DK1851839T3 - Afbryder-anlæg - Google Patents

Description

Beskrivelse

Opfindelsen angår et afbryder-anlæg ifølge overbegrebet til krav 1.

Et sådant afbryder-anlæg anvendes fortrinsvis til middelspændingsområdet, altså spændingsniveauerne fra 24 KV eller 36 KV. Det kan omfatte et eller flere afbryderfelter, hvori f.eks. belastningsafbrydere, samleskinner og lignende er anbragt. Afbryder-anlæg kan være således udformet, at et yderhus er gastæt aflukket, og hvor så de enkelte felter - når to felter er anbragt ved siden af hinanden - er svejset sammen. Afbryder-anlæggene kan have et fælles gasrum, som ved lave spændingsniveauer er fyldt med luft, og ved højere spændingsniveauer, f.eks. ved spændingsniveauer fra 36KV, især kan være fyldt med SF6-isoleringsgas. Gassen i gasrummet, f.eks. den nævnte SF6-gas eller luft, kan f.eks. forekomme med et tryk på 1,4 bar.

Afbryder-anlæg til middelspændingsområdet kendes fra dokumenterne WO-A-90/13 932, WO-A-93/20572 og DE-A-27 29571.

Det er formålet med opfindelsen at anvise et afbryder-anlæg af den indledningsvis nævnte art, hvor fremstillingen af afbryder-anlægget sammenlignet med kendte afbryder-anlæg er betydeligt forenklet.

Ifølge opfindelsen opnås dette formål ved hjælp af de træk, der er angivet i krav 1.

Ifølge dette er hvert felt i et flerfelt-afbryder-anlæg modulært udformet; mindst et felt danner et første modul, og mellem en forvæg og en bagvæg på hvert modul er der fastgjort et bæreorgan; på hvert bæreorgan er der fastgjort en belastningsafbryder; hertil kommer, at bæreorganet er fast forbundet med for-og/eller bagvæggen.

Desuden kan ifølge opfindelsen et bevægeligt kontaktstykke i hver belastningsafbryder være lodret bevægeligt; belastningsafbryderen kan desuden ved sin øvre ende være forbundet med samleskinnerne og bære disse.

Det første modul kan naturligvis også være et afbryder-anlæg med et felt.

Til fremstilling af et afbryder-anlæg med flere felter vil man sammensætte disse felter med de i et lodret plan forløbende randkanter på bund-, dæksel-, for- og bagvæg og dér forbinde dem med hinanden, f.eks. ved svejsning, således at der herved fremstilles et gastæt afbryder-anlæg, se også nedenfor.

Ifølge en foretrukken udførelsesform for opfindelsen kan der - hvis der skal -tilvejebringes sikringer - tilvejebringe et andet modul, hvori sikringerne så indsættes, således at højden af det andet modul sammenlignet med højden af det første modul bliver større. Hertil kommer, at de i det første modul anbragte komponenter, i det andet modul vil være anordnet på samme sted, så at modulerne vedrørende dette delområde ligner hinanden; det andet modul har, da det indeholder sikringer, en forøget højde sammenlignet med det første modul.

Selvfølgelig kan det andet modul også fastlægge et afbryder-anlæg med et felt. Man kan også sige, at det andet modul er dannet ved hjælp af det første modul, eller at det første modul er videreudviklet, idet det er forsynet med en sikringsanordning. Sikringsanordningen nødvendiggør ekstra plads, så at højden af det andet modul bliver forøget. Belastningsafbryderne og bæreorganerne i begge moduler befinder sig i samme højde og er ens udformet.

Ifølge en fordelagtig udførelsesform for opfindelsen kan en forvæg i det yderste område være forsynet med trin, hvorhos afstanden mellem det under trinet værende forvægsafsnit og bagvæggen kan være mindre end afstanden mellem det øvre forvægsafsnit og bagvæggen. I dette nedre forvægsafsnit er kabeltilføringerne for vedkommende modul anordnet, hvorfor de nedre forvægsafsnit på alle moduler har ens højde.

Ifølge en fordelagtig udførelsesform for opfindelsen kan der på de mod et nabomodul vendende vægkanter rundtgående og vinkelret på bund-, dæksel-, for- og bagvægge være tildannet udragende flangelister, som ligger over hinanden og er forbundet, f.eks. svejst, hvilken svejsning kan være punktsvejsning til forøgelse af dueligheden og ’’sømsvejsning” ved de frie randkanter på flangelisterne; det sidste for at opnå tilstrækkelig gastæthed. I stedet for at flangelisterne er sammensvejste, kan de være sammenklæbede, så det anvendte klæbemiddel eventuelt kan tjene som tætningsmiddel. I stedet for svejsning kan flangelisterne være klæbet til hinanden, ligesom klæbemidlet eventuelt kan tjene som tætningsmiddel. I modsætning til denne løsning kan belastningsafbryderen ved sin nedre ende have et faststående jordingsafbryder-kontaktstykke, som ved hjælp af en jordslutter kan lægges i jorden. Dertil kommer, at der til jordsiutter-kontaktstykket kan være tilsluttet ledninger, som i forbindelse med de første moduler er forbundet med de tilhørende kabeltilføringer, og i forbindelse med de sekundære moduler hver er forbundet med en tilhørende sikring.

Den nederste ende af belastningsafbryderen med den faststående jordkontakt kan i en særlig fordelagtig udførelsesform være anbragt mellem to afskærmningsorganer, som på dette sted styrer det elektriske felt.

Det er ovenfor nævnt, at hvert modul har et bæreorgan på hvert af hvilke, der kan være fastgjort en flerfaset belastningsafbryder. Med henblik herpå er driften af det bevægelige kontaktstykke for hver belastningsafbryder-pol tilvejebragt i et drev-hus, som er fastgjort på bæreorganet. I denne forbindelse har bæreorganet et antal udsparinger svarende til antallet af faser; i hver udsparing kan et drev-hus tilsluttes. Udsparingerne er ifølge opfindelsen U-formede og opadtil åbne, og de lodrette sidekanter på udsparingerne indgriber i rilleagtige fordybninger ved drev-husets brede sideflader, hvilke fordybninger forløber i retning af kontaktstykkernes bevægelsesretning. For at kunne monteres må hvert drev-hus ovenfra have fordybningerne til at gå ind i de nævnte udsparinger, hvorved hver belastningsafbryder-pol er sikret mod drejning omkring en vandret og lodret akse. På særlig fordelagtig måde kan bæreorganet være U-formet tildannet; det kan have et steg-afsnit, som er forsynet med udsparingerne, hvilket steg-afsnit ligger i et lodret plan og i øvrigt har to lodret forløbende flige, som er anordnet vandret i modulet. Den øvre flig har fligudsparinger, som løber over i udsparinger i steg-afsnittet, så at den øvre flig ikke forhindrer indsættelsen af drev-huset i udsparingen. En fiksering af drev-huset foretages ved den nedre og øvre ende af hver pol via samleskinner (foroven), henholdsvis forbindelsesledere til kabeltilslutningerne eller til sikringerne (forneden).

De planer, hvori fligenderne eller fligendekanterne på et bæreorgan befinder sig, forløber på særdeles fordelagtig måde lodret og befinder sig i nærheden af et skilleplan mellem to moduler og ved et udvendigt anbragt modul i det område, hvor den udvendigt beliggende sidevæg befinder sig. Dertil kommer, at alle flige på hvert bæreorgan i afbryderanlægget er rettet i samme retning og springer frem i samme retning. På grund af den særlige indretning af bæreorganerne i hvert modul er rummet mellem det lodret forløbende steg i hvert bæreorgan og det plan, som planet med fligenderne grænser op til -mindre end rummet mellem steget og det overfor dette steg beliggende skilleplan til næste modul; derved bliver bæreorganerne i hvert modul anbragt på et sted udenfor midten, så at også belastningsafbryder-polerne vil blive anbragt udenfor midten; herved bliver det eventuelt muligt at anbringe yderligere konstruktionsdele i modulet.

Ifølge en fordelagtig udførelsesform kan der til forstærkning af hvert bæreorgan ved de frie ender af fligen i hvert tilfælde være tildannet en liste, som forløber vandret og er rettet mod hinanden og ligger i en plan, som er parallelt med stegafsnittet; hertil kommer, at den åbne side af U- eller C-formen hen mod det nabostillede modul på den ene side er åben eller vender mod en naboydersidevæg hørende til et udvendigt beliggende afbryderfelt. På særlig fordelagtig måde kan listernes plan nogenlunde befinde sig i skilleplanet mellem to ved siden af hinanden anbragte moduler eller ved det udvendigt beliggende afbryderfelt sådan nogenlunde i område, hvor ydersidevæggen befinder sig.

Ved de lodret forløbende kanter på steg-afsnittet på hver bærer - også kaldet bæreorganer - kan der på fordelagtig måde være tilvejebragt fremspringende føringssteg i den retning, hvori fligene danner en vinkel; hertil kommer, at føringsstegene sammen med fligene og steg-afsnittet hver kan fastlægge en ret vinkel.

Herved vil et rum på indersiden af steg-afsnittet - som også kan betegnes som et inderrum for drageren - i det mindste blive delvis begrænset eller defineret ved hjælp af fligene, listerne og føringslisterne. Dette inderrum er større end yderrummet, det vil sige rummet mellem yderfladen af steg-afsnittet og det overfor liggende skilleplan eller sidevæg. Bæreorganet er anbragt lodret nogenlunde midt i afbryderfeltet og fastgjort ved inderfladen på for- og/eller bagvæggen. I føringslisterne findes der åbninger til fastholdelse og føring af drivakseler for belastningsafbryderen og jordafbryderen. Lodret under udsparingerne befinder der sig i steg-afsnittet yderligere U-formede, lodret nedadrettede, åbne udsparinger, som er således dimensionerede, at hver jordingsbelastningskniv -ved hjælp af de yderligere udsparinger - kan drejes fra bæreorganets inderrum hen til et ved den nedre ende af hver belastningsafbryder-pol anordnet faststående jordkontakt-organ.

Ved hjælp af tegningen, hvor nogle udførelseseksempler for opfindelsen er vist, vil opfindelsen samt nogle fordelagtige foranstaltninger og yderligere forbedringer og fordele nu blive beskrevet og forklaret nærmere. På tegningen viser fig. 1 perspektivisk og skematisk et med tre felter forsynet afbryderanlæg, fig. 2 et afbryderanlæg ifølge fig. 1, set indefra, uden nogen indbyggede dele, fig. 3 perspektivisk et bæreorgan, fig. 4 perspektivisk et indblik i et afbryder-felt med fire felter og med indbygninger, fig. 5. perspektivisk en del af et nedre område af belastningsafbryderen med bæreorgan, fig. 6 et yderligere billede af den i fig. 5 vise anordning, fig. 7 et indblik i en belastningsafbryder, fig. 8 belastningsafbryderens hus, set forfra, fig. 9 perspektivisk en demonteringsindretning til sikringsorganer, fig. 10 perspektivisk et sikringshoved, fig. 11. en yderligere udformning af afbryderanlægget, set forfra, og fig. 12 til 15 forskellige udførelsesformer for afbryder-anlægget svarende til snittet XII-XII i fig. 11.

Fig. 1 viser et afbryder-anlæg 10 med tre felter, hvilke felter er to kabelfelter 11 og 12 og et sikringsfelt 13.

De to kabelfelter 11 og 12 er ens udformet; de har en trininddelt forvæg 14, en dæksel-væg 15 og en sidevæg 16 (bundvæggen er i fig. 1 ikke synlig eller vist). Forvæggen 14 har i sit nedre område et trin, så at der ovenover et trin 17 opstår et øvre forvægsafsnit 18 og nedenunder trinet opstår et nedre forvægsafsnit 19; det nedre forvægsafsnit 19 har tilslutnings-kontaktstykker 20 til tilslutning af kabler.

Det som det andet modul betegnede sikringsfelt 13 omfatter et område 21, som, således som det vil blive forklaret nærmere, svarer til de første moduler 11 og 12. Dette område 21 er forøget ved hjælp af et område 22, hvor det til antallet af faser svarende antal sikringsanordninger 23 - kort sikringerne - inden i afbryderfeltet befinder sig. Under sikringerne 23 er forvæggen 24 på det andet modul 13 forsynet med et trin 25, som svarer til trinet 17, hvorved der dannes et nedre forvægs-afsnit 26, der bærer kabeltilførings-kontaktstykker 27. Afstanden mellem det nedre forvægsafsnit 19, henholdsvis 26, og bagvæggen på alle modulerne 11 til 13 er ens, ligesom afstanden fra modulet 13’s bundvæg til trinet 25 er lig med afstanden mellem det første moduls 11, 12 bundvæg og trinnet 17. På grund af at modulerne 11, 12, henholdsvis 13, har forskellig højde, dannes der under det første modul 11, 12 et frirum 28, hvori kabler let kan anbringes. For at afbryderanlægget 10 - grundet forskellig vægtfordeling - ikke skal kunne falde omkuld omkring en vandret akse, har man på ydervæggen eller sidevæggen af det udvendigt anbragte første modul 11 tilvejebragt et støtteorgan 29, som dækker et frirum 28 ved sidevæggen 16. I færdig monteret tilstand er forvæggene på alle moduler dækket forfra og til bunden ved hjælp af en delt dæk-væg 150, se fig. 13; herved opnås en optisk tiltalende forside på afbryder-anlægget 10.

Fig. 2 viser et indblik i afbryderanlægget 10. Afbryderanlægget 10 har et fælles gasrum til alle afbryderfelter 11, 12 og 13, og de over for hinanden anbragte kanter af afbryderfelterne 11 og 12, henholdsvis 12 og 13, i skilleplanerne 30, henholdsvis 31, er gastæt svejset. I afbryderanlægget 10 befinder der sig et til antallet af afbryderfelter svarende antal dragere eller bæreorganer; dette vil blive forklaret nærmere, under henvisning til fig. 3.

Hvert bæreorgan - her f.eks. bæreorganet 32 - har en C-form med et stegafsnit 35, som befinder sig i et lodret forløbende plan. Ved de vandret forløbende kanter på steg-afsnittet 25 er der tildannet en øvre flig 36 og en nedre flig 37, hvis planer forløber vandret. Ved de frie endekanter af fligene 36 og 37 er der tildannet vinkelret på disse endekanter forløbende lister 38 og 39, som tjener til afstivning af bæreorganet 32, hvilke lister peger mod hinanden og befinder sig i et lodret plan. I steg-afsnittet 35 befinder der sig parallelt med hinanden anbragte, lodret forløbende udsparinger 40, 41, 42, som har en U-form, og som - når bæreorganet 32 befinder sig i monteret tilstand - er åbne opadtil. Fligen 36 er forsynet med udsparinger 40, 41 og 42 svarende til nogle yderligere udsparinger 43, 44 og 45; udsparingerne 40 til 42 løber over i udsparingerne 43 til 45, eller omvendt. Udsparingerne 43 til 45 ender ved listen 38.

Under udsparingerne 40, 41 og 42 befinder der sig lodret forløbende jordingsafbryder-udsparinger 46, 47, 48, som til enhver tid er adskilt fra udsparingerne 40 til 42 ved hjælp af et steg 49, 50 og 51. På begge sider af steg-afsnittet 32 er der - ved de lodrette kanter - tildannet føringslister 52 og 53, som rager vinkelret ud fra steg-afsnittet 32 og altså i samme retning som fligene 36, 37. Føringslisterne 52 og 53 har nogle gennemgangsåbninger 54, 44, hvori der, således som det nedenfor vil blive forklaret, er anbragt eller indsat eller gennemført drivaksler til belastningsafbrydere og jordafbrydere.

Fig. 4 viser et indblik i et af to felter opbygget afbryderanlæg 60. Man ser, hvorledes felterne 61 og 62 er adskilt fra hinanden ved hjælp af en skillevæg 63. Denne skillevæg 63 er dog normalt ikke til stede. Ved en forvæg 64 og 65 hørende til de to afbryderfelter 61 og 62 er der hvert sted tilvejebragt et bæreorgan 32 ifølge fig. 3; desuden ses, at listerne 38, 39 er anbragt i nærheden af skillevæggen, hvorimod listerne 38 og 39 ved bæreorganet 32a er anordnet i nærheden af afbryderfeltets 32 sidevæg 66. Afbryderfeltet 62 er udformet som et andet modul og har en i forhold til det første modul 61 forøget højde. Denne højde er dog betinget afen sikring 67.

Der henvises nu til fig. 2. Her er der vist et indblik i afbryder-anlægget 10, hvilket indblik svarer til indblikket ifølge fig. 4; idet dæksel og bagvæg er fjernet, ser man bagfra ind i afbryder-anlægget 10. I udsparingerne 40, 41 og 42 i bæreindretningen 32, 33 og 34 er der - således som det nedenfor skal forklares nærmere - indsat nogle drev-huse 70, 71 og 72 (svarende til antallet af faser) til en trefaset belastningsafbryder, idet en trefaset belastningsafbryder 73 er indsat ved bæreorganet 32, en anden belastningsafbryder 74 er indsat ved bæreindretningen 33, og den i modulet 13 anbragte belastningsafbryder 75 er indsat i bæreindretningen 34. Ved det nedre forvægsafsnit kan man se kabeltilslutningsstudse 76, 77; i det højre modul 11 er den tredje kabeltilslutningsstuds ikke vist, henholdsvis dækket af sidevæggen 16. Ved hjælp af stive ledere 78, 79, 80 er de enkelte poler på belastnings-afbryderen 73 forbundet med kabeltilslutningsstudsene 76 og 77, medens den anden ende af de stive ledere 78, 79, 80 er forbundet med den nederste ende af hver fase i belastningsafbryderen 37. På lignende måde er også forbindelsen af kabeltilslutningskontakten til belastningsafbryderen 74 afbildet. Tilsvarende stive ledere, som ikke er vist her, er tilsluttet til belastningsafbryderen 75 i det andet modul 13, hvilke ledere forbinder den nedre ende af de enkelte poler i belastningsafbryderen 75 med tilhørende sikringsanordninger 23. Med henblik herpå har nogle huse, som indeholder sikringsanordningerne, ved deres lodret ovenfor beliggende kappelinje til enhver tid et tilslutnings-kontaktstykke 23a, 23b, 23c til forbindelse med de inden i sikringshusene anbragte sikringer. Fig. 2 viser - således som det nedenfor vil blive forklaret - nogle ledere 78, 79 og 80 i det til højre viste første modul 11; tilsvarende ledere er naturligvis også tilvejebragt fra belastningsafbryderne, i det til venstre viste modul 13 til sikringerne og fra sikringerne igen hen til kabeltilslutningerne. Disse ledere er i en foretrukken udførelsesform stive, afrundede ledere. I sidevæggene 16 og 16a (det er den udvendigt anbragte sidevæg i det andet modul 13) er der indsat kontaktstykker 81, 82, 83 og 81a, 82a og 83a med indvendig konus; til hver af disse kontaktstykker er der tilsluttet og fastgjort en samleskinne 84, 85 og 86, hvilke samleskinner i øvrigt ved den øvre ende af belastningsafbryderne 73, 74 og 75 er forbundet med belastningsafbryderne og fastholdt af disse.

Der henvises nu til figurerne 5 og 6. Her ses det andet modul 13 bagfra. Man ser bæreindretningen 34 med listen 52 (for ens afsnit anvendes der her ens henvisningstal). Gennem de nedre udsparinger 46, 47 og 48 griber en afbryderkniv 90, som er bragt i kontakt med et faststående kontaktstykke 91 ved den nedre ende af belastningsafbryderen. Med henblik herpå er der ved den nedre ende af belastningsafbryderen tildannet et L-formet kontaktorgan 92, hvorpå det faststående kontaktstykke 91 er fastgjort, hvilket kontaktstykke er opbygget af et midterste kontakt-steg og to ydre tulipanagtige kontaktdele; en kontaktkniv er opbygget af to enkeltknive. På kontaktstykket 92 er der desuden fastgjort et L-formet tilslutningskontaktstykke 93, hvis vandret forløbende flig 94 har en tilslutningsåbning 95, hvortil de ovenfor beskrevne forbindelses-ledere er tilsluttet mellem belastningsafbryderen 75 og det til den enkelte fase hørende sikringsorgan 23. På en lodret forløbende flig på tilslutningskontaktorganet 92 befinder der sig desuden en U-formet bøjle 96, på hvis yderplader der er tilsluttet afskærmningsor-ganer 97 til afskærmning af belastningsafbryderens nedre kontaktanordning. Fig. 6 er en anden afbildning af anordningen ifølge fig. 5, hvor jord kniven 90 befinder sig inden for organet 34. Sikringsorganerne 23 er vist skematisk.

Belastningsafbryderen, som i fig. 7 er vist i snit ved hjælp af et lodret gennemgående snit, har et faststående kontaktstykke 100 med en kontaktstift 101 og denne stift omgivende hoved konstruktionsstykker 102, som samvirker med et bevægeligt kontaktstykke 103. Fig. 7 viser belastningsafbryderen i udkoblet tilstand. Det bevægelige kontaktstykke 103 er ved hjælp af en drivstang 104 ledagtigt forbundet med en drejelig drev-krumtap 105, dette via et mellemstykke 105a, som ved sin nedre ende er hængslet til en drivstang 104, og ved sin frie ende er hængslet til drev-krumtappen, hvilken drev-krumtap 105 er anbragt i et drev-hus, som er sammensat af to hushalvdele 106 og 107 (se fig. 8). Drev-krumtappen 105 har en sekskantet åbning 107a, gennem hvilken en ligeledes sekskantet drivaksel er ført, hvilken drivaksel tjener til drejning af drev-krumtappen 105. Når man skal indkoble belastningsafbryderen ifølge fig. 7, vil man ved at dreje drevakselen dreje den hertil formsluttende, fastkoblede drev-krumtap 105 i urretningen, og dette grundet sidstnævntes sekskantform; herved drivstangen 104 og det bevægelige kontaktstykke 103 vil forskydes opad. Derved vil kontaktstiften 101 indgribe i et centralt boret hul 108 i kontaktstykket 103; kontaktstiften 101 og kontaktstykket 103 er i det centralt borede hul 108’s område fremstillet af lysbuefast materiale, så at en indkoblings-lysbue, som måtte dannes på dette sted, ikke fører til en alt for stor afsmeltning af materiale. Efter at der er tilvejebragt en kontaktforbindelse mellem kontaktstiften og kontaktstykket 103, vil kontaktstykket 103 glide videre opad og komme i berøring med hovedkontaktstykkerne 108, som er udformet som fingerkontaktstykker; herved vil der ikke opstå nogen lysbue, så at kontaktstykket 103 i kontaktområdet - med hvilket det kommer i forbindelse med hovedkontaktstykket - kan fremstilles af godt ledende materiale; men altså ikke af et materiale, som kan modstå dannelse af en lysbue. Kontaktstykkerne ved hver belastningsafbryder-pol er anbragt i et grydeformet cylinderhus 115, som ved sin åbne ende - ved 116 - er skruet på en ved drev-huset 106, 107 anbragt studs 117 med ydergevind. I princippet er belastningsafbryderen ifølge fig. 7 i og for sig kendt. Det er her af betydning, at der på den lodret forløbende yderside af de to hus-halvdele 106, 107 findes lodret forløbende notgange 111 og 112 - det vil sige parallelt med bevægelsesretningen for det bevægelige kontaktstykke forløbende notgange, hvori de lodret forløbende sidekanter på udsparingerne 40 til 42 kan indgribe og på denne måde fastgøre huset 106 og 107, så at dette ikke kan drejes omkring en lodret og vandret akse. Fig. 5 viser tydeligt huset 106, 107 i den tilhørende udsparing.

Der henvises nu til fig. 9 og 10.

Sikringerne 23 er her indsat i ikke nærmere viste grydeformede sikringshuse -og indsat forfra. Med henblik herpå har afbryderanlægget ved sin forvæg et som plade udformet holdeafsnit 120, hvori der er tilvejebragt åbninger 121, 122 og 123, hvori sikringer kan indstikkes. Til begge sider for hver åbning (her ses der kun på åbningen 123) er der vinkelret på pladen 120 tilvejebragt støtteorganer 124, 125, som ved deres frie ende har en U-formet gaffel 126 og 127. Under gaflen er nogle gaffelarme 128 og 129 - i en sikrings-trækindretning med bolte -drejelig i støtteorganerne 124,125, hvilke gaffelarme 128 og 129 med hinanden danner en B- eller U-form og er sammenført på midten. De strækker sig i ved siden af hinanden anbragte stangagtige forlængelser, som berører hinanden og forløber vinkelret på forbindelseslinjen mellem støtteorganerne 124, 125, samt parallelt med pladen 120, for så vidt de befinder sig i den viste stilling og er tilsluttet til et håndgreb 130. I gaffelarmene 128 og 129 befinder der sig kulisser 131 og 132, som kan optage nogle tappe 133 og 134 på et sikringshoved 135. Sikringshovedet 135 omfatter to i forhold til hinanden begrænset bevægelige hoveddele 136 og 137, mellem hvilke der er indtegnet nogle tallerkenljedre 138 og 139, hvor tallerkenfjederen 139 er delvis dækket af den øvre hoveddel 136. På den side af ovennævnte hoveddel 137, som ligger modsat hoveddelen 136, befinder der sig kontaktorganer 140, som står i forbindelse med den tilhørende sikring. I den monterede stilling af sikringerne ligger håndgrebene 130 parallelt med pladen 120, og tallerkenfjederne 138 og 139 trykker nu med en i forvejen bestemt kraft vedkommende sikring hen i sin ’’indkoblingsstilling”. Når nu håndgrebene 130 drejes i urretningen omkring deres lejeakser, så at de kommer hen i en stilling, som er vinkelret på pladen 120, vil - på grund af knastformen - slidserne 131 og 132 i hoveddelen 136 blive fjernet fra sikringen, således at efter at der er foretaget en drejning til en vinkelret på pladen værende stilling, vil sikringen kunne tages ud afsikringshuset.

Den tilsvarende udførelsesform for sikringsbeholderen med sikringer og stanganordninger er beskrevet i den parallelt indleverede patentansøgning DE 10 2005 009 235 A1. Af fig. 1 ses, at for-, dæksel-, side- og bagvægge i området af et skilleplan er forsynet med flangelister 160 og 170, idet dog kun flangelisterne 160 og 170 mellem de to moduler 12 og 13 er vist. Flangelisterne 160, 170 er forbundet med hinanden ved hjælp af svejsepunkter 161, hvorved der er tilstræbt en tilstrækkelig styrke i dette område. Desuden er de frie randkanter forbundet ved hjælp af svejsesømme, hvortil kommer, at denne svejsesøm i det væsentlige tjener til tætning og tilvejebringelse af gastæthed. At såvel dækselvæggene i modulerne 11, 12 og 13 som sidevæggene 16 er forsynet med forstærkningsribber for eventuelt at kunne tåle et forøget tryk inden i afbryderanlægget, er her kun nævnt i forbindelse med randen.

Der skal nu henvises til fig. 11.

Det her beskrevne afbryderanlæg 180 har tre moduler 181, 182 og 183, som svarer til modulerne 13, 12 og 11. Oven over alle moduler 181, 182 og 183 er der anordnet en kanal 184, som eventuelt er opdelt ved hjælp af de med punkterede linjer antydede skotvægge 185 og 186.

Som det fremgår af fig. 12, kan kanalen 184 ved hjælp af en oven over afbryderfeltet anbragt, lodret placeret skillevæg 187 være delt i to delkanaler 188 og 189. Når afbryderanlægget som vist i fig. 13 er forsynet med en forreste dæk-væg 150, kan der mellem en forvæg 190 og dæk-væggen 150 være tilvejebragt et rum 191, hvori der befinder sig drev-organer. En til kanalen 184 svarende kanal 192 kan da også dække rummet 191. I forbindelse med et afbryderanlæg ifølge fig. 14 kan der være tilvejebragt en kanal 193, som er L-formet og har en kanaldel 194; kanaldelen 194 udfylder da en del af rummet 191. I en anden udførelsesform, se fig. 15, kan der være tilvejebragt en kanal 195, som har et endeområde 196 ragende ud over den forreste forvæg 150 og delvist dækker denne væg.

Kanalen 184 samt delkanalerne 188, 189 og kanalerne 192, 193 og 195 tjener til optagelse af lavspændingskomponenter, såsom styre-, regulering-, indkoblings- og måleorganer.

Claims (35)

1. Afbryder-anlæg med mindst to felter (11, 12), af hvilke mindst et har en belastningsafbryder (73, 74, 75), hvor hvert felt (11, 12) i det mindste har en forvæg (14), en bagvæg, en bundvæg og en dæksel-væg (15) og en kabeltilføring og samleskinner, som i det mindste griber ind over et felt (11, 12), kendetegnet ved, at hvert felt (11, 12) er modulagtigt udformet og fastlægger et første modul (11, 12), og at der mellem forvæggen (14) og bagvæggen i hvert modul er fastgjort et bæreorgan (32), hvorpå der kan fastgøres en belastningsafbryder (73, 74, 75), så at et bevægeligt kontaktstykke på denne afbryder kan bevæges lodret, og at belastningsafbryderen ved en øvre ende er forbundet med samleskinnerne og bærer disse, og at bæreorganet (32) er fast forbundet med for- og/eller bagvæggen.

2. Afbryder-anlæg ifølge krav 1 med sikringer (23), kendetegnet ved, at det har et andet modul (13), som ligner det første modul (11,12) og er dannet ud fra dette ved, at man har forøget det første modul (11, 12) med en sikringsindretning med et antal sikringer (23) svarende til antallet af faser, så at højden af det andet modul (13) i forhold til højden af det første modul (11, 12) -er forøget.

3. Afbryder-anlæg ifølge et af de forrige krav, kendetegnet ved, at forvæggen (14) i et nederste område er forsynet med trin, og at afstanden mellem et under et halvt trin anbragt forvægsafsnit (19) og bagvæggen er mindre end afstanden mellem et øvre vægafsnit (18) og bagvæggen.

4. Afbryder-anlæg ifølge krav 3, kendetegnet ved, at kabeltilføringen til vedkommende modul (11,12) er indrettet i et nedre forvægsafsnit (19).

5. Afbryder-anlæg ifølge krav 4, kendetegnet ved, at de nedre forvægsafsnit (19) har samme højde.

6. Afbryder-anlæg ifølge et af de foregående krav, kendetegnet ved, at to ved siden af hinanden anbragte moduler (11, 12) er svejst ved nogle vægkanter, som berører hinanden.

7. Afbryder-anlæg ifølge krav 6, kendetegnet ved, at der på de vægkanter, som vender mod et nabomodul, findes rundtgående, vinkelret fremspringende flangelister (160, 170), som ligger an mod hinanden og er forbundet med hinanden.

8. Afbryder-anlæg ifølge krav 7, kendetegnet ved, at flangelisterne (160, 170) er forbundet med hinanden ved hjælp afen punktsvejsemetode.

9. Afbryder-anlæg ifølge et af kravene 7 til 8, kendetegnet ved, at der mellem flangelisterne (160,170) findes et tætningsmateriale.

10. Afbryder-anlæg ifølge et af kravene 7 til 9, kendetegnet ved, at flangelisterne (160, 170) er forbundet med hinanden ved klæbning.

11. Afbryder-anlæg ifølge et af kravene 7 til 10, kendetegnet ved, at flangelisterne (160, 170) ved deres frie randkanter er svejst til hinanden.

12. Afbryder-anlæg ifølge krav 11, kendetegnet ved, at der ved den nedre ende af belastningsafbryderen (73, 74, 75) er tilsluttet et faststående jordingsafbryderkontaktstykke, som ved hjælp afen jordkontakt kan forbindes med jord.

13. Afbryder-anlæg ifølge krav 12, kendetegnet ved, at der ved den nedre ende af belastningsafbryderen (73, 74, 75) - foruden det faststående jordingsafbryder-kontaktstykke - er tilsluttet ledninger, som ved de første moduler (11, 12) er forbundet med de tilhørende kabelindføringer, og ved det andet modul (13) er forbundet med hver sin sikringsindretning (23).

14. Afbryder-anlæg ifølge et af kravene 12 eller 13, kendetegnet ved, at den nedre ende af belastningsafbryderen (73, 74, 75) har det faststående jordingsafbryder-kontaktstykke anbragt mellem mindst to afskærmningsorganer (97).

15. Afbryder-anlæg ifølge krav 14, kendetegnet ved, at nogle ved siden af hinanden anbragte nedre ender af belastningsafbryder-polerne er adskilt fra hinanden ved hjælp af mindst et afskærmningsorgan (97).

16. Afbryder-anlæg ifølge et af de foregående krav, kendetegnet ved, at et drev til brug for det bevægelige kontaktstykke i belastningsafbryderen (73, 74, 75) er anbragt i et drev-hus (70, 71, 72), som er fastgjort på bæreorganet (32).

17. Afbryder-anlæg ifølge krav 16, kendetegnet ved, at bæreorganet (32) har et antal udsparinger svarende til antallet af faser, i hvilke udsparinger drevhuset (70, 71,72) er indskudt.

18. Afbryder-anlæg ifølge krav 17, kendetegnet ved, at udsparingerne er U-formede og opad til åbne, og at de lodrette sidekanter i udsparingen griber ind i fordybninger ved drevhuset (70, 71, 72), så at for at kunne monteres, drevhuset (70, 71, 72) må kunne indskydes fra oven med fordybningerne i udsparingerne, hvorved belastningsafbryderen (73, 74, 75) sikres mod drejning omkring en vandret og en lodret akse.

19. Afbryder-anlæg ifølge et af kravene 17 eller 18, kendetegnet ved, at bæreorganet (32) har U-form med et steg-afsnit med udsparinger og to vinkelret herpå forløbende flige, hvilke flige er anbragt vandret i modulet, og hvor den øvre flig har flig-udskæringer, som løber over i udsparinger i steg-afsnittet.

20. Afbryder-anlæg ifølge krav 19, kendetegnet ved, at flig-enderne eller fligendekanterne er beliggende i et plan, som forløber lodret.

21. Afbryder-anlæg ifølge krav 20, kendetegnet ved, at flig-endekanternes plan er beliggende nær et skilleplan mellem to ved siden af hinanden indrettede moduler.

22. Afbryder-anlæg ifølge et af kravene 19 til 21, kendetegnet ved, at fligendekanternes plan befinder sig i et udvendigt beliggende modul i afbryderanlægget og i nærheden afen udvendigt beliggende sidevæg (16).

23. Afbryder-anlæg ifølge et af kravene 19 til 22, kendetegnet ved, at det for et afbryder-anlæg med flere moduler gælder, at fligene på alle bæreorganerne (32) rager i samme retning.

24. Afbryder-anlæg ifølge et af kravene 19 til 23, kendetegnet ved, at det med henblik på forstærkning af de frie ender af fligene gælder, hver liste er således udformet, den forløber vandret, og listerne peger mod hinanden og ligger i et plan, som forløber parallelt med steg-afsnittet, og at den åbne side af U- eller C-formen er åben hen mod det nærliggende modul på en side.

25. Afbryder-anlæg ifølge krav 24, kendetegnet ved, at listens plan befinder sig nogenlunde i skilleplanet mellem to ved siden af hinanden anbragte moduler.

26. Afbryder-anlæg ifølge et af kravene 12 til 25. kendetegnet ved, at der ved de lodret forløbende kanter på hvert bæreorgan (32) findes førings-steg i den retning, hvor fligene udrager, og som er ombukkede, og hvori der er tilvejebragt åbninger til fastholdelse og føring af drift-akseler for belastningsafbryderen (73, 74, 75) og jord kontakten.

27. Afbryder-anlæg ifølge et af de foregående krav, kendetegnet ved, at der ved bæreorganet (32) findes yderligere nedre udsparinger, hvorigennem en jordkniv på en jordkontakt kan drejes.

28. Afbryder-anlæg ifølge et af de foregående krav, kendetegnet ved, at nogle samleskinner er fast forbundet med en øvre ende af belastningsafbryderen (73, 74, 75) og holdes i gennemførings-kontaktorganerne i de ved siderne værende endevægge i afbryder-anlægget.

29. Afbryder-anlæg ifølge et af de foregående krav, kendetegnet ved, at der oven over alle moduler er indrettet en kanal, som dækker modulerne, og hvori styre-, kontrol- eller måleudstyr eller lignende dele er anbragt, og som er holdt på lavspænding.

30. Afbryder-anlæg ifølge krav 29, kendetegnet ved, at kanalen er opdelt ved hjælp af mindst en skillevæg.

31. Afbryder-anlæg ifølge et af kravene 29 til 30, kendetegnet ved, at kanalen er opdelt i to del-kanaler ved hjælp af en skillevæg (63), som er lodret og forløber i den retning, hvori modulerne er anbragt på række ved siden af hinanden.

32. Afbryder-anlæg med en forreste dækkende væg, som dækker de foran modulerne anbragte drev- og styreindretninger ifølge et af kravene 29 til 31, kendetegnet ved, at kanalen er således indrettet i afbryder-anlægget, at den forløber fra bagvæggen til forvæggen (14) i afbryder-anlægget.

33. Afbryder-anlæg ifølge krav 32, kendetegnet ved, at kanalen også indeholder et delområde af det rum, hvori drevorganer er anbragt, idet kanalen har en L-form, set i tværsnit.

34. Afbryder-anlæg ifølge krav 29 til 33, kendetegnet ved, at kanalen ved enden udrager hinsides forvæggen (14).

35. Afbryder-anlæg ifølge et af de foregående krav, kendetegnet ved, at modulerne er indrettet på et stel, og at et rum mellem bunden og bundvæggen i modulerne kan benyttes som kabelkanal.