DK2191090T3 - Dør- eller vinduesrammesamling af ekstruderet plast og fiberforstærket koekstrudat - Google Patents

Description

Opfindelsen angår en rammesamling ifølge indledningen til krav 1 samt en kunst-stofprofilramme derfor.

En rammesamling ifølge den kendte teknik er kendt fra DE 82 02 221 U1. En anden rammesamling med fiberforstærkede profilafsnit er kendt fra DE 203 02 286 U1. En rammesamling med armeringskomponenter, som indeholder fiberbånd eller fiberstrenge eller er udført som indlæg i form af roving, måtter eller fletværk er kendt fra EP 1 245 775 A2. Forstærkningsindlæg opbygget af fibre er også kendt fra EP 0 902 148 A2, EP 1 693 546 A1 og WO 01/06079 A1.

Yderligere beskriver DE 81 11 425 U1 ekstruderede plasthulprofillister til vinduesrammer, der har forstærkningsbånd forbundet materialemæssigt med profilvæggenes plast, hvor forstærkningsbåndene er kunstharpiksbundne glasfiberbånd med et termoplastisk kunstharpiks eller en hård kunstharpiks med termoplastiske egenskaber som bindemiddel.

De kendte fiberforstærkede rammesamlinger er enten ikke egnede til masseproduktion eller kræver et ret højt materialeforbrug af fiberforstærket plastmateriale.

Det er derfor formålet med den foreliggende opfindelse at videreudvikle en rammesamling af den kendte art sådan, at den kan fremstilles med masseproduktionsteknikker ved mindst mulig indsats af fiberforstærket plastmateriale.

Dette formål opnås ved en rammesamling med de krav 1 angivne kendetegn.

Ved opfindelsen opnås, at det er tilstrækkeligt at begrænse rammeprofilets hulrum til kun delvist at omfatte fiberforstærkede armeringskomponenter, uden at det i praksis relevante stivhedstab indtræder, i sammenligning med profilkonstruktioner ved hvilke hulrummene begrænses fuldstændigt af fiberforstærket materiale. I forhold til den kendte teknik fremkommer herved en tydelige reduceret anvendelse af fiberforstærket materiale.

Den opfinderiske tilføjelse at begrænse hulrummene til kun en del med fiberforstærket materiale, begunstiger desuden udformningen af ekstrusionsværktøjer for koekstrudering af sådanne rammeprofiler, da ingen lukkede profiler må ekstruderes på den ene side af uforstærket og på den anden side af forstærket materiale. Ved at armeringskomponenterne, der hvor de begrænser de indre hulrum, udføres fritliggende, kan der til opbygning af rammesamlingens rammeprofiler spares materiale. Som regel er det nemlig sådan, at armeringskomponenterne på rammeprofilets synlige side er dækket med uforstærket plastmateriale som en vist synslag for at sikre en tiltalende overflade af rammeprofilets synlige væg. Ved konstruktionen ifølge opfindelsen er vægtykkelsen af et rammeprofils kammervæg på den ene side givet ved den fornødne styrke fra armeringskomponenterne og desuden på den anden side ved den fornødne styrke af en belægning på den synlige side med uforstærket plastmateriale. Der er ikke indsat unødigt yderligere uforstærket kunststofmateriale på den mod de indre hulrum vendte side af armeringskomponenterne. Den i praksis vilkårlige tværsnitsopdeling af det armerede rammeprofil, på den ene side med fiberforstærkede vægafsnit og på den anden side med uforstærkede vægafsnit, gøres mulig ved koekstruktionsfremstillingen. Herved foreligger armeringskomponenterne som flydedygtigt ekstrudat, og også de uforstærkede plastkomponenter foreligger som flydedygtigt ekstrudat. Som armeringskomponenter anvendes således ingen præfabrikerede indlæg, der med hensyn til den aktuelle tværsnitsforms båndbredde i reglen er begrænset til pladeformede eller båndformede indlæg. Også den dyre fremstilling af en endeløs fiberarmering som den i EP 1 245 775 A2, som desuden kræver en fuldstændig omslutning af armeringskomponenterne med uforstærket plastmateriale, kan undgås.

En ydervægforstærkning ifølge krav 2 forbedrer rammesamlingens styrke med hensyn til vindbelastning.

En indervægforstærkning ifølge krav 3 afstiver rammesamlingen mod indefra virkende kræfter. Det foretrækkes, når en profilramme samtidig har en ydervæg- og en indervægforstærkning, at der især opnås en symmetri af rammeprofilets termiske udvidelsesforhold. Ved udførelserne ifølge krav 2 og 3 gives desuden en ønsket større afstand mellem armeringskomponenterne og profilets tyngdepunkt.

En forstærket beslagfalsvæg ifølge krav 4 afstiver profilrammen der, hvor den skal optage yderligere kræfter ved indbygning af beslag.

Et U-formet tværsnit ifølge krav 5 giver rammeprofilet særlig stabilitet. Den U-formede grundkontur kan indeslutte hele rammeprofilet og således f.eks. strække sig over indervæg, ydervæg og beslagfalsvæg. Alternativt kan den U-formede grundkontur også være udført alene i et delafsnit af en profilvæg.

En forstærket indervæg, således den væg, der ikke begrænser profilrammen langs randen, giver ifølge krav 6 rammeprofilet stabilitet der, hvor denne især kræves f.eks. på grund af statiske beregninger.

En forstærket befæstigelsesvæg ifølge krav 7 muliggør en god optagelse af fastgørelseskræfter gennem rammesamlingen.

En forstærket tætningsfatning ifølge krav 8 forhindrer en uønsket deformation af en tætningsfatning.

En buet eller vinklet form af mindst en armeringskomponent ifølge krav 9 forhøjer den stabiliserende virkning af armeringskomponenterne. Hvis en nødvendig absolut stabilitet er forudsat, kan der til fremstilling af armeringskomponenterne laves et fiberholdigt kunststofekstrudat med formindsket tværsnitsandel.

Fiberlængder ifølge krav 10 har vist sig særlig egnede til tilvejebringelse af en koekstruderbar fiberforstærket plastkomponent, som efter hærdning fører til en stabil armeringskomponent.

Fordelene ved de tilsvarende plastprofilrammer såvel de tilsvarende rammeprofiler er de samme, som omhandlet tidligere med hensyn til rammesamlingen i krav 1 til 10.

Udførelseseksempler for opfindelsen bliver efterfølgende beskrevet i det følgende med henvisning til tegningen, hvor: fig. 1 viser et tværsnit af et fløjrammeprofil og et blændrammeprofil i en rammesamling for et fladebæreelement, der skal indrammes, med armeringskomponenter af fiberforstærket plast, fig. 2 til 5 viser en afbildning, der ligner fig. 1, med yderligere udførelsesformer af armeringskomponenter af fiberforstærket plast til fløj- og blindrammeprofiler.

Ved tværsnitsafbildningerne i fig. 1 til 5 er fiberforstærkede armeringskomponenter hhv. armeringsvægge fremhævet med kraftigere skravering i forhold til de øvrige, uforstærkede profilafsnit.

Fig. 1 viser i tværsnit profilelementer for en rammesamling for indramning af et fladebæreelement, især af et vindue eller dør. Til rammesamlingen hører som omløbende plastprofilramme et fløjrammeprofil 1 såvel et blindrammeprofil 2. I en falsbund 3 af fløjrammeprofilet 1 er optaget et randområde af det ikke viste fladebæreelement, f.eks. randområdet af en dobbeltrude med to glasruder. Falsbunden 3 viser et optageafsnit for fladebæreelementets omløbende randafsnit.

Fløjrammeprofilet 1 er udformet som et hulkammerprofil med en flerhed af hulkamre. Hulkammerkonstruktionen er identisk med profilerne ifølge fig. 1 til 5. Fløjrammeprofilet 1 har en ydervæg 4, en indervæg 5 samt en beslagfalsvæg 6, der forbinder de to vægge 4,5 med hinanden op til blændrammeprofilet 2. I ydervæggen 4 er indlejret en ydre armeringskomponent 7 af fløjrammeprofilet 1. Denne ydre armeringskomponent virker især afstivende ved vindsug, således ved en kraftretning på rammesamlingen i fig. 1 fra højre mod venstre. Denne ydre armeringskomponent 7 følger det komplette forløb af ydervæggen 4. Ved ydersiden af fløjrammeprofilet 1 er den ydre armeringskomponent 7 afdækket af et udvendigt dæklag 8 af ikke-fiberforstærket plast. Den ydre armeringskomponent 7 viser en begrænsningsvæg af i alt tre indre hulrum 9, 10, 11 af fløjrammeprofilet 1. Den ydre armeringskomponent 7 begrænser hulrummene 9 til 11 sammen med uforstærket, altså ikke fiberforstærkede begrænsningsvægge 12 af fløjrammeprofilet 1. En falsbundvæg 13 udviser også en sådan uforstærket begrænsningsvæg.

Der, hvor de ydre armeringskomponenter 7 begrænser hulrummene 9 til 11, og set af hulrummene 9 til 11, fremgår det, at der ikke er belægning med uforstærket plast, men at de er fritliggende. Således ligger ikke kun de ydre armeringskomponenter 7 fri, men også alle andre efterfølgende og ikke beskrevne armeringskomponenter i udførelseseksemplet, så vidt de begrænser disse hulrum. I indervæggen 5 er indlejret en afsnitsvist buet indre armeringskomponent 14 af fløjprofilrammen 1. Den indre armeringskomponent 14 virker især afstivende ved vindtryk, altså ved en i fig. 1 fra venstre mod højre forløbende kraftretning. Den indre armeringskomponent 14 følger derved i det væsentlige indervæggen 5. På fløjrammeprofilets 1 inderside er den indre armeringskomponent 14 afdækket ved et indre dæklag 15 af ikke-fiberforstærket plast. Den indre armeringskomponent 14 udviser en begrænsningsvæg for indvendige hulrum 16, 17 og 17 i fløjrammeprofilet 1. Disse hulrum 16 til 18 bliver yderligere begrænset af de uforstærkede begrænsningsvægge 12. I beslagfalsvæggen 6 er indlejret en beslagfalsarmeringskomponent 19. Denne følger beslagfalsvæggens 6 samlede forløb. Beslagfalsen, således ved blændrammeprofilet 2, er beslagfalsarmeringskomponenten 19 afdækket af et beslagfals-dæklag 20 af ikke-fiberforstærket plast.

Beslagfalsarmeringskomponenten 19 udviser en begrænsningsvæg for hulrummene 11, 17 og 18 samt for hulrum 21, 22 og 23 i fløjrammeprofilet 1. Hulrummet 22 udviser et centralt hulrum af fløjrammeprofilet 1. Endvidere bliver også hulrummene 21 til 23 begrænset af de uforstærkede begrænsningsvægge 12.

De tre armeringskomponenter 7, 14 og 19 udgør en samlet armeringskomponent 24 af fløjrammeprofilet 1, som i det i fig. 1 viste tværsnit har en i det væsentlige U-formet grundkontur. Beslagfalsarmeringskomponenten 19 danner derved bunddelen af U’et, og den indre armeringskomponent 14 og den ydre armeringskomponent 7 danner U’ets sideværts ben. I det viste tværsnit er beslagfalsarmeringskomponenterne 19 og også den samlede armeringskomponent 24 vinklet afsnitsvist og endvidere buet afsnitsvist. Denne tredimensionelle, altså ikke plane udformning af beslagfalsarmeringskomponenten 19 og den samlede armeringskomponent 24 øger deres stabilitet. I en ydervæg 25 af blændrammeprofilet 2 er indlejret en ydre armeringskomponent 26 af blændrammeprofilet 2. Den ydre armeringskomponent 26 følger det samlede forløb af ydervæggen 25. Udadtil er den ydre armeringskomponent 26 afdækket af et yderdæklag 27 af uforstærket plast. Den ydre armeringskomponent 26 danner en begrænsningsvæg for ydre hulrum 28, 29, 30 af blændrammeprofilet 2. Der, hvor den ydre armeringskomponent 26 begrænser hulrummet 28 indad til, har den ydre armeringskomponent et knæk. Dette øger den ydre armeringskomponents 26 stabilitet. Hulrummene 28 til 30 bliver endvidere begrænset af uforstærkede begrænsningsvægge 31. Også en beslagfalsvæg 32 og en befæstigelsesvæg 33 af blændrammeprofilet 2, for eksempel vendt mod en ikke vist, bærende mur, udviser sådanne uforstærkede begrænsningsvægge.

En indre armeringskomponent 35 er indlejret i en indervæg af blændrammeprofilet 2. Indadtil afdækkes den indre armeringskomponent 35 af et indre dæklag 26 af uforstærket plast. Den indre armeringskomponent 35 udgør en begrænsningsvæg for indre hulrum 37, 38 af blændrammeprofilet 2. Endvidere begrænses hulrummene 37, 38 af de uforstærkede begrænsningsvægge 31, 32 og 33.

Alle rammesamlingens armeringskomponenter 7, 14, 19, 26 og 35 i fig. 1 er af fiberforstærket plast.

Fig. 2 til 5 viser yderligere udførelsesformer for fløj- og blændrammeprofiler med fiberforstærkede armeringskomponenter. Detaljer, som svarer dertil, som allerede er forklaret under henvisning til udførelsen ifølge fig. 1, har samme henvisningstal og diskuteres ikke igen i enkeltheder.

Fløjrammeprofilet 1 på fig. 2 har samlet fire indre armeringskomponenter 39, 40, 41, 42, som i fig. 2 er nummeret fortløbende fra venstre mod højre, altså udefra og ind.

Den indre armeringskomponent 39 forløber i afstand til den uforstærkede ydervæg 4 ved udførelsen ifølge fig. 2. Den indre armeringskomponent 39 udgør en begrænsningsvæg for hulrummene 9, 10, 11 og 21. Disse hulrum 9, 10, 11, 21 bliver yderligere begrænset ved udførelsen ifølge fig. 2 af den uforstærkede ydervæg 4, de uforstærkede begrænsningsvægge 12 såvel af den uforstærkede falsbu ndvæg 13 og ved udførelsen ifølge fig. 2 af den uforstærkede beslagfalsvæg 6.

Den indre armeringskomponent 40 forløber i afstand til den indre armeringskomponent og parallelt med ydervæggen 4 mellem falsbundvæggen 13 og beslagfals-væggen 6. Den indre armeringskomponent 40 udgør en begrænsningsvæg for hulrummene 21 og 22. Flulrummet 22 bliver desuden begrænset af den uforstærkede falsbundvæg 13, den uforstærkede beslagfalsvæg 6 samt den indre armeringskomponent 41. Den indre armeringskomponent 40 har to adskilte ribber og er i disse ribbers område vinklet i afsnit, hvilket øger den indre armeringskomponents 40 stabilitet. Den indre armeringskomponent 41 har også en sådan stabilitetsøgende ribbe.

Den indre armeringskomponent 41 forløber ligeledes parallelt med den indre armeringskomponent 40 mellem falsbundvæggen 13 og beslagfalsvæggen 6 og begrænser yderligere hulrummet 23. Dette bliver som hidtil begrænset af den uforstærkede falsbundvæg 13, af den uforstærkede begrænsningsvæg 12 samt af den uforstærkede beslagfalsvæg 6, og endelig af den indre armeringskomponent 42.

Sidstnævnte forløber parallelt og i afstand til den uforstærkede indervæg 5 på udførelsen ifølge fig. 2. Den indre armeringskomponent 42 begrænser udover hul rummet 23 også hulrummet 16. Sidstnævnte bliver desuden begrænset af den uforstærkede indervæg 5, den uforstærkede falsbundvæg 13 samt den uforstær-kede begrænsningsvæg 12.

Blændrammeprofilet 2 ifølge fig. 2 udviser ligeledes fire indre armeringskomponenter 43, 44, 45, 46, som i fig. 2 ligeledes er fortløbende nummeret udefra og ind.

Den indre armeringskomponent 43 forløber med knæk i afstand fra den uforstær-ket udførte ydervæg 25 ved udførelsen ifølge fig. 2. Den indre armeringskomponent 43 begrænser hulrummene 29, 30 samt et yderligere hulrum 47 af blændrammeprofilet 2. Hulrummene 29 og 30 bliver yderligere begrænset af de uforstærkede begrænsningsvægge 31 samt af den uforstærkede ydervæg 25. Hulrummet 47 bliver yderligere begrænset af beslagfalsvæggen 32, befæstigelses-væggen 33 samt af den indre armeringskomponent 44.

Sidstnævnte forløber i afstand til den indre armeringskomponent 43 og ligeledes mellem beslagfalsvæggen 32 og befæstigelsesvæggen 33. Ved siden af hulrummet 47 begrænser den indre armeringskomponent 44 derudover et centralt hulrum 48 af blændrammeprofilet 2. Sidstnævnte bliver yderligere begrænset af den uforstærkede beslagfalsvæg 32, den uforstærkede befæstigelsesvæg 33 såvel af den indre armeringskomponent 45.

Sidstnævnte forløber i afstand til den uforstærkede indervæg 34 ved udførelsen ifølge fig. 2, mellem beslagfalsvæggen 32 og befæstigelsesvæggen 33. Den indre armeringskomponent 45 har også en stabilitetsforøgende ribbe. Den indre armeringskomponent 45 begrænser udover hulrummet 48 derudover yderligere hulrum 49 og 50. Sidstnævnte bliver yderligere begrænset af den uforstærkede begrænsningsvæg 31, den uforstærkede beslagfalsvæg 32 og den uforstærkede befæstigelsesvæg 33 såvel af den indre armeringskomponent 46.

Denne forløber mellem den indre armeringskomponent 45 og indervæggen 34 parallelt med disse to vægge. Den indre armeringskomponent 46 begrænser hulrummene 37, 38, 49 og 50. Hulrummene 37 og 38 bliver yderligere begrænset af den uforstærkede begrænsningsvæg 31, den uforstærkede beslagfalsvæg 32, den uforstærkede befæstigelsesvæg 33 såvel af den uforstærkede indervæg 34.

Armeringskomponenterne 43 til 46 på den ene side og 47 til 50 på den anden side forløber i det væsentlige parallelt med hinanden og er ikke forbundet med hinanden. De indre armeringskomponenter 39 og 46 krydser henholdsvis de uforstær-kede begrænsningsvægge 12 og 31. De indre armeringskomponenter 43 og 45 danner en T-konfiguration med de uforstærkede begrænsningsvægge 31. De indre armeringskomponenter 40, 41, 42 og 44 udgør frit forløbende armeringsvægge mellem rammeprofilernes 1, 2 begrænsningsvægge.

Ved udførelsen ifølge fig. 3 har fløjrammeprofilet de indre armeringskomponenter 39, 41 og 42. Endvidere har fløjrammeprofilet 1 ifølge fig. 3 en indre armeringskomponent 51, som forløber i det væsentlige vinkelret på den indre armeringskomponent 39 og krydser sidstnævnte. Den indre armeringskomponent 51 begrænser hulrummene 9, 10, 11 og 21. Fælles med den indre armeringskomponent 39 danner den indre armeringskomponent 51 en i tværsnit korsformet struktur, sådan at der fremkommer en samlet armeringskomponent 39, 51, som afsnitsvist forekommer vinklet, med tredimensionel og derfor ikke plan udformning.

Endvidere har fløjrammeprofilet 1 ifølge fig. 3 derudover to yderligere indre armeringskomponenter 52 og 53. Den indre armeringskomponent 52 begrænser hulrummene 16, 17 og 23 og forløber under de indre armeringskomponenter 41, 42 og vinkelret på disse, hvorved de på den ene side forbinder de to indre armeringskomponenter 41 og 42 og på den anden side den uforstærkede beslagfals-væg 6 og den uforstærkede indervæg 5 med hverandre. Flerved dannes en samlet armeringskomponent 41, 42, 52, som har en stabilitetsforøgende tredimensionel udformning, som altså foreligger afsnitsvist vinklet. Den indre armeringskomponent 53 begrænser hulrummene 17 og 18. Den indre armeringskomponent 53 forløber frit mellem beslagfalsvæggen 6 og indervæggen 5.

Blændrammeprofilet 2 ifølge fig. 3 har foruden de indre armeringskomponenter 43 til 46 derudover yderligere i forhold dertil i det væsentlige vinkelret forløbende indre armeringskomponenter 54 til 56. Den indre armeringskomponent 54 forløber frit mellem ydervæggen 25 og beslagfalsvæggen 32 og begrænser hulrummene 28 og 29. Den indre armeringskomponent 55 forløber mellem ydervæggen 25 og den indre armeringskomponent 43 og begrænser hulrummene 29 og 30.

Den indre armeringskomponent 55 danner sammen med den indre armeringskomponent 43 en samlet armeringskomponent 43, 55, som har en samlet tredimensionel struktur, altså ikke plan, og dermed udført afsnitsvist vinklet. Den in dre armeringskomponent 56 forløber mellem den uforstærkede indervæg 34 og den indre armeringskomponent 45 og krydser den indre armeringskomponent 46. De indre armeringskomponenter 45, 46, 56 danner en fælles, samlet armeringskomponent, som har en stabilitetsforøgende tredimensionel udformning og foreligger afsnitsvist vinklet. Den indre armeringskomponent 56 begrænser hulrummene 37, 38, 49 og 50.

Ved udførelsen af fløjrammeprofilet 1 ifølge fig. 4 er indlejret en falsbundvæg-armeringskomponent 57 i falsbundvæggen 13. Falsbundvæg-armeringskomponenten 57 følger afsnitsvist i bueform i det væsentlige forløbet af falsbundvæggen 13. Ved falsbunden er falsbundvæg-armeringskomponenten 57 afdækket af et falsbundvægdæklag 58. Falsbundvæg-armeringskomponenten 57 begrænser hulrummene 9, 21, 22 og 23.

Som hidtil viser fløjrammeprofilet 1 ifølge fig. 4 beslagfalsdæklaget 20. Beslag-falsdæklaget 20 begrænser ved udførelsen ifølge fig. 4 hulrummene 11, 21, 22, 23, 17 og 18. De to armeringskomponenter 19 og 57 af fløjrammeprofilet 1 ifølge fig. 4 er ikke forbundet med hinanden.

Blændrammeprofilet 2 har ved udførelsen ifølge fig. 4 en beslagfals-armeringskomponent 59, som er indlejret i beslagfalsvæggen 32. Ved beslagfalsen afdækkes beslagfalsarmeringskomponenten 59 med et beslagfalsdæklag 60 af uforstærket materiale. Beslagfalsarmeringskomponenten 59 følger forløbet af be-slagfalsvæggens 32 bund. Beslagfalsarmeringskomponenten 59 begrænser hulrummene 47, 48 og 49.

Blændrammeprofilet 2 har ifølge fig. 4 endvidere en befæstigelsesvæg-armeringskomponent 61, som følger forløbet af befæstigelsesvæggen 33. I fig. 4 for neden, altså for eksempel ved murværket, bliver befæstigelsesvæg-armeringskomponenten 61 dækket af et befæstigelsesdæklag 62 af uforstærket materiale. Befæstigelsesvæg-armeringskomponenten 61 begrænser hulrummene 30, 47, 48, 50 og 38.

Fløjrammeprofilet 1 ifølge fig. 5 har et i tværsnit buet udført tætningsfatning-armeringskomponent 63 i området for en låsefatning for en tætningslæbe 65 af fløjrammeprofilet 1. Ved låsefatningen 64 afdækkes tætningsfatningsarmeringskomponenten 63 af et tætningsfatningsdæklag 66. Tætningsfatningsarmeringskomponenten 63 begrænser hulrummet 9.

Endvidere har fløjrammeprofilet 1 en beslagfalsafsnitsarmeringskomponent 67, som er indlejret i et notafsnit 68 af beslagfalsvæggen 6. Beslagfalsarmeringskom-ponenten 67 er udført U-formet buet i tværsnit og har to stabilitetsøgende ribber. Ved beslagfalsen afdækker et notafsnitdæklag 69 beslagfalsarmeringskomponen-ten 67. Beslagfalsarmeringskomponenten 67 begrænser det centrale hulrum 22 af fløjrammeprofilet 1. Beslagfalsarmeringskomponenten 67 har en i det væsentlige U-formet grundkontur. I området af et yderligere tætningsfatningsdæklag 66 for en yderligere tætningslæbe 65 har fløjrammeprofilet 1 ifølge fig. 5 en yderligere tætningsfatningsarmeringskomponent 63, hvis konstruktion svarer til den før beskrevne tætningsfatningsarmeringskomponent 63. Denne yderligere tætningsfatningsarmeringskomponent 63 af fløjrammeprofilet 1 begrænser hulrummet 18.

Også blændrammeprofilet 2 har en tætningsfatningsarmeringskomponent 63, hvis konstruktion svarer til den allerede tidligere og i sammenhæng med fløjrammeprofilet 1 beskrevne tætningsfatningsarmeringskomponent 63. Denne tætningsfatningsarmeringskomponent 63 af blændrammeprofilet 2 begrænser hulrummet 28. Fortsat har blændrammeprofilet 2 ifølge fig. 5 en i tværsnit buet udført be-slagfalsafsnitsarmeringskomponent 70, som er indlejret i et notafsnit 71 af blændrammeprofilets 2 beslagfalsvæg 32. Ved beslagfalsen er beslagfalsafsnits-armeringskomponenten 70 afdækket af en notafsnitdæklag 72. Denne Beslagfals-afsnitsarmeringskomponent 70 begrænser hulrummene 37 og 49.

Endvidere har blændrammeprofilet 2 ifølge fig. 5 derudover to fastgørelsesfremspring 75, som er forstærket med fremspringende armeringskomponenter 73, 74 og udformet på befæstigelsesvæggen 33. Fastgørelsesfremspringene 75 tjener til fastgørelse af blændrammeprofilet 2 f.eks. på murværk.

Rammeprofilerne 1, 2 ifølge de tidligere beskrevne udførelsesformer forestiller koekstrudater af de pågældende armeringskomponenter og de uforstærkede begrænsningsvægge. Fibrene bliver ved ekstrusion af armeringskomponenterne i den i ekstruderen blødgjorte plastmasse tilsat før ekstrusionen og danner således sammen med plastgrundmassen en flydedygtig plastmasse ved ekstrusionen af armeringskomponenterne.

Rammeprofilerne 1, 2 er i armeringskomponenternes område fremstillet af glasfiberforstærket PVC og i øvrigt af uforstærket PVC med høj slagstyrke.

Dette PVC har en beskrevet K-værdi mellem 50 og 60 for sine flydeegenskaber, således især for sin smelteviskositet. Denne K-værdi kan i grænseviskositeten af PVC omregnes med følgende forhold:

Profilelementerne har en glasfiberandel på højst 25 vægt-%, fortrinsvis højst 20 vægt-%, mere foretrukket højst 15 vægt-%, med en længde af de enkelte glasfibre mellem 1 og 3 mm. Dæklagene kan også være af et andet fiberfrit plastmateriale med høj slagstyrke, også f.eks. af PBT (polybutylenterephthalat). Alternativt kan dæklagene også være af ASA (acrylnitril-styren-acrylester) eller SB (styren-butadien).

Alternative materialer for de fiberforstærkede profilrammer er ABS (acrylnitril-butadien-styren), ASA (acrylnitril-styren-acrylester) og SB (styren-butadien). Disse copolymerer egner sig godt til fiberforstærkning og for tilpasning af profilrammens varmeudvidelseskoefficienter til glasrudernes varmeudvidelseskoefficienter i en termorude.

Fiberforstærkningen af profilrammens fiberforstærkede komponenter, altså disses armeringskomponenter, kan som alternativ til glasfibre tilvejebringes ved organiske fibre på polymerbasis, især af PAN (polyacrylnitril). Med sådanne fibre er en større fiberandel end 15 eller 20 vægt-% mulig. Trods denne større fiberandel bevares en god svejsbarhed af materialet. Ved de viste udførelser af armeringskomponenterne har fibrene en maksimal længde på 10 mm. Også udførelser med en maksimal fiberlængde på 5 mm er mulig.

Claims (10)

1. Rammesamling med et plant lastbærende element, omfattende mindst en glasrude, med en plastprofilramme (1, 2), der indeslutter endefladen af det plane lastbærende element, hvilken ramme til forstærkning har armeringskomponenter (7, 14, 19; 26, 35; 39 til 42; 43 til 46; 51 til 53; 54 til 56; 57; 59; 61; 63; 67, 70, 73, 74) af fiberforstærket plast, og har et optageparti (3) for et omløbende randparti af det plane lastbærende element, hvori armeringskomponenterne (7, 14, 19; 26, 35; 39 til 42; 43 til 46; 51 til 53; 54 til 56; 57; 59; 61; 63; 67, 70) af fiberforstærket plast udgør begrænsningsvægge for indre hulrum (9, 10, 11, 16, 17, 18, 21, 22, 23, 28, 29, 30, 37, 38, 47, 48, 49, 50) i profilrammen (1, 2), og som sammen med ikke-forstærkede begrænsningsvægge (4, 5, 6, 12, 13, 25, 31, 32, 33, 34) afgrænser de indre hulrum (9, 10, 11, 16, 17, 18, 21, 22, 23, 28, 29, 30, 37, 38, 47, 48, 49, 50), hvori armeringskomponenterne (7, 14, 19; 26, 35; 39 til 42; 43 til 46; 51 til 53; 54 til 56; 57; 59; 61; 63; 67, 70) er udformet til at være blottet overfor hulrummene, hvor de afgrænser de indre hulrum (9, 10, 11, 16, 17, 18, 21, 22, 23, 28, 29, 30, 37, 38, 47, 48, 49, 50), kendetegnet ved, at profilrammen (1, 2) er udformet som et koekstrudat af armeringskomponenterne (7, 14, 19; 26, 35; 39 til 42; 43 til 46; 51 til 53; 54 til 56; 57; 59; 61; 63; 67, 70) og de ikke-forstærkede begrænsningsvægge (4, 5, 6, 12, 13, 25, 31, 32, 33, 34).

2. Rammesamling ifølge krav 1, kendetegnet ved, at en armeringskomponent (7; 26) af fiberforstærket plast er dannet i en ydervæg (4; 25) af profilrammen (1, 2).

3. Rammesamling ifølge krav 1 eller 2, kendetegnet ved, at en armeringskomponent (14; 35) af fiberforstærket plast er dannet i en indervæg (5; 34) af profilrammen.

4. Rammesamling ifølge et af de foregående krav, kendetegnet ved, at en armeringskomponent (19; 59; 67; 70) af fiberforstærket plast er dannet i en be-slagfalsvæg (6; 32) af profilrammen (1, 2).

5. Rammesamling ifølge et af de foregående krav, kendetegnet ved, at armeringskomponenten (24; 67) har en i det væsentlige U-formet grundkontur i tværsnit.

6. Rammesamling ifølge et af de foregående krav, kendetegnet ved, at armeringskomponenten (39 til 42; 43 til 46; 51 til 53; 54 til 56) er udformet som en indervæg i profilrammen (2).

7. Rammesamling ifølge et af de foregående krav, kendetegnet ved, at en armeringskomponent (61) af fiberforstærket plast er udformet i en fastgørelsesvæg (33) i profilrammen (2).

8. Rammesamling ifølge et af de foregående krav, kendetegnet ved, at en armeringskomponent (63) af fiberforstærket plast er udformet i en tætnings- eller indgrebsfatning (64) i profilrammen (1, 2).

9. Rammesamling ifølge et af de foregående krav, kendetegnet ved, at mindst en af armeringskomponenterne (7, 14, 19; 26; 40, 41, 43, 44, 45; 39, 51, 43, 55, 45, 46, 56; 57; 63, 67) er udformet i tværsnit i mindst nogle afsnit til at bukkes og/eller vinkles vinkelret på ekstruderingsretningen.

10. Rammesamling ifølge et af de foregående krav, kendetegnet ved, at armeringskomponenterne (7, 14, 19; 26, 35; 39 til 42; 43 til 46; 51 til 53; 54 til 56; 57; 59; 61; 63; 67, 70) har fibre med en maksimallængde på 10 mm, fortrinsvis med en maksimallængde på 5 mm.