NO177938B - Papir, samt fremstilling derav - Google Patents

Papir, samt fremstilling derav Download PDF

Info

Publication number
NO177938B
NO177938B NO913436A NO913436A NO177938B NO 177938 B NO177938 B NO 177938B NO 913436 A NO913436 A NO 913436A NO 913436 A NO913436 A NO 913436A NO 177938 B NO177938 B NO 177938B
Authority
NO
Norway
Prior art keywords
pulp
paper
cellulose
fiber
weight
Prior art date
Application number
NO913436A
Other languages
English (en)
Other versions
NO177938C (no
NO913436D0 (no
NO913436L (no
Inventor
Leif Elsby
Marie Turunen
Margareta Oijerfeldt
Anette Thyberg
Original Assignee
Eka Nobel Ab
Priority date (The priority date is an assumption and is not a legal conclusion. Google has not performed a legal analysis and makes no representation as to the accuracy of the date listed.)
Filing date
Publication date
Application filed by Eka Nobel Ab filed Critical Eka Nobel Ab
Publication of NO913436D0 publication Critical patent/NO913436D0/no
Publication of NO913436L publication Critical patent/NO913436L/no
Publication of NO177938B publication Critical patent/NO177938B/no
Publication of NO177938C publication Critical patent/NO177938C/no

Links

Classifications

    • DTEXTILES; PAPER
    • D21PAPER-MAKING; PRODUCTION OF CELLULOSE
    • D21HPULP COMPOSITIONS; PREPARATION THEREOF NOT COVERED BY SUBCLASSES D21C OR D21D; IMPREGNATING OR COATING OF PAPER; TREATMENT OF FINISHED PAPER NOT COVERED BY CLASS B31 OR SUBCLASS D21G; PAPER NOT OTHERWISE PROVIDED FOR
    • D21H11/00Pulp or paper, comprising cellulose or lignocellulose fibres of natural origin only
    • D21H11/10Mixtures of chemical and mechanical pulp

Description

Foreliggende oppfinnelse vedrører mykt men samtidig sterkt papir som er basert på en blanding av en løwedmasse, en returpapirmasse og en mekanisk eller halvmekanisk cellulosemasse, eller en blanding derav og en sulfat- og/eller sulfittmasse, basert på barved, samt fremgangsmåte ved fremstilling derav.
Vanligvis ønskes det at mykt papir, eksempelvis tissuepapir skal være både mykt og sterkt. For å oppnå et godt kompromiss mellom kvalitets egenskaper, så som mykhet og styrke, på den ene side og økonomi på den andre, har man ved fremstilling av mykt papir, såsom tissuepapir, blandet forskjellig cellulosemasser av forskjellig opprinnelse og med forskjellige egenskaper. Den ene hovedbestanddel er vanligvis langfibret for å gi papiret styrke og den andre hovedkomponent er kortfibret for å gi papiret dets mykhet og ønskede absorpsj onnsegenskaper.
Den langfibrete masse er vanligvis basert på barved, såsom furu eller gran, som er kjemisk delignifisert ved en sulfat- eller sulfittprosess. Den kortfibrete masse er vanligvis basert på løwed så som bjerk, eukalyptus, asp eller eik, som vanligvis er delignifisert ved en sulfat-prosess. I blant kan celluloseråvaren også i større eller mindre grad være basert på mekanisk eller halvmekanisk masse, så som slipemasse, TMP- og CTMP-masse, eller returpapirmasse. De langfibrete masser, såsom kjemisk masse fra gran eller furu har en fiberlengde på 3-3,5 mm og en fiberbredde på 0,04 mm. En kortfibret masse basert på bjerkesulfat har en midlere fiberlengde på 1,3 mm og en tykkelse ca. halvparten så stor som fibrene fra barved. Andelen av korte fibre, såkalt finstoff er stor. Mekanisk, halvmekanisk eller returfibermasse har en fiberlengde som vanligvis er kortere enn den kjemiske masse fra gran eller furu. Andelen av finstoff kan være stor. Ved fremstilling av mykt papir er det ønskelig å holde andelen av finstoff så lav som mulig for å nedsette støving.
For at massen skal ha passende papirdannende egenskaper blir den vanligvis underkastet maling eksempelvis i en hollender eller raffinør. Ved maling erholdes et papir med høy slitestyrke. Graden av maling blir vanligvis målt som massens awanningsmotstand i henhold til Schopper-Riegler (SCAN C 1965). Jo høyere °SR desto mer er massen malt. Allerede under fremstilling av cellulosemasse for papir erholder massen vanligvis en raffinering som utgjør opptil 10-20 °SR.
I forbindelse med fremstilling av tissuepapir kan de forskjellige massene raffineres hver for seg eller som blanding. Ved maling erholdes imidlertid ikke bare større strekkstyrke uten også en høyere strekkstivhet for papiret. I den etterfølgende tabell 1 er dette vist for laboratorieark av en blanding av 70% bjerkesulfat-og 30% furusulfatmasse. H. Hollmark har i TAPPI Journal 66 (2), 1983 sidene 97-99, beskrevet og funnet at et papirs strekkstivhet korrelerer meget vel med mykheten bestemt med panelprøvere. Jo lavere strekkstivhet desto høyere mykhet, ifølge testpanelet. I amerikansk patent 2.706.155 er beskrevet en fremgangsmåte ved fremstilling av mykt papir hvor man utgår fra en blanding av 25-70% eikemasse og en resterende del barvedmasse. Eikemassen er hovedsaklig umalt mens barved-massen er raffinert. I et eksempel er beskrevet en barvedsulfatmasse malt til 500 ml. CSF, hvilket tilsvarer 25 °SR, og deretter blandes med like store deler i det vesentlige uraffinerte sulfatmasse for å få et ønsket kompromiss mellom slitestyrke, rivstyrke, mykhet og absorpsjonmasser hos papiret.
Fra sovjetisk patent nr. 779,489 er det kjent å fremstille et papir fra 40-60% bleket barvedsulfatmasse, 30-54% kjemisk raffinert aspevedmasse og 5-15% bjerkesulfatmasse som ytterligere er kjemisk raffinert for å øke papirets styrke.
I en artikkel i det sovjetiske tidsskriftet Sb. Tr. TsNIIB No 15: 72-77 (1978) er beskrevet laboratorieark fremstilt fra bartresulfittmasse, bartresulfatmasse og løwedsulfat-masse malt til 13-30 °SR som ble undersøkt med hensyn til absorpsjon, kompressibilitet, mykhet, slitestyrke, bulk og forlengelse. En trekomponentblanding bestående av 50% bartresulfatmasse (<25 °SR), 30% løvtresulfatmasse (20-21 °SR) og 20% barsulfittmasse (20-21 °SR) gav ifølge artik-kelen et tissuepapir med de beste egenskaper.
I sovjetisk patent nr. 775,212 angis det at tissuepapir fremstilt fra en blanding av bartresulfatmasse, løwed-sulfatmasse og barvedsulfittmasse og som sammen ble malt opptil 23-25 °SR ble mykere hvis bartresulfatmassen på forhånd var malt til 18-20 °SR.
Fra SU 1,008,324 er det kjent å fremstille typografisk papir med god opasitet og trykkfargeopptagningsevne fra en papirmasse som inneholder 30-40 vekt % bleket barsulfatmasse med en malegrad på 50-55 °SR og 60-70 vekt % løvtresulfat-masse med en malegrad på 30-35 °SR.
En fremgangsmåte for å gi papiret øket mykhet er å behandle papiret eller papirmassen med et fiber-fiberbindingsnedset-tingsmiddel, ofte betegnet som mykgjørere (de-bonding agent). Et fiber-fiberbindingsnedsettende middel utviser vanligvis en primær, sekundær, tertiær eller kvartiær ammoniumforbindelse som inneholder en hydrokarbongruppe med 8-30 karbonatomer og eventuelt ikke-ioniske hydrofile kjeder. Det er vanlig å kombinere den kationiske ammoniumforbindelse med en ikke-ionisk, overflateaktiv forbindelse. Slike fiber-fibernedsettende midler er blant annet beskrevet i de amerikanske patentskrifter nr. 3.554.862, 3.554.863 og 4.144.122 og i det britiske patent nr. 2.121.449.
Det fiber-fiberbindingsnedsettende middel senker betydelig styrken av bindingene mellom fibrene i papiret, mens mykheten øker. Dette fremgår av tabell 1 for laboratorieark av en blanding av 70% bjerkesulfatmasse og 30% furusulfatmasse. I det amerikanske patent nr. 4.795.530 har man forsøkt å løse ulempene med nedsettelse av styrke ved å anvende det fiber-fiberbindingsnedsettendemiddel kun til en del av tissuepapirets tykkelse, for på den måte å få en ubehandlet del av papiret med biholdelse av opprinnelig styrke. Av den etterfølgende tabell 1 fremgår det at forandringene i strekkstivhet og styrke hos papiret ved konvensjonell, økende maling av en masseblanding samt tilsetting av fiber-fiberbindingsnedsettende middel til den malte fiberblanding opphever hverandre. Når man øker malingen øker styrken og strekkstivheten proporsjonalt. Når man øker dosering av fiber-fiberbindingsnedsettende middel minsker strekkstivheten, men også styrken proporsjonalt. Det man vinner i styrke taper man således i mykhet og visa versa. Det finnet derfor et behov å kunne forbedre papirets mykhet og samtidig holde en god styrke.
Det har nå overraskende vist seg at papir med forbedret kombinasjon av mykhet og styrke kan erholdes om papiret, som angitt i krav 1, er basert på en blanding av; a) en løvvedmasse, en returpapirmasse eller mekanisk, eller halvmekanisk cellulosemasse, eller en blanding derav,
55-90 vekt % av den totale cellulosemasse, idet løvvedmassen utgjør 55-90 vekt % av den totale cellulosemasse og som har en avvaningsmotstand som er mindre enn 25 °SR, og
b) en sulfat- og/eller sulfittmasse basert på barved, som utgjør 10-45 vekt % av den totale cellulosemasse og som
har en awanningsmotstand som er over 30 °SR. Forskjellen i awanningsmotstand mellom cellulosemassen (a) og (b) er fortrinnsvis mindre enn 10 °SR. Papiret kan fremstilles, som angitt i krav 8, ved at massen fremstilles av de ovenfor definerte cellulosemassene (a) og (b) i de ovenfor angitte mengder, hvoretter masseblandingen opptas på en wire og avvannes og tørkes på i og for seg kjent måte.
I henhold til den foretrukne utførelsesform inneholder det myke papiret også et fiber-fiberbindingsnedsettende middel i en mengde på 0,05-2,5 vekt %, regnet på cellulosefibermengden. Et mykt papir ifølge oppfinnelsen utviser som tidligere nevnt et overraskende fordelaktig forhold mellom mykhet og styrke. For å oppnå denne effekt skal cellulosemassen (B) males til over 50 °SR, men helst ikke over 80 °SR da masser med så høy malegrad krever relativt store mengder fiber-fiberbindingsnedsettende middel for å oppnå en god mykhet i papiret. Fortrinnsvis utviser cellulosemasse (b) en malegrad på 35-60 °SR. Cellulosemassen (a) skal i det vesentlige forbli umalt eller males til mindre enn 25 °SR, fortrinnsvis til mindre enn 20 °SR.
Om den langfibrete masse (b) er erholdt fra sulfatprosessen eller sulfittprosessen spiller ingen avgjørende rolle. Om den stammer fra furu, gran eller annet bartre spiller heller ingen avgjørende rolle. Det er ønskelig at den males på en slik måte at så liten fiberavkortning som mulig oppnås. Ved denne maling erholdes fibre med høy fleksibilitet. For å dra nytte av den økede fleksibilitet i den langfibrete malte cellulosemasse tilsettes fortrinnsvis et fiber-fiberbindingsnedsettende middel som har som hensikt å nedsette den ved malingen erholdte styrkeøkning når massen danner et fiberark. Tilsetting av dette middel gjøres på en slik måte at det får mulighet til å innvirke på bindingene mellom fibrene. Fortrinnsvis skjer tilsatsen under et eller annet trinn under fremstilling av massen, men det er også mulig å tilsette det fiber-fiberbindingsnedsettende middel til cellulosemasse (a) og/eller cellulosemasse (b) eller til den våte, formede eller tørkede papirbane.
Fremstilling av laboratorieark oa målmetoder Cellulosemasssene ble malt i en hollender i henhold til SCAN C 25:67 til ønsket awanningsmotstand, som ble bestemt i henhold til et Schopper-Riegeler apparat ifølge SCAN-norm C 18:65. I de tilfeller hvor man ikke ønsket å forandre cellulosemassens awanningsmotstand nevneverdig, ble denne våtdefibrert i henhold til SCAN 18:65.
Før arkforming ble cellulosemassene omrørt alternativt blandingen av cellulosemassen eventuelt i nærvær av et fiber-fiberbindingsnedsettende middel ved en masse-konsentrasjon på ca. 2 vekt % i løpet av 10 min. For arkfremstilling anvendes springvann med temperatur på 30 °C, hvis pH var justert til 6-7. Arkene ble tørket og kon-disjonert i henhold til SCAN P 2:75, hvoretter arkenes flatevekt ble bestemt ifølge SCAN P 6:63. For bestemmelse av slitestyrke og slitestivhet ifølge SCAN P 44:81, men med en strimmelbredde på 15 mm, ble anvendt et slitestyrkeapparat av type "Alwetron TH1", (Lorentzen & Wettre, Stockholm). Index for slitestyrke henholdsvis slitestivhet ble beregnet med divisjon med arkets flatevekt, for å eliminere flate-vektens innflytelse.
Sammenligning
For sammenligning ble furusulfatmasse og bjerkesulfatmasse blandet. Massene malt i henhold til det som nedenfor er angitt ble blandet på en slik måte at 70 vekt % utgjordes av bjerkesulfatmasse og 30 vekt % av furusulfatmasse. Laboratorieark ble fremstilt som ovenfor beskrevet. De følgende resultater ble erholdt .
2
Av resultatene fremgår det at øket maling av masseblandirig kombinert med tilsetting av fiber-fiberbindingsnedsettende middel til den malte fiberblanding ikke i særlig grad påvirker forholdet mellom styrke og stivhet, se siste kolonne i tabellen. Når man øker malingen øker også styrken og slitestivheten proporsjonalt. Ved økende dosering av det fiber-fiberbindingsnedsettende middel minsker ikke bare slitestivheten, men også styrken proporsjonalt. Det man vinner i slitestyrke tapes i nedsatt mykhet og vise versa.
Eksempel
En langfibret furusulfatmasse ble malt til henholdsvis 13, 16.5, 20, 27 og 45 °SR. 30 vektdeler av denne langfibrete masse ble blandet med 70 vektdeler kortfibret, våtdefibrert bjerkesulfatmasse, hvoretter det ble fremstilt laboratorieark. De følgende resultater ble erholdt.
Av resultatet fremgår det at forholdet styrke/stivhet hos papiret stort sett er konstant ved en awanningsmotstand på 13-27°SR for furumassen, men at dette forhold bedres vesentlig når det anvendes en furumasse med 45°SR.
Det kan også sees at en masse inneholdende furumasse malt til en awanningsmotstand på 45°SR og som er tilsatt et fiber-fiberbindingsnedsettende middel gir et enda bedre forhold.
Eksempel 2
En furusulfatmasse ifølge eksempel 1 og malt i henhold til det som nedenfor er angitt ble blandet med en kortfibret masse som utgjordes av en våtdefibrert eukalyptussulfat-masse. For arkforming ble anvendt en masseblanding av 70 % eukalyptus-sulfatmasse og 30 % malt furusulfatmasse. De følgende resultater ble erholdt.
Av tabell nevnt ovenfor kan man se at forholdet mellom slitestyrke og slitestivhet er fordelaktig når papiret er i henhold til foreliggende oppfinnelse.
Eksempel 3
En gransulfittmasse malt i henhold til det som nedenfor er angitt ble blandet med en kortfibret og våtdefibrert bjerke-sulf atmasse. For arkforming ble anvendt en masseblanding av 70% bjerkesulfatmasse og 30 % malt gransulfittmasse. De følgende resultater ble erholdt.
Av den ovenfor viste tabell kan man se at forholdet mellom slitestyrke og slitestivheten også i dette eksemplet er fordelaktig når papiret er i henhold til foreliggende oppfinnelse.
Eksempel 4
En langfibret furusulfatmasse, malt som angitt nedenfor, ble blandet med kortfibret våtdefibrert bjerkesulfatmasse. For arklagning ble anvendt masseblanding av 80 % bjerke-sulf atmasse og 20 % malt furusulfatmasse. De følgende resultater ble erholdt.
Av resultatene fremgår at forholdet mellom slitestyrke og slitestivhet er fordelaktig hvis papiret har en sammensetn-ing ifølge foreliggende oppfinnelse.
Eksempel 5
En furusulfatmasse malt i henhold til det som nedenfor er angitt ble blandet med den kortfibrete og våtdefibrerte bjerkesulfatmasse. For arkforming ble anvendt en masseblanding av 60 % sulfatmasse og 40 % furusulfatmasse. De følgende resultater ble erholdt.
Av resultatene fremgår at forholdet mellom slitestyrke og slitestivhet er fordelaktig hvis papiret har en sammensetn-ing ifølge foreliggende oppfinnelse.
Eksempel 6
En furusulfatmasse malt i henhold til det som nedenfor er angitt ble blandet med en avsvertet returpapirbasert masse. Denne var fremstilt i et avsvertningsanlegg og returpapiret bestod av datalister, bøker, brosjyrer og lignende. For arkforming ble anvendt en masseblanding på 70 % returpapirmasse og 30 % malt furusulfatmasse. De følgende resultater ble erholdt.
Av resultatene fremgår at forholdet mellom slitestyrke og slitestivhet er fordelaktig hvis papiret har en sammensetn-ing ifølge foreliggende oppfinnelse.
Eksempel 7
En furusulfatmasse ble malt ifølge det som nedenfor er angitt og blandet med en våtdefibrert CTMP-masse. For arkforming ble anvendt en masseblanding av 70 % CTMP-masse og 30 % malt furusulfatmasse. De følgende resultater ble erholdt.
Av resultatene fremgår at forholdet mellom slitestyrke og slitestivhet er fordelaktig hvis papiret har en sammensetn-ing ifølge foreliggende oppfinnelse.

Claims (10)

1 . Papir med en fordelaktig kombinasjon av mykhet og styrke og som er basert på en blanding av cellulosemasser, karakterisert ved at: a) 55-90 vekt % av den totale cellulosemasse utgjøres av en løvvedmasse, returpapirmasse eller en mekanisk eller halvmekanisk cellulosemasse, eller blanding derav og som har en awanningsmotstand som er mindre en 25°SR, og b) 10-45 vekt % av den totale cellulosemasse utgjøres av en sulfitt- og/eller sulfatmasse basert på barved og som har en awanningsmotstand over 30°SR.
2. Papir ifølge krav 1, karakterisert ved at cellulosemassen (b) har en awanningsmotstand som ikke overstiger 80°SR.
3. Papir ifølge krav 1 eller 2, karakterisert ved at cellulosemassen (b) har en awanningsmotstand i området 35-60°SR.
4. Papir ifølge hvilke som helst av kravene 1-3, karakterisert ved at cellulosemassen (a) har en awanningsmotstand mindre enn 20°SR.
5. Papir ifølge hvilke som helst av kravene 1-4, karakterisert ved at det inneholder et fiber-fiberbindingsnedsettende middel.
6. Papir ifølge krav 5, karakterisert ved at det fiber-fiberbindingsnedsettende middel inneholder en forbindelse med ammoniumioner.
7. Papir ifølge krav 5 eller 6, karakterisert ved at det inneholder 0.05-2.5 vekt % av det fiber-fiberbindingsnedsettende middel.
8. Fremgangsmåte ved fremstilling av et papir ifølge hvilke som helst av krav 1-7, karakterisert ved at det fremstilles en masse av a) en løvvedmasse, en returpapirmasse eller en mekanisk eller halvmekanisk cellulosemasse eller en blanding derav med en awanningsmotstand mindre enn 25°SR, som blandes med b) en sulfitt- og /eller sulfatmasse basert på barved med en awanningsmotstand som overstiger 30°SR, idet cellulosemassen (a) utgjør 55-95 vekt % av de totale cellulosemasse og cellulosemassen (b) utgjør 10-45 vekt % av den totale cellulosemasse, hvoretter masseblandingen opptas på en wire, avvannes og tørkes på i og for seg kjent måte.
9. Fremgangsmåte ifølge krav 8, karakterisert ved at cellulosemassen (a) har en awanningsmotstand mindre enn 20°SR og at cellulosemassen (b) har en awanningsmotstand i området 35-60°SR.
10. Fremgangsmåte ifølge krav 8 eller 9, karakterisert ved at i et trinn tilsettes et fiber-fiberbindingsnedsettende middel, som fortrinnsvis inneholder en forbindelse som utviser ammoniumioner og som fortrinnsvis tilsettes i en mengde på 0,05-2,5 vekt % regnet på cellulosemassen.
NO913436A 1990-09-12 1991-09-02 Papir, samt fremstilling derav NO177938C (no)

Applications Claiming Priority (1)

Application Number Priority Date Filing Date Title
SE9002900A SE500524C2 (sv) 1990-09-12 1990-09-12 Mjukt papper med hög styrka samt förfarande för dess framställning

Publications (4)

Publication Number Publication Date
NO913436D0 NO913436D0 (no) 1991-09-02
NO913436L NO913436L (no) 1992-03-13
NO177938B true NO177938B (no) 1995-09-11
NO177938C NO177938C (no) 1995-12-20

Family

ID=20380335

Family Applications (1)

Application Number Title Priority Date Filing Date
NO913436A NO177938C (no) 1990-09-12 1991-09-02 Papir, samt fremstilling derav

Country Status (10)

Country Link
EP (1) EP0478045B1 (no)
AT (1) ATE119595T1 (no)
AU (1) AU636059B2 (no)
CA (1) CA2051218A1 (no)
DE (1) DE69107940T2 (no)
ES (1) ES2069819T3 (no)
FI (1) FI96335C (no)
NO (1) NO177938C (no)
NZ (1) NZ239562A (no)
SE (1) SE500524C2 (no)

Families Citing this family (5)

* Cited by examiner, † Cited by third party
Publication number Priority date Publication date Assignee Title
SE504030C2 (sv) * 1995-02-17 1996-10-21 Moelnlycke Ab Spunlacematerial med hög bulk och absorptionsförmåga samt förfarande för dess framställning
SE505388C2 (sv) * 1995-11-24 1997-08-18 Sca Hygiene Paper Ab Mjukt, bulkigt, absorberande papper innehållande kemitermomekanisk massa
FI119562B (fi) * 2000-02-07 2008-12-31 Upm Kymmene Corp Revinnäismassa, menetelmä revinnäismassan valmistamiseksi, revinnäismassan käyttö ja revinnäismassasta valmistettu tuote
CN100427680C (zh) * 2006-04-15 2008-10-22 永州湘江纸业有限责任公司 高温热压垫层纸及其生产方法
PT115562B (pt) 2019-06-03 2021-12-24 Raiz Instituto De Investig Da Floresta E Papel Pasta celulósica de casca de eucalyptus globulus, e seu processo de produção, para produtos de papel tissue

Family Cites Families (3)

* Cited by examiner, † Cited by third party
Publication number Priority date Publication date Assignee Title
US2706155A (en) * 1951-10-24 1955-04-12 Camp Mfg Company Inc Absorbent paper
GB1117731A (en) * 1963-09-17 1968-06-26 Wycombe Marsh Paper Mills Ltd Two-layer paper
SE7602750L (sv) * 1975-03-03 1976-09-06 Procter & Gamble Anvendning av termomekanisk massa for framstellning av tissue med hog bulk

Also Published As

Publication number Publication date
SE9002900D0 (sv) 1990-09-12
FI96335C (fi) 1996-06-10
SE9002900L (sv) 1992-03-13
SE500524C2 (sv) 1994-07-11
FI96335B (fi) 1996-02-29
DE69107940D1 (de) 1995-04-13
NZ239562A (en) 1992-11-25
FI914269A0 (fi) 1991-09-10
AU636059B2 (en) 1993-04-08
DE69107940T2 (de) 1995-07-13
ES2069819T3 (es) 1995-05-16
CA2051218A1 (en) 1992-03-13
EP0478045B1 (en) 1995-03-08
ATE119595T1 (de) 1995-03-15
NO177938C (no) 1995-12-20
EP0478045A1 (en) 1992-04-01
NO913436D0 (no) 1991-09-02
FI914269A (fi) 1992-03-13
NO913436L (no) 1992-03-13
AU8377591A (en) 1992-03-19

Similar Documents

Publication Publication Date Title
US7404876B2 (en) High-bulk, wood containing printing paper
FI101820B (fi) Rullapainopaperi ja menetelmä sen valmistamiseksi
NO161333B (no) Fremgangsmaate til fremstilling av papir.
DE69821702T2 (de) Rohpapier für gestrichenes Feinpapier
DE60038316T2 (de) Rohmaterial für druckpapier, verfahren zu seiner herstellung und druckpapier
US20220363871A1 (en) Refined cellulose fiber composition
US3839144A (en) Paper having 60{14 97 percent hydrated cellulosic fibers and 3{14 40 percent unhydrated cellulosic fibers
JP2005511916A (ja) 原紙製造用充填剤および原紙の製造方法
US1913329A (en) Filled surface paper and process of making same
NO177938B (no) Papir, samt fremstilling derav
RU2266995C2 (ru) Способ улучшения печатных свойств и покрываемости бумаги и картона
US6918994B2 (en) Soft printing paper
JP3067332B2 (ja) オフセット用中質塗工紙
DE3014619C2 (no)
CZ159698A3 (cs) Jemný, objemný absorpční papír obsahující chemicko-termomechanicky zpracovanou papírovinu
JP2650533B2 (ja) 嵩高なオフセット印刷用中質紙
JPH08246390A (ja) 薄葉書籍用紙
JP2003336195A (ja) 柔軟性印刷用紙
JP4920877B2 (ja) 嵩高印刷用紙
JP2019060042A (ja) 新聞用紙
Sampson et al. An investigation into the pilot scale refining of blended papermaking furnishes
SU903435A1 (ru) Способ приготовлени бумажной массы дл изготовлени печатной бумаги
CA1283258C (en) High strength, cellulosic-gel-containing kraft paper and process for making the same
NO842387L (no) Fremgangsmaate til aa oeke avvanningshastigheten ved fremstilling av papir.
JPS5898499A (ja) 印刷用上級紙の製造法

Legal Events

Date Code Title Description
MM1K Lapsed by not paying the annual fees

Free format text: LAPSED IN MARCH 2003