum er udbyttet af råt, hvidt 3,4-O-anisylidenlincomycin--hydrochlorid 43,0 g. En del af dette hydrochlorid-salt omdannes til den frie base på følgende måde; En suspension af 20 21,0 g 3,4*0—anisylidenlincomycin-hydrochlorid i 150 ml vand rystes med 15 ml 2 N natriumhydroxid i en skilletragt f hvorefter det osteagtige reaktionsprodukt af 3,4-O-anisyli-denlincomycin-hase ekstraheres med 4 x 400 ml ether. Ether--ekstrakterne forenes, tørres med natriumsulfat og inddam-25 pes til 100 ml ved destillation. Efter henstand i køleskab natten over fraskilles de hvide nåleformede krystaller af 3.4- 0-anisylidenlincomycin-base ved filtrering og vaskes med 1:1 ether/hexan. Krystallerne tørres i vakuum, og der fåa herved 13,2 g. Yderligere 4,7 g af 3,4-O-anisylidenlinco-30 mycin-basen fås ved tilsætning af hexan til moderluden, hvorved der fås i alt 17,9. g.

Analyse s

Beregnet for C26H40N2°7S: C = 59,53, H = 7,69, N = 5,34, S - 6,10, æky.-vægt 524,63, 35 H20 =0 fundet: C = 59,77, H » 7,66, N = 5,34, S = 6,17, ækv.-vægt 524, H.O = 0. ’ " 2 c® q [u]D° + 96 (1,08%, EtOH) . Amax. 95% EtOH 226,5 ml (£ 14.775).

141731 24 B-l. 7-0-Trityl-3,4-0-anisylidenlincomycin.

En opløsning af 8,0 g (15,2 mmol) 3,4-0-anisyliden-lincomycin, fremstillet som beskrevet i A-l, i 25 ml acetone behandles med 16 g triethylamin og 20 g (72 mmol) tritylchlo-5 rid i den anførte rækkefølge. Reaktionskolben er udstyret med tilbageløbssvaler og calciumchlorid-rør, og blandingen holdes under tilbagesvaling i 24 timer. Tritylchloridet opløses ved opvarmningen til tilbagesvalingstemperatur, og triethylamin--hydrochlorid udkrystalliserer langsomt. Det krystalliserede 10 triethylamin-hydrochlorid fra denne reaktion fjernes ved filtrering, og det tilbageblivende brune filtrat fortyndes først med 100 ml cyclohexan og derefter med 350 ml hexan til begyn-dende uklarhed, hvorefter blandingen får lov at henstå ved stuetemperatur natten over. De herved fremkomne gule krystal-15 ler af råt 7-0-trityl-3,4-0-anisylidenlincomycin isoleres ved filtrering, vaskes med hexan og lufttørres, hvorved der fås 9,4 g. Af disse opløses 9,3 g i 100 ml acetonitril, hvorefter opløsningen affarves delvis med 1,0 g aktivkul. Ved inddamp-ning af opløsningen ved destillation til 30 ml sker der en 20 spontan krystallisation af 7-0-trityl-3,4-0-anisylidenlinco-mycin. De fremkomne krystaller fraskilles ved filtrering og omkrystalliseres to gange fra acetonitril, hvorved der fås 6,45 g lysegule krystaller af 7-0-trity1-3,4-0-anisylidenlinco-mycin. Dette produkt opløses i 160 ml varm acetone, og opløs-25 ningen fortyndes med 140 ml varmt vand (50°CL til begyndende uklarhed, hvorefter der hurtigt indtræder en krystallisation af 7-0-trityl-3,4-0-anisylidenlincomycin. Efter afkøling af o reaktionsblandingen til 0 C i 1 time fraskilles de hvide krystaller af 7-0-trity1-3,4-0-anisylidenlincomycin ved filtre-30 ring, hvorpå de vaskes med acetone/vand (ls2) og lufttørres, hvilket giver 6,2 g. Smeltepunktet for disse krystaller er 203-204°C.

Analyse:

Beregnet for C45H54N207S (ækv.-vægt 767,01): 35 C = 70,47, H = 7,10, N = 3,65, S = 4,18 fundets C = 70,58, H = 7,41, N = 3,70, S = 4,39.

141731 25 C-l. 7-0-Trityl-3,4-0-anisylidenlincomycin-2-phosphat.

En opløsning af 18,4 g POClg i 200 ml tør pyridin kom-mes i en trehalset kolbe på 1 liter og udstyret med propel-am-rører, termometer, tildrypningstragt og et CaC^-rør, hvoref-5 ter opløsningen afkøles til -40°C og der i løbet af 10 minutter tilsættes en opløsning af 76,7 g 7-0-trityl-3,4-Q’-anisylideir-lincomycin i 200 ml tør pyridin, idet temperaturen i reaktionsbeholderen holdes på mellem -38 og -42°C ved køling med et tør-is/acetone-bad. Den lyserøde opløsning får derefter lov at varme 10 sig til -20°C i 25 minutter, hvorefter den afkøles til -45°C og der på én gang tilsættes en opløsning af 36 ml i 150 ml pyridin, der i forvejen er afkølet til ca. -35°C. Opløsningen bliyer øjeblikkelig orangefarvet, og temperaturen stiger til -30°C.

Efter 4 timers henstand ved stuetemperatur fjernes op-15 løsningsmidlet i vakuum ved 55°C, hvorpå der tilsættes 100 ffil ethanol og opløsningsmidlet fjernes igen. Derefter tilsættes en anden portion ethanol på 100 ml, og afdampningsprocessen gentages, hvorved der fås 7-0-trityl-3,4-0-anisylidenlincomycin--2-phosphat som en viskos remanens.

20 D-l. Lincomycin-2-phosphat (råt)_.

Den ovenfor opnåede viskose remanens opløses i 400 ml eddikesyre under kraftig omrystning og fortyndes derefter med 80 ml vand. Opløsningen opvarmes på dampbad i 1 time, og op** 25 løsningsmidlet fjernes i højvakuum ved 55°C, hvorved der fås en viskos remanens, der omrøres med 200 ml vand. Inddampnings-processen gentages, hvorved der fås en gul viskos remanens.

Denne remanens rystes med 700 ml vand, 100 ml koncentreret ammoniumhydroxid tilsættes, og suspensionen ekstraherea med 30 1 liter chloroform. Det vandige lag inddampes til et lille rumfang til fjernelse af ammoniak, hvorefter det fortyndes med vand til et rumfang på 500 ml og frysetørres. Der fåa herved 75 g af lysegult råt lincomycin-2-phosphat.

Dette rå linccmycin-2-phosphat opløses i 750 ml vand 35 og anbringes på en 7,5 x 35 cm søjle af Dowex 1-X2 (acetat!, der er en polystyrentrimethylbenzylammonlumacetat-katlonbyt- 141731 26 terharpiks tværbundet med 2% divinylbenzen, ved en pH-værdi på 9. Prøven påføres med en hastighed af 750 ml/time, og elue-ringen udføres med en hastighed på 1500 ml/time med en stigende lineær ammoniumacetat-gradient ved pH = 9, opnået med 5 7 liter vand, pH = 9 (0,1% koncentreret ammoniumhydroxid), og 7 liter 2 N ammoniumacetat, pH = 9. Søjle-effluatet kontrolleres automatisk med et Bendix-polarimeter, og der kasseres 7 liter for-løb, medens produkt-spidsen opsamles særskilt.

10 Det farveløse spids-eluat inddampes til et lille run}- fang (ca, 10-15% af det oprindelige rumfang), til fjernelse af hovedmængden af ammoniumacetatet, hvorefter den farveløse opløsning fortyndes til 4 liter med vand og frysetørres. Den frysetørrede kage opvarmes til 100°C i højvakuum til fjer-15 nelse af resterende spor af ammoniumacetat.

E—1. Lincomycin—2-phosphat-diammoniumsalt.

Lyophylatet fra D-l opløses i 200 ml vand og fortyndes med 200 ml ethanol, hvorpå opløsningen afkøles i et 20 is/vand-bad og derefter mættes med ammoniak-gas. Det hyide bundfald af diammoniumphosphat fjernes ved filtrering, og filtratet inddampes til tørhed ved 30°C i højvakuum. Remanensen opløses i 200 ml methanol og fortyndes med 1500 ml ether, hvorved lincomycin-2-phosphat udfældes som ammonium-25 saltet. Udbyttet af den hvide forbindelse er 18,9. g.

F-l. Lincomycin-2-phosphat-hemlammoniumsalt.

Hemi-ammoniumsaltet fås på følgende måde: En opløsning af 16,5 g ammonium-lincomycin-2-phosphat fra E-l op-30 løses i 66 ml vand, hvorefter den farveløse opløsning fortyndes med 3,6 ml eddikesyre og derpå med 450 ml acetone (til begyndende uklarhed), hvorefter der meget hurtigt sker en krystallisation. Efter afkøling i køleskab i 8 timer fraskilles krystallerne ved filtrering, vaskes med 20 ml aceto-35 ne/vand (95:5) og derefter med 200 ml acetone.

141731 27

Den hvide krystallinske forbindelse tørres ved 100°C i 3 timer i højvakuum og får derefter lov at komme i ligevægt med laboratorieatmosfæren natten over. Forbindelsen, der er hemi-ammoniumsaltet, er smukt krystallinsk (nåle) og kan let 5 omkrystalliseres.

Analyse:

Beregnet for C36H73N5°i8P2S2 (990,10): C = 43,67, H * 7,43, N = 7,07, P = 6,26, ækv.-vægt, 245,02 fundet: (korrigeret for 6,91% H^O og 0,87% uorganisk phoa-10 phat som NH4H2P04): C = 42,22, H = 7,90, N = 7,07, P = 5,77, ækv.-vægt 237.

C-l. Lincomycin-2-phosphat.

Hemi-ammoniumsaltet fra F-l opvarmes til 118-120°C i 15 8-24 timer i højvakuum, hvorved der fås l±ncamycin-2-phpsphat.

Ved anvendelse af 7-chlor- og 7-brom-7-deoxylincomycin, både R (Rectus) og S (Sinister)-konfigurationen, i stedet for lincomycin i trin A-l og udeladelse af trin B-l fås der 20 7(R)-chlor-, 7(S)-chlor-, 7(Rl-brom- og 7(S)-brora-7-deoxylincomycin- 2 -phosphat som hemi ammoniumsaltene og som zwitterionen.

Desuden fås der mellemprodukterne 3,4-0-arylidenlincomycin-2--phosphater og 3,4-0-aryliden-epil±ncomycin-2-phosphat. Det følgende eksempel illustrerer dette.

25

Eksempel 2 7(S)-Chlor-7-deoxyllncomycln-2-phosphat A-2. 3,4-0-p-Acetamldobenzyllden-7(S)-chlor-7-deoxylincqaycln.

En opløsning af 10 g 7 (S)-chlor-7-deoxylincamycin,HCl i 30 20 ml Ν,Ν-dimethylformamid og 170 ml benzen behandles med 15 g p-acetamidobenzaldehyd. Opløsningen opvarmes til tilbagesvalingstemperatur i 1 1/2 time, hvorunder vandet opsamles i en vandudskiller. Efter afkøling til stuetemperatur fjernes en lille mængde uopløseligt stof ved filtrering, hvorpå filtratet 35 fortyndes med 400 ml vand, og det fremkomne bundfald fraskilles ved filtrering, vaskes med ether og tørres under en strøm af 141731 28 nitrogen. Der fås herved 7,4 g 3,4-O-p-acetamidobenzyliden--7(S)-chlor-7-deoxylincomycin,HCl.

Den frie base fremstilles ved omrøring af 7,4 g af hydrochlorid-saltet med en blanding af 50 ml vand og 10 ml 5 koncentreret ammoniumhydroxid. Det herved fremkomne faste stof fraskilles ved filtrering og tørres under en strøm af nitrogen, og der fås herved 5,0 g 3,4-O-p-acetamidobenzyli-den-7(S)-chlor-7-deoxylincomycin som fri base med smp. 109-114°C.

10 B—2. 7 (S) -Chlor-7-deoxylincomycin-2-phosphat.

3,4-0-p-Acetamidobenzyliden-7(S)-chlor-7-deoxylinco-mycin phosphoryleres med POCl^ i pyridin som heskrevet i eksempel 1. Efter fjernelse af den beskyttende gruppe med 15 80%'s eddikesyre renses forbindelsen ved ionbytterchromato-grafi og eluering, hvorved der fås 7 (S)_-chlor-7-deoxylinco-mycin-2-phosphat som hvide krystaller, der smelter yed en temperatur på over 175°C under sønderdeling og har en optisk drejning i vand på 115-130°C, beregnet på den vandfrie for-20 bindelse.

De anvendte 7(S)-chlor- og 7 (S)-brom^-deoxylincomy-ciner fremstilles på følgende måde: 25 A. 7 (S)_-Chlor-7-deoxylincomycin-hydrochlorid.

10 g (0,0226 mol) lincomycin-hydrochlorid, 200 ml car-bontetrachlorid og 10 ml S0C12 omrøres og opvarmes til tilha-gesvalingstemperatur i 4 timer, hvorefter reaktionsblandingen afkøles til 25°C og filtreres. Det gule faste stof tørres i 30 vakuum og opløses derefter i ca. 10 ml kogende ethanol, hvorpå der tilsættes ethylacetat til begyndende uklarhed, og opløsningen får lov at afkøle. De herved fremkomne krystaller af 7-chlor-7-deoxylincomycin-hydrochlorid fås i et udbytte på ca. 43%.

141731 29

Analyse:

Beregnet for ci8H33ClN2°5S,HC1'H20: C = 45,18, H = 7,37, Cl = 14,82, N = 5,86, S = 6,70, H20 *= 3,77 fundet: C = 44,70, H = 7,65, Cl = 14,27, N = 5,78, S = 6,45, 5 H20 = 3,85.

B. 7(S)-Brom-7—deoxyllncomycin og dets bydrobromid.

En opløsning af Rydon-reagens fremstilles ved omrøring af en tør opløsning af 52,6 g (0,2 M) trlphenylphosphin og 10 800 ml acetonitril ved 30°C under nitrogen og tilsætning af 10 ml (0,19 Mi brom i løbet af 20 minutter. Efter omrøring i endnu 10 minutter tilsættes 8,2 g lincaaycin, og reaktionsblandingen omrøres ved 30°C i 18 timer. Et hvidt fast stof er da til stede, og reaktionsblandingen filtreres, og det faste stof 15 kasseres. Derefter sættes 100 ml methanol til filtratet, og opløsningsmidlerne afdampes i vakuum. Den viskose remanens opløses i 100 ml methanol, fortyndes med 1800 ral vand og eks-traheres med 6 x 200 ml ether. Ether-ekstrakterne kasseres, og den vandige fase gøres basisk (pH = lli med vandig KQH-opløs-20 ning og ekstraheres derefter med 4 x 200 ml methylenchlorid. Ekstrakterne tørres og inddampes, hvorved der efterlades 11 g af et gult fast stof, som chromatograferes over 1 kg silica-gel under anvendelse af methanol/chloroform (1:9, rumfang/rumfang) som opløsningsmiddelsystem. Efter et for-løb på 1200 ml opsam-25 les 22 fraktioner på 56 ml. De sidste 6 heraf (fraktionerne 17-22) samles og inddampes til tørhed, hvorved der fås 2,8 g 7-brom--7-deoxylincamycin, som derefter omdannes til hydrohromidet ved opløsning i vand, tilsætning af HBr til en pH-værdi på 1, filtrering og frysetørring af filtratet. Hydrohromidet har 30 Ojj = +114° (c. 0,9314, H20) og følgende analyse:

Beregnet for C-^H^B^I^O^S: C = 39,28, H * 6,23, N » 5,09, S = 5,83, Br * 29,04 fundet: C 39,64, H = 6,19, N = 5,07, S « 6,04, Br = 28,59..

Ved erstatning af brom med chlor fås der 7(S)-chlor-35 -7-deoxylincamycin, der er identisk med det produkt, som fås ved chlorering af lincomycin med thionylchlorid. I stedet . - 141731 30 for triphenylphosphin kan der anvendes triphenylphosph.it, og desuden kan der anvendes et methylhalogenid i stedet for halogen.

Eksempel 3 5 Lincomycin-2-phosphat A-3. 7-0-Trityl-3,4-0-anisylidenlincomycin-2-phosphat.

I en kolbe på 22 liter, der er udstyret med et tørretårn med calciumchlorid, et termometer til lave temperaturer, en omrører og en tilsætningstragt på 1 liter, kommes 3.600 ml 10 pyridin og 300 ml phosphorylchlorid, hvorefter den fremkomne opløsning ved hjælp af et tøris/acetone-bad køles til -35°C.

En opløsning af 1200 g 7-0-trityl-3,4-0-anisylidenlincomycin i 11 liter pyridin overføres under nitrogen til tilsætningstragten i portioner på 1 liter og indføres i kolben over et 15 tidsrum på 25 minutter, hvorunder reaktionstemperaturen holdes på mellem -25 og -30°C. Efter afslutning af tilsætningen omrøres reaktionsblandingen ved -30°C i 1/2 time og derefter ved mellem -20 og -15°C i endnu 1/2 time. Reaktionsblandingen sættes derefter hurtigt til 12 liter pyridin i en åben beholder 20 på 38 liter, hvilken pyridin i forvejen er kølet ved tilsætning af 3 kg is og omrøring i 5 minutter. Den fremkomne opløsning inddampes derefter i en flash-fordamper ved 55°C til 7 liter, hvorefter fordamperen vaskes med 4 liter ethanol, som i en åben beholder på 114 liter forenes med koncentratet.

25 Koncentratet fortyndes under grundig omrøring med 38 liter vand, hvorved der udfældes 7-0-trityl-3,4-0-anisylidenlincomycin-2--phosphat som et gult fast stof, der filtreres fra og vaskes med 19 liter vand.

30 B-3. Iiincoinycin-2-phosphat.

Filterkagen fra A-3 opløses i 15 liter 80%?s eddikesyre og opvarmes til 85°G i 45 minutter, hvorefter der tilsættes 10 kg is, og blandingen overføres under omrøring. Efter 10 minutters omrøring filtreres bundfaldet fra, vaskes med 2 liter 35 vand og kasseres. Filtratet og vaskevæsken forenes og inddampes til 4 liter, fortyndes med 19 liter vand og inddampes igen 141731 31 til 2 liter. Denne opløsning plus 7,6 liter vand, der er anvendt til vaskning af kolben, hvori inddampningen er udført, ekstraheres med 3,8 liter chloroform. Chloroform-fasen tilbage--ekstraheres med 2 liter vand, som sættes til den vandige fase.

5 Den samlede vandige fase inddampes derefter til 3 liter i en flash-fordamper, hvorefter det vandige koncentrat sættes til side, og 4 liter 50 rumfangsprocent's vandig ethanol sættes til fordamperen og dér inddampes til 2 liter, som derefter forenes med det vandige koncentrat. De samlede koncentrater ind-10 dampes yderligere i vakuum til 2 liter, og derpå tilsættes 3,8 liter absolut ethanol, og opløsningen inddampes til 3 liter. Derefter tilsættes igen 3,8 liter absolut ethanol, og opløsningen podes med krystaller af zwitterion-formen af linco-mycin-2-phosphat og får lov at henstå i 2 timer, hvorunder der 15 udskilles hvide krystaller af zwitterion-formen af lincamycin--2-phosphat. Disse krystaller filtreres fra, vaskes med 3,8 li-> ter absolut ethanol og tørres i vakuum ved 40°C i 24 timer. Der fås herved 310 g (et udbytte på 32,4%) af 1incomycin-2-phosphat som hvide krystaller, hvoraf en første udfældning smelter 20 ved 215-216°C og en anden ved 214-215°C. Den første og den anden udfældning forenes og omkrystalliseres fra vandig ethanol, hvilket i en første udfældning giver 220 g hvide krystaller med smp. 216-218°C (fra 71,5 rumfangsprocent's vandig ethanol) og i en anden udfældning 95 g hvide krystaller med smp.

25 216-217°C (fra 80 rumfangsprocent's ethanolI. Den første og den anden udfældning forenes og omkrystalliseres fra vandig ethanol, hvorved der fås 250 g 1incomyc in-2-phosphat som hvide krystaller med smp. 222-224°C.

Analyse: 30 Beregnet for C^gH^Ogt^SP: C = 44,43, H = 7,25, N = 5,76, P = 6,37 fundet: C = 44,72, H = 7,35, N = 5,84, P = 6,60 (korrigeret for 4% vand).

Zwitterion-formen kan om ønsket omdannes til de andre 35 former ved tilsætning af de ovenfor nævnte syrer eller baser.

141731 32

Ved erstatning af 7-trityl-3,4-0-anisylidenlincomycin--2-phosphatet fra trin A-3 med 3,4-0-anisyliden-7(S)-chlor-, -7(R)-chlor-, -7(S)-brom- og -7(R)-brom-7-deoxylincomycin fås der 3,4-0-anisyliden-7(S)-chlor-, -7(R)-chlor-, 7(S}-brom- og 5 -7(R)-brom-7-deoxylincomycin-2-phosphater, og ved behandling af disse produkter som i trin B-3 fås der 7(S)-chlor-, 7(R)-chlor-, 7(S)-brom- og 7(R)-brom-7-deoxylincomycin-2--phosphat som zwitterionen.

10 Eksempel 4

Calcium-lincomycin-2-phosphat

En opløsning af 5,0 g lincomycin-2-phosphat i 40 ml vand blandes med en opløsning indeholdende 1,47 g calciumchlo-rid og 5 ml koncentreret ammoniumhydroxid, hvorved der dan-15 nes et voluminøst hvidt bundfald. Suspensionen fortyndes med 40 ml 95%'s ethanol og orarøres i 1/2 time, hvorefter produkt tet isoleres ved filtrering og vaskes med 20 ml af en blanding af ethanol og vand (1:1). Efter tørring af prøven under en strøm af nitrogen fås der 4,4 g calcium-lincomycin-2-phos-20 phat.

Analyse:

Beregnet for CaCi8H33N2°9: C = 41,21, H = 6,34, N = 5,34, S = 6,11, P = 5,90,

Ca = 7,64, H20 = 10,27 25 Fundet: (korrigeret for ^O) : C = 40,30, H = 6,25, N = 5,65, S = 5,78, P = 6,08, Ca = 7,32.

Dette calciumsalt er uopløseligt i vand, men opløseligt i sure opløsninger. Det har den fordel, at det kan op-30 beredes til vandige suspensioner til oral indgivning.

Claims (4)

141731 Patentkrav. Analogifremgangsmåde til fremstilling af lincomycinderi-vater af formlen 3 R CBU s r ^ Λ ~ y—/é —bh-- ’ J*

15 W hvor X er OH, chlor eller brom, R og HR^ er ens eller forskellige alkylgrupper med højst 20 carbonatomer, cycloalkylgrupper med 3-8 carbonatomer eller aralkylgrupper med højst 12 carbonatomer, 3 og R er hydrogen, alkyl med højst 20 carbonatomer, cycloalkyl 20 med 3-8 carbona tomer eller aralkyl med højst 12 carbona tomer el-r> ler salte af disse forbindelser, kendetegnet ved, at der foretages en phosphorylering på i og for sig kendt måde af en forbindelse af formlen f

25. CH3 --<ia

30 HR1"^ Rj °\ / R-/sR / 0E X>~./ z