DK173812B1 - Databærer med en optisk ægthedsafprøvning samt fremgangsmåde til fremstilling og afprøvning af databæreren - Google Patents

Description

i DK 173812 B1

Databærer med en optisk ægthedsafprøvning samt fremgangsmåde til fremstilling og afprøvning af databæreren

Opfindelsen omhandler en databærer, hvori informationer 5 ved hjælp af en laserstråle er bragt ind inde i et indre volumenområde, og hvor informationerne er synlige i form af ændringer af de optiske egenskaber pga. en irreversibel materialeforandring forårsaget af laserstrålen, samt en fremgangsmåde til fremstilling og anvendelse af denne 10 databærer.

Dataindlæsning i konventionelle hologrammer eller spred'-ningsgitre ifølge den kendte teknik har den ulempe, at de udgør en fremmedlegeme i kortstrukturen og ikke kan for-15 synes med individuelle data om det aktuelle kort. Det er muligt at fjerne disse elementer fra ægte kort, som er erhvervet ulovligt, og overføre dem til andre, falske kort. Herved kan man undgå den vanskelige rekonstruktion af elementerne ved en simpel udskiftning eller overføring 20 til andre kort.

Endvidere kræver en visuel aftestning kraftigt lys, i mangel af hvilket iagttageren kun ser en reflekterende metaloverflade eller, ved afprøvning af et spredningsgit-25 ter, en let iriserende markering. Begge disse effekter kan efterlignes så godt, at de af en lægmand ikke kan skelnes fra ægte hologrammer eller spredningsgitre under ugunstige lysforhold, som normalt hersker på betalingssteder med kreditkort.

For trykte hologrammers eller spredningsgitres vedkommende foreligger information endvidere som et relief, af hvilket der ved passende organer kan tages en afstøbning, 30 DK 173812 B1 2 som derefter kan anvendes til udprægning af ægte hologrammer .

Fra europæisk patentskrift nr. 78 320 er det kendt at be-5 skytte grammofonplader ved påføring af et autenticitetsmærke, bestående af en gennemsigtig hinde med en overflade, der rummer en fin linseformet skærm (cylinderlinser).

Også denne konstruktion er af økonomiske kun egnet til at tilvejebringe et motiv, der forbliver det samme for et 10 større antal kort, og cylinderlinsen udgør som før et af-riveligt fremmedlegeme, der kan overføres til andre emner, hvilket gør afrivningen af det fotoelektriske lag på hindens bagside endnu lettere.

15 Opfindelsen har således til formål under bibeholdelse af laserindlæsningsfremgangsmådens teknologiske og sikkerhedstekniske fordele at udvide udførelsesmulighederne for databærere, hvad angår det visuelle indtryk, og hvor databæreren indeholder egenskaber, der ikke kan reproduce-20 res fotografisk eller xerografisk, og som kan afprøves mekanisk og selv under ugunstige lysforhold visuelt på simpel måde.

Dette opnås ifølge opfindelsen for en databærer af den 25 indledningsvis angivne art, der er udformet som angivet i krav l’s kendetegnende del.

Fremgangsmåde til fremstilling af den slags databærere samt fremgangsmåde og indretning af databærerens ægtheds-30 afprøvning behandles i yderligere, sideordnede krav, I en fordelagtig udførelses'form af opfindelsen indpræges i en databærers transparente folielag, som danner en afdækningshinde, et linseraster i form af flere ved siden DK 173812 B1 3 af hinanden anlagte cylinderlinser med lige eller ikke lige forløbende cylinderakser og/eller kuglelinser. Derved kan også de enkelte linsers brændvidde, fx ifølge et på forhånd givet mønster, variere eller også i tråd med 5 cylinderlinserne og/eller kuglelinserne tilpasses et på forhånd givet mønster. Mellem denne afdækningshinde, forsynet med et linseraster, og kernelaget forefindes fortrinsvis et yderligere transparent kunststoflag, hvis optiske egenskaber ændrer sig under laserstrålers indvirk-10 ning, således at fx en sværtning forekommer.

Ved hjælp af en laserstråle tilvejebringes så information gennem linserne på rumfangsrealer af den under linserne lejrede databærer. Laserstrålen holdes under en vis vin-15 kel i forhold til den linseformede skærms plan. Under passagen gennem linserne refokuseres laserstrålelyset på de påtrykte linser. Ændringen i det underliggende rumfangsareal er begrænset - formentlig også på grund af forøget effektdensitet som følge af laserstrålens refoku-20 sering - til et rumfangsområde, der er mere begrænset end laserens originale strålediameter. Den herved tilvejebragte information er kun synlig under den vinkel, med hvilken laserstrålen rammer den linseformede skærms overflade, og informationen er synlig i et bredere eller 25 smallere vinkelområde, afhængigt af det affarvede volumenareals omfang. I en foretrukken udførelsesform, hvor der anvendes hinder til registrering, som nok er transparente, men også sensitive over for laserstrålen, det vil sige, at de affarves ved påramning af en laserimpuls med 30 en bestemt impulsenergi, kan de affarvede volumenarealer fremstilles, hvis hindens tykkelse er tilstrækkelig stor, i form af stænger orienteret i laserstrålens retning. Sådanne stænger har for den nødvendige betragtningsvinkel, trods en lille pixeldimension (stangdiameter), en stor DK 1738^2 B1 4 densitet, hvilket har en særlig gunstig virkning på laserinformationens genkendelighedsevne.

Således kan der tilvejebringes forskellige informationer 5 i databæreren ved forskellige vinkler og atter separat betragtes på fuldstændig genkendelig måde ved de tilsvarende vinkler.

En af laseren tilvejebragt informationsmængde, eksempel-10 vis med en ret vinkels indfaldsvinkel, kan eksempelvis være en logo, et emblem eller et nationalflag. En yderligere information, eksempelvis om gyldighed, tilvejebringes ved en vinkelafvigelse på eksempelvis +27° i forhold til kortets normal og kan igen udlæses ved denne vinkel.

15 En tredje information kan tilvejebringes i modsat retning ved en vinkelafvigelse på eksempelvis -27° i forhold til databærerens normal og variere fra databærer til databærer (eksempelvis et serienummer eller kontonummer for bank-databæreres vedkommende).

20

Databæreren udviser dermed en optisk egenskab, som gengiver forskellige informationer under forskellige betragtningsvinkler. Skønt billedinformation kan kun genkendes under visse betragtningsvinkler, som tilfældet er for 25 spredningsgitre eller hologrammer, er den optiske effekt ikke baseret på spredningsfænomener eller interferenser, men på kontrast i forhold til omgivelserne, og information kan som for konventionel laserlæsning klart afprøves uden hjælpemidler, selv under meget ugunstige forhold.

30

Ved en passende styring af laserimpulseffekten under indlæsning på hinden er det også muligt at udbrede det affarvede rumfangsareal således, at billedinformationen kan indlæses således, at den er permanent genkendelig uanset DK 173812 B1 5 betragtningsvinkelen. En kombination af denne virkning, i det følgende kaldt "skråt billede", og permanente data i den linseformede skærms areal og endvidere brugerrelaterede laserpersonificeringsdata i kortarealet omkring det 5 linseformede skærmfelt letter autentitetsafprøvningen og forøger beskyttelsen imod falskneri. Hvis de indlæste laserdata overlapper normale påtrykte mønstre med stor produktionskvalitet, eksempelvis en baggrundsguillochering, kan sikkerhedselementer sammenkædes på særlig gunstig må-10 de ud fra beskyttelsestekniske synspunkter.

Ved fremgangsmåden ifølge opfindelsen opnås den mulighed at forsyne en ellers færdig databærer, fx et identifikationskort med sådan et skråt billede, hvorved der på en-15 kel vis kan indbringes forskellige informationer fra kort til kort via tilsvarende laserstrålestyring. Ved tilvejebringelsen af individuelle kortdata i det skrå billede er de kort-specifikke som et autenticitetskendetegn, modsat de kendte hologrammer og spredningsgitre. Denne individu-20 alisering, som forbedrer falskningssikkerheden betragteligt, kan opnås nærmest uden meromkostninger ved anvendelse af en computerstyret laser. Det skrå billede registreres fortrinsvis på samme tidspunkt som den konventionelle personificering, så at alle data sammenkædes påli-25 deligt og korrekt. Han kan således nemt udelukke, at det skrå billedes kort-specifikke data ikke ved en fejl føres sammen med personaliseringsdata fra et andet kort i samme produktionsserie. Eftersom kemiske fremkaldelsesprocesser og lignende ikke forekommer, er skriveproces begrænset 30 til et enkelt arbejdstrin og derfor meget økonomisk. Efterfølgende fremstillihgs’sk'ridt, som ikke udelukker kortets ødelæggelse, falder ligeledes fra.

DK 173812 B1 6

Anvendes der et foto af kortbrugeren i stedet for logoen, fæstnes dette billede til de individuelle brugerrelaterede data, eksempelvis kontonummeret, er det heller ikke muligt at udskifte foto mellem ægte og eftergjorte kort.

5 Denne for så vidt nemme måde at gennemføre en irreversibel sammenkobling af kortholderens individualdata med andre billedinformationer er særlig fordelagtig og medvirker i høj grad til en forbedring af falskningssikkerheden omkring identitetskort.

10

Det skrå billede kan heller ikke reproduceres fotografisk eller ad anden kopieringsteknisk vej, da hele informationen aldrig forligger ved en enkelt betragtningsvinkel.

15 En forandring af det skrå billede er ikke mulig pga. den for laserskriveren karakteristiske skrift. Bringes bil-ledinformationerne fx ind i et område af transparente hinder, så er dette endnu en egenskab, der er synlig, og som udgør en hindring for efterligning, da de tekniske 20 problemer er så høje, og da de nødvendige anstrengelser slet ikke står i forhold til "gevinsten" herved.

Både den transparente hinde med den påtrykte cylinder eller sfæriske linser og de informationsbærende hinder er 25 fortrinsvis hinder beliggende med hele deres overflade i kortstrukturen og således udgør en sammenhængende komponent af kortet. En manipulation af data vil således almindeligvis føre til en destruktion af kortet.

30 Hvis det skulle lykkes en falskner at adskille lagstrukturen i tilfælde af en simpel kortstruktur, er han forhindret i at genforene lagene, fordi sværtningen i de dybere rumfangsarealer normalt strækker sig over adskillige lag i form af stangformede pixler, og disse lag kan ikke DK 173812 B1 7 bringes tilbage på hinanden på en sådan måde, at de sværtede rumfangsarealer rekonstrueres i deres originale form og beliggenheder.

5 Endvidere skal den linseformede skærm bevares både ved afrivning af hinden og ved genanbringelse af den. Hvis hinden afrives ved hjælp af et strygejern, som normalt anvendes ved manipulation, kan falskneren ikke undgå at udflade den linseformede skærm og varme hinden således, 10 at det ikke er muligt at genanvende hinden og derved kortet.

Det skrå billede beskytter dermed også kortet mod delami-nering af dæklaget samt derpå følgende manipulation af 15 hvilken som helst af de data, kortets indre indeholder.

Heller ikke en manipulation af selve de laserindlæste data er mulig, fordi laseren fremkalder en irreversibel destruktion af kortmaterialet.

20

Det skrå billede kan tilvejebringes i kortet under perso-nalificeringsprocessen, som angivet i det førnævnte tyske patent nr. 29 07 004, ved anvendelse af laserindlæsning. Udsendelsen af endnu ikke personalificerede blanke kort 25 er ufarlig, da det optiske autenticitetstræk i form af det skrå billede endnu ikke ...er til stede i.disse kort og kun tilvejebringes med en forholdsvis stor teknisk kraftanstrengelse i det sidste arbejdstrin under personalifi-ceringen. Kun efter dannelsen af det skrå billede er kor-30 tet således aktiveret og bærer "gyldighedsstempel".

8 DK.173812 B1

Opfindelsen forklares nærmere nedenfor i forbindelse med tegningen, hvor:

Fig. 1 viser et datakort ifølge opfindelsen set forfra, 5 fig. 2a - fig. 2c viser de enkelte arbejdstrin til fremstilling af forskellige informationselementer, fig. 3 viser den under forskellige vinkler synlige 10 information, fig. 4a - 4g viser forskellige udførelsesformer for det skrå billede ifølge opfindelsen, frembragt i et formstoflag, 15 fig. 5 viser indlæsningsprocessen ved hjælp af punktskanderingsmetoden, fig. 6 er en skematisk afbildning af et afprøvningsud-20 styr, og fig. 7 og 8 viser andre udførelsesformer for opfindelsen.

Fig. 1 viser et identifikationskort 1 påført med sædvan-25 lige data, såsom brugerens navn 2, et kontonummer 3, et kortnummer 4 og institutionsnavn 5. De brugerrelaterede data 2 og 3 er fortrinsvis indbrændt af en laser i et indre område gennem en transparent dækhinde, mens almindelig information, såsom institutionsnavn 5, er påtrykt på 30 et af kortlagene. I et kortområde 8 er der tilvejebragt en optisk autenticitetsangivelse i form af et skråt billede, hvis struktur og fremstilling beskrives detaljeret nedenfor.

DK 173812 B1 9

Fig. 2 viser kortstrukturen for en simpel udførelsesform for datakortet 1. Kortet omfatter et kernelag 6 af papir eller formstof, på* hvis forside og eventuelt også bagside der er påtrykt information, eksempelvis ved hjælp af 5 en laser som angivet i tysk patentskrift nr. 29 07 004. Kortets kerne 6 kan forsynes med en sikkerhedspåskrift og andre sikkerhedstegn, såsom vandmærker, sikkerhedstråde og/eller fluorescerende substanser til at forøge beskyttelsen mod falskneri.

10

Kernelaget 6 er forsynet på mindst den ene side med et transparent dæklag 7. En reliefstruktur i form af et antal cylindriske linser 15 beliggende side om side er påtrykt på et område af kernelagets overflade. Cylinderlin-15 serne 15 afgrænser synsfeltet som følge af fokuseringseffekten således, at kun stribeformede områder af et databærende lag 12 beliggende nedenunder er synlige i linsernes fokuseringsplan, når kortet betragtes under en vis vinkel.

20 I stedet for at anvende cylinderlinser kan man bruge andre linseformer, såsom sfæriske linser eller en blanding af forskellige linseformer til opnåelse af den samme virkning. Cylinderlinserne kan også strække sig langs 25 krumme linier. Det er også muligt at variere brændvidder-ne og/eller skærmperioden i en linseformet skærm, der også kan vælges til at være mindre end linsediameteren. Linsernes position kan også varieres således, at linsernes toppunkter anbragt side om side ligger i forskellig 30 højde fra databærerens overflade.

Ved passende valg af linseformen, anbringelsen af de individuelle linser, skærmperioden osv. kan den linse- for DK 173812 B1 10 mede skærm formgives for en speciel korttype, så at der også kan tilvejebringes selektivt forudbestemte mønstre.

I dette tilfælde udgør allerede selve den linseformede 5 skærm, som følge af dens særlige reliefkonstruktion, en autenticitetsangivelse, der kan afprøves visuelt og/eller mekanisk. Endvidere udgør dette en ekstra hindring for en falskner, fordi denne nu er tvunget til at rekonstruere den for en vis type identifikationskort godkendte linse-10 formede skærm. .........

Passende materialer til det transparente lag er eksempelvis formstoffer, der er gennemtrængelige for laserstrålen, i det mindste op til visse intensiteter, såsom mar-15 kedsførte PVC-hinder. Disse hinder er fordelagtige ved at udvise en god forbindelse med andre formstofhinder eller papirlag i kortet, eksempelvis ved udøvelse af varme og tryk. De individuelle kortlag anbringes mellem to opvarmede lamineringsplader og forbindes under tryk til dan-20 nelse af en enhed.

Under lamineringsprocessen kan den linseformede skærm påtrykkes ved at indarbejde et negativ af den linseformede skærm i den tilsvarende lamineringsplade. Der kan også 25 anvendes en termostabil prægepresse, der anbringes mellem de transparente dæklag og lamineringspladen.

Det er også muligt at laminere kortet på konventionel måde og derefter pålægge den linseformede skærm ved hjælp 30 af en prægepresse eller en trykvalse.

Linserne (cylindriske eller sfæriske) har fortrinsvis en bredde eller diameter på 400 μχη, og en samlet tykkelse på DK 173812 B1 11 ca. 350 μιη vælges fortrinsvis for det transparente påtrykte lag.

Kortet forsynes med informationer ved hjælp af en impuls-5 drevet laser, der sender en laserstråle 9 hen på den linseformede skærm under visse indfaldsvinkler. Et første informationselement, eksempelvis en logo, et emblem eller et foto af kortets ejer, tilvejebringes under en retvinklet indfaldsvinkel (fig. 2a) . Denne dataindlæsning sker 10 fortrinsvis ved punktskanderingsmetoden, hvor skærmen skanderes punkt for punkt af laserstrålen, og laserimpulsintensiteten moduleres svarende til billedinformatio-nen. Det resulterende billede består således af individuelle skærmpunkter, såkaldte pixler.

15 Når laserstrålen passerer gennem cylinderlinserne, tilbagekastes strålen effektivt. Indlæsningen er derfor begrænset til smalle stribeformede områder 11 beliggende under de individuelle linsers centrum. Informationen ek-20 sisterer da i form af individuelle stribebilleder, hvor striberne dannes af en rækkefølge særskilte pixler. Ved et passende valg af kortstrukturen, lagmaterialerne, disses tykkelse, linseskærmstrukturen og laserparametrene kan ændringen i kortmaterialet ved laserbestrålingen på-25 virkes selektivt i form og position. I den på fig. 2a -2c viste udførelsesform blev de ovennævnte parametre valgt således, også for at forenkle repræsentationen, at materialeændringen er begrænset til overfladearealet på kortkernelaget. I mange tilfælde kan en sådan skarp græn-30 se ikke opnås, og der vil i stedet tilvejebringes en optisk genkendelig materialeændring over en forholdsvis stor dybde, hvor også nabolagene, eksempelvis dæklaget, ændres lokalt, formodentlig som følge af den forøgede energitæthed i laserstrålens tilbagekastede område. Dette r* DK 173812 B1 12 er dog ikke en ulempe, men en fordel, fordi det betyder, at en manipulation, hvorved lagene skal adskilles og derefter genforenes, ikke fører til det ønskede mål, som forklaret ovenfor. Efter tilvejebringelsen af denne før-5 ste informationsmængde hældes kortet en vis vinkel til den ene side, eksempelvis 27°, eller indfaldsvinkelen ændres tilsvarende af prismer anbragt i strålebanen (fig.

2b), og en anden informationsmængde, der eksempelvis fastlægger kortets gyldighedsperiode, tilvejebringes på 10 samme måde i form af et stribebillede 10b. Derefter hældes kortet mod den anden side, fortrinsvis med samme vinkelafvigelse fra kortets normal, og en tredje informationsmængde (stribebilledet 10c på 2c) tilvejebringes. Denne informationsmængde kan eksempelvis rumme kortspecifik-15 ke informationer, såsom kontonummeret.

Når det skrå billede derefter betragtes, er kun den af stribebilledet 10a repræsenterede information synlig under en retvinklet indfaldsvinkel, medens de andre og 20 tredje informationsmængder er synlige, når databæreren betragtes fra siden eller skråt. Hældes kortet endnu mere, forsvinder disse informationsmængder igen, og efter at kortet er drejet videre i samme retning, kan det hosliggende stribebillede for de hosliggende cylinderlinser 25 optræde i betragterens synsfelt, så at en anden informationsændring finder sted. Hvis kortet hældes yderligere i samme retning efter betragtningen af eksempelvis den anden informationsmængde, optræder den tredje informationsmængde efter en vis drejningsvinkel, hvor dette stribe-30 billede nu kommer ind i betragterens synsfelt.

Normalt ville billederne falde ud af laserens mulige feltdybde under indlæsningen på grund af kortets hældning. Men cylinderlinserne tilbagekaster strålen således, DK 173812 B1 13 at der i alle tilfælde befinder sig en stråle i kortet, afhængigt af indlæsningsvinkelen, men i forskellige dybder. Dette iagttages ikke af brugeren, så at der ikke kan detekteres nogen fokusforskelle noget steds i området for 5 disse logoer. Den forholdsvis store linietykkelse, hvormed laseren indlæser i materialet, betyder også, at det ikke er ugunstigt, at laserstrålen ikke rammer hvert bil-ledområde med nøjagtig samme vinkel, når den ledes igennem den linseformede skærm ved drejning af afbøjnings-10 spejlene. Hver linse rammes således under en lidt afvigende vinkel i forhold til den foregående linse.

Selv om de individuelle informationsmængder er til stede i et blandingsarrangement, kan de særskilt betragtes un-15 der de tilsvarende indfaldsvinkler. Fig. 3 er en perspektivisk afbildning af de under forskellige vinkler synlige forskellige billeder. Informationsvinklerne kan være indbyrdes helt uafhængige, som i det ovennævnte eksempel, eller besidde et vist indbyrdes forhold. Eksempelvis kan 20 et individuelt motiv vises...i en lidt ændret form__ved hver indlæsningsvinkel. Det er også muligt at tilvejebringe markeringer således, at man skaber indtrykket af et bevæget billede, når kortet hældes.

25 Eksempelvis tilvejebringes der en markering ved den ene ende af den linseformede skærm, begyndende ved en indfaldsvinkel på ca. 30° i forhold til kortets normal. Under laserstrålens skandering af den linseformede skærm i linsernes tværgående retning ændres indlæsningsvinkelen 30 kontinuert i en retning eller i fastlagte trin. Positionen af markeringen i det dataoptagende lag ændres således i forhold til linsecentrenes positioner således, at når kortet betragtes, let hældende, fremkaldes det indtryk, DK 1738*12 B1 14 at markeringerne bevæges fra den ene ende af skærmen til den anden ende.

Der kan også dannes billeder, der giver betragteren et 5 tredimensionalt indtryk. Eksempelvis kan der indlæses to billeder af et motiv, fotograferet i overensstemmelse med øjets geometri, i de tilsvarende vinkler gennem den linseformede skærm således, at når billedet betragtes, optræder der et delbillede ved venstre Øjes skue- vinkel og 10 det andet billede ved det højre øjes skuevinkel. Hos betragteren kombineres de to delbilleder til dannelse af et billede med en tredimensional virkning.

Laserdataene kan indlæses på forskellige måder.

15

Det databærende lag kan, som vist eksempelvis på fig. 2, bestå direkte af kortkernelaget 6 forsynet med sikkerhedspåtryk og eventuelt også yderligere data, hvor sikkerhedspåtrykket, der fortrinsvis trykkes aperiodisk fra 20 kort til kort, også kan strække sig ind i den linseformede skærms område. Sikkerhedspåtrykket er der synligt, gennem den linseformede skærm, i en komplet og forvredet form, men under alle skuevinkler.

25 Den linseformede skærm, kan også udformes i sine kantområder således, at reliefstrukturen går nærmest kontinuert over i kortets glatte overfladeareal. Dette gør det endnu vanskeligere at afrive det skrå billede og overføre det til et forfalsket kort. Laseren kan også fremstille møn-30 stre, eksempelvis guillocheringer, i den linseformede skærms grænseområde og det omgivende upåtrykte kortområde, hvorved det skrå billede ifølge opfindelsen vil gå endnu jævnere over i kortområdet.

< * DK 173812 B1 15

Kernelaget består fortrinsvis af et farvet formstoflag eller et papirlag, der affarves, eksempelvis sværtes, ved bestråling fra laserlyset.

5 I en anden mulig udførelsesform tilvejebringes der et ekstra dataoptagende lag, der absorberer laserlyset godt, mellem kernelaget og det transparente dæklag, i hvilket den linseformede skærm er indtrykt.

10 Til dette formål overtrækkes kernelaget, eksempelvis i den linseformede skærms område, med et passende materiale, såsom metal, farvelag og lignende, eksempelvis som angivet i U.S.A.-patentskrift nr. 4 032 691 og det tyske offentliggørelsesskrift nr. 33 11 882. 1 disse lag kan 15 emner også vises i forskellige farver, hvis laserlysintensitet styres på passende måde.

Fig. 4 viser en særlig hensigtsmæssig udførelsesform, hvor der tilvejebringes et ekstra transparent formstoflag 20 16 mellem hinden 7 med den linseformede skærm og kernela get 6, hvilket ekstra lag har en forholdsvis stor absorptionsevne for lyset fra den aktuelt anvendte laser. Sådanne formstoflag er beskrevet i tysk patentskrift nr. 31 51 407 og tysk offentliggørelsesskrift nr. 34 25 263. De 25 indeholder additiver, eksempelvis i form af farvestoffer, som er tilført i en sådan mængde, at de knap nok formindsker den visuelle transparens, men virker som absorptionscentre for laserstrålen og bevirker en sværtning af formstofhinden.

30

Tykkelsen af det lag og tykkelsen af de for lasertrålen gennemtrængelige overtrækslag koordineres indbyrdes således, at linsernes brændplan falder i det transparente hindeområde.

DK 173812 B1 16

Hinden svarer fortrinsvis til kortets ydre dimensioner og er med hele sin overflade integreret i kortmaterialet. På grund af dens transparente egenskaber er data og informa-5 tion på underliggende lag stadig synlige. Hinden består fortrinsvis af polyvinylchlorid, da den kan svejses særlig godt til nabolagene ved at udøve varme og tryk. Hinden kan også bestå af et lag .af overtrækshinden, der eksempelvis er fremstillet som en sammensat hinde, bestå-10 ende af et over for laserlyset ikke følsomt yderlag og et lysfølsomt indre lag, som kan besidde en meget lille godstykkelse, idet den stabiliseres mekanisk af den anden hinde.

15 Hvis en transparent formstofhinde, i hvilken der kan indlæses information fra en laser, anvendes som datamodtagende lag, dannes der pixler 17, eksempelvis i form af de sværtede områder, på forskellig måde i hindens rumfang, afhængigt af dette lags dybde i kortmaterialet, når der 20 indlæses i formstofhinden.

Fig. 4b viser summarisk de sværtninger, der kan forventes i en følsom hinde i overensstemmelse med dens indlægning i forskellige dybder ved en given linsediameter på 400 μια 25 og et brydningsforhold på 1,5. Hvis hinden indlægges tæt ved overfladen, her op til en dybde på ca. 350 pn, vil de under tre forskellige vinkler 30, 31 og 32 tilvejebragte delbilleder eller deres pixler 33, 34 og 35 overlappe hinanden. Under denne dybde fremtræder pixlerne imidler-30 tid adskilt, og de forskellige delbilleder er separat synlige uden påvirkning fra hosliggende pixler (se fig.

4e - 4g) . I en foretrukken udførelsesform vælges hindetykkelserne af de ufølsomme, upåtrykte overtrækshinder og den underliggende følsomme hinde således, at der dannes DK 173812 B1 17 stangformede {fig. 4f) eller let kegleformede (fig. 4g) pixler, som er orienteret i den indfaldende laserstråles retning. Dette vil sige, at for de på* fig. 4b viste laserparametre er den laserfølsomme hinde med en tykkelse 5 på eksempelvis 100 μτη indlagt i en kort dybde mellem ca.

350 og 600 μια. De resulterende delbilleder ligger adskilt fra hinanden og er således klart synlige separat. Stængerne består af individuelle, mikroskopisk smalle sorte områder, som dannes på grund af den lokalt begrænsede 10 nedbrydning af formstoffet. Stængerne kan også fortsætte ind i dækhinden, som vist på fig. 4a og 5. Som følge af tilbagekastningen er laserstrålens intensitetstæthed, særlig i omegnen af brændpunktsområdet, normalt tilstrækkelig til at tilvejebringe en optisk ændring, selv i 15 dækhinden, der ikke er følsom som sådan.

Når disse billeder betragtes gennem cylinderlinserne, iagttages disse stænger altid vinkelret ved de forskellige vinkler. Selve stængerne sværtes ikke fuldstæn digt, 20 men de tilvejebringer den optiske densitet, der optræder som en sværtning langs deres længde på flere 100 μιη (afhængigt af laserimpulsenergien, skærmens brændpunkt, de anvendte hinders følsomhed og tykkelse). Af denne grund er de individuelle billeder klart synlige selv hvis de 25 til forskellige delbilleder hørende stænger tilfældigt skulle berøre hinanden. Sværtningsgraden i disse hinder kan justeres på en simpel og gentagelig form ved at styre laserens intensitet eller impulseffekt således, at det også er muligt at repræsentere halvtonebilleder.

De stænger, der ikke hører til det særskilte delbillede, er ikke orienteret i den aktuelle skuevinkels retning, så at de kun kan betragtes fra siden, såfremt de overlapper.

30 DK 173812 B1 18

Ved betragtning fra siden er den optiske densitet imidlertid meget mindre og forstøver derfor ikke.

Ved en større laserintensitet er stængerne bredere. Denne 5 bredgørelse har den følge, at information er synlig under et bredere vinkelområde. Ved en simpel regulering af laserintensiteten kan man altså tilvejebringe information, der kun kan udlæses inden for et snævert vinkelområde, og en anden information, der er synlig i det ekstreme til-10 fælde under næsten alle skuevinkler. Således kan eksempelvis de billeddele, der er fælles for alle delbilleder, såsom en ramme, tilvejebringes under et arbejdstrin ved én vinkel med en forøget laserintensitet, medens de forskellige informationsdele tilvejebringes for de vinkler, 15 der har en tilsvarende mindre laserintensitet. I forhold til alle delbillederne formindsker dette det antal laserimpulser, der kræves til indlæsning, og således også* indlæsningstiden til dannelse af det skrå billede.

20 Billedinformationen kan dog også tilvejebringes direkte på hinden bærende den linseformede skærm. Til dette formål vælges en hinde, der kun er lidt følsom over for laserstrålen, og hvor en sværtning kun finder sted, når laserstrålen fokuseres ekstra, som det sker her for cylin-25 derlinserne. I fokuseringsområdet er intensitetsdensiteten så stor, at formstoffet nedbrydes, medens intensitetsdensiteten uden for fokus ikke er .. .tilstrækkelig til at nedbryde materialet.

30 Der kræves normalt lasere med en stor udgangseffekt til sværtning af formstofhinder i hele deres rumfang. En passende laser opviser spidsimpulsudgangsværdier mellem 104 og 105 W ved en bølgelængde på 1, 064 \m.

DK 173812 B1 19

Impulsoperationen gør det naturligt at indlæse billedin-formation i form af en punktskærm, hvor hvert billedpunkt svarer til en laserimpuls. Hvis information tilvejebringes gennem den linseformede skærm, som det sker ifølge 5 opfindelsen, må det normalt forventes, at skanderingen gennem de forskellige linser skal synkroniseres med laserens impulsfrekvens, idet der ellers vil optræde unøjagtigheder i sværtningsgraden, afhængigt af om laserimpulsen rammer den følgende linse eller ej. En sådan synkro-10 nisering er imidlertid teknisk meget krævende og kan, som vist i det følgende, undgås ved passende koordinering af parametrene i form af strålediameteren, linsebredden, skanderingshastigheden og impulsfrekvensen (fig. 5).

15 Til dette formål dimensioneres laserstrålen 9 således, at dens diameter, når den rammer den linseformede skærm 15, kun udgør en brøkdel af de individuelle linsers bredde, fortrinsvis mindre end 1/3 af linsediameteren, nar der tilvejebringes tre skrå billeder. Skanderings- hastighe-20 den og impulsfrekvensen vælges da således, at når den linseformede skærm, bestryges, rammer et større antal, eksempelvis fire, laserimpulser 18, 19, 20 og 21 hver linse. Hver pixel 17 fremstilles derfor af mindst to på hinanden følgende laserimpulser. Hvis i dette eksempel 25 den første laserimpuls 18 ikke rammer nøjagtigt ved linsen begyndelse, opdeles dens energi over to linser, og den resulterende intensitetsdensitet er ikke tilstrækkelig til at danne en mærkbar sværtning, selv i det følsomme lag. Den anden eller de følgende impulser rammer lin-30 sen fuldstændigt og bevirker en tilstrækkelig sværtning af pixelen. På denne måde forhindres også dannelse af moires, der ville fremkomme i tilfælde af en usynkroniseret indlæsning.

DK 173812 B1 20

Ved at tilvejebringe information ved hjælp af en laserstråle gennem den linseforméde skærm opnås også den fordel, at kravene til den linseformede skærms optiske kvalitet er ret uvæsentlige. Lokale defekter i individuelle 5 linser, der eksempelvis ville medføre en anden afbøjning af laserstrålen end for de hosliggende linser og s 'ledes til en ændring af indlæsningspunktet, er irrelevante, fordi lysbanen er den samme under indlæsningen og under den påfølgende betragtning. Af samme grund er det muligt 10 problemfrit at variere linseformen, linsearrangementet, brændvidder og/eller skærmperioder samt andre parametre i en linseformet skærm.

Lokale linsedefekter eller selektive lokale ændringer bi-15 drager således også til kortets beskyttelse imod forfalskning. Hvis den linseformede skærm ved manipulation ødelægges og erstattes med en ny, er manipulationen synbar, selv om falskneren har held til at tilvejebringe en analog linseformet skærm, der nøjagtigt registrerer de 20 laserindlæste data. En variation af indlæsningspunkterne som følge af linsedefekter kompenseres da ikke længere af den erstattede linseformede skærm, og det observerede billede mister sit originale fokus. Hvis der anvendes et transparent formstoflag, observeres stængerne da ikke me-25 re nøjagtigt langs deres længdeakser med den maksimale optiske densitet, men under en vinkel med længdeaksen således, at billedet viser lokale forskelle i sværtningsgraden.

30 Transparente formstoflag anvendt som "dataindlæsningslag" er fordelagtige til speciel overtrækning på kernelaget derved, at de individuelle kortlag svejses homogent sammen i samme grad over hele overfladen, og lagene ikke mere kan adskilles. Et overtræk på kernelaget i linse DK 173812 B1 21 skærmsområdet kræver på* den anden side normalt ekstra forholdsregler til at opnå en fastklæbning mellem de in dividuelle lag også i dette område.

5 Endvidere er et trykt mønster, der muligvis er beliggende under den linseformede skærm eller strækker sig ind i denne, stadig synlig på kortets kernelag. Identifikationskort er normalt forsynet med et baggrundsmønster, og motivets position varierer aperiodisk fra kort til kort.

10 Hvis baggrundsmønsteret strækker sig ind i det linseformede skærmområde, vil denne forholdsregel også forhindre, at et påtrykt skråt billede med held kan overføres på et andet kort, fordi forskellige korts baggrundsmønstre kun forekommer nøjagtigt sammenfaldende i de mest usædvanlige 15 tilfælde.

Fig. 6 er en skematisk afbildning af et apparat til mekanisk afprøvning af det skrå billede indeholdende tre delbilleder, der er synlige i retning af kortets normal og 20 under vinkelafstande på* ca. +27° og -27° fra kortets normal.

Prøveapparatet har tre lysdetektorer 21, 22 og 23, bestående af et antal individuelle lysdioder og dannende en 25 lysfølsom modtagende overflade. Detektorerne er rettet under forskellige vinkler (0°, +27°, -27°) i forhold til det i kortet 1 lejrede skrå billede 13. Der kan anvendes et passende skærmarrangement eller ekstra (ikke viste) optiske elementer til at sikre, at detektorerne kun mod-30 tager lyset fra et smalt vinkelområde, og at detektorernes skuefelt er begrænset til det i prøveapparatet anbragte skrå billede 13. Apparatet omfatter også lyskilder 29, der oplyser det skrå billede. De fra de individuelle lysdioder i hver detektoropbygning frembragte signaler DK 173812 B1 22 adderes elektronisk. Da billedinformationen er forskellig for de forskellige retninger, opnås der således tre forskellige målte værdier A (detektor 21), B (detektor 22) og C (detektor 23). Disse målte værdier standardiseres i 5 en datamat, idet eksempelvis kvotien terne A/(A + B + C), B/(A + B + C) og C/(A + B + C) detekteres i rækkefølge til at tilvejebringe et af den totale luminans uafhængigt signal. De herved opnåede målte værdier sammenlignes derefter med de i en lagerenhed tilstedeværende tilsvarende 10 værdier. Da det skrå billede rummer kort-individuelle informationer i mindst ét delbillede, vil de målte værdier altid afvige fra billede til billede og fra kort til kort. Hvis de sammenlignede værdier er lagret direkte på kort, eksempelvis på et magnetspor eller i form af en an-15 den, mekanisk udlæselig kode af kendt type, opnås der en ekstra binding af disse værdier til kortet. Endvidere kan kortets afprøvning finde sted ved en direkte sammenligning af de målte data med de på* kortet lagrede data, så at man kan undvære ekstra centrale lagerenheder mm.

20

Hvis man kun anvender delbillederne med standardinformation ved afprøvningen af det skrå billede, kan de sammenlignede værdier også permanent lagres i prøveapparatet.

25 I stedet for en integreret måling kan det skrå billede også skanderes linie for linie under forskellige retninger og sammenlignes med de tilsvarende værdier. Hvis informationen i form af kontonummeret er tilvejebragt i en mekanisk aflæselig kode, kan tegnene også aflæses direkte 30 og således afprøves.

Fig. 7 viser en yderligere udfrelsesform for opfindelsen, hvor de skrå billeder 24 og 25 ifølge opfindelsen er kombineret med skrå billeder 26 og 27 tilvejebragt ved tryk- DK 173812 B1 23 ningsteknik eller med et tredimensionalt bille- de bestående af to billeder. Billederne 26 og 27 er tilvejebragt således, at de er synlige, når kortet betragtes i det væsentlige vinkelret, dvs. ved +8° og -8° Hvis kortet hæl-5 des yderligere i den ene eller den anden retning, er de skrå laserbilleder 24 og 25 genkendelige. De skrå billeder 26 og 27 kan frembringes i alle Ønskede farver, fordi de tilvejebringes ved hjælp af konventionel trykketeknik.

Det er ugunstigt ud fra et industrielt synspunkt at vari-10 ere billederne 26 og 27 fra kort til kort. Derfor anvendes de til at repræsentere information, der er fælles for alle kort, eksempelvis logoer, året OSV. De kortindividuelle data tilvejebringes ved hjælp af den tidligere beskrevne laserteknik. Gøres dette med farvekon-15 trast, eksempelvis i sort, kan overføringen af billederne 26 og 27 til billederne 24 og 25 genkendes særlig godt.

Det er muligt at fremstille de på fig. 7 viste kort på de som de tidligere nævnte kort. De linseformede skærme på-20 trykkes også ved hjælp af lamineringsplader under lamineringsprocessen. Billederne 26 og 27 tilvejebringes eksempelvis sammen med det normalt påtrykte mønster (baggrundsmønster, quillocheringer osv.) Når lamineringspladerne bringes sammen med det trykte indlag (kernelaget 25 6), skal man blot sørge for, at registermærker på det trykte lag svarer nøjagtigt til registermærker på lamineringspladerne. Er dette tilfældet, forløber de parallelle linser på den linseformede skærm automatisk parallelt med linserne på de trykte mønstre 26 og 27. Når kortene er 30 blevet udstandset, forefindes registermærkerne ikke mere, så at en falskner ikke får nogen hjælp, og de tidligere nævnte problemer består uændret for enhver manipulation.

DK 173812 B1 24

Det trykte mønster kan dog også* trykkes på den følgende inderste overflade af dækhinden før kortets fremstilling, og den linseformede skærm kan præges således, at den flugter nøjagtigt med det trykte mønster, eller man kan 5 gå frem på* den modsatte måde (prægning - trykning).

De på fig. 7 viste kort har også den fordel, at forskellige teknikker (laserteknologi og trykteknologi) er forenet i en visuelt afprøvelig kortkonstruktion, der yder-10 ligere forøger mulighederne for variation på* den ene side og for beskyttelse mod falskneri på den anden side.

I denne udførelsesform må man imidlertid sørge for, at det trykte mønster kun "hælder", hvis det er anbragt i 15 linsernes brændplan eller i det mindste i dettes omegn. Dækhindens tykkelse eller det trykte mønsters position skal derfor vælges i overensstemmelse med linsernes brændvidde. Det må også fremføres, at en sværtning som følge af laserstrålen og fortsættende i dækhinden ikke 20 overskygger det ved trykteknikken frembragte trykkemønster. Disse problemer kan også undgås ved at anvende forholdsvis ufølsomme dækhindematerialer, små laserintensiteter, muligvis kombineret med en overtrækning af kortkernen med et lysfølsomt materiale.

25

Hvis der imidlertid anvendes en kortstruktur som vist på fig. 4, hvor laserindlæsningen finder sted i rumfanget af et transparent formstoflag, er det valgfrit muligt at tilvejebringe et ekstra skråt billede frembragt ved tryk-30 teknik ved at tilvejebringe det trykte mønster mellem de transparente hinder. For at undgå varmerelaterede lamineringsproblemer og andre problemer, der kan optræde, når den linseformede skærm anlægges liggende nøjagtigt i flugt med det trykte mønster, kan dækhinden også refabri- DK 173812 B1 25 keres med den linseformede skærm, og det trykte mønster påtrykkes på* dens modsatte side i flugt med den linseformede skærm, og hinden i forbindelse med de andre kortlag ved koldlamineringsmetoden under anvendelse af pas-5 sende additiver, der klæber godt, men ikke interfererer med laserbestrålingen.

En stor beskyttelsesgrad imod forfalskning kan imidlertid kun opnås ved at anvende en laser til indlæsning af det 10 skrå billede, især kombineret med indlæsning i rumfanget, af transparente kortlag, fordi man kun herved kan forbinde en simpel fremstilling med en stor sikkerhedsgrad imod forfalskning og eftergørelse.

15 En stor beskyttelsesgrad imod forfalskning kan imidlertid kun opnås ved at anvende en laser til indlæsning af det skrå billede, især kombineret med indlæsning i rumfanget, af transparente kortlag, fordi man kun herved kan forbinde en simpel fremstilling med en stor sikkerhedsgrad imod 20 forfalskning og eftergørelse.

Følgende aspekter er især værdifulde for beskyttelse imod forfalskning og for fremstillingsteknikken: 25 - kort-individuelle data kan let tilvejebringes ved at styre laseren, hvilket gør det meningsløst at overføre et skråt billede fra et æqte kort til et falsk kort, 30 - dataene tilvejebringes samtidigt i forskellige lagom råder til at flugte nøjagtigt under fremstillingsprocessen, så at en manipulation, hvorved kortlagene adskilles for at opnå adgang til dataene strakt kan erkendes, DK 173812 B1 26 information tilvejebringes under den linseformede skærm uden noget flugtningsproblem, hvilket kan ske i det færdige kort, 5 kortmaterialet ændres irreversibelt af laseren og gør det umuligt, at foretage følgende ændringer, eksempelvis forfalskning af dataenen, 10 - der kan problemfrit anvendes usædvanlige linseformede skærme, såsom en kombination af cylinderlinser og sfæriske linser. Eksempelvis kan sfæriske linser anvendes til at give det skrå billedes kantområde et dekorativt og rammende udseende. En falskner, der vil 15 fremstille en efterligning eller atrap, er derfor tvunget til at fremstille en speciel, prægeskærm for hver korttype, idet han ikke kan benytte de kendte postkort med et skråt billede i en linseformet skærm. Vanskeligheden med at rekonstruere den usædvanlige 20 linseformede skærm er derfor i sig selv en effektiv forhindring imod efterligninger, der kan anvendes linseformede skærme med linser med forskellig brændvidde, hvilket skaber uovervindelige 25 problemer ved fremstilling af efterligninger ved an delse af trykteknikken eller fotografisk teknik. Den skrå effekt er kun til stede i disse efterligninger, hvis indlæsningen af delbillederne kommer til at lig-30 ge i linsernes brændplan. En falskner er derfor tvun get til at foretage indlæsningen af delbillederne på tredimensional måde. Da det af laseren frembragte skrå billede fortrinsvis indlæses i form af stangformede elementer, medfører dette dog ikke denne vanske- DK 173812 B1 27 lighed, når indlæsningen sker gennem linseformede skærme med forskellige brændvidder. Desuden vil områderne under de sfæriske linser som følge af stanggeometrien også kun hælde vinkelret på indlæsningsret-5 ningen, ved et passende valg af indlæsningsgeometrien og arrangementet eller formgivningen af den linseformede skærm, er det muligt at opnå* en skrå virkning, dvs.

10 en ændring af information, når kortet hældes, hvilket ikke blot kan observeres, når kortet drejes omkring en foreskreven drejningsakse, men også når kortet drejes omkring andre omdrejningsakser. Eksempelvis viser fig. 8 en linseformet skærm, i hvilken cylin-15 derlinserne strækker sig i en vinkel på 45° med kor tets længdeakse. Delbillederne 10a, 10b og 10c tilvejebringes ved en skandering linie for linie af kortets linseformede skærmområde 8, idet skanderingen foretages i den ene kortkantretning. De forskellige 20 delbilleder tilvejebringes som beskrevet ovenfor un der forskellige indlæsningsvinkler. I det her viste arrangement bestryger laserstrålen under indlæsningen imidlertid ikke tværs over cylinderlinserne vinkelret på* deres længdeakser, men under en vinkel på 45°. De 25 på denne måde tilvejebragte delbilleder er da skifte vis synlige, når kortet drejes både omkring dets længdeakse a og dets tværgående akse b og omkring en akse, der strækker sig kollineært med kortets diagonal og vinkelret på linsernes længdeakser.

30

En sådan virkning opnås, se31 snart laserstrålen ikke længere ledes tværs over den linseformede skærm i retning vinkelret på cylindrenes længdeakser, men under en vinkel på* mellem 10° og 80°, hvorved delbil- DK 173812 B1 28 lederne 10a - lOe synlige fra de forskellige skueretninger kan observeres skarpt adskilt fra hinanden, især under en vinkel på 450 , som i det på* fig. 8 viste eksempel. Da det ikke er nødvendigt at flugte 5 linserne nøjagtigt 45° i forhold til skanderingsret ningen, kan der også* anvendes krumme eller lignende formede cylinderlinser eller andre linseformer til at opnå den samme virkning. Endvidere er det muligt at flugte linserne 'på afvigende måde, eksempelvis i 10 form af et sildebensmønster, i forskellige områder på den linseformede skærm.

Alle disse punkter bidrager enten individuelt eller i kombination til at muliggøre tilvejebringelsen af data-15 bærere, såsom identifikationskort, på en simpel måde med et let afprøveligt autentisitetstræk, som er vanskeligt eller virtuelt umuligt at imitere, og som ikke kan rekonstrueres ved kopieringsteknik eller fotografering. Imidlertid er det særlig fordelagtigt, at løsningen ifølge 20 opfindelsen udgør en simpel måde til en fast forbindelse af standardinformation (logo, nationalt kendetegn osv.) med en kort individuel information (foto, kontonummer osv.). På tilsvarende måde kan yderligere data også* indbefattes, såsom gyldighedsperioden eller visse rækkenum-25 merangivelser for kortene.

Claims (45)

1. Databærer, i hvilken der i et indvendigt rumfangsområ- de er indlæst informationer ved hjælp af en laserstråle, der er synlige i form af ændringer af de optiske egenskaber som følge af en af laserstrålen tilvejebragt irreversibel materialeændring, kendetegnet ved, at 10 databæreren omfatter mindst ét gennemsigtigt formstoflag (7), der i det mindste i et delområde er forsynet med et overfladerelief i form af et linseraster (15), at i det mindste en del af de ved hjælp af laserstrålen indlæste informationer er indlæst gennem dette linseraster, at de 15 optiske egenskabers ændring er begrænset til områder (pixler), hvis radiale udstrækning er mindre end den enkelte linses diameter, så at disse som følge af linsernes optiske virkning kun er synlige i et snævert begrænset vinkelområde, samt at sammenhørende og over linseraster-20 området udstrakte informationer, der indlæses ved hjælp af laserstråler, registreres ud fra et snævert begrænset vinkelområde og dernæst kan udlæses i det samme snævert begrænsede vinkelområde og/eller opfanges på måleteknisk måde. 25

2. Databærer ifølge krav 1, kendetegnet ved, at der under linserasteret er indlæst flere, under forskellige vinkler udlæselige informationer (10a, 10b, 10c) .

3. Databærer ifølge krav 1, kendetegnet ved, at linserasteret består af cylinderlinser. DK 173812 B1 30

4. Databærer ifølge krav 1, kendetegnet ved, at linserasteret består af kuglelinser.

5. Databærer ifølge krav 1, kendetegnet 5 ved, at linserasteret består af en blanding af cylinderlinser og kuglelinser.

6. Databærer ifølge krav 2 og 3, kendetegnet ved, at de under linserasteret indlæste informationer 10 (10a, 10b, 10c) foreligger i form af et blandingsbillede, som består af pixler sammensat på en sådan måde, at de pixelrækker, der ligger på linie og forløber parallelt med linselængdeakserne, hører til i et delbillede, og at de pixler, der ligger ved siden af og lodret i forhold 15 til linselængdeakserne, hører til i et andet delbillede.

7. Databærer ifølge krav 2, kendetegnet ved, at informationerne (10a, 10b, 10c) udgør standardinformationer, såsom logo, gyldighedstegn m.m., samt databærer- 20 individuelle data, såsom kontonummer, kortnummer m.m.

8. Databærer ifølge krav 1, kendetegnet ved, at der ved hjælp af tilsvarende bredere pixler, der er synlige inden for et større vinkelområde, er indlæst 25 informationsdetaljer således, at disse kan udlæses i forskellige retninger.

9. Databærer ifølge krav 1, kendetegnet ved, at der imellem den hinde (7), der bærer overfladere- 30 lieffet (15), og et kernelag (6) er tilvejebragt en gennemsigtig, laserpåskriftbærbar hinde (12). « * DK 173812 B1 31

10. Databærer ifølge krav 9, kendetegnet ved, at hinderne (7, 12) er udformet som forbindelseshinder .

11. Databærer ifølge krav 9, kendetegnet ved, at hinden (12), der kan skrives på med laser, er tilsat farvestoffer, som er fordelt ensartet i hindens masse.

12. Databærer ifølge krav 9 eller 10, kende tegnet ved, at de optiske ændringer i den gennemsigtige hindes rumfangsområder foreligger i form af i stråleretningen orienterede stavformede pixler.

13. Databærer ifølge krav 5, kendetegnet ved, at linserne er anbragt i et mønster, der er taktilt og visuelt genkendeligt.

14. Databærer ifølge krav 1, kendetegnet 20 ved, at linserne i linserasteret har forskellig brændvid- de.

15. Databærer ifølge krav 1, kendetegnet ved, at linserasterens raster-periode er større end eller 25 lig med linsediameteren.

16. Databærer ifølge krav 1, kendetegnet ved, at raster-perioden er forskellig i linserasterets forskellige delområder. 30

17. Databærer ifølge krav 1, kendetegnet ved, at linserasteret i det mindste delvis består af cylinderlinser med ikke-retliniede cylinderakser. DK 173812 B1 32

18. Databærer ifølge krav 1, kendetegnet ved, at toppunkterne for de ved siden af hinanden liggende linser er i forskellig højde fra databærerens overflade . 5

19. Databærer ifølge krav 1, kendetegnet ved, at linserne (15) har en diameter på mellem 150 Jim og 500 μη.

20. Databærer ifølge krav 1, kendetegnet ved, at der er én overfladeprægning i overgangsområdet mellem linserasteret og den ikke-prægede databæreroverflade .

21. Databærer ifølge krav 20, kendetegnet ved, at linserasteret går kontinuerligt over i overfladeprægningen .

22. Databærer ifølge krav 1, kendetegnet 20 ved, at der på linserasterets yderområder med laser er tegnet et mønster, fx en guillochering.

23. Databærer ifølge krav 1, kendetegnet ved, at der i mindst et af overfladerelieffets (15) del- 25 områder er tilvejebragt yderligere tryktekniske indlæseinformationer.

24. Databærer ifølge krav 23, kendetegnet ved, at de tryktekniske indlæseinformationer danner et 30 aperiodisk baggrundsmønster.

25. Databærer ifølge krav 24, kendetegnet ved, at de tryktekniske indlæseinformationer danner et DK 173812 B1 33 aperiodisk baggrundsmønster, der fortsætter i databære-nens områder uden for linserasterområdet.

26. Databærer ifølge krav 23 eller 24, kende- 5 tegnet ved, at baggrundsmønsteret er et mønster af høj sikkerhedsteknisk kvalitet, fortrinsvis et guillo-cheringsmønster.

27. Databærer ifølge krav 23, kendetegnet 10 ved, at de tryktekniske indlæseinformationer (26,27) med hensyn til linserasterlinsernes stilling og form er således indlæst, at disse informationer kun er synlige i et snævert begrænset vinkelområde.

28. Databærer ifølge krav 27, kendetegnet ved, at indlæseinformationerne indeholder to billeder, der er skabt under hensyntagen til og i overensstemmelse med øjets geometri, og som er tilpasset linserasteret, og som giver et tredimensionelt indtryk, når de betragtes 20 samtidig.

29. Fremgangsmåde til indlæsning af informationer i en databærer, der består af mindst et bærerlag og et gennemsigtigt formstoflag, ved hjælp af en laserstråle, 25 kendetegnet ved, at det gennemsigtige formstoflag i det mindste i et delområde forsynes med et overfladerelief i form af et linseraster, i det mindste en del af informationerne indlæses gennem linserasteret under en foreskrevet vinkel ved hjælp af laserstrålen, 30 DK 173812 B1 34 - hvorved laserstrålen i et indre rumfangsområde i databæreren fremkalder en irreversibel, optisk erkendelig ændring, 5. hvilken ændring med hensyn til linsediameteren er begrænset til et smallere område, så at disse informationer kun kan udlæses igen i snævert begrænsede vinkelområder, som i det væsentlige svarer til de vinkelområder, under hvilke informationerne 10 blev indlæst ved hjælp af laserstrålen.

30. Fremgangsmåde ifølge krav 29, kendeteg net ved, at der anvendes et linseraster bestående af flere cylinder- og/eller kuglelinser. 15

31. Fremgangsmåde ifølge krav 29, kendeteg net ved, at der med laseren indlæses forskellige informationer under forskellige indlæsningsvinkler.

32. Fremgangsmåde ifølge krav 31, kendeteg net ved, at indlæsningsvinklen ændres ved, at databæreren drejes om i en passende vinkel til den optiske akse .

33. Fremgangsmåde ifølge krav 31, kendeteg net ved, at indlæsningsvinklen ændres ved, at laserstrålen ledes over prismer, og at måden, disse prismer er arrangeret på, er bestemmende for indlæsningsvinklen.

34. Fremgangsmåde ifølge krav 30, kendeteg net ved, at laserstrålen føres vinkelret eller under en vinkel på mellem 10° og 80°, fortrinsvis 45°, på cylin-derlinserækken over linserasteret. t* 35 ________DK 173812 B1

35. Fremgangsmåde ifølge krav 31, kendeteg net ved, at en første information bringes ind med laserstråler vinkelret på databæreroverfladen (= 0°), at en anden information bringes ind med laserstråler under en 5 vinkel på mellem plus 10° til plus 35°' og at en tredje information bringes ind med laserstråler under en vinkel mellem minus 10° til minus 35°.

36. Fremgangsmåde ifølge krav 31, kendeteg- 10 net ved, at flere indlæseinformationer bringes ind med laseren under samme vinkelafstandsskridt, og at informationerne står i et sådant forhold til hinanden, at de næsten kontinuerligt går over i hinanden, når kortet vippes. 15

37. Fremgangsmåde ifølge krav 29, kendeteg net ved, at informationerne indlæses ved punktskandering, og at informationerne sammensættes af enkeltelementer, såkaldte pixler. 20

38. Fremgangsmåde ifølge krav 37, kendetegnet ved, at laserens aftastningshastighed og impulsfrekvens afstemmes således indbyrdes, at der ved bestrygningen af linserasteret sendes flere laserimpulser på 25 hver linse pr. pixel.

39. Fremgangsmåde ifølge krav 37 eller 38, kendetegnet ved, at lagopbygningen og de hertil anvendte materialer vælges således, at der fremkaldes opti- 30 ske ændringer i databærerens gennemsigtige lagområders rumfangsområder, så der dannes stavformede pixler.

40. Fremgangsmåde ifølge krav 39, kendetegnet ved, at laserstråleskriverens imDulsydelse ind t* DK 173812 B1 36 stilles således, at de stavformede pixler rumfangsmæssigt kun overlapper hinanden i ringe grad.

41. Fremgangsmåde ifølge krav 39, kendeteg- 5 net ved, at der med laseren indlæses ekstra informationer, hvor pixlernes radiale diameter ved en tilsvarende styring af laserimpulseffekten udbredes så kraftigt, at pixlerne kan opfanges i et stort vinkelområde og i givet fald i alle betragtningsretninger. 10

42. Fremgangsmåde ifølge krav 29, kendeteg net ved, at der i overfladerelieffets område sammen med de ved hjælp af laserstråleskriveren indlæsélige informationer tilvejebringes andre tryktekniske informatio- 15 ner, der i samvirke med linserasteret er således anord-net, og udformet, at disse informationer i det mindste delvis ligeledes kun er synlige i et bestemt snævert begrænset vinkelområde.

43. Fremgangsmåde til afprøvning af en databærer ifølge krav l,kendetegnet ved, at databæreren belyses i linserasterets område i indbyrdes forskellige vinkelområder, 25 det lys, der genudsendes fra det dat abære rområde, i hvilket linserasteret ligger, registreres af flere detektorer, der hver kun kan opfange lys i et bestemt vinkelområde, og 30 de fra detektorerne udgående signaler tilføres et databehandlingsanlæg, hvor de bliver bearbejdet og sammenlignet med lagrede værdier. DK 173812 B1 37

44. Fremgangsmåde ifølge krav 43, kendetegnet ved, at databæreren i linserasterområdet indlæses linie for linie under de forskellige vinkler.

45. Fremgangsmåde ifølge krav 43, kendetegnet ved, at det i forskellige vinkler genudsendte lys opfanges som et hele over det totale linserasterområde, 10 der tilvejebringes vinkelspecifikke integralmåleværdier, disse måleværdier normeres ved kvotientdannelse, og 15 de normerede værdier sammenlignes med lagrede værdier.