DK175742B1 - Sekskantet informationsindkodningsgenstand, fremgangsmåde ved indkodning og aflæsning af information og anlæg til udövelse af fremgangsmåden - Google Patents

Description

j DK 175742 B1 i

Den foreliggende opfindelse angår en forbedret optisk læsbar genstand og en fremgangsmåde ved fremstilling af genstande, samt behandling, fremgangsmåder og indretninger knyttet til anvendelsen af genstanden.

5 Handelsvarer, forskellige komponenter, breve, pakker, * beholdere og et helt register af tilsvarende dele, som afski- bes eller transporteres, skal ofte kunne identificeres med oplysning om oprindelse, identifikation af transportmiddel, bestemmelsessted, navn, pris, delens nummer og talrige andre 10 oplysninger. Ved andre anvendelser kan aflæsning af indkodet information, som er trykt på etiketter fastgjorte til sådanne i genstande muliggøre automatisk registrering af salgstal og lageropgørelser eller driften af elektroniske kasseregistre.

Andre anvendelser for sådanne indkodede etiketter indbefatter 15 automatisk rutning og sortering af post, pakker, bagage og lignende genstande, og placering af etiketter med produktionsinstruktioner på råmaterialer og komponenter ved en fremstillingsproces. Etiketter til disse arter genstande er sædvanligvis markeret med stregkoder, af hvilke én er "Uni-20 versal Product Code". Talrige andre stregkodesystemer er kendt inden for området.

Kommercielt tilgængelige stregkodesystemer mangler typisk tilstrækkelig datatæthed til imødekommelse af det øjeblikkelige og stigende behov for indkodning af mere og 25 mere information på etiketterne, som samtidig bliver stadig mindre. Forsøg på at nedsætte den samlede størrelse og afstanden mellem stregerne i forskellige stregkodesystemer for at forøge datatætheden har ikke løst problemet. Optiske skannere med tilstrækkelig opløsning til at detektere streg-30 koder med kontraststreger, som er placeret med en indbyrdes afstand på fem mils (ca. 0,13 mm) eller mindre, er i almindelighed ikke økonomisk egnede til fremstilling på grund af de medfølgende snævre tolerancer ved etiket trykningsprocessen og det sofistikerede optiske apparat, som kræves til aflæs-35 ning af bitindkodede streger med disse dimensioner. I stedet for må der fremstilles meget store stregkodeetiketter til

I DK 175742 B1 I

I I

I optagelse af den forøgede mængde data, med det resultat, at I

I sådanne etiketter ikke er tilstrækkelig sammentrykte til at I

fl kunne placeres på en lille genstand. En anden væsentlig I

B faktor er omkostningerne ved det medium, hvoraf etiketten I

I 5 er fremstillet, såsom papir. En lille etiket medfører mindre ' I

papiromkostninger, end en stor etiket. Denne omkostning er I

en væsentlig faktor ved drift med store mængder genstande. w I

B I stedet for stregkoder kan anvendes: cirkulære for- I

B mater, hvori anvendes radialt placerede kileformede kodeele- I

I 10 menter, således som omtalt i US-patentskrift nr. 3.553.438, I

I eller koncentriske sorte og hvide bitindkodede ringe, som I

I omtalt i US-patentskrift nr. 3.971.917 og nr. 3.916.160. I

Endvidere kan anvendes net med rækker og søjler af dataind- I

I kodede kvadrater eller rektangler, som omtalt i US-patent- I

B 15 skrift nr. 4.286.146, eller mikroskopiske punkter placerede I

B i celler, som udgør et netværk med ensartet afstande, som I

B ' omtalt i US-patentskrift nr. 4.634.850, og tæt pakkede fler- I

B farvede datafelter eller punkter eller elementer, som omtalt I

B i US-patentskrift nr. 4.488.679. Visse af de her foran nævnte I

B 20 kodesystemer, og andre kendte kodesystemer inden for området I

B er prægede af fejl i datatætheden, således som det er tilfæl- I

B det med de indkodede cirkulære mønstre og nettene med rektan- I

B gulære eller kvadratiske felter. Som det er tilfældet med I

B de net, som indbefatter mikroskopiske punkter eller flerfar- I

B 25 vede elementer, kræves der en særlig orientering og særlige I

B transportorganer, hvilket begrænser deres anvendelighed til I

B kraftigt styrede aflæsningsomgivelser. I

B GBa-A-1 216 539 omtaler genstande med kodet informa- I

B tion knyttet dertil, samt fremgangsmåde ved fremstilling af I

B 30 sådanne genstande, og fremgangsmåder ved lagring og/eller I

B frembringelse af data ved anvendelse af sådanne genstande, I

B idet genstandene optræder i særlige handelsetiketter. Etiket- I

B ten har trykt, til anvendelse med en optisk læseindretning, I

B i det mindst to rækker sorte og hvide områder. En række er I

B 35 en tidsrække og har skiftevis sorte og hvide områder an- I

B givende successive informationspositioner. Den anden eller I

I DK 175742 B1 i 3 de andre rækker er informationsrækker og har en rækkefølge af sorte og/eller hvide områder på linie med tidsrækkepositionerne, indbefattende indkodet information. Hvert sort eller hvidt område i tidsrækken angiver en bit i hver infor-5 mationsrække. Et firkantet område med informationsspor kan , være tilvejebragt med en tidsrække langs en øverste kant, og en rækkeindikatorsøjle med skiftevis sorte og hvide firkanter kan være tilvejebragt langs en sidekant. GB-A-1 216 539 foreslår også i stedet for sorte firkanter anvendelse 10 af parallellogrammer, ovaler firkanter med konkave sider og X-former. Aflæsning udøves under anvendelse af udsendte eller reflekterede indfaldende lys på en hvilken som helst art fotocelle eller fotosensitive indretning, og kan indbefatte anvendelsen af et bufferlager til fastholdelse af 15 data fra etiketten til efterfølgende registrering, validering eller til overføring til en computer.

I US-A-3 959 613 omtales en afvigende kodeart, hvori anvendes sorte kileformede kodeelementer på en hvid baggrund, og data indkodes ved et kileformet element, som peger til 20 højre, som repræsenterer et binært 1, og kileformede elementer, som peger til venstre, som repræsenterer et binært 0. i Som følge heraf kræves der dekodning af en etiket, som an vender denne kendte kode, fastlæggelse af en retning, i hvilken hvert kileformet element aftager i tykkelse. De 25 optiske egenskaber for alle de kileformede elementer er de samme og anvendes ikke til indkodning og dekodning.

Som følge af størrelse af hastighed i moderne overføringssystemer, hvor der f.eks. anvendes transportbånd med en bredde på 3 til 4 fod (ca. 90 til 120 cm), og hvor trans-30 portbåndshastigheden nærmer sig 100 tommer {ca. 250 cm) pr. sekund eller mere, hvor der føres pakker af forskellig højde, hvorpå der er fastgjort informationsindkodede etiketter, og som følge af behovet for anvendelse af en lille, billig, kompakt etiket på ca. 1 kvadrattomme (ca. 6 cm2), stilles 35 der store krav til de optiske og afkodningsanlæggene, som kræves til at lokalisere og aflæse de med data indkodede

Η I

I DK 175742 B1 I

I I

I etiketter på sådanne hurtigt bevægede pakker og lignende. I

I Der er vanskeligheder med simpelthen at opsamle etikettebil- I

I ledet i den optiske skanner. Yderligere når etiketbilledet I

I først er optaget eller identificeret, skal dette dekodes I

I ! 5 nøjagtigt før den næste operation med pakken i transportsy- ' I

I stemet finder sted, ofte i løbet af en brøkdel af et sekund. I

Disse problemer har medført et behov for at tilvejebringe I

I en simpel, hurtig og billig måde at signalere tilstedeværel- I

I sen af en dataindkodet etiket inden for en optisk skanners I

I 10 synsfelt, hvilken skanner er således monteret, at der kan I

I udøves skanning af hele transportbåndet. Det er ønskeligt, I

H om denne egenskab kan forbindes med en dataopstilling med I

stor tæthed, som forklaret senere mere detaljeret. I

I Datasæt med registreringsafmærkninger er kendt inden I

I 15 for området, idet de f .eks. kan være udformede som koncentri- I

ske geometriske figurer, med ringe, kvadrater, trekanter, I

sekskanter og talrige varianter heraf, således som forklaret I

I i US-patentskrift nr. 3.513.320 og nr. 3.603.728. I US-pa- I

tentskrifter nr. 3.693.154 og nr. 3.801.775 er tillige for- I

I 20 klaret anvendelsen af symboler, som indbefatter koncentriske I

H cirkler, til angivelse af identifikation og position, hvilke I

H symboler er fastgjort til genstande, som skal optisk skande- I

res. Imidlertid anvendes i disse systemer to adskilte syrn- I

boler til fastlæggelse af identifikation af dataområdet og I

25 dettes placering, hvilket forøger kompleksiciteten af de I

logiske kredsløb, som kræves til detektering af symbolerne, I

idet der tillige sker en nedsættelse af det tilknyttede I

datafelts kapacitet for dataindhold. Når to symboler anvendes I

vil beskadigelser af et af disse tillige bevirke problemer I

30 ved lokalisering af placeringen af datafeltet samt problemer I

med den dertil knyttede evne til at tilvejebringe information I

fra datafeltet. I det sidst omtalte system anvendes adskilte : I

positions- og orienteringsafmærkninger i modstående ender I

af datasporene med dataindkodede lineære afmærkninger med I

H 35 en begrænset mulighed for dataindhold. I

De foran omtalte systemer skanderes i almindelighed I

5 DK 175742 B1 med en optisk sensor, som er udformet til at kunne frembringe et videoudgangssignal, som modsvarer ændringen i intensiteten af det lys, som reflekteres fra datacellen samt fra placerings- og orienteringssymbolerne. Videoudgangssignalet fra 5 et sådant anlæg er efter at være blevet digitaliseret tilvejebragt med et særligt bitmønster, som kan sammenstilles 1 med en forud fastsat bitrækkefølge. Disse anlæg lider imidlertid af den ulempe, at der kræves to særskilte symboler til først at registrere tilstedeværelsen af billedet og 10 herefter at fastlægge dets orientering. Tillige er den proces, hvor det digitaliserede udgangssignal fra den optiske sensor sammenstilles med en forud fastsat bitrækkefølge, som repræsenterer såvel placerings- som orienteringssymboler, j af en sådan art, at det er mere sandsynligt, at der til- j 15 vejebringes fejlagtige aflæsninger, end det er tilfældet med den fremgangsmåde og de aniseg, som er tilvejebragt ved den foreliggende opfindelse, hvilket skyldes, at kendte registreringssystemer for etiketter tilvejebringer en ufleksibel karakterisering af niveauet for registreringsafmærk-20 ningssignalet.

I US-patentskrift nr. 3.553.438 er omtalt et cirkulært datasæt med en central placeret registreringsafmærkning, som indbefatter et antal koncentriske cirkler. Registreringsafmærkningen tilvejebringer et middel til registrering af 25 den cirkulære etiket ved den optiske sensor og til bestemmelse af etikettens geometriske centrum, og dermed det geometriske centrum for det cirkulære datasæt. Dette foretages ved logiske kredsløbsoperationer til registrering af det im-pulsmønster, som er repræsentativt for udformningen i midten 30 af registreringsafmærkningen. Imidlertid har datasættet, som det også var tilfældet ved stregkoder, kun en begrænset datakapacitet, og systemet udkræver en anden cirkulær skanderingsproces. Anvendelse af såvel en lineær som en cirkulær skandering i et anlæg med så begrænset datakapacitet til-35 vejebringer en uønsket kompleksitet i anlægget til gengæld ‘ for en ringe forøgelse af datakapaciteten i forhold til : j i i

I DK 175742 B1 I

I I

kendte stregkoder. I

I Til forøgelse af datakapaciteten i datasæt er der I

I udviklet koder med en mangedoblet høj tæthed af farvede I

I prikker, således som omtalt i US-patentskrift nr. 4.488.679. I

I 5 Systemer af denne art, som er omtalt i US-patentskrift nr. I

I 4.488.679, kræver imidlertid anvendelsen af manuelle optiske I

I skannere, hvilke skannere ikke kan registrere og dekode I

I hurtigt bevægede datasæt på pakker, som transporteres på et I

I hurtigt kørende transportbånd. På tilsvarende vis kræver I

10 kodningssystemer med høj tæthed, hvori anvendes mikroskopiske I

dataindkodede prikker, som omtalt i US-patentskrift nr. I

I 4.634.850, særlige transportorganer, således at det sikres, I

I at datasættet bevæges i udpeget retning og ikke med en til- I

I fældig orientering, således som det vil være tilfældet med I

H 15 en pakke, som transporteres på et transportbånd eller lig- I

nende organ. Den indkodede etiket skal således læses spor I

for spor under anvendelse af en lineær skanner, som er for- I

bundet med etikettransportanlægget, for at tilvejebringe en I

egnet dekodning af den information, som er indkodet på eti- I

I 20 ketten. I det omtalte patentskrift skal placeringen af kortet I

I i forhold til sensoren styres meget omhyggeligt for at være I

læsbart. I

I Forskellige farver har også været anvendt inden for I

området ved fremstilling af stregkodesystemer, for således I

25 at overvinde de optiske problemer med skandering af meget I

små streger. En stregkode, hvortil anvendes mere end to I

optiske egenskaber til indkodning af data i et datasæt, ved I

f.eks. anvendelse af skiftevis sorte, grå og hvide streger I

er omtalt i US-patentskrift nr. 4.443.694. Imidlertid kan I

30 systemer af den her omtalte art, selv om de udgør en forbed- I

ring i forhold til tidligere kendte stregkodesystemer, ikke I

desto mindre ikke opnå den sammentrykthed og datatæthed, I

som er tilvejebragt ved den heri forklarede opfindelse. I

Ud fra de foranstående omtalte ulemper med kendte I

35 optiske kodesystemer er det formålet med den foreliggende I

H opfindelse at tilvejebringe nye og forbedrede etiketter, I

7 DK 175742 B1 som er sammentrykte, har en høj informationstæthed og er optisk læsbare.

Med opfindelsen er der tilvejebragt en optisk læsbar genstand, hvorpå er lagret indkodet information, som ind-5 befatter et antal informationsindkodede sekskanter som støder . op mod hinanden, og som er opstillet i et bikagemønster, hvor hver sekskant har én af mindst to indbyrdes forskellige optiske egenskaber.

Ved opfindelsen er tillige tilvejebragt en fremgangs-10 måde til fremstilling af en optisk læsbar genstand, som. oplagrer indkodet information, hvilken information indbefatter et antal informationskodede sekskanter, som støder op mod hinanden, og som er arrangeret i et bikagemønster, hvor hver sekskant har én ud af mindst to optiske egenskaber, 15 hvilken fremgangsmåde indbefatter følgende trin: (a) tildeling af én ud af mindst to optiske egenskaber til hver sekskant til frembringelse af et antal op mod hinanden stødende sekskanter med indbyrdes forskellige optiske egenskaber, 20 (b) indkodning af informationen ved opstilling af sekskanterne i en på forhånd fastsat rækkefølge, (c) trykning af hver sekskant med den tildelte optiske egenskab.

Der er tillige tilvejebragt en fremgangsmåde til 25 opfangning af data trykt på en genstand som et antal informat ionsindkodede sekskanter, som støder op mod hinanden, og som er arrangeret i et bikagemønster, hvor hver sekskant har én ud af mindst to indbyrdes forskellige optiske egenskaber, hvilken fremgangsmåde indbefatter følgende trin: 30 (a) belysning af genstanden,

(b) optisk aftastning af lys reflekteret for sekskan- I

ten med en elektrooptisk sensor, (c) frembringelse af analoge elektriske signaler svarende til intensiteten af det lys, som reflekteres fra 35 de pågældende optiske egenskaber således som registreret i særskilte pixel ved sensoren,

Η I

I DK 175742 B1 I

I I

(d) konvertering af de analoge elektriske signaler I

I til sekvenserede digitale signaler, I

I {e) lagring af de digitale signaler i et lagermedium I

I i forbundet med en computer til dannelse af en gengivelse af I

Η I

I 5 de digitale signaler i et lagermedium, I

I (f) dekodning af gengivelsen af de digitale signaler I

I ved opfangning af de karakteristiske egenskaber ved inten- * I

I siteterne, placeringerne og orienteringerne af de enkelte I

optiske egenskaber ved sekskanterne, og frembringelse af en I

10 digital bitstrøm udsendt fra computeren repræsenterende I

I information indkodet ved sekskanterne. I

I Med opfindelsen er tillige tilvejebragt en fremgangs- I

I måde til dekodning af en strøm af digitale signaler repræsen- I

I terende et elektrooptisk aftastet billede svarende til et I

I 15 antal op imod hinanden placerede sekskanter indkodet i et I

I bikagemønster, hvor hver sekskant har én af mindst to optiske I

I egenskaber, indbefattende følgende trin: I

I (a) fastlæggelse af koordinaterne og intensiteterne I

for de optiske egenskaber ved udøvelse af en todimensional I

20 tidsgenfrembringelse på billedet, I

(b) identifikation af de optiske egenskaber for de I

op mod hinanden placerede sekskanter ud fra intensiteterne, I

I (c) dekodning af sekskanterne ved udøvelse af den I

I omvendte af indkodningsprocessen for sekskanterne. I

I 25 Ifølge opfindelsen er der tillige tilvejebragt et I

kombineret optisk mark sensing og dekodningsapparat indbefat- I

tende: I

H (a) en optisk læsbar genstand, som lagrer indkodede I

H data indbefattende et antal af informationsindkodede sekskan- I

30 ter arrangeret op mod hinanden i et bikagemønster, og hver I

I sekskant har én af mindst to forskellige egenskaber, I

(b) organer til belysning af et på forhånd fastlagt I

I område, I

I (c) organer til optisk billeddannelse af det på for- I

35 hånd fastsatte oplyste område, hvorigennem genstanden er I

indrettet til at skulle passere, og frembringelse af analoge I

9 DK 175742 B1 elektriske signalér svarende til intensiteterne for lys reflekteret fra sekskanterne til de billededannende organer, (d) organer til konvertering af de analoge elektriske signaler til en sekvenseret digital bitstrøm svarende til 5 lysintensiteterne registreret ved de billededannende organer, (e) organer til lagring af den digitale bitstrøm til efterfølgende dekodning af de indkodede data, (f) organer til dekodning af den digitale bitstrøm, hvilke dekodningsorganer frembringer et elektrisk output, 10 som er repræsentativ for de indkodede data.

Anlæg til dekodning af en strøm af digitale signaler repræsenterende et elektrooptisk aftastet billede svarende til et antal op imod hinanden placerede sekskanter indkodet i et bikagemønster, hvor hver sekskant har én af mindst to 15 optiske egenskaber, indbefattende: (a) organer til fastlæggelse af koordinaterne og intensiteterne for de optiske egenskaber ved udøvelse af en todimensional tidsgenfremkaldelse på billedet, (b) organer til identificering af de optiske egenska-20 ber for sekskanterne fra intensiteterne, (c) organer til dekodning af sekskanterne ved udøvelse af den omvendte af indkodningsprocessen for sekskanterne.

Én foretrukken udførelsesform for opfindelsen er tilvejebragt som en optisk læsbar etiket, som kan indkodes 25 med ca. 100 stærkt fejlbeskyttede alfanumeriske karakterer pr. 6,45 cm2 (1 kvadrattomme) af etikettearealet.

Med den foretrukne kompakte store informationstæthed, kan etiketter, som er optisk læsbare, aflæses med en optisk sensor, når etiketten er fastgjort til en pakke eller lignen-3 0 de genstand, som transporteres på et høj hastighedstransportørsystem, uden hensyn til pakkens orientering herpå, eller variationen i højden af pakkerne, hvorpå den optisk læsbare etiket er fastgjort.

Ved et foretrukket træk ved opfindelsen kan etiketten 35 i et optisk læsbart etikette- og dekodningssystem dekodes på pålidelig vis, selv om den hælder, er krøllet, sidder

I DK 175742 Bl I

I I

I ; 10 · I

I

I ' skævt, er delvis tilintetgjort eller delvis revet i stykker. I

I j Ved en foretrukken fremgangsmåde i den foreliggende I

I opfindelse kan der ske en fastlæggelse af placeringen af en I

etiket, som passerer under en optisk sensor med stor ha- I

5 stighed, og en dekodning af etiketten med en høj grad af I

I dataintegritet. I

I I en foretrukken fremgangsmåde ved indkodning af kom- I

I pakt stor informationstæthed på forbedrede, optisk læsbare I

I etiketter, opdeles den information, som skal indkodes, i med- I

I 10 delelser med høj og lav prioritet, således at der frembringes I

I et hieraki af meddelelser, som er særskilt fejlbeskyttet til I

I sikring af integriteten af den kodede information. I

I Ifølge et andet træk ved opfindelsen er der tilveje- I

I bragt fremgangsmåder og anlæg til indkodning og dekodning ^ I

I 15 af optisk læsbare etiketter med kompakt, høj datatæthed, ! I

I hvilke etiketter er forbedrede, hvilke fremgangsmåder ind- I

I befatter fejlkorrigeringsmuligheder, således at fejllæst I

I eller manglende information genetableres, hvilket sker med I

præference for højt prioriterede indkodede meddelelser. I

I 20 De foretrukne, billige, optisk læsbare etiketter kan I

I fremstilles ved kendte trykningsorganer, og kan indkodes I

! med relativ billige logiske kredsløb. I

I I en foretrukken udførelsesform af opfindelsen ind- I

befatter datasættet et stort set kvadratisk sæt på ca. 6,45 I

I 25 cm2 (1 kvadrattomme) med sekskanter, som støder op mod hin- I

anden, og som danner rækker og søjler, og en central placeret I

I opfangningsafmærkning med et geometrisk centrum, som angiver I

det geometriske centrum for dataopstillingen. Opfangningsaf- I

mærkningen kan være tilvejebragt med en udformning, som er I

30 udpeget blandt et antal geometriske former med optiske egen- I

skaber, som er i stand til at frembringe et let genkendeligt I

H videosignal, når der foretages en skandering med en optisk I

sensor langs en lineær skanderingslinie gennem opf angningsaf - I

mærkningens geometriske centrum. I en foretrukken udførelses- I

35 form er opf angningsaf mærkningen udformet med et antal kon- I

centriske ringe med kontrasterende reflektionsegenskaber, I

DK 175742 Bl i ii : hvorved tilvejebringes et periodisk videosignal, når skande ringen foretages lineært. Ved at anvende analoge filterorganer som en del af fremgangsmåden til at lokalisere og dekode datasættet, sammenlignes det signal, som frembrin-5 ges ved den optiske sensor direkte med en forud fastsat frekvens, hvorved tilvejebringes mulighed for en hurtig og nøjagtig sammenligning af frekvenserne med efterfølgende fastlæggelse af placeringen af det datasæt, som er fastgjort til et underlag. Det analoge elektriske udgangssignal fra 10 den optiske sensor, som repræsenterer den informationsindko-dede etiket, digitaliseres heréfter og dékodes. Ved anvendelsen af et trin med et analogt båndpasfilter er der skabt mulighed for, at opfangningen af etiketten kan udøves uden behov for dekodning af den informationsindkodede etiket.

i . 15 Ved at lokalisere centrum for opfangningsafmærkningen kan I der fastlægges et referencepunkt på datasættet. Hvis centrum af opfangningsafmærkningen er placeret i etikettens centrum, kan der udøves en samtidig fastlæggelse af centrum for opfangningsafmærkningen og for datasættet. Det må foretrækkes, 20 at opfangningsafmærkningen er placeret i midten af etiketten, men ved udøvelse af den foreliggende opfindelse er det ikke et krav.

Det optisk læsbare datasæt, som er tilvejebragt ved den foreliggende opfindelse, er således udformet, at der 25 kan indkodes 100 eller op til flere hundrede eller endnu flere fejlbeskyttede alphanumeriske karakterer på et område på ca. 6,45 cm2 {1 kvadrattomme), når sekskanterne indkodes under anvendelse af tre reflektionsegenskaber, såsom farverne sort, hvid og grå. For en sensor med en given optisk opløs-30 ning muliggør det ved opfindelsen tilvejebragte system en meget tættere pakning af informationen, end det er muligt ved stregkodesystemer. Hvis f.eks. en optisk sensor med stor opløsning anvendes i tilknytning til det ved den foreliggende opfindelse tilvejebragte system, kan flere hundrede 35 alphanumeriske karakterer blive indkodet på en kvadrattomme (ca. 6 cm2). Alternativt kan hundrede karakterer pr. 6,45 Η

I PK 175742 B1 I

I I

cm^ {i kvadrattomme) let detekteres med en sensor med en for- I

I holdsvis lav opløsning i det ved den foreliggende opfindelse I

I tilvejebragte system. I

I Optisk læsbare etiketter tilvejebragt ved den forelig- I

5 gende opfindelse kan frembringes med varierende datatæthed i I

I under anvendelse af så få som to eller flere kontrasterende I

I optiske egenskaber. Større datatætheder og indbefattelse af ; I

I en op f angn i ngs af mærkning i det ved opfindelsen tilvejebragte | I

I system kræver et skanderingsapparat af stigende kompleksitet I

I 10 samt tilføjelse af flere udarbejdede dekodningsalgoritmer I

I til læsning af den indkodede meddelelse, sammenlignet med I

et stregkodelæsningssystem. I

I Dataindkodning kan tilvejebringes ved indkodning af I

et antal bit fra en binær bitstrøm i en samling op mod hin- I

15 anden placerede sekskanter, idet hver sekskant er tilveje- I

I bragt med én ud af i det mindste to forskellige optiske I

egenskaber, selv om indkodningen alternativt kunne udøves I

I på en sekskant-for-sekskant-basis. Den digitale bitstrøm I

kan være frembragt ved en datamat, baseret på manuelt ind- I

20 læste data eller data som på anden vis er omsatte til en I

I binær bitstrøm, eller tilvejebringelse kan være sket som en I

forud registreret digital bitstrøm. Data, som skal indkodes, I

opstilles i bit i en forud fastsat rækkefølge og i forud I

H satte geografiske områder i dataopstillingen for at forøge I

I 25 antallet af overgange mellem sekskanter med forskellige I

optiske egenskaber. I

I en foretrukken udførelsesform af opfindelsen opdeles I

I de meddelelser, som skal indkodes, i meddelelser med høj og I

lav prioritet, hvilke meddelelser opstilles adskilte i for- I

30 skellige geografiske områder i dataopstillingen. Meddelelser I

med høj prioritet kan efter valg blive gentaget i områder I

H for meddelelser med lav prioritet for at reducere muligheden I

for, at en meddelelse med høj prioritet går tabt på grund I

af skanderingsfejl, som kan være fremkaldt ved tilsmudsning I

35 rifter, folder og andre arter beskadigelse af datasættet. I

Meddelelser med høj prioritet indkodes i et midtstillet I

13 DK 175742 B1 område i datasættet, nær ved opfangningsafmærkningen i den foretrukne udførelsesform for at beskytte meddelelsen mod beskadigelser, hvilke beskadigelser med større sandsynlighed finder sted i de perifere områder af datasættet. Det må 5 foretrækkes, at der i dataopstillingen er tilvejebragt muligheder for fejlkorrektion under anvendelse af den ved den foreliggende opfindelse tilvejebragte store informationskapacitet for at sikre en høj grad af datafejlfrihed ved dekodning af meddelelsen. | ! 10 Ved anvendelse af opfindelsen i praksis anvendes et pixelnet af egnet tæthed ved trykning af etiketten med seks-kanter med forskellige optiske egenskaber, selv om andre trykprocesser kan anvendes, uden at der afviges fra den j i foreliggende opfindelses ånd. Pixelnettet er således ordnet, 15 at når etiketten er tryk, er de optiske egenskaber af hver sekskant forudbestemt, således at de senere kan dekodes for gentilvejebringelse af de data, som er blevet udpeget ved indkodningen af de enkelte sekskanter. Denne art trykproces er velkendt inden for området, og der kan anvendes stand-20 ardtrykmaskiner og bitopstillingsteknikker ved trykning af sekskanterne med de optiske egenskaber som udkræves ved den foreliggende opfindelse.

For tilvejebringelse af data, som er indkodede i bitordnede opstillinger af polygoner, fortrinsvis sekskanter, 25 som udgør datasættet kan indkodede etiketter føres igennem et forud udpeget oplyst område, og optisk skanderes ved hjælp af en elektronisk drevet optisk sensor, eller et manuelt skanderingsorgan kan føres hen over etiketterne. Den optiske sensor frembringer et udgangssignal, som er et ana-30 logt elektrisk signal, som modsvarer intensiteten af et etiketområdes individuelle reflektionsegenskaber, således som registreret ved de enkelte pixel i den optiske sensor.

Ved hjælp af et analogt filter skal det analoge signal fra den optiske sensor først sammenlignes med en forud udpeget 35 frekvensstørrelse, som modsvarer den forud fastsatte signalfrekvens fra en opfangningsafmærkning, hvis en sådan er

I DK 175742 B1 I

Η Η

I I

I tilstede i dataopstillingen. Findes overensstemmelse accep- ’ I

I teres etiketten, og centrum af opfangningsafmærkningen fast- ~ I

lægges, hvorved der tillige fastlægges et referencepunkt i I

I datasættet. Det analoge signal digitaliseres samtidigt kon- I

I 5 tinuerligt ved hjælp af en analog-til-digital konverter og I

I lagres i et billedbufferlager. De lagrede digitaliserede I

I data, som repræsenterer den samlede etiket, er tilgængelig I

I for yderligere behandling under dekodningsprocessen. I

I Ved lagrede logiske programkredsløb ændres de digitale I

I 10 data til en ordnet række af overgange mellem sekskanter med I

forskellig optiske egenskaber. I en foretrukken udførelses- I

form af opfindelsen udøves dette ved beregning af standardaf- I

vigeisen af intensiteterne af de reflektoriske egenskaber, I

I som er registrerede ved den optiske sensor i hver pixel og I

I 15 en forud fastlagt gruppe af pixel som omgiver den første I

pixel. Store standardafvigelser modsvarer derfor overgangsom- I

I råder på overgangene mellem kontrasterende sekskanter. I

I Yderligere dataomdannelser, som involvere filtrerings- I

programmer til fastlæggelse af orientering, retning og af- I

20 stand mellem sekskanterne, udøves på de digitale data. Hoved- I

I trinnene i denne proces er: I

Η I

i (1) Filtrering af den ikke lineære omsatte version

I af det digitaliserede billede. I

(2) Fastlæggelse af etikettens orientering, fortrins- I

I 25 vis ved at lokalisere de tre akser i billedet (som vist i I

fig 2) og ved fastlæggelse af, hvilken akse, som ligger I

parallel med to sider på etiketten. I

I (3) Fastlæggelse af centrum i hver sekskant og fast- I

læggelse af gråniveauet i hvert centrum. I

30 (4) Omdannelse af gråniveauerne til en bitstrøm. I

(5) Efter udpegning iværksættelse af fejlkorrigering I

af bitstrømmen, I

I (6) Efter udpegning ændring af bitstrømmen til et I

H forud fastsat karaktersæt. I

35 Opfindelsen forklares i det følgende nærmere ved et I

H eksempel under henvisning til tegningen, på hvilken: I

DK 175742 B1 ! 15 ! fig. 1 er en plan afbildning af en opfangningsafmærk-ning udformet med koncentriske ringe ifølge den foreliggende opfindelse, fig. 2 viser en del af en optisk læsbar etiket med 5 op mod hinanden placerede sekskanter til indkodning af data ifølge den foreliggende opfindelse, fig. 3 er en plan afbildning af en hel optisk læsbar etiket med sekskanter placeret op mod hinanden med tre for- | skellige optiske egenskaber til indkodning af binære data ! 10 og med en opfangningsafmærkning ifølge den foreliggende !

opfindelse, I

fig. 4 er en plan afbildning af tre celle ved celle I

i placerede grupper af op mod hinanden anbragte sekskanter, som kan virke som en basisindkodningsenhed i en foretrukken 15 udførelsesform af den foreliggende opfindelse, fig. 5 er en gruppeoversigt, som viser en geografisk repræsentation af en dataopstilling, som indbefatter 33 rækker og 30 søjler, hvorved er tilvejebragt et net på 11 rækker og 10 søjler med 3x3 indkodningscellegruppeenheder I 20 med sekskanter, ' fig* 6 er en skematisk afbildning af et kameraindstil lingsanlæg i overensstemmelse med den foreliggende opfindelse til indstilling af placeringen af den optiske lyssensor i overensstemmelse med højden af den pakke, som registreres, 25 fig. 7 er en opstilling af trinnene i den ved den foreliggende opfindelse tilvejebragte dekodningsproces, fig. 8 er et rutediagram, som anskueliggør fremgangsmåden ved lokalisering af opfangningsafmærkningen, fig. 9 er et rutediagram, som viser opbygningen af 30 indkodnings- og dekodningsprogrammet og datastrømmen, fig. 10 er et rutediagram, som viser rækkefølgen af billedbehandlingstrin.

Gennem indkodning af information ved hjælp af kontrasterende farver i op mod hinanden placerede sekskanter eller 35 "celler", som er placeret i et bikagemønster i en forud fastsat rækkefølge og opstilling, kan informationen lagres

I DK 175742 B1 I

I I

I på etiketten således, at den kan genfremkaldes ved en elek- ' I

I trooptisk sensor. I

I Sekskanterne udviser, således som de anvendes i den I

ved opfindelsen, tilvejebragte etiket, væsentlige fordele I

I 5 ved indkodning af information på en etiket. Disse fordele er: I

(1) For en given optisk opløsning kan sekskanterne I

pakkes tættere, end andre polygoner. F.eks. er, med en given I

I opløsning, hjørnerne i kvadrater vanskeligere at opløse, I

således at der kræves en ellers unødvendig stor optisk opløs- I

I 10 ning for at "aflæse" kvadrater. Cirkler skulle være optimale I

for optisk opløsning, men mellemrummet mellem hosliggende I

I cirkler er spildte og vil vanskeliggøre behandlingen og I

I trykningen af etikettebilledet, eftersom der er et behov I

for at tillægge mellemrummene en optisk egenskab. Sekskanter I

li 15 muliggør maksimal informationspakning i sammenligning med I

I cirklerne eller med andre polygoner, heri indbefattet otte- I

I kanter, kvadrater, trekanter osv. Kvadrater og trekanter I

I giver problemer på grund af de skarpe hjørner. Cirkler og I

I ottekanter skaber problemer på grund af det uudnyttede mel- ; I

I 20 lemrum mellem hosliggende cirkler eller ottekanter. I

I I (2) Et net af op mod hinanden placerede sekskanter I

I har tre akser. Ved anvendelse af en etiket af kvadratisk I

I eller rektangulær form kan hovedaksen for sekskanten lokali- I

I seres ud fra dens forud fastsatte forhold til en side af I

25 etiketten. Denne lokalisering af hovedaksen i et net af I

sekskanter gør aflæsningen af de data, som er indkodede i I

sekskanten lettere, ud fra deres forhold til hovedaksen. I

Som anvendt i nærværende betyder "etiket" en enkelt I

enhed, med en egnet klæbende bagside, som skal fastgøres på I

H 30 en pakke eller et produkt, den ydre overflade på en beholder I

eller en anden genstand, og hvorpå den optisk læsbare infor- I

mation er trykt i overensstemmelse med den foreliggende I

H opfindelse. I

"Et optisk læsbart datasæt" eller et "datasæt" betyder I

35 i nærværende skrift et mønster af op mod hinanden placerede I

H sekskanter eller andre polygonale celler med to eller flere I

i 17 DK 175742 B1 optiske egenskaber, således at der på genfremkaldelig vis kan indkodes en samling data ud fra de enkelte optiske egenskaber af, samt de rumlige forhold imellem sekskanterne eller hvad anden polygonal celleform, der nu anvendes. Seks-5 kanterne eller polygonerne, som er trykt således, at de indeholder genfremkaldelig information benævnes herefter som "informationsindkodede" sekskanter eller polygoner, på grund af den måde, hvorpå informationen er indkodet på etiketten.

10 Mønstret af op mod hinanden placerede sekskanter med det maksimale antal overgange mellem sekskanterne til optimal læsning og til maksimal inf ormat ionsoplagringstæthed benævnes et ’'bikagemønster".

De kontrasterende reflektoriske egenskaber, som anven-15 des ved trykningen af de enkelte sekskanter eller celler i datasættet kan varieres i vidt omfang inden for den foreliggende opfindelses ånd. I det foreliggende skrift betyder "trykning" placering af materiale med forud fastsatte optiske egenskaber på et underlag, eller ændring af de optiske egen-20 skaber, således som det sker ved "termisk" trykning. "Trykning" indbefatter også undladelse af sikring af et materiale med en forud fastsat optisk egenskab på en del af underlaget, hvor underlaget selv har en udpeget optisk egenskab. F.eks. vil, ved trykning af sekskantede celler i sort og hvidt, 25 kun de sorte celler i virkeligheden blive trykt, hvis underlaget er hvidt. Som anvendt heri vil de hvide sekskantede celler således også ligge inden for definitionen af udtrykket "tryk" eller "trykning".

"Optiske egenskaber" angiver i nærværende skrift 30 egenskaber som lysabsorption, reflektion og/eller refraktion af cellerne, som er påtrykt forskellige media. Hvis cellerne er tryk i sort (sort sværte med høj tæthed) , gråt (halvtoner af sort) og hvidt (ingen trykning på et hvidt underlag), således som det er tilfældet i en foretrukken udførelsesform 35 af opfindelsen, siges materialet at være tilvejebragt ifølge opfindelsen med tre optiske egenskaber.

I DK 175742 B1 I

I il

H 1 I

I "Et antal koncentriske ringe" eller "koncentriske . I

I ringe" 10 betyder i nærværende skrift og med henvisning til : I

I fig. 1 to eller flere koncentriske ringe 12 af hvilken én I

I udgøres af det indre cirkulære område 15, som fastlægges I

I 5 ved den mindste radius "r" i ringene. I

I Fig. 2 viser en del af en elektrooptisk skanderbar I

etiket ifølge den foreliggende opfindelse. Som vist i fig. I

I 2 indbefatter etiketten et antal hosliggende, trykte seks- I

I kantformede celler, som er opstillede i et bikagemønster. I

I 10 Hver af de enkelte sekskanter er angivet med nummeret 20, I

i og indbefatter seks lige. store sider 22. De indre vinkler I

I i "a" i sekskant en er ligeledes lige store, idet de hver andra- I

I ger 120°. I den viste udførelsesform er sekskanterne tilve- I

jebragt med en lang vertikal akse y-y og en horisontal akse I

I 15 x-x. Størrelsen x-x i sekskanten 20 er lidt mindre, end I

I størrelsen y-y i sekskanten 20 som følge af en regulær seks- I

I kants geometri. I

I I den foretrukne udførelsesform af opfindelsen, såle- I

I des som anskueliggjort i fig. 3, hvor er vist en etikette I

I 20 30 med dimensioner på tilnærmelsesvis lxl tomme (ca. 2,5 I

- x 2,5 cm), vil der omtrent være tilvejebragt 888 sekskanter I

I eller celler 20 (idet der er taget hensyn til den kendsger- I

ning, at den midterste del af etiketten i den foretrukne

udførelsesform er beslaglagt af en opfangelsesafmærkning I

I 25 35, som består af et antal koncentriske ringe) . Disse op I

I mod hinanden placerede sekskanter 20 danner på naturlig vis I

horisontale række "R", som er angivet ved punkterede linier I

31, og vertikale søjler "C", som er angivet ved punkterede I

linier 33. I dette eksempel med en etikette af størrelsen 1 I

3 0 x l tomme er der tilvejebragt i alt 33 horisontale rækker I

I "R" og 30 vertikale søjler "C" af sekskanter 20. Hver enkelt I

sekskant er tilvejebragt med en "diameter" på ca. 0,8 mm. I

H Der er flere rækker "R" end søjler "C" i et område med kva- I

I dratisk afgrænsning i et bikagemønster af sekskanter som I

35 følge af de op mod hinanden placerede sekskanters geometriske I

pakning. I

19 DK 175742 B1

Under henvisning til de i fig- 2 viste sekskanter vil det kunne ses, at sekskanterne er opstillede i forskudte og indbyrdes overlappende vertikale søjler med skiftevis vertikalt på afstand placerede sekskanter med sammenfaldne 5 y-y akser, y-y Akserne i de indbyrdes på afstand placerede sekskanter 20 ligger på linie med en ydre vertikal side 22, på en mellemliggende, forskudt sekskant, y-y Akserne i seks- i

kanterne 20 er parallelle med de to vertikale kanter 32 og 34 på etiketten, som vist i fig. 3. Horisontale rækker "R" I

10 udmåles ved x-x akserne gennem midtpunktet af sekskanten 20.

Som senere mere detaljeret forklaret frembringes sekskanterne 20 ved en trykproces, hvorved sekskanterne 20 trykkes med to eller flere forskellige optiske egenskaber, f.eks. i kontrasterende farver. Disse farver kan være hvid 15 25·, sort 26 og tillige, efter valg, idet det dog foretrækkes, grå 27, som vist i fig. 3, selv om dog andre kontrasterende farver kan anvendes. Det er muligt kun at anvende to kontrasterende farver, såsom hvid 25 og sort 26, som vist i fig.

2. I den foretrukne udførelsesform af opfindelsen er der 20 anvendt tre kontrasterende farver, hvid 25, sort 26 og grå 27, som vist i fig. 3. De særlige nuancer af hvid, sort og grå udpeges for at opnå maksimal kontrast således, at identifikationen ved en elektrooptisk sensor gøres lettere. Gråni-veauet er således udpeget, at dets egenskaber tilnærmelsesvis 25 ligger mellem de optiske egenskaber for hvid og sort, således som disse anvendes ved frembringelse af etiketten.

Etiketten 30 i fig. 3 kan udformes som en enkelt etiket med, i en foretrukken udførelsesform, et areal på 1 kvadrattomme (ca. 6 cm2), eller, hvis der anvendes en bag-30 grund med en egnet farve (fortrinsvis hvid), kan etiketten være tryk direkte på overfladen på en pakning, uden at der skal tilvejebringes en særskilt etiket. På grund af betydningen af at der er tilvejebragt en baggrund med en styret optisk egenskab som én af de kontrasterende farver, må det 35 foretrækkes at anvende en særskilt etiket, idet det er lettere at styre baggrundsfarven på etiketten.

I DK 175742 B1 I

I > I

I Det er vigtigt, at de sekskanter, som trykkes på I

I etiketten, rettes ind efter siderne på etiketten på grund I

I af den efterfølgende fastlæggelse af etikettens hovedakse, I

I som senere forklaret. Etiketten er trykt således, at y-y I

5 akserne i de sekskanter, som udgør bikagen, vil ligge paral- I

I lelle med de vertikale sider på etiketten, 32 og 34, som I

I vist i fig. 3. I

I Ved "aflæsning" af det sekskantede datasæt for dekod- I

I ning af den information, som er indeholdt i de enkelte seks- I

10 kanter, er det væsentligt at der er tilvejebragt en skarp I

farvekontrast mellem hosliggende sekskanter. Af årsager, ι I

I som senere forklares, vil skanderingsudstyret og det nødven- ί I

I dige programmel til dekodning af sekskanterne være simplere, I

jo færre optiske egenskaber, som anvendes ved indkodning af I

15 sekskanterne. Imidlertid vil færre optiske egenskaber også I

formindske datatætheden på etiketten. I et kompromis mellem I

mængden af dekodet information, som kan lagres på etiketten, I

og omkostningerne ved at skandere etiketter med mange optiske I

egenskaber, har det vist sig ønskeligt at trykke de indkodede I

I 20 sekskanter med tre forskellige optiske egenskaber, nemlig I

farverne sort, grå og hvid. Hvis underlaget eller etiketten I

har en god hvid baggrund, kan de hvide sekskanter frembringes I

I ! . ved mangel på tryksværte, og kun sorte eller grå sekskanter I

skal i virkeligheden trykkes. I

H 25 I en foretrukken udførelsesform af opfindelsen til- I

I vejebringes de grå sekskantede celler ved trykning af cel- I

I lerne med sort sværte, men kun hver 15. pixel i pixelnettet I

i en punktmatriksprinter trykkes således, som det heri for- I

klarede anskueliggørende eksempel. Dette gøres ved anvendelse I

30 af en halvtonealgoritme på en måde, som er kendt inden for I

fagområdet. Herved bringes en printer til at trykke en forud I

fastsat del af pixel for således at frembringe en udpeget I

grå sekskant, medens en sort sekskant kræver trykning af I

hver pixel inden for sekskanten. Den særlige halvtonealgo- I

35 ritme, som anvendes til at trykke etiketter i den foretrukne I

H udførelsesform er anført i opstillingen over kildekoder I

! DK 175742 B1 i i i 21 mærket "LABEL" i programtillægget side 29, linierne 39-48.

De sorte sekskantede celler kan udformes ved trykning med en standard sort sværte. Som nedenfor forklaret udøves der ved det til dekodningsprocessen knyttede skanderingsana-5 lyseprogrammel en grov skelnen mellem tilbagekastningerne fra sort, grå og hvidt, således at den nøjagtige farvedefi-nition ikke er nødvendig. På den anden side skal der, hvis der anvendes andre farver, end sort, grå og hvid eller hvis der anvendes forskellige nuancer af gråt til frembringelse 10 af fire eller fem farvedatasæt, ske en mere omhyggelig styring af kontrasten mellem tryksværtenuancerne således at det sikres, at der er tilvejebragt målelige optiske egenskabsforskelle mellem de enkelte farver. Det vil kunne indses, at anvendelsen af sort tryksværte er den simpleste og 15 nemmeste måde at tilvejebringe et bikagemønster med sekskantede celler med tre forskellige optiske egenskaber, og det af den foretrukne udførelsesform af opfindelsen.

Eftersom den foretrukne udførelsesform af opfindelsen er at tilvejebringe en firkantet etiket i forhold til de 20 sekskantede cellers art, vil kanterne i bikagemønsteret indbefatte ukomplette sekskanter 56. Som vist i fig. 3 anvendes disse ukomplette sekskanter ikke til overføring af anvendelig information.

I den foretrukne udførelsesform af opfindelsen ind-25 béfatter etiketten også en opfangningsafmærkning. Opfang-ningsafmærkningen 35, som vist i fig. 3, indbefatter et antal koncentriske ringe i kontrasterende farver (vist som sorte og hvide) . De sorte ringe er benævnt hhv. 42, 46 og 48, og de hvide ringe er benævnt hhv. 44, 50 og 52. Det må 30 foretrækkes, at opfangningsafmærkningen er placeret i etikettens geometriske centrum, således at det i mindre grad udsættes for beskadigelser eller ødelæggelse totalt eller delvist, som hvis etikettens omkreds sønderrives, tilsmudses eller beskadiges. Hertil kommer, at størrelsen af det billedbuffer-35 lager (som forklaret nedenfor), som skal anvendes til oplagring af data fra etiketten, før etikkens opfangningsafmærk-

I DK 175742 B1 I

I 22 I

ning er identificeret, bliver så lille som mulig, når op- I

I fangningsafmærkningen er placeret i etikettens centrum. I

I Antallet af koncentriske ringe, som anvendes i op- I

I fangningsafmærkningen kan være forskellig, men et antal på I

I 5 seks koncentriske ringe 42, 44, 46, 48, 50 og 52 og de til- I

' vejebragte grænseflader ved ringenes variation fra hvidt I

. til sort til hvidt osv. har vist sig at være bekvemt og I

ønskeligt. I

En mønsterkorrelationsteknik anvendes ved sammenlig- I

10 ning af et beregnet mønster for, hvad der skulle kunne aflæ- I

I ses fra de koncentriske ringe med hvad der virkeligt aflæses. I

I Når sammenligningen passer er opf angningsaf mærkningen blevet I

lokaliseret, som mere detaljeret forklaret senere. Det sær- I

lige filter, som tilvejebringes og anvendes i forbindelse I

15 med den foretrukne udførelsesform af opfindelsen er anført I

i tillægget side 41, linierne 51-52, side 42 linie 1-8 og I

I side 40 linie 19-41 under filnavnet "FIND.C.". I

I Opfangningsafmærkningen kan antage en hvilken som I

helst diameter, som er mindre end datasættet, for at til- I

20 vejebringe et areal, som kan være 25% og fortrinsvis ca. 7% I

af datasættes areal. Det må foretrækkes at opfangningsaf- I

mærkningen er udformet så lille som mulig, eftersom det I

areal, som optages på etiketten, ikke kan bære indkodet I

H information. I den foretrukne udførelsesform er diameteren I

25 af de trykte ringe således udpeget, at den udvendige afgræns- I

I ning af den yderste ring 52 er ca. 7,45 mm. Dvs., at arealet I

I af opf angningsaf mærkningen 35 i fig. 3 optager ca. 7% af I

overfladearealet af en etiket 30 på en kvadrattomme (ca. 6 I

cm2) . På denne vis kan en egnet opfangningsafmærkning 35 I

3 0 trykkes på en etiket 30 med et areal på 1 kvadrattomme, I

uden at mængden af information, som kan indkodes i det seks- I

kantede område, som omgiver opfangningsafmærkningen, på I

H urimeligvis påvirkes. Som det er tilfældet med de ukomplette I

sekskanter langs de ydre kanter af etiketten 55, anvendes I

3 5 de afskårne sekskanter, som ligger op imod den ydre begræns- I

ning af opfangningsafmærkningen 56 ikke til indkodning af I

23 DK 175742 B1 information. Det må foretrækkes, at bredden af hver ring omtrent har samme størrelse, som størrelsen af afstanden mellem to sider i sekskanten (x-x aksen i fig. 1), hvorved opløsningen gøres nemmere. Seks ringe er bekvemt. Seks ringe 5 er et rimeligt antal at placere på det mindst mulige etiket-areal med mindst mulig sandsynlighed for fejlagtige aflæsninger fra "fremmede" mærker på etiketten og andre "fremmede" mærker, som ikke er på etiketten, såsom mærker på et transportbånd .

10 Opfangningsafmærkningen kan være udformet på anden vis, end med koncentriske ringe. F.eks. kan der anvendes kvadrater, spiraler eller sekskanter for at tilvejebringe overgange mellem kontrasterende koncentriske figurer, så længe et lineært snit gennem opfangningsafmærkningen vil 15 tilvejebringe ensartede, forud fastsatte og identificerbare farveovergange, som er egnede til at kunne registreres ved en elektrooptisk sensor, og udmålt ved et egnet filter. Det skal bemærkes, at skønt en spiral ikke er en samling koncentriske cirkler, kan der, i afhængighed af størrelse og 20 radius i spiralen, tilvejebringes en tæt tilnærmelse til koncentriske cirkler. En afmærkning med koncentriske ringe foretrækkes, eftersom det signal,· som tilvejebringes ved en skandering gennem deres centrum, har en frekvens, som er den samme, som hvis der lægges snit i andre retninger gennem 25 centrum for de koncentriske ringe. Dette gør identifikation af centeret simplere, således som det er mere detaljeret forklares nedenfor, og muliggør identifikation af placeringen af opfangningsafmærkningen ved en éndimensional søgning med det analoge eller digitale udgangssignal fra skanderingsor-3 0 ganet, selv om der ved den ved opfindelsen tilvejebragte fremgangsmåde alternativt eller efterfølgende vil kunne anvendes en todimensional digital søgning for tilvejebringelse af forøget nøjagtighed, når et digitalt signal analyseres.

Således som udtrykket "koncentriske ringe" anvendes 35 i nærværende skrift, skal udtrykket indbefatte fuldstændige ringe, delvise ringe i form af halvcirkler, udsnit af kon-

I DK 175742 B1 I

I 24 I

I centriske ringe, som optager mellem 180° og 360°, og koncen- I

I triske spiraler, som tilnærmes koncentriske ringe. I

I Eftersom hver sekskant kan indkodes med tre forskel- I

lige optiske egenskaber, kan der i den foretrukne udførelses- I

5 form indkodes 1585 "bit" med information i hver sekskant I

I (log 23} · Det er indlysende, at hvis der anvendes færre I

. eller flere optiske egenskaber, end tre, vil antallet af I

indkodede bit i hver sekskant ændres på tilsvarende vis. I

Indkodningsalgoritmen er således opbygget, at der opnås en I

! 10 tæthed, som ligger så tæt ved den maksimale datatæthed, og I

således at antallet af overgange fra celle til celle med I

I forskellig optisk egenskab forøges, for således at under- I

I støtte den todimensionale klokgentagelsesproces, som forkla- I

res senere. I

15 I fig. 4 er vist en gruppe på 3 x 3 celler med ni I

sekskantede celler 60, hvilket er basisindkodningsenheden, I

H som anvendes i den foretrukne udførelsesform af opfindelsen. I

Selv om dette er en foretrukken indkodnings løsning, er den I

I ikke af afgørende betydning. Andre indkodnihgsenheder kan I

20 anvendes inden for opfindelsens rammer. Som mere detaljeret I

I forklaret senere er grupper med 3x3 sekskantede celler 60 I

I opstillet til indkodning af 13 bit information, hvis gruppen I

indeholder fulde ni sekskanter, eller mindre end 13 bit, I

hvis gruppen er ukomplet, fordi der er uanvendelige sekskan- I

25 ter. I en etiket på 1 kvadrattomme med en dataopstilling, I

som indbefatter ca. 888 sekskanter, og en opfangningsafmærk- I

ning, som optager ca. 7% af etikettens areal, kan der ind- I

kodes ca. 1292 bit information. I

Ved indkodning af hver gruppe er de ydre, nederste I

H 30 sekskanter 62 og 64 i hver gruppe 60, som vist i fig. 4 . I

begrænsede ved antagelsen af de optiske egenskaber, således I

at de altid skal være afvigende fra den mellemliggende seks- I

kant 66, som de er i fuldstændig berøring med. Således kan I

H der kun indkodes 1 bit pr. sekskant i sekskanterne 62 og I

35 64. På denne måde er det muligt at indkode 13 bit information ; I

i gruppen 60 ved indkodning af 11 bit i de tilbageværende 7 i I

I ! I

i 25 DK 175742 B1 | sekskanter. Eftersom opstilling af 7 sekskanter tilvejebrin ger flere mulig kombinationer, end der anvendes (dvs. 37=2187 kombinationer mod 211=2048 kombinationer) afvises visse kombinationer, som f.eks. alle sorte, alle grå og alle hvide 5 kombinationer eller stort set alle sorte, grå eller hvide kombinationer. Årsagen til, at der udkræves kontrasterende . j farver i sekskanterne 62 og 64 i forhold til sekskanten 66 er, at der skal sikres de nødvendige overgange for klok-gentagelsestrinnet og eventuelt normaliseringsprocestrinnet, 10 som forklares senere, samt for at hjælpe med til fastlæggelsen af den horisontale indretning på linie af datasættet, ; som nedenfor forklaret. I tilfælde, hvor indkodningsklyngeme ; er tilvejebragt med 7 eller 8 sekskanter, indkodes 7 brugbare sekskanter med 11 bit og den 8. sekskant, hvis den er til 15 rådighed, indkodes med 1 bit. For alle kun delvist tilvejebragte klynger 3 gælder det, at bit indkodes i hvert par af sekskanter, og der indkodes 1 bit i hver tiloversblevne enkelt sekskant, som forklaret senere mere detaljeret.

Det vil derfor kunne ses, at etiketten indbefatter 20 en særdeles effektiv, let læselig, (ved hjælp af egnet skanderingsudstyr og analytiske programmer) etiket til indkodning af information med meget stor tæthed på en forholdsvis billig etiket, hvor informationen let påtrykkes. Som bemærket anvendes der i den foretrukne udførelsesform en opstilling af 25 sekskanter i 33 rækker og 30 søjler på en etiket på 1 kvadrat tomme, med en opfangningsafmærkning, som repræsenterer omtrent 7% af etikettens samlede overfladeareal. I praksis tilvejebringes der 13 bit information fra en gruppe på 9 sekskanter, således at der afledes 1,44 databit pr. celle.

30 Dette er mindre, end det teoretiske antal på 1585 pr. sekskant, hvilket skyldes andre begrænsninger i indkodningsalgoritmen, eftersom alle 37 mønstre ikke anvendes, og eftersom de optisk mindst ønskelige overgange mellem cellerne udelukkes .

35 Af senere forklarede årsager er det ønskeligt i den foretrukne udførelsesform af opfindelsen at indbefatte en

I DK 175742 B1 I

I 26 I

I vis størrelsesorden af fejlbeskyttelse ved indkodningen af H

I etiketten, således at den egentlige gentilvejebringelige I

I informationsmængde,på etiketten nedsættes til fordel for en I

I stor grad af datafejlfrihed i dekodningsprocessen. I

I 5 Det vil kunne indses, at selv om der er forklaret og

I beskrevet en foretrukken udførelsesform af etiketten, er H

I det muligt at tilvejebringe mange variationer af etiketten H

uden at afvige fra opfindelsens ånd og omfang. F.eks. behøver I

etiketten ikke at være et kvadrat med en side på 1 tomme H

I 10 (ca. 2,54 cm). Denne størrelse var udpeget som en rimelig H

I størrelse for en etiket til opnåelse af en acceptabel data- H

I tæthed på 100 alphanumeriske informationskarakterer med en I

I høj grad af fejlbeskyttelse, uden at frembringe meget store I

I etiketter. Det er ønskeligt at tilvejebringe en etikette I

15 med en side på 2,54 cm for at nedsætte papir- og andre om- I

I kostninger, som er knyttet til trykning, forsendelse og I

håndtering af sådanne etiketter. Kendte stregkodeetiketter I

af tilsvarende størrelse vil udvise en kraftig nedsættelse

af datatætheden. Ved anvendelse af 4, 5 eller flere optiske I

I 20 egenskaber eller farver til angivelse af sekskanterne vil I

I der kunne pakkes betydelig mere information ind i et givet H

I område med sekskanter af forud fastsat størrelse, men det I

I vil kræve en forøgelse af kompleksiteten af programmellet I

I og af skanderingssystemets følsomhed, for·at denne informa-

I 25 tion kan genfremkaldes. Derfor er det i høj grad ønskeligt H

I til praktiske formål at anvende et indkodningssystem med I

I tre optiske egenskaber, sort, grå og hvid. Endvidere kan I

I størrelserne af sekskanterne og opfangningsafmærkningen I

I ændres inden for vide grænser inden for opfindelsens ånd og I

I 30 omfang. I

I Selv om en "gruppering" af sekskanter i grupper med I

I 3x3 celler er blevet forklaret, kan der anvendes andre

mønstre for gruppering, eller grupperingen kan helt undgås, I

I og indkodningsalgoritmen kan rettes mod et individuelt seks- I

35 kantmønster. Endvider kan den relative størrelse af den I

indkodede information i meddelelsen i forhold til fejlkorri- , I

27 DK 175742 B1 ' j geringen varies inden for vide grænser inden for opfindelsens ånd og omfang.

I det følgende forklares indkodningsprocessen ifølge opfindelsen, således som den anvendes i tilknytning til den 5 foretrukne udførelsesform af etiketten. Det må forstås, at den foretrukne udførelsesform samt talrige sammensætninger, variationer og ændringer er mulige inden for opfindelsens grænser.

Processen kan indledes med en forud fastsat række af 10 data, som ønskes indkodet på en etiket. I en foretrukken udførelsesform er etiketten en forsendelsesetiket, og data opdeles i to felter, idet de identificeres som "meddelelser med høj prioritet” og "meddelelser med lav prioritet". Det vil forstås, at opfindelsen ikke er begrænset til to forskel-15 lige meddelelser eller prioritetsniveauer. Mange meddelelser og prioritetsniveauer kan tilvejebringes inden for de kvantitative grænser for en etiket med en given størrelse og et givet antal celler.

Eksempelvis kan, hvor etiketten skal anvendes som en 20 forsendelsesetiket, "meddelelsen med høj prioritet" indbefatte ni karakterer, som repræsenterer postnummeret på modtageren af pakken eller brevet. Der refereres til ni tal fordi postnumre med ni tal, end skønt mange enkelpersoner og firmaer har postkoder med fem tal, fordi postkoder med ni tal 25 anvendes hyppigere og hyppigere. Ved behandling af pakker til levering er postkoden den væsentligste information. Herved fastlægges hoveddestinationen for pakken, og herved kan der anvendes forskellige skanderings- og pakningskontrolsystemer således, at pakken føres til den rigtige destination på 30 lastvogne, i fly, i transportsystemer osv.

Lavprioritetsmeddelelsen kan f.eks. indbefatte navn og forsendelsesadresse med postnummeret for modtageren af pakken, samt betalingsinformation.

Årsagen til, at der tilvejebringes en højprioritets-35 meddelelse og en lavprioritetsmeddelelse er, at højprioritetsmeddelelsen skal beskyttes med en særlig fejlkorrigering, Η

I DK 175742 B1 I

I 28 I

I således at højprioritetsmeddelelsen placeres (indkodes) i I

M et mere centralt område af etiketten, hvor det er mindre I

I sandsynligt, at meddelelsen beskadiges eller ødelægges, I

idet der samtidigt tilvejebringes muligheder for, at højprio- I

I 5 ritetsmeddelelsen gentages og fordeles i lavprioritetsmed- I

delelsen, således at selv om højprioritetsmeddelelsen alene I

I ødelægges, vil der være en stor mulighed for, at højpriori- I

I , tetsmeddelelsen kan tilvejebringes igen fra lavprioritetsmed- I

I delelsen. Ved at placere højprioritetsmeddelelsen i et midt- I

I 10 stillet område vil det kun være nødvendigt at dekode højprio- I

ritetsmeddelelsen til visse formål, således at kun en del I

I af etiketten skal behandles, hvilket formindsker behandlings- I

I tiden. Dette vil f.eks. være tilfældet, når en pakke er I

I j placeret på et transportsystem, og alene postnummeret behøver I

I 15 at blive fastlagt til udpegning af den ud af flere transport- I

H veje, som pakken skal benytte under behandlingsprocessen. I

Lavprioritetsmeddelelsen behøver ikke at være til- I

I vejebragt to gange på etiketten. Imidlertid kan, som nedenfor I

forklaret, såvel høj prioritetsmeddelelsen som lavprioritets- I

20 meddelelsen indbefatte forskellige fejlbeskyttelseskoder og I

korrektionsmuligheder således, at sandsynligheden for at I

begge meddelelser vil blive tilvejebragt nøjagtigt, maksi- I

meres. I

Anvendelsen af fejlbeskyttelseskarakterer som en del I

I .2 5 af den indkodede information kan i den foretrukne udførelses- I

I form af opfindelsen sammen med et egnet, lagret program og I

I en dertil knyttet datamat bevirke, at systemet korrigerer I

en fejl under dekodningsprocessen på den nedenfor forklarede I

vis. Anvendelse af fejlbeskyttelseskoder er kendt inden for I

30 området ligger inden for rammerne for den viden, en fagmand I

på området er i besiddelse af. I

I Ved udøvelse af opfindelsen kan en operatør, som I

I frembringer en etiket, manuelt indlæse data i en egnet data- I

matterminal, som, nedenfor forklaret, er udformet således, I

I 35 at den aktiverer en printer til trykning af en etiket med I

højprioritetsmeddelelsen og lavprioritetsmeddelelsen indkodet I

29 DK 175742 B1

på egnet vis i sekskanterne på etiketten. Det er ikke af afgørende betydning for opfindelsen, at der tilvejebringes en høj prioritetsmeddelelse og en lavprioritetsmeddelelse, J

men det er ønskeligt for at maksimere sandsynligheden for, j 5 at de vigtigste data, som skal indkodes, kan genfremkaldes.

I den foretrukne udførelsesform trykkes etiketten også med en centralt placeret opfangningsafmærkning, som består af et antal koncentriske ringe med to kontrasterende farver placerede skiftevis, idet farverne fortrinsvis er to af de 10 farver, som anvendes til at trykke de enkelte sekskanter, og især burde foretrækkes, at farverne er sort og hvid for at tilvejebringe maksimal kontrast.

Ved operatørens manuelt indlæste data vil en egnet programmeret datamat bringes til at indkode hver karakter i 15 den indlæste meddelelse og anvende egnede områdeangivelser for i den aktiverede datamat at tilvejebringe en binær bit-strøm, som repræsenterer karaktererne i meddelelsen, hvilken bitstrøm er således indkodet efter området, at højpriorit et s -meddelelsen og lavprioritetsmeddelelsen er angivet, og at 20 den relative placering af disse anføres. Operationen udøves ved programmet "TEXTIN.C", som er anført i programtillægget, side 1, linierne 8-54, side 2, linierne 1-54 og side 3 linierne 1-36, og som angivet i 110 i fig. 9. En datamat med de krævede egenskaber kan være Compaq Deskpro 386 (med en 25 16-MHz klok og en Intel 80387 math coprocessorchip).

Alternativt kan processen begynde med, at den information, som skal indkodes, allerede er placeret i en binær bitstrøm, idet f.eks. informationen modtages fra et datalagermedium eller er tilvejebragt på anden vis. Derfor kan 30 den meddelelse, som skal indkodes, være tilvejebragt i en form, som manuelt (ved elektronisk hjælp) konverteres til en binær bitstrøm, eller som begynder som en binær bitstrøm.

Når først den binære bitstrøm er blevet tilvejebragt, eller der er tilvejebragt en fejlbeskyttet bitstrøm ved de 35 trin, som forklares detaljeret senere, skal bitstrømmen ordnes i overensstemmelse med et forud fastsat opstillings- Η

I : DK 175742 B1 I

I

I mønster til indkodning af den med foreliggende opfindelse I

I tilvejebragte sekskantede bikage. Fig. 5 viser en gruppeop- I

I stilling, som angiver de enkelte grupper med 3x3 sekskan- I

I tede celler i hver placerede i et net eller en bikage med I

I 5 33 rækker og 3 0 søjler med sekskanter. Hver række er nura- I

I mereret og hver søjle er nummereret. Rækkenumrene går fra 1 I

I i til 33, og søjlenumrene går fra 1 til 30. Det ses, at visse I

I af sekskanterne langs den øverste afgrænsning og den højre I

I afgrænsning af opstillingen, og inden for nettets geometriske I

10 midtområde er anført med X. Dette angiver, at disse sekskan- I

ter ikke indeholder bitopstillet information, dette skyldes, I

I at de ydre med X angivne sekskanter repræsenterer delsekskan- I

ter langs kanten af etiketten, hvilket bevirker, at hver af I

I : disse rækker er tilvejebragt med færre sekskanter. De indre I

I I 15 sekskanter, som er angivet med X, repræsenterer områder, I

I som enten er optaget af opfangningsafmærkningen, eller hvor I

I der er ufuldstændige sekskanter langs den ydre afgrænsning I

af opfangningsafmærkningen, således at disse indre sekskan- I

ter, som er angivet med X, ikke er bitopstillede. Alle de I

20 sekskanter, som ikke er afmærkede med X, kan registrere I

information. Ifølge den foretrukne udførelsesform af opfin- I

I delsen vil hver af områderne være optaget af en sort (B) , I

I hvid (W), eller grå (G) sekskant. Som ovenfor bemærket, vil I

der ved udøvelse af den foreliggende opfindelse, skønt der I

I 25 kan anvendes forskellige grupperings- og opstillingsteknik, I

I blive anvendt grupper med 9 sekskanter i 3 rækker med 3 I

sekskanter i hver til afgrænsning af udpegede informations- I

bit, og det må foretrækkes, at der indkodes 13 informations- I

bit i hver gruppe med 9 sekskanter. I

30 I en dataopstilling med 33 rækker og 30 søjler af op I

I mod hinanden placerede sekskanter tilvejebringes der et net I

med 11 rækker og 10 søjler af grupper med sekskanter, idet I

hver gruppe indbefatter en opstilling med 3x3 celler af I

op mod hinanden placerede sekskanter, hvilket kan anskuelig- I

35 gøres i tilknytning til fig. 5. Det vil imidlertid kunne I

H indses, at hver række med grupper på 3 x 3 celler inden for I

31 DK 175742 B1 I nettet med 11 x 10 grupper vil indbefatte en gruppe på enten i 7 eller 8 sekskanter på grund af den geometriske opstilling ; af sekskanter, og antallet vil skifte fra række til række.

Således tilvejebringes der ved denne opstilling seks grupper 5 med 8 sekskanter og fem grupper med 7 sekskanter. Endvidere tilvejebringes der ved den central placerede opfangningsaf-i mærkning yderligere ufuldstændige grupper. Fig. 5 anskuelig gør således en grafisk repræsentation for anvendelige grupper med sekskanter, som er tilgængelige for indkodning med infor-10 mationsbit i en dataopstilling med 33 rækker og 30 søjler med op mod hinanden placerede sekskanter.

Grupper med ni anvendelige sekskanter, som vist i fig. 4, indkodes under anvendelse af følgende algoritme: 15 Udtag elleve informationsbit og placer dem i et sæt med 7 sekskanter, som identificeres som a, b, c, d, e, f og h.

i

Sekskanterne g og i anvendes til hver at repræsentere 20 1 bit på en sådan måde at det sikres, at hver af dem afviger fra sekskanten h.

Således er de tretten informationsbit indkodede i en samlet gruppe på 3 x 3 celler dvs. ni op mod hinanden 25 placerede sekskanter.

For delgrupper med 7 eller 8 anvendelige sekskanter:

Udtag elleve informationsbit og placer dem i sættet 30 med de første syv anvendelige sekskanter.

Den ottende sekskant anvendes, hvis den er til rådighed, til at repræsentere én bit.

35 For alle delceller:

I DK 175742 B1 I

I I

Placer tre informationsbit i så mange sekskantpar, I

I som muligt - I

Η H

En hvilken som helst tiloversbleven enkelt sekskant I

I 5 anvendes til at repræsentere én bit. I

I Eftersom placering af syv sekskanter tilvejebringer flere

I kombinationer elleve bit (dvs. 3^ = 2187 mod 2^-1 = 2048), I

skal visse sammensætninger af sekskanter forkastes. De for- I

I 10 kastede sammensætninger udpeges blandt de sammensætninger,

I hvorved tilvejebringes det færreste antal overgange. For at I

indføre dette er der tilvejebragt opslagstabeller til place- I

I ring af grupperne i overensstemmelse med fig. 5. Tilvejebrin- I

I gelse og anvendelse af disse opslagstabeller vil kunne fore- I

I 15 tages af hvilken som helst fagligt uddannet programmør.

I Idet der henvises til fig. 9 skal det oplyses, at programmet I

I for tilvejebringelse af opslagstabeller "BINHEX.LUT" 132 og I

I "HEXBIN.LUT" 134 kan findes i programtillægget side 4, li- I

I nierne 3-52, side 5, linierne 1-53 og side 6, linierne 1- I

I 20 34, idet det er identificeret som "MK HEX LUT" 130. I

I Anvendelse af dette bitplaceringsskema giver mulighed I

for at 1292 informationsbit indkodes i en dataopstilling I

I med 33 rækker og 30 søjler af op mod hinanden placerede I

sekskanter. I

I 25 Den rækkefølge, hvori højprioritetsoplysningerne og I

I lavprioritetsoplysningerne placeres ved gruppeopstillingen I

er forud fastlagt, idet den afhænger af: I

(a) størrelsen af højprioritetsmeddelelsen, I

(b) størrelsen af lavprioritetsmeddelelsen, I

I 30 (c) den bedst egnede placering af højprioritetsmed- I

I delelsén i et beskyttet område. I

Idet den i fig. 5 viste gruppeoversigt anvendes som I

en skabelon fastlægges på forhånd gennem et lagret forde- I

lingsprogram "MKMAPS.C" 140, som virker med de digitale I

35 data, som er indeholdt i et datalagermedium, hvorledes infor- I

mationen skal fordeles, hvilket gælder såvel højprioritets- I

33 DK 175742 B1 meddelelsen som lavprioritetsmeddelelsen, som lavprioritets-meddelelsen, over hele gruppeopstillingen, således som forklaret mere detaljeret senere. Dette fordelingsprogram er i den vedlagte kildekodeliste identificeret som "MKMAPS.C" 5 140, og det kan findes i programtillægget side 19, linierne 3-53, side 20, linierne 1-53, side 21 linierne 1-53 og side 22, linierne 1-42.

For at formindske sandsynligheden for fejl, og for at være i stand til at korrigere fejl, må det foretrækkes, 10 at den foretrukne udførelsesform af opfindelsen indbefatter en vidtstrakt fejlbeskyttelses- og korrektionsevne. F.eks. er det, som i en foretrukken udførelsesform med 1292 informationsbit, som kan indkodes inden for 1 kvadrattomme i en opstilling af sekskanter med 33 rækker og 30 søjler og med 15 en opfangningsafmærkning, som optager 7% af etikettens areal, ønskeligt at anvende 36 bit med højprioritetsmeddelelse til indkodning af en postkode med ni tal plus en yderligere alphanumeriske karakter, som kan repræsentere en forsendelseskode. I dette eksempel ville det også være ønskeligt at 20 anvende 120 checkbit til højprioritetsmeddelelsen. Dette fastlægges ved den ønskede størrelse af fejlkorrektionsevne.

På tilsvarende vis er der i den her omtalte udførelsesform indbefattet 560 bit med lavprioritetsmeddelelse. Dette indbefatter 40 bit højprioritetsmeddelelse, som er er indsat i 25 lavprioritetsmeddelelsen. I eksemplet vil der blive tillagt 576 checkbit i lavprioritetsmeddelelsen for at opretholde sikkerheden og understøtte gentilvejébringelsen af lavpriori-tetsmeddelelsen. Dette eksempel anskueliggør den voldsom udstrakte brug af checkbit for at bevare og muliggøre gentil-30 vejebringelse af højprioritetsmeddelelsen i forhold til lavprioritetsmeddelsen. Det må forstås, at det her anførte kun skal opfattes eksempelvis, og at høj prioritetsmeddelelsen kan være såvel længere som kortere, og at lavprioritetsmeddelelsen kan være længere eller kortere og at antallet af 35 checkbit kan være større eller mindre i afhængighed af den særlige anvendelse af opfindelsen.

I DK 175742 B1 I

I 34 I

I I en "systematisk kode" udtages en særlig meddelelses- I

I sekvens og hertil tilføjes en afgrænset fejlcheckfrekvens. I

I en "ikke-systematisk” kode udtages en særlig meddelelses- I

I sekvens og heri indsættes fejlchecksekvensen således, at I

I 5 meddelelsen ikke længere er afgrænset men naturligvis kan I

I genfremkaldes. Det ligger inden for rammerne af den forelig- I

gende opfindelse at anvende såvel systematisk som ikke syste- I

I matisk kodning til fejlbeskyttelse. I den efterfølgende I

I omtale er anvendt en systematisk kode. I

I 10 Som anvendt heri indbefatter trinnet med "indsættelse I

I af fejIdetekteringssymboler" systematiske og/eller ikke I

I systematiske kodningssystemer. I

I Inden for fagområdet kendes forskellige systematiske I

I lineære cyclisk fejlbeskyttelseskoder, f.eks. BCH-koder, I

15 Reed-Solomon koder og Hamming koder. I en foretrukken udfø- I

I . relsesform indsættes Reed-Solomon koderne særskilt til be- I

I skyttelse af fejlfriheden i højprioritetsmeddelelser og I

I lavprioritetsmeddelelser. Reed-Solomon koderne er meget I

effektive og er særdeles nyttige, når multibitkarakterer I

' 20 fejlcheckes. Reed-Solomon koderne er velkendte og det må I

forstås, at dette simpelthen er en foretrukken udførelses- I

H - form, skønt mange andre fejlkorrigeringskoder kunne anvendes I

i tilknytning i tilknytning til den foreliggende opfindelse. I

Reed-Solomon og andre kodesystemer er omtalt i f.eks. Richard I

I 25 E. Blahut, "Theory and Practice of Error Control Codes", I

I 1983, Addison & Wesley, side 174 og 175. I

H Blot som et eksempel er visse væsentlige informationer I

H om Reed-Solomon koden anført herefter. Særlige karakteristika I

for Reed-Solomon koden kan anføres ved følgende parametre: I

30 m = antallet af bit i hver symbol I

n = antallet af symboler i blokken = 2m-l I

H k = antallet af meddelelsessymboler (antallet af I

meddelsesbit = km) I

t = korrektionsevne i antal symboler = (n - k)/2 I

I 35 I

En postkode med ni tal og en enkelt alphanumerisk I

DK 175742 B1 j a i 35 karakter til yderligere identifikationsformål udkræver 36 bit uden fejlbeskyttelse i det nedenfor anførte eksempel. j

En Reed-Solomon kode med følgende parametre blev udpeget til højprioritetsmeddelelsen.

5 m = 6 (6 bit symboler) n = 2e-l = 63 t = 10

Hvorfor: k = n - 2t = 43 10 Eftersom kun seks 6-bit symboler er udkrævet til at repræsentere i 36-bit meddelelse er de øvrige 37 symboler (43-6) udfyldelsessymboler, som indsættes mellem indkodnings-organet og dekodningsorganet, og som ikke skal placeres på etiketten. Dvs. at det samlede antal bit, som er nødvendige 15 til etiketten for højprioritetsmeddelelsen er (63 - 37) x • 6, eller 156 bit.

Dette fejlkodeskema vil kunne korrigere maksimalt 60 (10 x 6) bitfejl, hvilket udgør 38,5% af de anvendte bit. j Som følgende af det store antal indsatte udfyldelsessymboler, ! 20 gør den store fejldetekteringsevne ved denne Reed-Solomon indkodning det yderst usandsynligt, at høj prioritetsmeddelelsen vil blive læst fejlagtigt-

Lavprioritetsmeddelelsen blev indkodet med en Reed-Solomon fejlbeskyttelseskode med afvigende parametre, nemlig: 25 m = 8 (8 bit symboler) : n = 28 - 1 = 255 t = 36 k = n - 2t = 183 30 Eftersom der er 1292 bit til rådighed til indkodning på etiketten ifølge dette eksempel, er der en samlet mængde på 1136 bit (1292 - 156 højprioritetsmeddelelsesbit og checkbit) til rådighed til indkodning og checkbit for lavprioritetsmeddelelsen. Således vil de tiloversblevne 904 bit (255 x 8-35 1136) skulle indbefatte udfyldningsbit. Herved er tilveje bragt muligheder for 560 bit (183 x 8 - 904) til informa- I DK 175742 B1

I 36 I

I · tionsindholdet i lavprioritetsmeddelelsen 09 576 checkbit. · I

I For yderligere at sikre gentilvejebringelsen af høj- I

prioritetsmeddelelsen, er denne også indbefattet i lavpriori- I

I tetsmeddelelsen. Ved den Reed-Solomon fejlbeskyttelseskode, I

I 5 som er anvendt til lavprioritetsmeddelelsen, muliggøres I

I . denne indkodning af yderligere 86 6-bit alphanumeriske karak- I

Η I

terer med en maksimal fejlkorrektionsevne på ca. 25,4%. I

I Under anvendelse af den foran nævnte Reed-Solomon I

I fejlbeskyttelsesindkodning, fordeles det samlede antal på I

I : 10 1292 informationsbit, som er til rådighed, på den anskuelig- I

I gjorte etiket som følger: I

I 36 højprioritetsinformationsbit I

I _ 120 højprioritetscheckbit I

I 560 lavprioritetsinformationsbit (heri indbefattet I

I 15 40 bit af højprioritetsmeddelelsen, som er indsat I

I i lavprioritetsmeddelelsen) I

I 576 lavprioritetscheckbit I

I Databitstrømmen, som indbefatter de tilknyttede check- I

20 bit til beskyttelse af informationen, overføres til de enkel- I

te sekskanter i den i fig. 5 viste klyngeopstilling. Det I

vil kunne indses, at der kan anvendes mange forskellige I

; fordelingsmønstre, idet det understreges, at de væsentlige I

I ; kriterier, som skal fastsættes, er: I

25 (1) sikker placering af højprioritetsmeddelelsen tæt I

ved opfangningsafmærkningen (hvis en sådan er tilvejebragt I

I i dataopstillingen), I

(2) tilvejebringelse af et mønster, hvorfra det er I

rimelig let at foretage genopstilling ved læsning. I

30 Det særlige fejlkodningsprogram, som anvendes i det I

her anførte eksempel, indeholdes i programtillægget under I

programmet "ERRCODE.C" på side 81, linie 1-52 og side 82, I

linie 1-50. I

Indkodning i tilknytning til Reed-Solomon koder kræver I

35 multiplikation af meddelseskodevektoren med en generator- I

matriks. Matriksmultiplikationen udøves under anvendelse af I

37 DK 175742 B1 I Galois feltaritmetik. Tilføjelse af to elementer til feltet tilvejebringes ved udøvelse af en eksklusiv- eller -operation mellem de to elementer. Multiplikation udøves via en "log"-operation i Galois-feltet. log og antilog tilvejebringes 5 ved anvendelse af opslagstabeller, som er frembragt fra primære polynomier, især for højprioritetsmeddelelsen: 1 + x8, og for lavprioritetsmeddelelsen: 1 + x2 + x3 + x4 + x8.

Idet der henvises til fig. 9 er der tilvejebragt et hjælpeprogram "GF.C" 126 til frembringelse af de til Galois felt-10 aritmetikken nødvendige opslagstabeller. Hjælpeprogrammet "GF.C" er anført i programtillægget side 8, linie 1-53 og side 9, linie 1-32. Opslagstabellerne beregnes og lagres i filen "GF.LUT" 127 til anvendelse under indkodning og dekodning. Generatorpolynomiet g(x) til Reed-Solomon koden fast-15 lægges ved følgende ligning: g (x) = {x + a) (x + a2) .......(x + a2t) , hvor a er det primitive element i Galois-feltet.

Generatormatriks for Reed-Solomon koden tilvejebringes ved 20 at udøve en lang divison af hver række i generatormatriks.

Den k'ende række i generatormatriks tilvejebringes fra de η “ 3c · i øvrige ved udøvelse af en lang division af x med g(x).

Beregningen af generatorpolynomierne g(x), såvel som generatormatricerne for både højprioritetsmeddelelser og 25 lavprioritetsmeddelelser iværksættes ifølge hjælpeprogrammet "MKRSLUT.C" 125, som er anført i tillægget side 76, linie 1-52, side 77, linie 1-53, side 78, linie 1-54, side 79, linie 1-52 og side 80, linie 1-4. Opslagstabellerne for generatormatricerne frembringes og lagres i filen "RS.LUT" 30 128.

I en foretrukken udførelsesform af opfindelsen er etiketter med sekskanter trykte med standardtrykningsudstyr, som er almindeligt tilgængeligt og billigt. En printer med en 300 x 300 punktmatriks pr. kvadrattomme (ca. 6 cm2) vil 35 tilvejebringe tilfredsstillende resultater ved trykning af etiketter i .tre farver (sort, grå, hvid) med 888 sekskanter Η

I DK 175742 B1 I

I 28 plus en centralt placeret opfangningsafmærkning. En printer

I med en sådan ydelse er Hewlett Packard Laser Jet Series II

I med 0,5 megabyte datalager og en grafisk opløsning på 300 I punkter pr. tomme (ca. 2,54 cm) . Et net på 300 x 300 pixel I 5 med en tæthed på 90.000 pixel pr. kvadrattomme frembringer I ca. 90 pixel pr. sekskant i den foretrukne udførelsesform.

I Hver pixel tildeles en værdi på 0 eller 1, som repræsenteres ved en sort eller en hvid pixel. Denne printer anvendes til at trykke datasæt i to farver med sorte og hvide sekskanter.

I 10 Den kan også anvendes til at trykke datasæt i tre farver med sorte, hvide og grå sekskanter hvis der anvendes en halvtoningsalgoritme til frembringelse af grå sekskanter,

som tidligere forklaret. I

I Idet der henvises til fig. 9 er der ved hjælp af et I

I 15 lagret program "MKMAPS.C", 140 tilvejebragt en områdeopslags- I

I tabel "REGIONS.LUT" 141 med 34 rækker og 30 søjler, hvilket I

I er analogt med hvad er vist i fig. 5, men som er tilpasset I

til udpegning af sort eller hvidt til ringene i opfangnings- I

I afmærkningen. De enkelte sekskanter er indkodet med sort, I

I 20 hvidt eller gråt eller er uanvendelige. En særlig opslagsta- I

bel "HEX MAP. LUT" 142 er tilvejebragt ved en oplagret subru- I

tine i programmet "MKMAPS.C", som specificerer tilknytnings- I

I forholdet for hver af de 300 x 300 pixel i pixelnettet til I

særlige områder i "REGIONS.LUT" 141, dvs. ca. 90 pixel pr. I

25 sekskant. Pixel's som er knyttet til opfangningsafmærknings- I

ringene indkodes enten sorte eller hvide. Opfangningsaf- I

mærkningsringene trykkes ved, at der først frembringes et I

sekskantet mønster i hver områderække, hvorefter ringene I

frembringes. Områder som er delvis eller fuldstændigt dækkede I

30 med opfangningsafmærkningsringene gøres uanvendelige ved I

I "REGIONS.LUT" 141. Det tidligere nævnte program "MKMAPS.C" I

H og subrutinerne er anført i programtillægget, side 85 til 88. I

Fe j Ibeskyttelsesindkodningsbitstrømmen placeres i I

forhold til en forud fastsat rækkefølge i den 11 x 10 store I

35 gruppeopstilling af sekskanter. Idet der stadig henvises I

til fig. 9 er denne rækkefølge angivet ved en opslagstabel I

39 DK 175742 B1 "ORDER.LUT" 151, som er tilvejebragt ved et lagret hjælpeprogram "ORDER.C" 150, som er angivet i programtillægget side 92, linie 1-47 og side 93, linie 1-3. Et lagret program "PRLABEL.C" 160, som er anført i programtillægget side 83, 5 linie 1-54 og side 84, linie 1-39 er anvendt til tildeling af værdierne 0, 1 eller 2 til de til rådighed værende områder for trykning på etiketten, medens områder med en værdi på 3 lades uændret. Gråniveauer for hver af sekskanterne i en gruppe med 3x3 celler tildeles i tilknytning til det lag-10 rede program med benævnelsen "CELL CODE.C" 170, som er anført i tillægget side 89, linie 1-53, side 90, linie 1-53 og side 91, linie 1-43.

I dette hjælpeprogram er der indbygget fortrinsret for placering af højprioritetsmeddelelsen i et område tæt 15 ved opfangningsafmærkningen, hvor meddelelsen vil være mindre udsat for etiketteødelæggelse. Programmet "LABEL.C" 180 anvendes derfor til frembringelse af en bitstrøm som er egnet til indgangssignal til laserprinteren. Programmet "LABEL. C" 180 er anført i tillægget side 94, linie 1-53, 20 side 95, linie 1-52, og linie 96, 1-36.

Det kan indses, at anvendelsen af sort, grå og hvid muliggør en simpel fremgangsmåde ved trykning af etiketten, eftersom der kun er behov for sort tryksværte, når der anvendes en standardhalvtonealgoritme på kendt vis. Anvendes der 25 andre farvesammensætninger (hvilket er muligt) vil behovet for trykning i andre farver naturligvis tilvejebringe en væsentlig kompleksitet i forhold til en løsning hvor der kun anvendes tre farver, sort, grå og hvid eller sammenlignet med en løsning med kun to farver, sort og hvid.

30 Når således hver pixel af printeren er blevet tildelt en sort eller hvid værdi kan etiketten trykkes til frembringelse af et indkodet format, som vist i fig. 3, hvori visse sekskanter er hvide, visse er grå og visse er sorte, og hvori en opfangningsafmærkning, fortrinsvis tilvejebragt 35 med sorte og hvide koncentriske ringe, er placeret i den geometrisk midterste del af etiketten.

I DK 175742 B1 40 ;

I ' Efter forklaringen på, hvorledes data indkodes og I

I trykkes på etiketten, er det nødvendigt at forklare den I

I efterfølgende oversaettelsesproces eller dekodningsproces af I

I etiketten. Det vil kunne indses, at det er ønskeligt, at I

H 5 udøve etiketoversættelsesfunktionen med meget store hastig- I

H 1 I

H heder, i størrelsesordenen af en brøkdel af et sekund, for I

at forøge effektiviteten af håndteringen af pakken (eller I

I anden håndtering eller etiketaflæsning). I

I I Der er to forskellige grundlæggende løsninger, som I

10 kan tages i anvendelse i tilknytning til optagelse af bil- I

H ledet ved aflæsning af etiketten. Etiketten kan afløses med I

forholdvis lav hastighed under anvendelse af en manuel, I

I statisk skanderingsindretning med fast fokus. Alternativt I

I er det ønskeligt for at opnå stor operationshastighed, at I

H 15 der anvendes en elektrooptisk sensor med en servostyret I

fokuseringsmekanisme for at kunne foretage dynamisk skande- I

I ring af hurtigt fremførte pakker af forskellig størrelse og I

højde. Dekodningsprocessen og det udstyr, som forklares I

I senere, er blevet anvendt i forbindelse med en skanderings- I

20 indretning med fast fokus. En proces med de heri forklarede I

almindelige muligheder i forhold til en statisk skanderings- I

, indretning med fast fokus kan tilpasses til et dynamisk I

skanderingssystem med visse modifikationer i det optiske I

system, som bemærket senere. Ved behandling af pakker med I

25 store hastigheder er det ønskeligt at have en højhastigheds- I

skanderingsmekanisme, som kan aflæse etiketter, som fremføres I

med en lineær hastighed på ca. 100 tommer (ca. 250 cm) pr. I

sekund eller mere og som føres under stedet, hvor den faste I

skanderingsindretning er placeret. Billedbehandlingsfunktio- I

H 30 nen indbefatter således de i de efterfølgende nævnte trin, I

idet trinnene i dekodningsprocessen er anført i fig. 7. I

Når en pakke eller et brev fremføres på et højhastig- I

hedstransportsystem, vil det oplyste område være temmelig I

stort, eftersom størrelsen af de pakker, som skal fremføres I

H 35 i fremføringssystemet, kan være meget stor og er variabel. I

F.eks. er det ikke usædvanligt, at der er tilvejebragt en I

41 DK 175742 B1 transportør med en bredde på 42 tommer (ca. 105 cm), hvormed pakker med en bredde på kun ganske få tommer og op til 3 fod (ca. 90 cm) (og tilsvarende højde) skal transporteres.

Derfor kan en etiket på 1 kvadrattomme (ca. 6 cm2) være 5 placeret hvor som helst i transportørens bredde. Pakkerne kan også være placerede i skrå vinkler i forhold til transportbåndets bevægelsesakse. Pakker, breve og lignende genstande vil være tilvejebragt med indbyrdes forskellige højder, således at de etiketter, som skal skanderes, f.eks. ' 10 kan være placerede 1 tomme (ca. 2,5 cm2) eller mindre oven over transportbåndet, og op til 36 tommer (ca. 90 cm) eller mere oven over transportbåndet, under hensyntagen til den største højde på pakkerne, som anlægget kan transportere.

For på egnet vis at kunne belyse de etiketter, som 15 er tilvejebragt ved den foreliggende opfindelse, og især under hensyntagen til den store variation i pakkernes bredde, højde og den vinkel hvori etiketterne fremvises, er det ønskeligt, at anvende en lyskilde med stor intensitet, således at lyset vil kunne blive tilbagekastet godt ud fra de 20 udpegede to eller flere optiske egenskaber ved etiketten.

Lyset kan være infrarødt lys, ultraviolet lys eller synligt lys, og lysspektret for det anvendelige synlige lys kan. variere. Teknikken ved afføling af lyset indbefatter fortrinsvis afføling af lys reflekteret fra de sorte, hvide og 25 grå sekskanter på etiketten.

Lyskilden skal frembringe lys, således at der reflekteres tilstrækkelig meget lys til lyssensoren (f.eks. en CCD-indretning, som senere forklaret), således at lyssensoren på pålidelig vis kan skelne mellem sort, gråt og hvidt, 30 eller hvilke andre optiske egenskaber der er tildelt sekskan-terne. I et dynamisk skanderingssystem kunne der anvendes et sæt lysemitterende dioder til frembringelse af et lysniveau på ca. 10 mW/cm2 i det område på etiketten, som skal belyses, på højde med etiketten. Sådanne lysemitterende 35 dioder kan være placeret dækkende et vist areal uden anvendelse af fokuseringslinser, eller de kan være opstillet

I DK 175742 B1 I

I 42 I

I lineært med en cylindrisk fokuseringslinse. En laserlyskilde I

I som ledes igennem et egnet optisk system til frembringelse I

I af en lineær belysningskilde, kunne også anvendes ved udøvel- I

I se af den foreliggende opfindelse. I

5 Udvægelse af lyskilden og udpegning af egenskaber I

ved lyskilden til den her omtalte anvendelse vil kunne fore- I

tages af en fagmand. Det skal erindres, at eftersom den eti- I

I ket, som skal lokaliseres, kun har en maksimal størrelse I

på 1 kvadrattomme (ca. 6 cm2) og at den er placeret i højder I

I 10 op til 36 tommer (ca. 90 cm) på et transportbånd, som er 42 ' I

I tommer (ca. 100 cm) bredt, og som fremføres med hastigheder I

I på f.eks. op til 100 tommer (ca. 250 cm) pr. sekund, er det I

I meget væsentligt at være i stand til at belyse etiketten, I

I på egnet vis for omgivende identifikation og lokalisering. I

I 15 I tilknytning til den statiske sensor med fast fokus, I

som anvendes i det her anskueliggjorte eksempel, har det I

I vist sig, at et belysningsniveau på ca. 2 milliwatt/cm2 er I

egnet til udøvelse af opfindelsen. En sådan belysning blev I

I tilvejebragt ved en fluorescerende lyskilde. I

20 Det andet trin i genkendelsesdelen af dekodningspro- I

I cessen er den optiske afføling af det belyste område med en I

I elektronisk drevet sensor. Kameraet/lyssensoren, som anvendes I

I i det her anskuel iggjorte eksempel på et statisk skanderings- I

system med fast fokus, indbefatter et farve-CCD-fjernsynska- I

I 25 mera af industrikvalitet, såsom model nr. WV-CD 130, som I

markedsføres af Panasonic Industrial Company, One Panasonic I

Way, Secaucus, New Jersey 07094, og som er tilvejebragt med I

I en 50 mm f:1,3 C-monteret TV-linse med et 5 mm udtræknings- I

I rør, som markedsføres af D.O. Industries, Inc. (Japan), 317 I

I 30 East Chestnut Street, East Rochester,New York 14445, og som I

H markedsføres under varebetegnelsen NAVITRON™. Kameraet I

blev forbundet med et billedopfangningskort, som benævnes I

model nr. DT-2803-60, som markedsføres af Data Translation I

Inc., 100 Locke Drive, Marlboro, Massachusetts 01752. I

35 Optisk afføling kan indbefatte en billedtilvejebrin- I

I gelse af hele etiketten under anvendelse af en områdesensor, I

43 DK 175742 B1 således som det ovenfor beskrevne kamera og billedopfang-ningskortet eller det kan alternativt tilvejebringes en linært afsøgende sensor med en chip med en ladningskoblet , indretning ("CCD"), idet skanderingen i etikettens anden 5 dimension udøves ved bevægelse af pakken (og etiketten). En egnet CCD-chip til dette formål er en lineær CCD billedsensor til stor hastighed benævnt Thomson-CSF THX 31510 CDZ, 4096, som markedsføres af Thomson-CSF, Division Tubes Electroni-ques, 38 rue Vautheir B.P. 305 92102 Boulogne-Billancourt 10 Cedex, Frankrig.

I dynamiske systemer, hvori indbefattes bevægelse af den etiketbærende pakke i et transportsystem, vil det være fordelagtigt at have en lang optisk vej mellem de etiketter, som skal afføles, og lyssensoren. Den væsentligste årsag 15 til at frembringe en lang optisk vej er, at herved nedsættes ændringen i den tilsyneladende størrelse eller forstørrelsen af etiketten, således som den afføles ved en på afstand placeret lyssensor. Hvis f.eks. den optiske vej er 4 fod (ca. 120 cm) vil billedstørrelsen af etiketten 1 tomme (ca.

20 2,5 cm) over transportbåndet været meget forskellig, fra størrelsen af etiketterne 3 fod (ca. 90 cm) over transportbåndet. Hvis der anvendes en lang optisk vej på f.eks. 20 fod (ca. 6 meter) , vil billedstørrelserne af de samme etiketter være tilnærmelsesvis ens. Herved sikres det, at det 25 område, som afføles, uanset dets højde, udfører eller næsten udfører hele lyssensorens område, således at der tilvejebringes en konstant høj billedopløsning. Hvis en områdesensor anvendes i stedet for en lineær sensor, vil det samme princip også kunne anvendes. Dette kan tilvejebringes ved hjælp af 30 en lang optisk vej, som anskueliggjort i fig. 6.

For at kunne fokusere på etiketter på pakker af forskellig højde, er det nødvendigt at tilvejebringe en høj de-sensor. Hertil kan anvendes en ultrasonisk sensor, eller pakken kan bryde et sæt lysstråler. Et hvilket som helst af 35 disse systemer er anvendeligt og systemet kan herefter aktivere en egnet indstillelig fokuseringsmekanisme med en ^_

I DK 175742 B1 I

I 44 I

åbnen eller en lukket sløjfemekanisme til at afføle og ind- I

stille placeringen af det optiske føleelement {eksempelvis I

B linser og sensor) i indbyrdes forhold på en kontinuerlig I

basis, som vist i fig. 6. I

5 Fig. 6 viser en skematisk afbildning af et kamera I

B fokuserings- og indstillingssystem, som drives i overensstem- I

I melse med opfindelsen til indstilling af kameralyssensorens I

I stilling i overensstemmelse med højden af den pakke, som I

B afføles.

10 I fig. 6 er vist en egnet linse 196, spoledrev, højde- I

B sensor og tilbagekoblingssløjfe ifølge opfindelsen. I fig. I

I 6 kan højdesensoren 206 være en ultrasonisk højdesensor,

I eller det kan f.eks. være en lysstråle, som brydes ved hver ; I

B pakke, som fremføres af transportøren. Højdesensorens ud-

B 15 gangssignal overføres til mikroprocessoren 204, som igen I

B aktiverer spoledrevet 202 til bevægelse af spolen 200, på I

B hvilken CCD 198 eller en anden egnet lyssensor er monteret. I

B En akseplaceringssensor 208 aftaster placeringen af spolen I

B 200, og udgangssignalet herfra til mikroprocessoren" 204 I

B 20 fuldstændiggør en tilbagekoblingssløjfe til afføling og I

B indstilling af spolen 200's placering. I

B Sensoren skal kunne afføle det reflekterede lys, som I

B kommer fra den belyste etiket, og den skal tillige frembringe I

B et analogt signal i overensstemmelse med intensiteten af I

B 25 etikettens reflektionsegenskaber, således som disse registre- I

B res ved de enkelte pixel af den elektrooptiske sensor. I

B En egnet lyskilde, som ovenfor forklaret, kan være I

B placeret på en monteringsflade oven over en transportør til I

B belysning af et område, som forløber tværs over transportø- I

B 3 0 rens hele bredde med lys af en forud fastsat kvalitet og I

B intensitet. Det reflekterede lys fra etiketten kan blive I

B afbøjet ved et antal reflektorer, hvorefter det afføles ved I

B elektrooptisk sensor. I

B Formålet med en afbøjet optisk vej er at frembringe I

B 35 et kompakt og derfor mere stift system. I

B Det analoge udgangssignal fra sensoren filtreres I

45 DK 175742 B1 herefter. Det analoge elektriske signal anvendes til i tilknytning til et analogt båndpasfilter at registrere tilstedeværelsen af en opfangningsafmærkning i datasættet. Det analoge signal konverteres herefter til et digitalt signal 5 under anvendelse af en kendt analog-til-digital konverter, som er indbefattet i billedopfangningskortet, som neden under forklaret, eller ved andre inden for området kendte organer. I stedet for et analog båndpasfilter er det muligt at indsætte et digitalt filterkredsløb til fastlæggelse af 10 tilstedeværelsen af opfangningsafmærkningen ved sammenligning af de digitale data, som repræsenterer en sådan afmærkning, med det digitale udgangssignal fra analog-til-digital konverteren, som nærmere forklaret senere.

Et eksempel på en områdesensor med en CCD-chip med 15 et antal detektorer, og som anvendes i tilknytning til den foreliggende opfindelse, er det tidligere omtalt Panasonic WV-CD 130 farve-CCD-fjernsynskamera. Det analoge udgangssignal fra sensoren overføres til det tidligere omtalte dataom-sætnings-DT 2803-60 billedopfangningskort, hvori er indbefat-20 tet en 6-bit monochrom video med A/D konvertering til digitalisering og senere behandling. Ved hjælp af en egnet, lagret subrutine oplagres det i rækkefølge opstillede digitale udgangssignal fra billedopfangningskortet i en datalagerindretning som en nøjagtig kopi af det billede, som er 25 blevet registreret ved den optiske sensor.

Den væsentligste del af opfindelsen er behandlingen af det optisk affølte billede, således at den oprindelige etiketopbygning kan genskabes og orienteres med nøjagtighed, og således at farven (den optiske egenskab) af hver sekskant 30 gengives. Dette udøves ved anvendelse af de i det efterfølgende nævnte trin, ifølge hvilke det kendte mønster, hvormed etiketten oprindeligt blev indkodet og bittene blev opstillet, kan anvendes til at dekode den information, som indehol-1 des i etiketten.

35 Før anvendelsen af det ovenfor omtalte CCD-fjernsyns- ; kamera og billedopfangningskortet, som vist i fig. 10 køres i

I DK 175742 B1 I

I 46 I

I et indledningsprogratn "DTINIT.C" 250 således, at billedop- I

I fangningsbordet placeres i en kendt klar tilstand, og således I

I at udgangsfarveopslagstabellerne efterfulgt af programmet I

"DTLIVE.C" 255 fremdrages, hvorved billedopfangningskortet I

I 5 aktiveres. Programmet "DTGRAB.C" bevirker så, at billedop- I

I fangningskortet digitalisere billedet til overføring til et I

I billeddatalager på 240 rækker og 256 søjler, med eksemplerin- I

I ger oplagrede som 6-bit størrelser opdelt i byte. Det omtalte I

I program er anført i tillægget på side 97, linie 1-53, side I

I 10 98, linie 1-39, side 99, linie 1-22 og side 100, linie 1-19. I

I To hjælpeprogrammer, "DTSAVE.C" og "DTLOAD.C" etablerer I

I skærmbilledernes overføring til og fra et lagermedium. Kilde- I

kodelister for de nævnte programmer er anført i tillægget I

på side 101, linie 12-36 og side 36, linie 13-33. I

15 Ved den første optagelse af etikettebilledet kan der I

anvendes et kendt, analogt båndpasfilter til identifikation I

af to eller flere optiske egenskaber ved opfangningsafmærk- I

I ningens koncentriske ringe. Det må foretrækkes, at disse to I

optiske egenskaber er farverne sort og hvid, eftersom den I

20 største kontrast vil frembringe størst signalenergi. For at I

finde frem til et fast mønster med overgange fra sort til I

hvidt til sort osv., må det foretrækkes, at der foretages I

H en lineær skandering over opfangningsafmærkningen, hvilken I

skandering skal føres igennem centrum af afmærkningen, hvor- I

I 25 ved tilvejebringes et ensartet frekvenssvar uafhængig af I

etikettens orientering. Dvs., at afmærkningsringene giver I

I optimal virkning, når de er tilvejebragt som kontrasterende I

koncentriske ringe. Udgangssignalet fra sensoren opdeles I

herefter og føres gennem to detekteringsveje. Langs én vej I

30 detekteres den samlede energi i udgangssignalet, og langs I

den anden måles energien i ringfrekvensen. Ved sammenligning I

med de to udgangssignaler vil energien i ringdetektoren I

være tættest ved energien i detektoren for den samlede ener- I

gi, når en skandering gennem opfangningsaf mærkningens centrum I

35 er blevet affølt. Opfangningsafmærkningscentret er lokalise- I

ret, når denne nærmeste tilnærmelse indtræder. Kildekodelis- I

47 DK 175742 B1 ter i tilknytning til frembringelse af et digital båndpasfil-ter og filterprocessen er anført i programtillægget under filnavnet "FIND.C" på side 105 til 190. Imidlertid må det foretrækkes, at det første filtertrin i den foretrukne dyna-5 miske udførelsesform af opfindelsen, udøves under anvendelse af et analogt båndpasfilter, eller et eksempleret analogt båndpasfilter, selv om et digitalt filter er anvendeligt.

Det skal bemærkes, at trinnet med lokalisering af opfangningsafmærkningen, som benævnes "FIND.C" 280 i fig.

10 10 er anført som valgfrit trin i fig. 7, eftersom en manuel skanderingsindretning kan anvendes i den .ved opfindelsen tilvejebragte proces, i hvilket tilfælde operatøren på egnet vis kan placere skanderingsindretningen til sikring af korrekt placering på linie af sensoren. Dette er naturligvis 15 en meget langsommere fremgangsmåde, end den, som tilvejebringes ved anvendelsen af en automatisk sensor, og anvendelsen af den automatiske sensor må foretrækkes ved højhastigheds-drift. Hvis en automatisk sensor (ikke manuel) anvendes, vil lokaliseringen af opfangningsafmærkningen være et nødven-20 digt trin i processen.

Som et alternativ til det ovenfor forklarede analoge filter, kan der opbygges et digitalt båndpasfilter under anvendelse af Parks-McClellan algoritmen som tilvejebringes med programmet "Digital Filter Designs Software for the IBM 25 PC" (Taylor and Stouraitis, Marcel Dekker, Inc., New York, N.Y. 1987).

Et éndimensionalt digitalt båndpasfilter blev anvendt i forbindelse med den foreliggende opfindelse, til filtrering af en normaliseret digital bitstrøm, som senere forklaret, 30 gennem de i det følgende omtalte filtreringssubrutiner. Det I bånd, som filtreres, svarer til den forventede ringfrekvens.

i

Det éndimensionale digitale båndpasfilter er dimensioneret til et eksempleringsomfang på 400 pixel pr. tomme (ca. 2,5 cm) og til en længde på 125 pixel (eller 0,3125 tommer-35 ca. 8 mm), idet der udformet baseret på størrelsen af de trykte opfangningsafmærkningsringe, som vist i fig. 3. Fre-

I DK 175742 B1 I

I 48 I

kvensen var 300/16 liniepar pr. tomme (ca. 2,5 cm), hvorved I

I tilvejebragtes en normaliseret frekvens (hvor 400 liniepar I

I pr. tomme = 1) på 300/16 x 400 eller 0,046875. Et filter I

med et båndpasområde, som udstrækker sig 5% under denne I

I 5 frekvens og 15% over blev udpeget, fordi forvrængninger af I

I etiketten typisk resulterer i billedskrumpning og som følge I

deraf en forøget frekvens. Stopbånd fra 15% under frekvensen I

ned til 0, og fra 25% over ringfrekvensen til 0,5 (Nyquist's I

I grænse) blev tilvejebragt. Filterkoefficienteme blev lagrede I

I 10 i filen "IMPULSE.LUT" 275, jvf. fig. 10, til senere anven- I

delse,, idet de første 62 koefficienter udelades, eftersom I

filteret er symmetrisk. Et rutediagram er vist i fig. 8. I

Herudover henvises til kildekodelisterne i programtillægget I

under filnavnet "FIND.C", 280, som begynder på side 105. I

I 15 Et filter på 25 pixel i længden blev tilvejebragt I

ved eksemplering af båndpasfilteret med udgangsintervaller I

I modsvarende den målte horisontale forstørring. F.eks. ville, I

hvis den horisontale forstørring af billedet er 80 pixel I

H pr. tomme (ca. 2,5 cm), hver femte eksemplering af filteret I

20 blive anvendt (400/80 = 5 pixel). For ikke heltallige trin, I

I anvendtes lineær interpolation af hosliggende filtereksemple- I

ringer. I

Et andet todimensionalt filter på 25 x 25 pixel blev I

også anvendt. Eksempleringsværdier for dette todimensionale I

25 filter var baseret på den Euclidske afstand af hvert punkt I

H fra filterets centrum, som blev· skaleret for egnet horisontal I

H og vertikal forstørring. Lineær interpolation anvendtes I

herefter til ikke heltallige eksempleringsintervaller. I

Udgangssignalet fra det ovenfor omtalte éndimensionale I

30 filter blev kvadreret og udglattet ved et første ordens I

rekursivt lavpasfilter, hvorved tilvejebragtes et eksponen- I

tielt vindue. Når det udglattede udgangssignal for filteret I

overskred en forud fastsat tærskel, anvendte et efter valg I

udpeget todimensionalt filtreringstrin til verifikationen I

35 af tilstedeværelsen af afmærkningen og til nøjagtig fastlæg- I

H gelse af dennes placering som senere forklaret. Den første I

49 DK 175742 B1 del af den todimensionale filtrering virkede med en nedsat filterstørrelse på 10 pixel x 10 pixel for at nedsætte beregningsomfanget. Dette filter skandere et rektangulært område omkring den ved det éndimensionale filter detekterede loka-5 tion. Hvis den maksimale todimensionale korrelation overstiger en forud fastsat tærskelværdi, blev anvendt det endelige trin i den todimensionale filtrering med et fuldt 25 x 25 pixel filter til et smalt kvadratisk vindue omkring maksimum. Hvis det bedste resultat fra dette filter overskred 10 en forud fastsat tærskelværdi, var centeret detekteret.

Hvis en hvilken som helst af tærskelværdierne ikke blev overskredet, ville programmet delvis udskyde udglatningsfilteret og vende tilbage til éndimensional skandering. Hvis den éndimensionale skandering blev færdiggjort uden detekte-15 ring af tilstedeværelsen af opfangningsafmærkningen ville programmet udsende en fejlmærkning. I tilknytning til yderligere forklaring af filtreringsprocessen, som blev anvendt i det her anførte eksempel, henvises til kildekodelisterne i tillægget side 105 til 108.

20 De tilbagekastede lysintensiteter, som registreres ved den optiske sensor, som blev anvendt, kan variere som følge af variationer i belysningen, tryktætheden, papirets tilbagekastning, kamerafølsomheden og andre årsager, heri indbefattet en forringelse af etiketten, f.esk. foldning, 25 forskydning osv. Som et valgfrit {men ønskeligt) trin kan det reflekterede lys, som afføles ved sensoren, og som overføres til datalageret, normaliseres ved kendte procedurer.

Under anvendelse af kendt teknik benyttedes et lagret normaliseringsprogram "NORM.C" 270, som er vist i fig. 10, til 30 analyse af intensitetsniveauet for det fra etiketten tilbagekastede lys, således som dette registreres ved pixelblokke i skanderingsindretningen, for at finde frem til minimumsværdier og maksimumsværdier af den reflekterede lysintensitet, som blev registreret for datasættet. Det opstillede digitale 35 udgangssignal fra den ovenfor omtalte skanderingsindretning og fra billedopfangningskortet blev overført fra datalageret

I DK 175742 B1 I

Η H

Η H

I 50 I

I til datamaten for yderligere behandling med det nævnte lag- I

I rede normaliseringsprogram. I

I Under anvendelse af ligningen y = mx +b, hvor der I

I : ved indsættelse af minimumsintensiteten i stedet for x vil I

I | 5' være tilvejebragt en værdi af y = 0, og hvor der ved indsæt- I

I ’ telse af maksimumsintensiteten for x vil være tilvejebragt I

I en værdi af y = 63, justeredes de registrerede intensiteter I

I af de reflekterede lys for hver pixel, således at den mest I

I sorte sorte farve og den mest hvide hvide farve, som var til I

I 10 stede i det lagrede billede, blev etableret som standard, I

og således at andre nuancer af sort, hvidt og gråt blev I

I justeret ud fra disse standarder. Normaliseringstrinnet gør . I

I således det affølte billede lettere at behandle. Normalise- ' I

I ringen blev udøvet under anvendelse af det lagrede program I

I 15 "NORM.C" som er angivet i programtillægget på side 103, I

linie 10-52 og side 104, linie 1-11. Det vil kunne indses, I

I at andre mere sofistikerede normaliseringsprocedurer, som I

I ' kendes inden for fagområdet, vil kunne anvendes. I

I Til den efterfølgende beregning genskaleres det oplag- I

H 20 rede, gengivne etiketbillede således, at der tilvejebringes I

I et billede med lige stor horisontal og vertikal forstørring. I

Dette er igen et valgfrit trin, men det letter den hurtige I

og nøjagtige gentilvejebringelse af den indkodede informa- I

tion. Genskaleringsoperationen udøvedes for at tilvejebringe I

H 25 et billede med ensartet horisontal og vertikal eksemplerings- I

I opløsning på f.eks. 150 pixel pr. tomme (ca. 2,5 cm), således I

som det er anvendt i den viste statiske udførelsesform af I

opfindelsen med fast fokus. I

I Genskaleringsoperationen tilvejebringes ved beregning I

30 af den opdelte række- og søjleadresse f.eks. eksempleringer I

ved 1/150 tomme, ud fra den kendte horisontale og vertikale I

I forstørring. Hvert punkt på den nye ensartet genskalerede I

billede uddrages så fra et egnet sæt punkter på det gengivne I

I billede i lagermediet. Bilineær interpolation anvendes til I

H 35 at approximere punkternes værdi til deladresserne. Ved gen- I

skaleringen placeres etikettens centrum i en kendt position I

51 DK 175742 B1 i datalageret. Det genskalerede billede lagres til senere brug i søgningstrinnet. I alle efterfølgende procestrin antages det så, at et genskaleret etikettebillede er centreret i en kendt placering i nettet, men det skal bemærkes, 5 at der herved ikke er angivet nogen orientering af etiketten, hvilken etiket stadigvæk kan være skråt placeret i forhold til sensoren. Genskaleringsoperationen udøves under styring fra en lagret subrutine, som er anført i kildekodelisteme i tillægget på side 108, linie 14-52 og på side 109, linie 10 1-14.

De næste trin i processen benævnes samlet "todimensional taktgenfremkaldelse". Trinnene udøves ved et egnet, lagret program og subrutiner, som benævnes "CLOCK.C" 290, som vist i fig. 10, og som er anført i tillægget på siderne 15 110 til 117. Denne operation udøves i to dimensioner på det genskalerede billede for nøjagtigt at fastlægge placeringen af hver sekskant i det oprindelige datasæt. Formålet med taktgenfremkaldelse er at fastlægge eksempi eringsplaceringer-ne og at korrigere virkningerne af forskydning, krølning 20 eller hældning af etiketten, eftersom etiketten ikke nødvendigvis er fuldstændig flad. Dette er en væsentlig del af processen, og anvendelsen er ikke begrænset til med seks-kanter indkodede etiketter. Det kan også gælde for andre processer ved dekodning af indkodningsetiket, som indbefatter .25 et regulært, todimensionalt net, såsom kvadrater, trekanter osv.

Endimensional taktgenfremkaldelse er en kendt proces, som kendes inden for signalbehandlingsområdet. Todimensional taktgenfremkaldelse er en udvidelse af denne proces og vil 30 kunne forstås ved nøjere eftertanke af fagmanden inden for området. Det må forstås, at udtrykket "klokgenfremkaldelse" virker noget forvirrende for ikke fagmanden, eftersom den ikke har noget at gøre med den tidsmæssige opdeling.

Det første trin ved udøvelse af taktgenfremkaldelsen 35 kan udøves ved forskellige ikke lineære placeringsoperationer, som inden for fagområdet er kendt, for tilvejebringelse

Μ I

I I DK 175742 B1 I

I 52 I

af signalkomposanter med en udpeget takt frekvens, som mangler I

I 1 det digitaliserede billedudgangssignal fra den optiske I

sensor og billedoptagelseskortet. Formålet med den ikke I

I lineære placeringsoperation er at tilvejebringe det (for- I

I 5 trinsvis) normaliserede og genskalerede billede, som er I

tilvejebragt på dette tidspunkt i processen, og udforme det I

I ' i en todimensional ikke lineær fordeling, som forbedrer I

H i overgangene mellem hosliggende kontrasterende sekskanter. I I

den foretrukne udførelsesform af den foreliggende opfindelse I

10 gøres dette ved fordeling ved standardafvigelse. Dette trin I

kan også udøves ved filtrering med en bi lieddifferentierings- I

I nucleus, hvilket er kendt inden for fagområdet, såsom LaPlace I

eller Sobel's nuclei, hvorefter en absolut værdi fastlægges I

eller der udøves en kvadrering af resultaterne. Disse proce- I

H 15 durer er nævnt i Rafael G. Gonzalez og Paul Wintz, Digital I

H Image Processing, 1977, Addison Wesley. I

Ved standardafvigelsesfordelingen lagres billedet I

med udifferentierede celle-mod-celle-kanter i datalageret. I

En standardafvigelsesfordeling tilvejebringes herefter for I

20 placering af kanterne på hosliggende, kontrasterende sekskan- I

ter ved fastlæggelse af standardafvigelsen for 3x3 pixel- I

grupper (som ikke er identiske med cellergrupperne på 3 x 3 I

celler), til fastlæggelse af standardafvigelsen for pixelin- I

tensiteterne. Standardafvigelsesberegningerne udøves til I

25 fastlæggelse af de pixelområder, med en fast farve (med I

laveste standardafvigelse), som repræsentere det indre af I

en sekskant eller som repræsentere overgangen mellem to I

H ensfarvede sekskanter, i modsætning til de pixelgrupper, I

H som er tilvejebragt med større standardafvigelser, som repræ- I

30 sentere overgange fra en sekskant med en farve til en hoslig- I

H gende sekskant med en kontrasterende farve. Eftersom hoslig- I

gende sekskanter ofte har samme farve, vil standardafvigel- I

H sesfordelingen ikke fuldstændig afgrænse hver sekskant. I

Manglende kanter mellem sekskanterne vil være tilvejebragt· I

35 ved den kendsgerning, at der ved standardafvigelsesprocessen I

ikke kan skelnes mellem overgange mellem sekskanter med I

’ 53 DK 175742 B1 samme farve. Ved yderligere træk ved taktgenfremkaldelsesprocessen skal disse manglende overgange gendannes.

Ved en valgfri teknik, som anvendes i den foretrukne udførelsesform af opfindelsen, nedsættes det beregningsom-5 fang, som er nødvendigt til frembringelse af standardafvigelsesfordelingen. Normalt vil til beregning af summen af 9 pixel i hver pixelgruppe med 3x3 pixel skulle anvendes 8 additionsoperationer. Dette kan skæres ned til det halve ved at erstatte hver pixel i billedet med summen af den 10 pågældende pixel og de pixel, som ligger umiddelbart til venstre og til højre for den pågældende pixel. Herved udkræves to additioner pr. pixel. Herefter udøves den samme opera-| tion på det nye billede, bortset fra at summen beregnes for pixel umiddelbart over og under den pågældende pixel. Herved 15 udkræves yderligere to additioner, i alt fire. Det kan nu 1 vises, at ved afslutningen af disse trin er hver pixel blevet erstattet med summen af den pågældende pixel plus dens otte umiddelbare naboer.

Standardafvigelsesfordelingen er den foretrukne teknik 20 ved tilvejebringelse af denne fordeling af sekskanter svarende til det oprindelige datasæt, men med manglende overgange mellem oprindelige sekskanter med samme farve. Den særlige standardafvigelsesfordelingsteknik anvendt sammen med den anskueliggjorte udf ørel sesf orm er anført i kildekodelisteme 25 i tillægget på side 111, linie 14-53 og side 112, linie 1-4.

Den næste subrutine, som kaldes frembringelse af et vindue, er valgfri. Denne subrutine anvendes i praksis ved opfindelsen til nedsættelse af intensiteten fra kanter, som ikke er knyttede til sekskantens omrids. Disse kanter optræ-30 der to steder, ved afmærkningsringene, og det ikke styrede billede, som omgiver etiketten. Der anvendes en vægtningsfunktion til at nedsætte intensiteten i disse områder. Detaljerne om hvorledes tilvejebringelsen af et vindue virker som en forløber for en hurtig Fourier-transformation ligger 35 inden for fagmandens viden. Den anvendte vinduesprocedure er anført i kildekodelisterne i programtillægget på side

I DK 175742 B1 I

I 54 I

I 112, linie 6-22. I

En todimensional hurtig Fourier-tranformation af de I

I digitale størrelser, som modsvarer den (valgfri) ved vin- I

I duesproceduren behandlede standardafvigelsesfordeling udøves I

I 5 herefter under styring af et kommercielt tilgængeligt lagret I

program. Under operationen udøver en datamat en hurtig I

I Fourier-transformation af det billede, som er tilvejebragt I

ved det forudgående trin for at frembringe en todimensional I

I repræsentation af afstand, retning og intensitet ved overgan- I

H 10 gene mellem kontrasterende sekskanter, som er identificerede I

ved standardafvigelsesfordelingstrinnet. Kort fortalt er I

I den hurtige Fourier-transformation et mål for afstand, ret- I

I ning og intensitet af kanterne mellem sekskanterne, hvor I

I disse er kendte. Det vil sige, at den regelmæssige afstand ; I

15 og retning af sekskanternes afgrænsning vil bevirke, at I

visse punkter i transformationsområdet har et højt ener- I

I giniveau. Det lyseste punkt vil ligge i 0,0 i transforma- I

tionsplanet svarende til billedets jævnstrømskomposant. De I

seks punkter, som omgiver det centrale punkt, repræsenterer I

I 20 afstand, retning og intensitet af kanterne mellem sekskanter- I

I ne I

H Eftersom billedet tildeles reelle værdier og ikke I

komplekse værdier, er transformationsområdet punktsyrnetrisk I

I omkring begyndelsespunktet. Som følge heraf er det.kun nød- I

25 vendigt at beregne det halve plan i transformationsområdet, I

H hvorved der i beregningstiden tilvejebringes en besparelse I

på en faktor på omtrent to. Fjernelse af disse beregninger I

nedsætter også det krævede arbejde i de efterfølgende trin I

med billedfiltrering og omvendt hurtig Fourier-transforma- I

30 tion. Det hurtige Fourier-transformationsprogram, som anven- I

des i tilknytning til den anskueliggjorte udførelsesform af I

et statisk system med fast fokus, var den kommercielt tilgæn- I

gelige subrutine R2DFFT fra pakken 87 FFT-2 fra Microway, I

H Inc. i Kingston, Massachusetts. I

H 35 Der kræves nu en filterproces for at rekonstruere I

den samlede ydre begrænsning af alle sekskanterne i billed- I

55 DK 175742 B1 området, idet der skal anvendes de transformerede digitale data. Dette gøres ved at eliminere alle transformationsområdepunkter, som ikke svarer til den udpegede indbyrdes afstand og retning af sekskanternes afgrænsninger, således 5 som disse er identificerede i trinnet med standardafvigelsesfordelingen. Der frembringes seks fremtrædende punkter i transformationsområdet som følge af etikettens sekskantede bikageopbygning. I virkeligheden defineres der kun tre punkter i transformationsområdet, eftersom billedet er punktsy-10 metrisk omkring udgangspunktet, og de andre tre punkter kan indsættes ud fra de første tre. I den foretrukne udførelses-form udøves filtreringen i tre trin for at fjerne de overgange fra standardafvigelsesfordelingstrinnet, som har for stor indbyrdes afstand, ligger for tæt sammen, og/eller 15 ligger i den forkerte retning.

Først udøves der højpasfiltrering ved at tildele alle punkter inden for en forud fastlagt værdi omkring udgangspunktet i transformationsområdet værdien nul, idet de ligger i en afstand otte fra udgangspunktet, bortset fra 20 seks udpegede punkter, som er. opstillede i en sekskantform i det grafiske transformationsområde. Disse punkter modsvarer afstande, som er større end sekskantafstandene og bære således information, som er knyttet til de manglende overgange i etiketbilledet. For at genskabe de manglende overgange i 25 etiketbilledet er det nødvendigt at fjerne information om de manglende overgange i Fourier-transformationsområdet.

Herefter tildeles alle punkter uden for en udpeget radius omkring de seks fremtrædende punkter i transformationsområdet værdien nul. Disse modsvarer fremmede overgange, 30 som ligger for tæt sammen. Denne operation sammensættes med den første således at der dannes en ring af tilbageblevne punkter. Frembringelsen af denne ring modsvarer udøvelse af mellemrumsbåndpasfiltrering. Den indre og den ydre radius i ringen fastlægges ud fra den forventede afstand mellem seks-35 kanternes perimetre. Eftersom sekskantens "diameter" forventes at udgøre 5 pixel i det her forklarede eksempel skulle

I DK 175742 B1 I

I 56 I

I sekskantvinkelspidserne for en transformationslængde på 256 I

I pixel ligge 256/5 = 51,2 pixel borte fra centrum. Som følge I

I heraf blev der anvendt en ring med en indre radius på 45 I

I pixel og en ydre radius på 80 pixel, hvilket modsvarer seks- I

I 5 kantdiametre på 3,2 til 5,69 pixel. Et filter, som tillader I

I passage af højere frekvenser blev anvendt, fordi deformerin- I

H ger af etiketten, såsom forskydning og hældning bevirker I

billedskrumpning. I

Efter udøvelsen af den mellemrumsmæssige båndpas- I

I 10 filtrering, som ovenfor forklaret er der tilvejebragt en I

I ring med seks fremtrædende punkter, hvor hvert punkt har I

samme vinkelsmæssige afstand i forhold til centrum (punktet I

0,0) i transformationsområdet. For at færdiggøre opgaven I

med at fjerne uønsket information i transformationsområdet I

15 anvendes et retningsfiltreringstrin. Ethvert punkt, som I

ligger i for stor en vinkelafstand fra de fremtrædende om- I

H råder i transformationsområdet tildeles værdien nul. Dette I

H har den virkning i bi1ledområdet, at enhver kant, som ikke I

ligger i en af de tre retning, som fastlægges ved det seks- I

I 20 kantede bikagemønster, fjernes. I

Til udøvelse af retningsfiltrering er det nødvendigt I

at finde det mest fremtrædende punkt, som er tilbage efter I

mellemrumsbåndpasfiltreringen. Dette punkt antages at være I

ét af de seks fremtrædende punkter i transformationsområdet, I

25 som modsvarer vinkelspidserne i en sekskant. Fem andre frem- I

trædende punkter i samme radius fra centrum og med vinkel- I

mæssige afstande, som udgør multipla af 60°, er ligeledes I

fremtrædende i transformationsområdet.Derfor fjernes alle I

andre punkter med en vinkelafstand, som er større end 10° I

30 fra et hvilket som helst af disse punkter. Seks kiler af I

ringen er tilbage. Ved dette retningsfiltreringstrin er I

enhver information, som indeholder ukorrekt afstand eller I

retning i bi11edområdet, fjernet. Fjernelsen af information I

H om ukorrekt afstand muliggør gendannelsen af en fuldstændig I

35 perimeter af hver sekskant i billedområdet. I

De foran nævnte filtreringstrin er udøvet under sty- I

57 DK 175742 B1 ring af de lagrede subrutiner, som indeholdes i kildekodelisterne i programtillægget på side 112, linierne 26-53, side 113, linierne 1-52, side 114, linierne 1-52 og side 115, linierne 1-46.

5 For aktuelt at kunne vende tilbage til billedområdet og i tilknytning hertil gendanne omridsbilledet af de fuldstændigt op mod hinanden placerede sekskanter i dataopstillingen, er det ønskeligt at udøve en todimensional omvendt , hurtig Fourier-transformation (2D-IFFT) på de filtrerede ! 10 transformationsdomænedata. Den omvendte transformation iværk- ! sættes ved en standard todimensional omvendt Fourier-transformations subrutine (R2DIFT), som er tilgængelig i pakken 87FFT-2 fra Microway, Inc., Kingston, Massachusetts. Ved færdiggørelsen af det omvendt transformationstrin er perime-15 teren for hver sekskant gendannet i billéddomænet. I det ny billede er centrene i sekskanterne tilvejebragt med stor i størrelse. Den aktuelle størrelse af punkterne i sekskanter-nes centre er afhængig af, hvor mange kanter der var tilvejebragt i naboområdet. Mange kanter frembringer større 20 energi ved de tilladte frekvenser og således punkter med stor størrelse. Færre kanter tilvejebringer punkter med j mindre størrelse. Størrelse af punkterne er et godt mål for j konfidensniveauet i taktgentilvejebringelsen i et hvilket ! i som helst punkt. ! 25 Det sekskantede billede er nu blevet genskabt, men dets orientering skal fastlægges.

Det sekskantede bikagemønster, som er tilvejebragt ved opfindelsen, har tre "akser" med en indbyrdes vinkelafstand på 60°. Retningen af disse akser fastlægges ved hjælp 30 af de lyseste punkter i transformationsdomænet efter mellem- j rumsbåndpasf il treringen. Det er nu muligt at vurdere, hvilken 1 af disse tre akser, som er hovedaksen. Dette trin er valgfrit. Hvis trinnet ikke udøves, skal etiketten dekodes tre gange, idet hver af de tre akser anvendes, og idet kun én 35 af akserne tilvejebringer en meningsfyldt meddelelse. Hoved- i aksen vælges arbitrært som den akse, som løber parallelt j

I DK 175742 B1 I

I 58 I

I med to sider på etiketten, som tidligere forklaret og anskue- I

liggjort i fig. 2. I

Hvis afgrænsningerne på den firkantede etiket er I

fastlagt ud fra viden om hovedaksen, vil det meste af den I

5 energi, som placeres i det gendannede sekskantperimetermøn- I

I ster, ligge inden for afgrænsningerne af denne firkant. I

I Til fastlæggelse af hovedaksen antages hver af de I

I tre akser at være hovedaksen. Den deraf følgende kvadratiske I

etiketafgrænsning fast langes for hver af de tre akser, og I

10 det samlede taktgentilvejebringelsesmønster af energi inden I

i kvadratet registreres ud fra det digitale energidataud- I

gangssignal fra den inverterede* transformationssubrutine. I

Det korrekte udfald, er det udfald med den største energi. I

I Vinklen af denne hovedakse lagres til iværksættelsestrinnet I

I 15 og andre søgningsoperationer. I denne situation vides det I

endnu ikke hvorvidt den registrede vinkel ligger i den rig- I

tige retning eller ligger 180° borte fra den rigtige retning. I

I Kildekodelisterne i programtillægget i tilknytning til denne I

fastlæggelse af hovedaksen er anført på side 115, linie 48- I

I 20 54, side 116 linie 1-53 og side 117, linie 1-5. Det vil kunne I

indses, at alle tre etiketområder ikke behøver at blive I

fastlagt fuldstændigt, eftersom energien i det område, som I

er fælles for alle tre kvadrater, ikke behøver at blive I

I bestemt. I

H 25 Et lagret program benævnt "SEARCH.C" 300, som er I

anskueliggjort i fig. 10, kombinerer informationen om de I

transformerede og gentilvejebragte centrum i sekskanten med I

H de lagrede intensitetsniveauer i det oprindelige billede, I

således at gråniveauværdien for hver sekskant kan fastlægges. I

30 Søgningen udøves på en sådan vis, at muligheden for at "fare I

vild" under søgningen gøre så lille som muligt. Ved det I

endelige resultat skal der tilvejebringes en matriks for I

H gråniveauværdien for hver sekskant i datasættet. Kildekode- I

H listerne for "SEARCH.C" er anført i tillægget på side 118 I

35 til 126. Der opbygges fire vigtige informationssæt i den I

første del af SEARCH.C-programmet. Sættet CVAL (taktværdi) I

59 DK 175742 B1 lagrer et mål for kvaliteten af det gentilvejebragte taktsignal for hver sekskant, medens sættet GVAL lagrer gråniveau-værdierne (0-63) for hver centrum i hver sekskant. De øvrige datasæt IVAL og JVAL lagre række- og søjleplaceringen for 5 hver centrum i hver sekskant.

Ud fra den i trin (e) fastlagte hovedakse vi nkel og den kendte afstand for sekskanterne (5 pixel) i det foreliggende eksempel, beregnes den forventede horisontale og ver- tikale forskydning fra centrum af en sekskant til centrene 10 i de omgivende seks sekskanter. |

Efter disse beregninger virker SEARCH.C-programmet j på taktgentilvejebringelsessignalet, som er fremdraget fra ! datalageret, og det genskalerede etiketbillede, som ligeledes er trukket frem for datalageret. Det grundlæggende formål 15 for denne iværksættelsesrutine, som er anført i programtillægget på side 118, linie 13-54, side 119, linie 1-48, side 122, linie 47-57 og side 123, linie 1-35, er at blande og sammentrække informationen fra disse to kilder, og at frembringe en datamatriks med gråskalaværdien for hver sekskant.

20 Iværksættelsestrinnet for søgningen afgrænses af et kvadrat omkring etikettens centrum på ca. 1/3 tomme (ca. 0,8, cm) . Inden for dette område findes et godt udgangspunkt, som punktet med den største størrelse i den gentilvejebragte taktsignalopstilling. Herefter bestemmes placeringen af 25 udgangspunktet i forhold til etikettens centrum. Dette udgangspunkt er et punkt, hvor taktsignalet er stærkt og tydeligt, og tillige et punkt, som ligger forholdsvis tæt ved etikettens centrum. Et stærkt, tydeligt signal er ønskeligt for at sikre, at søgningen begynder med et godkendt sekskant-30 centrum, og det er ønskeligt, at dette punkt ligger nær ved centrum af etiketten således, at dets absolutte placering kan fastlægges uden alvorlig påvirkning af forskydning eller hældning. Et mål for punktets kvalitet i taktgentilvejebrin-gelsesmønsteret er punktets størrelse minus størrelse af de 35 otte omgivende punkter. Koordinaterne for begyndelsespunktet i det retvinklede koordinatsystem konverteres til polær

I DK 175742 B1 I

I I

I : form, og de polære koordinater justeres i forhold til den I

I tidligere fastlagte hovedakselvinkel, og dette resultat I

I konverteres tilbage til koordinater i et retvinklet koordi- I

H natsystem. Disse koordinater skaleres i overensstemmelse I

I 5 med den forventede rækkeafstand (4,5 pixel) og kolonneafstand I

I (5 pixel) for således at finde frem til indsættelsesplacerin- I

gen i sekskantmatriksen. Taktkvalitet, gråniveauer og place- I

ringer svarende til begyndelsessekskanten indsættes herefter I

I i de pågældende sæt OVAL, GVAL, IVAL og JVAL. I

I 10 Hovedsøgningssløjfen fortsætter med at lokalisere I

centrene for de øvrige sekskanter. Sløjfen afsluttes, når I

Η H

i det forventede antal sekskanter er blevet lokaliserede. Den

orden, hvori søgningen efter centrene i sekskanterne foreta- I

ges, er yderst vigtig. Den forøgede pålidelighed i dekod- I

H i 15 ningsprocessen i tilknytning til etiketteødelæggelser stammer I

H fra denne særlige anvendte søgningsteknik, således som neden- I

H for forklaret. I

Hver iteration ved søgesløj fen begynder med gentil- I

I vejebringelsen af placeringen af taktgenfremkaldelsespletten I

I 20 med den største størrelse, hvis naboer ikke har været under- I

kastet søgning efter deres største størrelser. Ud fra dette I

kendte punkt vil søgningen blive udstrakt i afstanden svaren- I

de til én sekskant i hver af de sekskanter. Herved opbygges I

der et søgningsmønster langs en vej fra den bedste til rin- - I

25 gere gentilvejebragt taktkvalitet. Hvis der således er et I

gentilvejebragt taktområde af ringere kvalitet, eksempelvis I

i midten af en etiket med et ødelagt område, vil søgealgorit- I

men bevæge sig omkring dette område, i stedet for at søge I

H igennem det. Ved at afgrænse sådanne svage områder og reser- I

30 vere dem til den sidste behandling, vil sandsynligheden for I

H at fare vild i nettet være væsentlig nedsat. Eftersom det, I

H at fare vild, er lige så galt, som at aflæse et gråniveau I

ukorrekt, er denne egenskab ved søgealgoritmen meget væsent- I

I I

35 En subrutine, som er anført i tillægget på side 119, I

linie 50-54, side 120, linie 1-53 og side 121, linie 1-55 I

61 DK 175742 B1 er ansvarlig for søgning af naboer med taktværdier af bedste kvalitet, som er fundet ved hovedstørrelsen. Subrutinen sløjfes seks gange, en for hver nabosekskant til den sekskant, som undersøges. Først beregnes placeringen af en nabo.

5 Hvis denne nabo ligger uden for etiketafgrænsningen, afsluttes sløjfeiterationen. Hvis ikke, undersøges naboen, for at se om den allerede har været underkastet søgning fra en anden retning. Sløjfeiterationen vil blive afsluttet, hvis naboen har være underkastet søgning, eftersom algoritmen 10 placerer tidligere søgninger som værende mere pålidelige, end senere søgninger. Hvis naboen accepteres ved denne afprøvning, beregnes den forventede placering af naboens centrum i taktgentilvejebringelsesmønsteret. På dette punkt i programmet udøves en gradientsøgning efter kloksignalet med 15 største størrelse. De otte pixel, som omgiver den gentilvejebragte placering, søges for tilvejebringelse af en eventuel højere taktværdi. Findes en sådan, undersøges de otte naboer til det bedste nabopunkt, for at se om der findes en endnu bedre størrelse. Denne gradientsøgning tilvejebringer 2 0 en grad af tilpasning, som er nødvendig, hvis forskubbede og hældende etiketter skal læses. Herefter går subrutinen videre til den næste nabo, eller den vender tilbage, når alle naboer er blevet undersøgte.

Efter færdiggørelsen af subrutinen afmærkes placerin-25 gen af det foreliggende centrum således, at det ikke søges.

Hensigten er at udelukke dette punkt fra at være et punkt, hvis naboer skal søges. For sløjfeiteration, tilføjes fra 0 til 6 nye kandidater, og 1 kandidat fjernes. Ved en effektiv anvendelse kunne der gøres brug af en dataopbygning, ! 30 hvori kandidaterne er placeret i størrelsesorden, efterhånden som indsættelses- og udeladelsesoperationer udøves. En sådan opbygning kaldes prioritetskø, jvf. Aho, Hopcroft and Ullman, "The Design and Analysis of Computer Algorithms", 1974, Addison Wesley. Det er kendt, at en lineær søgealgoritme kræver 35 operationer i ordnen n^, medens en effektiv anvendt prioritetskø, hvori anvendes en balanceret datastruktur hvor pos- I DK 175742 B1

I 62 I

terne er organiseret i et hierarkisk system, som kan minde I

I om et træ med grene eller i en ophobning, kun kræver opera- I

I tioner af størrelse n log n. En søgealgoritme af ordnen η I

I baseret på såkaldt "bucket"-søgning kan også anvendes, hvis I

I 5 de gentilvejebragte taktværdier skaleres og reduceres til I

en lille række hele tal. I

Efter afslutning af hovedsøgesløjfen, er placeringen I

af centrene for alle sekskanter blevet fastlagt, og gråni- I

veauerne for centrene af alle sekskanter, som er blevet I

I 10 lagret, er fuldstændig opstillet. Det næste trin er at op- I

I stille de digitaliserede gråniveauværdier i en rækkefølge I

0-63 for fastlæggelse af de diskrete niveauer for f.eks. I

I sort, grå og hvid (for en sort, hvid og grå etiket) . Dette I

I gøres ved opbygningen af et histogram for intensitetsstørrel- I

I 15 serne i etiketbilledet fra centrene fra sekskanteme. Niveau- I

I snit kan fastlægges ved at se på fald i histogrammet. Den I

særlige subrutine, som anvendes til opbygning af histogrammet I

og til fastlæggelse af niveausnit er anført i den vedlagte I

kildekodeliste i tillægget på side 121, linie 16-52 og side I

20 122, linie 1-15. I

Efter opdeling i diskrete niveauer kan der stadig I

væk foreligge to forvrængninger. For det første kan opstil- I

lingen være fejlcentreret. Dette kan ske, hvis det indledende I

søgetrin ikke på korrekt vis har fastlagt placeringen af I

25 taktsignalet med bedst kvalitet i forhold til etiketcentrum. I

Den anden mulighed er, at den samlede etiket i virkeligheden I

er blevet læst omvendt, idet hovedaksevinklen har en fler- I

H tydighed på 180°. I

En lagret subrutine, som er anført på side 124, linie I

H 30 1-54 og side 125, linie 1-24 i tillægget udøver den funktion, I

hvorved fastlægges, hvorvidt etiketten er forskudt uden for I

centrum. Hvis etiketten er placeret korrekt, skal koordina- I

H j terne for centerrækken føre rækken gennem centeret på etiket- I

ten. For at bestemme, hvorvidt der er sket en vertikal pla- I

: 35 ceringsfejl, undersøges rækkerne oven over det hypotetiske I

centrum for at se, hvilke af disse, som danner en linie, I

63 DK 175742 B1 som passere nærmest ved etiketcentret. Hvis en række oven over eller neden under ligger nærmere, end rækken med det hypotetiske centrum, udøves der egnede skift opad eller nedad. Hvis den venstre indstilling af korte rækker er udøvet 5 ukorrekt, justeres dette ved at skifte de korte rækker en postion til højre.

i

Horisontale placeringsfejl og læsning af etiketten i den forkerte vej undersøges under anvendelse af den information som er nedlagt i etiketten, og som benævnes som grov 10 netinformation. Informationen er fordelt i sekskantgrupper med 3x3 celler, som tidligere forklaret. Eftersom etiketten eksempelvis kan være tilvejebragt med et net med 33 rækker og 3 0 søjler, udgør disse grupper et net på 11 x 10. Den nederste midterste sekskant i hver fuldstændige gruppe med 15 3 x 3 celler har en særlig egenskab, som tilvejebringes under indkodningen. Der er sikret en overgang på hver side af denne sekskant, som tidligere forklaret i tilknytning til fig. 4. F.eks., hvis den nederste midterste sekskant er sort, må den nederste venstre og den nederste højre sekskant 20 være enten grå eller hvid. En lagret subrutine, som er anført på side 125, linie 27-52 og side 126, linie 1-33 i programtillægget udnytter denne overgangsegenskab til at fjerne de afsluttede to mulige forvrængninger. Først tilvejebringes der et sæt, hvor hvert element i sættet angiver, hvorvidt 25 en overgang har fundet sted mellem to horisontalt op mod hinanden placerede sekskanter. Herefter undersøges sættet for hver af de ni hypotetiske snit i det grove net opstillede som et 3 x 3 mønster omkring det forventede snit ved 0. Et af disse snit vil vise en bedre tilpasning mellem den aktu-30 el le og den forventede overgang, og denne sni tplacering fastholdes. Herefter undersøges den samme hypotese under den antagelse, at etiketten blev læst omvendt. Dette vil indtræffe, hvis hovedakselvinklen aktuelt peger fra højre til venstre i forhold til, hvorledes etiketten blev trykt, 35 i stedet for fra venstre mod højre.

Hvis etiketten sinqpelthen er omvendt, dvs. at de

I DK 175742 B1 I

I 64 I

I højere rækker er ombyttet med de lavere rækker, og at de I

I højere søjler er ombyttet med lavere søjler, vil resultatet I

I af snitplaceringen ligeledes være en invertering. Imidlertid I

skal der udøves én væsentlig transformation for på korrekt I

I 5 vis at invertere etiketten. Under læsning af de korte (længde I

29) rækker fastlægges venstre. Når etiketten således er I

inverteret, skal disse etiketter justeres til højre. Juste- I

I ringen udøves, og det er denne procedure, som vil bevirke, I

I at resultaterne fra snithypoteserne er andet end en simpel I

10 inversion. I virkeligheden vil de bedste resultater fra I

I snitafprøvningen være bedre, end en hvilken som helst tid- I

ligere nævnt afprøvning, hvis etiketten i virkeligheden I

læses omvendt. I

Efter at have fastlagt, hvorvidt etiketten er læst I

15 omvendt, eller ikke, og hvorvidt der ligger et snit i den I

I absolutte placering, kan etikettens matriks nu blive dekodet. I

I Med en korrekt fastlæggelse af billede og snit, er billed- I

H behandlingsfunktionerne afsluttet, og datadekodningsproces- I

I serne påbegyndes. I

I 20 Ved et lagret program "RD.LABEL.C" 182 på fig. 9, I

som er angivet i tillægget side 127, linié 1-52 og side 128, I

: linie 1-28, udlæses den fil, som er tilvejebragt ved søgepro- I

grammet, og der frembringes en bitstrømfil med, i den fore- I

trukne udførelsesform, 1292 bit. Der anvendes en lagret I

H 25 subrutine, CELL DEC.C 183 i fig. 9, som er anført i tillægget I

på side 129 til 132, for udmaskning af uanvendelige sekskan- I

ter, og til iværksætning af dekodning, som er det omvendte I

af kodningsprogrammet. I

H Det første trin i dekodningsprocessen er at frembringe I

30 en bitstrøm fra sekskantinformationen, under anvendelse af I

en sekskant-til-bit fordelingsproces, som er det omvendte I

H af den bit-til-sekskantfordelingsproces, som blev anvendt I

. ved indkodningsoperationen. I

H Bit-(informations)strømmen opdeles herefter ved pro- I

35 grammet i en bitstrøm med en højprioritetsmeddelelse og en I

bitstrøm med en lavprioritetsmeddelelse, eller i så mange I

i 65 DK 175742 B1 bitstrømme, som anvendes ved indkodning af etiketten.

Det er herefter nødvendigt at anvende fejlkorrektion til hver bitstrøm under anvendelse af fejlkodningsteknikker, som blev anvendt ved etikettens indkodningsproces. Hvis 5 f.eks. der er anvendt Reed-Solomon kodning, vil fejlkorrektion på bitstrømmen, som er frembragt ved søgeprogrammet, frembringe et udgangssignal, som er opstillet i det samme format, som tidligere forklaret i tilknytning til indkodningsindlæsningsfilen. Fejlkorrektion kan udøves i den efter-10 følgende sekvens (se den ovenfor omtalte "Theory and Practice of Error Control Codes").

1. Beregn syndromer 2. Beregn fejllokaliseringspolynomium under anven- ! delse Berlekamp-Massey algoritme 15 3. Beregn fejlplacering under anvendelse af Chien- søgning 4. Beregn fejlstørrelser under anvendelse af Forney’s algoritme.

Det sidste trin udøves kun, hvis der er detekteret 20 et antal korrigerbare fejl i trinnene 2 og 3. Antallet af fejl, som detekteres, beregnes også. Hvis der er detekteret et ikke korrigerbart antal fejl, eller hvis der er lokaliseret en fejl i den anvendte udfyldning (som ovenfor forklaret) , indsættes et flag. Den særlige fejlkodningsprocedure, 25 som er anvendt i det foreliggende anskueliggørende eksempel, er anført i tillægget på side 133 til 141, og er benævnt ERRDEC.C 184 i fig. 9.

Ved styring af pakken (ved at identificere dens placering i transportanlægget) kan højprioritetsmeddelelsen, 30 som angiver postnummeret for pakkens distination, anvendes til at aktivere egnede styringsarme eller transportsystemer til rutning af pakken til den rigtige lastbil, flyvemaskine eller pakketransportvogn, som fører pakken til dens destination.

35 Skønt opfindelsen kan finde anvendelse i et trans port /omledningsanlæg, vil det være indlysende, at den også

I DK 175742 B1 I

I 66 I

I kan finde anvendelse inden for et stort område med informa- I

tionsindsamling, håndtering af pakker og frembringelse af I

I operationer, hvori det er ønskeligt at aflæse en etiket på I

I en pakke, et brev, en produktionsdel, en maskine eller lig- I

I 5 nende indretninger og bevirke, at systemet udfører embal- I

I leringsoperationer eller produktionsoperationer f.eks. med I

I den genstand, hvorpå etiketten er placeret. Ved opfindelsen I

I er det muliggjort, at disse operationer kan finde sted med I

I stor hastighed, stor nøjagtighed, idet en væsentlig mængde I

I 10 etiketteinformation kan behandles, og idet endog der er I

I tilvejebragt beskyttel.se af en stor del af _ informtion mod I

I '< at gå tabt som følge af beskadigelser af etiketten og lig- I

I : nende foreteelser. I

Idet der henvises til fig. 9 ses det, at den dekodede I

15 meddelelse alternativt kan fremvises på en datamatterminal, I

I idet der hertil anvendes programmet TEXTOUT.C 185. Dette I

program er anført i tillægget på side 142 til 144. I

Η I

Claims (60)

1. Optisk læsbar genstand til lagring af indkodet information, kendetegnet ved, at indbefatte et antal informationsindkodede sekskanter (20), som er således 5 placeret at de ligger op mod hinanden i et bikagemønster, idet hver sekskant (20) er tilvejebragt med en ud af i det mindst to indbyrdes forskellige optiske egenskaber, j

2. Genstand ifølge krav 1, kendetegnet ved, at de informationsindkodede sekskanter (20) er indkodede 10 men meddelelsesinformation og fejldetekteringsinformation, således at fejl i meddelelsesinformationen indfanget fra genstand kan detekteres.

3. Genstand ifølge krav 2, kendetegnet ved, at fejldetekteringsinformationen kan anvendes til at 15 korrigere fejl i meddelelsesinformationen indfanget fra genstanden.

4. Etiket - ifølge krav 1, kendetegnet ved yderligere at indbefatte et antal koncentriske ringe (35), som optager et område på etiketten, som er adskilt fra det 20 område, som optages af de informationsindkodede sekskanter (20), idet hver koncentrisk ring (42, 44, 46, 48, 50, 52) er tilvejebragt med én af i det mindste to indbyrdes forskellige optiske egenskaber.

5. Etiket ifølge krav 4, kendetegnet ved, 25 at de koncentriske ringe (35) er placeret midt på etiketten.

6. Genstand ifølge krav 5, kendetegnet ved, at de op mod hinanden beliggende, informationsindkodede sekskanter (20) er opstillet i op til ca. 50 rækker og op til ca. 50 søjler inden for et område, som er ca. 1 kvadrat- 30 tomme, dvs. ca. 6,45 cm2.

7. Genstand ifølge krav 5, kendetegnet ved, at de op imod hinanden beliggende, informationsindkodede sekskanter er opstillet i op til ca. 33 rækker (R) og op til ca. 30 søjler (C) inden for et område på op til 1 kva- 35 drattomme, dvs. ca. 6,45 cm2, og at de koncentriske ringe (35) optager mindre end ca. 10% af området på genstanden. Η I DK 175742 B1 I 68 I

8. Genstand ifølge krav 1 eller 4, kendete g- ! I net ved, at informationen indkodet i sekskanterne (20) I indbefatter mindst et første og et andet meddelelsesområde, ; I og det første meddelelsesområde er placeret længere fra I 5 periferien (32,34) på genstanden, end det andet meddelelses- I I område. . I

9. Genstand ifølge krav 4, kendetegnet I I ved, at de koncentriske ringe (35) optager mindre end ca. I I 25% af området på genstanden. I

10. Genstand ifølge krav l eller 4,kendete g- I net ved, at den mere betydningsfulde information er ind- I kodet i sekskanter (20) tæt ved midten af genstanden. I

11. Genstand ifølge krav l eller 4,kendete g- I net ved, at de optiske egenskaber ved sekskanterne (20) I I 15 er farverne sort (26) , hvid (25) og grå (27). I

12. Genstand ifølge krav 4,kendetegnet I ved, at de optiske egenskaber ved de koncentriske ringe I (35) er de samme, som to ud af to eller flere optiske egen- I skaber ved sekskanterne (20). I

13. Genstand ifølge krav 12,kendetegnet I ved, at de optiske egenskaber ved de koncentriske ringe I (35) skiftevis er sort og hvid. I

14. Fremgangsmåde til fremstilling af en optisk læsbar I etiket med indkodet information, som indbefatter et antal I 25 fuldstændig op mod hinanden placerede sekskanter (20) i et I bikagemønster idet sekskanterne (20) er tilvejebragt med én I ud af i det mindste to indbyrdes forskellige optiske egenska- I ber, kendetegnet ved, at indbefatte følgende trin: I (a) tildeling af én ud af i det mindste to optiske I 30 egenskaber til hver sekskant (20) for tilvejebringelse af I et antal fuldstændig op mod hinanden placerede sekskanter I (20) med forskellige optiske egenskaber, I (b) indkodning af informationen ved at opstille seks- I kanterne (20) i en forud fastlagt rækkefølge, I H 35 (c) trykning af hver sekskant (20) med dens tildelte I optiske egenskab. I 69 DK 175742 B1

15. Fremgangsmåde ifølge krav 14, kendetegnet ved yderligere at indbefatte følgende trin: (d) tildeling af et antal punkter i en punktmatriks til definition af den optiske egenskab i hver sekskant (20), 5 (e) trykning af antallet af punkter.

16. Fremgangsmåde ifølge krav 14 eller 15, k e n- j detegnet ved, at trin (b) indbefatter et trin med ' fordeling af grupper (60) på to eller flere sekskanter (20) 1. forud udpegede geografiske områder på genstanden.

17. Fremgangsmåde ifølge krav 16, kendeteg net ved yderligere at indbefatte trin med opdeling af informationen, som skal indkodes, i i det mindste to kategorier med en højere og lavere prioritet, samt indkodning af informationen med højere og lavere prioritet i særskilte, 15 forud udpegede geografiske områder.

18. Fremgangsmåde ifølge krav 14 eller 17, ken detegnet ved yderligere at indbefatte et trin med indkodning af et antal udpegede sekskanter (20) med fejldetekteringsinformation og med indsættelse af de fejldetekte- 2. ringsindkodede sekskanter (20) blandt sekskanterne (20).

19. Fremgangsmåde ifølge krav 17, kendetegnet ved at indbefatte et trin med separat tilføring af fejldetekteringsinformation til informationen med højere og lavere prioritet.

20. Fremgangsmåde ifølge krav 18 eller 19, k e n- ! detegnet. ved aat fejldetekteringsinformationen kan anvendes til korrigering af fejl i den information, som tilvejebringes fra etiketten.

21. Fremgangsmåde ifølge krav 17 eller 18, k e n- 30 detegnet ved yderligere at indkodningstrinnet er opbygget således, at antallet af sekskanter (20) med indbyrdes forskellige optiske egenskaber optimeres.

22. Fremgangsmåde ved fremdragning af data, trykt på en genstand som et antal informationsindkodede sekskanter 35 (20) placeret op imod hinanden i et bikagemønster, hvor hver sekskant (20) er tilvejebragt med én ud af i det mindste _._______‘ Η I DK 175742 B1 I I I I to indbyrdes forskellige optiske egenskaber, kende- I I tegnet ved følgende trin I I (a) belysning af etiketten, I I (b) optisk afføling af lys, som tilbagekastes fra I I 5 sekskanterne (20), med en elektrooptisk sensor (98), I (c) frembringelse af analoge elektriske signaler, I som modsvarer intensiteten af det lys, som tilbagekastes i I I overensstemmelse med de optiske egenskaber, således som I dette af føles i de enkelte pixel i sensoren (198), I I 10 (d) konvertering af de analoge elektriske signaler I til i rækkefølge opstillede digitale signaler, I (e) oplagring af de digitale signaler i et datalager- I medium, som er forbundet med en datamat, for udformning af I en gengivelse af de digitale signaler i datalagermediet, I 15 (f) dekodning af gengivelsen af de digitale signaler I til frembringelse af de karakteristiske egenskaber i inten- I sitet, lokalisering og orientering i tilknytning til de I individuelle optiske egenskaber ved sekskanterne (20), og I frembringelse af en digital bitstrøm fra datamaten, I 2. som repræsenterer den dekodede information fra sekskanterne. I

23. Fremgangsmåde ifølge krav 22,kendete g- I H net ved, at de optiske egenskaber er farverne sort (26) I I og hvid (25). I

24. Fremgangsmåde ifølge krav 22,kendete g- I 25. e t ved, at de optiske egenskaber er farverne sort (26) I I og hvid (25) og grå (27) . I

25. Fremgangsmåde ifølge krav 22,kendete g- I net ved, at trinnet med normalisering af de lagrede digi- I tale signaler til på forhånd fastlagte digitale signalni- I I i 30 veauer svarer til de optiske egenskaber. I

26. Fremgangsmåde ifølge krav 22,kendete g- I H net ved, at sekskanterne (20) er indkodede ved opstilling I i en på forhånd fastlagt sekvens. I

27. Fremgangsmåde ifølge krav 22,kendete g- I H 35 n e t ved, at sekskanterne er indkodet i overensstemmelse I med en fremgangsmåde, som indbefatter et trin med opdeling I 71 DK 175742 B1 af grupper (60) i to eller flere op imod hinanden stødende sekskanter (20) i på forhånd fastlagte geografiske områder på genstanden. j.

28. Fremgangsmåde ifølge krav 22 eller et hvilket 5 som helst af kravene 25 til 27, kendetegnet ved, at der på genstanden sammen med antallet af informations-indkodede sekskanter (20), som er arrangeret op imod hinanden i et bikagemønster, er trykt et antal centralt placerede koncentriske ringe (42, 44, 46, 48, 50, 52), hvilke koncen- 10 triske ringe har skiftevis optiske egenskaber svarende til mindst to af de optiske egenskaber for sekskanterne, og at fremgangsmåden indbefatter: (c) optiske affølgning af det lys, som reflekteres fra de koncentriske ringe med den elektrooptiske sensor 15 (198), (d) frembringelse af analoge elektriske signaler, som modsvarer intensiteten af det lys, som tilbagekastes fra sekskanterne (20) og de koncentriske ringe (42, 44, 46, 48, 50, 52), således som de afføles i de enkelte pixel i 20 sensoren (198), (e) filtrering af de analoge elektriske signaler gennem et analogt båndpasfilter til fastlæggelse af tilstedeværelsen af de koncentriske ringe (42, 44, 46, 48, 50, 52), hvorved tilstedeværelsen af sekskanterne (20) inden for 25 synsfeltet for sensoren (198) registreres.

29. Fremgangsmåde ifølge krav 28, kendetegnet ved, at de optiske egenskaber ved sekskanterne (20) og de koncentriske ringe (35) er farverne sort (26) og hvid (25) .

30. Fremgangsmåde ifølge krav 28, kendeteg net ved, at de optiske egenskaber for sekskanterne (20) er farverne sort (26) , hvid (25) og grå (27), og at de optiske egenskaber for de koncentriske ringe (35) er de samme som to af de optiske egenskaber for sekskanterne (20).

31. Fremgangsmåde ifølge krav 22, kendeteg net ved, at tilsammen med antallet af informationsindko- I DK 175742 B1 I I I I dede sekskanter (20), som er arrangeret op imod hinanden i I I et bikagemønster, er trykt et antal midtstillede koncentriske I I ringe (42, 44, 46, 48, 50, 52), hvilke koncentriske ringe I har skiftevise optiske egenskaber svarende til mindst to af I I 5 de optiske egenskaber ved sekskanterne (20), hvilken frem- I H gangsmåde indbefatter følgende trin: I I (c) optisk affølgning af lys reflekteret fra de kon- I I centriske ringe (35) med den elektrooptiske sensor (198), I I (d) udsendelse af digitale elektriske signaler svaren- I I 10 de til intensiteten af det lys, som reflekteres fra sekskan- I terne (20) og de koncentriske ringe (35), således som dette I af føles i de enkelte pixel i sensoren (198), I I (e) filtrering af de digitale elektriske signaler I gennem et digitalt båndpasfilter (280, 275) til registrering I 15 af tilstedeværelsen af de koncentriske ringe (35), hvorved I I tilstedeværelsen af sekskanterne (20) inden for sensorens I I ; (198) synsfelt registreres. I

: 32. Fremgangsmåde ifølge krav 31, kendete g- I net ved, at det digitale båndpasf ilter er et todimen- I I ' 20 sionalt digitalt båndpasfilter (280, 275). I

33. Fremgangsmåde til dekodning af en strøm af digi- I tale signaler, som repræsenterer et elektrooptisk læsbart I billede svarende til et antal i indbyrdes berøring værende I sekskanter (22), som er indkodet i et bikagemønster, hvor I I 25 hver sekskant (2 0) har én ud af mindst to forskellige optiske I egenskaber, indbefattende følgende trin: I (a) fastlæggelse af koordinater og intensiteterne I for de optiske egenskaber ved udøvelse af en todimensional I H taktgenfremkaldelse (290) af billedet, I 30 (b) identifikation af de optiske egenskaber af de op I H imod hinanden placerede sekskanter ud fra intensiteterne, I (c) dekodning (183) af sekskanterne ved udøvelse af I H den omvendte proces af indkodningsprocessen for sekskanterne. I

34. Fremgangsmåde ifølge krav 33,kendete g- I H 35 n e t ved, at trin (b) indbefatter I (I) et indledningstrin, hvori der i det todimensionale I j DK 175742 B1 i 73 taktgenfremkaldelsessignal søges koordinater og intensitet for de optiske egenskaber, som er registreret i trin (a) inden for et på forhånd fastlagt område i antallet af seks-kanter (20) til identifikation af placeringen af den største 5 intensitet, (II) udøvelse af trin i en søgefortsættelséssløjfe, hvori søges de taktgenfremkaldte koordinater og intensiteter for de optiske egenskaber i hele billedet, begyndende fra positionen med den største intensitet i trin (I) og udøvende 10 en sløjfning til hver naboposition med næststørste intensi-! tet, idet hver identificeret position modsvarer midten af en sekskant (20).

35. Fremgangsmåde ifølge krav 33, kendetegnet ved, at trin (a) indbefatter følgende trin: 15 (I) udøvelse af en ikke-lineær fordelingsoperation på de digitale signaler til identifikation af overgange ί mellem hosliggende sekskanter (20) med forskellige optiske egenskaber, (II) udøvelse af en Fourier-transformation på de j 20 ikke-lineært, fordelte digitale signaler til opnåelse af todimensionale ikke-lineære koordinater svarende til retning, afstand og intensitet for overgangenes optiske egenskaber i sekskanterne (20), (III) filtrering af de transformerede, ikke-lineært 25 fordelte digitale signaler til fjernelse af ukorrekte retninger, og afstand i overgangenes optiske egenskaber i seks-kanteme (20) , (IV) udøvelse af en omvendt Fourier-transformation på de filtrerede, transformerede ikke-lineært fordelte koor- 30 dinater til gendannelse af digitale signaler svarende til et gendannet billede af sekskanterne (20) registreret ved den elektrooptiske sensor (198).

36. Fremgangsmåde ifølge krav 35, kendetegnet ved, at trin (I) indbefatter frembringelsen af en 35 todimensional fordeling af overgangene mellem hosliggende sekskanter (20), som har indbyrdes afvigende optiske egenska- Η I : DK 175742 B1 i I 74 I I ber ved beregning af standardafvigelsen for de optiske egen- I I skaber for billedet, som er registreret for hver pixel og I I for pixel som ligger tæt ved hver pixel i den elektrooptiske I I sensor (198), idet større standardafvigelsesværdier modsvarer I I 5 overgangsområder ved.sekskanternes (20) afgrænsninger. I

37. Fremgangsmåde ifølge krav 34,kendete g- I net ved at indbefatte et trin med opdeling i tærskelvær- I dier for digitale signaler svarende til midten af hver seks- I kant (20) , som blev lokaliseret i trin (II). til fastlæggelse I H 10 af de pågældende sekskanters (20) optiske egenskaber. I

38. Fremgangsmåde ifølge krav 37, k e n d e t e g- I H net ved, at trinnet med fastlæggelse af tærskelværdier i I de digitale signaler udøves ved opstilling af histogram- I mer, som repræsenterer de respektive sekskanters (20) optiske I 15 egenskaber. I

39. Fremgangsmåde ifølge krav 33, k e n d e t e g- I net ved at indbefatte et trin, før trin (a) , hvori det I affølte billede normaliseres til forud fastsatte værdier I I for hver af de pågældende optiske egenskaber i billedet. I

40. Fremgangsmåde ifølge krav 33,kendete g- I Hi net ved at indbefatte et trin, før trin (a), hvori bil- I H ledet reskaleres til frembringelse af et billede med lige I H stor horisontal og vertikal forstørring. I

41. Fremgangsmåde ifølge krav 35,kendeteg- I H 25 n e t ved et trin til fastlæggelse af hovedakser (y-y) for I H sekskanterne (20) ved først at fastlægge alle akser for I H sekskanterne (20) og herefter fastlægge, hvilke af disse I H akser, som har et på forhånd fastlagt forhold til en grænse I I (32, 34) på billedet. I H 30

42. Fremgangsmåde ifølge krav 35, kendete g- I H net ved et trin, som udøves før udøvelsen af Fourier- I transformationen, med tilvejebringelse af vinduer for de I ikke-lineært fordelte digitale signaler til nedsættelse af I intensiteterne for de optiske egenskaber, som blev affølt I 35 ved den elektrooptiske sensor (148), og som ikke er knyttet I til sekskanterne (20). I ! DK 175742 B1 75

43. Fremgangsmåde ifølge krav 35, kendetegnet ved, at det billede, som blev affølt ved den elektro-optiske sensor (198) indbefatter en opfangningsafmærkning (35), som indbefatter et antal koncentriske ringe (42, 44, 5 46, 48, 50, 52) med forskellige skiftevise optiske egenska ber, og at der i det første trin af fremgangsmåden er indbefattet lokalisering af opfangningsafmærkningen (35) ved filtrering (275) af de digitale signaler og korrelering af de digitale signaler til et signal med en på forhånd fastlagt 10 frekvens.

44. Et sammensat optisk mark sensing og dekodningssystem, kendetegnet ved, at indbefatte: (a) en optisk læsbar genstand til oplagring af indkodet information, hvilken genstand indbefatter et antal 15 informationsindkodede sekskanter (20) placerede op mod hinanden idet sekskanterne (20) er tilvejebragt med én ud af i det mindste to indbyrdes forskellige optiske egenskaber, (b) organer til belysning af et forud udpeget område, (c) organer (196, 198) til at tilvejebringe et optisk 20 billede af det forud udpegede belyste område, hvorigennem genstanden passerer, og til frembringelse af analoge elektriske signaler, som modsvarer intensiteten af det lys, som reflekteres fra sekskanterne (20), og som rammer det billededannende organ, 25 (d) organer til konvertering af de analoge elektriske signaler til en i rækkefølge opstillet digital bitstrøm, som modsvarer de lysintensiteter, som registreredes i de bi11eddannende organer, (e) organer til oplagring af den digitale bitstrøm, 30 til efterfølgende dekodning af de indkodede data, (f) organer til dekodning af den digitale bitstrøm, idet dekodningsorganerne frembringer et elektrisk udgangssignal, som er repræsentativt for de indkodede data.

45. Apparat ifølge krav 44, kendetegnet 35 ved, at den optisk læsbare genstand yderligere indbefatter et antal koncentriske ringe (35), hvilke koncentriske ringe I DK 175742 B1 I I 76 I I er tilvejebragt med skiftevise optiske egenskaber, som mods- I I varer i det mindste to af de optiske egenskaber ved sekskan- I terne. I I

| 46. Apparat ifølge krav 45, kendetegnet I I 5 ved, at de koncentriske ringe (35), er placeret midtstillet I i genstanden. I

47. Apparat ifølge krav 46, kendetegnet I I ved, at hver sekskant (20) er. sort, hvid eller grå, og at I I de koncentriske ringe (35) skiftevis er sorte og hvide. I I 10

48. Apparat ifølge krav 45, kendetegnet I I ved at indbefatte organer til filtrering af de analoge elek- I I triske signaler til fastlæggelse af tilstedeværelsen af de I I koncentriske ringe (35), hvorved tilstedeværelsen af genstan- I den inden for det udpegede belyste område således registre- I 15 res. I

49. Apparat ifølge krav 44 eller 45,kendete g- I I net ved, at de optiske billedorganer (196, 198) indbefat- I I ter en ladningskoblet, indretning. I

50. Apparat til dekodning af en strøm af digitale I I 20 signaler, som repræsenterer et elektrooptisk affølt billede I I af et antal sekskanter (20), som berører hinanden, og som er I I indkodede i et bikagemønster, og hver sekskant (20) er tilve- I jebragt med én ud af i det mindste to indbyrdes forskellige I optiske egenskaber, kendetegnet ved, at indbefat- I 25 te: I (a) organer til udøvelse af en todimensional taktgen- I fremkaldelse af det affølte etiketbillede for tilvejebrin- I gelse af koordinater og intensiteter for de optiske egenska- I I ber, I 30 (b) organer til identifikation af sekskanternes (20) I optiske egenskaber ud fra intensiteterne, og I (c) organer til dekodning af sekskanterne (20) ved I udøvelse af den omvendte proces af indkodningsprocessen for I sekskanterne (20). I

51. Apparat ifølge krav 50, kendetegnet I ved, at organerne til tilvejebringelse af koordinaterne og I DK 175742 B1 I 77 i i | intensiteterne indbefatter: ! (a) organer til udøvelse af en ikke lineær fordelings- i operation af de digitale signaler til identifikation af overgange mellem hosliggende sekskanter (20) med indbyrdes 5 afvigende optiske egenskaber, (b) organer til udøvelse af en Fourier-transformation på de ikke lineært fordelte digitale signaler for tilvejebringelse af en todimensional repræsentation, som modsvarer retning, afstand og intensitet for de optiske egenskabsover- 10 gange i sekskanterne (20), (c) organer til filtrering af den todimensionale repræsentation, til fjernelse af ukorrekte retninger og afstande for de optiske egenskabsovergange i sekskanterne (20), ! 15 _ (d) organer til udøvelse af en omvendt Fourier-trans formation på den filtrerede, todimensionale repræsentation til opnåelse af de genfremkaldte signaler svarende til et genfremkaldt billede af sekskanterne (20), samt at identifikationsorganerne indbefatter: 20 organer til søgning af transformerede digitale sig naler til registrering af den optiske egenskab for midten af hver sekskant (20) og dennes placering i mængden af sekskanter (20).

52. Apparat ifølge krav 51, kendetegnet 25 ved, at søgeorganerne indbefatter: (I) iværksættelsesorganer til søgning af de transformerede digitale signaler inden for et forud udpeget område for billedet, til identifikation af placeringen af den største intensitet, 30 (II) et søgningsfortsættelsessløjfeorgan til søgning af de transformerede digitale signaler over det samlede billede, begyndende fra den placering, som er tilvejebragt med den største intensitet i (I), og til udstrækning af sløjfen til hver hosliggende position for den næststørste 35 intensitet, idet hver identificeret position modsvarer midten i en sekskant. I DK 175742 B1 I I 78 I

53. Apparat ifølge krav 51, kendetegnet I I ved, at de ikke lineære fordelingsorganer indbefatter organer I I til frembringelse af en todimensional fordeling af overgan- I H gene mellem hosliggende sekskanter (20) med indbyrdes for- I I 5 skellige optiske egenskaber ved beregning af standardafvigel- I I sen af de optiske egenskaber i billedet, som er registrerede I i hver pixel og i pixel tæt ved hver pixel ved den elektroop- I I tiske sensor (198), idet større standardafvigelsesværdier I I modsvarer overgangsområder ved sekskanternes afgrænsninger. I

54. Apparat ifølge krav 51, kendetegnet I H ved at indbefatte organer til frembringelse af tærskelværdier I for de transformerede digitale signaler i midten af hver I sekskant (20), som er blevet lokaliseret ved søgeorganerne I I til fastlæggelse af de optiske egenskaber i sekskanterne I I 15 (20). I

55. Apparat ifølge krav 54, kendetegnet I ved, at organerne til frembringelse af tærskelværdier yder- I ligere indbefatter organer til opbygning af histogrammer, I som repræsenterer de pågældende optiske egenskaber ved seks- I I 20 kanterne (20) . I

56. Apparat ifølge krav 51, kendetegnet I ved at indbefatte organer til normalisering af det affølte I billede til forud fastsættelse af optima for hver af de I optiske egenskaber i billedet forud for udøvelsen af den I 25 ikke lineære fordelingsoperation. , I

57. Apparat ifølge krav 56, kendetegnet I ved at indbefatte organer til genskalering af det normalise- I rede billede til frembringelse af et billede med samme hori- I sontale og vertikale forstørring forud for udøvelsen af den I 30 ikke lineære fordelingsfunktion. I

58. Apparat ifølge krav 52, kendetegnet I H ved organer til fastlæggelse af hovedaksen (y-y) for sekskan- I H terne (20) ved først at fastlægge alle akserne for sekskan- I terne (20), og herefter at fastlægge hvilke af disse akser, I H 35 som har et på forhånd fastlagt forhold til en grænse (32, I I 34) for billedet. I 79 DK 175742 B1 i ! |

59. Apparat ifølge krav 51, kendetegnet ved organer til tilvejebringelse af vinduer for ikke-lineære , fordelte digitale signaler til reduktion af intensiteten af de optiske egenskaber, som er affølte ved en elektrooptisk 5 sensor (198), som ikke er knyttet til sekskanterne (20), før udøvelsen af Fourier-transformationen på de ikke-lineært fordelte digitale signaler.

60. Apparat ifølge krav 51, kendetegnet ved, at billedet, som er affølt ved en elektrooptisk sensor 10 (198) indbefatter en opfangningsafmaerkning (35) , som indbefatter et antal koncentriske ringe (42, 44, 46, 48, 50, 52. med indbyrdes forskellige, skiftevise optiske egenskaber, og organer til lokalisering af opfangningsafmærkningen (35) ved filtrering af de digitale signaler og korrelering af de 15 digitale signaler til et signal med en på forhånd fastlagt frekvens.. i !