DK2876058T3 - Sikkerhedsindretning - Google Patents

Description

Beskrivelse Nærværende opfindelse angår en sikkerhedsindretning til overvågning af arbejdsområdet for en påfyldning, som omfatter i det mindste én tømmeindretning til tømning af affaldsbeholdere, i overensstemmelse med indledningen til krav 1. Tømningsprocessen for affaldsbeholdere kræver til stadighed de samme håndgreb og procestrin. Til tømning af affaldsbeholdere i en opsamlingsbeholder bliver disse af renovationsarbejderne anbragt ved affaldsfartøjet og påsat den nedsænkede tømningsindretning. Efterfølgende bliver tømmeprocessen startet manuelt eller automatisk ved påsætning af beholderen. Den fremadskridende automatisering af tømmeindretninger sparer således tid og omkostninger. På den anden side kræves sikkerhedsindretninger, med henblik på at forhindre, at uvedkommende personer utilsigtet kommer ind i arbejdsområdet for tømmeindretningerne og der skades af disse. Tømmeindretninger med sikkerhedsindretninger kendes.

Fra DE 34 05 997 A1 kendes eksempelvis en indretning til tømning af beholdere, især affaldsbeholdere, i en samlebeholder, ved hvilken arbejdsområdet for hæve-vippe-ind-retningen, henholdsvis vippeindretningen, ved hjælp af sikkerhedsforanstaltninger kan afsikres med henblik på beskyttelse af uvedkommende personer. Hertil er der på sidevæggene af samlebeholderen tilvejebragt barriereelementer, som kan bevæges til en sikringsstilling, som afspærrer arbejdsområdet sideværts. Disse barriereelementer er forbundet med et styrekredsløb for hæve-vippe- eller vippe-indretningen, således at en automatisk tømning af beholdere kun er mulig, når barriereelementerne befinder sig i sikringsstillingen. Det drejer sig i den forbindelse eksempelvis om barrrierer, som i hvilestilling er svinget op og i sikringsstillingen er svinget ned, med henblik på at indtage en i det væsentlige horisontal stilling. I sikringsstillingen betjener barrierne et koblingselement, som slutter styrekredsløbet for tømmeindretningen, således at den automatiske tømningsproces kan gennemføres. I hvilestillingen bliver dette koblingselement frigivet, hvorved styrekredsløbet afbrydes. Ulempen ved sådanne koblingselementer består i, at de under hverdagsdrift udsættes for tilsmudsning og derved under visse omstændigheder ikke til stadighed fungerer pålideligt.

Med henblik supplerende at sikre tilførselsområdet imellem barderne under tømmeprocessen kendes fra EP 0 699 601 B1 en indretning til optagelse og tømning af affaldsbeholdere i en samlebeholder med i det mindste en tømmeindretning og sideværts for tømmeindretningen anbragte barrierer. Ved de frie ender af barderne er der anbragt i det mindste ét fotocellearrangement, som sikrer tilførselsområdet, idet senderen er anbragt ved den ene barriere og modtageren ved den modstående barriere. Fotocellearrangementet er i den forbindelse tilsluttet en styreindretning, som er udformet til at aktivere fotocellearrangementet under et tidsafsnit for tømmeprocessen og til at forhindre eller afbryde tømmeprocessen ved afbrydelse af fotocellearrangementet.

Fra US 3,942,601 kendes ligeledes et affaldsfartøj, i forbindelse med hvilket der sideværts for tømmeindretningen er anbragt barrierer, som ved deres frie ende ligeledes omfatter et fotocellearrangement. Fotocellearrangementet indkobles ved begyndelsen af et tømmeforløb og udkobles efter afslutning af forløbet, således at arbejdsområdet ved hjælp af fotocellearrangementet overvåges under hele tømmeprocessen.

Samtlige sikkerhedsindretninger har dog det til fælles, at der grundlæggende anvendes stive barriereelementer ved sidevæggene af affaldsfartøjet, henholdsvis sideværts ved siden af løfte- og vippe-indretningerne. De stive barriereelementer er via en svingindretning anbragt ind- og udsvingbart på affaldsfartøjet, hvorved hvile- eller sikringsstillingen kan indstilles. På grund af den manglende eftergivelighed for barriereelementerne kan disse imidlertid i sikringsstillingen især i snævre gader eller på kraftigt trafikerede veje virke forstyrrende. Yderligere skal sikkerhedsindretningerne til stadighed bevæges ind i og ud af sikringsstillingen under opsyn, med henblik på at undgå beskadigelse af forbipasserende eller omgivende genstande, som eksempelvis automobiler. NL 2 008 408 C omtaler en sikkerhedsindretning ifølge indledningen til krav 1, med en udklappelig barriere, ved hvis forreste ende der er anbragt en yderligere udsvingbar barriere. Der er tilvejebragt en føler, hvormed det detekteres at arbejdsstillingen for barrieren indtages eller forlades. DE 299 03 065 U1 omtaler ligeledes en føler, som eksempelvis en nærhedsføler, som ved forekomsten af barriereelementerne til stadighed er svækket og ved fjernelse af barriereeelementerne eller eksempelvis fastholdelse af barriereelementerne ikke længere er svækkede, og afgiver et signal. Der kan også være tilvejebragt et kamera- overvågningssystem, som er tilsluttet et billedbearbejdningssystem, som er indstillet til konturpositionen for barriereelementet eller barriereelementerne.

Fra EP 1 852 368 B1 kendes en sikringsindretning, som tjener til sikring af et arbejdsområde for en affaldsbeholdertømningsindretning og ligeledes er forsynet med en barriere, som kan bevæges fra en grundstilling til en sikringsstilling. Med henblik på at undgå beskadigelse af forbipasserende består barrieren af et fleksibelt materiale.

Denne fleksible barriere kan automatisk bevæges fra grundstillingen til sikringsstillingen, idet omkringstående forbipasserende og automobiler ikke beskadiges af det fleksible materiale. En sådan udformet fleksibel barriere har imidlertid den ulempe, at forbipasserende, meget let og uden anstrengelser kan overvinde barrieren og således komme ind i arbejdsområdet for løfte- og vippeindretningen. Dette udgør et enormt sikkerhedsproblem.

Det er med udgangspunkt i EP 1 852 368 B1 følgelig hensigten med opfindelsen, yderligere at forbedre sikkerheden for en sikkerhedsindretning, som i det mindste omfatter delvis fleksible barriereenheder, således at især uvedkommende forbipasserende ikke skades af tømmeindretningerne.

Dette opnås med en sikkerhedsindretning ifølge patentkrav 1.

Sikkerhedsindretningen til overvågning af arbejdsområdet for en påfyldning, som omfatter i det mindste én tømmeindretning til tømning af affaldsbeholdere og i det mindste én barriereenhed, som har en første og en anden ende, som i det mindste delvis er fleksibel og som kan bevæges fra en hvilestilling til en sikringsstilling, idet i det mindste én måleindretning er tilvejebragt til overvågning af den i det mindste delvis fleksible barriereenhed, og kendetegnet ved, at måleindretningen omfatter en sender og en modtager og senderen er anbragt således, at et fra senderne udsendt signal udsendes i retning mod den anden ende af barriereenheden.

Barriereenheden er fortrinsvis fastgjort ved den første ende, eksempelvis til affalds-samlebeholderen eller til en påfyldning, og ikke fastgjort ved den anden ende.

Med fleksibilitet forstås den reversible deformerbarhed eller en bøjelighed for barriereenheden.

Sikkerhedsindretningen tilbyder en tydeligt forbedret sikring af arbejdsområdet for tømmeindretningerne, eftersom måleindretningen overvåger og detekterer en bevægelse, deformation eller udbøjning af barriereenheden, som befinder sig i sikringsstillingen, som eksempelvis forårsages uforvarende af forbipasserende. Måleindretningen er fortrinsvis forbundet med en styreindretning for tømmeindretningen. Såsnart barriereenheden eksempelvis af en forbipasserende bevæges, sender måleindretningen et signal til tømmeindretningen og afbryder tømmeprocessen. Således kan risikoen for skade på forbipasserende eller betjeningspersonale, ved de bevægelige elementer i tømmeindretningen, væsentligt forringes.

Yderligere kan måleindretningen være forbundet med en akustisk eller optisk alarmindretning, som i det ovenfor beskrevne tilfælde udløses og advarer den pågældende person.

Fortrinsvis er måleindretningen i det mindste delvis anbragt i barriereenheden. Dette har den fordel, at måleindretningen er beskyttet mod ydre påvirkninger som eksempelvis skidt, støv eller fugtighed. Derved kan den problemfrie funktion af måleindretningen også sikres ved dårlige miljøforhold og en lang levetid muliggøres.

Fortrinsvis er måleindretningen anbragt fuldstændigt inde i barriereenheden. Måleindretningen kan være anbragt ved et vilkårligt sted imellem den første ende og den anden ende af barriereenheden. Særligt foretrukkent er måleindretningen anbragt ved den første ende af barriereenheden.

Fortrinsvis har barriereenheden et hulrum, som fortrinsvis støder op til måleindretningen. I dette hulrum befinder målestrækningen sig, som måles af måleindretningen og således overvåges. Via længden af hulrummet kan målenøjagtigheden og måle-følsomheden justeres. Hulrummet strækker sig fortrinsvis i det mindste over et afsnit af barriereenheden.

Dette hulrum strækker sig fortrinsvis fra den første ende til den anden ende af barriereenheden, hvorved den størst mulige vejstrækning måles og overvåges, og således en høj følsomhed for måleindretningen opnås.

Senderen udsender et signal. Dette signal bliver efterfølgende detekteret af modtageren, hvorved den til enhver tid aktuelle tilstand for sikkerhedsindretningen analyseres og overvåges.

Fortrinsvis er sender og modtager anbragt ved den første ende af barriereenheden.

Senderen er anbragt således, at et af senderen udsendt signal i retning mod den anden ende af barriereenheden udsendes. Herved kan signalet udsendes parallelt med eller i en vinkel i forhold til længdeaksen for barriereenheden, som befinder sig i sikringsstillingen.

Ved en yderligere fordelagtig udførelsesform er måleindretningen en afstandsmåler. En afstandsmåler har den fordel, at denne hurtigt og ukompliceret kan detektere bevægelses- eller formændringer af barriereenheden, som befinder sig i sikringsstillingen. Afstandsmåleren måler i den forbindelse permanent en vejstrækning, som strækker sig i det mindste delvis igennem barriereenheden, fortrinsvis i aksial retning over hele længden af barriereenheden. Den indvendige flade i barriereenheden fungerer i den forbindelse som reflektor.

Enhver vilkårlig position på den indvendige side af barriereenheden, især enhver vilkårlig position på væggen, som begrænser hulrummet, kan udgøre endepunktet for målestrækningen. Positionen for målepunktet og således længden af målestrækningen kan vælges ved hjælp af retningen af det udsendte signal i forhold til den langsgående aksefor barriereenheden, som befinder sig i sikringsstillingen og/ellerved udformningen af hulrummet. Via valget for positionen for målepunktet og/eller valget af længden af målestrækningen kan følsomheden for måleindretningen justeres.

Trykker en person imod barriereenheden i sikringspositionen, så bliver, på grund af fleksibiliteten og den dermed indgående deformation af barriereenheden, den målte vejstrækning ændret. Denne ændring detekteres af afstandsmåleren, hvorved et signal sendes til eksempelvis styreindretningen for tømmeindretningen, og tømmeprocessen afbrydes.

En yderligere fordel ved afstandsmåleren består i, at denne permanent kan måle den tilvejebragte vejstrækning og desuden levere inkrementale værdier. Eftersom deformationen eller udbøjningen af barriereenheden tilnærmelsesvis er direkte proportional med ændringen af den målte vejstrækning, kan en tærskelværdi med hensyn til graden af deformationen eller udbøjningen indstilles, ud fra hvilken signalet udløses. Dette muliggør en variabel indstillelighed af følsomheden for barriereenheden og således udløsningspunktet for afbrydelsen af tømmeprocessen.

Fortrinsvis er måleindretningen en optisk afstandsmåler. I forbindelse med en optisk afstandsmåler bliver der af en optisk sender sendt et signal i form af en lysstråle eller lysimpuls langs den strækning, som skal måles. Fortrinsvis anvendes en laserstråle eller en laserimpuls som signal. Dette signal bliver ved målepunktet, i dette tilfælde ved indersiden af barriereenheden, reflekteret og efterfølgende detekteret af en optisk modtager. Via faseforholdene imellem det udsendte og detekterede lyssignal, via måletiden eller også via en ændring af reflektionsvinklen, kan vejstrækningsændringen beregnes.

Optiske afstandsmålere har fordelen med en høj følsomhed med hensyn til de målte vejstrækninger. Dette muliggør eksempelvis en præcis justerbarhed for en tærskelværdi. Desuden er optiske afstandsmålere tilgængelige i meget kompakt konstruktion, hvorved de pladsbesparende kan anbringes indvendigt i barriereenheden.

Som optisk afstandsmåling kan indenfor opfindelsens rammer tjene tre forskellige kommercielle fremgangsmåder: Løbetidsmåling, måling af fasepositionen for laserimpulser eller triangulering.

Ved en yderligere fordelagtig udførelsesform er måleindretningen en ultralydsafstandsmåler.

Til generering af ultralyd egner sig som ultralydssendere dynamiske og elektrostatiske højttalere og især piezoelektriske højttalere. I forbindelser med en ultralydsafstandsmåler udsendes af ultralydssenderen et signal i form af en ultralyd langs den strækning som skal måles. Dette signal bliver ligeledes ved målepunktet, i dette tilfælde ved indersiden af barriereenheden, reflekteret og efterfølgende detekteret af en ultralydsmodtager. For modtagelsen af ultralydsbølger egner sig principielt ligeledes dynamiske og elektrostatiske modtagere og især piezoelektriske modtagere. De opnåede elektriske signaler kan efterfølgende underkastes en faseevaluering, hvorved en målestrækningsændring og dermed deformationen af barriereenheden kan detekteres.

Ultralydsafstandsmålere har den fordel, at disse ligeledes kan fås i en meget kompakt konstruktion og således ukompliceret og pladsbesparende kan anbringes indvendigt i barriereenheden. Desuden optræder der ved en eventuel defekt i den i det mindste delvis fleksible barriereenhed blot ultralydsbølger ud af denne, som for omgivelserne er fuldstændigt uskadelige.

Ved en yderligere fordelagtig udførelsesform er måleindretningen et fotocelleanlæg. I forbindelse med fotocelleanlægget er der indvendigt i barriereenheden imellem den første og anden ende anbragt en reflektor. Fortrinsvis er reflektoren anbragt ved enden af hulrummet imellem den første og anden ende af barriereenheden.

Senderen i den optiske indretning sender et signal, fortrinsvis en laserstråle eller en laserimpuls, i barriereenheden og mod reflektoren. Befinder sikkerhedsindretningen sig i sikringsstillingen, så bliver den udsendte laserstråle eller -impuls reflekteret således af reflektoren, at denne detekteres af modtageren.

Ved bevægelsen af sikringsindretningen fra sikringsstillingen til hvilestillingen eller ved en eventuel bevægelse eller deformation af barriereenheden af en person, medens sikringsindretningen befinder sig i sikringsstillingen. Bliver positionen af reflektoren ændret således, at signalet ikke længere reflekteres i retning mod modtageren. Følgelig afbrydes fotocelleanlægget. Herved kan eksempelvis et signal sendes til styreenheden for tømmeindretningen og tømmeprocessen afbrydes og/eller et optisk eller akustisk signal udløses.

Fordelen ved et sådant fotocelleanlæg består i den høje følsomhed hvorved allerede den mindste deformation eller udbøjning af barriereenheden kan detekteres.

Ved en fordelagtig udførelsesform har barriereenheden et i det mindste delvis fleksibelt barriereelement.

Dette barriereelement tjener som barriere til at forhindre forbipasserende i at nå ind i arbejdsområdet for tømmeindretningen. Desuden forhindrer fleksibiliteten af barriereelementet, at der ved kontakt med barriereelementet sker beskadigelse eller skade på i nærheden forekommende genstande eller personer.

Ved en yderligere fordelagtig udførelsesform har barriereenheden et forbindelseselement.

Ved hjælp af dette forbindelseselement bliver barriereenheden anbragt på affaldsfartøjet og fortrinsvis på sidevæggene af påfyldningen. Dette giver den fordel, at sikkerhedsindretningen ifølge opfindelsen kan eftermonteres på allerede foreliggende tømningsindretninger. Således kan sikkerhedsindretningen indsættes variabelt.

Fortrinsvis er barriereelementet anbragt på forbindelseselementet. Især er barriereelementet udløseligt fastgjort til forbindelseselementet.

Dette muliggør, at det fleksible barriereelement via forbindelseselementet ligeledes kan anbringes direkte på affaldsfartøjet. Desuden kan barrieren ved en eventuel defekt hurtigt og omkostningsgunstigt udskiftes ved hjælp af den udløselige forbindelsesposition. Fordelagtigt består barriereelementet af et fleksibelt plastmateriale eller væv.

Plastmaterialer har den fordel, at disse kan produceres hurtigt og prisgunstigt. Desuden er de resistente imod miljøpåvirkninger og har en lang levetid. Fleksible plastmaterialer kan fremstilles i vilkårlig størrelsesorden, således at også barriereelementerne kan produceres hurtigt og omkostningsgunstigt i de forskelligste størrelsesordener. Supplerende giver plastmaterialer mulighed for at fremstille barriereelementerne i de forskelligste former. Yderligere kan i dag væv fremstilles til de forskelligste anvendelsesformål og har således en høj stabilitet og lang levetid.

Fortrinsvis består forbindelseselementet af metal, en metallegering eller et fast plastmateriale.

Dette har den fordel, at for det første er det indre af forbindelseselementet beskyttet mod ydre påvirkninger og for det andet er det komplette forbindelseselement udformet med lang levetid og robust.

Ved en yderligere fordelagtig udførelsesform er barriereelementet udformet oppusteligt.

Et oppusteligt barriereelement har den fordel, at sikringsstillingen for barriereenheden enkelt og hurtigt kan indtages ved indføring af luft i barriereelementet. Hvilestillingen kan tilsvarende atter tilvejebringes ved udblæsning af luften fra barriereelementet. Kombinationen af et fleksibelt og oppusteligt barriereelement har desuden den fordel, at sikringsstillingen for barriereenheden kan opnås automatisk og uden renovationsarbejderens opsyn, hvorved tømningsprocessen accelereres.

Ved en kontakt imellem barriereelementet og en person eller en genstand under oppustningen ville barriereelementet give fleksibelt efter, således at skade- eller beskadigelsesrisiko ved kontakt med barriereelementet minimeres.

Fortrinsvis anvendes der ved oppustning af barrieren trykluft.

Hertil er barriereenheden eksempelvis forbundet direkte med trykluftsystemet for affaldsfartøjet.

Yderligere på fordelagtig måde er det fleksible barriereelement udformet som oppusteligt hult legeme.

Som formlegeme har barriereelementet i dettes indre et hulrum. Dette hulrum strækker sig fortrinsvis i aksial retning helt igennem barriereelementet. Imidlertid kan også blot et delafsnit af barriereelementet være udformet med et hulrum, medens det andet afsnit eksempelvis består af massivt materiale.

Ved en sådan form danner barriereelementet et lukket kammer, således at efter oppustning med luft forskydes barriereelementet og dermed barriereenheden til en stabil tilstand og en bevægelse af forbipasserende ind i arbejdsområdet for tømmeindretning forhindres effektivt. Ved et oppusteligt hult legeme kan barriereelementet meget pladsbesparende anbringes i hvilestillingen.

Desuden kan måleindretningen i dette hulrum måle og således overvåge bevægelserne af barriereelementet. Således sker overvågningen af den i det mindste delvis fleksible barriereenhed indkapslet og er hverken synling eller manipulerbar af eksempelvis en renovationsarbejder og en forbipasserende.

En yderligere udførelsesform omfatter, at såvel det fleksible barriereelement, som også forbindelseselementet, hver især i det mindste har én åbning, idet åbningen i det fleksible barriereelement og åbningen i forbindelseselementet i det mindste delvis er overlappende.

Denne i det mindste delvise overlapning af åbninger giver den fordel, at barriereelementet direkte via forbindelseselementet kan forsynes med trykluft. Desuden kan også måleindretningen, som er anbragt indvendigt i barriereenheden, via åbningerne vekselvirke med forbindelseselementet og/eller barriereelementet og anbringes vilkårligt.

Ved en fordelagtig udførelsesform er måleindretningen anbragt indvendigt i barriereenhedens forbindelseselement.

Dette giver den fordel, at måleindretningen er anbragt beskyttet imod ydre miljøpåvirkninger. Dette forøger levetiden og muligheden for en forstyrrelsesfri funktionsmåde for måleindretningen.

Ved en ligeledes fordelagtig udførelsesform for sikkerhedsindretningen ifølge opfindelsen har den i det mindste delvis fleksible barriereenhed i det mindste et hængselelement.

Dette hængselelement giver den fordel, at barriereenheden via hængselelementet kan bevæges fra en hvilestilling til en sikringsstilling og omvendt. Således skal det fleksible barriereelement ikke permanent fyldes med trykluft og tømmes, når eksempelvis affaldsbeholdere anbringes på tømmeindretningen. Herved kan barriereelementet enkelt og hurtigt bevæges af renovationsarbejderen.

Fortrinsvis er hængselelementet anbragt imellem forbindelseselementet og barriereelementet. Således kan fordelagtigt forbindelseselementet anbringes direkte på affaldsfartøjet. Barriereelementet kan efter behov svinges omkring hængselelementet eller omkring forbindelseselementet.

En yderligere fordelagtig udførelsesform ifølge opfindelsen foreskriver et maksimalt indvendigt tryk i den i det mindste delvis fleksible barriereenhed på 6 bar.

Som allerede beskrevet, foreligger der på affaldsfartøjet permanent trykluft. De fleste systemer fungerer i den forbindelse med et tryk på 6 bar. Således kan sikkerhedsindretningen ukompliceret og omkostningsgunstigt tilsluttes det allerede bestående trykluftsystem på affaldsfartøjet, og der kræves ingen indretning af et andet dyrt trykluftsystem.

Fortrinsvis har barriereenheden et maksimalt indvendigt tryk på 1,5 bar.

Fordelen, ved fyldningen af barriereenheden med 1,5 bar, ligger i den forhøjede sikkerhed for i nærheden stående personer ved en eventuel beskadigelse af barriereenheden, hvis denne momentant skulle tømmes. Desuden er 1,5 bar fuldt tilstrækkeligt til en stabil opretning af det oppustelige barriereelement til dettes sikringsstilling for en sikring af arbejdsområdet for tømningsindretningen. Dette sparer således ligeledes energi og omkostninger.

Yderligere detaljer og træk ved sikkerhedsindretningen til tømmeindretningen ifølge opfindelsen bliver i det følgende forklaret i forbindelse med tegninger. På tegningen viser:

Fig. 1a et sidebillede af bagenden af et affaldsfartøj med en sikkerhedsindretning i sikringsstillingen, fig. 1 b det i fig. 1 a viste arrangement set fra oven, fig. 1c et sidebillede af bagsiden af et affaldsfartøj med en barriereenhed i to stillinger, fig. 2a et sidebillede af bagenden af et affaldsfartøj med en barriereenhed i hvilestilling (hviletilstand I), fig. 2b et sidebillede af bagsiden af et affaldsfartøj med en barriereenhed i hvilestilling (hviletilstand II), fig. 2c et sidebillede af bagsiden af et affaldsfartøj med en barriereenhed med hængsel, fig. 3a en skematisk afbildning af sikkerhedsindretningen med måleindretning, fig. 3b en skematisk afbildning af sikkerhedsindretningen med måleindretning ifølge en yderligere udførelsesform, fig. 4 en perspektivisk afbildning af barriereenheden, fig. 5 en perspektivisk afbildning af barriereenheden ifølge en yderligere udførel sesform, fig. 6a en perspektivisk afbildning af barriereenheden med måleindretningen, fig. 6b en perspektivisk afbildning af barriereenheden med måleindretningen, fig. 7a, 7b en perspektivisk afbildning af forbindelseselementet med måleindretning, fig. 8a en perspektivisk afbildning af barriereenheden med påbygget barriereelement, fig. 8b en perspektivisk afbildning af barriereenheden med påbygget barriereelement. I fig. 1a er vist den bageste del af et affaldsfartøj 100 med en samlebeholder 101, idet der på bagsiden af samlebeholderen 101 er anbragt en påfyldning 102. Påfyldningen 102 har ved hver vertikalt forløbende side en sidevæg 103 samt imellem disse sidevægge 103 én eller to ved siden af hinanden anbragte tømmeindretninger 104. I den her viste afbildning (fig. 1a) er imidlertid blot den nederste del af en løftevogn for en tømmeindretning 104 med vederlagspladen 105 synlig. På den udvendige side af sidevæggen 103 er sikkerhedsindretningen 200 anbragt, som befinder sig i sikringspositionen. Sikkerhedsindretningen 200 er anbragt på hver af sidevæggene 103, men på grund af afbildningen i fig. 1a kun synlig på den ene side.

Sikkerhedsindretningen 200 omfatter en i det mindste delvis fleksibel barriereenhed 213 bestående af et fleksibelt barriereelement 201 samt et forbindelseselement 202, og en måleindretning 208, som befinder sig i barriereenheden 213 og derfor ikke kan ses. En udførlig omtale af måleindretningen 208 sker i sammenhæng med beskrivelsen af fig. 3, 6 og 7.

Barriereelementet 201 i barriereenheden 213 er via et forbindelsesstykke 207 forbundet med forbindelseselementet 202. Barriereelementet 201, forbindelseselementet 202 samt forbindelsesstykket 207 danner samlet den allerede nævnte barriereenhed 213. Imidlertid kan barriereenheden 213 også være udformet uden forbindelsesstykket 207. Forbindelseselementet 202 er anbragt på sidevæggen 103 på affaldssamlefartøjet 100. Alternativt kan forbindelseselementet 202 også være anbragt direkte på samlebeholderen 101.

Via trykledninger 106 er sikkerhedsindretningen 200, og især forbindelseselementet 202, forbundet med trykluftsystemet 107 på affaldssamlefartøjet 100, hvorved det fleksible barriereelement 201 ukompliceret og hurtigt kan fyldes med trykluft fra trykluftsystemet 107.

Supplerende er sikkerhedsindretningen 200 forbundet med det elektriske kredsløb 108 i affaldsfartøjet 100, hvorved måleindretningen 208 forsynes med strøm. Styringen af måleindretningen 208 og kommunikationen imellem sikkerhedsindretningen 200 og påfyldningen 102 på affaldsfartøjet 100 sker via en styreindretning 109, idet styreindretningen 109 er koblet til tømmeindretningen 104. Således bliver det sikret, at tømmeindretningen 104 kun kan arbejde ved aktiveret sikkerhedsindretning 200, ved hvilken barriereenheden 213 befinder sig i sikringsstillingen. Desuden muliggør styreindretningen 101 en automatiseret drift af sikkerhedsindretningen 200. Således er det eksempelvis muligt ved betjening af tømmeindretningen 104 automatisk at bevæge sikkerhedsindretningen 200 til sikringsstillingen, før den egentlige tømmeproces udføres. Barriereelementet 201 har i den forbindelse en længde L, som er valgt således, at i sikringsstillingen bliver hele arbejdsområdet 111 (vist i fig. 1b) sikret.

Supplerende til styreindretningen 109 kan sikkerhedsindretningen 200 betjenes via et manuelt betjeningselement 110, som ligeledes fortrinsvis er anbragt på ydersiden af en sidevæg 103. Betjeningselementet 110 kan imidlertid også være anbragt i nærheden af sikkerhedsindretningen 200.

Ud overtrykluftledningerne 106 fører desuden samtlige andre ledninger fra eksempelvis det elektriske kredsløb 108 eller styreindretningen 109 ind i forbindelseselementet 202 for sikkerhedsindretningen 200. I fig. 1b er det i fig. 1a viste arrangement vist set fra oven. Barriereenhederne 213 er hver især ved den første ende 220 fastgjort til sidevæggen 103. Den anden ende 222 er udformet som fri ende. Af begge fig. 1a og 1b ses, at sikkerhedsindretningen 200 og især de to barriereenheder 213 med barriereelementerne 201 strækker sig så langt horisontalt fra affaldsfartøjet 100 bagud, at arbejdsområdet 111 for tømmeindretningerne 104 afskærmes fuldstændigt sideværts. Arbejdsområdet 111 er i den forbindelse i det mindste det område, som kræves maksimalt af tømmeindretningerne 104 med derpå anbragte affaldsbeholdere under tømmeprocessen.

Fig. 1c svarer til afbildningerne i fig. 1a og 1b. Imidlertid er i fig. 1c forbindelseselementet 202 ikke anbragt direkte på sidevæggen 103, men via en ledforbindelse 203. Denne ledforbindelse 203 er fortrinsvis et hængsel- eller drejeled 203, således at barriereenheden 213 er drejeligt lejret omkring en akse A (ikke vist). Denne akse A forløber fortrinsvis vinkelret igennem sidevæggen 103 og forbindelseselementet 202 og beskrives detaljeret i sammenhæng med fig. 5.

Barriereenheden 213 kan af betjeningspersonalet 112 svinges lodret opad i hvilestillingen (vist stregpunkteret). Såvel i sikringsstillingen som også i hvilestillingen kan barriereenheden 213 arreteres. I sikringsstillingen strækker barriereenheden 213 sig horisontalt, medens barriereenheden 213 i hvilestilling forløber vertikalt i forhold til jordoverfladen, hvorved der fås en foretrukken svingradius på 90°. I fig. 1c er sikringsstillingen vist ved en sammenhængende omridslinie for barriereelementet 201 og hvilestillingen med en streg punkteret omridslinie. I fig. 2a er sikkerhedsindretningen 200 ligeledes vist i den første hvilestilling. I denne første hvilestilling bliver fleksibiliteten af barriereelementet 201 udnyttet, som er ombukket i en vertikal position opad. Barriereelementet 201 bliver fortrinsvis bukket omkring et bøjningsområde 204. Dette bøjningsområde 204 kan være dannet af et i forhold til det øvrige barriereelement 201 forskelligt materiale og/eller forskellig vægtykkelse, men er fortrinsvis fremstillet af det samme materiale med den samme vægtykkelse.

Forbindelseselementet 202 er anbragt direkte på sidevæggen 103. Til arretering af barriereelementet 201 i denne position er der ligeledes på sidevæggen 103 på affaldsfartøjet 100 anbragt en fikseringsindretning 113. Denne fikseringsindretning 113 er eksempelvis udformet som bøjle eller også som gummibånd, og muliggør en positionsfast arretering af barriereelementet 201 og således barriereenheden 213 i hvileposition. Fortrinsvis er fikseringsindretningen 113 anbragt således, at denne arreterer barriereelementet 201 i dennes øvre trediedel. I fig. 2b er sikkerhedsindretningen 200 vist i en anden hvilestilling. Denne adskiller sig fra den i fig. 2a blot ved, at barriereelementet 201 i hvilestillingen er ombukket til en vertikal nedadrettet position omkring bøjningsområdet 204. Længden L af barriereelementet 201 er i den forbindelse valgt således, at dette i hvilestillingen ikke berører jorden, men i sikringsstillingen er sikringen af arbejdsområdet 111 for tømmeindretningen 104 sikret, som allerede nævnte i sammenhæng med fig. 1a og 1b. I fig. 2c er ligeledes sikkerhedsindretningen 200 vist i den første hvilestilling, som i fig. 2a. I bøjningsområdet 204 er imidlertid anbragt en supplerende ledforbindelse 205. Denne ledforbindelse 205 befinder sig i den forbindelse imellem det fleksible barriereelementet 201 og forbindelseselementet 202 og muliggør en i høj grad slidfri omsvingning af barriereelementet 201 fra hvilestillingen til sikringsstillingen og omvendt. Ledforbindelsen 205 er eksempelvis udformet som foldebælg. I fig. 3a er vist en skematisk afbildning af sikkerhedsindretningen 200 med yderligere indretninger. Barriereelementet 201 er også her via en forbindelsesstykke 207 udløseligt forbundet med forbindelseselementet 202, hvorved barriereenheden 213 ligeledes dannes af barriereelementet 201, forbindelsesstykket 207 og forbindelseselementet 202. Grundlæggende kan barriereenheden 213 imidlertid også være udformet uden forbindelsesstykket 207. I forbindelsesområdet imellem barriereelementet 201, forbindelsesstykket 207 og forbindelseselementet 202 er der i forbindelseselementet 202 anbragt en åbning 206. Denne åbning 206 muliggør bl.a. en trykudligning imellem forbindelseselementet 202 og det fleksible barriereelement 201. Barriereelementet 201 er fortrinsvis udformet som cylindrisk hult legeme og har i dettes indre et hulrum 214. I forbindelseselementet 202 er måleindretningen 208 anbragt. Denne har en sender 209 og en modtager 210. Måleindretningen 208 fungerer fortrinsvis efter princippet for en afstandsmåler. Senderen 209 udsender et signal S ind i hulrummet 214 i barriereelementet 201, som i fig. 3a strækker sig igennem hele barriereelementet 201. Såsnart dette signal S rammer en indvendig side i barriereelementet 201, reflekteres dette, kastes tilbage til modtageren 210 og detekteres af denne. I fig. 3a er sikringsindretningen 201 vist i sikringsstilling, således at signalet S tilbagelægger den størst mulige strækning indvendigt i barriereelementet 201.

Bliver måleindretningen 208 dannet af en optisk afstandsmåler, så er sender 209 og modtager 210 optiske systemer. Således er senderen 209 fortrinsvis en lys- eller laserkilde, modtageren 210 en optisk detektor og signalet S en lys- eller laserstråle eller en lys- eller laserimpuls. Bliver måleindretningen 208 derimod dannet af en ultralydsafstandsmåler, så er sender 209 og modtaget 210 ultralydsbaserede systemer. Følgelig er senderen 209 fortrinsvis en ultralydssender, modtageren 210 en ultralydsmodtager og signalet S ultralyd. Også ultralydssignalet kan udsendes pulserende eller kontinuerligt af ultralydssenderen.

Via forbindelseselementet 202 er sikkerhedsindretningen 200 koblet til styreindretningen 109 for tømmeindretningen 104. Denne kobling muliggør kun en funktion for tømmeindretningen 104 ved aktiveret sikkerhedsindretning 200 (sikkerhedsindretningen 200 befinder sig i sikringsstillingen), således at et tilsvarende signal detekteres af modtageren 210.

Med henblik på at tilvejebringe det ønskede tryk indvendigt i barriereenheden 213 og fortrinsvis indvendigt i barriereelementet 201, er sikkerhedsindretningen 200, som allerede forklaret i forbindelse med fig. 1a, via forbindelseselementet 202 og trykluftledninger 106 forbundet med trykluftsystemet 107 for affaldsfartøjet 100. Supplerende til trykluftsystemet 107 er sikkerhedsindretningen 200 og især måleindretningen 208 forbundet med det elektriske kredsløb 108 i affaldsfartøjet.

Supplerende til måleindretningen 208 kunne imidlertid også yderligere følere, som eksempelvis trykfølere, men også styringselementer, som eksempelvis en optisk eller akustisk lukker, være anbragt i forbindelseselementet 202. Ud over yderligere følere kunne også andre signalgivere for akustiske eller optiske signaler være tilvejebragt ved udløsning af sikkerhedsindretningen 200. I fig. 3b, som i det væsentlige svarer til fig. 3a, er måleindretningen 208 udformet som optisk fotocelleanlæg. Dette fotocelleanlæg udsender ligledes fra senderen 209 et optisk signal S ind i barriereelementet 201. Dette signal S bliver imidlertid ikke reflekteret ved den indvendige væg i barriereelementet 201, men reflekteret ved en reflektor 215 og efterfølgende detekteret af den optiske modtager 210. Denne reflektor 215 kan være dannet af et spejl eller imidlertid også en poleret metalplade, og er anbragt indvendigt i barriereelementet 201. Positionen for denne reflektor 215 indvendigt i barriereelementet 201 kan i den forbindelse vælges vilkårligt. Jo kortere afstanden imellem senderen 209 og reflektoren 215 vælges, jo mindre følsom er måleindretningen 208 ved en deformation henholdsvis udbøjning af barriereelementet 201. Såsnart sikkerhedsindretningen 208 befinder sig i sikringspositionen har reflektoren 215 i forhold til den optiske sender 209 og optiske modtager 210 en passende stilling, således at det optiske signal S reflekteres således, at modtageren 210 kan detektere dette. Såsnart positionen for reflektoren 215 ved bevægelse af barriereelementet 201 ændres, reflekterer denne ikke længere det optiske signal S i retning mod modtageren 210, således at fotocelleanlægget afbrydes og sikkerhedsindretningen 200 sender et signal til affaldsfartøjet 100. I fig. 4 er sikkerhedsindretningen 200 vist perspektivisk. Det fleksible barriereelement 201 er via et forbindelsesstykke 207 forbundet med forbindelseselementet 202. Fortrinsvis har forbindelseselementet 202 et dæksel 211, via hvilket det indre af forbindelseselementet 202 er let tilgængeligt. Barriereelementet 201 er i fig. 4 udformet som cylindrisk hult legeme, men kan imidlertid også antage forskellige andre former. Den første ende 220 af barriereenheden 213 bliver i den forbindelse dannet af forbindelseselementet 202 og den anden ende 222 af endesiden af barriereelementet 201.

Fig. 5 svarer til fig. 4, men supplerende er der ved forbindelseselementet 202 vist ledforbindelsen 203. Denne ledforbindelse 203, eksempelvis i form af et drejeled, anbringes på sidevæggen 103 af indfyldningen 102 eller direkte på samlebeholderen 101 på et affaldsfartøj 100, og forbinder således barriereenheden 213 med affaldsfartøjet. Barriereenheden 213 er forbundet således med ledforbindelsen 203, at denne er svingbar omkring en akse A. I fig. 6a er sikkerhedsindretningen 200 vist med åbnet dæksel 211 for forbindelseselementet 202. I forbindelseselementet 202 ses måleindretningen 208, som via fastgørelsesorganer 212, som eksempelvis skruer, er anbragt på den overfor dækslet liggende indvendige væg i forbindelseselementet 202. Supplerende er der i midteraksen for barriereelementet 201 vist strækningen for signalet S, som dette tilbagelægger i sikringspositionen. Signalet S forløber i den forbindelse fra forbindelseselementet 202 igennem hele barriereelementet 201 frem til den anden ende 222. I fig. 6b er ligeledes vist sikkerhedsindretningen 200, som i fig. 6a. Imidlertid forløber her signalet S ikke igennem hele barriereelementet 201, men rammer allerede før det når den anden ende 222, den indvendige væg i barriereelementet 201. Er måleindretningen 208 dannet af eksempelvis en afstandsmåler, så detekterer denne blot vejstrækningsændringer ved bevægelse af barriereelementet 201. Som referencemålestrækning kan i den forbindelse enhver vilkårlig vejstrækning indenfor barriereelementet 201 og således ethvert vilkårligt målepunkt anvendes, uafhængigt af formen af barriereelementet 201. I fig. 7a og 7b er respektive forstørrede afbildninger af forbindelseselementet 202 med tilsluttet barriereelement 201 afbildet. I fig. 7b er desuden åbningen 206 i forbindelseselementet 202 tydeligt synligt. Med henblik på at sikre den friktionsløse funktion af måleindretningen, ligger åbningen 206 i forbindelseselementet 202 i det mindste delvis og fortrinsvis fuldstændigt overlappende med åbningen 216 i barriereelementet 201. I fig. 8a er sikkerhedsindretningen 200 vist i sikringstilstanden, ved hvilken måleindretningen 208 er udformet som afstandsmåler og barriereelementet 201 er ombukket således, at et signal sendes til tømmeindretningen 104 for affaldsfartøjet 100 og tømmeprocessen afbrydes. Måleindretningen 208 måler med et signal S permanent den strækning, som signalet S tilbagelægger imellem senderen 209 og modtageren 210. Den indvendige væg i barriereelementet 201 tjener i den forbindelse som reflektor. I normal sikringsposition tilbagelægger signalet S den komplette strækning L i det i barriereelementet 201 foreliggende hulrum 214. Såsnart barriereelementet 201 imidlertid af en forbipasserende, en renovationsarbejder eller en anden genstand ombukkes, formindskes den vejstrækning, som signalet S skal tilbagelægge. Via styreindretningen 109 kan således en tærskelværdi indstilles, følgelig en mindste strækning, som signalet S skal tilbagelægge, således at ved reduktion til under denne mindste strækning, tømmeindretningen 104 automatisk standses eller indledningsvis overhovedet ikke opstartes. I fig. 8b er ligeledes sikkerhedsindretningen 200 vist i sikringstilstand, ved hvilken måleindretningen 208 er udformet som fotocelleanlæg og barriereelementet 201 er ombukket således, at et signal sendes til tømmeindretningen 104 på affaldsfartøjet 100 og tømmeprocessen ligeledes afbrydes eller indledningsvis slette ikke startes.

Til forskel fra fig. 8a bliver måleindretningen 208 i fig. 8b dannet af et fotocelleanlæg med integreret reflektor 215. Denne reflektor 215 er anbragt indvendigt i barriereelementet 201 og reflekterer i uforstyrret sikringsposition det fra senderen 209 kommende signal til modtageren 210. Såsnart barriereelementet 201 også her af en forbipasserende, en renovationsarbejder eller anden genstand ombukkes, forandres positionen for reflektoren 215. Ved denne positionsændring bliver det fra senderen 209 kommende signal S ikke længere reflekteret til modtageren 210, men til den indvendige væg i barriereelementet 201. Følgelig detekterer modtageren 210 ikke noget optisk signal S, hvorved sikringsindretningen 201 sender et signal til styreindretningen 109 og denne automatisk stopper tømmeindretningen 104 og således afbryder tømmeprocessen eller end ikke slet ikke starter denne. Måleindretningen 208 skal imidlertid ikke være begrænset til en afstandsmåler eller fotocelleanlægget. Yderligere er samtlige måleindretninger, som kan detektere bevægelsesændringer, egnede til en overvågning af den i det mindste delvis fleksible barriereenhed.

Henvisningstalsliste 100 affaldsfartøj 101 samlebeholder 102 påfyldning 103 sidevæg 104 tømmeindretning 105 vederlagsplade 106 trykledning 107 trykluftsystem 108 strømkredsløb 109 styreindretning 110 betjeningselement 111 arbejdsområde for tømmeindretningen 112 betjeningspersonale 113 fikseringsindretning 200 sikkerhedsindretning 201 barriereelement 202 forbindelseselement 203 ledforbindelse 204 bøjningsområde 205 ledforbindelse 206 åbning 207 forbindelsesstykke 208 måleindretning 209 sender 210 modtager 211 dæksel 212 fastgørelsesmiddel 213 barriereenhed 214 hulrum 215 reflektor 216 åbning 220 første ende 222 anden ende L længde S signal A akse

Claims (19)

1. Sikkerhedsindretning (200) til overvågning af arbejdsområdet for en påfyldning (102), som i det mindste omfatter én tømmeindretning (104) til tømning af affaldsbeholdere, med i det mindste én barriereenhed (213), som omfatter en første ende (220) og en anden ende (222), og som i det mindste er delvis fleksibel og som kan bevæges fra en hvilestilling til en sikringsstilling, hvor i det mindste én måleindretning (208) er tilvejebragt til overvågning af den i det mindste delvis fleksible barriereenhed (213), kendetegnet ved, at måleindretningen (208) omfatter en sender (209) og en modtager (210) og at senderen (209) er anbragt således, at ét fra senderen (209) udsendt signal (S) udsendes i retning mod den anden ende (222) i barriereenheden (213).

2. Sikkerhedsindretning (200) ifølge krav 1, kendetegnet ved, at måleindretningen (208) er anbragt i det mindste delvis indvendigt i barriereenheden (213).

3. Sikkerhedsindretning (200) ifølge krav 1 eller 2, kendetegnet ved, at barriereenheden (213) omfatter et hulrum (214).

4. Sikkerhedsindretning (200) ifølge ethvert af kravene 1 til 3, kendetegnet ved, at senderen (209) og modtageren (210) er anbragt ved den første ende (220) af barriereenheden (213).

5. Sikkerhedsindretning (200) ifølge ethvert af kravene 1 til 4, kendetegnet ved, at måleindretningen (208) er en afstandsmåler.

6. Sikkerhedsindretning (200) ifølge ethvert af kravene 1 til 5, kendetegnet ved, at måleindretningen (208) er en optisk afstandsmåler.

7. Sikkerhedsindretning ifølge ethvert af kravene 1 til 5, kendetegnet ved, at måleindretningen (208) er en ultralydsafstandsmåler.

8. Sikkerhedsindretning (200) ifølge ethvert af kravene 1 til 5, kendetegnet ved, at måleindretningen (208) er et fotocelleanlæg.

9. Sikkerhedsindretning (200) ifølge ethvert af kravene 1 til 8, kendetegnet ved, at barriereenheden (213) omfatter ét i det mindste delvis fleksibelt barriereelement (201).

10. Sikkerhedsindretning (200) ifølge ethvert af kravene 1 til 9, kendetegnet ved, at barriereenheden (213) omfatter i det mindste et forbindelseselement (202), på hvilket barriereelementet (201) er anbragt.

11. Sikkerhedsindretning (200) ifølge ethvert af kravene 9 eller 10, kendetegnet ved, at barriereelementet (201) består af et fleksibelt plastmateriale eller væv.

12. Sikkerhedsindretning (200) ifølge ethvert af kravene 9 til 11, kendetegnet ved, at barriereelementet (201) er oppusteligt.

13. Sikkerhedsindretning (200) ifølge krav 12, kendetegnet ved, at barriereelementet (201) er et oppusteligt hult legeme.

14. Sikkerhedsindretning (200) ifølge ethvert af kravene 12 eller 13, kendetegnet ved, at barriereenheden (213) har et indvendigt tryk på maksimalt 6 bar.

15. Sikkerhedsindretning (200) ifølge ethvert af kravene 12 til 14, kendetegnet ved, at barriereenheden (213) har et indvendigt tryk på maksimalt 1,5 bar.

16. Sikkerhedsindretning (200) ifølge ethvert af kravene 10 til 15, kendetegnet ved, at barriereelementet (201) og forbindelseselementet (202) hver især har en åbning (206, 216), og åbningen (216) i det fleksible barriereelement (201) og åbningen (206) i forbindelseselementet (202) er i det mindste delvis overlappende.

17. Sikkerhedsindretning (200) ifølge ethvert af kravene 10 til 16, kendetegnet ved, at måleindretningen (208) er anbragt indvendigt i forbindelseselementet (202) i barriereenheden (213).

18. Sikkerhedsindretning (200) ifølge ethvert af kravene 1 til 17, kendetegnet ved, at barriereenheden (213) omfatter en ledforbindelse (205).

19. Sikkerhedsindretning (200) ifølge krav 18, kendetegnet ved, at ledforbindelsen (205) er anbragt imellem barriereelementet (201) og forbindelseselementet (202).