DK173051B1 - Apparat som f.eks. en røgdetektor, som på bekvem vis kan funktionsprøves. - Google Patents

Description

i DK 173051 B1

Den foreliggende opfindelse angår apparater, som har en eller flere hovedfunktioner, og som let kan funktionsprø ves. Især angår opfindelsen et apparat, som kan funktionsprøves i en vis afstand, og apparatet kan især være en røgde-5 tektor eller en overvågningsenhed for elnetudfald.

Der findes et stort antal produkter, som er tilgængelige for den almindelige forbruger og til anvendelse i industrien, hvilke produkter kan virke ved at forbedre sikkerheden såvel i hjemmet, som i industrianlæg. F.eks. er det 10 blevet erkendt, at detektorer for forbrændingsprodukter eller røg er værdifulde og i væsentlig grad forbedrer den personlige sikkerhed, såvel i boligområder som i konmercielle etablissementer.

En sådan røgdetektor er omtalt i US-patentskrift nr.

15 4.595.914, hvortil henvises.

Sådanne enheder indbefatter sædvanligvis en afprøvningsfunktion. Det er formålet med afprøvningsfunktionen at tilvejebringe en måde, hvorved strømforsyningen og/eller det dertil knyttede detekteringskredsløb afprøves før udbru-20 det af en egentlig brand er blevet detekteret. En sådan afprøvning er væsentlig, for at man kan fastslå den kendsgerning, at enheden virker på egnet vis. Sådanne detekteringskredsløb indbefatter sædvanligvis en manuelt betjent trykknapomskifter til iværksættelse af enhedens afprøvningsfunk-25 tion.

I GB-A-2 176 600 omtales et branddetektorsystem med et særligt anlæg til systemafprøvning. Afprøvningen udøves fra en manøvrepult og overføres til detektorerne via ledninger, således at systemet skal være forbundet med manøvre-30 pulten ved sådanne ledninger.

Erfaringen har imidlertid vist, at tilvejebringelsen af en sådan funktion, hvor afprøvningen iværksættes ved et tryk, ikke er nogen sikring af, at prøveknappen virkelig vil blive anvendt. Hvor enhederne er fastgjorte øverst på 35 en væg eller på et loft (den sædvanlige placering) , udøves afprøvningsfunktionen måske aldrig. Dette skyldes, at det 2 DK 173051 B1 er nødvendigt fysisk at nå enheden og påvirke afprøvningsknappen, for at foretage en afprøvning. For at nå enheden er det ofte nødvendigt at anvende en stol eller en stige. Hvor enhederne er installerede i industribygninger kan det være 5 meget ubekvemt, om ikke umuligt, på rutinemæssig basis at finde en stige til afprøvning af enheden.

Røgdetektorer, som indbefatter en lille magnetstyret omskifter (reed-relæ) til iværksættelse af afprøvning af enheden, er kendte. En magnet på en stang kan anvendes til 10 at slutte magnetomskifteren og iværksætte afprøvningen.

Kendte enheder med sådanne magnetstyrede omskiftere har den ulempe, at når omskifteren først er sluttet, vil den forblive sluttet, også efter at magneten er fjernet.

Resultatet vil blive, at enheden vil forblive i afprøvnings-15 arbejdsmåden. For at afslutte afprøvningen er det nødvendigt at afbryde strømforsyningen til enheden.

Ud over de ovenfor omtalte problemer i tilknytning til afprøvning af røgdetektorer, optræder der tilsvarende problemer ved andre typer enheder. F.eks. er mange bygninger 20 i dag forsynede med batteridrevne nødbelysningsanlæg. Sådanne nødbelysningsmoduler indbefatter ofte en afprøvningsfunktion af "trykknaptypen". Ved testfunktionen påvirkes batteriet således, at det forbindes med nødbelysningen til sikring af, at batteriet er opladet på egnet vis og i praksis kan 25 få nødbelysningen til at lyse.

I tilslutning til røgdetektorer er sådanne nødbelysningsmoduler sædvanligvis monterede øverst på væggene op imod et loft eller på selve loftet. De er således placeret ubekvemt og afprøves ofte ikke regelmæssigt.

30 Der er således behov for et anlæg og apparat til iværksættelse af en funktionsprøve eller funktionsprøver fra en på afstand placeret enhed. Det må foretrækkes, at iværksættelse af funktionsprøven kan finde sted, uden at i der er behov for, at operatøren skal kravle op på en stol j 35 eller stige, og uden at der er behov for særligt udstyr.

Ifølge opfindelsen er der tilvejebragt et apparat 3 DK 173051 B1 med de i krav 1 nævnte træk til iværksættelse af en afprøvning af en enhed, som er placeret på afstand. Apparatet indbefatter en på afstand placeret enhed, som er tilvejebragt med en primær, eller udpeget funktion og i det mindst én 5 sekundær funktion.

Eksempelvis kunne enheden være en røg- eller flammedetektor, som er monteret på et loft. Alternativt kunne enheden være et på afstand placeret styre- eller overvågningsmodul eller et nødbelysningsmodul, som også kan funk-10 tionsprøves på afstand.

Enheden vil være tilvejebragt med en afprøvningsarbejdsmåde som en sekundær funktion. Formålet med afprøvningsarbejdsmåden er at iværksætte et indre afprøvningsforløb i enheden. Dette afprøvningsforløb tilvejebringer, når det 15 udøves på egnet vis, en verifikation af, at enheden er i stand til på god måde at udøve sin primære funktion. Ifølge opfindelsen kan afprøvningsarbejdsmåden iværksættes på afstand .

Enheden indbefatter en sensor, hvilken sensor kan 20 være en elektromagnetisk energidetektor. Ved detektering af et på forhånd udpeget indfaldende stråleenergisignal kan den sekundære funktion, afprøvningsfunktionen, iværksættes.

Stråleenergisignalet kan frembringes ved en på afstand placeret kilde. Anvendelsen af en på afstand placeret kilde 25 overvinder vanskelighederne i tilknytning til forsøget på iværksættelse af en afprøvning eller en anden sekundær funktion, når enheden er placeret på afstand på et loft eller en høj væg.

I visse udførelsesformer af opfindelsen modtages det 30 forud udpegede indfaldende stråleenergisignal i enheden som en konstant belysning med eller over et forud udpeget belysningsintensitetsniveau. Stråleenergien kan blive ledet ind i en opsamlingsenhed for at nedsætte muligheden for utilsigtet iværksættelse af den sekundære afprøvningsfunktion ved 35 belysning af omgivelserne.

I en anden udførelsesform for opfindelsen skal det * 4 DK 173051 B1 forud udpegede indfaldende stråleenergisignal være intermitterende, eller impulseret, for at kunne iværksætte den sekun-! daere funktion, afprøvningsfunktionen. Signalet skal impul- seres inden for et virkningscyklus- og frekvensområde, som 5 er typisk for manuel tænding og slukning af belysningen med en lyskilde, som til stadighed tændes eller afbrydes, eller med en cyclisk gennemløbet stråle med udsendt energi. Eksempelvis kan en sådan impulseret eller gennemløbet stråle frembringes med en lommelampe. I en anden udførelsesform af 10 opfindelsen iværksættes den sekundære afprøvningsfunktion ; ved en konstant belysning af en detektor, men kun i det ~ tidsrum, hvor en anden, på afstand heraf placeret detektor alene påvirkes med et forholdsvis lavt belysningsniveau for T omgivelserne.

15 I stedet for en optisk detektor og en indfaldende lysstråle kunne en radiofrekvensdetektor anvendes sammen med en høj frekvensenergistråle. Som endnu et andet alternativ kunne en lyddetektor anvendes sammen med en stråle med lydenergi.

20 I endnu en anden udførelsesform af opfindelsen kunne en tredie funktion iværksættes. Enheden skulle så kunne skelne mellem en kommando, som aktiverer afprøvningsfunktionen, og den tredie funktion under anvendelse af to detek- torer, som er placeret med indbyrdes afstand, eller under 25 anvendelse af en detektor sammen med et indkodet indgangsstyresignal .

Hvis enheden er en røgdetektor kunne den sekundære< funktion være en fjernstyret afprøvningsfunktion, og den tredie funktion være en funktion, hvorved en alarm afbrydes.

30 En sådan enhed kunne med fordel anvendes i et område, såsom et køkken, som intermitterende fyldes med røg. En almindelig lommelampe kunne anvendes til at iværksætte afbrydelsesfunktionen i de tilfælde, hvor enheden frembringer et alarmsignal som følge af detektering af røg fra madlavning, hvil-35 ken røg ikke skyldes ildebrand.

Ved opfindelsen er tilvejebragt et anlæg, hvor der ir ^ -· i i. J i i i m £"Ί| 5 DK 173051 B1 ikke er behov for fælles forbindelser, f.eks. ledninger, og hvor hver enkelt enhed er selvstændig og -uanset placeringen-på bekvem vis kan funktionsprøves ved hensigtsmæssige midler -stråleenergi-, og hvor standsning af alarmtilstand kan 5 foretages bekvemt i overensstemmelse med anvendelsessted og -betingelser.

Opfindelsen forklares i det følgende nærmere under henvisning til tegningen, på hvilken: fig. 1 er en samlet afbildning af et afprøvelsesiværk-10 sættelsesanlæg ifølge den foreliggende opfindelse, fig. 2 er et blokdiagram af en sensor, som kan virke i tilknytning til det i fig. 1 viste anlæg, hvilken sensor er tilvejebragt med en første udførelsesform af et fjernbe-t j ent funkt ions iværksæt telseskredsløb, 15 fig. 3 er et udsnit af en afbildning set fra siden i stor målestok med visse dele fjernede af en detektor, hvori kredsløbet i fig. 2 er indbefattet, fig. 4 er en samlet afbildning af et funktionsafbrydelsesanlæg ifølge den foreliggende opfindelse, 20 fig. 5 er et diagram for en elektrisk enhed med funk tionsafbrydelseskredsløb, som kan fjernbetjenes, fig. 6 er en samlet afbildning af et alternativt afprøvningsiværksættelsesanlæg, fig. 7 er et generelt samlet blokdiagram for et anlæg 25 ifølge opfindelsen, fig. 8 er et diagram for en anden udførelsesform af et fjernbetjent funktionsiværksættelseskredsløb, hvoraf en første udførelsesform var vist i fig. 2, fig. 9 , som indbefatter fig. 9a-9c, er et diagram 30 over de signalformer, som optræder på udpegede forbindelsespunkter i det i fig. 8 viste kredsløb ved dettes aktivering, fig. 10 er et diagram for en tredie udførelsesform af det fjernstyrede funktionsiværksættelseskredsløb, hvor 35 en første udførelsesform er vist i fig. 2, fig. 11, som indbefatter fig. lla-llc, er en afbild- v ; 6 DK 173051 B1 ning af de signalformer, som optræder i udpegede forbindelsespunkter i det i fig. 10 viste kredsløb, ved dettes aktivering, fig. 12 er et diagram for en fjerde udførelses form 5 af det fjernstyrede funktionsiværksættelseskredsløb, hvoraf en første udførelsesform er vist i fig. 2.

I fig. 1 er anskueliggjort et anlæg 6, hvilket anlæg er udformet til på afstand at iværksætte en afprøvning i et udpeget apparat 10. Anlægget 6 indbefatter en kilde for 10 stråleenergi 8. I den eksempelvise udførelsesform kan stråleenergikilden 8 være en almindelig lommelampe.

En lysstråle 8a fra kilden 8 rettes af den person T, som foretager afprøvningen, mod et på afstand placeret apparat 10. 1 den eksempelvise udførelsesform i fig. 1 er det 15 på afstand placerede apparat 10 et apparat, som detekterer forbrændingsprodukter eller røg.

I fig. 2 indbefatter detektoren 10 kredsløb, som er forbundet med en sensor 12 af ioniseringstypen. Sensoren 12 indbefatter et referenceioniseringskammer 13 med en elektrode 20 14. Elektroden 14 er forbundet med en positiv klemme på en spændingskilde, såsom et batteri 29. En elektrode 15 fastholdes på afstand af elektroden ved et afstandsorgan (ikke vist) af elektrisk isolerende materiale. Elektroderne 14 og 15 og afstandsorganet danner samlet et forholdsvis uigen-25 nemtrængeligt rum.

Sensoren 12 indbefatter også et aktivt ioniseringskammer 16 med en elektrode 17. Elektroden 17 kan være udformet, som et forholdsvis let gennemtrængeligt ledende hus, som samarbejder med elektroden 15 for afgrænsning af det aktive 30 ioniseringskammer 16. Elektroden 15 er fælles for begge kamrene 13 og 16.

Der er tilvejebragt organer, såsom en radioaktiv kilde (ikke vist) til ionisering af luftmolekylerne i begge kamrene, idet der, med en spænding påtrykt over elektroderne 35 14 og 17 frembringes et elektrisk felt i hvert kammer for tilvejebringelse af en strøm gennem kamrene ved ionernes 4 7 DK 173051 B1 bevægelse mellem elektroderne på kendt vis. Referenceorganet og de aktive kamre 13 og 16 danner således en spændingsdeler, og de er forbundne i serie med en modstand 18 fra batteriet 29 til jord.

5 Spændingen på elektroden 15 er således en funktion af impedansforholdene mellem kamrene 13 og 16. Modstanden 18 har en meget lavere impedans, end ioniseringskamrene 13 og 16 og vil derfor normalt ikke have nogen indvirkning på sensorelektrodespændingen.

10 Forbundet i parallel med sensoren 12 er serieforbin delsen af en modstand 19 og en manuelt betjent, normal åbenstående afprøvningsafbryder 20 til manuel afprøvning til angivelse af, at følsomheden i sensoren 12 ligger over et forud fastsat sensitivitetsminimum på kendt vis, som f.eks.

15 forklaret mere detaljeret i US-patentskrift nr. 4.097.850, hvort i1 henvises.

Detektoren 10 til detektering af forbrændingsprodukter indbefatter også et potentiometer eller en spændingsdeler 21, som er forbundet over batteriet og med en kontaktarm, 20 som er forbundet med referenceklemmen på en røgkomparator 22. Den anden klemme på komparatoren 22 er forbundet med sensorelektroden 15.

Udgangen på komparatoren 22 er forbundet med den ene ud af tre indgange på en ELLER-port 23. Udgangen på ELLER- 25 porten 23 er forbundet med indgangen på en drivkreds 24 for et alarmhorn. Udgangen på drivkredsen 24 for et alarmhorn er forbundet med en udgangsklemme 25, hvortil kan forbindes et egnet horn, en sirene, en ringeklokke eller lignende indretning (ikke vist).

30 Drivkredsen 24 kan være en enkelt drivkreds, som er anvendelig til aktivering af et tilknyttet elektromekanisk horn, eller det kan være flere drivkredse, som er egnede til at drive et piezoelektrisk horn. Det vil kunne indses, at der ogå kan tilvejebringes andre arter alarmindretninger.

35 Detektoren 10 til detektering af forbrændingsprodukter indbefatter også en batterikomparator 26 for lav spænding 8 DK 173051 B1 med en referenceindgangsklemme, som er forbundet med en indre referencespændingskilde, som er tilvejebragt ved en strømkilde 27 forbundet med batteriets 29 pluspol. Referencespændingen styres ved en zenerdiode 28. Anoden på zenerdioden 5 er forbundet med den negative klemme på batteriet 29. Den positive klemme på batteriet 29 er B+ forsyningen. Den positive klemme på batteriet 29 er forbundet med den anden ind-I gangsklemme på komparatoren 26 over et spændingsdelerkredsløb tilvejebragt af modstandene 29a og 29b.

10 Udgangen på komparatoren 26 for lav batterispænding er forbundet med den ene af de to indgange på en OG-port I 31, hvis udgang er forbundet med den ene af indgangene på ! ELLER-porten 23. Den anden indgang på OG-porten 31 er forbun det med udgangsledningen "1" på tidskredsløbet 32. Udgangs-15 ledningen er tillige forbundet med nulstillingsklemmerne på I to flip-flopper 33 og 34 af D-typen. Indstillingsklemmerne på disse flip-flopper er forbundet med jord. Dataindgangene på flip-flopperne 33 og 34 er forbundet udgangen på røgkom-j paratoren 22, medens klokindgangene på flip-flopperne 33 og s 2 0 34 hver især er forbundet med hhv. udgangsledningeme "3" og "4" på tidskredsløbet 32.

Tidskredsløbet 32 er tillige tilvejebragt med en udgangsledning "2", som er forbundet med en stopklemme på horndrivkredsen 24. Tidskredsløbet 32 er tillige tilvejebragt 25 med en udgangsledning "5", som er forbundet med en indgang på en OG-port 41. Den anden indgang på porten 41 er forbundet med udgangen på en ELLER-port 42, som er tilvejebragt med^ to indgangsklemmer, som er forbundet med hhv. Q-udgangsklem-men på flip-floppen 33, og den inverterede Q-udgangsklemme 30 på flip-floppen 34. Udgangsklemmen på OG-porten 41 er forbundet med den anden indgangsklemme på ELLER-porten 23. Hvis :: sådant fastlægges kan det ovenfor omtalte kredsløb erstattes med et enkelt integreret kredsløb 50, såsom et kredsløb af typen MC 14467 (Motorola), således som vist med punkterede 35 linier i fig. 2.

Under normal drift vil impedansen af det aktive ioni- ca

Ml 9 DK 173051 B1 seringskammer 16 forøges ved tilstedeværelsen af forbrændingsprodukter. Når spændingen på elektroden 15 når det forud udpegede niveau på den ydre referencekilde, således som fastsat ved potentiometret 21, vil der frembringes et 5 udgangssignal fra røgkomparatoren 22, som overføres gennem ELLER-porten 23 til aktivering af horndrivkredsen 24. Det dertil knyttede horn (ikke vist) vil forblive aktiveret, så længe mængden af forbrændingsprodukter er tilstrækkeligt til at fastholde spændingen på elektroden 15 på eller over 10 det ydre referenceniveau.

Hvis det forud fastsættes manuelt at afprøve driften af detektoren 10 for forbrændingsprodukter, sluttes den ydre afprøvningsafbryder 20, hvorved der tilvejebringes forbindelse til den spændingsdeler, som indbefatter modstan-15 dene 19 og 18 i parallel med sensoren 12. Dette bevirker, at spændingen på elektroden 15 forøges på samme vis, som det ville være tilfældet med tilstedeværelse af virkelige forbrændingsprodukter i tilstrækkelig omfang til at aktivere alarmen. Som følge heraf, vil slutningen af afprøvningsafbry-20 deren 20 virke ved at simulere tilstedeværelsen af forbrændingsprodukter, hvorved spændingen på elektroden 15 forøges ud over den ydre referencekilde til frembringelse af et udgangssignal fra røgkomparatoren 22.

Detektoren 10 indbefatter også en fototransistor 25 20a, som er infrarødfølsom. Fototransistoren 20a kunne f.eks.

være af typen TIL 414 (Texas Instruments). Denne fototransistor er følsom over for infrarødt lys, som frembringes med< en lommelampe 8. Ved detekteringen af en indfaldende stråle af stråleenergi 8a, som indbefatter frekvenserne inden for 30 det infrarøde område, vil transistoren 20a skifte om fra en normalt åben, eller ikke ledende tilstand, til en sluttet eller ledende tilstand.

Når transistoren 20a er ledende, reagere detektoren 10, som om den normalt åbne trykknapomskifter 20 manuelt er 35 blevet sluttet. Herefter virker enheden 10 ved at simulere tilstedeværelsen af forbrændingsprodukter, som ovenfor beskrevet .

v 10 DK 173051 B1

Fjernes strålen 8a med stråleenergi inden for det infrarøde område fra indgangen på transistoren 20a bevirker dette, at transistoren 20a afbrydes og kredsløbet åbnes.

Dette modsvarer en udløsning af omskifteren 20. Enheden 10 5 går herefter ud af afprøvningsarbejdsmåden. Det er et væsentligt træk ved den foreliggende opfindelse, at når strålen 8a med indfaldende stråleenergi ophører med at påvirke omskifteren 20a, går enheden 10 automatisk ud af afprøvningsarbejdsmåden. Dette træk gør det muligt let at anvende det 10 foreliggende apparat og den foreliggende fremgangsmåde i et anlæg, som indbefatter et antal indbyrdes forbundne på afstand placerede enheder.

Fig. 3 anskueliggør den mekaniske opbygning af enheden 10, således som det er tilvejebragt ved den foreliggende 15 opfindelse. Enheden 10 indbefatter en bundplade 10b, og et hus 10a, som delvis er skåret væk. Et trykt kredsløbskort 64 fastholdes ved bundpladen 10b. Det trykte kredsløbskort 64 bærer det i fig. 2 viste kredsløb. Bundpladen 10b kan fastgøres til loftet, således som loftet C i fig. 1.

20 Enheden 10 indbefatter også en lyskollektor 68 af plast. Kollektoren 68 leder en del 8b af den indfaldende energistråle 8a til fototransistoren 20a. Kollektoren 68 kan være udformet som et stykke gennemskinneligt plast. For at forbedre enheden 10's følsomhed alene over for det indfal-2 5 dende lys, hvis formål det er at bevirke, at enheden begynder sit afprøvningsforløb, kan en flade 70 tilvejebringes med en ruhed til nedsættelse af transmissionen af indfaldende, energi derigennem. Herved nedsættes muligheden for, at en- .. heden 10 træder ind i afprøvningsarbejdsmåden som følge af 30 tilfældige stråler af indfaldende energi, som ikke overlagt er blevet rettet mod endefladen 70 på lysrøret eller lyskol-lektoren 68.

Endefladen 70 kan også være indsat i en fordybning 72 for yderligere at begrænse påvirkningen af indfaldende 35 lys derpå. Herudover kan kollektoren 68 være fremstillet af et udpeget plastmateriale, som kan virke som et filter, a

M

j i 11 DK 173051 B1 som dæmper alle andre frekvenser end en udpeget styrefrekvens, såsom indfaldende infrarødt.

Fig, 4 anskueliggør en anden udførelsesform af den foreliggende opfindelse. I udførelsesformen i fig. 4 er 5 anskueliggjort i et anlæg 80, som kan anvendes til at styre eller afslutte en overflødig alarmtilstand. Eksempelvis kan, som anskueliggjort i fig. 4, røgen S, som er til stede under madlavningen, være blevet detekteret ved en loftmonteret detektor 82. Detektoren 82 udsender et hørbart signal, 10 som angives ved lydbølgerne A. En person T, som er til stede i umiddelbar nærhed, kan anvende systemet 80, som indbefatter lommelampen 8 og detektoren 82, med det formål for en tid at afbryde den hørbare angivelse A, som modsvarer den detekterede røg.

15 Anlægget 80 giver således muligheder for, at en person T, på afstand kan afslutte en alarmtilstand fra en sensor, såsom sensoren 82. For udøvelse af denne alarmafbrydende funktion, skal detektoren 82 registrere en del af den indfaldende stråle 8a med udsendt stråleenergi.

20 Fig. 5 er et diagram for en del af detektoren 82 til detektering af forbrændingsprodukter. Detektoren 82 kan elektrisk være identisk med detektoren 10 i fig. 2, med tilføjelse af kredsløbet i fig. 5. Fig. 5 indbefatter et alarmafbrydende kredsløb 84. Det alarmafbrydende kredsløb 25 84 indbefatter en første og en anden modstand 86a og 86b, såvel som en tidskondensator 86c. Serieforbindelsen af modstandene 86a og 86b, som er forbundet i parallel med kondensatoren 86c, er igen forbundet med en fototransistor 88. Fototransistoren 88 kan være af samme art, som den tidligere 30 nævnte fototransistor 20a.

Ioniseringssensoren 12 vil påtrykke en spænding af størrelsesordnen 5 volt eller mere på ledningen 15 som svar på registreringen af forbrændingsprodukter, når sensoren tilføres energi, som i fig. 2, med en 9 volts kilde 29. I 35 detektoren 82, som vist i fig. 5, modtager sensoren 12 energi fra batteriet 29 gennem modstanden 86a.

DK 173051 B1 12

Hvis transistoren 88 er i sin ikke-ledende tilstand, vil de fulde 9 volt fra batteriet 29 optræde på en ledning I 14a. Denne spænding overføres således til sensoren 12, som ! således modtager sin energi.

, 5 Hvis fototransistoren 88 omskiftes til en ledende tilstand som svar på en modtaget stråle med indfaldende energi 8a fra infrarødt lys, vil spændingen på ledningen 14a omgående falde til ca. 7 volt. Med et potentiale på 7 9 volt påtrykt ledningen 14a, vil udgangssignalet fra sensoren 10 12 på ledningen 15 også falde, hvorved alarmtiIstanden af sluttes .

Yderligere vil kondensatoren 86c, når transistoren I 88 er i ledende tilstand, næsten omgående blive opladet med ca. 9 volt. Når strålen 8a standses, vil fototransistoren 15 88 igen skifte over til sin ikke-ledende tilstand.

Når fototransistoren 88 atter kommer i ikke-ledende tilstand, begynder kondensatoren 86c at udlades gennem modstandene 86a og 86b med en dertil svarende tidskonstant.

Således begynder spændingen på ledningen 14a at blive forøget 20 eksponentielt fra 7 volt hen imod ca. 9 volt, hvilket er batteriets fulde spænding.

I det tidsinterval, hvor spændingen på ledningen 14a forøges, vil udgangssignalet fra sensoren 12 på ledningen 15 fortsat være af en så lav størrelse, at lydsignalet ikke 25 aktiveret. Denne tilstand, hvor alarmsignalet er afsluttet, vil fortsætte indtil spændingen på ledningen 14a nærmer sig til batteriets fulde spænding på 9 volt. Hvis røgen S i_ mellemtiden er forsvundet, f.eks. ved at den er blevet udluftet ved en ventilator, vil sensoren 12 ikke genindtage alarm-30 tilstanden.

Kredsløbet 84 til afbrydelse af alarmen virker således som svar på en stråle af indfaldende energi 8a ved at nedsætte sensoren 12's følsomhed, idet den påtrykte spænding herpå nedsættes. Den nedsatte følsomhed afslutter alarmtil-35 standen. Kredsløbet gør også genindtagelsen af alarmtilstan-r= den vanskeligere, end normalt, indtil kondensatoren 86c er

F I

r "S

13 DK 173051 B1 afladet.

I den i fig. 5 viste eksempelvise udførelsesform kan modstandene 86a og 86b have modstandsværdier i en størrelsesorden på 330 kohm og 1 Mohm hhv. Kondensatoren 86c kan 5 have en kapacitetsstørrelse i ordnen 100 mikrofarad.

Fig. 6 anskueliggør et alternativt anlæg 90. I anlægget 90 anvendes lommelampen 8 til på afstand at iværksætte en afprøvningsfunktion i et med batterieffekt forsynet nødlysmodul 92, som er monteret op mod loftet C. Moduler såsom 10 modulerne 92 afføler til stadighed den påtrykte elektriske effekt. Ved manglende elektrisk effekt tændes umiddelbart nødlysene 92a og 92b, som strømforsynes fra et batteri, for således at tilvejebringe belysning.

Batteriforsynede nødlysmoduler, såsom modulet 92, 15 indbefatter ofte en manuelt styret afprøvningsfunktion med det formål, at afprøve batteriernes ladetilstand i tilknytning til driften af de dertil hørende nødlys. En fotosensor, såsom fototransistoren 20a (fig. 2 og 3), kan være indbefattet i det batteriforsynede nødbelysningsmodul 92, til iværk-20 sættelse af afprøvningsfunktionen på afstand, som svar på tilstedeværelsen af en indfaldende stråle af strålingsenergi 8a.

Det vil kunne forstås, at medens udførelsesformerne af den foreliggende opfindelse er blevet anskueliggjort i 25 forbindelse med en bærbar elektrisk enhed, såsom en lommelampe, som frembringer en stråle af strålingsenergi, er opfindelsen ikke begrænset til en sådan anvendelsesform. Et_ blokdiagram for en generel enhed 96 er anskuel iggjort i fig. 7.

30 Enheden 96 indbefatter kredsløb 98a, som er tilveje bragt til udøvelse af en forud fastsat funktion. F.eks. og uden begrænsning, kunne de eksempelvise funktioner indbefatte detektering af flammer, forbrændingsprodukter eller fejl i påtrykt effekt.

35 Enheden 96 indbefatter også en styresensor 98b. Styre sensoren kan detektere en indkommende styrestråle 100 fra 14 DK 173051 B1 en på afstand placeret kilde. Styrestrålen i signalet 100 kan være en stråle med lydenergi, eller en stråle med elektromagnetisk energi af en udpeget frekvens, såsom infrarød energi eller højfrekvent energi.

5 Forbundet mellem styresensoren 98b og enhedens elek troniske kredsløb 98a er det udpegede styrekredslcb 98c.

Kredsløbet 98c kan dekode de elektriske signaler, som frembringes ved styresensoren 98b som svar på den indfaldende styrestråle 100. F.eks. kan styrestrålen 100 være en konti-10 nuerlig stråle, eller det kan være en stråle med et antal indbyrdes adskilte impulser af udpeget art. Strålen 100 ' kunne være moduleret på udpeget vis.

Styrekredsløbet 98c er indrettet til at kunne påvirkes af de signaler, som frembringes ved styresensoren 98b, 15 med det formål at dekode den indkommende stråle 100. Styrekredsløbet 98c kan igen frembringe et egnet afprøvningseller funktionsiværksættende signal på en ledning 98d, med det formål at bevirke, at de elektroniske kredsløb 98a i enheden udøver en forud fastsat afprøvning, eller udøver en 20 forud fastsat funktion.

Yderligere udførelsesformer af fjernbetjente funktionsiværksættende kredsløb i overensstemmelse med den foreliggende opfindelse er anskueliggjort i kredsløbsdiagraimeme 8, 10 og 12. Disse kredsløb er især tilvejebragt til for- ] 25 hindring af forkerte iværksættelser af den sekundære, eller testfunktionen i tilknytning til en belysning af omgivelserne med et stort intensitetsniveau. Især er kredsløbene stort_ set ufølsomme over for falsk iværksættelse når de er afprøvede ifølge ansøgerens laboratoriestandard 217, par. 41.1 30 (h), (i) og 41.2. Disse standarder foreskriver for en røgde tektor 10 sekunders belysning med en 150 watt glødelampe placeret i en afstand af 30 cm, efterfulgt af 5 sekunders mørke.

* En anden udførelsesform af de fjernstyrede funktions- 35 iværksættende kredsløb hvoraf en første udførelsesform er anskueliggjort i fig. 2, er vist i udsnit i det elektriske DK 173051 Bl 15 diagram i fig. 8. Dette kredsløb er indrettet, som kredsløbet i en yderligere udførelsesform, som er anskueliggjort i fig. 10, til at kunne påvirkes af lysimpulser. Tilstrækkelig kraftigt indfaldende lys på fototransistoren 20b fra lyskil-5 den 8 bevirker, at fototransistoren leder. Ved en sådan ledning falder kollektorspændingen på fototransistoren 20b, og ladningen på kondensatoren 101 afledes til jord. Modsætningsvis afbrydes fototransistoren 20b når belysningen fra lyskilden 8 fjernes, og spændingen på kollektoren stiger.

10 Strømmen lober så fra den positive spændingskilde B+ gennem modstanden 102, kondensatoren 101, dioden 103 og i parallelforbindelsen af modstanden 18 og kondensatoren 104. Resultatet af denne strøm er, at en lille del af ladningen overføres til kondensatoren 104.

15 Hvis sekvensen med tilvejebringelse og fjernelse af fototransistoren 20b's ledning gentages hurtigt nok, og med en egnet virkningscyklus, vil den endelige ophobning af ladning og spænding på kondensatoren 104 være tilstrækkelig stor til at forøge spændingen på elektroderne 17 og 15 på 20 samme måde, som denne ellers ville blive forøget ved tilstedeværelsen af aktuelle forbrændingsprodukter, og i en mængde, som er tilstrækkelig til at aktivere alarmen. Spændingen på kondensatoren 104 og elektroderne 17 og 15 vil ikke fortsat forøges i en forlænget periode med afbrydelse af fototransi-25 storen 20b, eftersom den direkte strømvej fra den positive spændingskilde B+ til kondensatoren 104 og elektroden 15 er blokeret af kondensatoren 101.

Denne impulserede fremgangsmåde til aktivering af de funktionsiværksættende kredsløb modsvarer slutningen af 30 afprøvningsomskifteren 20. En sådan slutning af afprøvningsomskifteren 20 bevirker, at strømmen fortsat kan løbe fra den positive spændingsforsyning B+ gennem modstanden 19, for herved at forøge spændingen på elektroderne 17 og 15.

Driften af det fjernbetjente funktionsiværksættende 35 kredsløb i fig. 8 ved intermitterende, impulseret påvirkning af lys, vil yderligere kunne forstås under henvisning til 16 DK 173051 B1 fig. 9, som indbefatter fig. 9a-9c. Spændingssignalformerne VA, VB °9 VC, som viser sig på forbindelsespunkteme A, B og C i fig. 8, er afbildet hver for sig i fig. 9a, 9b og 9c.

Fototransistoren 20b1s skiftevise indtagen af en 5 ledende og ikke-ledende tilstand bevirker frembringelsen af en spændingssignalform V^, som stort set skifter mellem spændingerne B+ og 0. Som følge af fototransistoren 20b’s skiftevise indtagen af en ledende tilstand og en ikke ledende tilstand bevirkes, at der frembringes en skiftevis positiv 10 og negativ spænding, som anskueliggjort ved signalformen vB i fig. 9b. Signalformens negative udsving er niveaufikseret med en størrelsesorden af spændingsfaldet i en diode (i størrelsesordnen 0,7 volt) under nulniveau ved dioden 105.

Ensretningen af denne vekselspænding vB tilvejebringes 15 ved dioden 103, hvorved signalformen Vc frembringes som anskueliggjort i fig. 9c, ved kondensatoren 104. Spændingen kan registreres stigende ved hver efter hinanden følgende cyklus med afbrydelses-slutningsaktivering af fototransisto- : ren 20b, idet spændingen til slut stiger til et tærskel- 20 niveau, som er tilstrækkelig stort til at bevirke aktivering af sensoren 50 (vist i fig. 2 og delvis i fig. 8).

I den anden kredsløbsudførelsesform i overensstemmelse med den foreliggende opfindelse, som er vist i fig. 8, er de typiske modstandsstørrelser for modstandene 102, 19, og 25 18 hhv. 100 kiloohm, 8,2 megohm og 3,9 megohm. Begge konden satorerne 101 og 104 har typisk en kapacitet på 0,1 mikrofa-rad. Hver af dioderne 103 og 105 er typisk af typen IN 4148^ Fototransistoren 20b er typisk af typen TIL414.

Med disse typiske komponentværdier vil den intermit-30 terende, impulserede aktivering af lyskilden 8 typisk være af en varighed på ca. 1 sekund og med 50%’s virkningscyklus, for således at bevirke aktivering af sensoren 50. Denne frekvens og virkningscyklus opnås let ved manuel påvirkning af afbryderen til tænding og afbrydelse på en lyskilde, 35 såsom belysningen i et værelse eller en lommelampe, eller ved intermitterende svingning med strålen fra en mod indret- •a i 17 DK 173051 B1 ningen rettet lyskilde eller en lommelampe til afbrudt aktivering af fototransistoren 20b.

En tredie udførelsesform af det fjernbetjente funktionsiværksættelseskredsløb i overensstemmelse med den fore-5 liggende opfindelse er vist i det elektriske diagram i fig.

10. Dette kredsløb virker i virkeligheden modsat den anden udførelsesform i fig. 8. Når lys af tilstrækkelig styrke fra lyskilden 8 rammer fototransistoren 20c, begynder denne at lede strømmen, hvilket bevirker, at spændingen over mod-10 standen 102a føges til omtrent den positive forsyningsspænding B+ .

I overensstemmelse hermed vil spændingen over modstanden 102a falde til stort set 0, når fototransistoren 20c er i ikke ledende tilstand som følge af mangel på tilstrækkelig 15 kraftigt indfaldende lys. Hvis det indfaldende lys, som rammer fototransistoren 20c, gentagne gange tændes og slukkes, vil spændingssignal formen VA stort set have samme form, som i fig. 11a. Hver gang spændingen over modstanden 102a ændres fra 0 volt til B+ volt, vil der gå en strøm gennem 20 kondensatoren 101a, dioden 103a og i parallelforbindelsen af modstanden 18 og kondensatoren 104a. Hver gang spændingen over modstanden 102a igen bliver 0, vil kondensatoren 104a udlades gennem modstanden 18.

Så længe der akkumuleres en større ladning på konden-25 satoren 104a under opladningscyclen, end svarende til, hvad der aflades fra kondensatoren 104a under afladningscyclen, vil ladningen og spændingen på kondensatoren 104a forøges.^

En egnet periodisk aktivering og deaktivering af fototransistoren 20c vil til slut bevirke, at der frembringes en til-30 strækkelig stor ladning og spænding på kondensatoren 104a, således at spændingen på elektroderne 17 og 15 forøges og bevirker, at røgdetektoren 50 afgiver alarm.

Spændingssignalformen VB, som indtræder på anoden på dioden 103a, og spændingssignal formen Vc over kondensatoren 35 104a er vist hhv. i fig. 11b og 11c. Som det var tilfældet med den anden udførelsesform, som blev anskueliggjort i 18 DK 173051 B1 fig. 8, giver den tredie udførelsesform af kredsløbet, som vises i fig. 10, stadig mulighed for en alternativ afprøvningsaktivering af røgdetektoren 50 ved en strømvej, som tilvejebringes ved modstanden 19 ved slutning af afprøvnings-5 afbryderen 20.

I den tredie udførelsesform af det fjernbetjente funktionsiværksættelseskredsløb i overensstemmelse med den foreliggende opfindelse, som vises i fig. 10, er fototransistoren 20c igen med fordel af typen TIL414, medens dioderne ’ 10 103a og 105a atter er af typerne IN 4148. Modstanden 102a, 19 og 18 har typisk modstandsstørrelserne hhv. 2,2 megohm, : 8,2 megohm og 3,9 megohm. Kondensatorerne 101a og 104a har ] typisk kapacitetsstøreiser på hhv. 0,002 mikrofarad og 0,1 mikrofarad. Med disse typiske størrelser foretrækkes den 15 tredie udførelsesform af funktionsiværksættelseskredsløbet, som er vist i fig. 10, for den anden udførelsesform af funktionsiværksættelseskredsløbet, som er vist i fig. 8, eftersom der spares på strømmen eller ladningen i batteriet 29. Det må her erindres, at modstandsstørrelsen i modstanden 20 102 i fig. 8 typisk er 100 kiloohm, medens mods tands s tørel sen af modstanden 102a i fig. 10 typisk er 2,2 megohm. Når fototransistorerne 20, 20c er i ledende tilstand betyder disse modstandsværdier, at det i fig. 8 viste kredsløb vil trække 22 gange mere strøm fra batteriet end kredsløbet vist i 25 fig. 10. Eftersom man ofte ønsker mindst mulig belastning af batteriet, må kredsløbet vist i fig. 10 foretrækkes.

En fjerde udførelsesform af det ved opfindelsen tilvejebragte fjernstyrede funktionsiværksættelseskredsløb er vist i fig. 12. Ved dette kredsløb er der igen mulighed for 30 at skelne mellem en konstant påvirkende belysningskilde, såsom belysningen af omgivelserne, og sådan yderligere belysning, som overlagt rettes mod den afprøvningsiværksættende fototransistor 20d.

I den udførelsesform af det ved opfindelsen tilveje-35 bragte funktionsiværksættende kredsløb, som er vist i diagramform i fig. 12, anvendes yderligere en anden fototransi- i 19 DK 173051 B1 stor 20e. Denne fototransistor er placeret i en fysisk afgrænset placering, som er forskudt i forhold til placeringen af fototransistoren 20d, i enheden 10 (vist i fig. 3), som indeholder røgdetektoren 50. Hvis der, ved tilfældig belys-5 ning for omgivelserne eller ved overlagt belysning sker det, at fototransistoren 20e bringes i ledende tilstand, vil der ikke være en tilstrækkelig aktivering hverken af fototransistoren 20d eller af omskifteren 20 til frembringelse af mere end omtrent 0 volt på elektroden 17. Når fototran-10 sistoren 20e således bringes i ledende tilstand, forhindres såvel den manuelle, som den fjernbetjente aktivering af afprøvningsfunktionen. Omvendt, når fototransistoren 20e ikke påvirkes med kraftig belysning, og som følge deraf er i ikke-ledende tilstand, vil en strøm fra den positive spæn-15 dingsforsyning B+ gennem modstanden 19 kunne opretholdes enten gennem fototransistoren 20d (når denne er belyst) eller ved omskifteren 20 (når denne er sluttet). Denne strømledning vil forøge spændingen på elektroderne 17 og 15 og bevirke, at røgdetektoren 50 alarmerer.

20 Aktiveringen af en sådan strøm gennem fototransistoren 20d kan ske ved overlagt kontinuerlig belysning med lyskilden 8, og er ikke afhængig af nogen intermitterende eller impulseret belysning. En almindelig opbygning, hvor den i fig.

12 viste udførelsesform af kredsløbet kunne blive aktiveret 25 til på afstand at iværksætte en eller anden funktion, typisk en afprøvning, kunne være at placere fototransistoren 20e under betingelser, hvor omgivelsernes lys er dæmpede, såsom et mørkt rum, medens en direkte lysstråle, som f.eks. fra en lommelampe, rettes således at den kun belyser fototransi-30 storen 20d.

i

Claims (12)

1. Apparat (10), som kan fastgøres til et fast organ (C) for iværksættelse af en udpeget funktion, og som let kan funktionsprøves på afstand ved hjælp af energiimpulser 5 fra en prøve- eller hjælpeenhed (8) , med en sender, indbefattende : organer (12,98b) i form af sensorer, styreorganer o.lign. indretninger til registrering af udpegede tilstande eller parametre og til udøvelse af den udpegede funktion, 10 og " funktionsprøvningsorganer (19,20,20a,20b,20c), som er indrettet til at kunne påvirkes af en udpeget tilstand - og svare herpå, og som er indrettet til funktionsprøvning af i enkelte af organerne til udøvelse af den udpegede funktion 15 og til frembringelse af en angivelse af resultatet af afprøvningen af funktionen, kendetegnet ved, organer (30) til registrering af et på forhånd fast-I lagt antal indfaldende funktionsaktiverende energiimpulser, organer (23) som er forbundet mellem registreringsor-20 ganerne og funktionsprøveorganerne, for tilvejebringelse af den nævnte udpegede tilstand ved påvirkning fra, og så længe som de indfaldende funktionsaktiverende energiimpulser regi-i streres.

] 2. Apparat ifølge krav 1, kendetegnet 25 ved at indbefatte en separat kraftkilde (29).

3. Apparat ifølge krav 2, kendetegnet ved, at kraftkilden hovedsageligt er selvforsynende.

4. Apparat ifølge krav 2, kendetegnet i j ved, at kraftkilden indbefatter et batteri.

5. Apparat ifølge krav 2, kendetegnet ved, at registreringsorganerne indbefatter organer til af- i føling af udpeget, på afstand frembragt strålingsenergi, I som rammer disse organer.

6. Apparat ifølge krav 5, kendetegnet 35 ved, at sensorerne indbefatter omskifterorganer (20), som kan påvirkes af den udstrålede energi. B H i 21 DK 173051 B1

7. Apparat ifølge krav 5, kendetegnet ved, at affølingsorganerne indbefatter en detektor til detek-tering af indfaldende lydenergi.

8. Apparat ifølge krav 5, kendetegnet 5 ved, at af følingsorganet indbefatter en detektor til detektering af indfaldende energi fra elektromagnetiske bølger i radiofrekvensområdet.

9. Apparat ifølge krav 5, kendetegnet ved, at af følingsorganet indbefatter en detektor til detekte- 10 ring af indfaldende infrarødt lys.

10. Apparat ifølge krav 1,kendetegnet ved, at udøvelsesorganerne indbefatter organer til frembringelse af angivelse af hvilken funktion, som udøves, og organer til afføling af et på afstand frembragt indfaldende 15 signal, indbefattende organer til afslutning af den frembragte angivelse som svar herpå.

11. Apparat ifølge krav 1,kendetegnet ved, at udøvelsesorganerne indbefatter kredsløb (22) til detektering af røg.

12. Apparat ifølge krav 11, kendetegnet ved et alarmkredsløb til angivelse af den detekterede røg.