DK175743B1 - Genstand til indkodning af polygonal information - Google Patents

Description

i DK 175743 B1

Den foreliggende opfindelse angår en optisk læsbar genstand, som lagrer indkodet information, som indbefatter et antal informationsindkodede polygoner, som har samme form og mere end seks sider, hvilke polygoner har en ud af 5 mindst to indbyrdes forskellige optiske egenskaber. Den optisk læsbare genstand kan være tilvejebragt i form af en etikette fastgjort til eller trykt på et substrat.

Handelsvarer, forskellige komponenter, breve, pakker, beholdere og et helt register af tilsvarende dele, som afski-10 bes eller transporteres, skal ofte kunne identificeres med oplysning om oprindelse, identifikation af transportmiddel, bestemmelsessted, navn, pris, delens nummer og talrige andre oplysninger. Ved andre anvendelser kan aflæsning af indkodet information, som er trykt på etiketter fastgjorte til sådanne 15 genstande muliggøre automatisk registrering af salgstal og lageropgørelser eller driften af elektroniske kasseregistre.

Andre anvendelser for sådanne indkodede etiketter indbefatter automatisk rutning og sortering af post, pakker, bagage og lignende genstande, og placering af etiketter med produk-20 tionsinstruktioner på råmaterialer og komponenter ved en fremstillingsproces. Etiketter til disse arter genstande er sædvanligvis markeret med stregkoder, af hvilke én er "Universal Product Code". Talrige andre stregkodesystemer er kendt inden for området.

25 Kommercielt tilgængelige stregkodesystemer mangler typisk tilstrækkelig datatæthed til imødekommelse af det øjeblikkelige og stigende behov for indkodning af mere og mere information på etiketterne, som samtidig bliver stadig mindre. Forsøg på at nedsætte den samlede størrelse og af-30 standen mellem stregerne i forskellige stregkodesystemer for at forøge datatætheden har ikke løst problemet. Optiske skannere med tilstrækkelig opløsning til at detektere· stregkoder med kontraststreger, som er placeret med en indbyrdes afstand på fem mils (ca. 0,13 mm) eller mindre, er i alminde-35 lighed ikke økonomisk egnede til fremstilling på grund af de medfølgende snævre tolerancer ved etiket trykningsprocessen

I DK 175743 B1 I

I I

og det sofistikerede optiske apparat, som kræves til aflæs- I

ning af bitindkodede streger med disse dimensioner. I stedet I

I for må der fremstilles meget store stregkodeetiketter til I

B optagelse af den forøgede mængde data, med det resultat, at I

I 5 sådanne etiketter ikke er tilstrækkelig sammentrykte til at I

I kunne placeres på en lille genstand. En anden væsentlig I

I faktor er omkostningerne ved det medium, hvoraf etiketten I

I er fremstillet, såsom papir. En lille etiket medfører mindre I

I papiromkostninger, end en stor etiket. Denne omkostning er I

B 10 en væsentlig faktor ved drift med store mængder genstande. I

I I stedet for stregkoder kan anvendes: cirkulære for- I

I mater, hvori anvendes radialt placerede kileformede kodeele- B

B menter, således som omtalt i US-patentskrift nr. 3.553.438, B

I eller koncentriske sorte og hvide bitindkodede ringe, som I

B . 15 omtalt i US-patentskrift nr. 3.971.917 og nr. 3.916.160. fl

I Endvidere kan anvendes net med rækker og søjler af dataind- I

I kodede kvadrater eller rektangler, som omtalt i US-patent- I

B skrift nr. 4.286.146, eller mikroskopiske punkter placerede H

i celler, som udgør et netværk med ensartet afstande, som fl B 20 omtalt i US-patentskrift nr. 4.634.850, og tæt pakkede fler- fl

I farvede datafelter eller punkter eller elementer, som omtalt I

i US-patentskrift nr. 4.488.679. Visse af de her forannævnte I

kodesystemer, og andre kendte kodesystemer inden for området fl er prægede af fejl i datatætheden, således som det er tilfæl- fl

B 25 det med de indkodede cirkulære mønstre og nettene med rektan- I

B gulære eller kvadratiske felter. Som det er tilfældet med fl

fl de net, som indbefatter mikroskopiske punkter eller flerfar- I

B vede elementer, kræves der en særlig orientering og særlige I

fl transportorganer, hvilket begrænser deres anvendelighed til 'fl fl 30 kraftigt styrede aflæsningsomgivelser. . fl

fl I GB-A-1 216 539 omtales genstande med indkodet infor- B

fl mation knyttet dertil, samt fremgangsmåder til fremstilling fl

fl af sådanne genstande, og fremgangsmåder til lagring og/eller H

fl tilvejebringelse af data ved anvendelse af sådanne genstande, B

B 35 hvilke genstande især er handelsetiketter. På etiketterne B

B er der til optisk maskinlæsning trykt mindst to rækker af B

3 DK 175743 B1 sorte og hvide områder. Den ene række er en tidsrække og har skiftevis sorte og hvide områder angivende efter hinanden , følgende informationspositioner. Den eller de andre rækker

J

er en informationsrække og har en rækkefølge af sorte og/- i 5 eller hvide områder liggende på linie med tidsrækkepositionerne og med indkodet information. Hvert sort eller hvidt område i tidsrækken angiver en bit i den eller de tilvejebragte informationsrækker. Et firkantet sæt informationsspor kan være tilvejebragt med en tidsrække langs den øverste 10 kant og en rækkeindikatorsøjle med skiftevis sorte og hvide firkanter langs en sidekant. I GB-A-1 216 539 er i stedet for de sorte firkanter forslået parallellogrammer, ovaler, firkanter med konkave sider og X-former. Aflæsning udøves under anvendelse af udsendt eller reflekteret indfaldende 15 lys på en hvilken som helst art fotocelle eller fotosensitive indretning, og kan involvere anvendelsen af et bufferlager til fastholdelse af data fra etiketten til efterfølgende registrering, validering og indlæsning i en computer.

I US-A-3 959 613 er omtalt en afvigende kodeart, i 20 hvori anvendes mørke, kileformede kodeelementer på en hvid j baggrund, og data indkodes derved, at et kileformet element j har spidsen pegende mod højre, hvilket repræsenterer binær 1, og kileformede elementer, som peger til venstre, repræsenterer binært 0. Som følge heraf vil dekodning af en etikette, 25 som anvender denne kendte kode, kræve en fastlæggelse af den retning, hvori hvert kileformede element har aftagende tykkelse. De optiske egenskaber af alle kileformede elementer er den samme og anvendes ikke ved indkodning og dekodning.

Som følge af størrelse af hastighed i moderne over-30 føringssystemer, hvor der f.eks. anvendes transportbånd med en bredde på 3 til 4 fod (ca. 90 til 120 cm), og hvor transportbåndshastigheden nærmer sig 100 tommer (ca. 250 cm) pr. sekund eller mere, hvor der føres pakker af forskellig højde, ; hvorpå der er fastgjort informationsindkodede etiketter, og 35 som følge af behovet for anvendelse af en lille, billig, ! kompakt etiket på ca. 1 kvadrattomme (ca. 6 cm2) .stilles

I DK 175743 B1 I

I 4 I

I der store krav til de optiske og afkodningsanlæggene, som I

I kræves til at lokalisere og aflæse de med data indkodede I

I etiketter på sådanne hurtigt bevægede pakker og lignende. I

I Der er vanskeligheder med simpelthen at opsamle etikettebil-

I 5 ledet i den optiske skanner. Yderligere når etiketbilledet 4 I

I først er optaget eller identificeret, skal dette dekodes I

nøjagtigt før den næste operation med pakken i transportsy- I

I stemet finder sted, ofte i løbet af en brøkdel af et sekund. I

I Disse problemer har medført et behov for at tilvejebringe I

I 10 en simpel, hurtig og billig måde at signalere tilstedeværel- I

I sen af en .dataindkodet etiket inden for en optisk skanners I

synsfelt, hvilken skanner er således monteret, at der kan I

I udøves skanning af hele transportbåndet. Det er ønskeligt, I

I om denne egenskab kan forbindes med en dataopstilling med

I 15 stor tæthed, som forklaret senere mere detaljeret. I

I Datasæt med registreringsafmærkninger er kendt inden I

for området, idet de f .eks. kan være udformede som koncentri- I

I ske geometriske figurer, med ringe, kvadrater, trekanter, I

sekskanter og talrige varianter heraf, således som forklaret I

I 20 i US-patentskrift nr. 3.513.320 og nr. 3.603.728. I US-pa- I

I tentskrifter nr. 3-693.154 og nr. 3.801.775 er tillige for- I

klaret anvendelsen af symboler, som indbefatter koncentriske I

I cirkler, til angivelse af identifikation og position, hvilke I

symboler er fastgjort til genstande, som skal optisk skande- I

I 25 res. Imidlertid anvendes i disse systemer to adskilte syrn- I

I boler til fastlæggelse af identifikation af dataområdet og H

I dettes placering, hvilket forøger kompleksiciteten af de I

logiske kredsløb, som kræves til detektering af symbolerne, I idet der tillige sker en nedsættelse af det tilknyttede

3 0 datafelts kapacitet for dataindhold. Når to symboler anvendes I

vil beskadigelser af et af disse tillige bevirke problemer I

I ved lokalisering af placeringen af datafeltet samt problemer I

I med den dertil knyttede evne til at tilvejebringe information I

I fra datafeltet. I det sidst omtalte system anvendes adskilte I

I 35 positions- og orienteringsafmærkninger i modstående ender I

af datasporene med dataindkodede lineære afmærkninger med I

5 DK 175743 B1 en begrænset mulighed for dataindhold.

De foran omtalte systemer skanderes i almindelighed med en optisk sensor, som er udformet til at kunne frembringe , et videoudgangssignal, som modsvarer ændringen i intensiteten 5 af det lys, som reflekteres fra datacellen samt fra placerings- og orienteringssymbolerne. Videoudgangssignalet fra et sådant anlæg er efter at være blevet digitaliseret tilvejebragt med et særligt bitmønster, som kan sammenstilles med en forud fastsat bitrækkefølge. Disse anlæg lider imid-10 lertid af den ulempe, at der kræves to særskilte symboler til først at registrere tilstedeværelsen af billedet og herefter at fastlægge dets orientering. Tillige er den proces, hvor det digitaliserede udgangssignal fra den optiske sensor sammenstilles med en forud fastsat bitrækkefølge, 15 som repræsenterer såvel placerings- som orienteringssymboler, af en sådan art, at det er mere sandsynligt, at der tilvejebringes fejlagtige aflæsninger, end det er tilfældet med den fremgangsmåde og de anlæg, som er tilvejebragt ved den foreliggende opfindelse, hvilket skyldes, at kendte 20 registreringssystemer for etiketter tilvejebringer en ufleksibel karakterisering af niveauet for registreringsafmærkningssignalet .

I US-patentskrift nr. 3.553.438 er omtalt et cirkulært datasæt med en central placeret registreringsafmærkning, I

2 5 som indbefatter et antal koncentriske cirkler. Registrerings-afmærkningen tilvejebringer et middel til registrering af den cirkulære etiket ved den optiske sensor og til bestemmelse af etikettens geometriske centrum, og dermed det geometriske centrum for det cirkulære datasæt. Dette foretages ved 30 logiske kredsløbsoperationer til registrering af det impulsmønster, som er repræsentativt for udformningen i midten af registreringsafmærkningen. Imidlertid har datå"sættet, som det også var tilfældet ved stregkoder, kun en begrænset datakapacitet, og systemet udkræver en anden cirkulær skan-35 deringsproces. Anvendelse af såvel en lineær som en cirkulær skandering i et anlæg med så begrænset datakapacitet til-

I DK 175743 B1 I

I I

I vejebringer en uønsket kompleksitet i anlægget til gengæld I

I for en ringe forøgelse af datakapaciteten i forhold til I

I kendte stregkoder. I

I Til forøgelse af datakapaciteten i datasæt er der I

I 5 udviklet koder med en mangedoblet høj tæthed af farvede * I

I prikker, således som omtalt i US-patentskrift nr. 4.488.679. I

Systemer af denne art, som er omtalt i US-patentskrift nr. I

4.488.679, kræver imidlertid anvendelsen af manuelle optiske I

I skannere, hvilke skannere ikke kan registrere og dekode I

10 hurtigt bevægede datasæt på pakker, som transporteres på et I

H hurtigt kørende transportbånd. På tilsvarende vis kræver I

I kodningssystemer med høj tæthed, hvori anvendes mikroskopiske I

H dataindkodede prikker, som omtalt i US-patentskrift nr. I

I 4.634.850, særlige transportorganer, således at det sikres, I

15 at datasættet bevæges i udpeget retning og ikke med en til- I

fældig orientering, således som det vil være tilfældet med I

I en pakke, som transporteres på et transportbånd eller lig- I

nende organ. Den indkodede etiket skal således læses spor I

for spor under anvendelse af en lineær skanner, som er for- I

I 20 bundet med etikettransportanlægget, for at tilvejebringe en I

egnet dekodning af den information, som er indkodet på eti- I

ketten. I det omtalte patentskrift skal placeringen åf kortet I

i forhold til sensoren styres meget omhyggeligt for at være I

læsbart. I

25 Forskellige farver har også været anvendt inden for I

I området ved fremstilling af stregkodesystemer, for således I

at overvinde de optiske problemer med skandering af meget I

små streger. En stregkode, hvortil anvendes mere end to I

I optiske egenskaber til indkodning af data i et datasæt, ved I

30 f.eks. anvendelse af skiftevis sorte, grå og hvide streger I

er omtalt i US-patentskrift nr. 4.443.694. Imidlertid kan I

systemer af den her omtalte art, selv om de udgør en forbed- I

ring i forhold til tidligere kendte stregkodesystemer, ikke I

desto mindre ikke opnå den sammentrykthed og datatæthed, . I

35 som er tilvejebragt ved den heri forklarede opfindelse. I

H Ifølge opfindelsen er en optisk læsbar genstand af I

7 DK 175743 B1 den art, som er tidligere omtalt i begyndelsen, karakteristisk ved, at polygonerne er placerede med de geometriske centre i nabopolygoner liggende på vinkelspidserne af et på , forhånd fastlagt todimensionalt net, og derved, at hver 5 polygon stort set udformes som en sekskant.

Foretrukne udførelsesformer af opfindelsen tilvejebringer : kompakte, med høj informationstæthed tilvejebragte optisk læsbare etiketter, 10 optisk læsbare etiketter, som kan indkodes med ca.

100 stærkt fejlbeskyttede alfanumeriske karakterer pr. kvadrattomme etiketteareal, kompakt stor informationstæthed på optisk læsbare etiketter, som vil kunne læses med en optisk sensor, når 15 etiketten er fastgjort til en pakke eller anden lignende genstand og transporteres ved et høj hastighedstransportørsystem, uden hensyn til orienteringen af pakken på systemet eller forskelligheden i højder for sådanne pakker, på hvilke den optisk læsbare etiket er fastgjort.

20 Et optisk såkaldt mark sensing og dekodningsapparat til aflæsning af en sådan optisk læsbar genstand, som lagrer indkodet information, er med fordel tilvejebragt med: (a) organer til belysning af et på forhånd fastsat område, 25 (b) organer til optisk billeddannelse af det på for hånd fastlagte belyste område, hvorigennem genstanden er indrettet til at passere, frembringelse af analoge elektriske signaler svarende til intensiteten af det lys, som reflekteres fra polygonerne til det billededannende organ, 30 (c) organer til konvertering af de analoge elektriske signaler til en sekvenseret digital bitstrøm svarende til intensiteten af lyset, som registreres ved det bi lieddannende organ, (d) organer til lagring af den digitale bitstrøm til 35 efterfølgende dekodning af genstanden, (e) organer til dekodning af den digitale bitstrøm,

I DK 175743 B1 I

I

hvilke dekodningsorganer frembringer et elektrisk output I

svarende til den indkodede information. I

I I en foretrukken udførelsesform af opfindelsen kan I

I en etiket på pålidelig vis dekodes, selv om den hælder, er I

H 5 krøllet, sidder skævt, er delvis ødelagt eller delvis revet Λ I

I i stykker. I

Ved anvendelsen af foretrukne udførelsesformer af I

opfindelsen kan placeringen af en etiket, som passerer under I

en optisk sensor med stor hastighed, samt dekodningen af I

10 etiketten fastlægges med en høj grad af dataintegritet. I

I Optisk læsbare etiketter med kompakt stor informa- I

tionstæthed kan indkodes ved opdeling informationen, som I

I kan indkodes, i meddelelser af høj og lav prioritet til I

frembringelse af et hieraki af meddelelser, som særskilt I

I 15 fejlbeskyttes til sikring af integriteten af den indkodede I

information, I

og optisk læsbar etiketter med kompakt høj tæthed I

kan indkodes og dekodes ved fremgangsmåder, som indbefatter I

fejlkorrigeringsmuligheder, således at der kan ske en gendan- , I

20 nelse af fejllæst eller manglende information, hvilket sker j I

med en fortrinsret for den højt prioriterede, indkodede 1 I

H meddelelse, I

optisk læsbare etiketter kan fremstilles på kendt I

vis ved trykningsorganer og dekodes med relativ billige I

25 logiske kredsløb. I

En foretrukken udførelsesform af den foreliggende I

H opfindelse indbefatter en optisk læsbar etiket til oplagring I

af data, som er indkodede i bitform, idet etiketten indbefat- I

ter et antal informationsindkodede polygoner, som er place- I

H 30 rede, så de berører hinanden, er i delvis berøring med hin- I

anden eller slet ikke støder op til hinanden med i det mind- I

H ste to forskellige optiske egenskaber. I

Optisk læsbare etiketter ifølge opfindelsen kan indbe- I

fatte forud fastsatte todimensionale geometriske polygonsæt, I

35 hvor det geometriske center for sådanne polygoner ligger i I

skæringspunkterne for de hinanden skærende akser, som forkla- I

9 DK 175743 B1 ret mere detaljeret senere, i et forud fastsat todimensonalt sæt, idet polygonerne er tilvejebragt med mindst én af i det mindst to forskellige optiske egenskaber. Polygonerne på sådanne optisk læsbare etiketter kan være regulære eller 5 irregulære polygoner, og det todimensionale sæt af polygoner på de optisk læsbare etiketter kan være tilvejebragt med to eller flere med samme eller med forskellig vinkel adskilte akser i etikettens plan.

Optisk læsbare etiketter kan være påtrykt opbygninger 10 af polygoner, som støder helt op imod hinanden, som er delvis sammenstødende eller som ikke berører hinanden. De to sidste opbygninger vil således være tilvejebragt med et antal mellemliggende områder på den optisk læsbare etiket mellem hosliggende polygoner. Sådanne mellemliggende områder kan 15 have samme eller afvigende optiske egenskaber som polygonernes to eller flere optiske egenskaber.

Ud over de foranstående omtalte forskellige udformninger af geometriske polygonale celler, placeringen af sådanne polygonale celler og den geometriske udformning af de optisk 20 læsbare etiketter, som tilvejebringes ved sådanne opstillinger af polygonale celler, kan de ved den foreliggende opfindelse tilvejebragte optisk læsbare etiketter efter udpegning indbefatte en opfangningsafmærkning, som består af en serie af koncentriske ringe til hjælp ved lokaliserin-25 gen af de optisk læsbare etiketter på de genstande, hvorpå de er fastgjort, især i dynamiske etiketlæsningssystemer.

I europapatent nr. 0 336 769 er omtalt et datasæt, som indbefatter et stort set kvadratisk sæt på ca. 1 kvadrattomme (ca. 6 cm2) med sekskanter, som støder op mod hinanden, 30 og som danner rækker og søjler, og en central placeret op-fangningsafmærkning med et geometrisk centrum, som angiver det geometriske centrum for dataopstillingen. Opfangningsaf-mærkningen kan være tilvejebragt med en udformning, som er udpeget blandt et antal geometriske former med optiske egen-35 skaber, som er i stand til at frembringe et let genkendeligt videosignal, når der foretages en skandering med en optisk

I DK 175743 B1 I

I 10 I

I sensor langs en lineær skanderingslinie gennem opfangningsaf- I

I mærkningens geometriske centrum. I en foretrukken udførelses- I

form er opfangningsafmærkningen udformet med et antal kon- I

I centriske ringe med kontrasterende reflektionsegenskaber,

I 5 hvorved tilvejebringes et periodisk videosignal, når skande- I

ringen foretages lineært. Ved at anvende analoge filteror- ^ I

I ganer som en del af fremgangsmåden til at lokalisere og i I

I dekode datasættet, sammenlignes det signal, som frembrin- I

I ges ved den optiske sensor direkte med en forud fastsat I

10 frekvens, hvorved tilvejebringes mulighed for en hurtig og I

I nøjagtig sammenligning af frekvenserne med efterfølgende I

I fastlæggelse af placeringen af det datasæt, som er fastgjort I

I til et underlag. Det analoge elektriske udgangssignal fra I

I den optiske sensor, som repræsenterer den informationsindko- I

I 15 dede etiket, digitaliseres herefter og dekodes. Ved anvendel- I

I sen af et trin med et analogt båndpasfilter er der skabt I

I mulighed for, at opfangningen af etiketten kan udøves uden H

H behov for dekodning af den informationsindkodede etiket. H

Ved at lokalisere centrum for opfangningsafmærkningen kan

20 der fastlægges et referencepunkt på datasættet. Hvis centrum H

af opfangningsafmærkningen er placeret i etikettens centrum, I

I kan der udøves en samtidig fastlæggelse af centrum for op- I

fangningsafmærkningen og for datasættet. Det må foretrækkes, I

H at opfangningsafmærkningen er placeret i midten af etiketten, I

25 men ved udøvelse af den foreliggende opfindelse er det ikke I

et krav. I

I Det optisk læsbare datasæt i europatent nr. 0 336 I

769 er således udformet, at der kan indkodes 100 eller op I

til flere hundrede eller endnu flere fejlbeskyttede alphanu- I

I 30 meriske karakterer på et område på ca. 1 kvadrattomme (ca.

6 cm2) , når sekskanterne indkodes under anvendelse af tre I

reflektionsegenskaber, såsom farverne sort, hvid og grå. I

H For en sensor med en given optisk opløsning muliggør det I

I ved opfindelsen tilvejebragte system en meget tættere pakning I

I 35 af informationen, end det er muligt ved stregkodesystemer. I

I Hvis f.eks. en optisk sensor med stor opløsning anvendes i I

11 DK 175743 B1 tilknytning til det ved den foreliggende opfindelse tilvejebragte system, kan flere hundrede alphanumeriske karakterer blive indkodet på en kvadrattomme (ca. 6 cm^). Alternativt kan hundrede karakterer pr. kvadrattomme (ca. 6 cm^) 5 let detekteres med en sensor med en forholdsvis lav opløsning i det ved EP-A-0 336 769 tilvejebragte system.

Optisk læsbare etiketter i nævnte europapatent kan frembringes med varierende datatæthed under anvendelse af så få som to eller flere kontrasterende optiske egenskaber.

10 Større datatætheder og indbefattelse af en opfangningsaf-mærkning i det ved opfindelsen tilvejebragte system kræver et skanderingsapparat af stigende kompleksitet samt tilføjelse af flere udarbejdede dekodningsalgoritmer til læsning af den indkodede meddelelse, sammenlignet med et stregkodelæs-15 ningssystem.

Ved den foreliggende opfindelse kan dataindkodning tilvejebringes ved indkodning af et antal bit fra en binær bitstrøm i en samling op mod hinanden placerede sekskanter, idet hver sekskant er tilvejebragt med én ud af i det mindste 20 to forskellige optiske egenskaber, selv om indkodningen alternativt kunne udøves på en sekskant-for-sekskant-basis.

Den digitale bitstrøm kan være frembragt ved en datamat, baseret på manuelt indlæste data eller data som på anden vis er omsatte til en binær bitstrøm, eller tilvejebringelse 25 kan være sket som en forud registreret digital bitstrøm.

Data, som skal indkodes, opstilles i bit i en forud fastsat rækkefølge og i forud satte geografiske områder i dataopstillingen for at forøge antallet af overgange mellem sekskanter med forskellige optiske egenskaber.

30 De meddelelser, som skal indkodes,.opdeles i meddel elser med høj og lav prioritet, hvilke meddelelser opstilles adskilte i forskellige geografiske områder i dataopstillingen. Meddelelser med høj prioritet kan efter valg blive gentaget i områder for meddelelser med lav prioritet for at 35 reducere muligheden for, at en meddelelse med høj prioritet går tabt på grund af skanderingsfejl, som kan være fremkaldt

I DK 175743 B1 I

I 12 I

ved tilsmudsning rifter, folder og andre arter beskadigelse I

I af datasættet. Meddelelser med høj prioritet indkodes i et I

I midtstillet område i datasættet, nær ved opfangningsafmærk- . I

I ningen i den foretrukne udførelsesform for at beskytte med- I

I 5 delelsen mod beskadigelser, hvilke beskadigelser med større ' I

I sandsynlighed finder sted i de perifere områder af datasæt- I

tet. Det må foretrækkes, at der i dataopstillingen er til- I

I vejebragt muligheder for fejlkorrektion under anvendelse af I

I den ved den foreliggende opfindelse tilvejebragte store

I 10 informationskapacitet for at sikre en høj grad af datafejl- I

I frihed ved dekodning af meddelelsen. Der anvendes et pixelnet I

I af egnet tæthed ved trykning af etiketten med sekskanter I

I med forskellige optiske egenskaber, selv om andre trykproces- I

I ser kan anvendes, uden at der afviges fra den foreliggende

15 opfindelses ånd. Pixelnettet er således ordnet, at når eti- I

I ketten er tryk, er de optiske egenskaber af hver sekskant I

forudbestemt, således at de senere kan dekodes for gentil- I

vejebringelse af de data, som er blevet udpeget ved indkod-

I ningen af de enkelte sekskanter. Denne art trykproces er I

H 20 velkendt inden for området, og der kan anvendes standardtryk- I

maskiner og bitopstillingsteknikker ved trykning af sekskan- I

terne med de krævede optiske egenskaber. I

Ved indfangning af data, som er indkodede i bitordnede I

opstillinger af sekskanter, som udgør datasættet skal ind- I

H 25 kodede etiketter føres igennem et forud udpeget oplyst om- I

råde, og optisk skanderes ved hjælp af en elektronisk drevet I

optisk sensor, eller et manuelt skanderingsorgan kan føres I

hen over etiketterne. Den optiske sensor frembringer et I

udgangssignal, som er et analogt elektrisk signal, som mod-

30 svarer intensiteten af et etiketområdes individuelle reflek- I

tionsegenskaber, således som registreret ved de enkelte H

H pixel i den optiske sensor. Ved hjælp af et analogt filter I

H skal det analoge signal fra den optiske sensor først sammen-

I lignes med en forud udpeget frekvensstørrelse, som modsvarer I

I 35 den forud fastsatte signal frekvens fra en opfangningsafmærk- ! I

I ning, hvis en sådan er tilstede i dataopstillingen. Findes ! I

13 DK 175743 B1 overensstemmelse accepteres etiketten, og centrum af opfang-ningsafmærkningen fastlægges, hvorved der tillige fastlægges et referencepunkt i datasættet. Det analoge signal digitaliseres samtidigt kontinuerligt ved hjælp af en analog-til-5 digital konverter og lagres i et billedbufferlager. De lagrede digitaliserede data, som repræsenterer den samlede i etiket, er tilgængelig for yderligere behandling under dekod- ! ningsprocessen.

Ved lagrede logiske kredsløb ændres de digitale data I

10 til en ordnet række af overgange mellem sekskanter med for- : skellig optiske egenskaber. I en foretrukken' udførelses- j form af opfindelsen udøves dette ved beregning af standardafvigelsen af intensiteterne af de reflektoriske egenskaber, som er registrerede ved den optiske sensor i hver pixel og 15 en forud fastlagt gruppe af pixel som omgiver den første pixel. Store standardafvigelser modsvarer derfor overgangsområder på overgangene mellem kontrasterende sekskanter.

Yderligere dataomdannelser, som involvere filtreringsprogrammer til fastlæggelse af orientering, retning og af-20 stand mellem sekskanterne, udøves på de digitale data. Hovedtrinnene i denne proces er: (1) Filtrering af den ikke lineære omsatte version af det digitaliserede billede.

(2) Fastlæggelse af etikettens orientering, fortrins-25 vis ved at lokalisere de tre akser i billedet (som vist i fig 2) og ved fastlæggelse af, hvilken akse, som ligger parallel med to sider på etiketten.

(3) Fastlæggelse af centrum i hver sekskant og fastlæggelse af gråniveauet i hvert centrum.

30 (4) Omdannelse af gråniveauerne til en bitstrøm. : (5) Efter udpegning iværksættelse af fejlkorrigering af bitstrømmen, i (6) Efter udpegning ændring af bitstrømmen til et forud fastsat karaktersæt.

35 Fremgangsmåden i EP-A-0 336 769 som er forklaret i tilknytning til sekskanter med to eller flere optiske egen-

I DK 175743 B1 I

I i

skaber, og især trinnene med justering af det optiske billede I

I for hver skæv etiket, rifter og lignende foreteelser, anven- I

I des til andre arter af polygonale celler, anvendt i udførel- I

I sesformer af nærværende opfindelse. I

I 5 Opfindelsen forklares i det følgende nærmere ved et I

I eksempel under henvisning til tegningen, på hvilken: I

fig. 1 er en plan afbildning af en opfangningsafmærk- I

I ning udformet med koncentriske ringe ifølge den foreliggende I

I opfindelse, I

I 10 fig. 2 viser en del af en optisk læsbar etiket med I

op mod hinanden placerede sekskanter til indkodning af data I

I ifølge den foreliggende opfindelse, I

I fig. 3 er en plan afbildning af en hel optisk læsbar I

etiket med sekskanter placeret op mod hinanden med tre for- I

I 15 skellige optiske egenskaber til indkodning af binære data I

I og med en opfangningsafmærkning ifølge den foreliggende I

I opfindelse, I

fig· 4 er en plan afbildning af tre celle ved celle I

H placerede grupper af op mod hinanden anbragte sekskanter, I

20 som kan virke som en basisindkodningsenhed i en foretrukken I

udførelsesform af den foreliggende opfindelse, I

fig. 5 er en gruppeoversigt, som viser en geografisk I

repræsentation af en dataopstilling, som indbefatter 33 I

rækker og 30 søjler, hvorved er tilvejebragt et net på 11 il

25 rækker og 10 søjler med 3x3 indkodningscellegruppeenheder I

med sekskanter, I

I fig. 6 er en skematisk afbildning af et kameraindstil- I

lingsanlæg i overensstemmelse med den foreliggende opfindelse I

I til indstilling af placeringen af den optiske lyssensor i I

I 30 overensstemmelse med højden af den pakke, som registreres, I

I fig. 7 er en opstilling af trinnene i den ved den I

foreliggende opfindelse tilvejebragte dekodningsproces, I

fig. 8 er et rutediagram, som anskueliggør fremgangs- . I

måden ved lokalisering af opfangningsafmærkningen, il

35 fig. 9 er et rutediagram, som viser opbygningen af I

15 DK 175743 B1 indkodnings- og dekodningsprogrammet og datastrømmen, fig. 10 er et rutediagram, som viser rækkefølgen af billedbehandlingstrin, fig. 11 er en plan afbildning af en gruppe af op mod 5 hinanden placerede regulære sekskanter, som er opstillede med det geometriske centrum i hosliggende sekskanter placerede på vinkelspidserne i en regulær sekskant, fig. 12 er en plan afbildning af en gruppe af op mod j hinanden placerede irregulære sekskanter placerede med de ! 10 geometriske centre i hosliggende sekskanter liggende på vinkelspidserne i en irregulær sekskant, fig. 13 er en plan afbildning af en gruppe af delvis op mod hinanden placerede polygoner af hovedsagelig sekskantet form placerede med de geometriske centre i hosliggende 15 polygoner beliggende på vinkelspidserne i en sekskant, fig. 14 er en plan afbildning af en gruppe af polygoner placerede op mod hinanden og stort set udformede som sekskanter med det geometriske centrum af hosliggende polygoner placerede på vinkelspidserne i en sekskant, 2 0 fig. 15 er en plan afbildning af en optisk læsbar etiket med op mod hinanden beliggende polygoner hovedsagelig udformet som sekskanter med de geometriske centre i hosliggende polygoner placerede på vinkelspidserne i en sekskant og indbefattende en opfangningsafmærkning.

25 Gennem indkodning af information ved hjælp af kontra sterende farver i op mod hinanden placerede sekskanter eller "celler", som er placeret i et bikagemønster i en forud fastsat rækkefølge og opstilling, kan informationen lagres på etiketten således, at den kan genfremkaldes ved en elek-30 trooptisk sensor. Polygonale celler af anden form end sekskanter, som er placerede med de geometriske centre i hosliggende polygoner anbragt på vinkelspidserne i en hexagonal eller anden forud fast opstilling, kan på tilsvarende vis anvendes til indkodning af information på en optisk læsbar 35 etiket. Sådan polygonale celler kan, når de er placerede med deres centre på forud fastsatte steder i en todimensional

I DK 175743 B1 I

I I

I geometrisk opstilling, og når de indkodes i en forud fastsat I

I rækkefølge ved anvendelse af forskellige optiske egenskaber I

I i ét antal af sådanne polygonale celler, "læses" ved en I

elektrooptisk sensor og herefter dekodes i overensstemmelse I

I 5 med den ved opfindelsen tilvejebragte fremgangsmåde, som I

I efterfølgende forklares. H

I De polygonale celler er informationsindkodede enheder, I

I som udformes ved en lukket brudt linie, hvilke celler er I

I placerede i et forud fastsat todimensionalt mønster på en I

I 10 optisk læsbar etiket. Etiketudformningerne indbefatter en I

I stor mængde forskellige polygonale former og opstillinger med I

I forskellig geometrisk udformning, såsom sekskantede, rektan- I

I gulære og kvadratiske opstillinger, hvilke udformninger er

I anvendelige ved udøvelse af opfindelsen. "Hosliggende" poly- I

I 15 gonale celler kan støde fuldstændig op mod hinanden, kan i I

I nogen udstrækning ligge op mod hinanden eller ligger ikke H

I op mod hinanden på den ved opfindelsen tilvejebragte optisk I

I læsbare etiket. I

I "Polygoner, som ligger fuldstændigt op mod hinanden" I

I 20 er polygoner placerede med de geometriske centre i hoslig- I

I gende polygoner placerede på vinkelspidserne i en forud I

I fastsat todimensional opstilling, og med kanterne på polygo- H

I nerne i berøring med kanterne på umiddelbart hosliggende I

I polygoner, således at der ikke er mellemrum. "Delvis op mod I

25 hinanden placerede polygoner" er polygoner, som er placerede I

med de geometriske centre i hosliggende polygoner liggende H

I på vinkelspidsen i en forud fastsat todimensional opstilling, I

I idet polygonerne er indbyrdes adskilte ét eller andet sted' I

langs de pågældende kanter fra de omgivne polygoner, hvorved H

I 30 tilvejebringes et antal mellemrum mellem polygonerne på den H

optisk læsbare etiket. "Polygoner, som ikke ligger op mod H

I hinanden" er polygoner som er placeret enkeltvis med de I

I geometriske centre i hosliggende polygoner placeret på vin- I

I kelspidserne i en forud fastsat todimensional opstilling og I

I 35 uden nogen berøring mellem kanterne på en enkelt polygon og I

I de polygoner, som omgiver denne polygon. Yderligere kan de H

17 DK 175743 B1 polygonale celler og de forud fastsatte todimensionale net eller opstillinger, hvorpå centrene af hosliggende polygoner er placerede, være irregulære, være tilvejebragt med uens afstand mellem akserne, eller være regulære med akser med 5 ens afstand. Sådanne todimensionale opstillingsakser kan være uafhængige af symmetriakserne, hvis der er sådanne, i de polygonale celler.

Sekskahterne udviser, således som de anvendes i den ved opfindelsen tilvejebragte etiket, væsentlige fordele 10 ved indkodning af information på en etiket. Disse fordele er: (1) For en given optisk opløsning kan sekskanterne pakkes tættere, end andre polygoner. F.eks. er, med en given opløsning, hjørnerne i kvadrater vanskeligere at opløse, således at der kræves en ellers unødvendig stor optisk opløs- 15 ning for at "aflæse" kvadrater. Cirkler skulle være optimale for optisk opløsning, men mellemrummet mellem hosliggende cirkler er spildte og vil vanskeliggøre behandlingen og trykningen af etikettebilledet, eftersom der er et behov for at tillægge mellemrummene en optisk egenskab. Sekskanter 20 muliggør maksimal informationspakning i sammenligning med cirklerne eller med andre polygoner, heri indbefattet ottekanter, kvadrater, trekanter osv. Kvadrater og trekanter giver problemer på grund af de skarpe hjørner. Cirkler og ottekanter skaber problemer på grund af det uudnyttede mel-25 lemrum mellem hosliggende cirkler eller ottekanter.

(2) Et net af op mod hinanden placerede sekskanter har tre akser. Ved anvendelse af en etiket af kvadratisk eller rektangulær form kan hovedaksen for sekskanten lokaliseres ud fra dens forud fastsatte forhold til en side af 30 etiketten. Denne lokalisering af hovedaksen i et net af sekskanter gør aflæsningen af de data, som er indkodede i sekskanten lettere, ud fra deres forhold til hovedaksen.

Som anvendt i nærværende betyder "etiket" en enkelt enhed, med en egnet klæbende bagside, som skal fastgøres på 35 en pakke eller et produkt, den ydre overflade på en beholder eller en anden genstand, og hvorpå den optisk læsbare infor-

DK 175743 B1 I

mation . er trykt i overensstemmelse med den foreliggende H

opfindelse. H

"Et optisk læsbart datasæt" eller et "datasæt" betyder I

i nærværende skrift et mønster af op mod hinanden placerede H

5 sekskanter eller andre polygonale celler med to eller flere j I

optiske egenskaber, således at der på genfremkaldelig vis H

kan indkodes en samling data ud fra de enkelte optiske egen- i I

skaber af, samt de rumlige forhold imellem sekskanterne I

eller hvad anden polygonal celleform, der nu anvendes. Seks- H

10 kanterne eller polygonerne, som er trykt således, at de i I

indeholder genfremkaldelig information benævnes herefter H

som "informationsindkodede" sekskanter eller polygoner, på H

grund af den måde, hvorpå informationen er indkodet på eti- H

ketten. I

15 Mønstret af op mod hinanden placerede sekskanter med det maksimale antal overgange mellem sekskanterne til optimal

læsning og til maksimal informationsoplagringstæthed benævnes I

et "bikagemønster".

De kontrasterende reflektoriske egenskaber, som anven- H

20 des ved trykningen af de enkelte sekskanter eller celler i H

datasættet kan varieres i vidt omfang inden for den forelig- > I

gende opfindelses ånd. I det foreliggende skrift betyder H

"trykning" placering af materiale med forud fastsatte optiske H

egenskaber på et underlag, eller ændring af de optiske egen- I

25 skaber, således som det sker ved "termisk" trykning. "Tryk- H

ning" indbefatter også undladelse af sikring af et materiale H

med en forud fastsat optisk egenskab på en del af underlaget, H

hvor underlaget selv har en udpeget optisk egenskab. F.eks. H

vil, ved trykning af sekskantede celler i sort og hvidt, H

30 kun de sorte celler i virkeligheden blive trykt, hvis under- I

laget er hvidt. Som anvendt heri vil de hvide sekskantede I

celler således også ligge inden for definitionen af udtrykket ' I

"tryk" eller "trykning". I

"Optiske egenskaber" angiver i nærværende skrift I

35 egenskaber som lysabsorption, reflektion og/eller refraktion I

af cellerne, som er påtrykt forskellige media. Hvis cellerne I

19 DK 175743 B1 er tryk i sort (sort sværte med høj tæthed), gråt (halvtoner af sort) og hvidt (ingen trykning på et hvidt underlag), således som det er tilfældet i en foretrukken udførelsesform af opfindelsen, siges materialet at være tilvejebragt ifølge 5 opfindelsen med tre optiske egenskaber.

"Et antal koncentriske ringe" eller "koncentriske ringe" 10 betyder i nærværende skrift og med henvisning til fig. 1 to eller flere koncentriske ringe 12 af hvilken én udgøres af det indre cirkulære område 15, som fastlægges 10 ved den mindste radius "r" i ringene.

Fig. 2 viser en del af en elektrooptisk skanderbar etiket ifølge den foreliggende opfindelse. Som vist i fig.

2 indbefatter etiketten et antal hosliggende, trykte seks-kantformede celler, som er opstillede i et bikagemønster.

15 Hver af de enkelte sekskanter er angivet med nummeret 20, og indbefatter seks lige store sider 22. De indre vinkler "a" i sekskanten er ligeledes lige store, idet de hver andrager 120°. I den viste udførelsesform er sekskanterne tilvejebragt med en lang vertikal akse y-y og en horisontal akse 20 x-x. Størrelsen x-x i sekskanten 20 er lidt mindre, end størrelsen y-y i sekskanten 20 som følge af en regulær sekskant s geometri.

I fig. 3 er vist en etikette 30 med dimensioner på tilnærmelsesvis lxl tomme (ca. 2,5 x 2,5 cm), og der vil 25 omtrent være tilvejebragt 888 sekskanter eller celler 20 (idet der er taget hensyn til den kendsgerning, at den midterste del af etiketten i den foretrukne udførelsesform er beslaglagt af en opfangelsesafmærkning 35, som består af et antal koncentriske ringe). Disse op mod hinanden placerede 30 sekskanter 20 danner på naturlig vis horisontale række "R", som er angivet ved punkterede linier 31, og vertikale søjler "C", som er angivet ved punkterede linier 33. I dette eksempel med en etikette af størrelsen lxl tomme er der tilvejebragt i alt 33 horisontale rækker "R" og 30 vertikale 35 søjler "C" af sekskanter 20. Hver enkelt sekskant er tilvejebragt med en "diameter" på ca. 0,8 mm. Der er flere

DK 175743 B1 I

rækker "R" end søjler "C" i et område med kvadratisk afgræns- I

ning i et bikagemønster af sekskanter som følge af de op I

mod hinanden placerede sekskanters geometriske pakning. I

; Under henvisning til de i fig. 2 viste sekskanter I

5 vil det kunne ses, at sekskanterne er opstillede i forskudte I

og indbyrdes overlappende vertikale søjler med skiftevis H

vertikalt på afstand placerede sekskanter med sammenfaldne I

y-y akser, y-y Akserne i de indbyrdes på afstand placerede H

sekskanter 20 ligger på linie med en ydre vertikal side 22, H

10 på en mellemliggende, forskudt sekskant, y-y Akserne i seks- H

kanterne 20 er parallelle med de to vertikale kanter 32 og H

34 på etiketten, som vist i fig. 3. Horisontale rækker "R" I

udmåles ved x-x akserne gennem midtpunktet af sekskanten 20. H

Som senere mere detaljeret forklaret frembringes H

15 sekskanterne 20 ved en trykproces, hvorved sekskanterne 20 H

trykkes med to eller flere forskellige optiske egenskaber, H

f.eks. i kontrasterende farver. Disse farver kan være hvid H

25, sort 26 og tillige, efter valg, idet det dog foretrækkes, H

grå 27, som vist i fig. 3, selv om dog andre kontrasterende

20 farver kan anvendes. Det er muligt kun at anvende to kontra- H

sterende farver, såsom hvid 25 og sort 26, som vist i fig. H

2. I den foretrukne udførelsesform af opfindelsen er der H

anvendt tre kontrasterende farver, hvid 25, sort 26 og grå H

27, som vist i fig. 3. De særlige nuancer af hvid, sort og H

2 5 grå udpeges for at opnå maksimal kontrast således, at identi- H

fikationen ved en elektrooptisk sensor gøres lettere. Gråni- H

veauet er således udpeget, at dets egenskaber tilnærmelsesvis H

ligger mellem de optiske egenskaber for hvid og sort, således H

som disse anvendes ved frembringelse af etiketten. H

30 Etiketten 30 i fig. 3 kan udformes som en enkelt H

etiket med, i en foretrukken udførelsesform, et areal på 1 H

kvadrattomme (ca. 6 cm2), eller, hvis der anvendes en bag- H

grund' med en egnet farve (fortrinsvis hvid), kan etiketten H

være tryk direkte på overfladen på en pakning, uden at der H

35 skal tilvejebringes en særskilt etiket. På grund af betydnin- H

gen af at der er tilvejebragt en baggrund med en styret I

21 DK 175743 B1 optisk egenskab som én af de kontrasterende farver, må det foretrækkes at anvende en særskilt etiket, idet det er lettere at styre baggrundsfarven på etiketten.

Det er vigtigt, at de sekskanter, som trykkes på 5 etiketten, rettes ind efter siderne på etiketten på grund af den efterfølgende fastlæggelse af etikettens hovedakse, som senere forklaret. Etiketten er trykt således, at y-y akserne i de sekskanter, som udgør bikagen, vil ligge parallelle med de vertikale sider på etiketten, 32 og 34, som 10 vist i fig. 3.

Ved "aflæsning" af det sekskantede datasæt for dekodning af den information, som er indeholdt i de enkelte sekskanter, er det væsentligt at der er tilvejebragt en skarp farvekontrast mellem hosliggende sekskanter. Af årsager, 15 som senere forklares, vil skanderingsudstyret og det nødvendige programmel til dekodning af sekskanterne være simplere, jo færre optiske egenskaber, som anvendes ved indkodning af sekskanterne. Imidlertid vil færre optiske egenskaber også formindske datatætheden på etiketten. I et kompromis mellem 20 mængden af dekodet information, som kan lagres på etiketten, og omkostningerne ved at skandere etiketter med mange optiske egenskaber, har det vist sig ønskeligt at trykke de indkodede sekskanter med tre forskellige optiske egenskaber, nemlig fairverne sort, grå og hvid. Hvis underlaget eller etiketten 2 5 har en god hvid baggrund, kan de hvide sekskanter frembringes ved mangel på tryksværte, og kun sorte eller grå sekskanter skal i virkeligheden trykkes.

I en foretrukken udførelsesform af opfindelsen tilvejebringes de grå sekskantede celler ved trykning af cel-30 lerne med sort sværte, men kun hver 15. pixel i pixelnettet i en punktmatriksprinter trykkes således, som det heri forklarede anskueliggørende eksempel. Dette gøres ved anvendelse af en halvtonealgoritme på en måde, som er kendt inden for fagområdet. Herved bringes en printer til at trykke en forud 35 fastsat del af pixel for således at frembringe en udpeget grå sekskant, medens en sort sekskant kræver trykning af

I DK 175743 B1 I

I 22 I

H hver pixel inden for sekskanten. Den særlige halvtonealgo- I

I ritme, som anvendes til at trykke etiketter i den foretrukne ! I

fl udførelsesform er anført i opstillingen over kildekoder I

I mærket "LABEL" i programtillægget side 29, linierne 39-48. I

fl 5 De sorte sekskantede celler kan udformes ved trykning I

I med en standard sort sværte. Som nedenfor forklaret udøves I

H der ved det til dekodningsprocessen knyttede skanderingsana- I

I lyseprogrammel en grov skelnen mellem tilbagekastningerne I

I fra sort, grå og hvidt, således at den nøjagtige farvedefi- I

I 10 nition ikke er nødvendig. På den anden side skal der, hvis I

I der anvendes andre farver, end sort, grå og hvid eller hvis I

I der anvendes forskellige nuancer af gråt til frembringelse I

I af fire eller fem farvedatasæt, ske en mere omhyggelig sty- H

I ring af kontrasten mellem tryksværtenuancerne således at I

I 15 det sikres, at der er tilvejebragt målelige optiske egen- I

I skabsforskelle mellem de enkelte farver. Det vil kunne ind- I

fl ses, at anvendelsen af sort tryksværte er den simpleste og I

nemmeste måde at tilvejebringe et bikagemønster med sekskan- H

tede celler med tre forskellige optiske egenskaber, og det I

fl 20 foretrækkes. H

Eftersom den foretrukne udførelsesform af opfindelsen H

er at tilvejebringe en kvadratisk etiket i forhold til de H

B sekskantede cellers art, vil kanterne i bikagemønsteret I

fl indbefatte ukomplette sekskanter 56. Som vist i fig. 3 anven- I

fl 25 des disse ukomplette sekskanter ikke til overføring af anven- I

fl delig information. fl

fl Etiketten indbefatter også en opfangningsafmærkning. I

fl Opf angningsaf mærkningen 35, som vist i fig. 3, indbefatter I

B et antal koncentriske ringe i kontrasterende farver (vist som fl fl 3 0 sorte og hvide) . De sorte ringe er benævnt hhv. 42, 4 6 og fl B 48, og de hvide ringe er benævnt hhv. 44, 50 og 52. Det må fl B foretrækkes, at opfangningsafmærkningen er placeret i etiket- fl B tens geometriske centrum, således at det i mindre grad udsæt- fl

B tes for beskadigelser eller ødelæggelse totalt eller delvist, B

B 35 som hvis etikettens omkreds sønderrives, tilsmudses eller fl

B beskadiges. Hertil kommer, at størrelsen af det billedbuffer- I

23 DK 175743 B1 lager (som forklaret nedenfor), som skal anvendes til oplagring af data fra etiketten, før etikkens opfangningsafmærkning er identificeret, bliver så lille som mulig, når op-fangningsafmærkningen er placeret i etikettens centrum.

5 Antallet af koncentriske ringe, som anvendes i op- fangningsafmærkningen kan være forskellig, men et antal på seks koncentriske ringe 42, 44, 46, 48, 50 og 52 og de tilvejebragte grænseflader ved ringenes variation fra hvidt til sort til hvidt osv. har vist sig at være bekvemt og j 10 ønskeligt.

En mønsterkorrelationsteknik anvendes ved sammenligning af et beregnet mønster for, hvad der skulle kunne aflæses fra de koncentriske ringe med hvad der virkeligt aflæses.

Når sammenligningen passer er opfangningsafmærkningen blevet 15 lokaliseret, som mere detaljeret forklaret senere. Det særlige filter, som tilvejebringes og anvendes i forbindelse med den foretrukne udførelsesform af opfindelsen er anført i programtillægget side 41, linierne 51-52, side 42 linie 1-8 og side 40 linie 19-41 under filnavnet "FIND.C.".

20 Opfangningsafmærkningen kan antage en hvilken som helst diameter, som er mindre end datasættet, for at tilvejebringe et areal, som kan være 25% og fortrinsvis ca. 7% af datasættes areal. Det må foretrækkes at opfangningsafmærkningen er udformet så lille som mulig, eftersom det 25 areal, som optages på etiketten, ikke kan bære indkodet information. I den foretrukne udførelsesform er diameteren af de trykte ringe således udpeget, at den udvendige afgrænsning af den yderste ring 52 er ca. 7,45 mm. Dvs., at arealet af opf angningsafmærkningen 35 i fig. 3 optager ca. 7% af 30 overfladearealet af en etiket 30 på en kvadrattomme (ca. 6 cm2). På denne vis kan en egnet opfangningsafmærkning 35 trykkes på en etiket 30 med et areal på 1 kvadrat tomme, uden at mængden af information, som kan indkodes i det sekskantede område, som omgiver opfangningsafmærkningen, på 35 urimeligvis påvirkes. Som det er tilfældet med de ukomplette sekskanter langs de ydre kanter af etiketten 55, anvendes

I DK 175743 B1 I

I I

B de afskårne sekskanter, som ligger op imod den ydre begræns- B

B ning af opfangningsafmærkningen 56 ikke til indkodning af B

I information. Det må foretrækkes, at bredden af hver ring B

omtrent har samme størrelse, som størrelsen af afstanden B

I 5 mellem to sider i sekskanten (x-x aksen i fig. 1), hvorved B

I opløsningen gøres nemmere. Seks ringe er bekvemt. Seks ringe j fl

B er et rimeligt antal at placere på det mindst mulige etiket- B

B areal med mindst mulig sandsynlighed for fejlagtige aflæs- B

B ninger fra "fremmede" mærker på etiketten og andre "fremmede" B

10 mærker, som ikke er på etiketten, såsom mærker på et trans- B

portbånd. B

Opfangningsafmærkningen kan være udformet på anden B

I I

vis, end med koncentriske ringe. F.eks. kan der anvendes ! B

I kvadrater, spiraler eller sekskanter for at tilvejebringe B

15 overgange mellem kontrasterende koncentriske figurer, så B

længe et lineært snit gennem opfangningsafmærkningen vil I

tilvejebringe ensartede, forud fastsatte og identificerbare B

farveovergange, som er egnede til at kunne registreres ved B

B en elektrooptisk sensor, og udmålt ved et egnet filter. Det B

20 skal bemærkes, at skønt en spiral ikke er en samling kon- I

B centriske cirkler, kan der, i afhængighed af størrelse og B

B radius i spiralen, tilvejebringes en tæt tilnærmelse til I

koncentriske cirkler. En afmærkning med koncentriske ringe I

B foretrækkes, eftersom det signal, som tilvejebringes ved en I

B 25 skandering gennem deres centrum, har en frekvens, som er B

B den samme, som hvis der lægges snit i andre retninger gennem I

B centrum for de koncentriske ringe. Dette gør identifikation I

B af centeret simplere, således som det er mere detaljeret I

B forklares nedenfor, og muliggør identifikation af placeringen I

B 30 af opfangningsafmærkningen ved en éndimensional søgning med B

B det analoge eller digitale udgangssignal fra skanderingsor- B

B ganet, selv om der ved den ved opfindelsen tilvejebragte B

B fremgangsmåde alternativt eller efterfølgende vil kunne B

B anvendes en todimensional digital søgning for tilvejebringel- B

B 35 se af forøget nøjagtighed, når et digitalt signal analyseres. B

B Således som udtrykket "koncentriske ringe" anvendes ' B

25 DK 175743 B1 i nærværende skrift, skal udtrykket indbefatte fuldstændige ringe, delvise ringe i form af halvcirkler, udsnit af koncentriske ringe, som optager mellem 180° og 360°, og koncentriske spiraler, som tilnærmes koncentriske ringe.

5 Eftersom hver sekskant kan indkodes med tre forskel lige optiske egenskaber, kan der i den foretrukne udførelsesform indkodes 1585 "bit" med information i hver sekskant {log 23) Det er indlysende, at hvis der anvendes færre eller flere optiske egenskaber, end tre, vil antallet af 10 indkodede bit i hver sekskant ændres på‘ tilsvarende vis. Indkodningsalgoritmen er. således opbygget, at der opnås en tæthed, som ligger så tæt ved den maksimale datatæthed, og således at antallet af overgange fra celle til celle med forskellig optisk egenskab forøges, for således at under-15 støtte den todimensionale klokgentagelsesproces, som forklares senere.

I fig. 4 er vist en gruppe på 3 x 3 celler med ni sekskantede celler 60, hvilket er basisindkodningsenheden, som anvendes i den foretrukne udførelsesform af opfindelsen.

2 0 Selv om dette er en foretrukken indkodningsløsning, er den ikke af afgørende betydning. Andre indkodningsenheder kan anvendes inden for opfindelsens rammer. Som mere detaljeret forklaret senere er grupper med 3x3 sekskantede celler 60 opstillet til indkodning af 13 bit information, hvis gruppen 25 indeholder fulde ni sekskanter, eller mindre end 13 bit, hvis gruppen er ukomplet, fordi der er uanvendelige sekskanter. I en etiket på 1 kvadrattomme med en dataopstilling, som indbefatter ca. 888 sekskanter, og en opfangningsafmærk-ning, som optager ca. 7% af etikettens areal, kan der ind-30 kodes ca. 1292 bit information.

Ved indkodning af hver gruppe er de ydre, nederste sekskanter 62 og 64 i hver gruppe 60, som vist i fig. 4 begrænsede ved antagelsen af de optiske egenskaber, således at de altid skal være afvigende fra den mellemliggende seks-35 kant 66, som de er i fuldstændig berøring med. Således kan der kun indkodes 1 bit pr. sekskant i sekskanterne 62 og

DK 175743 B1 I

64. På denne måde er det muligt at indkode 13 bit information H

i gruppen 60 ved indkodning af 11 bit i de tilbageværende 7

sekskanter. Eftersom opstilling af 7 sekskanter tilvejebrin- H

ger flere mulig kombinationer, end der anvendes (dvs. 37=2187 H

5 kombinationer mod 211=2048 kombinationer) afvises visse H

kombinationer, som f.eks. alle sorte, alle grå og alle hvide

kombinationer eller stort set alle sorte, grå eller hvide H

kombinationer. Årsagen til, at der udkræves kontrasterende H

farver i sekskanterne 62 og 64 i forhold til sekskanten 66 H

10 er, at der skal sikres de nødvendige overgange for klok- H

gentagelsestrinnet og eventuelt normaliseringsprocestrinnet, H

som forklares senere, samt for at hjælpe med til fastlæggel- H

sen af den horisontale indretning på linie af datasættet, H

som nedenfor forklaret. I tilfælde, hvor indkodningsklyngeme H

15 er tilvejebragt med 7 eller 8 sekskanter, indkodes 7 brugbare H

sekskanter med 11 bit og den 8. sekskant, hvis den er til H

rådighed, indkodes med 1 bit. For alle kun delvist tilveje-

bragte klynger 3 gælder det, at bit indkodes i hvert par af H

sekskanter, og der indkodes 1 bit i hver tiloversblevne H

20 enkelt sekskant, som forklaret senere mere detaljeret. H

Det vil derfor kunne ses, at etiketten indbefatter H

en særdeles effektiv, let læselig, (ved hjælp af egnet skan- H

deringsudstyr og analytiske programmer) etiket til indkodning H

af information med meget stor tæthed på en forholdsvis billig H

25 etiket, hvor informationen let påtrykkes. Som bemærket anven- H

des der i den foretrukne udførelsesform en opstilling af H

sekskanter i 33 rækker og 30 søjler på en etiket på 1 kva- H

drattomme, med en opfangningsafmærkning, som repræsenterer H

omtrent 7% af etikettens samlede overfladeareal. I praksis H

30 tilvejebringes der 13 bit information fra en gruppe på 9 . H

sekskanter, således at der afledes 1,44 databit pr. celle. H

Dette er mindre, end det teoretiske antal på 1585 pr. seks- H

kant, hvilket skyldes andre begrænsninger i indkodningsalgo- H

ritmen, eftersom alle 3 7 mønstre ikke anvendes, og eftersom H

35 de optisk mindst ønskelige overgange mellem cellerne udeluk- H

kes.

27 DK 175743 B1

Af senere forklarede årsager er det ønskeligt i den foretrukne udførelsesform af opfindelsen at indbefatte en vis størrelsesorden af fejlbeskyttelse ved indkodningen af etiketten, således at den egentlige gentilvejebringelige 5 informationsmængde på etiketten nedsættes til fordel for en stor grad af datafejlfrihed i dekodningsprocessen.

Det kan antagelig let indses af en fagmand inden for området, at den foranstående forklaring af etiketudførelses- former, hvortil anvendes sekskantede celler, direkte kan 10 overføres til optisk læsbare etiketter under anvendelse af andre polygonale celler. Den forklarede fremgangsmåde ved "trykning" af optiske egenskaber i sekskanter omfatter på tilsvarende vis trykning af de optiske egenskaber i andre polygonale celler, hvad enten dette foregår i sort, hvidt, 15 gråt (gennem halvtoning) eller i andre farver. Tilsvarende begrænsninger og fordele i tilknytning til datatæthed gælder for etiketter, som er trykt med andre polygonale celler, end sekskanter, når de optiske egenskaber sort og hvidt og eventuelt gråt anvendes ved trykning af de polygonale celler.

20 Som det er tilfældet med etiketter, som indeholder sekskanter, kan etiketter, som er trykt med andre polygonale indkodningsceller, "aflæses" med skanderingsudstyr af mindre kompleksitet, hvis der kun anvendes to optiske egenskaber til indkoding af information i de polygonale celler, især optiske 25 egenskaber som sort og hvidt, eftersom der opnås maksimal kontrastvirkning ved disse farver.

De i tilknytning til etiketter med sekskanter forklarede informationsindkodningsprocedurer og den dertil knyttede algoritme, kan direkte anvendes til etiketter, som trykkes 30 med afvigende polygonale celler. På samme vis, som i tilknytning til etiketter med sekskanter, anvendes ukomplette polygonale celler, som kan optræde ved kanterne af den optisk læsbare etiket, eller som tilvejebringes ved delvis afskæring ved opfangningsafmærkningen, som indbefatter en række kon-35 centriske ringe, ikke til indkodning af information.

Et "bikagemønster" indbefatter et sæt af op mod hin-

I DK 175743 B1 I

I 28 I

I anden placerede sekskanter 310, hvis geometriske centre 311 I

på tilsvarende vis ligger på vinkelspidserne 311A i et "seks- I

kantet net" eller "en sekskantet opstilling" 312, som vist I

i fig. 11. Regulære sekskanter, dvs. sekskanter med seks I

I 5 lige store sider og seks lige store indre vinkler, udgør I

I sekskantede opstillinger, som ligeledes er regulære i ud- I

formningen, med tre med samme afstand placerede akser (Al, I

A2 og A3), idet akserne er placeret med en indbyrdes vinkel- I

afstand på 60°. I

10 Hvis sekskanterne 320 er irregulære, men symmetriske, I

I som f.eks. hvis sekskanterne er udstrakt langs to parallelle I

I sider 321, 322, vil de geometriske centre 325 i hosliggende I

sekskanter beskrive en irregulær sekskantet opstilling 327, I

som vist i fig. 12. En sådan irregulær sekskantet opstilling I

I 15 vil stadig være tilvejebragt med tre akser (Al, A2 og A3),

I men de tre akser vil imidlertid ikke være placeret med samme I

I indbyrdes afstand, dvs. at de tre akser ikke vil have en I

I indbyrdes afstand på 60°. I

I Selv om den i fig. 12 viste sekskantede opstilling I

I 20 ikke er en regulær opstilling, er den ikke desto mindre et I

I todimensionalt geometrisk net eller opstilling med akser I

I med forud fastsat indbyrdes afstand. Dvs., at placeringen H

og afstanden mellem de geometriske centre i sekskanterne, I

som er placerede på vinkelspidserne på de hinanden indbyrdes I

25 skærende akser i den sekskantede opstilling, er også forud I

I fastlagt. Geometrien i den sekskantede opstilling anvendes I

således i dekodningsprocessen, som nedenfor forklaret. Især I

I er filtreringstrinnet, som udøves på de transformerede digi- I

I tale data i overensstemmelse med det ved den optiske sensor I

I 30 affølte billede, indstillet til at gengive den forud fastsat- I

te etiketgeometri, således at den digitale repræsentation I

I for den affølte etiket kan anvendes til nøjagtigt at rekon- I

struere det oprindelige net. Ved reproduktionsprocessen I

I tilvejebringes yderligere de manglende punkter fra det seks- I

I 35 kantede net. De manglende netpunkter skyldes, at overgangen I

I mellem de optiske egenskaber ikke finder sted mellem polygo- I

DK 175743 B1 ; 29 ner med ensartede optiske egenskaber.

Med irregulære sekskantede net af den i fig. 12 viste art vil det være ønskeligt at indstille trinnet til fastlæggelse af hovedaksen, trin (3) {e) i fig. 7 i den dekodnings-5 proces, som udøves efter trinnet med Fourier-transformationen ved fastlæggelsen af hovedaksen i den optisk læsbare etiket.

Etikettens hovedakse vil være således placeret, at polygonernes geometriske centre ligger langs denne akse med afstande, som afviger fra afstandene på de andre to akser.

10 Det er muligt, at foretage udformninger af etiketter ifølge opfindelsen, som tilnærmes den foretrukne udførelsesform med sekskantede celler, som ovenfor forklaret, under anvendelse af visse polygonale celler. I fig. 13 er vist en etiketudformning, hvortil anvendes polygonale celler 330, 15 som hovedsageligt ligner sekskanter, men som er tyvekantede i polygoner i stedet for sekskanter. Tilsvarende opbyggede 1 polygoner med flere eller færre sider end 20 kan også trykkes. Polygonerne 330 ligger kun delvis op mod hinanden i j modsætning til de imaginære sekskantede celler 331 inden 20 for hvis afgrænsninger polygonerne 330 er anskueliggjort.

Mellemrummet 332 på den i fig. 13 viste udførelsesform af en etikette kan være trykt med en optisk egenskab, som afviger fra de indkodede polygoners optiske egenskaber, men dette kan også undlades. Mellemrummene bærer ikke indkodet 25 information, hvorfor tilstedeværelsen af disse medfører en mindre datatæthed for en given optisk opløsning og et givet ’ udførelsesniveau. Yderligere kan der, hvis mellemrummene, som er placeret imellem polygonerne, er af en afvigende optisk egenskab, end de hosliggende polygoner afføles flere 30 overgange mellem de optiske egenskaber i polygonerne og i mellemrummene ved den optiske sensor, hvorfor der vil være tilvejebragt et højere kloksignalenerginiveau i transformeringsområdet i den i det efterfølgende mere detaljeret beskrevne dekodningsproces.

35 Eftersom polygonerne i den i fig. 13 viste etiket er placeret i et sekskantet net med tre akser med ensartet

I DK 175743 B1 I

I

indbyrdes afstand, ligger de geometriske centre 333 i de I

I polygonale celler 330 på vinkelspidserne i en - sekskantet I

I opstilling 335. Afstand, placering og rummelig orientering I

I af centrene i polygonerne er forud fastlagt og kan detekteres

5 i dekodningsprocessens transformationsområde. I

I den i fig. 13 viste etiket anvendes polygoner af I

I stort set sekskantet form. Eftersom de er tæt tilnærmet til I

en sekskant, vil en optisk sensor med middel opløsning kunne I

I "aflæses" disse som sekskanter. De geometriske centre 333 i I 10 polygonerne 330 ligger imidlertid i vinkelspidserne af de

I tre med ensartet afstand placerede akser (Al, A2 og A3) i I

I den sekskantede opstilling 335. I

I Fig. 14 anskueliggør en i forhold til polygonen 330 I

I i fig. 13 tilsvarende udformet polygonal figur 340, som er I

I 15 således opstillet, at de berører hinanden fuldstændig. Disse H

I polygoner 340 kan tilnærmes til en imaginær sekskant 341, I

I som i fig. 13, men der er ikke nogen mellemrum (332 i fig. I

I 13) mellem de aktuelle polygoner. En sådan opstilling med I

I fuldstændig berøring mellem polygonerne indbyrdes er ønskelig I

I 20 for at forsimple dekodningsprocessen, men det er ikke et I

I absolut krav ved udøvelse af opfindelsen. Polygonerne 340 H

I er vist med deres geometriske centre 342 liggende på vinkel- I

I spidserne i en sekskantet opstilling 345. Som ved polygonerne I

I 330 i fig. 13 er polygonerne 340 stort set sekskantede, og I

25 de vil ved moderat optisk opløsning fremtræde som sekskanter. I

I Fig. 15 er en gengivelse i stor målestok af en etiket, H

I således som denne vil fremtræde, hvis den trykkes med en H

punktmatriksprinter, som trykker 200 pixel pr. tomme (ca. H

2,54 cm). Polygonerne 360 i fig. 15 anskueliggør formen på H

30 den geometriske figur, som i virkeligheden vil blive trykt I

i stedet for en sekskant med en sådan punktmatriksprinter, I

I på grund af printerens pixeltæthed. Printere med større I

pixeltæthed ville tilvejebringe en større tilnærmelse til H

en sekskant, end polygonen 360 i fig. 15. Polygonerne 340 i I

I 35 fig. 14 og 360 i fig. 15 er således sandsynlige resulterende I

I udformninger som følge af de medfølgende begrænsninger hos I

31 DK 175743 B1 visse printere, i tilknytning til trykprocessen med sekskantede celler, eller som et resultat fra bevidste forsøg på at trykke sådanne polygoner i første instans hovedsagelig udformede som sekskanter. Udformningen af sådanne polygoner 5 hovedsagelig i sekskantform sikrer, at de i praksis virker som ækvivalenter til op mod hinanden placerede sekskantede indkodningsceller.

Som det var tilfældet i fig. 3 indeholder den optisk læsbare etiket i fig. 15 også en opfangningsafmærkning 370, 10 som indbefatter en række koncentriske ringe 371 til 376.

Ligesom i tilknytning til sekskanterne på den i fig. 3 viste etiket, er de hovedsageligt som sekskanter udformede polygoner 360 i fig. 15 opstillede i søjler "C" og rækker "R", således som afgrænset med de punkterede linier 361 og 362, 15 hhv. 363 og 364. Som det var tilfældet med sekskanterne i fig. 3 er polygonerne i fig. 15 placerede med deres geometriske centre på vinkelspidserne i en sekskantet opstilling, således som fastlagt ved akserne Al, A2 og A3, som ligger med samme indbyrdes afstande. Etiketter ifølge den udform-20 ning, som er vist i fig. 15, indkodes og dekodes således i overensstemmelse med de processer, som forklares nedenfor.

Hvis der anvendes en anden etiketgeometri, såsom en opstilling med kvadrater eller rektangler, eller lignende figurer, skal der foretages justeringer i den nedenfor for-25 klarede todimensionale klokgenfremkaldelsesproces. Afvigende geometri i den forud fastsatte opstilling kræver at der udøves ændringer i de anvendte filtre i filtreringstrinnet i den todimensionale klokgenfremkaldelsesproces. Filtrene virker med transformerede digitaldata, som modsvarer de 3 0 optiske egenskaber hos de polygoner, som af føles ved sensoren i bi11edområdet. Sådanne mindre justeringer af filtreringsskemaet kan let udøves af en fagmand inden for området. I tilfælde, hvor den forud fastsatte todimensionale opstilling er tilvejebragt med akser med indbyrdes afvigende afstande, 35 eller er irregulære i udformningen, kan det være at foretrække at identificere hovedaksen på etiketten forud for udøvelse

I DK 175743 B1 I

I 32 I

I af en Fourier-transformation af de digitale data, som repræ- I

I senterer det optisk affølte billede. Dette skyldes, at de I

I geometriske centre i polygonerne ikke har samme afstand I

langs akserne. I

5 Polygoner, som ikke ligger fuldstændig op mod hinan- I

den, kan også anvendes til at frembringe en optisk læsbar I

I etiket ifølge den foreliggende opfindelse. I

Det vil kunne indses, at det muligt at tilvejebringe I

mange variationer af etiketten. H

10 F.eks. behøver etiketten ikke at være et kvadrat med H

I en side på 1 tomme (ca. 2,54 cm) . Denne størrelse var udpeget H

som en rimelig størrelse for en etiket til opnåelse af en I

I acceptabel datatæthed på 100 alphanumeriske informationska- H

rakterer med en høj grad af fejlbeskyttelse, uden at frem- H

I 15 bringe meget store etiketter. Det er ønskeligt at tilveje- I

I bringe en etikette med en side på 1 tomme for at nedsætte I

I papir- og andre omkostninger, som er knyttet til trykning, I

I forsendelse og håndtering af sådanne etiketter. Kendte streg-

I kodeetiketter af tilsvarende størrelse vil udvise en kraftig H

I 20 nedsættelse af datatætheden. Ved anvendelse af 4, 5 eller I

I flere optiske egenskaber eller farver til angivelse af seks- I

kanterne vil der kunne pakkes betydelig mere information H

ind i et givet område med sekskanter af forud fastsat stør- I

relse, men det vil kræve en forøgelse af kompleksiteten af I

I 25 programmellet og af skanderingssystemets følsomhed, for at H

I denne information kan genfremkaldes. Derfor er det i høj H

I grad ønskeligt til praktiske formål at anvende et indkod- H

I ningssystem med tre optiske egenskaber, sort, grå og hvid.

I Endvidere kan størrelserne af sekskanterne og opfangningsaf- I

I 30 mærkningen ændres inden for vide grænser. H

Selv om en "gruppering" af sekskanter i grupper med H

I 3x3 celler er blevet forklaret, kan der anvendes andre H

I mønstre for gruppering, eller grupperingen kan helt undgås, H

I og indkodningsalgoritmen kan rettes mod et individuelt seks- H

I 35 kantmønster. Endvider kan den relative størrelse af den H

I indkodede information i meddelelsen i forhold til fejlkorri- H

DK 175743 B1 33 i geringen varies inden for vide grænser.

Processen kan indledes med en forud fastsat række af data, som ønskes indkodet på en etiket. I en foretrukken udførelsesform er etiketten en forsendelsesetiket, og data 5 opdeles i to felter, idet de identificeres som "meddelelser med høj prioritet" og "meddelelser med lav prioritet". Det vil forstås, at opfindelsen ikke er begrænset til to forskellige meddelelser eller prioritetsniveauer. Mange meddelelser og prioritetsniveauer kan tilvejebringes inden for de kvanti-10 tative grænser for en etiket med en given størrelse og et givet antal celler.

Eksempelvis kan, hvor etiketten skal anvendes som en forsendelsesetiket, "meddelelsen med høj prioritet" indbefatte ni karakterer, som repræsenterer postnummeret på modta-15 geren af pakken eller brevet. Der refereres til ni tal fordi I postnumre med ni tal, end skønt mange enkelpersoner og fir maer har postkoder med fem tal, fordi postkoder med ni tal anvendes hyppigere og hyppigere. Ved behandling af pakker til levering er postkoden den væsentligste information. Herved 20 fastlægges hoveddestinationen for pakken, og herved kan der anvendes forskellige skanderings- og pakningskontrolsystemer således, at pakken føres til den rigtige distination på lastvogne, i fly, i transportsystemer osv.

Lavprioritetsmeddelelsen kan f.eks. indbefatte navn 25 og forsendelsesadresse med postnummeret for modtageren af pakken, samt betalingsinformation.

Årsagen til, at der tilvejebringes en højprioritets- j meddelelse og en lavprioritetsmeddelelse er, at højprioritetsmeddelelsen skal beskyttes med en særlig fejlkorrigering, i 30 således at højprioritetsmeddelelsen placeres (indkodes) i ! et mere centralt område af etiketten, hvor det er mindre ' sandsynligt, at meddelelsen beskadiges eller ødelægges, j idet der samtidigt tilvejebringes muligheder for, at højprio- ; ritetsmeddelelsen gentages og fordeles i lavprioritetsmed- i 35 delelsen, således at selv om højprioritetsmeddelelsen alene j ødelægges, vil der være en stor mulighed for, at højpriori- ! i

I DK 175743 B1 I

tetsmeddelelsen kan tilvejebringes igen fra lavprioritet smed- I

delelsen. Ved at placere højprioritetsmeddelelsen i et midt-stillet område vil det kun være nødvendigt at dekode højprio- I

ritetsmeddelelseh til visse formål, således at kun en del I

5 af etiketten skal behandles, hvilket formindsker behandlings- I

tiden. Dette vil f.eks. være tilfældet, når en pakke er I

placeret på et transportsystem, og alene postnummeret behøver I

at blive fastlagt til udpegning af den ud af flere transport- I

veje, som pakken skal benytte under behandlingsprocessen. I

10 Lavprioritetsmeddelelsen behøver ikke at være til- I

vejebragt to gange på etikétten. Imidlertid kan, som nedenfor I

forklaret, såvel høj prioritetsmeddelelsen som lavprioritets- I

meddelelsen indbefatte forskellige fejlbeskyttelseskoder og I

korrektionsmuligheder således, at sandsynligheden for at I

15 begge meddelelser vil blive tilvejebragt nøjagtigt, maksi- I

meres. I

Anvendelsen af fejlbeskyttelseskarakterer som en del I

af den indkodede information kan i den foretrukne udførelses- I

form af opfindelsen sammen med et egnet, lagret program og I

20 en dertil knyttet datamat bevirke, at systemet korrigerer I

en fejl under dekodningsprocessen på den nedenfor forklarede I

vis. Anvendelse af fejlbeskyttelseskoder er kendt inden for I

området ligger inden for rammerne for den viden, en fagmand I

på området er i besiddelse af. I

25 Ved udøvelse af opfindelsen kan en operatør, som I

frembringer en etiket, manuelt indlæse data i en egnet data- I

matterminal, som, nedenfor forklaret, er udformet således, I

at den aktiverer en printer til trykning af en etiket med I

høj prioritetsmeddelelsen og lavprioritetsmeddelelsen indkodet I

3 0 på egnet vis i sekskanterne på etiketten. Det er ikke af I

afgørende betydning for opfindelsen, at der tilvejebringes I

en højprioritetsmeddelelse og en lavprioritetsmeddelelse, I

men det er ønskeligt for at maksimere sandsynligheden for, I

at de vigtigste data, som skal indkodes, kan genfremkaldes. I

35 I den foretrukne udførelsesform trykkes etiketten også med en centralt placeret opfangningsafmærkning, som består af 35 DK 175743 B1 et antal koncentriske ringe med to kontrasterende farver placerede skiftevis, idet farverne fortrinsvis er to af de farver, som anvendes til at trykke de enkelte sekskanter, og især burde foretrækkes, at farverne er sort og hvid for 5 at tilvejebringe maksimal kontrast.

Ved operatørens manuelt indlæste data vil en egnet programmeret datamat bringes til at indkode hver karakter i den indlæste meddelelse og anvende egnede områdeangivelser for i den aktiverede datamat at tilvejebringe en binær bit- i 10 strøm, som repræsenterer karaktererne i meddelelsen, hvilken j bitstrøm er således indkodet efter området, at højprioritets-meddelelsen og lavprioritetsmeddelelsen er angivet, og at den relative placering af disse anføres. Operationen udøves ved programmet "TEXTIN.C", som er anført i programtillægget, 15 side 1, linierne 8-54, side 2, linierne 1-54 og side 3 linierne 1-36, og som angivet i 110 i fig. 9. En datamat med de krævede egenskaber kan være Compaq Deskpro 386 (med en 16-MHz klok og en Intel 80387 math coprocessorchip).

Alternativt kan processen begynde med, at den infor-20 mation, som skal indkodes, allerede er placeret i en binær bitstrøm, idet f.eks. informationen modtages fra et datalagermedium eller er tilvejebragt på anden vis. Derfor kan den meddelelse, som skal indkodes, være tilvejebragt i en form, som manuelt (ved elektronisk hjælp) konverteres til 25 en binær bitstrøm, eller som begynder som en binær bitstrøm.

Når først den binære bitstrøm er blevet tilvejebragt, eller der er tilvejebragt en fejlbeskyttet bitstrøm ved de trin, som forklares detaljeret senere, skal bitstrømmen ordnes i overensstemmelse med et forud fastsat opstillings-30 mønster til indkodning af den med foreliggende opfindelse tilvejebragte sekskantede bikage. Fig. 5 viser en gruppeopstilling, som angiver de enkelte grupper med 3x3 sekskantede celler i hver placerede i et net eller en bikage med 33 rækker og 30 søjler med sekskanter. Hver række er num-35 mereret og hver søjle er nummereret. Rækkenumrene går fra 1 til 33, og søjlenumrene går fra 1 til 30. Det ses, at visse

I DK 175743 B1 I

I 36 I

I af sekskanterne langs den øverste afgrænsning og den højre I

I afgrænsning af opstillingen, og inden for nettets geometriske I

I midtområde er anført med X. Dette angiver, at disse sekskan- I

I ter ikke indeholder bitopstillet information, dette skyldes, I

I 5 at de ydre med X angivne sekskanter repræsenterer delsekskan- I

I ter langs kanten af etiketten, hvilket bevirker, at hver af I

I disse rækker er tilvejebragt med færre sekskanter. De indre I

I sekskanter, som er angivet med X, repræsenterer områder, I

I som enten er optaget af opfangningsafmærkningen, eller hvor I

I 10 der er ufuldstændige sekskanter langs den ydre afgrænsning I

I af opfangningsafmærkningen, således at disse indre sekskan-' I

I ter, som er angivet med X, ikke' er bitopstillede. Alle de I

I sekskanter, som ikke er afmærkede med X, kan registrere I

I information. Ifølge den foretrukne udførelsesform af opfin- I

15 delsen vil hver af områderne være optaget af en sort <B) , I

hvid (W), eller grå (G) sekskant. Som ovenfor bemærket, vil

der ved udøvelse af den foreliggende opfindelse, skønt der I

kan anvendes forskellige grupperings- og opstillingsteknik, I

blive anvendt grupper med 9 sekskanter i 3 rækker med 3 I

20 sekskanter i hver til afgrænsning af udpegede informations- I

I bit, og det må foretrækkes, at der indkodes 13 informations- J I

bit i hver gruppe med 9 sekskanter. I

I I en dataopstilling med 33 rækker og 30 søjler af op I

mod hinanden placerede sekskanter tilvejebringes der et net I

I 25 med 11 rækker og 10 søjler af grupper med sekskanter, idet I

hver gruppe indbefatter en opstilling med 3x3 celler af I

I op mod hinanden placerede sekskanter, hvilket kan anskuelig- I

gøres i tilknytning til fig. 5. Det vil imidlertid kunne I

I indses, at hver række med grupper på 3 x 3 celler inden for 30 nettet med 11 x 10 grupper vil indbefatte en gruppe på enten I 7 eller 8 sekskanter på grund af den geometriske opstilling af sekskanter, og antallet vil skifte fra række til række.

I Således tilvejebringes der ved denne opstilling seks grupper I

med 8 sekskanter og fem grupper med 7 sekskanter. Endvidere I

35 tilvejebringes der ved den central placerede opfangningsaf- I

I mærkning yderligere ufuldstændige grupper. Fig. 5 anskuelig- I

i DK 175743 B1 37 ! gør således en grafisk repræsentation for anvendelige grupper med sekskanter, som er tilgængelige for indkodning med informationsbit i en dataopstilling med 33 rækker og 30 søjler med op mod hinanden placerede sekskanter.

5 Grupper med ni anvendelige sekskanter, som vist i fig. 4, indkodes under anvendelse af følgende algoritme:

Udtag elleve informationsbit og placer dem i et sæt med 7 sekskanter, som identificeres som a, b, c, d, 10 e, f og h.

Sekskanterne g og i anvendes til hver at repræsentere 1 bit på en sådan måde at det sikres, at hver af dem afviger fra sekskanten h.

15 Således er de tretten informationsbit indkodede i en samlet gruppe på 3 x 3 celler dvs. ni op mod hinanden placerede sekskanter.

20 For delgrupper med 7 eller 8 anvendelige sekskanter:

Udtag elleve informationsbit og placer dem i sættet med de første syv anvendelige sekskanter.

2 5 Den ottende sekskant anvendes, hvis den er til rådig hed, til at repræsentere én bit.

For alle delceller: 30 Placer tre informationsbit i så mange sekskantpar, som muligt.

En hvilken som helst tiloversbleven enkelt sekskant anvendes til at repræsentere én bit.

Eftersom placering af syv sekskanter tilvejebringer flere 35

I DK 175743 B1 I

fl I

fl kombinationer elleve bit (dvs. 3 7 = 2187 mod 211 = 2048), I

fl skal visse sammensætninger af sekskanter forkastes. De for- I

fl kastede sammensætninger udpeges blandt de sammensætninger, I

fl hvorved tilvejebringes det færreste antal overgange. For at I

fl 5 indføre dette er der tilvejebragt opslagstabeller til place- I

fl ring af grupperne i overensstemmelse med fig. 5. Tilvejebrin- I

fl gelse og anvendelse af disse opslagstabeller vil kunne fore- I

fl tages af hvilken som helst fagligt uddannet programmør. I

fl Idet der henvises til fig. 9 skal det oplyses, at programmet I

B 10 .for tilvejebringelse af opslagstabeller "BINHEX.LUT" 132 og I

fl "HEXBIN.LUT" 134 kan findes i programtillægget side 4, li- I

fl nierne 3-52, side 5, linierne 1-53 og side 6, linierne 1- I

fl 34, idet det er identificeret som "MK HEX LUT" 130. I

fl Anvendelse af dette bitplaceringsskema giver mulighed fl B 15 for at 1292 informationsbit indkodes i en dataopstilling fl fl med 33 rækker og 3 0 søjler af op mod hinanden placerede fl fl sekskanter. fl fl Den rækkefølge, hvori højprioritetsoplysningerne og fl fl lavprioritetsoplysningerne placeres ved gruppeopstillingen fl fl 20 er forud fastlagt, idet den afhænger af: fl fl (a) størrelsen af højprioritetsmeddelelsen, fl

fl (b) størrelsen af lavprioritetsmeddelelsen, B

B (c) den bedst egnede placering af højprioritetsmed- B

B delelsen i et beskyttet område. B

B 25 Idet den i fig. 5 viste gruppeoversigt anvendes som B

B en skabelon fastlægges på forhånd gennem et lagret forde- B

B lingsprogram "MKMAPS.C" 140, som virker med de digitale B

B data, som er indeholdt i et datalagermedium, hvorledes infor- B

B mationen skal fordeles, hvilket gælder såvel højprioritets- B

B 30 meddelelsen som lavprioritetsmeddelelsen, som lavprioritets- B

B meddelelsen, over hele gruppeopstillingen, således som for- B

B klaret mere detaljeret senere. Dette fordelingsprogram er i B

B den vedlagte kildekodeliste identificeret som "MKMAPS.C" B

fl 140, og det kan findes i programtillægget. B

B 3 5 For at formindske' sandsynligheden for fejl, og for I

B at være i stand til at korrigere fejl, må det foretrækkes, t 39 DK 175743 B1 at den foretrukne udførelsesform af opfindelsen indbefatter en vidtstrakt fejlbeskyttelses- og korrektionsevne. F.eks. er det, som i en foretrukken udførelsesform med 1292 informationsbit, som kan indkodes inden for 1 kvadrattomme i en 5 opstilling af sekskanter med 33 rækker og 30 søjler og med en opfangningsafmærkning, som optager 7% af etikettens areal, ønskeligt at anvende 36 bit med højprioritetsmeddelelse til indkodning af en postkode med ni tal plus en yderligere alphanumeriske karakter, som kan repræsentere en forsendel-10 seskode. I dette eksempel ville det også være ønskeligt at anvende 120 checkbit til højprioritetsmeddelelsen. Dette fastlægges ved den ønskede størrelse af fejlkorrektionsevne.

På tilsvarende vis er der i den her omtalte udførelsesform indbefattet 560 bit med lavprioritetsmeddelelse. Dette ind- l 15 befatter 40 bit højprioritetsmeddelelse, som er er indsat i lavprioritetsmeddelelsen. I eksemplet vil der blive tillagt 576 checkbit i lavprioritetsmeddelelsen for at opretholde sikkerheden og understøtte gentilvejebringelsen af lavpriori-tetsmeddelelsen. Dette eksempel anskueliggør den voldsom 20 udstrakte brug af checkbit for at bevare og muliggøre gentilvejebringelse af højprioritetsmeddelelsen i forhold til lavprioritetsmeddelsen. Det må forstås, at det her anførte kun skal opfattes eksempelvis, og at høj prioritetsmeddelelsen kan være såvel længere som kortere, og at lavprioritetsmed-25 delelsen kan være længere eller kortere og at antallet af checkbit kan være større eller mindre i afhængighed af den særlige anvendelse af opfindelsen..

I en "systematisk kode" udtages en særlig meddelelsessekvens og hertil tilføjes en afgrænset fejlcheckfrekvens.

30 I en "ikke-systematisk"- kode udtages en særlig meddelelsessekvens og heri indsættes fejlchecksekvensen således, at meddelelsen ikke længere er afgrænset men naturligvis kan genfremkaldes. Det ligger inden for rammerne af den foreliggende opfindelse at anvende såvel systematisk som ikke syste-35 matisk kodning til fejlbeskyttelse. I den efterfølgende omtale er anvendt en systematisk kode.

I I

I DK 175743 B1 i I

I i

I Som anvendt heri indbefatter trinnet med "indsættelse I

I af fejldetekteringssymboler" systematiske og/eller ikke I

I systematiske kodningssystemer. i I

Inden for fagområdet kendes forskellige systematiske I

I 5 lineære cyclisk fejlbeskyttelseskoder, f.eks. BCH-koder, I

I Reed-Solomon koder og Hamming koder. I en foretrukken udfø- I

I relsesform indsættes Reed-Solomon koderne særskilt til be- I

I skyttelse af fejlfriheden i højprioritetsmeddelelser og I

I lavprioritetsmeddelelser. Reed-Solomon koderne er meget I

I 10 effektive og er særdeles nyttige, når multibitkarakterer I

I fejlcheckes. Reed-Solomon koderne er velkendte og det må I

I forstås, at dette simpelthen er en foretrukken udførelses-

I form, skønt mange andre fejlkorrigeringskoder kunne anvendes I

I i tilknytning i tilknytning til den foreliggende opfindelse. I

I 15 Reed-Solomon og andre kodesysterner er omtalt i f.eks. Richard I

E. Blahut, "Theory and Practice of Error Control Codes", I

I 1983, Addison & Wesley, side 174 og 175. I

H Blot som et eksempel er visse væsentlige informationer I

I om Reed-Solomon koden anført herefter. Særlige karakteristika I

I 20 for Reed-Solomon koden kan anføres ved følgende parametre: H

I m = antallet af bit i hver symbol I

I n = antallet af symboler i blokken = 2m-l I

I k = antallet af meddelelsessymboler (antallet af I

I . meddelsesbit = km) I

I 25 t = korrektionsevne i antal symboler = (n - k)/2 I

I En postkode med ni tal og en enkelt alphanumerisk I

I karakter til yderligere identifikationsformål udkræver 36 I

I bit uden fejlbeskyttelse i det nedenfor anførte eksempel. I

I 30 En Reed-Solomon kode med følgende parametre blev udpeget I

til højprioritetsmeddelelsen. I

I m = 6 (6 bit symboler) I

I n = 26-l = 63 I

I I

I 35 Hvorfor: k=n-2t=43 I

41 DK 175743 B1

Eftersom kun seks 6-bit symboler er udkrævet til at repræsentere i 36-bit meddelelse er de øvrige 37 symboler (43-6) udfyldelsessymboler, som indsættes mellem indkodningsorganet og dekodningsorganet, og som ikke skal placeres på 5 etiketten. Dvs. at det samlede antal bit, som er nødvendige til etiketten for højprioritetsmeddelelsen er (63 - 37) x 6, eller 156 bit.

Dette fejlkodeskema vil kunne korrigere maksimalt 60 (10 x 6) bitfejl, hvilket udgør 38,5% af de anvendte bit.

10 Som følgende af det store antal indsatte udfyldelsessymboler, gør .den store fejldetekteringsevne ved denne Reed-Solomon indkodning det yderst usandsynligt, at høj prioritetsmeddelelsen vil blive læst fejlagtigt.

Lavprioritetsmeddelelsen blev indkodet med en Reed-15 Solomon fejlbeskyttelseskode med afvigende parametre, nemlig: m = 8 (8 bit symboler) n = 28 - 1 = 255 t = 36 k o n - 2t = 183 20

Eftersom der er 1292 bit til rådighed til indkodning på etiketten ifølge dette eksempel, er der en samlet mængde på 1136 bit (1292 - 156 højprioritetsmeddelelsesbit og checkbit) til rådighed til indkodning og checkbit for lavpr ioritetsmed-25 delelsen. Således vil de tiloversblevne 904 bit (255 x 8-1136) skulle indbefatte udfyldningsbit. Herved er tilvejebragt muligheder for 560 bit (183 x 8 - 904) til informationsindholdet i lavprioritetsmeddelelsen og 576 checkbit.

For yderligere at sikre gentilvejebringelsen af høj-30 prioritetsmeddelelsen, er denne også indbefattet i lavprioritetsmeddelelsen. Ved den Reed-Solomon fejlbeskyttelseskode, som er anvendt til lavprioritetsmeddelelsen, muliggøres denne indkodning af yderligere 86 6-bit alphanumeriske karakterer med en maksimal fejlkorrektionsevne på ca. 25,4%.

35 Under anvendelse af den foran nævnte Reed-Solomon fejlbeskyttelsesindkodning, fordeles det samlede antal på

I DK 175743 B1 I

I I

I 1292 Informationsbit, som er til rådighed, på den anskuelig- I

gjorte etiket som følger: I

I 36 højprioritetsinformationsbit I

I 120 højprioritetscheckbit I

5 560 lavprioritetsinformationsbit (heri indbefattet

I 4 0 bit af høj prioritetsmeddelelsen, som er indsat I

i lavprioritetsmeddelelsen) I

576 lavprioritetscheckbit I

- 10 Databit strømmen, som indbefatter de tilknyttede check- I

bit til beskyttelse af informationen, overføres til de enkel- I

te sekskanter i den i fig. 5 viste klyngeopstilling. Det I

vil kunne indses, at der kan anvendes mange forskellige I

I fordelingsmønstre, idet det understreges, at de væsentlige I

I 15 kriterier, som skal fastsættes, er: I

I (1) sikker placering af højprioritetsmeddelelsen tæt I

I ved opfangningsafmærkningen (hvis en sådan er tilvejebragt I

I i dataopstillingen), I

(2) tilvejebringelse af et mønster, hvorfra det er I

I 20 rimelig let at foretage genopstilling ved læsning. I

Det særlige fejlkodningsprogram, som anvendes i det I

her anførte eksempel, indeholdes i programtillægget under I

H programmet "ERRCODE.C" på side 15, linie 1-52 og side 16, I

linie 1-50. I

25 Indkodning i tilknytning til Reed-Solomon koder kræver I

multiplikation af meddeIseskodevektoren med en generator- I

matriks. Matriksmultiplikationen udøves under anvendelse af I

I Galois feltaritmetik. Tilføjelse af to elementer til feltet I

I tilvejebringes ved udøvelse af en eksklusiv- eller -operation I

H 30 mellem de to elementer. Multiplikation udøves via en "log"- I

H operation i Galois-feltet. log og antilog tilvejebringes I

ved anvendelse af opslagstabeller, som er frembragt fra I

primære polynomier, især for højprioritetsmeddelelsen: 1 + I

x6, og for lavprioritetsmeddelelsen: 1 + χ2 + χ3 + x4 + x8

35 Idet der henvises til fig. 9 er der tilvejebragt et hjælpe- I

H program "GF.C" 126 til frembringelse af de til Galois felt- I

43 DK 175743 B1 aritmetikken nødvendige opslagstabeller. Hjælpeprogrammet '· "GF.C" er anført i programtillægget side 8, linie 1-53 og side 9, linie 1-32. Opslagstabellerne beregnes og lagres i filen "GF.LUT" 127 til anvendelse under indkodning og dekod-5 ning. Generatorpolynomiet g(x) til Reed-Solomon koden fastlægges ved følgende ligning: g(x) = (x + a) (x + a2) .......(x + a2t) , hvor a er det primitive element i Galois-feltet.

10 Generatormatriks for Reed-Solomon koden tilvejebringes ved at udøve en lang divison af hver række i generatormatriks.

Den k'ende række i generatormatriks tilvejebringes fra de øvrige ved udøvelse af en lang division af χη_^_ϊ med g(x) .

Beregningen af generatorpolynomierne g(x), såvel som 15 generatormatricerne for både højprioritetsmeddelelser og lavprioritetsmeddelelser iværksættes ifølge hjælpeprogrammet "MKRSLUT.C" 125, som er anført i programt i liægget side 10, linie 1-52, side 11, linie 1-53, side 12, linie 1-54, side 13, linie 1-52 og side 14, linie 1-4. Opslagstabellerne for 20 generatormatricerne frembringes og lagres i filen "RS.LUT" 128.

I en foretrukken udførelsesform af opfindelsen er etiketter med sekskanter trykte med standardtrykningsudstyr, som er almindeligt tilgængeligt og billigt. En printer med 25 en 300 x 300 punktmatriks pr.-kvadrattomme (ca. 6 cm2) vil tilvejebringe tilfredsstillende resultater ved trykning af etiketter i tre farver (sort, grå, hvid) med 888 sekskanter plus en centralt placeret opfangningsafmærkning. En printer med en sådan ydelse er Hewlett Packard Laser Jet Series II 30 med 0,5 megabyte datalager og en grafisk opløsning på 300 punkter pr. tomme (ca. 2,54 cm). Et net på 300 x 300 pixel med en tæthed på 90.000 pixel pr. kvadrattomme frembringer ca. 90 pixel pr. sekskant i den foretrukne udførelsesform.

. Hver pixel tildeles en værdi på 0 eller 1, som repræsenteres 35 ved en sort eller en hvid pixel. Denne printer anvendes til at trykke datasæt i to farver med sorte og hvide sekskanter.

I DK 175743 B1 I

I 44 I

I Den kan også anvendes til at trykke datasæt i tre farver I

I med sorte, hvide og grå sekskanter hvis der anvendes en I

I halvtoningsalgoritme til frembringelse af grå sekskanter, I

I som tidligere forklaret. I

5 Idet der henvises til fig. 9 er der ved hjælp af et I

I lagret program "MKMAPS.C", 140 tilvejebragt en områdeopslags- I

I tabel "REGIONS.LUT" 141 med 34 rækker og 30 søjler, hvilket I

I er analogt med hvad er vist i fig. 5, men som er tilpasset I

I til udpegning af sort eller hvidt til ringene i opfangnings- | I

I 10 afmærkningen. De enkelte sekskanter er indkodet med sort, I

I hvidt eller gråt eller er uanvendelige. En særlig opslagsta- I

I bel "HEX MAP. LUT" 142 er tilvejebragt ved en oplagret subru- I

I tine i programmet "MKMAPS.C", som specificerer tilknytnings- I

I forholdet for hver af de 300 x 300 pixel i pixelnettet til I

I 15 særlige områder i "REGIONS.LUT" 141, dvs. ca. 90 pixel pr. I

I sekskant. Pixel's som er knyttet til opfangningsafmærknings- I

ringene indkodes enten sorte eller hvide. Opfangningsaf- I

mærkningsringene trykkes ved, at der først frembringes et I

sekskantet mønster i hver områderække, hvorefter ringene

I 20 frembringes. Områder som er delvis eller fuldstændigt dækkede I

I med opfangningsafmærkningsringene gøres uanvendelige ved I

I "REGIONS.LUT" 141. Det tidligere nævnte program "MKMAPS.C" I

og subrutinerne er anført i programtillægget, side 19 til 22. I

Fe j lbeskyttelsesindkodningsbitstrømmen placeres i I

25 forhold til en forud fastsat rækkefølge i den 11 x 10 store I

gruppeopstilling af sekskanter. Idet der stadig henvises I

til fig. 9 er denne rækkefølge angivet ved en opslagstabel I

"ORDER.LUT" 151, som er tilvejebragt ved et lagret hjælpe- I

I program "ORDER.C" 150, som er angivet i programtillægget I

30 side 101, linie 1-47 og side 102, linie 1-3. Et lagret pro- I

gram "PRLABEL.C" 160, som er anført i programtillægget, er I

I anvendt til tildeling af værdierne 0, 1 eller 2 til de til I

I rådighed værende områder for trykning på etiketten, medens I

I områder med en værdi på 3 lades uændret. Gråniveauer for I

3 5 hver af sekskanterne i en gruppe med 3x3 celler tildeles I

i tilJcnytning til det lagrede program med benævnelsen "CELL I

45 DK 175743 B1 CODE.C" 170, som er anført i programtillægget.

En fortrinsret for placering af høj prioritetsmeddelelsen i et område tæt ved opfangningsafmærkningen, hvor meddelelsen vil være mindre udsat for etiketteødelæggelse.

5 Programmet "LABEL.C" 180 anvendes derfor til frembringelse af en bitstrøm som er egnet til indgangssignal til laserprin-teren. Programmet "LABEL.C" 180 er anført i programtillægget.

Det kan indses, at anvendelsen af sort, grå og hvid muliggør en simpel fremgangsmåde ved trykning af etiketten, 10 eftersom der kun er behov for sort tryksværte, når der anvendes en standardhalvtonealgoritme på kendt vis. Anvendes der andre farvesammensætninger (hvilket er muligt) vil behovet for trykning i andre farver naturligvis tilvejebringe en væsentlig kompleksitet i forhold til en løsning hvor der 15 kun anvendes tre farver, sort, grå og hvid eller sammenlignet med en løsning med kun to farver, sort og hvid.

Når således hver pixel af printeren er blevet tildelt en sort eller hvid værdi kan etiketten trykkes til frembringelse af et indkodet format, som vist i fig. 3, hvori visse 2 0 sekskanter er hvide, visse er grå og visse er sorte, og hvori en opfangningsafmærkning, fortrinsvis tilvejebragt med sorte og hvide koncentriske ringe, er placeret i den geometrisk midterste del af etiketten.

Efter forklaringen på, hvorledes data indkodes og 25 trykkes på etiketten, er det nødvendigt at forklare den efterfølgende oversættelsesproces eller dekodningsproces af etiketten. Det vil kunne indses, at det er ønskeligt, at udøve etiketoversættelsesfunktionen med meget store hastigheder, i størrelsesordenen af en brøkdel af et sekund, for 30 at forøge effektiviteten af håndteringen af pakken (eller anden håndtering eller etiketaflæsning).

Der er to forskellige grundlæggende løsninger, som kan tages i anvendelse i tilknytning til optagelse af billedet ved aflæsning af etiketten. Etiketten kan afløses med 35 forholdvis lav hastighed under anvendelse af en manuel, statisk skanderingsindretning med fast fokus. Alternativt

I DK 175743 B1 I

I I

I er det ønskeligt for at opnå stor operationshastighed, at I

I der anvendes en elektrooptisk sensor med en servostyret I

I fokuseringsmekanisme for at kunne foretage dynamisk skande- I

I ring af hurtigt fremførte pakker af forskellig størrelse og I

I 5 højde. Dekodningsprocessen og det udstyr, som forklares I

I senere, er blevet anvendt i forbindelse med en skanderings- I

indretning med fast fokus. En proces med de heri forklarede I

I almindelige muligheder i forhold til en statisk skanderings- I

I indretning med fast fokus kan tilpasses til et dynamisk I

H 10 skanderingssystem med visse modifikationer i det optiske I

I system, som bemærket senere. Ved behandling af pakker med I

store hastigheder er det ønskeligt at have en højhastigheds- I

skanderingsmekariisme, som kan aflæse etiketter, som fremføres I

med en lineær hastighed på ca. 100 tommer (ca. 250 cm) pr. I

I 15 sekund eller mere og som føres under stedet, hvor den faste I

skanderingsindretning er placeret. Billedbehandlingsfunktio- I

nen indbefatter således de i de efterfølgende nævnte trin, I

idet trinnene i dekodningsprocessen er anført i fig. 7. I

Når en pakke eller et brev fremføres på et højhastig- I

20 hedstransportsystem, vil det oplyste område være temmelig I

I stort, eftersom størrelsen af de pakker, som skal fremføres I

i fremføringssystemet, kan være meget stor og er variabel. I

H F.eks. er det ikke usædvanligt, at der er tilvejebragt en I

transportør med en bredde på 42 tommer (ca. 105 cm), hvormed I

25 pakker med en bredde på kun ganske få tommer og op til 3 I

fod (ca. 90 cm) (og tilsvarende højde) skal transporteres. I

Derfor kan en etiket på 1 kvadrattomme (ca. 6 cm2) være I

placeret hvor som helst i transportørens bredde. Pakkerne I

kan også være placerede i skrå vinkler i forhold til trans- I

H 30 portbåndets bevægelsesakse. Pakker, breve og lignende gen- I

stande vil være tilvejebragt med indbyrdes forskellige høj-

der, således at de etiketter, som skal skanderes, f.eks. I

kan være placerede 1 tomme (ca. 2,5 cm2) eller mindre oven I

over transportbåndet, og op til 36 tommer (ca. 90 cm) eller I

35 mere oven over transportbåndet, under hensyntagen til den I

største højde på pakkerne, som anlægget kan transportere. I

i 47 DK 175743 B1

For på egnet vis at kunne belyse de etiketter, som er tilvejebragt ved den foreliggende opfindelse, og især under hensyntagen til den store variation i pakkernes bredde, højde og den vinkel hvori etiketterne fremvises, er det 5 ønskeligt, at anvende en lyskilde med stor intensitet, således at lyset vil kunne blive tilbagekastet godt ud fra de udpegede to eller flere optiske egenskaber ved etiketten.

Lyset kan være infrarødt lys, ultraviolet lys eller synligt lys, og lysspektret for det anvendelige synlige lys kan 10 variere. Teknikken ved afføling af lyset indbefatter fortrinsvis afføling af lys reflekteret fra de sorte, hvide og grå sekskanter på etiketten.

Lyskilden skal frembringe lys, således at der reflekteres tilstrækkelig meget lys til lyssensoren (f.eks. en 15 CCD-indretning, som senere forklaret) , således at lyssensoren på pålidelig vis kan skelne mellem sort, gråt og hvidt, eller hvilke andre optiske egenskaber der er tildelt sekskan-terne. I et dynamisk skanderingssystem kunne der anvendes et sæt lysimiterende dioder til frembringelse af et lysniveau 20 på ca. 10 mW/cm2 i det område på etiketten, som skal belyses, I

på højde med etiketten. Sådanne lysimiterende dioder kan være placeret dækkende et vist areal uden anvendelse af fokuseringslinser, eller de kan være opstillet lineært med en cylindrisk fokuseringslinse. En laserlyskilde som ledes 25 igennem et egnet optisk system til frembringelse af en lineær belysningskilde, kunne også anvendes ved udøvelse af den foreliggende opfindelse.

Udvægelse af lyskilden og udpegning af egenskaber 1 ved lyskilden til den her omtalte anvendelse vil kunne fore-30 tages af en fagmand. Det skal erindres, at eftersom den etiket, som skal lokaliseres, kun har en maksimal størrelse på 1 kvadrattomme (ca. 6 cm2) og at den er placeret i højder op til 36 tommer (ca. 90 cm) på et transportbånd, som er 42 tommer (ca. 100 cm) bredt, og som fremføres med hastigheder 35 på f.eks. op til 100 tommer (ca. 250 cm) pr. sekund, er det meget væsentligt at være i stand til at belyse etiketten,

I DK 175743 B1 i I

I 48 I

I på egnet vis for omgivende identifikation og lokalisering. I

I I tilknytning til den statiske sensor med fast fokus, I

I som anvendes i det her anskueliggjorte eksempel, har det I

vist sig, at et belysningsniveau på ca. 2 milliwatt/cm^ er I

I 5 egnet.til udøvelse af opfindelsen. En sådan belysning blev I

tilvejebragt ved en fluorescerende lyskilde. I

Det andet trin i genkendelsesdelen af dekodningspro- I

cessen er den optiske afføling af det belyste område med en I

elektronisk drevet sensor. Kameraet/lyssensoren, som anvendes I

10 i det her anskuel iggjorte eksempel på et statisk skanderings- I

system med fast fokus, indbefatter et farve-CCD-fjernsynska- I

mera af industrikvalitet, såsom model nr. WV-CD 130, som I

markedsføres af Panasonic Industrial Company, One Panasonic I

I Way, Secaucus, New Jersey 07094, og som er tilvejebragt med I

H 15 en 50 mm f:1,3 C-monteret TV-linse med et 5 mm udtræknings- I

I rør, som markedsføres af D.O. Industries, Inc. (Japan), 317 I

H East Chestnut Street, East Rochester,New York 14445, og som I

I markedsføres under varebetegnelsen NAVITRON™. Kameraet I

H blev forbundet med et billedopfangningskort, som benævnes I

20 model nr. DT-2803-60, som markedsføres af Data Translation I

I Inc., 100 Locke Drive, Marlboro, Massachusetts 01752. I

Optisk afføling kan indbefatte en billedtilvejebrin- I

gelse af hele etiketten under anvendelse af en områdesensor, I

således som det ovenfor beskrevne kamera og billedopfang- I

25 ningskortet eller det kan alternativt tilvejebringes en I

linært afsøgende sensor med en chip med en ladningskoblet I

indretning ("CCD"), idet skanderingen i etikettens anden I

dimension udøves ved bevægelse af pakken (og etiketten).En I

egnet CCD-chip til dette formål er en lineær CCD billedsensor I

I 30 til stor hastighed benævnt Thomson-CSF THX 31510 00Z, 4096, I

som markedsføres af Thomson-CSF, Division Tubes Electron!- I

ques, 38 rue Vautheir B.P. 305 92102 Boulogne-Billancourt I

. Cedex, Frankrig. I

I dynamiske systemer, hvori indbefattes bevægelse af I

35 den etiketbærende pakke i et transportsystem, vil det være I

fordelagtigt at have en lang optisk vej mellem de etiketter, I

49 DK 175743 B1 som skal af føles, og lyssensoren. Den væsentligste årsag til at frembringe en lang optisk vej er, at herved nedsættes ændringen i den tilsyneladende størrelse eller forstørrelsen af etiketten, således som den afføles ved en på afstand 5 placeret lyssensor. Hvis f.eks. den optiske vej er 4 fod (ca. 120 cm) vil billedstørrelsen af etiketten 1 tomme (ca.

2,5 cm) over transportbåndet været meget forskellig, fra størrelsen af etiketterne 3 fod (ca. 90 cm) over transportbåndet. Hvis der anvendes en lang optisk vej på f.eks. 20 10 fod (ca. 6 meter), vil billedstørrelserne af de samme etiketter være tilnærmelsesvis ens. Herved sikres det, at det område, som afføles, uanset dets højde, udfører eller næsten udfører hele lyssensorens område, således at der tilvejebringes en konstant høj billedopløsning. Hvis en områdesensor 15 anvendes i stedet for en lineær sensor, vil det samme princip også kunne anvendes. Dette kan tilvejebringes ved hjælp af en lang optisk vej, som anskueliggjort i fig. 6.

For at kunne fokusere på etiketter på pakker af forskellig højde, er det nødvendigt at tilvejebringe en højde-20 sensor. Hertil kan anvendes en ultrasonisk sensor, eller pakken kan bryde et sæt lysstråler. Et hvilket som helst af disse systemer er anvéndeligt og systemet kan herefter aktivere en egnet indstillelig fokuseringsmekanisme med en åbnen eller en lukket sløjfemekanisme til at afføle og ind-25 stille placeringen af det optiske føleelement (eksempelvis linser og sensor) i indbyrdes forhold på en kontinuerlig basis, som vist i fig. 6.

Fig. 6 viser en skematisk afbildning af et kamera fokuserings- og indstillingssystem, som drives i overensstem-30 melse med opfindelsen til indstilling af kameralyssensorens stilling i overensstemmelse med højden af den pakke, som afføles.

I fig. 6 er vist en egnet linse 196, spoledrev, højdesensor og tilbagekoblingssløjfe ifølge opfindelsen. I fig.

35 6 kan højdesensoren 206 være en ultrasonisk højdesensor, eller det kan f.eks. være en lysstråle, som brydes ved hver

I DK 175743 B1 I

I 50 I

I pakke, som fremføres af transportøren. Højdesensorens ud- I

I gangssignal overføres til mikroprocessoren 204, som igen I

I aktiverer spoledrevet 202 til bevægelse af spolen 200, på I

I hvilken CCD 198 eller en anden egnet lyssensor er monteret. I

I 5 En akseplaceringssensor 208 aftaster placeringen af spolen I

I 200, og udgangssignalet herfra til mikroprocessoren 204 I

I fuldstændiggør en tilbagekoblingssløjfe til, af føling og I

I indstilling af spolen 200's placering. I

I Sensoren skal kunne afføle det reflekterede lys, som I

I 10 kommer fra den belyste etiket, og den skal tillige frembringe I

I et analogt signal i overensstemmelse med intensiteten af I

I etikettens reflektionsegenskaber, således som disse registre- I

I res ved de enkelte pixel af den elektrooptiske sensor. I

I En egnet lyskilde, som ovenfor forklaret, kan være I

15 placeret på en monteringsflade oven over en transportør til I

belysning af et område, som forløber tværs over transportø- I

I rens hele bredde med lys af en forud fastsat kvalitet og I

intensitet. Det reflekterede lys fra etiketten kan blive I

afbøj et ved et antal reflektorer, hvorefter det afføles ved I

I 20 elektrooptisk sensor. I

Formålet med en afbøjet optisk vej er at frembringe I

I et kompakt og derfor mere stift system. I

H Det analoge udgangssignal fra sensoren filtreres I

herefter. Det analoge elektriske signal anvendes til i til- I

25 knytning til et analogt båndpasfilter at registrere tiiste- I

deværelsen af en opfangningsafmærkning i datasættet. Det I

analoge signal konverteres herefter til et digitalt signal I

I under anvendelse af en kendt analog-til-digital konverter, I

H som er indbefattet i billedopfangningskortet, som neden I

H 30 under forklaret, eller ved andre inden for området kendte I

organer. I stedet for et analog båndpasfilter er det muligt I

I at indsætte et digitalt filterkredsløb til fastlæggelse af I

I tilstedeværelsen af opfangningsafmærkningen ved sammenligning I

I af de digitale data, som repræsenterer en sådan afmærkning, I

35 med det digitale udgangssignal fra analog-til-digital kon- I

verteren, som nærmere forklaret senere. I

51 DK 175743 B1

Et eksempel på en områdesensor med en CCD-chip med et antal detektorer, og som anvendes i tilknytning til den foreliggende opfindelse, er det tidligere omtalt Panasonic WV-CD 130 farve-CCD-fjernsynskamera. Det analoge udgangssig-5 nal fra sensoren overføres til det tidligere omtalte dataom-i. sætnings-DT 2803-60 billedopfangningskort, hvori er indbefat- i tet en 6-bit monochrom video med A/D konvertering til digitalisering og senere behandling. Ved hjælp af en egnet, lagret subrutine oplagres det i rækkefølge opstillede digi-10 tale udgangssignal fra billedopfangningskortet i en datalagerindretning som en nøjagtig kopi af det billede, som er blevet registreret ved den optiske sensor.

Den væsentligste del af opfindelsen er behandlingen af det optisk affølte billede, således at den oprindelige 15 etiketopbygning kan genskabes og orienteres med nøjagtighed, og således at farven (den optiske egenskab) af hver sekskant gengives. Dette udøves ved anvendelse af de i det efterfølgende nævnte trin, ifølge hvilke det kendte mønster, hvormed etiketten oprindeligt blev indkodet og bittene blev opstil-20 let,, kan anvendes til at dekode den information, som indeholdes i etiketten.

Før anvendelsen af det ovenfor omtalte CCD-fjernsynskamera og billedopfangningskortet, som vist i fig. 10 køres et indledningsprogram "DTINIT.C" 250 således, at billedop-25 fangningsbordet placeres i en kendt klar tilstand, og således at udgangsfarveopslagstabellerne efterfulgt af programmet "DTLIVE.C" 255 fremdrages, hvorved billedopfangningskortet aktiveres. Programmet "DTGRAB.C" bevirker så, at billedopfangningskortet digitalisere billedet til overføring til et 30 billeddatalager på 240 rækker og 256 søjler, med eksemplerin-ger oplagrede som 6-bit størrelser opdelt i byte. Det omtalte program er anført i programtillægget på side 31, linie 1-53, side 32, linie 1-39, side 33, linie 1-22 og side 34, linie 1-19. To hjælpeprogrammer, "DTSAVE.C" og "DTLOAD.C" 35 etablerer skærmbilledernes overføring til og fra et lagermedium. Kildekodelister for de nævnte programmer er anført

I DK 175743 B1 I

I 52 I

i tillægget. I

I Ved den første optagelse af etikettebilledet kan der I

I anvendes et kendt, analogt båndpasfilter til identifikation

I af to eller flere optiske egenskaber ved opfangningsafmærk- I

5 ningens koncentriske ringe. Det må foretrækkes, at disse to I

optiske egenskaber er farverne sort og hvid, eftersom den I

største kontrast vil frembringe størst signalenergi. For at I

I finde frem til et fast mønster med overgange fra sort til I

hvidt til sort osv., må det foretrækkes, at der foretages I

I 10 en lineær skandering over opfangningsafmærkningen, hvilken I

skandering skal føres igennem centrum af afmærkningen, hvor- I

I ved tilvejebringes et ensartet frekvenssvar uafhængig af I

etikettens orientering. Dvs., at afmærkningsringene giver I

I optimal virkning, når de er tilvejebragt som kontrasterende I

15 koncentriske ringe. Udgangssignalet fra sensoren opdeles I

herefter og føres gennem to detekteringsveje. Langs én vej I

H detekteres den samlede energi i udgangssignalet, og langs I

den anden måles energien i ringfrekvensen. Ved sammenligning I

med de to udgangssignaler vil energien i ringdetektoren I

I 20 være tættest ved energien i detektoren for den samlede ener- I

gi/ når en skandering gennem opfangningsafmærkningens centrum I

I er blevet affølt. Opfangningsafmærkningscentret er lokalise- I

ret, når denne nærmeste tilnærmelse indtræder. Kildekodelis- I

ter i tilknytning til frembringelse af et digital båndpasfil- I

25 ter og filterprocessen er anført i programtillægget under I

I filnavnet "FIND.C” på side 39 til 43. Imidlertid må det I

foretrækkes, at det første filtertrin i den foretrukne dyna- I

miske udførelsesform af opfindelsen, udøves under anvendelse I

af et analogt båndpasfilter, eller et eksempleret analogt I

30 båndpasfilter, selv om et digitalt filter er anvendeligt. I

Det skal bemærkes, at trinnet med lokalisering af I

opfangningsafmærkningen, som benævnes "FIND.C" 280 i fig. 1 I

10 er anført som valgfrit trin i fig. 7, eftersom en manuel I

skanderingsindretning kan anvendes i den ved opfindelsen I

35 tilvejebragte proces, i hvilket tilfælde operatøren på egnet I

vis kan placere skanderingsindretningen til sikring af kor- I

i 53 DK 175743 B1 j rekt placering på linie af sensoren. Dette er naturligvis en meget langsommere fremgangsmåde, end den, som tilvejebringes ved anvendelsen af en automatisk sensor, og anvendelsen af den automatiske sensor må foretrækkes ved højhastigheds-5 drift. Hvis en automatisk sensor {ikke manuel) anvendes, vil lokaliseringen af opfangningsafmærkningen være et nødvendigt trin i processen.

Som et alternativ til det ovenfor forklarede analoge filter, kan der opbygges et digitalt båndpasfilter under 10 anvendelse af Parks-McClellan algoritmen som tilvejebringes med programmet "Digital Filter Designs Software for the IBM PC" (Taylor and Stouraitis, Marcel Dekker, Inc., New York, N.Y. 1987).

Et éndimensionalt digitalt båndpasfilter blev anvendt 15 i forbindelse med den foreliggende opfindelse, til filtrering af en normaliseret digital bitstrøm, som senere forklaret, gennem de i det følgende omtalte filtreringssubrutiner. Det bånd, som filtreres, svarer til den forventede ringfrekvens.

Det éndimensionale digitale båndpasfilter er dimensioneret 20 til et eksempleringsomfang på 400 pixel pr. tomme (ca. 2,5 cm) og til en længde på 125 pixel (eller 0,3125 tommer-ca. 8 mm), idet der udformet baseret på størrelsen af de trykte opfangningsafmærkningsringe, som vist i fig. 3. Frekvensen var 300/16 liniepar pr. tomme (ca. 2,5 cm), hvorved 25 tilvejebragtes en normaliseret frekvens (hvor 400 liniepar pr. tomme = 1) på 300/16 x 400 eller 0,046875. Et filter med et båndpasområde, som udstrækker sig 5% under denne frekvens og 15% over blev udpeget, fordi forvrængninger af etiketten typisk resulterer i billedskrumpning og som følge 30 deraf en forøget frekvens. Stopbånd fra 15% under frekvensen ned til 0, og fra 25% over ringfrekvensen til 0,5 (Nyquist's grænse) blev tilvejebragt. Filterkoefficienteme blev lagrede i filen "IMPULSE.LUT" 275, jvf. fig. 10, til senere anvendelse, idet de første 62 koefficienter udelades, eftersom 35 filteret er symmetrisk. Et rutediagram er vist i fig. 8.

Herudover henvises til kildekodelisterne i tillægget under

I DK 175743 B1 ! I

I I

I filnavnet "FIND.C", 280. I

Et filter på 25 pixel i længden blev tilvejebragt I

I ved eksemplering af båndpasfilteret med udgangsintervaller I

I modsvarende den målte horisontale forstørring. F.eks. ville, I

I 5 hvis den horisontale forstørring af billedet er 80 pixel I

pr. tomme (ca. 2,5 cm), hver femte eksemplering af filteret I

I blive anvendt (400/80 = 5 pixel). For ikke heltallige trin, I

anvendtes lineær interpolation af hosliggende filtereksemple- I

ringer. I

H 10 Et andet todimensionalt filter på 25 x 25 pixel blev I

også anvendt. Eksempleringsværdier for dette todimensionale i I

I filter var baseret på den Euclidske afstand af hvert punkt I

fra filterets centrum, som blev skaleret for egnet horisontal I

I og vertikal forstørring. Lineær interpolation anvendtes I

15 herefter til ikke heltallige eksempleringsintervaller. I

Udgangssignalet fra det ovenfor omtalte éndimensionale I

filter blev kvadreret og udglattet ved et første ordens I

rekursivt lavpasfilter, hvorved tilvejebragtes et eksponen- I

tielt vindue. Når det udglattede udgangssignal for filteret I

20 overskred en forud fastsat tærskel, anvendte et efter valg I

udpeget todimensionalt filtreringstrin til verifikationen I

af tilstedeværelsen af afmærkningen og til nøjagtig fastlæg- I

gelse af dennes placering som senere forklaret. Den første I

del af den todimensionale filtrering virkede med en nedsat I

I 25 filterstørrelse på 10 pixel x 10 pixel for at nedsætte bereg- I

ningsomfanget. Dette filter skandere et rektangulært område I

omkring den ved det éndimensionale filter detekterede loka- I

tion. Hvis den maksimale todimensionale korrelation over- I

stiger en forud fastsat tærskelværdi, blev anvendt det ende- I

30 lige trin i den todimensionale filtrering med et fuldt 25 x I

25 pixel filter til et smalt kvadratisk vindue omkring mak- I

simum. Hvis det bedste resultat fra dette filter overskred I

en forud fastsat tærskelværdi, var centeret detekteret. I

Hvis en hvilken som helst af tærskelværdierne ikke blev I

H 35 overskredet, ville programmet delvis udskyde udglatningsfil- I

teret og vende tilbage til éndimensional skandering. Hvis I

55 DK 175743 B1 den éndimensionale skandering blev færdiggjort uden detektering af tilstedeværelsen af opfangningsafmærkningen ville programmet udsende en fejlmærkning. I tilknytning til yderligere forklaring af filtreringsprocessen, som blev anvendt 5 i det her anførte eksempel, henvises til kildekodelisterne i tillægget.

De tilbagekastede lysintensiteter, som registreres ved den optiske sensor, som blev anvendt, kan variere som følge af variationer i belysningen, tryktætheden, papirets 10 tilbagekastning, kamerafølsomheden og andre årsager, heri indbefattet en forringelse af etiketten, f.esk. foldning, forskydning osv. Som et valgfrit (men ønskeligt) trin kan det reflekterede lys, som afføles ved sensoren, og som overføres til datalageret, normaliseres ved kendte procedurer.

15 Under anvendelse af kendt teknik benyttedes et lagret normaliseringsprogram "NORM.C" 270, som er vist i fig. 10, til analyse af intensitetsniveauet for det fra etiketten tilbagekastede lys, således som dette registreres ved pixelblokke i skanderingsindretningen, for at finde frem til minimumsvær-20 dier og maksimumsværdier af den reflekterede lysintensitet, som blev registreret for datasættet. Det opstillede digitale udgangssignal fra den ovenfor omtalte skanderingsindretning og fra billedopfangningskortet blev overført fra datalageret til datamaten for yderligere behandling med det nævnte lag-25 rede normaliseringsprogram.

Under anvendelse af ligningen y = mx +b, hvor der ved indsættelse af minimumsintensiteten i stedet for x vil være tilvejebragt en værdi af y = 0, og hvor der ved indsættelse af maksimumsintensiteten for x vil være tilvejebragt 30 en værdi af y = 63, justeredes de registrerede intensiteter af de reflekterede lys for hver pixel, således at den mest sorte sorte farve og den mest hvide hvide farve, som var til stede i det lagrede billede, blev etableret som standard, og således at andre nuancer af sort, hvidt og gråt blev 35 justeret ud fra disse standarder. Normaliseringstrinnet gør således det affølte billede lettere at behandle. Normalise-

I DK 175743 B1 I

I I

I ringen blev udøvet under anvendelse af det lagrede program I

I "NORM.C" som er angivet i programtillægget på side 37, linie I

B 10-52 og side 38, linie 1-11. Det vil kunne indses, at andre I

mere sofistikerede normaliseringsprocedurer, som kendes I

B 5 inden for fagområdet, vil kunne anvendes. I

Til den efterfølgende beregning genskaleres det oplag- I

B rede, gengivne etiketbillede således, at der tilvejebringes I

et billede med lige stor horisontal og vertikal forstørring. I

B Dette er igen et valgfrit trin, men det letter den hurtige I

10 og nøjagtige gentilvejebringelse af den indkodede informa- I

B tion. Genskaleringsoperationen udøvedes for at tilvejebringe I

I et billede med ensartet horisontal og vertikal eksemplerings- I

opløsning på f.eks. ISO pixel pr. tomme {ca. 2,5 cm), således I

I som det er anvendt i den viste statiske udførelsesform af I

B 15 opfindelsen med fast fokus. I

I Genskaleringsoperationen tilvejebringes ved beregning I

B af den opdelte række- og søjleadresse f.eks. eksempleringer I

B ' ved 1/150 tomme, ud fra den kendte horisontale og vertikale I

B forstørring. Hvert punkt på den nye ensartet genskalerede I

B 20 billede uddrages så fra et egnet sæt punkter på det gengivne I

B billede i lagermediet. Bilineær interpolation anvendes til I

B at approximere punkternes værdi til deladresserne. Ved gen-

B skaleringen placeres etikettens centrum i en kendt position I

B i datalageret. Det genskalerede billede lagres til senere I

B 25 brug i søgningstrinnet. I alle efterfølgende procestrin I

B antages det så, at et genskaleret etikettebillede er centre- I

B ret i en kendt placering i nettet, men det skal bemærkes, I

B at der herved ikke er angivet nogen orientering af etiketten, I

B hvilken etiket stadigvæk kan være skråt placeret i forhold I

B 30 til sensoren. Genskaleringsoperationen udøves under styring I

B fra en lagret subrutine, som er anført i kildekodelisterne I

B i tillægget. I

B De næste trin i processen benævnes samlet "todimen- I

sional taktgenfremkaldelse". Trinnene udøves ved et egnet, I

35 lagret program og subrutiner, som benævnes "CLOCK.C" 290, I

som vist i fig. 10, og som er anført i programtillægget på I

57 DK 175743 B1 siderne 44 til 51. Denne operation udøves i to dimensioner på det genskalerede billede for nøjagtigt at fastlægge placeringen af hver sekskant i det oprindelige datasæt. Formålet med taktgenfremkaldelse er at fastlægge eksempleringsplace-5 ringerne og at korrigere virkningerne af forskydning, krølning eller hældning af etiketten, eftersom etiketten ikke nødvendigvis er fuldstændig flad. Dette er en væsentlig del af processen, og anvendelsen er ikke begrænset til med seks-kanter indkodede etiketter. Det kan også gælde for andre 10 processer ved dekodning af indkodningsetiket, som indbefatter et regulært, todimensionalt net, såsom kvadrater, trekanter osv.

Endimensional taktgenfremkaldelse er en kendt proces, som kendes inden for signalbehandlingsområdet. Todimensional 15 taktgenfremkaldelse er en udvidelse af denne proces og vil kunne forstås ved nøjere eftertanke af fagmanden inden for området. Det må forstås, at udtrykket "klokgenfremkaldeIse" virker noget forvirrende for ikke fagmanden, eftersom den ikke har noget at gøre med den tidsmæssige opdeling.

20 Det første trin ved udøvelse af taktgenfremkaldelsen kan udøves ved forskellige ikke lineære placeringsoperationer, som inden for fagområdet er kendt, for tilvejebringelse af signalkomposanter med en udpeget taktfrekvens, som mangler i det. digitaliserede bi11edudgangssignal fra den optiske 25 sensor og billedoptagelseskortet. Formålet med den ikke lineære placeringsoperation er at tilvejebringe det (fortrinsvis) normaliserede og genskalerede billede, som er tilvejebragt på dette tidspunkt i processen, og udforme det i en todimensional ikke lineær fordeling, som forbedrer 30 overgangene mellem hosliggende kontrasterende sekskanter. I den foretrukne udførelsesform af den foreliggende opfindelse gøres dette ved fordeling ved standardafvigelse. Dette trin kan også udøves ved filtrering med en billeddif ferent ierings-nucleus, hvilket er kendt inden for fagområdet, såsom LaPlace 35 eller Sobel's nuclei, hvorefter en absolut værdi fastlægges eller der udøves en kvadrering af resultaterne. Disse proce-

I DK 175743 B1 I

I 58 I

I durer er nævnt i Rafael G. Gonzalez og Paul Wintz, Digital I

I Image Processing, 1977, Addison Wesley. j I

Ved standardafvigelsesfordelingen lagres billedet ; I

H med udifferentierede celle-mod-celle-kanter i datalageret. I I

H

I 5 En standardafvigelsesfordeling tilvejebringes herefter for i' I

placering af kanterne på hosliggende, kontrasterende sekskan- | I

I ter ved fastlæggelse af standardafvigelsen for 3x3 pixel- | I

H

grupper (som ikke er identiske med cellergrupperne på 3 x 3 ! I

I celler), til fastlæggelse af standardafvigelsen for pixelin- j

10 tensiteterne. Standardafvigelsesberegningerne udøves til I

fastlæggelse af de pixelområder, med en fast farve (med I

laveste standardafvigelse), som repræsentere det indre af I

en sekskant eller som repræsentere overgangen mellem to I

ensfarvede sekskanter, i modsætning til de pixelgrupper, I

H 15 som er tilvejebragt med større standardafvigelser, som repræ- I

sentere overgange fra en sekskant med en farve til en hoslig- I

gende sekskant med en kontrasterende farve. Eftersom hoslig- I

I gende sekskanter ofte har samme farve, vil standardafvigel- I

sesfordelingen ikke fuldstændig afgrænse hver sekskant. I

20 Manglende kanter mellem sekskanterne vil være tilvejebragt I

ved den kendsgerning, at der ved standardafvigelsesprocessen I

ikke kan skelnes mellem overgange mellem sekskanter med I

samme farve. Ved yderligere træk ved taktgenfremkaldelsespro- I

cessen skal disse manglende overgange gendannes. I

25 Dekodningsprocessen i den foreliggende opfindelse I

kan anvendes i tilknytning til en hvilken som helst af de I

tidligere nævnte etiketudformninger, således som vist i de I

tilknyttede fig. Indkodningsenheder med forskellig geometri I

kan let behandles, og sådanne optisk indkodede polygonale I

30 celler kan opstilles med de geometriske centre for hoslig- I

gende polygonale celler placerede på vinkel spidserne på en I

kendt, forud fastlagt todimensional opstilling. I

H Når de optisk læsbare etiketter, som er tilvejebragt I

ved den foreliggende opfindelse, "aflæses" med optiske sen- I

35 sorer af den omtalte art, fastlægges den særlige geometri I

H eller udformning af de enkelte indkodningsenheder eller I

59 DK 175743 B1 polygonale celler ikke ved den optiske sensor. I stedet for eksemplerer sensoren simpelthen den optisk læsbare etiket med et kendt antal eksempleringer pr. tomme og registrerer intensiteten af det reflekterede lys, som modsvarer den 5 optiske egenskab i det særlige eksempleringsområde, som er blevet afbilledet. Disse størrelser lagres herefter i et lagermedium til senere behandling. Med andre ord, den elek-trooptiske sensor registrerer den gennemsnitlige lysintensitet eksempleringsområde for eksempleringsområde over hele 10 etikettens overflade, uafhængig af hvorvidt der er trykt noget på etiketten eller ikke. Dette er, hvad der forstås ved lagring af billedet med udifferentierede celle-mod-celle--kanter i datalageret. Af denne årsag kan dekodningsprocessen let tilpasses til aflæsning af optisk læsbare etiketter ! 15 af meget forskellig udformning, så længe centrene for de polygonale indkodningsenheder ligger i en indbyrdes forud fastsat afstand og retning i en todimensional opstilling.

Det har i praksis vist sig, at ændringer af det sekskantede indkodningscellebaserede system, således som det er 20 tilfældet med etiketudformninger, hvor der anvendes polygoner, som stort set er sekskantede, som anskueliggjort i fig. 15, resultere i ubetydelige nedsættelser af systemydelsen. Anvendelse af polygonale former med dårligere pakningsegenskaber, eller sæt af delvis op mod hinanden placerede, 25 eller slet ikke op mod hinanden placerede polygoner, i stedet for en pakning med op mod hinanden beliggende polygoner, vil således resultere i en dårligere men ikke desto mindre anvendelig systemydelse ved mange anvendelser. På visse punkter tilvejebringes der imidlertid, som følge af de optisk ; 30 ikke opløselige højfrekvenskomposanter i polygonale indkod- ! ningsceller af lavere orden, ineffektiv cellepakning og ; forud fastlagt todimensionale opstillinger, store mellemrum j mellem polygonerne, hvorfor systemydelsen vil falde til en j uacceptabel lav evne til informationslagring og gentilveje- | 35 bringelse. j

Om systemet kan accepteres afhænger af kvaliteten af j i j i

I DK 175743 B1 I

I I

I det signal, som tilvejebringes ved den elektrooptiske sensor. I

I Ved ændring af sensorsystemet, f.eks. ved at forøge antallet I

af eksempleringer pr. arealenhed over etikettens overflade, I

I kan det signal, som registreres ved sensoren forbedres, I

I 5 hvorved karakteristika for informationslagring og gentil- I

vejebringelse for sådanne etiketopstillinger, hvor polygoner- I

I ne delvis er i indbyrdes berøring eller overhovedet ikke er I

' i indbyrdes berøring forbedres. Sådanne justeringer for at I

gøre mindre ønskelige etiketopstillinger anvendelige, vil I

I 10 ligge inden for den viden, som enhver fagmand inden for I

området er i besiddelse af. I

I Ved processen er derfor skabt muligheder for store I

forskelle i etiketartiklen, organer for tilvejebringelse af I

optiske signaler og signalbehandlingen. Polygonale celler I

15 af en regulær eller irregulær form kan anvendes som indkod- I

ningsenheder på optisk læsbare etiketter ifølge opfindelsen. I

I Yderligere gælder det, at så længe den indbyrdes afstand og I

retning mellem centrene i polygonerne er kendt i tilknytning I

til hosliggende polygonale celler, vil de polygonale indkod- I

I 20 ningsceller kunne ligge i et forud fastsat mønster, som I

afviger fra den sekskantede opstilling, og polygonerne kan I

I blive placeret således, at de ligger op mod hinanden, at de I

H ligger delvis op mod hinanden, eller at de slet ikke ligger I

op mod hinanden på den optisk læsbare etiket. I

I 25 Som senere forklaret mere detaljeret letter den ikke I

I lineære fordelingsteknik, især den heri i tilknytning til I

den foretrukne udførelsesform omtalte standardafvigelsesfor- I

I delingsteknik, genopbygningen af de manglende overgange I

eller kanter mellem polygonale celler med samme optiske I

I 30 egenskaber. Hertil kommer, at de samme træk eventuelt vil I

kunne overvinde manglen på overgangen mellem polygoner og I

mellemrum mellem polygonerne med samme optiske egenskaber. I

Dette er tilfældet, når den anvendte etiketopbygning ind- I

befatter polygoner, som er i delvis berøring med hinanden I

35 eller som overhovedet ikke er berøring med hinanden. Dette ; I

træk tilvejebringes gennem de efterfølgende trin med hurtig I

61 DK 175743 B1

Fourier-transformation, filtrering og omvendt hurtig Fourier-transformation.

Ved en valgfri teknik, som anvendes i den foretrukne udførelsesform af opfindelsen, nedsættes det beregningsom-5 fang, som er nødvendigt til frembringelse af standardafvigelsesfordelingen. Normalt vil til beregning af summen af 9 pixel i hver pixelgruppe med 3x3 pixel skulle anvendes 8 additionsoperationer. Dette kan skæres ned til det halve ved at erstatte hver pixel i billedet med summen af den 10 pågældende pixel og de pixel, som ligger umiddelbart til venstre og til højre for den pågældende pixel. Herved udkræves to additioner pr. pixel. Herefter udøves den samme operation på det nye billede, bortset fra at summen beregnes for pixel umiddelbart over og under den pågældende pixel. Herved 15 udkræves yderligere to additioner, i alt fire. Det kan nu vises, at ved afslutningen af disse trin er hver pixel blevet erstattet med summen af den pågældende pixel plus dens otte umiddelbare naboer.

Standardafvigelsesfordelingen er den foretrukne teknik 20 ved tilvejebringelse af denne fordeling af sekskanter svarende til det oprindelige datasæt, men med manglende overgange mellem oprindelige sekskanter med samme farve. Den særlige standardafvigelsesfordelingsteknik anvendt sammen med den anskueliggjorte udførelsesform er anført i kildekodelisterne 25 i tillægget.

Den næste subrutine, som kaldes frembringelse af et vindue, er valgfri. Denne subrutine anvendes i praksis ved opfindelsen til nedsættelse af intensiteten fra kanter, som ikke er knyttede til sekskantens omrids. Disse kanter optræ-30 der to steder, ved afmærkningsringene, og det ikke styrede billede, som omgiver etiketten. Der anvendes en vægtningsfunktion til at nedsætte intensiteten i disse områder. Detaljerne om hvorledes tilvejebringelsen af et vindue virker som en forløber for en hurtig Fourier-transformation ligger 35 inden for fagmandens viden. Den anvendte vinduesprocedure er anført i kildekodelisterne i tillægget på side 121, linie

I DK 175743 B1 I

I

I ' il

I 6-22. I

I En todimensional hurtig Fourier-tranformation af de I

I digitale størrelser, som modsvarer den (valgfri) ved vin- I

I duesproceduren behandlede standardafvigelsesfordeling udøves I

I 5 herefter under styring af et kommercielt tilgængeligt lagret I

I program. Under operationen udøver en datamat en hurtig I

Fourier-transformation af det billede, som er tilvejebragt I

I ved det forudgående trin for at frembringe en todimensional I

I repræsentation af afstand, retning og intensitet ved overgan- I

10 gene mellem kontrasterende sekskanter, som er identificerede I

I ved standardafvigelsesfordelingstrinnet. Kort fortalt er I

den hurtige Fourier-transformation et mål for afstand, ret- I

ning og intensitet af kanterne mellem sekskanterne, hvor

H disse er kendte. Det vil sige, at den regelmæssige afstand I

15 og retning af sekskanternes afgrænsning vil bevirke, at I

visse punkter i transformationsområdet har et højt ener- I

I giniveau. Det lyseste punkt vil ligge i 0,0 i transforma- I

tionsplanet svarende til billedets jævnstrømskomposant. De I

seks punkter, som omgiver det centrale punkt, repræsenterer I

20 afstand, retning og intensitet af kanterne mellem sekskanter- I

i I

Det vil kunne indses, af fagmanden på området, at I

I som for sekskanter, kan en todimensional repræsentation for I

I afstand, retning og intensitet af overgangene mellem kontra- I

H 25 sterende polygoner, som er identificerede i det forudgående

standardafvigelsesfordelingstrin, også beregnes ved udøvelse I

af en hurtig Fourier-transformation af de digitale data, I

som modsvarer det ikke lineære fordelte affølte etikettebil- I

lede. Således vil afstand og retning for polygonafgrænsnin- I

30 gerne bevirke, at visse punkter i transformationsområdet I

har høj energi. Antallet af punkter af højere energi, som I

omgiver det centrale punkt med koordinaterne 0,0 i transfor- I

mationsplanet, vil afhænge af geometrien for de særlige I

polygonale indkodningsceller, som anvendes til frembringelse I

35 af den optisk læsbare etiket. Hvad angår sekskanter vil I

sådanne punkter, som omgiver det midtstillede punkt, imidler- I

DK 175743 B1 63 tid repræsentere afstand, retning og intensitet for kanterne mellem polygonerne eller kanterne mellem polygoner og mellemrum, hvis etiketteopbygningen er således at polygonerne er i delvis berøring med hinanden eller slet ikke er i berøring 5 med hinanden. j i

Eftersom billedet tildeles reelle værdier og ikke ' komplekse værdier, er transformationsområdet punktsymetrisk omkring begyndelsespunktet. Som følge heraf er det kun nødvendigt at beregne det halve plan i transformationsområdet, 10 hvorved der i beregningstiden tilvejebringes en besparelse på en faktor på omtrent to. Fjernelse af disse beregninger nedsætter også det krævede arbejde i de efterfølgende trin med billedfiltrering og omvendt hurtig Fourier-transformation. Det hurtige Fourier-transformationsprogram, som anven-15 des i tilknytning til den anskueliggjorte udførelsesform af et statisk system med fast fokus, var den kommercielt tilgængelige subrutine R2DFFT fra pakken 87 FFT-2 fra Microway,

Inc. i Kingston, Massachusetts.

Der udkræves nu en filterproces for at rekonstruere 20 den samlede ydre begrænsning af alle sekskanterne i billed-området, idet der skal anvendes de transformerede digitale data. Dette gøres ved at eliminere alle transformationsområdepunkter, som ikke svarer til den udpegede indbyrdes afstand og retning af sekskantemes afgrænsninger, således 25 som disse er identificerede i trinnet med standardafvigelsesfordelingen. Der frembringes seks fremtrædende punkter i transformationsområdet som følge af etikettens sekskantede bikageopbygning. I virkeligheden defineres der kun tre punkter i transformationsområdet, eftersom billedet er punktsy-30 metrisk omkring udgangspunktet, og de andre tre punkter kan indsættes ud fra de første tre. I den foretrukne udførelsesform udøves filtreringen i tre trin for at fjerne de overgange fra standardafvigelsesfordelingstrinnet, som har for stor indbyrdes afstand, ligger for tæt sammen, og/eller 35 ligger i den forkerte retning.

Først udøves der højpasfiltrering ved at tildele

I DK 175743 B1 : I

I I

I alle punkter inden for en forud fastlagt værdi omkring ud- I

I gangspunktet i transformationsområdet værdien nul, idet de I

I ligger i en afstand otte fra udgangspunktet, bortset fra I

I seks udpegede punkter, som er opstillede i en sekskantform I

I 5 i det grafiske transformationsområde. Disse punkter modsvarer I

I afstande, som er større end sekskantafstandene og bære såle- I

H

I des information, som er knyttet til de manglende overgange I

i etiketbilledet. For at genskabe de manglende overgange i I

etiketbilledet er det nødvendigt at fjerne information om I

I 10 de manglende overgange i Fourier-transformationsområdet. I

I Herefter tildeles alle punkter uden for en udpeget I

I radius omkring de seks fremtrædende punkter i transforma- I

tionsområdet værdien nul. Disse modsvarer fremmede overgange, I

I som ligger for tæt sammen. Denne operation sammensættes med I

15 den første således at der dannes en ring af tilbageblevne I

punkter. Frembringelsen af denne ring modsvarer udøvelse af I

I mellemrumsbåndpasfiltrering. Den indre og den ydre radius i I

I ringen fastlægges ud fra den forventede afstand mellem seks- I

I kanternes perimetre. Eftersom sekskantens "diameter" forven- I

20 tes at udgøre 5 pixel i det her forklarede eksempel skulle I

sekskantvinkelspidserne for en transformationslængde på 256 I

. pixel ligge 256/5 = 51,2 pixel borte fra centrum. Som følge I

heraf blev der anvendt en ring med en indre radius på 45 I

pixel og en ydre radius på 80 pixel, hvilket modsvarer seks- I

25 kantdiametre på 3,2 til 5,69 pixel. Et filter, som tillader I

passage af højere frekvenser blev anvendt, fordi deformerin- I

ger af etiketten, såsom forskydning og hældning bevirker I

billedskrumpning. I

Efter udøvelsen af den mellemrumsmæssige båndpas- I

30 filtrering, som ovenfor forklaret er der tilvejebragt en I

ring med seks fremtrædende punkter, hvor hvert punkt har I

samme vinkelsmæssige afstand i forhold til centrum (punktet I

H 0,0) i transformationsområdet. For at færdiggøre opgaven I

H med at fjerne uønsket information i transformationsområdet I

35 anvendes et retningsfiltreringstrin. Ethvert punkt, som I

ligger i for stor en vinkelafstand fra de fremtrædende om- I

65 DK 175743 B1 råder i transformationsområdet tildeles værdien nul. Dette ! har den virkning i billedområdet, at enhver kant, som ikke ligger i en af de tre retning, som fastlægges ved det sekskantede bikagemønster, fjernes.

5 Til udøvelse af retningsfiltrering er det nødvendigt at finde det mest fremtrædende punkt, som er tilbage efter mellemrumsbåndpasfiltreringen. Dette punkt antages at være ét af de seks fremtrædende punkter i transformationsområdet, som modsvarer vinkelspidserne i en sekskant. Fem andre frem-10 trædende punkter i samme radius fra centrum og med vinkelmæssige afstande, som. udgør multipla af 60°, er ligeledes fremtrædende i transformationsområdet.Derfor fjernes alle andre punkter med en vinkel af stand, som er større end 10° fra et hvilket som helst af disse punkter. Seks kiler af 15 ringen er tilbage. Ved dette retningsfiltreringstrin er enhver information, som indeholder ukorrekt afstand eller retning i billedområdet, fjernet. Fjernelsen af information om ukorrekt afstand muliggør gendannelsen af en fuldstændig perimeter af hver sekskant i billedområdet.

20 De foran nævnte filtreringstrin er udøvet under sty ring af de lagrede subrutiner, som indeholdes i kildekodelisterne i tillægget.

Den foranstående forklaring af de filtrationsfremgangsmåder, som anvendes i tilknytning til den foretrukne 25 etiketudførelsesform med tæt op mod hinanden beliggende sekskanter kræver modifikation, når der anvendes afvigende forud fastsatte todimensionale opstillinger til den optisk læsbare etiket. Det vil imidlertid kunne indses af enhver fagmand inden for området, at der kun er behov for små modi-30 fikationer i filtreringsfremgangsmåden for tilpasning til de afvigende etiketopstillinger, som tidligere er forklaret i nærværende skrift, og som er anskueliggjort i den dertil knyttede tegning.

Når først den enkelte polygonale indkodningscelle er 35 fastlagt, er det samtidig forud fastlagt, at afgrænsningerne heraf vil optræde med bestemte vinkelafstande, idet de til-

I DK 175743 B1 1 I

I 66 I

I lige har et udpeget antal sider med en fastlagt længde. I

I Herefter er det nødvendigt at fastlægge forholdet mellem I

hosliggende polygoner, som f.eks. hvorvidt de skal støde I

I fuldstændig op til hinanden, kun delvis støde op til hinanden I

I 5 eller slet ikke være i berøring med hinanden. Også den geo- I

metriske opstilling, ifølge hvilken polygonernes geometriske I

H centre skal opstilles, skal fastlægges. Når den foran omtalte I

I etiketgeometri er fastlagt kan en fagmand inden for området I

opbygge det egnede filtrationsskema til filtrering af ener- I

10 gipunkterne i transformationsområdet, således at kun de I

lyseste punkter, som modsvarer den egnede afstand og retning I

I af polygonernes afgrænsninger, behandles med den omvendte I

H hurtige Fourier-transformation. I

Hvad angår de omtalte opbyggede filtre vil det kunne I

I 15 indses, at det er nødvendigt at opbygge et egnet dimensione- I

ret mellemrumsbåndpasfilter, som er baseret på den forud I

fastsatte afstand mellem de polygonale indkodningsceller. I

Herudover er det ønskeligt at opbygge et retningsfilter til I

H udfiltrering af andre energipunkter, end de mest fremtrædende I

20 punkter, svarende til akserne i den forud fastlagte todimen- I

sionale opstilling af de polygonale indkodningsceller. Dette I

fjerner enhver information tilknyttet ukorrekt afstand eller I

retning for de polygonale indkodningsceller i billedområdet I

og i mellemrummene, hvis sådanne er tilvejebragt. Ved at I

25 eliminere sådan ukorrekt information kan en fuldstændig I

opstilling af centrene i de polygonale indkodningsceller I

blive rekonstruerede i billedområdet ved den omvendte hurtige I

Fourier-transformation i overensstemmelse med det nedenfor I

H forklarede procestrin. I

30 For aktuelt at kunne vende tilbage til billedområdet I

og i tilknytning hertil gendanne omridsbilledet af de fuld- I

stændigt op mod hinanden placerede sekskanter i dataopstil- I

lingen, er det ønskeligt at udøve en todimensional omvendt I

hurtig Fourier-transformation (2D-IFFT) på de filtrerede I

35 transformationsdomænedata. Den omvendte transformation iværk- I

sættes ved en standard todimensional omvendt Fourier-trans- I

67 DK 175743 B1 formations subrutine (R2DIFT), som er tilgængelig i pakken | 87FFT-2 fra Microway, Inc., Kingston, Massachusetts. Ved færdiggørelsen af det omvendt transformationstrin er perimeteren for hver sekskant gendannet i bi1leddomænet. I det ny 5 billede er centrene i sekskanterne tilvejebragt med stor størrelse. Den aktuelle størrelse af punkterne i sekskanter-nes centre er afhængig af, hvor mange kanter der var tilvejebragt i naboområdet. Mange kanter frembringer større energi ved de tilladte frekvenser og således punkter med 10 stor størrelse. Færre kanter tilvejebringer punkter med mindre størrelse. Størrelse af punkterne er et godt mål for konfidensniveauet i taktgentilvejebringelsen i et hvilket som helst punkt.

Det sekskantede billede er nu blevet genskabt, men 15 dets orientering skal fastlægges.

Det sekskantede bikagemønster, som er tilvejebragt ved opfindelsen, har tre "akser" med en indbyrdes vinkelafstand på 60°. Retningen af disse akser fastlægges ved hjælp af de lyseste punkter i transformationsdomænet efter mellem-20 rumsbåndpasfiltreringen. Det er nu muligt at vurdere, hvilken af disse tre akser, som er hovedaksen. Dette trin er valgfrit. Hvis trinnet ikke udøves, skal etiketten dekodes tre gange, idet hver af de tre akser anvendes, og idet kun én af akserne tilvejebringer en meningsfyldt meddelelse. Hoved-25 aksen vælges arbitrært som den akse, som løber parallelt med to sider på etiketten, som tidligere forklaret og anskue-liggjort i fig. 2.

Hvis afgrænsningerne på den kvadratiske etiket er fastlagt ud fra viden om hovedaksen, vil det meste af den 30 energi, som placeres i det gendannede sekskantperimetermøn-ster, ligge inden for afgrænsningerne af dette kvadrat.

Til fastlæggelse af hovedaksen antages hver af de tre akser at være hovedaksen. Den deraf følgende kvadratiske etiketafgrænsning fastlægges for hver af de tre akser, og 35 det samlede taktgentilvejebringelsesmønster af energi inden i kvadratet registreres ud fra det digitale energidataud- i

J

I DK 175743 B1 I 68 I gangssignal fra den inverterede transformationssubrutine.

I Det korrekte udfald, er det udfald med den største energi.

I Vinklen af denne hovedakse lagres til iværksættelsestrinnet og andre søgningsoperationer. I denne situation vides det I 5 endnu ikke hvorvidt den registrede vinkel ligger i den rig- I tige retning eller ligger 180° borte fra den rigtige retning.

I Kildekodelisterne i tilknytning til denne fastlæggelse af I hovedaksen er anført i tillægget. Det vil kunne indses, at alle tre etiketområder ikke behøver at blive fastlagt fuld-

10 stændigt, eftersom energien i det område, som er fælles for · J

B alle tre kvadrater, ikke behøver at blive bestemt.

I Et lagret program benævnt "SEARCH.C" 300, som er anskueliggjort i fig. 10, kombinerer informationen om de B transformerede og gentilvejebragte centrum i sekskanten med B 15 de lagrede intensitetsniveauer i det oprindelige billede, B således at gråniveauværdien for hver sekskant kan fastlægges.

B Søgningen udøves på en sådan vis, at muligheden for at "fare B vild" under søgningen gøre så lille som muligt. Ved det B endelige resultat skal der tilvejebringes en matriks for

B 20 gråniveauværdien for hver sekskant i datasættet. Kildekode- I

B listerne for "SEARCH.C" er anført i tillægget. Der opbygges I

B fire vigtige informationssæt i den første del af SEARCH.C- I

B programmet. Sættet CVAL (taktværdi) lagrer et mål for kvali- I

B teten af det gentilvejebragte taktsignal for hver sekskant, I

B 25 medens sættet GVAL lagrer gråniveauværdierne (0-63) for I

B hver centrum i hver sekskant. De øvrige datasæt IVAL og I

B JVAL lagre række- og søjleplaceringen for hver centrum i I

B hver sekskant. I

B Ud fra den i trin (e) fastlagte hovedaksevinkel og I

B 30 den kendte afstand for sekskanterne (5 pixel) i det forelig- I

B gende eksempel, beregnes den forventede horisontale og ver- I

B tikale forskydning fra centrum af en sekskant til centrene I

B i de omgivende seks sekskanter. I

B Efter disse beregninger virker SEARCH.C-programmet I

B 35 på taktgentilvejebringelsessignalet, som er fremdraget fra I

B datalageret, og det genskalerede etiketbillede, som ligeledes I

69 DK 175743 B1 er trukket frem for datalageret. Det grundlæggende formål for denne iværksættelsesrutine, som er anført i tillægget, er at blande og sammentrække informationen fra disse to kilder, og at frembringe en datamatriks med gråskalaværdien 5 for hver sekskant.

Iværksættelsestrinnet for søgningen afgrænses af et kvadrat omkring etikettens centrum på ca. 1/3 tomme (ca. 0,8 cm) . Inden for dette område findes et godt udgangspunkt, som punktet med den største størrelse i den gentilvejebragte 10 taktsignalopstilling. Herefter bestemmes placeringen af udgangspunktet i forhold til etikettens centrum. Dette udgangspunkt er et punkt, hvor taktsignalet er stærkt og tydeligt, og tillige et punkt, som ligger forholdsvis tæt ved ! etikettens centrum. Et stærkt, tydeligt signal er ønskeligt 15 for at sikre, at søgningen begynder med et godkendt sekskant-centrum, og det er ønskeligt, at dette punkt ligger nær ved centrum af etiketten således, at dets absolutte placering kan fastlægges uden alvorlig påvirkning af forskydning eller hældning. Et mål for punktets kvalitet i taktgentilvejebrin-20 gelsesmønsteret er punktets størrelse minus størrelse af de otte omgivende punkter. Koordinaterne for begyndelsespunktet i det retvinklede koordinatsystem konverteres til polær form, og de polære koordinater justeres i forhold til den tidligere fastlagte hovedakselvinkel, og dette resultat 25 konverteres tilbage til koordinater i et retvinklet koordinatsystem. Disse koordinater skaleres i overensstemmelse med den forventede rækkeafstand (4,5 pixel) og kolonneafstand (5 pixel) for således at finde frem til indsættelsesplaceringen i sekskantmatriksen. Taktkvalitet, gråniveauer og place-30 ringer svarende til begyndelsessekskanten indsættes herefter i de pågældende sæt CVAL, GVÅL, IVAL og JVAL.

Hovedsøgningssløjfen fortsætter med at lokalisere centrene for de øvrige sekskanter. Sløjfen afsluttes, når det forventede antal sekskanter er blevet lokaliserede. Den 35 orden, hvori søgningen efter centrene i sekskanterne foretages, er yderst vigtig. Den forøgede pålidelighed i dekod- I DK 175743 B1

I 70 I

I ningsprocessen i tilknytning til etiketteødelæggelser stammer I

I fra denne særlige anvendte søgningsteknik, således som neden- I

I for forklaret. I

I Hver iteration ved søgesløj fen begynder med gentil- I

5 vejebringelsen af placeringen af taktgenfremkaldelsespletten I

med den største størrelse, hvis naboer ikke har været under- I

I kastet søgning efter deres største størrelser. Ud fra dette I

I kendte punkt vil søgningen blive udstrakt i afstanden svaren- I

de til én sekskant i hver af de sekskanter. Herved opbygges I

I 10 der et søgningsmønster langs en vej fra den bedste til r£n- I

I gere gentilvejebragt taktkvalitet. Hvis der således er et I

I gentilvejebragt taktområde af ringere kvalitet, eksempelvis I

i midten af en etiket med et ødelagt område, vil søgealgorit- I

I men bevæge sig omkring dette område, i stedet for at søge I

15 igennem det. Ved at afgrænse sådanne svage områder og reser- I

vere dem til den sidste behandling, vil sandsynligheden for I

I at fare vild i nettet være væsentlig nedsat. Eftersom det, I

at fare vild, er lige så galt, som at aflæse et gråniveau I

I ukorrekt, er denne egenskab ved søgealgoritmen meget væsent- I

20 lig. I

En subrutine, som er anført i tillægget, er ansvarlig I

I for søgning af naboer med taktværdier af bedste kvalitet, I

som er fundet ved hovedstørrelsen. Subrutinen sløjfes seks I

H gange, en for hver nabosekskant til den sekskant, som under- I

25 søges. Først beregnes placeringen af en nabo. Hvis denne I

I nabo ligger uden for etiketafgrænsningen, afsluttes sløj- I

feiterationen. Hvis ikke, undersøges naboen, for at se om I

I den allerede har været underkastet søgning fra en anden I

retning. Sløjfeiterationen vil blive afsluttet, hvis naboen I

30 har være underkastet søgning, eftersom algoritmen placerer I

tidligere søgninger som værende mere pålidelige, end senere I

søgninger. Hvis naboen accepteres ved denne afprøvning, I

I beregnes den forventede placering af naboens centrum i takt- I

gentilvejebringelsesmønsteret. På dette punkt i programmet I

I 35 udøves en gradientsøgning efter kloksignalet med største I

størrelse. De otte pixel, som omgiver den gentilvejebragte I

71 DK 175743 B1 placering, søges for tilvejebringelse af en eventuel højere taktværdi. Findes en sådan, undersøges de otte naboer til det bedste nabopunkt, for at se om der findes en endnu bedre størrelse. Denne gradientsøgning tilvejebringer en grad af 5 tilpasning, som er nødvendig, hvis forskubbede og hældende etiketter skal læses. Herefter går subrutinen videre til den næste nabo, eller den vender tilbage, når alle naboer er blevet undersøgte.

Som nævnt under trin (d) bærer det gentilvejebragte 10 net, som et resultat af datatransformationsprocesserne, information angående de geometriske centre for de polygonale indkodningsceller. Dette net har større energi i områder, hvor der oprindeligt var placeret flere kontrasterende overgange. Centrene vil ligge i den forud fastsatte todimen-15 sionale opstilling med et forud fastsat antal akser med ensartet eller ikke ensartet afstand, hvad der nu er tilfæl det. Informationen om aksernes rumlige indbyrdes forhold i den forud fastsatte todimensionale opstilling vil det være fordelagtigt at anvende i trinnet med hovedaksen orientering.

20 Det vil imidlertid kunne indses, at denne algoritme på egnet vis kunne modificeres således, at dekodningsprocessen fastlægger den aktuelle geometri for den todimensionale opstilling og ud fra denne fastlæggelse fortsætter med at fastlægge filtreringsskemaet, den såkaldte hovedakse for 25 etiketten (dvs. den akse i den todimensionale opstilling, som er parallel med to sider på en kvadratisk, optisk læsbar etiket, som tidligere forklaret) og tilvejebringe de nødvendige koordinater for søgningssubrutinen.

Hvorvidt etikettens geometri fastlægges ved et sådant 30 valgfrit trin, som ovenfor forklaret, eller simpelthen indlæses i dekodningsprocessen ved egnede modifikationer af den todimensionale taktgenfremkaldelsesproces, kan de forskellige etiketopbygninger som er omtalt og forklaret heri, let tilpasses af en fagmand på området. Det vil kunne indses, 35 at antallet af akser, på hvilket centrene for de enkelte, hosliggende polygonale indkodningsceller er placerede, og I DK 175743 B1 disses respektive vinkelmæssige orientering kan indsættes i trinnet til fastlæggelse af hovedaksen i stede for de tre akser i den ved den foretrukne udførelsesform anvendte seks- I kantopstilling. Derfor kan hovedaksen i den forud fastlagte 5 todimensionale opstilling bestemmes uden udøvelse af den I foran i trin (e) forklarede forsøgsmæssige analyse. Hvad I angår den sekskantede opstilling i den foretrukne udførelses- I form kan informationen fra trinnet med fastlæggelse af hoved- aksen og polygonernes kendte afstand anvendes til at beregne 10 de forventede horisontale og vertikale forskydninger fra centeret af en af polygoner til centrene i de omgivende polygoner. Efter disse beregninger og efter at de nødvendige justeringer i søgesubrutinen er udøvet kan søgningen, heri indbefattet indledningstrinnet og trinnet for hovedsøgesløj -

15 fen, fortsætte for denne særlige etiketteudformning, som I

anvendes. Det vil kunne indses, at sådanne mindre justeringer af søgerutinen SEARCH.C. 300 i den vedlagte kildekodeliste vil kunne udøves af en fagmand på området.

Efter færdiggørelsen af subrutinen afmærkes placerin- 20 gen af det foreliggende centrum således, at det ikke søges.

Hensigten er at udelukke dette punkt fra at være et punkt, H hvis naboer skal søges. For sløjfeiteration, tilføjes fra

0 til 6 nye kandidater, og 1 kandidat fjernes. Ved en effek- I

tiv anvendelse kunne der gøres brug af en dataopbygning, I

25 hvori kandidaterne er placeret i størrelsesorden, efterhånden I

H som indsættelses- og udeladelsesoperationer udøves. En sådan I

H opbygning kaldes prioritetskø, jvf. Aho,· Hopcroft and Ullman, I

"The Design and Analysis of Computer Algorithms", 1974, Ad- I

dison Wesley. Det er kendt, at en lineær søgeålgoritme kræver I

30 operationer i ordnen n2, medens en effektiv anvendt priori- I

tetskø, hvori anvendes en balanceret datastruktur hvor pos- I

terne er organiseret i et hierarkisk system, som kan minde I

om et træ med grene eller i en ophobning, kun kræver opera- I

H tioner af størrelse n log n. En søgeålgoritme af ordnen η I

35 baseret på såkaldt "bucket"-søgning kan også anvendes, hvis I

de gentilvejebragte taktværdier skaleres og reduceres til I

73 DK 175743 B1 en lille række hele tal. j

Efter afslutning af hovedsøgesløjfen, er placeringen af centrene for alle sekskanter blevet fastlagt, og gråni-veauerne for centrene af alle sekskanter, som er blevet 5 lagret, er fuldstændig opstillet. Det næste trin er at opstille de digitaliserede gråniveauværdier i en rækkefølge ! 0-63 for fastlæggelse af de diskrete niveauer for f.eks. i sort, grå og hvid (for en sort, hvid og grå etiket). Dette i gøres ved opbygningen af et histogram for intensitetsstørrel-< 10 serne i etiketbilledet fra centrene fra sekskanterne. Niveausnit kan fastlægges ved at se på fald i histogrammet. Den særlige subrutine, som anvendes til opbygning af histogrammet og til fastlæggelse af niveausnit er anført i den vedlagte kildekodeliste i tillægget på side 130, linie 16-52 og side 15 131, linie 1-15.

Efter opdeling i diskrete niveauer kan der stadig væk foreligge to forvrængninger. For det første kan opstillingen være fejlcentreret. Dette kan ske, hvis det indledende søgetrin ikke på korrekt vis har fastlagt placeringen af 20 taktsignalet tnéd bedst kvalitet i forhold til etiketcentrum.

Den anden mulighed er, at den samlede etiket i virkeligheden er blevet læst omvendt, idet hovedaksevinklen har en flertydighed på 180°.

En lagret subrutine, som er anført i tillægget udøver 25 den funktion, hvorved fastlægges, hvorvidt etiketten er forskudt uden for centrum. Hvis etiketten er placeret korrekt, skal koordinaterne for centerrækken føre rækken gennem centeret på etiketten. For at bestemme, hvorvidt der er sket en vertikal placeringsfejl, undersøges rækkerne oven 30 over det hypotetiske centrum for at se, hvilke af disse, som danner en linie, som passere nærmest ved etiketcentret.

Hvis en række oven over eller neden under ligger nærmere, end rækken med det hypotetiske centrum, udøves der egnede ! i skift opad eller nedad. Hvis den venstre indstilling af 35 korte rækker er udøvet ukorrekt, justeres dette ved at skifte de korte rækker en postion til højre.

I DK 175743 B1 74 I Horisontale placeringsfejl og læsning af etiketten I den forkerte vej undersøges under anvendelse af den informa-

I tion som er nedlagt i etiketten, og som benævnes som grov I

I netinformation. Informationen er fordelt i sekskantgrupper 5 med 3x3 celler, som tidligere forklaret. Eftersom etiketten eksempelvis kan være tilvejebragt med et net med 33 rækker I og 30 søjler, udgør disse grupper et net på 11 x 10. Den nederste midterste sekskant i hver fuldstændige gruppe med 3x3 celler har en særlig egenskab, som tilvejebringes 10 under indkodningen. Der er sikret en overgang på hver side I af denne sekskant, som tidligere forklaret i tilknytning I til fig. 4. F.eks., hvis den nederste midterste sekskant er

sort, må den nederste venstre og den nederste højre sekskant I

være enten grå eller hvid. En lagret subrutine, som er anført I

15 i tillægget, udnytter denne overgangsegenskab til at fjerne I

de afsluttede to mulige forvrængninger. Først tilvejebringes I

der et sæt, hvor hvert element i sættet angiver, hvorvidt I

en overgang har fundet sted mellem to horisontalt op mod I

hinanden placerede sekskanter. Herefter undersøges sættet I

20 for hver af de ni hypotetiske snit i det grove net opstillede I

som et 3 x 3 mønster omkring det forventede snit ved 0. Et I

af disse snit vil vise en bedre tilpasning mellem den aktu- I

elle og den forventede overgang, og denne snitplacering I

fastholdes. Herefter undersøges den samme hypotese under I

25 den antagelse, at etiketten blev læst omvendt. Dette vil I

indtræffe, hvis hovedakselvinklen aktuelt peger fra højre I

til venstre i forhold til, hvorledes etiketten blev trykt, I

i stedet for fra venstre mod højre. I

Hvis etiketten simpelthen er omvendt, dvs. at de I

30 højere rækker er ombyttet med de lavere rækker, og at de I

højere søjler er ombyttet med lavere søjler, vil resultatet I

af snitplaceringen ligeledes være en invertering. Imidlertid I

skal der udøves én væsentlig transformation for på korrekt I

vis at invertere etiketten. Under læsning af de korte (længde I

35 29) rækker fastlægges venstre. Når etiketten således er I

inverteret, skal disse etiketter justeres til højre. Juste- I

75 DK 175743 B1 ringen udøves, og det er denne procedure, som vil bevirke, at resultaterne fra snithypoteserne er andet end en simpel inversion. I virkeligheden vil de bedste resultater fra snitafprøvningen være bedre, end en hvilken som helst tid-5 ligere nævnt afprøvning, hvis etiketten i virkeligheden læses omvendt.

Efter at have fastlagt, hvorvidt etiketten er læst omvendt, eller ikke, og hvorvidt der ligger et snit i den absolutte placering, kan etikettens matriks nu blive dekodet.

10 Med en korrekt fastlæggelse af billede og snit, er billedbehandlingsfunktionerne afsluttet, og datadekodningsprocesserne påbegyndes.

Ved et lagret program "RD.LABEL.C" 182 på fig. 9, som er angivet i tillægget side 61, linie 1-52 og side 62, 15 linie 1-28, udlæses den fil, som er tilvejebragt ved søgeprogrammet, og der frembringes en bitstrømfil med, i den foretrukne udførelsesform, 1292 bit. Der anvendes en lagret subrutine, CELL DEC.C 183 i fig. 9, som er anført i tillægget på side 63 til 66, for udmaskning af uanvendelige sekskanter, 20 og til iværksætning af dekodning, som er det omvendte af kodningsprogrammet.

Det første trin i dekodningsprocessen er at frembringe en bitstrøm fra sekskantinformationen, under anvendelse af en sekskant-til-bit fordelingsproces, som er det omvendte 25 af den bit-til-sekskantfordelingsproces, som blev anvendt ved indkodningsoperationen.

Bit-(informations)strømmen opdeles herefter ved programmet i en bitstrøm med en højprioritetsmeddelelse og en bitstrøm med en lavprioritetsmeddelelse, eller i så mange 30 bitstrømme, som anvendes ved indkodning af, etiketten.

Det er herefter nødvendigt at anvende fejlkorrektion til hver bitstrøm under anvendelse af fejlkodningsteknikker, som blev anvendt ved etikettens indkodningsproces. Hvis f.eks. der er anvendt Reed-Solomon kodning, vil fejlkorrek-35 tion på bitstrømmen, som er frembragt ved søgeprogrammet, frembringe et udgangssignal, som er opstillet i det samme _

I DK 175743 B1 I

I 76 I

format, som tidligere forklaret i tilknytning til indkod- I

I ningsindlæsningsfilen. Fejlkorrektion kan udøves i den efter- I

I følgende sekvens (se den ovenfor omtalte "Theory and Practice I

I of Error Control Codes"). I

I 5 1. Beregn syndromer I

I 2. Beregn fejllokaliseringspolynomium under anven- I

I delse Berlekamp-Massey algoritme I

I 3. Beregn fejlplacering under anvendelse af Chien- I

søgning I

I 10 4. Beregn fejlstørrelser under anvendelse af Forney's I

algoritme. I

Det sidste trin udøves kun, hvis der er detekteret . I

I et antal korrigerbare fejl i trinnene 2 og 3. Antallet af I

fejl, som detekteres, beregnes også. Hvis der er detekteret I

I 15 et ikke korrigerbart antal fejl, eller hvis der er lokalise- I

ret en fejl i den anvendte udfyldning (som ovenfor forkla- I

I ret), indsættes et flag. Den særlige fejlkodningsprocedure, I

I som er anvendt i det foreliggende anskueliggørende eksempel, I

I er anført i tillægget og er benævnt ERRDEC.C 184 i fig. 9. I

I - 20 Ved styring af pakken (ved at identificere dens pla- I

cering i transportanlægget) kan højprioritetsmeddelelsen, I

som angiver postnummeret for pakkens distination, anvendes I

til at aktivere egnede styringsarme eller transportsystemer I

I til rutning af pakken til den rigtige lastbil, flyvemaskine I

25 eller pakketransportvogn, som fører pakken til dens destina- I

tion. I

Skønt opfindelsen kan finde anvendelse i et trans- I

port/omledningsanlæg, vil det være indlysende, at den også · I

kan finde anvendelse inden for et stort område med informa- I

30 tionsindsamling, håndtering af pakker og frembringelse af - I

operationer, hvori det er ønskeligt at aflæse en etiket på I

en pakke, et brev, en produktionsdel, en maskine eller lig- I

nende indretninger og bevirke, at systemet udfører embal- I

leringsoperationer eller produktionsoperationer f.eks. med I

35 den genstand, hvorpå etiketten er placeret. Ved opfindelsen I

er det muliggjort, at disse operationer kan finde sted med I

77 DK 175743 B1 stor hastighed, stor nøjagtighed, idet en væsentlig mængde etiketteinformation kan behandles, og idet endog der er *; tilvejebragt beskyttelse af en stor del af informtion mod at gå tabt som følge af beskadigelser af etiketten og lig-5 nende foreteelser.

Idet der henvises til fig. 9 ses det, at den dekodede meddelelse alternativt kan fremvises på en datamatterminal, idet der hertil anvendes programmet TEXTOUT.C 185. Dette program er anført i tillægget.

10

Claims (8)

1. Optisk læsbar genstand til oplagring af indkodet I information indbefattende et antal informationsindkodede I polygoner med samme form og mere end seks sider, hvilke I 5 polygoner er tilvejebragt med én af mindst to forskellige I optiske egenskaber, kendetegnet ved, at polygoner- ne er placerede med de geometriske midtpunkter for nabopoly- ' goner liggende i vinkelspidserne af et på forhånd fastlagt I todimensionalt net, og at hver polygon stort set er udformet 10 som en sekskant.

2. Genstand ifølge krav 1, kendetegnet ved, at nettet er et sekskantet sæt.

3. Genstand ifølge krav 2,vkendetegnet ved, at det sekskantede sæt har tre akser placeret med ind- I 15 byrdes afstand på 60°.

4. Genstand ifølge krav 1, kendetegnet ved, at de optiske egenskaber ar 'farverne sort, hvid og grå.

5. Genstand ifølge krav 1, kendetegnet ved, at polygonerne er irregulære polygoner. I

6. Genstand ifølge krav 1 eller 2,kendete g- I net ved yderligere at indbefatte en opfangningsafmærkning I ! i form af et antal koncentriske ringe (372, 373, 374, 375, I · 376), som optager et område på genstanden, som er adskilt I fra det område, som optages af de informationsindkodede I 25 polygoner, idet hver koncentrisk ring har én af mindst to I indbyrdes forskellige optiske egenskaber i skiftevis række- I H følge. I

7. Genstand ifølge krav 6, kendetegnet I H ved, at de koncentriske ringe er placeret centralt på gen- I 30 standen. I

8. Genstand ifølge et hvilket som helst af de foregå- I H ende krav, kendetegnet ved, at polygonerne (340) I støder fuldstændig op til hinanden. I