DK1755901T4 - Fremgangsmåde til fremstilling af et termofølsomt optegnelsesmateriale samt et ved hjælp af fremgangsmåden fremstillet optegnelsesmateriale. - Google Patents

Description

Den foreliggende opfindelse angår en fremgangsmåde til fremstilling af et varmeføl-somt optegnelsesmateriale.

Varmefølsomme optegnelsesmaterialer er allerede i lang tid kendt ifølge den kendte tekniks stade. Optegnelsesmaterialeme udviser som regel et tyndt, fladtforløbende, bærende substrat samt et på dette anbragt, tyndt termoreaktionslag. Som bærende substrat, i det følgende betegnet bæresubstrat, anvendes der sædvanligvis papir, papir indeholdende en andel plastmaterialefibre eller også en egnet plastmaterialefolie. Det på bæresubstratet anbragte, tynde termoreaktionslag indbefatter en finest-fordeling af en farvedanner, eksempelvis krystallvioletlacton, og en farvefremkalder, eksempelvis i form af en sur reaktionspartner. Farvedanneren og farvefremkalderen befinder sig dispergeret i et ved varmepåvirkning ikke, respektivt kun uvæsentligt, smelteligt bindemiddel. I USA-patentskrift US 5 068 133 er der beskrevet en fremgangsmåde til fremstilling af et varmefølsomt optegnelsesmateriale.

Ved en termo tryksoperation indvirker et trykhoved i et termo tryksapparatur umiddelbart på det varmefølsomme termoreaktionslag, hvorved varmepåvirkningen forårsager en vidtgående smeltning samt en diffusion af i bindemidlet indeholdte farvedanner og farvefremkalder, hvilke under farveskifte (herunder også misfarvning) reagerer med hinanden. Bindemidlet forbliver dog i vid udstrækning uændret i form af en fast (matrix) grundmasse. Farveskiftereaktionen mellem farvedanneren og farvefremkalderen i termoreaktionslaget indtræffer derved på den opvarmede side i løbet af brøkdele af et sekund. På trods af den høje præcision, hvormed de i det forudgående beskrevne varmefølsomme optegnelsesmaterialer fremstilles, indtræffer der ved varmefølsomme optegnelsesmaterialer fortsat i større eller mindre omfang den såkaldte Mottling-effekt. Det drejer sig her, navnlig først efter påføring af påtryk, om på termorektionslagets overflade optrædende morfologiske uregelmæssigheder, hvilke med det blotte øje er kendelige ved i form uregelmæssigt hen over termoreaktionslagets overflade fordelt foreliggende, skiftevist glinsende og matte steder.

Til undgåelse af denne i det foregående beskrevne Mottling-effekt, hvis fremkomst kan tillægges mangfoldige samt forskellige årsager, gribes der ved fremstilling af optegnelsesmaterialet til de mest forskelligartede foranstaltninger. Først og fremmest forsøges det ved anvendelse af et tilsvarende, kvalitetsmæssigt høj-værdi-bæresubstrat at opnå en så regelmæssig som mulig plan overflade, på hvilken termoreaktionslaget anordnes. Der anvendes således sædvanligvis et bæresubstrat, som udviser en så regelmæssig som mulig fordeling af fibrene, en regelmæssig overflademorfologi samt en hen over overfladen betragtet så regelmæssig som mulig sugeevne. Samtidigt indstilles ruheden af bæresubstratets overflade, på hvilken termoreaktionslaget anordnes, ved bæresubstratets fremstilling, således at termoreaktionslaget kan hæfte godt til bæresubstratets overflade.

Endvidere forsøges det, ved hjælp af tilsvarende kvalitetsmæssigt højværdiudgangsmaterialer, ud fra hvilke termoreaktionslaget tilvejebringes, yderligere at formindske Mottling-effekten. Således indstilles ved især varmefølsomme højværdioptegnelsesmaterialer (for)malingsgraden for partiklerne, der danner farvedanneren og farvefremkalderen, til at være så fin som muligt. De forskellige partikler udviser sædvanligvis en partikelstørrelse, der andrager 0,5 til 3,5 pm. Endvidere indstilles ved hjælp af egnede foranstaltninger en så regelmæssig som mulig dispergering af de forskellige partikler i suspensionen, som påføres, og som senere danner termoreaktionslaget.

Herudover forsøges det ved hjælp af det anvendte bindemiddel samt bindemiddelfor-delingen i suspensionen, som påføres, at formindske optræden/forekomst af den i det foregående beskrevne Mottling-effekt. Ved hjælp af egnede fremgangsmåder, ved hjælp af hvilke suspensionen,som påføres, bliver påført på bæresubstratet, skal der også opnås en så regelmæssig som mulig fordeling af det senere tilvejebragte termore-aktionslag på bæresubstratets overflade. Hertil anvendes der de mest forskelligartede fremgangsmåder, eksempelvis Curtain-Coating-fremgangsmåden, og at påføre ved hjælp af valser eller klinger eller også såkaldte rakler. Sluttelig forsøges det ved hjælp af egnede tørringsfremgangsmåder at opnå et så regelmæssigt termoreaktionslag som muligt.

Endvidere glittes optegnelsesmaterialeme efter tørring for at tilvejebringe en så homogen som muligt, glat, men dog mat overflade. Til opnåelse heraf er det sædvanligt efter tørringen at føre bæresubstratet med påført termoreaktionslag gennem et glitte-værk. Til glitteværk bringes der sædvanligvis et såkaldt Mol-glitteværk (fra tysk: Matt-Online-Glattwerk) til anvendelse. Det drejer sig her om et valsepar, mellem hvilke bæresubstratet med påført termoreaktionslag føres igennem. Valserne er eksempelvis fremstillet af metal. Alternativt lader der sig også anvende valsepar, hvor den ene eller begge valserne er indrettet med en kappe af papir, af et plastmateriale eller af en gummi, medens den anden valse eksempelvis er fremstillet af et stålmateriale med hærdet overflade eller af hårdt gods (fra tysk: ’’Hartguss”, der også kan være bratkølet hvidt støbejem eller hærdet støbejem, etc.). I givet fald kan der også anvendes valsepar, hvor begges kappeflader er elastisk deformérbare.

Det har endvidere vist sig, at eksempelvis råmaterialet, som anvendes til fremstilling af bæresubstratet, ligeledes har en tydelig indvirkning på fremkomsten af Mottling-effekten. Således indvirker eksempelvis cellulosearten, limmaterialet og pigmenterne ved papirråmaterialeme på det heraf fremstillede bæresubstrats egenskaber og dermed også på det på bæresubstratet anbragte termoreaktionslags hæfteevne samt homogenitet.

Selvom disse i det foregående beskrevne, forskellige faktorer og foranstaltninger er kendte, er det hidtil ikke lykkedes også ved hjælp af optimerede udgangsbetingelser at tilvejebringe en for optegnelsesmaterialet gældende ensopretholdt kvalitet under udvisning af ens opretholdt lille tendens til forekomst af Mottling-effekten. På basis af den foreliggende tekniks stade er det derfor nu opfindelsens opgave at angive en fremgangsmåde til fremstilling af et varmefølsomt optegnelsesmateriale ved anvendelse af hvilket den i det foregående beskrevne Mottling-effekt i sammenligning med de kendte optegnelsesmaterialer kun optræder yderligere formindsket.

Denne opgave er ifølge opfindelsen løst ved hjælp af en fremgangsmåde udvisende de i patentkrav 1 angivne foranstaltninger.

En væsentlig foranstaltning, på hvilken opfindelsen er baseret, er anvendelsen af et såkaldt skoglitteværk (fra tysk: Schuhglåttwerk). Ved et skoglitteværk drejer det sig om en glitte (glitteværk) bestående af en sædvanligvis af et overfladehærdet stålmateriale fremstillet valse og en, som anpresningselement tjenende, elastisk pressekappe, hvilken, ligesom valsen, bliver bevæget med med bæresubstratet, når bæresubstratet bliver ført igennem spalten mellem valsen og pressekappen. Pressekappen er hulcy-linderformet og er roterbart lejret ved de åbne ender og trykkes ved hjælp af en såkaldt tryksko mod den over for anordnede meddrevne valse. Ydermere udformes der sædvanligvis mellem pressekappens indre omkredsflade og trykskoen et hydraulisk polster eller bufferunderlag, hvormed pressekappen så regelmæssigt som muligt trykkes mod den meddrevne valse. Sådanne skoglitteværker anvendes sædvanligvis kun ved fremstilling af kartonnager med henblik på at forhindre en sammenpresning eller den-sificering af kartonnagen ved glitningen, og hvorved skoglitteværket glitter kartonnagens overflader, forud for at de bliver forsynet med yderlagene, som skal modtage påtryk.

Det har overraskende vist sig ved anvendelsen, ifølge opfindelsen, af skoglitteværket til varmefølsomt optegnelsesmateriale, at optegnelsesmaterialernes termoreaktionslag tilvirket ved hjælp af skoglitteværket, i sammenligning med optegnelsesmaterialer, der er glittet på sædvanlig kendt måde, udviser en tydeligt mindre tendens til dannelse af Mottling-effekten, således som de mest forskelligartede rækker af forsøg på indtryks-fuld måde har vist det. Optegnelsesmaterialet udviser en regelmæssig, mat overflade, der også efter modtagelse af påtryk under alle omstændigheder kun i ringe udstrækning tenderer mod Mottling.

Endvidere har det vist sig, at indvirkningen fra udgangsmaterialernes kvaliteter, især indflydelsen fra materialernes kvalitet og indflydelsen fra bæresubstratet, på Mottling-effekten ved anvendelse af fremgangsmåden ifølge opfindelsen, tydeligt aftager, således at der også med udgangsmaterialer af mindre højværdi kan tilvirkes højværdioptegnelsesmaterialer, ved hvilke Mottling-effekten næppe optræder.

Disse og andre fordele opnået ved hjælp af fremgangsmåden ifølge opfindelsen samt ved optegnelsesmaterialet fremgår mere tydeligt af den efterfølgende beskrivelse samt ifølge underpatentkravene. Således foreslås det ifølge en foretrukket variant af fremgangsmåden ifølge opfindelsen, at anpresningstrykket, hvormed det tørrede bæresubstrat med påført termoreaktionslag trykkes mod valsen, indstilles således, at en eventuel optrædende forud-reaktion af termoreaktionslaget er at betragte som ligegyldig lille eller slet ikke optræder. Ved hjælp af denne foranstaltning tilsikres det, at det færdige optegnelsesmateriale efter gennemløb af skoglitteværket ikke udviser noget som følge af forud-reaktioner af farvedanner og farvefremkalder i termoreaktionslaget forårsaget farveslør, eksempelvis et gråslør, men at derimod optegnelsesmaterialet udviser den ønskede basisfarve, eksempelvis hvid. Anpresningstrykket er dog igen valgt at være så højt, at der er givet en tilstrækkelig overfladeglathed ved samtidig ønsket mathed.

Endvidere er det en fordel, når såvel bæresubstratets fremføringshastighed gennem skoglitteværket, anpresningstrykket, hvormed bæresubstratet med påført termoreakti-onslag trykkes mod valsen samt den indvirkende anpresningsflade, hvormed bæresubstratet ved glitningen presses mod valsen, er således afstemt til hinanden, at optegnelsesmaterialet kan fremstilles med høj overfladekvalitet. Fremføringshastigheden, anpresningstrykket og den indvirkende anpresningsflade vælges fortrinsvis således, at termoreaktionslaget på bæresubstratet kun opvarmes så meget ved gennemløbet af skoglitteværket, at der ikke når at optræde nogen synlige farveskiftereaktioner i termoreaktionslaget. Den maksimalt tilladelige temperatur ligger ved et sædvanligt varme-følsomt optegnelsesmateriale i et område mellem omtrentligt 60 til 70 °C, ved hvilket der endnu ikke optræder nogen synlig farveskiftereaktion i termoreaktionslaget. Ved denne udøvelse af fremgangsmåden kan de tre fremgangsmådeparametre transporthastighed, anpresningstryk og virksomme anpresningsflade defineret indstilles i forhold til hinanden ved brug af termoreaktionslagets farveskiftereaktion, således at der ved laveste farveskiftegrad kan indstilles en høj kvalitet for optegnelsesmaterialet.

Transporthastigheden for bæresubstratet gennem skoglitteværket andrager ved en foretrukket variant ifølge fremgangsmåden i området fra omtrentlig 700 til 1750 m/min. Ved disse transporthastigheder tilsikres det på den eneside, at termoreaktionslaget ikke udviser nogen af de i det foregående beskrevne farveskiftereaktioner, og at optegnelsesmaterialet dog samtidigt kan fremstilles med en tilstrækkelig høj frem sti 1-lingshastighed.

Ved denne lineære belastning fra Skoglitteværket, dvs. belastningen af bæresubstratet i skoglitteværket, hvilken indvirker langs en berøringslinie forløbende på tværs i forhold til bæresubstratets transportretning, er fortrinsvis beliggende i et område fra omtrentligt 40 N/mm til 650 N/mm. Det har vist sig, at de fleste reaktionspartnere i termoreaktionslaget først ved en højere virksom lineær belastning kan blive opvarmet så meget af de høje trykkræfter, at der optræder en farveskiftereaktion.

For at bæresubstratet kan glittes så skånsomt som muligt, vælges skoglitteværkets nip-bredde, dvs. længden betragtet i bæresubstratets transportretning, langs hvilken valsen og pressekappen ligger an mod bæresubstratet, således, at nip-bredden ved en banebredde for bæresubstratet, der andrager fra 3500 til 4500 mm, ligger i et område andragende fra 30 til 50 mm. Som følge af den, sammenlignet med teknikkens stade, ved skoglitteværket tydeligt større nip-bredde, hvilken foreligger ifølge teknikkens stade i et område andragende fra 2 til 4 mm, kan det maksimalt indvirkende anpresningstryk ved fremgangsmåden ifølge opfindelsen sammenlignelsesvis indstilles til at være lille, da optegnelsesmaterialet i skoglitteværket underkastes glitning i et længere tidsrum.

Med henblik på at tilsikre en tilstrækkelig elasticitet for bæresubstratet med påført termoreaktionslag under glitningen i skoglitteværket, tørres bæresubstratet med påført termoreaktionslag umiddelbart forud for glitningen kun i så høj grad, at fugtindholdet for bæresubstratet med påført termoreaktionslag befinder sig beliggende i et område, der andrager fra 4 til 8 vægt%.

Med henblik på opnåelse af så homogene egenskaber som muligt, gældende for bæresubstratets samlede bredde forud for glitningen i skoglitteværket, fugtes det endnu en gang forud for glitningen i skoglitteværket tørrede substrat med påført termoreaktionslag på den fra termoreaktionslaget bortvendende bagside og, forud for glitningen i skoglitteværket, at tørre det fugtede bæresubstrat med påført termoreaktionslag til opnåelse af det ønskede fugtindhold.

Suspensionen, som påføres, og som danner det senere termoreaktionslag, påføres fortrinsvis på bæresubstratet ved hjælp af påstrygning. Hertil kan der lade sig anvende de mest forskelligartede fremgangsmåder, såsom eksempelvis at påføre suspensionen, der skal påføres, såsom ved hjælp af rakler, ved hjælp af valser eller ruller eller også ved hjælp af såkaldte ’’blaids”. En yderligere påstrygningsfremgangsmåde, hvormed suspensionen, som påføres, kan blive påført bæresubstratet ved brug af, er den såkaldte Curtain-Coating-fremgangsmåde. Ved denne føres bæresubstratet gennem en Curtain-Coating-anordning, i hvilken suspensionen, som påføres, bliver påført i form af et gardin respektive af et slør på bæresubstratets overflade, og hvor suspensionen, som påføres, ved hjælp af suspensionens overfladespænding fordeler sig regelmæssigt på overfladen, der skal belægges.

Med henblik på opnåelse af en særlig regelmæssig fordeling af suspensionen, som påføres, og en særlig regelmæssig hæftning af termoreaktionslaget, som danner sig på bæresubstratet, er det endvidere særlig fordelagtigt, såfremt bæresubstratet, fortrinsvis umiddelbart forud for påføring af suspensionen, som påføres, og som senere danner termoreaktionslaget, underkastes defineret glitning. Herved opnår bæresubstratet en regelmæssigt homogeniseret overflade, til hvilket suspensionen, som påføres, hæfter godt ved anbringelsen.

Med henblik på at opnå en så regelmæssig fordeling som muligt af termoreaktionslaget på det fladtforløbende bæresubstrat foreslås det ved en særlig foretrukket variant af fremgangsmåden ifølge opfindelsen på bæresubstratets overflade, på hvilken termoreaktionslaget skal påføres, ved et forud anordnet fremgangsmådetrin at påføre et mellemlag, med hvilket bæresubstratets ru overflade egaliseres og homogeniseres. Ved iblanding af tilsvarende tilsætningsstoffer/tilsætningsmaterialer kan mellemlaget målrettet indstilles således, at det samtidigt tjener til varmeisolering mellem bæresubstratet og det på mellemlaget påførte termoreaktionslag. Ved hjælp af denne varmeisolerende indvirkning accelereres farveskiftereaktionen yderligere, eftersom den af termo-trykhovedet ved tryk på termoreaktionslaget tilførte varmemængde af mellemlaget atter reflekteres tilbage ind i termoreaktionslaget, medens, i alle tilfælde, en lille del af den tilførte varmemængde overføres til bæresubstratet og fra dette bliver udadbortstrå-let.

Med henblik på, at suspensionen, som påføres, og som danner det senere termoreaktionslag, også ved anvendelse af et yderligere mellemlag fordeler sig regelmæssigt på overfladen, der skal belægges, foreslås det, at bæresubstratet med påført mellemlag forud for påføringen af suspensionen, som påføres, og som danner det senere termoreaktionslag, yderligere underkastes glitning, eksempelvis ved hjælp af et sædvanlig kendt Mol-glitteværk. Bæresubstratet, for hvilket det sædvanligvis drejer sig om en papir- eller plastmaterialebane, kan respektive foreligge forud fremstillet og eksempelvis i form af ruller bliver tilført til anlægget, som benyttes til udøvelse af fremgangsmåden ifølge opfindelsen. Det er imidlertid særlig fordelagtigt at forfærdige optegnelsesmaterialet ’’on-line” ved hjælp af en enkelt maskine. Til dette umiddelbart forfærdiges, tørres, presses samt glittes bæresubstratet på basis af kendte råmaterialer ved hjælp af det samme anlæg og tilføres herpå de respektive anordninger, der tjener til påføring af mellemlaget respek tive til påføring af suspensionen, som påføres, og som danner det senere termoreak-tionslag.

Det er alternativt imidlertid også tænkeligt at forfærdige bæresubstratet ganske vist på den ene side umiddelbart forud for påføringen af mellemlaget respektive forud for påføringen af suspensionen, som påføres, og hvilken danner det senere termoreaktion-slag, men på den anden side dog særskilt forfærdiget betragtet i forhold til anlægget, der tjener til udøvelse af fremgangsmåden ifølge opfindelsen, således at anlægget til påføring af mellemlaget, respektive af termoreaktionslaget, i henseende til fremgangsmåde-parametrene, især i henseende til transporthastighed, kan lade sig optimalt indstille. Fremstilling af bæresubstratet umiddelbart forud for påføring af mellemlaget, respektive forud for påføring af suspensionen, som påføres, og som danner det senere termoreaktionslag, indebærer det den fordel, at der ’’on-line” allerede ved fremstilling af bæresubstratet målrettet kan indstilles og i givet fald kan foretages efterregulering af bæresubstratets egenskaber med henblik på fremstilling af et i så høj grad som muligt varmefølsomt højværdi-optegnelsesmateriale.

Som bæresubstrat tjener der fortrinsvis en papirbane. Alternativt er det imidlertid også muligt som bæresubstrat at anvende en plastmaterialefolie eller også en papirbane indeholdende en andel af plastmaterialefibre.

Det varmefølsomme optegnelsesmateriale forfærdiges ved hjælp af en fremgangsmåde, således som den, der er beskrevet og inkluderer forskellige, i det foregående beskrevne fremgangsmådevarianter. Særlig foretrukket er hertil det til optegnelsesmaterialet hørende termoreaktionslag, der er blevet påført på bæresubstratet ved hjælp af Curtain-Coating-fremgangsmåden. Navnlig anvendelsen af Curtain-Coating-fremgangsmåden udviser den fordel, at optegnelsesmaterialet på den ene side kan fremstilles med høj fremstillingshastighed, medens det på den anden side muliggøres med en særlig fin og målrettet dosering samt udformning af termoreaktionslaget.

Det færdige optegnelsesmateriales papirvægt foreligger fortrinsvis i området fra 45 til 120 g/m2.

Det færdige optegnelsesmateriales hvidhedsgrad, respektive hvidindhold, foreligger, når det drejer sig om et hvidt optegnelsesmateriale, målt ifølge ISO 2469, i området, der andrager fra 85 til 98 %. I det efterfølgende beskrives opfindelsen i nærmere enkeltheder ved hjælp af et eksempel, og idet opfindelsens rammer dog ikke herved begrænses til dette eksempel:

EKSEMPEL

Ved hjælp af en sædvanlig kendt papirfremstillingsmaskine forfærdigedes som bæresubstrat en papirbane inklusive påførsel af et mellemlag. Derefter tilførtes den således forfærdigede papirbane til anlægget, der påfører termoreaktionslaget.

Den vandholdige suspension, der påføres, og som danner det senere termoreak-tionslag, påførtes bæresubstratet ved hjælp af Curtain-Coating-fremgangsmåden. Viskositeten for den vandholdige suspension, der påføres, androg herved 450 mPas (ifølge Brookfield, 100 U/min, 20 °C). Overfladespændingen for suspensionen, som påføres, androg 46 mN/m (statiske Ringmetode). Papirbanens fladevægt androg 43 g/m2. Papirbanen førtes med en transporthastighed på 1200 m/min gennem Curtain-Coating-Anordningen. Her påførtes der på kendt måde en vandholdig suspension, der påføres, med henblik på udformning af et termoreaktionslag med en vægt andragende 5,8 g/m2 (ovntør).

Efter påføring af den vandholdige suspension, der påføres, fulgte på sædvanlig kendt måde en tørring s-operation for den belagte papirbane. Herefter fugtedes på ny og tørredes i en så høj grad papirbanens i forhold til det hærdede termoreaktionslag modsatte fladside således, at papirbanens fugtindhold med tørret termoreaktionslag androg omtrentligt 7 vægt%. Herved skulle der i papirbanens samlede bredde blive indstillet så konstante materialeegenskaber for papirbanen som muligt.

Herefter førtes den således belagte og i henseende til fugtindhold defineret indstillede papirbane med påført termoreaktionslag gennem et skoglitteværk, idet også her hastigheden forelå ved 1200 m/min. For skoglitteværkets vedkommende drejede det sig om et skoglitteværk fra firma Voith® foreliggende i form af en såkaldt skokalander. Ved det i forsøgsanlægget anvendte skoglitteværk fra firma Voith® drejede det sig om et glitteværk, som var udrustet med en valse af, ifølge tysk sprogbrug, ’’Hartguss”, hvilket til dansk er oversætteligt som at udgøre såvel hårdt gods, som bratkølet hvidt støbejern eller også hærdet støbejern, etc., samt som en enhed udformet trykskoanordning. Valsen af ’’Hartguss” udviste en diameter, der androg 1067 mm. Trykskoenheden var udformet med en af elastomer forfærdiget pressekappe med en diameter, der androg 1100 mm, og som med roterbare spænderinge befandt sig holdt af en holdeanordning. I den cylinderformede pressekappes indre befandt trykskoen sig anordnet, og denne var hydraulisk aktiverbar, og der kunne med denne blive tilvejebragt/udformet en hydrostatisk pressezone mellem pressekappen og trykskoen.

Den med termoreaktionslag belagte papirbane førtes herpå gennem skoglitteværkets glittespalte, idet anpresningstrykket, hvormed pressekappen blev trykket mod den anden valse, blev indstillet således, at der fremkom en maksimal lineær strækbelastning, der androg 600 N/mm, samt en minimal lineær strækbelastning, der androg 50 N/mm. Den af trykskoens størrelse afhængige nip-bredde var indstillet til 40 mm ved en banebredde forud for kalanderen, der androg 800 mm.

Efter gennemløb af skoglitteværket oprulledes den hermed således belagte og glittede papirbane. I den efterfølgende tabel er der angivet parametrene for forskellige, ifølge fremgangsmåden ifølge opfindelsen fremstillede, varmefølsomme optegnelsesmaterialer i sammenligning med optegnelsesmaterialer fremstillet på sædvanlig kendt måde.

Det har således vist sig, at i modsætning til den hidtil kendte antagelse, at der kun kunne lade sig opnå en så glat overflade som muligt på et varmefølsomt optegnelsesmateriales termoreaktionslag ved hjælp af et tilstrækkeligt højt anpresningstryk, kan der ved tydeligt mindre anpresningstryk under hjælp fra skoglitteværket og tydeligt længere opholdstid for optegnelsesmaterialet i skoglitteværkets glitningsspalte lade sig indstille en ensartetforblivende og i givet fald endog bedre overfladekvalitet, uden at der opstår forudreaktioner i termoreaktionslaget. Og samtidigt hermed udviste optegnelsesmateriale fremstillet ifølge fremgangsmåden ifølge opfindelsen tydeligt mindre Mottling-effekter end varmefølsomme optegnelsesmaterialer fremstillet ved hjælp af sædvanlig kendt fremgangsmåde.

I tabellen ovenfor er der angivet forskellige varmefølsomme optegnelsesmaterialer, som er blevet glittet ifølge forskellige fremgangsmåder. Hertil er der angivet den såkaldte optiske tæthed 1, den optiske tæthed 2, hvidindholdet, glitningen målt ifølge Bekk samt forudreaktioneme.

Prøverne betegnet med 100 og 300 var ikke blevet glittet.

Prøverne betegnet med 101 til 105 var blevet glittet i et glitteværk udrustet med en valse med hård og en valse med elastisk overflade og udviste en Shore-hårdhed, der androg 90° Sh (D).

Prøverne betegnet med nummerfølgen 201 til 205 glittedes i et glitteværk udrustet med to valser, hvis overflader respektivt var elastisk og havde en Shore-hårdhed på 90° Sh (D).

Prøverne betegnet med nummerfølgen 301 til 306 glittedes ifølge opfindelsen med det i det foregående beskrevne skoglitteværk.

Som det fremgår af tabellen udviser alle prøverne tilnærmelsesvis ens værdier i henseende til optisk tæthed 1 og til optisk tæthed 2, hvormed angives, hvor hurtigt et ter-mopapir reagerer. De optiske tætheder måltes respektivt med et remissionsdensitome-ter af typen Macbeth D 19 C, som måler kontrastforskellen mellem ufarvet og ved hjælp af varmeindvirkning sværtet måleflade. Desto højere måleværdi, der resulterer, desto kraftigere er sværtningen af det varmefølsomme optegnelsesmateriale. Den optiske tæthed 1 angiver den maksimale sværtningsgrad, som indstiller sig ved en bestemt energipåvirkning (eksempelvis opnået ved en strømføringstid på 1 millisekund). Til opnåelse af den optiske tæthed 2 behandles det varmefølsomme optegnelsesmateriale under samme betingelser, men kun under påvirkning med den halve strømføringstid. I henseende til hvidindholdet, som bestemtes ifølge ISO 2469, fremgår det, at der med fremgangsmåden ifølge opfindelsen kan opnås et højere hvidindhold end ved hjælp af de sædvanlige kendte glitte-fremgangsmåder. Således udviste alle med skoglitteværk glittede prøver hvidindhold, der androg mindst 92,0 %, medens respektivt sammenlignings-prøverne udviste hvidhold, der var mindre end 92,0 %, eksempelvis såsom prøve 105 med et hvidhold andragende 90,0 %. Værdier for glitningen, der ifølge Bekk måltes i Bekk-sekunder, for de ifølge fremgangsmåden ifølge opfindelsen fremstillede prøver svarede hovedsageligt overens med for sammenlignings-prøverne gældende, sædvanligt kendte værdier.

En væsentlig forskel mellem de ifølge opfindelsen fremstillede prøver og de ifølge sædvanlig kendte fremgangsmåder fremstillede prøver viste sig dog ved den såkaldte forudreaktion. Det drejer sig her om en værdi, hvormed angives, om det varmefølsomme optegnelsesmateriale efter gennemløb af glitteværket allerede udviser en ganske lille farveskiftereaktion.

Her gælder det, at jo højere værdi, der er for forudreaktionen, desto tydeligere farve-skiftereaktion lader der sig erkende. Som det fremgår af tabellen, udviste ingen af prøverne fremstillet ifølge fremgangsmåden ifølge opfindelsen en forudreaktion (værdi = 0), medens sammenligningsprøverne til dels udviste tydelige forudreaktioner (værdier op til 2,5).

Sammenfattende fremgår det, at de ifølge fremgangsmåden ifølge opfindelsen fremstillede prøver i det mindste udviste de samme egenskaber efter glitning som sammenlignings-prøverne, men tydeligt tenderede mod mindre forud-reaktioner.

Herudover udviste de ifølge fremgangsmåden ifølge opfindelsen fremstillede prøver sammenlignet med sammenligningsprøveme fremstillet ved hjælp af de sædvanlig kendte fremgangsmåder en mere mat fremtoning, hvilken også efter gennemførelse af en påtryksoperation forblev opretholdt, hvortil kommer, at der næsten ingen Mottling-effekt optrådte.

Claims (13)

1. Fremgangsmåde til fremstilling af et varmefølsomt optegnelsesmateriale, som udviser et bæresubstrat samt et termoreaktionslag, der indeholder en farvedanner og en farvefremkalder, navnlig til fremstilling af et termopapir, hvor der ved hjælp af fremgangsmåden på bæresubstratet påføres en suspension, som er bestemt til at påføres, og som indeholder udgangsmaterialerne til termoreaktionslaget, og hvor bæresubstratet med påført suspension, der forelå bestemt til at påføres, tørres og føres til glitning ved hjælp af et skoglitteværk, i hvilket det tørrede bæresubstrat med påført termoreaktionslag med et forudgivet anpresningstryk med stor flade trykkes mod en medført valse, og det tørrede bæresubstrat med påført termoreaktionslag forud for glitningen i skoglitteværket fugtes på den bort fra termoreaktionslaget vendende bagside, og hvor det fugtede bæresubstrat med påført termoreaktionslag endnu en gang tørres forud for glitningen i skoglitteværket, hvorved bæresubstratets transporthastighed gennem skoglitteværket, anpresningstrykket, med hvilket bæresubstratet med påført termoreaktionslag trykkes mod valsen, samt den virksomme anpresningsflade, hvormed bæresubstratet ved glitningen presses mod valsen, vælges således, at termoreaktionslaget på bæresubstratet ved gennemløb af skoglitteværket kun opvarmes så kraftigt, at der endnu ikke optræder nogen synlig farveskiftereaktion af termoreaktionslaget, hvorved den maksimalt tilladte temperatur, ved hvilken der ikke optræder nogen synlig farveskift-reaktion, ligger i området 60°C til 70°C.

2. Fremgangsmåde ifølge krav 1, kendetegnet ved, at bæresubstratets transporthastighed befinder sig beliggende i området 700 til 1750 m/min.

3. Fremgangsmåde ifølge krav 1 eller 2, kendetegnet ved, at skoglittevær-kets strækbelastning befinder sig beliggende i et område fra 40 N/mm til 650 N/mm.

4. Fremgangsmåde ifølge mindst et af de foregående krav, kendetegnet ved, at skoglitteværkets nip-bredde ved en banebredde for bæresubstratet, der andrager fra 3500 til 4500 mm, befinder sig beliggende i et område fra 30 til 50 mm.

5. Fremgangsmåde ifølge mindst et af de foregående krav, kendetegnet ved, at fugtindholdet for bæresubstratet med påført termoreaktionslag umiddelbart før gennemløb af skoglitteværket befinder sig beliggende i et område, der andrager fra 4 til 8 vægt%.

6. Fremgangsmåde ifølge mindst et af de foregående krav, kendetegnet ved, at suspensionen, som påføres, påføres på bæresubstratet ved hjælp af på- strygning.

7. Fremgangsmåde ifølge krav 6, kendetegnet ved, at suspensionen, som påføres, påføres på bæresubstratet under anvendelse af Curtain-Coating-fremgangsmå-den.

8. Fremgangsmåde ifølge mindst et af de foregående krav, kendetegnetved , at bæresubstratet glides før påføring af suspensionen, som er bestemt til at påføres, og som danner det senere termoreaktionslag.

9. Fremgangsmåde ifølge mindst et af de foregående krav, kendetegnetved , at bæresubstratet forsynes med et mellemlag, hvorpå suspensionen, som er bestemt til at påføres, påføres.

10. Fremgangsmåde ifølge krav 9, kendetegnet ved, at mellemlaget ligeledes som suspension påføres bæresubstratet, og at bære substratet med påført mellemlag tørres, før suspensionen, som er bestemt til at påføres, og som danner det senere termoreaktionslag, bliver påført på mellemlaget.

11. Fremgangsmåde ifølge krav 9 eller 10, kendetegnet ved, at bæresubstratet med påført mellemlag glittes, før suspensionen, som er bestemt til at påføres, og som danner det senere termoreaktionslag, bliver påført.

12. Fremgangsmåde ifølge mindst ét af de foregående krav kendetegnet ved, at bæresubstratet tilvirkes, umiddelbart før mellemlaget bliver påført, respektive umiddelbart før suspensionen, som er bestemt til at påføres, og som danner det senere termoreaktionslag, bliver påført.

13. Fremgangsmåde ifølge mindst ét af de foregående krav kendetegnet ved, at en papirbane tjener som bæresubstrat.