DK173622B1 - Styrepanel i form af en berøringsfølsom skærm med styring ved glidende berøring, samt en fremgangsmåde til betjening af anordningen - Google Patents

Description

i DK 173622 B1

Opfindelsen angår en styrepanelanordning i form af en berøringsfølsom skærm omfattende visningsorganer, berøringsskærmorganer med en berøringsskærmbelægning på visningsorganeme, hvilke berøringsskærmorganer tilvejebringer berøringskoordinatsignaler i afhængighed af en operatørs berøring af berøringsskærmbelægningen, og et 5 signal for ophør af berøringen af berøringsskærmen, når operatøren ikke berører skærmen, tastegenereringsorganer til at vise et antal styretaster på visningsorganeme, samt organer til at fremhæve belysningen af et område for at fremhæve en styretast, som berøres.

Der kendes berøringsfølsomme styrepaneler, som anvender en berøringsfølsom belæg-10 ning på en rasterskærm af et katodestrålerør. Et systemprogrammel viser nogle grafiske symboler på skærmen, og disse symboler repræsenterer nogle frontpladestyringer af systemet. Operatøren kan gribe ind i systemet ved at berøre skærmen i et område for en styring. Styringen udføres derefter af systemprogrammellet, som detekterer berøringen og går ind i en passende styrerutine. De hidtil kendte berøringsforplader kræver et stort 15 berøringsområde for hver styring for at undgå operatørfejl, såsom en utilsigtet aktivering af en uønsket styrefunktion. I den kendte teknik, viser systemprogrammellet enten styringen over et større område end ønsket eller anvender et større berøringsfølsomt område end ønsket i forbindelse med styringen. Dette begrænser i alvorlig grad tætheden af styringer på styrepanelet.

20 Det er ønskeligt at anvende skærmberøringsstyreteknologien, f.eks. ved opbygning af styrepanelet til et radarsystem med kollisions-afværge-funktion ved brug af en rasterskanderet visning på en katodestrålerørsskærm. Den programmel frembragte skærm-berøringsstyring danner operatørgrænsefladen til at styre radar- og kollisionsafværge-skærmen. Man ønsker at mindske antallet af mekaniske styrefunktioner på frontpladen 25 for derved at opnå et radar- og kollisionsafværgelsessystem, der er let at anvende og som har en overskuelig forplade. Det ville være ønkeligt, om man kunne eliminere alle mekaniske styringer og lade berørmgspanelteknologien danne grænsefladen til operatørstyringen. Ved at placere alle radar- og kollisionsafværgestyringer på rasterskærmen, forværrer den deraf nødvendige tætte placering af styringer imidlertid problemet med operatør forårsagede styrefejl.

2 DK 173622 B1

Udover de ovenfor beskrevne ulemper ved den kendte teknik i relation til skærm-berøringsstyrepaneler, kunne justeringsorganer, såsom potentiometre f.eks. udstyret med 5 fmgerhjul, ikke kombineres på passende måde med programmelfrembragte styrepaneler.

I forbindelse med opfindelsen henledes opmærksomheden også på EP-A2-0030160 samt artiklen "Interactive Television for Control Systems" af S.K. Gregory i "Advances in Instrumentation", vol. 35, part 2, 1980, side 112.

Endvidere kendes fra EP-A-0030160 og artiklen "Interactive Television for Control 10 Systems" eksempler på afslutning af en styrefunktion ved ophør af en berøring. EP-A2-0030160 anviser en bevægelse af en styreknap på en skærm; den nederste position, hvorfra fingeren fjernes, vil blive den nye position, hvis den bekræftes ved berøring af en "retur"-tast.

"Interactive Television for Control Systems" beskriver virtuelle instrumenter som bille-15 der af virkelige instrumenter på en skærm; en udførelsesform er et skydepotentiometer, hvor potentiometerets stilling indikeres ved hjælp af en skyder, som vises på skærmen. Operatøren berører skyderen, som dernæst ændrer position, når operatørens finger bevæges på skærmen.

Formålet med opfindelsen er at tilvejebringe en styrepanelanordning, hvor problemerne, 20 i forbindelse med operatørforårsagede styrefejl, er reduceret.

En styrepanelanordning af den indledningsvis nævnte art er ifølge opfindelsen ejendommelig ved, at den har styreaktiveringsorganer til at aktivere en styrefunktion hørende til en fremhævet styretast i afhængighed af signalet for, at en berøring er ophørt, detekteringsorganer for glidende berøring for at detektere, når operatørens berøring er gledet 3 DK 173622 B1 fra en første til en anden styretast og organer til at slette belysningen eller fremhævelsen i forbindelse med en styretast, der ikke længere berøres af operatøren.

Herved opnås en styrepanelanordning, der kan betjenes mere sikkert af en operatør.

Endvidere kan styrepanelanordningen ifølge opfindelsen omfatte parameterværdi-5 justeringsorganer til at justere værdien af en parameter i afhængighed af berøringskoor-dinatsignaleme, et parameteijusteringsflag, som sættes i afhængighed af de rutinebestemmende organer, som detekterer en berørt tast hørende til den justerbare parameter samt tidtagerorganer, som tælles ned i afhængighed af signalet for ophørt berøring.

10 Derved opnås, at en styrefunktion først aktiveres, når berøringen af den fremhævede styretast frigøres. Parametetjusteringer kan endvidere foretages ved at anvende hele skærmoverfladen til glidende justering af en parameter ved hjælp af tidtagerorganeme.

Opfindelsen angår også en fremgangsmåde til at styre funktionsaktiveringen ved anvendelse af en skærmbelægning. Fremgangsmåden er ejendommelig ved, at en berørt frem-15 hævet styretast slippes for at aktivere en til tasten hørende styrefunktion. Herved reduceres muligheden for betjeningsfejl, idet ingen funktion aktiveres, når berøring af skærmen ophører uden for området af en styretast.

Berøringspanelanordningen ifølge opfindelsen har fordele i forhold til hidtil kendte berøringspanelstyringer, 20 eftersom operatøren vælger en styring i et tæt besat styreområde ved en glidende berøring af styringen, indtil han modtager en visuel tilbagekobling, der bekræfter, at han har valgt den korrekte styring. Operatøren aktiverer derefter styringfunktionen ved at ophøre med berøringen. De principelle fordele ved den glidende berøringsproces ifølge den nærværende 25 opfindelse er: 1) en betydelig reduktion i en uønsket aktive- 4 DK 173622 B1 ring af en styring, og 2) en markant forbedring i tætheden af styringer, eftersom styringerne kan vises på betydelig mindre områder på grund af den glidende berøring, den visuelle tilbagekobling og aktivering ved ophør af berøring.

^ Det fremgår af det foregående, at opfindelsen gør apparatforsider eller styrepaneler i form af berøringsfølsomme skærme mere ønskelige eller mere hensigtsmæssige til apparatstyring end de hidtil kendte arrangementer. Den nærværende opfindelse tilvejebringer en større alsidighed end de hidtil kendte konfigurationer, fordi programmellet styrer forpladens udseende.

10 Opfindelsen er billigere, fordi antallet af mekaniske omskiftere, som er nødvendige, er reduceret til et minimum.

Opfindelsen skal i det følgende forklares nærmere under henvisning til tegningen, hvor fig. 1 viser et skematisk blokdiagram af et datamatstyret system, der anvender skærm-15 berøringsstyrepanelet ifølge opfindelsen, fig. 2 et rutediagram, der viser styreforløbet i den ,,intermpt"-rutine, der anvendes til at realisere den foreliggende opfindelse, fig. 3 et rutediagram, der viser det styreforløb, der anvender den glidende berøring og aktivering af styrefunktioner, når berøringen ophører, 20 fig. 4 et rutediagram, der viser styringen til at realisere de styrefunktioner, der kan aktiveres ved berøring, fig. 5 viser et rutediagram, til at realisere styrefunktioner til parameterjustering.

5 DK 173622 B1 I det følgende henvises til fig. 1, der viser et skematisk blokdiagram af en foretrukken udførelsesform ifølge opfindelsen. Det i fig. 1 viste anlæg består af et katodestrålerør (CRT) med en skærm 10 med en skærmberøringsbelægning eller 5 tilretning 11. Fortrinsvis er berøringsskærmen 11 af en kapacitiv type, som kræver berøringskontakt, for at der kan dannes indgangsdata for berøringspositionen. Berøringsskærme af den kapacitive type kræver ikke berør ingstryk for dannelsen af data. Berør ingsskærmen 11 danner kontinuerligt berøringspositi-10 onsindgangsdata i et konventionelt X, Y-kartesisk koordinat- format gennem en bus 12. Disse egenskaber ved berøringsskærmen II gør det muligt for operatøren at berøre skærmen ganske let eller glidende, idet berøringen opretholdes uden et egentligt tryk, således at der frembringes en kontinuerlig strøm af be- 15 røringspositioner på bussen 12. En hovedbus 13 modtager den kontinuerlige strøm af berøringspositioner via en skærmberø-ringsstyreenhed 14 over en seriel bus 15. Det er klart, at når der ikke foretages nogen berøring, er de to X- og Y-berørings-positioner, som tilføres af berøringsskærmen 11 over bussen 12 20 begge 0. Der sker ingen transmission af berøringspositioner, når der ikke foretages en berøring. Hovedprocessoren 13 nulstiller berøringspositioner på samplingstidspunkterne (16 Hz interrupt), hvis der ikke er foregået transmission af bere-r i ngsdata.

25

Operatørberøringen afføles af berøringsskærmen 11 og dekodes af skærmberør ingsstyreenheden 14. Skærmberøringsstyreenheden 14 modtager de kartesiske koordinatdata fra berøringsskærmen 11 og konverterer dataene til et format, f.eks. seriel RS232, 30 der er velegnet til transmission til hovedprocessoren 13. Be-røringskærmsstyreenheden 14 præsenterer således X, Y positionsdataene fra berøringsskærmen 11 til hovedprocessoreh 13.

Hovedprocessoren 13 dekoder berør ingsposit ionen og reagere ved 35 at udstede ordre til skærmterminalen 10 via en CRT-styreenhed 16 og en bus 17, såsom en VME-bus. Hovedprocessoren 13 initialiserer og styrer visningen, der ti 1 vejebringes af skærmen 10 via ordrer til CRT-styreenheden 16.

6 DK 173622 B1

Hovedprocessoren 13 indbefatter skærmberøringsrutiner 18 til at danne den iterative behandling, der er nødvendig til frembringelse af skærmberør ingstyrepaneler i det system, hvori opfindelsen anvendes. Hovedprocessoren 13 indeholder et hoved-5 program 19, der indeholder det programmel, der udføres på de styreprocedurefunkti oner, der aktiveres ved påvirkning af sksrmberøringsstyrepanelet ifølge den foreliggende opfindelse. Hovedprogrammet 19 danner et interrupt på en vej 20 til skærmberøringsrutinerne 18 for at styre den iterative udførelse af 10 rutinerne. Interrupt-signalet frembringes hver 16. sekund.

Skærmberøringsrutinerne 18 udnytter visuel tilbagekobling 21 for at belyse styringer på styrepanelet, der vises af hovedprocessoren 13 på skærmterminalen 10, af årsager, som vil blive forklaret nærmere. Den fremhævede belysning af styringen 15 kan udføres af den visuelle tilbagekobling 21 i form af en farvekontrast, ved en intensitetskontrast eller ved en anden passende fremhævn ingsteknik.

Hovedprocessoren 13 indeholder også flere lagerpositioner, der 20 anvendes af skærmberøringsrutinerne 18 til at udføre styrerutinerne ifølge den foreliggende opfindelse. Et lager X PREV 22 lagrer X-berøringskoordinaten fra den foregående iteration. Et lager Y PREV 23 lagrer Y-berøringskoordinaten fra den foregående iteration. Et lager X 24 og et lager Y 25 lagrer X- og Y-25 berøringskoordinaterne i den nuværende iteration. Som beskrevet i det foregående er det klart, at når der ikke sker en berøring er de løbende værdier af X og Y berøringspositionerne begge 0. Et lager "ADJUST PARAMETERS" eller med andre ord "JUSTER PARAMETRE" 26 lagrer et flag for justeringen af pørame-30 tre, der anvendes i par ameterjuster ingsrut inen . En pausetimer 27 frembringer et pausesignal eller med andre ord en tidsforsinkelse, som anvendes i parameterjuster ingsrutinen.

Tre former for styringer kan indføres i et anlæg, der anvender 35 skærmberøringsstyrepanelet ifølge den foreliggende opfindelse.

Disse styringer er funktionsaktivering ved berøringens ophør, funktionsaktivering ved berøring, og parameterjustering.

7 DK 173622 B1

Funktionaktivering ved "s 1 ippe"-styri nger indbefatter vippeafbrydere, tilstandsvælgere, og sidekontrolvalg. På en måde som vil blive nærmere beskrevet, aktiveres disse styringer af operatøren, der berører den ønskede styring, med visuel tilbage-5 koblingsfremhævelse, der indikerer, at den ønskede styring er muliggjort, og derefter slippes berøring for at aktivere funktionen. Vippeomskifterne vender tilbage til deres originale stilling, hvis berøringen glider uden for styreområdet på berøringsskærmen, men skifter hvis berøring ophører. I et ra-10 sterskanderet radarvisningsanlæg, kan sådanne vippeafbrydere aktivere en visning af sand bevægelse, en timer, en kollisionsalarm og lignende. Tilstandsvælgere, som aktiveres, når de slippes, kan f.eks. omfatte skærmstyringer for "nord opad, kurs opad, retning opad" og lignende. Den nærværende opfindel-15 se kan anvendes i et anlæg, hvor styrepanelerne er organiseret i menu-drevne sider. Hovedprocessoren 13 kan på skærmterminalen 10 vise en menu-side af nøgler, som når de aktiveres via berøringsskærmen 11 viser sider med styrepaneler, der hører sammen med menu-nøglerne. På denne måde kan et stort antal af 20 sammenhængende styringer vises på skærmterminalen 10 og kan vælges selektivt af operatøren via berøringsskærmen il.

Funktionsaktivering på berøringsstyringer indbefatter, at der tilvejebringes mulighed for styring af momentane omskiftere og 25 justering af parametre. De momentane omskiftere aktiverer styringen ved den første berøring af den viste nøgle, og ved berøringens ophør deakt iveres nøglen eller tasten. Disse styringer aktiveres, når operatøren berører berøringsskærmen 11 inden for det område af styringen, der vises på CRT skærmtermi -30 nalen 10. Generelt vises aktiveringen af berøringsstyringer over et større berøringsareal end styringer med glidende berø-ring/aktivering når skærmen slippes. Et eksempel på en momentan omskifterstyring er "retningsmærkefunktionen, (Heading Mark Funktion)".

35

Styring af justering af parametre omfatter potentiometre, mul-tivælgere, styringer for indføring af data, og styringer for kursorens placering. En parameterjusteringsstyring muliggøres 8 DK 173622 B1 af operatøren ved en første berøring på styretasten. Efterfølgende berøringer bevirker, at parameteren skifter værdi ved at detektere andringen i berøringsposition. Justeringen lettes ved at hele berøringspladen 11 stilles til rådighed for den 5 muliggjort styring. På en måde, som vil blive forklaret i det følgende, sparres automatisk for styringen af parameterjustering, hvis ingen berøringer er konstateret over en given tidsper i ode.

10 Hovedprocessoren 13 fremstiller via CRT styreenheden 16 ordre til at frembringe de ønskede karakterer og til at vise de ønskede styrenøglesymboler på skarmterminalen 10. Hovedprocessoren 13 beorder karaktervalg, symbolvalg, farvevalg og lignende. Hovedprocessoren 13 bevirker, at en tast eller et styre-15 felt fremhaves ved at udsende ordre til valg af baggrundsfarve og forgrundsfarve. Detaljerne af skærmberøringsrutinerne 18 er vist i rutediagrammerne fig. 2-5.

I det følgende henvises til fig. 2, hvor et rutediagram for 20 interrupt-rutinen til svar på berøring, er vist. Rutinen i fig. 2 er interrupt drevet på realtidsbasis 16 x i sekundet og rutinen begynder ved en startblok 30 via det 16 Hz interrup-signal 20. Styringen fortsetter til en blok 31, der repræsen-terer lagringen af X- og Y-positionerne fra den foregående 25 iteration i henholdsvis X PREV og Y PREV, og de nye X- og Y-berøringspositioner i henholdsvis i X og Y. Idet der henvises til fig. 1 overføres indholdet af lagret 24 således til lagret 22 og indholdet af lagret 25 overføres til lagret 23 og de løbende værdier X og Y af berøringskoordinaterne, der tilføres 30 via skærmberøringsstyri ngeenheden 14 og bussen 15 indføres i lagrerne henholdsvis 24 og 25. Når operatøren berører berøringsskærmen 11, bliver X- og Y-berøringspositi onerne, som samples af interrupt-rutinen i fig. 2 forskellig fra nul. Når der ikke sker en berøring er de nye værdier X og Y af berø-35 ringspositionerne begge nul.

Styringen fortsætter til en beslutningsboks 32, som undersøger parameterjuster ingsf1 åget 26 (fig. 1) for at bestemme om det 9 DK 173622 B1 er sat til sand eller falsk. Hvis parameterjusteringsflaget er falsk, fortsetter styringen til beslutningsblok 33, som undersøger om der var en berøring under den foregående iteration.

En berøringsreaktion under den tidligere iteration, vil mani-5 festere sig ved, at enten X PREV eller Y PREV er forskellige fra nul. Hvis der ikke var nogen berøring under den foregående iteration vil X PREV og Y PREV være 0 og styringen fortsætter via en vej 34 til en afslutningsblok 35. Det er klart, at ikke viste organer er inkluderet således, at styringen følger vejen 10 34 til afslutningsblokken 35, når der i løbet af mindst to iterationer ikke er nogen berøring. Hvis berøringsskærmen 11 blev berørt i den foregående iteration, fortsætter styringen til en blok 36.

15 Blokken 36 dekoder værdier X PREV og Y PREV for detektere, om et styreområde blev berørt under den foregående iteration. Hovedprogrammet 19 bestemmer om X PREV og Y PREV definerer et punkt inden for den rektangulære afgrænsning af en styring. Hvis (X PREV, Y PREV) ikke ligger inden for grænselinien om-20 kring en styring, sker ingen yderligere bearbejdning. Hvis berøringspos it ionen (X PREV, Y PREV) imidlertid ligger inden for grænselinien omkring en styretast, udføres den bearbejdning, der hører sammen med den berørte styring. Følgelig udføres en styrerutine, som defineres af X PREV, Y PREV som vist 25 detaljeret i fig. 3-5, når en styretast berøres.

Anlægget omfatter tre former for styrerut i ner. Aktivering når skærm slippes, aktivering ved berøring og parameterjuster ing.

Fig. 3 viser rutediagrammer til styringer i forbindelse med 30 glidende berør ing/akti ver ing, når skærmen slippes, eller med andre ord, når berøringen ophører. Fig. 4 viser et rutediagram for styringer, som aktiveres ved berøringens start. Fig. 5 viser et rutediagram for styringer til justering af parametre. Diagrammerne i fig. 3-5 er således generiske processtyringsru-35 tediagrammer, som initieres og udføres, når styringen når frem til blok 36 (i fig. 2). Det er klart, at de rutiner, som udføres i forbindelse med blok 36, starter via en berøringsprøve (sampling) som er 1/16 sekund gammel, og rutinerne forlades via vejen 37 til slutblokken 35.

10 DK 173622 B1

Hvis den styring, som berøres, er af typen "aktiveres, når berøringen ophører", anvendes rutinen i fig. 3. I fig. 3 startes i en startblok 40 og fortsættes til en beslutningsblok 41, som undersøger de øjeblikkelige X, Y berør ingspositioner. Hvis 5 X og Y begge er nul, har operatøren sluppet skærmen, og styringen fortsætter til blok 42 for aktivering af styringen.

Hvad angår blok 42, aktiveres en styreprocedure svarende til den styring, som blev berørt, fremhævet (belyst) og sluppet.

Hvis der i beslutningsblok 41 er enten en X eller Y koordinat, 10 der ikke er nul fortsætter styringen til en beslutningsblok 43, for at afgøre, om operatøren opretholder berøringen på den samme styring, altså i det samme felt på skærmen, eller om der er tale om en glidende berøring, som imellemtiden er kommet uden for grænselinien omkring det oprindelige styrefelt.

15

Styringen (X, Y) definerer styringen inden for grænselinien for det styreområde, hvori berøringspunktet (X , Y) ligger. Beslutningsblokken 43 afgør om den løbende berøringsposition (X, Y) ligger inden for grænserne af den samme styring som den fo-20 regående berøringsposition (X PREV, Y PREV) . Hvis X og Y angiver. at operatøren har bevæget berøringen til en anden styring, slettes den visuelle tilbagekobling for den styring, som operatørberøringen er gledet ud af, fra displayet, således som angivet i blok 44. Hvis X og Y imidlertid angiver, at opera-25 tørberøringen er inden for det samme styreområde, bevares den visuelle tilbagekobling på det berørte styreområde, således som angivet i blok 45. Det er klart, at den visuelle tilbagekoblingsfremhævelse afhænger af den valgte styring og repræsenteres skematisk af den visuelle tilbagekoblingsblok 21, om-30 talt ovenfor i forbindelse med fig. 1.

Beslutningsblokken 43 bestemmer, om styringen (X, Y) ikke er den samme som styringen (X PREV, Y PREV). Hvis berør ingsposi -tione (X, Y) ikke ligger i et styreområde, vender styringen 35 tilbage til startblok 40, indtil berøringen glider ind i området for en ny styring, styringen går fra blok 42, 44 og 45 til afslutningsblok 46, hvor rutinen i fig. 3 forlades.

11 DK 173622 B1

Hvis det styreområde, som berøres ifølge blok 36 i fig. 2 er en styring med aktivering ved berøring, udføres rutinen i fig.

4. Rutinen starter ved en startblok 50 og fortsætter til en beslutningsblok 51, hvor den øjeblikkelige berøringsposition 5 (X, Y) undersøges. Hvis den øjeblikkelige berøringsposition er forskellig fra nul, berøres den styring eller det styreområde, som gav anledning til overgangen til fig. 4-rutinen stadigvæk. Følgelig skabes visuel tilbagekobling for den pågældende styring ifølge en blok 52 og styringen aktiveres ifølge en blok 10 53. Hvis den nuværende berøringsposition ikke længere er inden for det samme styreområde, slettes den visuelle tilbagekobling af dette, som angivet af en blok 54. Styringen går fra blok 53 og 54 til en afslutningsblok 55, hvorefter rutinen i fig. 4 forlades.

15

Hvis styringen (X PREV, Y PREV) , der behandles i blok 36 i fig. 2 er en parameterjusteringsstyring, udføres parameterju-steringsstyrerutinen i fig. 5. Rutinen i fig. 5 opst i Iler en generisk parameterjusteringsrutine 60 i fig. 2 og sætter para-20 meterjusteringsflaget til sand, således at udførelsen af para ter juster i ngen vil blive foretaget af den 16 Hz interrupt-ru-tine. I parameterjusteringsti Istanden, vil styringen gentagne gange gå gennem den generiske parameterjuster ingsrutine 60 i fig. 2 indtil parameterjusteringstimeren løber ud. Det er de-25 rmed klart, at fordi parameterjusteringsflaget sættes til sand indtil parameterjuster ingstimeren er løbet ud, vil parameterjusteringsrutinen i fig. 5 kun blive udført efter den første berøring af en parameterjusteringsstyring.

30 Rutinen i fig. 5 begynder med en startblok 61 og fortsætter til en blok 62 til belysning af den berørte parameter justeringsstyring ved at skabe visuel tilbagekobling. Som omtalt ovenfor, fås visuel tilbagekobling ved hjælp af den visuelle tilbagekoblingsrutine 21 i hovedprocessoren 13 i fig. 1.

35

Styringen fortsætter til blok 63 for at opstille den generiske parameterjuster ingsrutine 60 i fig. 2 til udførelse af den 16 Hz interrrupt-rutine. Blokken 63 opstiller en udført juste- 12 DK 173622 B1 ringsparameterprocedureblok 64 i figl 2, og en parameterjusteringstimer 27 i fig. 1. Blokken 63 overfører den værdi, som skal justeres, og en rutine til at beregne den øvre og den nedre grænseværdi af værdien til blok 64 til bearbejdning i de 5 efterfølgende 16 Hz iterationer. Blok 63 overfører også en ti-meouttid eller forsinkelsestid, der hører sammen med den værdi, der skal justeres, til timeren 27 i fig. 1. På en måde, som vil blive nærmere beskrevet, afføler den generiske parameterjusteringsrutine 60 i fig. 2, når den udføres for hver 1/16 10 sekund, og når den er aktiveret af justerparameterf1 åget 26 i fig. 1, X-positionsberøringsændringer og justerer værdien af parameteren tilsvarende.

I det følgende henvises stadigvæk til fig. 5. Efter at der er 15 stillet op til udførelse af parameterjusteringsrutinen ved blok 63, fortsætter styringen til en blok 65, som opretter en parameterjuster i ngsudgangsrut ine blok 66 i fig. 2, som kan udføres under den 16 Hz interrrupt-rutine. Opstil!i ngen til udførelse af parameterjuster ingsudgangsblok 65 overfører en ru-20 tine i overensstemmelse med den parameter, som skal justeres, til blokken 66 i fig. 2, som skal udføres ved parameterjusteringstidsudløbet. Denne udgangsrutine sletter den visuelle tilbagekoblingsfremhævning, fra den aktiverede styretast for den justeret parameter. Styringen fortsætter til en blok 67 25 for at sætte justeringsparameterflaget til sand. Styringen forlader parameterjuster ingens styrerutine i fig. 5 ved en slutblok 68.

Hed justerparameterf1 ågets sat til sand, går anlægget ind i 30 parameterjus ter ingsti 1 standen, hvor visuel tilbagekobling af parameterjusteringsstyringen angiver at denne tilstand er aktiv, og at alle efterfølgende X-berøringspositionsændringer refererer til den parameter, der justeres, indtil justeringstilstanden forlades. Parameterjusteringsproceduren ændre vær-35 dien af den parameter, som modificeres ved afføle ændringer i X-positionen for operatørens berøring. Kår en parameterjusteringsstyring er mulig, kan berøringer over hele berøringsskærmen 11 {fig. 1) anvendes til modikationen, og ingen andre DK 173622 B1 13 styringer kan aktiveres i denne justeringstilstand. Operatøren kan justere parameteren fra enhver position på skærmen, eftersom justeringsproceduren udelukkende udnytter ændringer i X-berøringspositioner. X-berøringsdata er anvendes til at modi-5 ficere parameteren, hvor positive ændringer i X forøger parameterens værdi og negative ændringer i X nedsætter parameterens værdi.

I det følgende henvises igen til fig. 2. Efter modtagelse af 10 det 16 Hz interrupt, udføres berør ingspositions-samplingproce-duren som beskrevet ovenfor i forbindelse med blok 31. Parameterjusteringsflaget (i lager 26 i hovedprocessoren 13 i fig.

1) undersøges ved beslutningsblok 32. Eftersom parameterjusteringsflaget var sat til sand ved blok 67 (fig. 5), fortsætter 15 styringen til blok 64 for at udføre parameterjusteringsproce-duren. En foretrukken parameterjuster ingsprocedure blev opbygget på følgende måde:

Delta = Delta + (X-X PREV) - Applied Delta x K 20 hvis (X = 0 eller X PREV = 0)

Delta * 0

Applied Delta = Delta/K

Parameter * Parameter + Applied Delta 25 Faktoren K bestemmer parameterjusteringsberøringsfølsomheden ved at sætte ændringen i parameterværdi i relation til størrelsen af berøringspositionsændringen.

Efter at have udført proceduren i relation til blok 64, fort-30 sætter styringen til en beslutningsblok 80 for at afprøve om en berøring opretholdes. Hvis operatøren berører skærmen, sættes parameterjusteringstimeren 27 i fig. 1 til et maksimum ved en blok 81. Hvis berøringen er ophørt, passerer styringen uden om blok 81 via en vej 82. Styringen fortsætter derefter til en 35 blok 83, hvor timeren 27 nedtælles. Fra blok 83 fortsætter styringen til en beslutningsblok 84 for at undersøge om timeren 27 er løbet ud, altså om den ønskede tid er gået. Hvis timeren 27 ikke er færdig, fortsætter styringen via en vej 85 til slutblokken 35.

14 DK 173622 B1 Når en parameter således er justeret, vil ingen berøring resultere i ingen ændring af parameterens værdi og tillade, at parameterjuster ingstimeren nedtælles ved, at timeren ikke til-bagestilles til maksimum. Når den ønskede tid er gået, som be-5 stemt af timeren 27 fortsætter styringen til blok 66, hvor parameter justeringens-udgangsrutinen udføres. Udgangsrutinen sletter den visuelle tilbagekobling af parameterjuster i ngen og sætter parameterjusteri ngensflaget falsk i en blok 86. Efter at flaget er sat til falsk, fortsætter styringen til slutblok-10 ken 35.

Det er klart, at parameterjuster ingenst i 1 standen forlades med berøring, der vender tilbage til normal drift, når berøringen slippes efter den forsinkelse, som skyldes, at timeren 27 er 15 løbet ud. Den logik, som realiseres af blokkene 80-84 og timeren 27, har en fi ngerhjul seffekt på parameterjusteringsprocedu-ren. Parameterjusteringsti Istanden kan apparatet indtræde i enten ved proceduren til aktivering ved berøring eller proceduren med glidende berør ing/akti ver ved berøringsophør, som 20 beskrevet ovenfor. Mens parameterjuster ingstiIstanden er mulig udføres de aktiverede styreprocesser med realtidshastigheden for 16 Hz via 16 Hz interrupt-rutinen i fig. 2. Parameterjusteringsproceduren gør det lettere for operatøren at indføre data i anlægget.

Claims (10)

15 DK 173622 B1

1. Styrepanelanordning i form af en berøringsfølsom skærm omfattende visningsorganer (10), berøringsskærmorganer (11,14) med en berøringsfølsom skærmbelægning (11) 5 på visningsorganeme (10), hvilke berøringsskærmorganer (11, 14) tilvejebringer berøringskoordinatsignaler i afhængighed af en operatørs berøring af berøringsskærmbelægningen (11), og et signal for ophør af berøringen af berøringsskærmen, når operatøren ikke berører skærmen, tastgenereringsorganer (3, 16) til at vise et antal styretaster på visningsorganerne (10), 10 samt organer (13, 18, 21) til at fremhæve belysningen af et område for at fremhæve en styre-tast, som berøres, kendetegnet ved at den har styringsaktiveringsorganer (13, 19) til at aktivere en styrefunktion, hørende til en fremhævet styretast i afhængighed af signalet for, at en berøring er ophørt, 15 detekteringsorganer (13, 43) for glidende berøring for at detektere, når operatørens berøring er gledet fra en første til en anden styretast, og organer (14, 44) til at slette belysningen eller fremhævelsen i forbindelse med en styre-tast, der ikke længere berøres af operatøren.

2. Anordning ifølge krav 1,kendetegnet ved, at den desuden omfatter styrings-20 aktiveringsorganer (13,53) til at aktivere en styrefunktion hørende til en fremhævet eller belyst styretast i afhængighed af operatørens berøring af tasten, 16 DK 173622 B1 organer (24,25) til at gemme berøringskoordinatsignaler for en igangværende iteration, organer (22, 23) til at oplagre berøringskoordinatsignaler fra en iteration forud for den igangværende iteration, og organer (22, 23) til at oplagre berøringskoordinatsigaler fra en iteration forud for den 5 igangværende iteration, og rutinebestemmende organer (26) til at bestemme, om en berørt styretast styrer en funktion, som aktiveres, når berøring ophører, eller en funktion, som aktiveres, når berøringen indledes, når der ikke er et signal for, at berøring er ophørt.

3. Anordning ifølge krav 2, omfattende parameterjusteringsorganer (26, 27), ken-10 d e t e g n e t ved, at den omfatter parameterværdijusteringsorganer (64) til at justere værdien af en parameter i afhængighed af ændringer i berøringskoordinatsignaleme, og parameterjusteringsaktiveringsorganer (32) til at aktivere parameterværdijusteringsorga-neme (64), når de rutinebestemmende organer (26) detekterer en berørt tast, hørende til den nævnte parameter.

4. Anordning ifølge krav 3, kendetegnet ved, at parameterjusteringsorganeme (26, 67) omfatter et parameteijusteringsflag, som sættes i afhængighed af de rutinebestemmende organer (36), som detekterer en berørt tast, hørende til den justerbare parameter, idet parameterjusteringsorganeme (26, 67) aktiveres, når parameterjusteringsflaget 20 sættes. 17 DK 173622 B1

5. Anordning ifølge krav 3,kendetegnet ved, at parameterjusteringsorganeme (26, 67) omfatter tidstagerorganer (27, 81, 83, 84), som tælles ned i afhængighed af signalet for ophørt berøring til styring af inaktiveringen af parameterværdijusterings-organeme (64), når tidstageren er udløbet.

6. Anordning ifølge krav 3,kendetegnet ved, at berøringskoordinatsignaleme omfatter et første og et andet koordinatsignal, og at parameterværdijusteringsorganeme (26, 67) omfatter organer til at justere værdien af parameteren i afhængighed af ændringer i alene det første koordinatsignal.

7. Fremgangsmåde til at styre funktionsaktiveringen ved anvendelse af en berøringsføl-10 somskærmbelægning, omfattende en glidende berøring over grafisk frembragte styretaster, samt en fremhævelse eller belysning af en styretast, som berøres, kendete g-n e t ved, at en berørt fremhævet styretast slippes for at aktivere en til tasten hørende styrefunktion.

8. Fremgangsmåde ifølge krav 7, kendetegnet ved, at den yderligere omfatter 15 en sletning af den fremhævede belysning af en tast, hvorfra berøringen er gledet bort.

9. Fremgangsmåde ifølge krav 7, omfattende en justering af en parameterværdi, kendetegnet ved, at den omfatter en fremhævelse af en berørt styretast, hørende til parameteren, og en justering af parameterværdien ved en glidende berøring på en vilkårlig position på 20 berøringsskærmen.

10. Fremgangsmåde ifølge krav 9, kendetegnet ved, at den yderligere omfatter en inaktivering af parameterværdijusteringen, en forudbestemt tid efter, at berøringen af berøringsskærmen er ophørt.