DK2709078T3 - Pantlås - Google Patents

Description

Beskrivelse

Opfindelsen angår en pantlås til frigørlig sammenlåsning af transportvogne, omfattende et pantlåshus, der omfatter en første og en anden sprækkeformet åbning til optagelse af pantmønter og et nøglehul til optagelse af en nøgle, hvor den første åbning sammenlignet med den anden åbning er udformet til optagelse af en pantmønt med større en diameter, hvor pantlåsen omfatter en mekanisme, der ved indføring af en passende pantmønt i en af åbningerne frigiver nøglen, der holdes i nøglehullet, og ved indføring af en passende nøgle i nøglehullet frigiver pantmønten, der er fastlåst i den første eller anden åbning, og hvor pantlåsen omfatter et første fjederelement, der griber ind i begge åbninger, og som spændes ved indføring af en passende pantmønt i en af åbningerne, og hvis fjederspænding ved frigivelse af den passende pantmønt understøtter udkastning fra åbningen.

Transportvogne, der kan betjenes manuelt, anvendes for at gøre det lettere for kunder at medtage deres varer. De er som regel til rådighed på samlingssteder, såkaldte garager, og er der sikret ved sammenlåsning med kæder. Til dette har hver transportvogn en pantlås, i hvis nøglehul nøglen fra en nabostillet transportvogn kan fastlåses. Den i hvert tilfælde sidste transportvogn i en række kan udtages af samlingsstedet ved, at pantlåsen, der er fastgjort på transportvognen, låses op. Her kommer pantmønten ind i billedet. Indføring af en passende pantmønt i den dertil beregnede sprækkeformede åbning af pantlåsen bevæger en mekanisme, der frigiver nøglen, som fastholdes i nøglehullet, og fastlåser pantmønten i åbningen.

Ved frigivelse af nøglen løsnes sammenkædningen med den nabostillede vogn, og transportvognen kan tages ud af rækken. Efter brug stilles transportvognen tilbage i en vilkårlig række og fastkædes der igen ved indføring af en passende nøgle. Indføring af den passende nøgle frigiver pantmønten igen, der således kan tages ud af pantlåsen. Udtagning af mønten af møntsprækken understøttes af et fjederelement, der blev spændt ved indføring af pantmønten, og hvis returkraft ved frigivelse af pantmønten bevirker en slags udkastning.

Formålet med en pantlås er at tilskynde en kunde til at returnere den trans- portrespektive indkøbsvogn til et samlingssted efter brug. Tilskyndelsen sker ved hjælp af pantmønten, der er fastlåst i pantlåsen, ofte en mønt med en nominel værdi, f.eks. en 10-krone eller 20-krone. Den vil kunden gerne have tilbage. Kunden er villig til at gå vejen hen til samlingsstedet. Et pantsystem reducerer dermed arbejdet med indsamling af transportvogne for ejeren, da kunderne selv gør dette. Endvidere beskytter pantsystemet ejeren mod tab af transportvogne, da de selv efter de har forladt området gerne bringes tilbage med henblik på pantudtagning.

Et pantsystem kan dog kun fungere, når pantlåsen ikke frigiver nøglen ved indføring af en vilkårlig pant. I det tilfælde ville kunden bare kunne lade transportvognen stå efter brug, da vedkommende har indført en pant, som han kan undvære. For at udelukke dette tjekker mange pantlåsesmede ved indføring af pantmønten, om den har en bestemt diameter. Åbningen og den bagvedliggende mekanisme er normeret til bestemte diametre. Hvis pantmønten er for stor, passer den ikke i den sprækkeformede åbning. Hvis den er for lille, hvis der f.eks. indføres en 1-krone i stedet for en 20-krone, udløses mekanismen til frigivelse af nøglen ikke. Det sikres herved, at kun bestemte, dvs. passende møntstørrelser, kan frigive pantlåsen.

Det sker dog ofte, at kunder vil tage en transportvogn ud af en række til deres indkøb, men ikke har nogen passende pantmønt ved hånden. Disse kunder skal først på omstændelig måde veksle penge, enten ved butikkens kasse eller ved hjælp fra andre kunder. For at reducere dette besvær tilbydes der pantlåse, der har to åbninger til indføring af pantmønter. Se eksempelvis dokument DE19720557. Åbningerne og den bagvedliggende kontrolmekanisme er udformet således, at hver åbning er egnet til pantmønter med en anden diameter. Sådanne pantlåse kan altså udløses ved hjælp af pantmønter med forskellig diameter, f.eks. ved hjælp af en 10-krone, der passer til den første åbning, eller en 20-krone, der passer til den anden åbning. Med denne valgmulighed er sandsynligheden for, at kunden har en passende pantmønt, forøget betydeligt. Sådanne pantlåse har til udkastning af de frigivne pantmønter et fjederelement, der griber ind i begge åbninger, i form af en dobbelt torsionsfjeder. Den dobbelte torsionsfjeder er anbragt på tværs af pantmønternes indføringsret ning og omfatter en midterbøjle, der forbinder de to snoede afsnit. Hver ende af den dobbelte torsionsfjeder er forlænget til en bøjle, der peger i samme retning. De to bøjler gennemskærer sideområdet af de to åbningers indføringsplan. De rager hver især på siden ind i åbningerne, således at de to bøjler gribes ved indføring af en passende pantmønt i en af åbningerne og skubbes ind til den indre ende af åbningen. Dette medfører drejning af torsionsfjederen, den fastspændes mellem pantmønten og et anslag på huset, der er beregnet til midterbøjlen. Den dobbelte torsionsfjeders returkraft, der påvirker de to bøjler, bevirker en ensartet udkastning af pantmønten, således at den ved frigivelse i kraft af mekanismen i det mindste delvist presses ud af åbningen igen uden at sætte sig fast og nemt kan tages ud. Den dobbelte torsionsfjeder tilbyder således en billig udkastningsunderstøtning til begge møntsprækker, som er nem at montere.

Nu kan det ske, at en kunde kommer til at indføre en mønt i den møntsprække, der er beregnet til en pantmønt med større diameter. Hvis forskellen i forhold til den passende diameter ikke er for stor, kommer denne mønt også til at ligge an mod de to bøjler og spænder torsionsfjederen. I kraft af fjederens returkraft presses mønten, der er for lille, en smule ud af åbningen igen og kan uden problemer fjernes fra møntsprækken. Men hvis forskellen i forhold til den passende diameter er for stor, spændes torsionsfjederen ikke tilstrækkeligt, før mønten, der er for lille, forsvinder i åbningen. Returkraften er dermed ikke tilstrækkelig til at presse pantmønten ud af åbningen igen. Ved en diameter, der er betydeligt for lille, kan pantmønten endda glide igennem mellem de to endebøjler, som griber gennem åbningen, uden at de griber den. Torsionsfjederen spændes derved ikke og kan følgelig ikke understøtte udtagningen af pantmønten, der er indført i den forkerte åbning. Hvis pantmønten, der er for lille, allerede er forsvundet i åbningen, før kunden bemærker det, er den vanskelig at tage ud igen. Somme tider kan man kun få den ud ved at vippe hele indkøbsvognen.

Formålet med den foreliggende ansøgning er at foreslå en pantlås med to møntsprækker til pantmønter med forskellig diameter, der også sikkert kaster en mønt med mindre diameter ud igen, der ved en fejl er indført i møntsprækken til pantmønter med større diameter.

Formålet opfyldes med en pantlås med den kendetegnende del af krav 1. Pantlåsen ifølge opfindelsen har et andet fjederelement, der er anbragt i den første åbning, som spændes ved indføring af en pantmønt, der er for lille til den første åbning, og hvis fjederspænding understøtter udkastningen af denne pantmønt. Fordelagtige udførelsesformer af pantlåsen ifølge opfindelsen er nævnt i underkravene.

En tanke, der er væsentlig for opfindelsen, er at tilvejebringe et andet separat fjederelement i den første åbning ved siden af det første fjederelement, der spændes selv ved indføring af en pantmønt, der er for lille til denne åbning. Den spændte anden fjeders returkraft skubber i det mindste pantmønten så langt ud af den første åbning, at man igen kan gribe fat i den og dermed tage den ud ved den anden åbning.

Det andet fjederelement er fortrinsvis anbragt i midten på bagvæggen i den første åbning. Anbringelsen i midten forøger sandsynligheden for, at det andet fjederelement medtages ved indføring af en pantmønt med for lille diameter. Ved et fjederelement i form af den dobbelte torsionsfjeder føres pantmønten, der glider gennem de to bøjler, altså nødvendigvis mod det andet fjederelement, der er anbragt i midten, således at der kan sikres en spænding af det andet fjederelement og den deraf resulterende returkraft. Endvidere giver bøjlerne, der er anbragt på begge sider, en føring til pantmønten, der er for lille, ved udskubning af åbningen, hvorved det forhindres, at pantmønten sætter sig fast eller ryger ud i siden. I en foretrukken udførelsesform er det andet fjederelement en skruetrykfjeder, der kommer til at ligge an mod bagvæggen af den første åbning. Den snoede fjedertråd af en skruetrykfjeder giver en tilstrækkelig bred anlægsflade til en pantmønt, hvorved der sikres kontakt mellem pantmønten, som er indført i åbningen, og skruetrykfjederen. Derudover gribes også pantmønter, hvis diameter ikke kun er for lille til den anden åbning, men også er forholdsvis for tynde, i kraft af deres tilsvarende højde. Det er særligt fordelagtigt, at den beskrevne dobbelte torsionsfjeder og skruetrykfjederen ikke hæmmes i deres funktion. Deres veje er fuldstændigt adskilt fra hinanden ved spænding.

Det er fordelagtigt, hvis pantlåshuset omfatter en udsparing, som skruetrykfjederen kan indføres i. Udsparingen i pantlåshuset muliggør en særlig nem montering af skruetrykfjederen. Fjederen kan endda efterfølgende indføres i en allerede monteret pantlås. Dette er især en fordel, når pantlåsen skal anvendes med pantmønter, der er beregnet til de to åbninger, og hvor der er store forskelle i diameteren. Hvis dette er tilfældet, kan pantlåsen hurtigt og nemt udstyres med skruetrykfjederen. I en særligt foretrukket udførelsesform begrænser en fjederbelastet aktuator, der i det mindste er anbragt i den første åbning, en udkastning af en pantmønt, der passer til den første åbning. Aktuatoren, der hører til kontrolmekanismen, forhindrer ved pantmønter, som passer til den første møntsprække, fuldstændig udkastning, der bevirkes af begge fjederelementers returkræfter, af pantmønten, som frigives af mekanismen. For at kunne tage pantmønten, der ligger an mod den mindst ene aktuator, videre ud af åbningen skal kunden bare presse aktuatoren til side mod modstanden af fjederbelastningen, således at den frigiver åbningen til pantmønten. Ellers skulle kunden holde hånden for åbningen for at forhindre, at pantmønten, der kastes ud af den anden åbning, falder ud, når vedkommende stikker nøglen i pantlåsen.

Det andet fjederelement er anbragt i den første åbning på en sådan måde, at dets anlægsflade til pantmønten er længere væk fra åbningen end det første fjederelements anlægsflade. Ved denne anbringelse spændes det andet fjederelement kun, når en pantmønt er indført dybt i åbningen. Returkraften virker derfor kun, så længe pantmønten befinder sig i et bageste område af åbningen, dvs. kun så langt, at en kant af pantmønten kan gribes igen ved åbningen. Ved en pantmønt, der passer til den første åbning, lægges den første og anden fjeders returkraft kun til i et kort område, hvorved den mindst ene aktuator sikkert kan forhindre fuldstændig udkastning af pantmønten, eller hastigheden af udkastningen i det mindste er reduceret betydeligt. Denne anordning af fjederelementerne omsættes særligt nemt, idet et forreste anslag er tilvejebragt til det andet fjederelement, hvor det kommer til at ligge an. Til dette egner især udsparingens forreste begrænsning sig til det andet fjederelement, ved hvilken det kan holdes forspændt.

En foretrukken udførelsesform af pantlåsen ifølge opfindelsen uddybes nærmere i det følgende ved hjælp af to tegninger. Her viser Figur 1: en sidevisning af en gennemskåret pantlås og Figur 2: en frontvisning af pantlåsen.

Den i figur 1 viste sidevisning af en gennemskåret pantlås 1 viser to sprækkeformede åbninger 2, 3, der er anbragt oven over hinanden, til optagelse af pantmønter, såkaldte møntsprækker. Åbningerne 2, 3 har forskellig bredde, således at møntsprækken i åbning 2 kan optage pantmønter med større diameter end møntsprækken i åbning 3. Bagvæggen 4 af møntsprækken i åbning 3 og bagvæggen 5 af møntsprækken af åbning 2 dannes af en lejeblok 6, der er begrænset på begge sider af gennembrydninger, der forbinder åbningernes 2, 3 møntsprækker med den bageste del af pantlåsen 1. Lejeblokken 6 er forbundet med pantlåsens frontside via fremspring, der hver især danner bunden 7, mellemvæggen 8 eller den øverste væg 9 af møntsprækken. Bagvæggen 4 er set i pantmønternes indføringsretning anbragt foran bagvæggen 5, således at møntsprækken af åbning 2 totalt set er udformet dybere og tilsvarende kan optage pantmønter med bredere diameter.

Ved indføring af en passende pantmønt lægger dens omfang sig an mod endebøjler 10 af en dobbelt torsionsfjeder 11, der hver især er anbragt i siden i møntsprækken. Endebøjlerne 10, hvoraf kun en er vist i tværsnit i figur 1, gennemskærer begge møntsprækker, således at de medtages ved indføring af en pantmønt, der passer til møntsprækken. Ved medtagning af bøjlen 10 spændes den dobbelte torsionsfjeder 11, der med sin midterbøjle 12 ligger an mod et låg 13 af pantlåsen. Dens returkraft understøtter udkastningen af pantmønten efter frigivelse ved hjælp af den mere nøjagtigt beskrevne kontrolmekanisme. Bøjlerne 10, der hver især i siden går igennem møntsprækkerne, griber dog ingen mønter med mindre diameter, der ved en fejl er blevet indført i den store møntsprække af åbning 2. En sådan mønt gribes dog af en skruetrykfjeder 14, der er anbragt i midten i møntsprækken af åbning 2. Skruetrykfjederen 14 ligger an mod bagvæggen 5. Den er indsat i en udsparing 15 af pantlåshuset, der gennembryder bunden 9 af møntsprækken af åbning 2 og rager ind i mellemvæggen 10. Udsparingen 15 er frit tilgængelig fra undersiden af pantlåsen 1.

Skruetrykfjederen 14 holdes forspændt i udsparingen 15. Den ligger an mod bagvæggen 5 og to kanter, der i møntsprækken af åbning 2 danner udsparingens 15 forreste begrænsninger.

Kanten 16 af mellemvæggen 8 og kanten 17 af bunden 9 er begge to i samme dybde af møntsprækken og orienteret på tværs af pantmøntens indføringsretning, der her anliggende sidste vinding af skruetrykfjederen 14 ligger således nøjagtigt an. Sammen med udsparingens 15 begrænsninger i siden forhindrer de, at skruetrykfjederen 15 sætter sig fast både i indført tilstand og også under spænding i kraft af en pantmønt, der er indført i åbningen 2. Skruetrykfjederens 14 langsgående akse forbliver på den måde hele tiden i det mindste i det væsentlige orienteret parallelt med indføringsaksen. Dette sikrer, at en returkraft af skruetrykfjederen 14, der virker parallelt med aksen, og som muliggør en lige udkastning af pantmønten.

Den ene sidste vinding af skruetrykfjederen 14, der holdes ved kanterne 16, 17 og danner anlægsfladen til en pantmønt, er i indføringsindretningen anbragt betydeligt bagved bøjlerne 10, hvorved skruetrykfjederen 14 ved en pantmønt, der passer til møntsprækken, først spændes efter bøjlerne eller ved en pantmønt med en diameter, der er for lille til møntsprækken, først spændes, når der er fare for at pantmønten, der er for lille, forsvinder i møntsprækken.

Figur 2 viser krogfremspring 18 - 21, der hver især er anbragt i siden i åbningerne 2, 3, og som på endesiden hver især afslutter aktuatorer, som er anbragt i siden i møntsprækkerne 2, 3. Aktuatorerne hører til pantlåsens kontrolmekanisme og rager fjederbelastet ind i møntsprækkerne i siden. Ved indføring af en passende pantmønt glider de tilbage mod fjederkraften og frigiver åbningen. Efter indføring af en pantmønt med passende størrelse griber de kroglignende fremspring 18-21 bag om fjederen i kraft af fjederens returkraft. Ved fjernelse af nøglen fra pantlåsen blokeres de i denne position.

Deres blokering forhindrer udtagning af pantmønten fra åbningen, der nu er for smal til dens diameter.

En ny indføring af en nøgle i nøgleoptagelsen frigør blokeringen af aktuato-rerne, der på hver side er udformet i ét stykke, krogene 18-21 kan glide tilbage, og pantmønten, der holdes i en af møntsprækkerne, frigives igen. På siden af lejeblokken 6 er der i hvert tilfælde tilvejebragt gennembrydninger 22, som aktuatorerne forlænges igennem ind i pantlåsens 1 bageste del og fungerer sammen med den dér anbragte holdemekanisme til nøglen.

Udkastningen af pantmønten, der befinder sig i møntsprækken, understøttes af endebøjlerne 10 af den dobbelte torsionsfjeder 11, som spændes ved indføring. Det ses tydeligt, at en pantmønt, der pga. af sin for lille diameter glider gennem bøjlerne 10 eller kun gribes i utilstrækkelig grad af disse, kommer til at ligge an mod skruetrykfjederen 14, der er anbragt i midten i møntsprækken, og af denne i det mindste presses så langt ud af møntsprækken, at den kan tages ud.

Claims (6)

1. Pantlås til frigørlig sammenlåsning af transportvogne, omfattende et pantlåshus, der omfatter en første (2) og en anden (3) sprækkeformet åbning til optagelse af pantmønter og et nøglehul til optagelse af en nøgle, hvor den første åbning (2) sammenlignet med den anden åbning (3) er udformet til optagelse af en pantmønt med større en diameter, hvor pantlåsen omfatter en mekanisme, der ved indføring af en passende pantmønt i en af åbningerne frigiver nøglen, der holdes i nøglehullet, og ved indføring af en passende nøgle i nøglehullet frigiver pantmønten, der er fastlåst i den første (2) eller anden (3) åbning, og hvor pantlåsen (1) omfatter et første fjederelement (11), der griber ind i begge åbninger (2, 3), og som spændes ved indføring af en passende pantmønt i en af åbningerne (2, 3), og hvis fjederspænding ved frigivelse af den passende pantmønt understøtter udkastning fra åbningen (2, 3), kendetegnet ved, at et andet fjederelement (14) er anbragt i den første åbning (2) og spændes ved indføring af en pantmønt, der er for lille til den første åbning (2), og hvis fjederspænding understøtter udkastningen af pantmønten, der er for lille til den første åbning (2).

2. Pantlås ifølge krav 1, kendetegnet ved, at det andet fjederelement (14) er anbragt i midten på bagvæggen (5) i den første åbning (2).

3. Pantlås ifølge krav 2, kendetegnet ved, at det andet fjederelement (14) er en skruetrykfjeder, der kommer til at ligge an mod bagvæggen (5) af den første åbning (2).

4. Pantlås ifølge krav 3, kendetegnet ved, at pantlåshuset har en udsparing (15), som skruetrykfjederen (14) kan indføres i.

5. Pantlås ifølge et af de foregående krav, kendetegnet ved, at mindst en fjederbelastet aktuator, der er anbragt i den første åbning (2), begrænser en udkastning af en pantmønt, der passer til den første åbning (2).

6. Pantlås ifølge et af de foregående krav, kendetegnet ved, at det andet fjederelement (14) er anbragt på en sådan måde i den første åbning (2), at dets anlægsflade til pantmønten er længere væk fra åbningen end det første fjederelements anlægsflade.