DK172213B1 - Flydende overtrækspræparat baseret på et polyacetoacetat og en polyamin samt anvendelse af overtrækspræparat som overtræk på et substrat - Google Patents

Description

DK 172213 B1

Den foreliggende opfindelse angår et flydende overtræks-præparat baseret på en ikke vandig opløsning af et polyacetoacetat, en polyamin med primære og/eller sekundære aminogrupper og blokeret med en keton eller et aldehyd med højst 18 kul-5 stofatomer, hvilken blokeret polyamin samt polyacetoace-tatet er til stede i en sådan mængde at forholdet mellem antallet af ækvivalenter af primære og sekundære aminogrupper i polyaminen på den ene side og antallet af ækvivalenter af acetoacetat i polyacetoacetatet er mellem j og 2.

10 Et overtrækspræparat af denne type er kendt fra US patentskrift nr. 3.668.183. Det har den ulempe at de dannede overtrækspræparater udviser utilfredsstillende resistens mod vand og syrer og utilfredsstillende resistens mod u-dendørs forhold.

15 Det er opfindelsens formål at tilvejebringe et over trækspræparat som ikke har disse ulemper og hvis andre egenskaber også er på tilfredsstillende niveau.

Overtrækspræparatet ifølge opfindelsen er ejendommelig ved polyacetoacetatet er en acetoacetatgruppeholdig 20 additionspolymer med en talgennemsnitlig molekylvægt på 1.000-100.000, en glasovergangstemperatur på 250-370°K, et hydroxyltal på 0-200 og et indhold af acetoacetatgrup-per på 3,5-45 vægt%, hvilke acetoacetatgrupper er til stede som estere af hydroxyalkylakrylat-, hydroxylalkylmet-25 akrylat- eller allylalkohol-strukturenheder.

Eksempler på egnede acetoacetatgrupper-holdige additionspolymerer som kan bruges er additionspolymerer der for 4-100 vægt%s vedkommende består af en acetoeddikesyreester af en hydroxyalkylakrylat-, hydro-30 xyalkylmetakrylat- eller allylalkoholmonomerenhed, 0-96 vægt% af en akrylester eller metakrylester af en mono-, di-, eller polyfuntionel hydroxylforbindelse med 1-18 kulstofatomer, 0-20 vægt% af en monoætylenisk umættet monoeller dikarboxylsyre med 3-12 kulstofatomer eller et an-35 hydrid deraf og 0-96 vægt% af en eller flere andre kopoly-meriserbare monomerer såsom styren, a-metylstyren, vinyltoluen, akrylamid, metakrylamid, akrylnitril, N-metylol-akrylamid, dimetylmaleinat, vinylacetat, vinylversatat, DK 172213 B1 2 vinyltrimetoxysilan og/eller allylglycidylæter. Egnede monomerenheder med en eller flere acetoacetatgrupper er bl.a. forbindelser med den almene formel 5 H.C = CHR1-C(0)-X-R2-[0-C(0)-CH--C(0)-CHo] , 2 2 3 n-1

hvor R^ betegner et hydrogenatom eller en metylgruppe, X

2 et oxygenatom eller en NH-gruppe og R en n-funktionel organisk gruppe med 1-26 kulstofatomer, og n er et tal 2-10 4, hvor molekylvægten af en sådan monomerenhed i almin delighed ikke er over 500 og fortrinsvis er 140-300. Den 2 n-funktionelle organiske gruppe R kan indeholde uretangrupper, ætergrupper og/eller estergrupper og fx være opnået ud fra en lakton såsom ε-kaprolakton, eller en epoxy-15 forbindelse eller isocyanatforbindelse såsom et alkylen-oxid, glycidol, en glycidylester af en monokarboxylsyre indeholdende 2-18 kulstofatomer eller et addukt af et di-isocyanat og en diol. Disse monomerenheder vindes fx ved acetoacetylering af et addukt af en lakton, en monoepoxy-20 forbindelse eller et diisocyanat omsat med en diol til et hydroxyalkylakrylat eller -metakrylat. Eksempler på andre egnede monomerenheder er allylacetoacetat og acetoeddike-syreestere af ætylenisk umættede dioler eller trioler såsom 2-buten-l,4-diacetoacetat og (2-metylenacetoacetyl)-25 l-propen-3-acetoacetat.

Eksempler på egnede akrylestere eller metakryles-tere af en mono-, di- eller polyfunktionel hydroxylfor-bindelse er metylakrylat, metylmetakrylat, ætylakrylat, hydroxyætylakrylat, hydroxylætylmetakrylat, propylakrylat, 30 hydroxypropylmetakrylat, butylakrylat, butylmetakrylat, hydroxyhexylakrylat, 2-ætylhexylakrylat, oktylakrylat, iso-bornylakrylat, oleylakrylat, glycidylmetakrylat og met-akryloxypropyltrimetoxysilan.

Som eksempler på egnede monoætylenisk umættede mo-35 no- eller dikarboxylsyrer indeholdende 3-12 kulstofatomer eller anhydrider deraf kan nævnes akrylsyre, metakryl-syre, maleinsyre, itakonsyre, maleinsyreanhydrid, kanelsyre og dodecensvre.

DK 172213 B1 3

Additionspolymererne kan fremstilles på en hvilken som helst hensigtsmæssig måde, fx polymerisation af en monomer som indeholder en eller flere acetoacetatgrup-per, eventuelt blandet med en eller flere andre monomerer, 5 ved en temperatur på 50-160°C i nærværelse af fortrinsvis 0,1-10 vægt% af en igangsætter, beregnet på mængden af monomerforbindelse eller forbindelser. Eksempler på egnede igangsættere er friradikal igangsættere som fx kaliumpersul-fat, hydrogenperoxid, kumenhydroperoxid, benzoylperoxid, 10 di- t-butylperoxid, t-butylpertrimetylhexanoat, t-butylperbenzoat, azobisisobutyronitril, azobisvale- ronitril og azobis-(2,4-dimetylvaleronitril). Polymerisationen udføres i nærværelse af vand og/eller et organisk opløsningsmiddel såsom en keton, en alkohol, en æter, en 15 ester eller en kulbrinte. Polymerisationen kan eventuelt udføres ved anvendelse af ultraviolet lys og i nærværelse af ultraviolet-igangsættere såsom benzil, benzoinætere og tioxantonderivater.

Andre egnede acetoacetatgruppeholdige additions-20 polymerer er additionspolymerer der indeholder fx hydroxyl-grupper af hvilke et antal er blevet omdannet med en reaktiv acetoacetatforbindelse eller en forbindelse som giver en acetoacetatgruppe, fx med diketen. Eksempler på reaktive acetoacetatforbindelser er alkylestere af acetyleddi-25 kesyre, fortrinsvis metylacetoacetat eller ætylacetoace-tat. Egnede hydroxylgruppeholdige additionspolymerer er kopolymerer af et hydroxyalkylakrylat eller hydroxyalkylmet-akrylat såsom hydroxyætylmetakrylat, hydroxypropylmetakry-lat og/eller hydroxybutylakrylat og eventuelt en eller fle-30 re andre kopolymerer, samt kopolymerer af styren og allyl-alkohol.

Som eksempler på repræsentative polyaminer som ifølge opfindelsen kan bruges i aldimineret eller ketimineret form som anden komponent af præparatet kan nævnes alifa-35 tiske og cykloalifatiske aminer med 2-10 primære og/eller sekundære aminogrupper, fortrinsvis 2-4 primære aminogrup-per og 2-200 kulstofatomer.

DK 172213 B1 4

Eksempler på egnede polyaminer er ætylendiamin, propylendiamin, butylendiamin, pentametylendiamin, hexa-metylendiamin, dekametylendiamin, 4,7-dioxadekan-l,10-diamin, dodekametylendiamin, 4,9-dioxadodekan-l,12-diamin, 5 7-metyl-4,10-dioxatridekan-l,13-diamin, 1,2-diaminocyklo-hexan, 1,4-diaminocyklohexan, 4,4'-diaminodicyklohexyl-metan, isoforondiamin, bis-(3-metyl-4-aminocyklohexyl)-metan, 2,2-bis-(4-aminocyklohexyl)-propan, nitril-tris-(ætanamin), bis-(3-aminopropyl)-metylamin, 3-amino-l-(me-10 tylamino)-propan, 3-amino-l-( cyklohexylami.no)-propan, N- (2-hydroxyaetyl)-ætylendiamin og polyaminer med form- 2 1 1 len H2i'1-(R -NH)n-R · hvor gruppen R og n grupper R^ kan være ens eller forskellige og betegner en alkylen-gruppe indeholdende 2-6 og fortrinsvis 2-4 kulstofatomer 15 og n er et tal 1-6, fortrinsvis 1-3. Ved en alkylengruppe skal i denne sammenhæng også forstås en cykloalkylengrup-ps eller en alkylengruppe indeholdende et æter-oxygenatom. Eksempler på repræsentative polyalkylenpolyaminer er di-ætylentriamin, dipropylentriamin og dibutylentriamin. Det 20 foretrækkes at disse polyaminer er af cykloalifatisk natur og indeholder 5-15 kulstofatomer såsom isoforondiamin; nærmere betegnet indeholder de sidstnævnte polyaminer en a-alkylgruppe, såsom bis-(3-metyl-4-aminocyklohexyl)-metan og bis-(3-metyl-4-aminocyklohexyl)-propan.

25 Andre egnede polyaminer er ifølge opfindelsen ad- dukter af en aminoforbindelse med en polyfunktionel epoxy-, isocyanat-, maleinat-, fumarat- eller akryloylforbindelse eller metakryloylforbindelse.

Som eksempler på egnede epoxyforbindelser, der som 30 sådanne kan være faste eller flydende, kan nævnes di- og polyglycidylætere af alifatiske, cykloalifatiske og aromatiske hydroxyl forbindelser såsom ætylenglykol, glycerol, cyklohexandiol, mono- og polynukleære di- og tri funktionelle fenoler, bisfenoler såsom Bisfenol-A og Bisfenol-F; 35 polyglycidylætere af fenolformaldehyd-novolak; polymerer af ætylenisk umættede forbindelser med epoxygrupper såsom glycidylakrylat, glycidylmetakrylat, N-glycidylakrylamid og N-glycidylmetakrylamid og/eller allylglycidylæter samt DK 172213 B1 5 eventuelt en eller flere andre kopolymeriserbare ætylenisk umættede monomerer cykloalifatiske epoxyforbindelse såsom epoxyderet styren eller divinylbenzen som eventuelt senere kan hydrogeneres; glycidylestere af fedtsyrer indeholdende 5 fx 6-24 kulstofatomer; glycidylakrylat og glycidylmetakry-lat; epoxyforbindelser indeholdende en isocyanuratgruppe; et epoxyderet polyalkadien såsom epoxyderet polybutadien; hydantoin-epoxy-harpikser; epoxyharpikser vundet ved epoxydering af alifatiske og/eller cykloalifatiske alkener 10 såsom dipentendioxid, dicyklopentadiendioxid og vinylcy-klohexendioxid, samt glycidylgruppeholdige harpikser såsom polyestere eller polyuretaner indeholdende en eller flere glycidylgrupper pr. molekyler, eller blandinger af de ovennævnte epoxyharpikser. Epoxyharpikser er kendte for 15 de sagkyndige og behøver ikke at blive beskrevet yderligere her.

Det foretrækkes at den epoxyharpiks som anvendes er en diglycidylæter baseret på bis-(4-hydroxyfenyl)-2,2-propan. Den foretrukne epoxyækvivalentvægt af epoxyhar-20 piksen eller epoxyharpikser.ne ligger i området 87-6.000 navnlig 120-1.000.

Eksempler på egnede isocyanatforbindelser er alifatiske, cykloalifatiske og aromatiske di-, tri- og te-traisocyanater som eventuelt kan være ætylenisk umættede, 25 såsom 1,2-propylendiisocyanat, trimetylendiisocyanat, te-trametylendiisocyanat, 2,3-butylendiisocyanat, hexamety-lendiisocyanat, oktametylendiisocyanat, 2,2,4-trimetyl-hexametylendiisocyanat, 2,4,4,-trimetylhexametylendiiso-cyanat, dodekametylendii socyanat,ω,ω-dipropylæterdi i socya-30 nat, 1,3-cyklopentandiisocyanat, 1,2-cyklohexandiisocya-nat, 1,4-cyklohexandiisocyanat, isoforondiisocyanat, 4-metyl-1,3-diisocyanatcyklohexan, trans-vinylidendiisocya-nat, dicyklohexylmetan,4,4'-diisocyanat, 3,3'-dimetyldi-cyklohexylmetan-4,4'-diisocyanat, et toluendiisocyanat, 35 1,3-bis-(1-isocyanato-l-metylætyl)-benzen, l,4-bis-(l- isocyanato-l-metylætyl)-benzen, 1,3-bis-(isocyanatometyl)-benzen, et xylylendiisocyanat, 1,5-dimetyl-2,4-bis-(isocyanatometyl )-benzen, 1,5-dimetyl-2,4-bis-(2-isocyanatoætyl)- DK 172213 B1 6 benzen, 1,3,5-triætyl-2,4-bis-(isocyanatometyl)-benzen, 4,4'-diisocyantodifenyl, 3,3'-diklor-4,4'-diisocyanatodi-fenyl, 3,3'-difenyl-4,4'-diisocyanatodifenyl, 3,3'-dime-toxy-4,4'-diisocyanatodifenyl, 4,4'-diisocyanatodifenyl-5 metan, 3,3'-dimetyl-4,4'-diisocyanatodifenylmetan, et di-isocyanatonaftalen, polyisocyanter med isocyanurat-struk-turenheder, adduktet af to molekyler af et diisocyanat såsom hexametylendiisocyanat eller isoforondiisocyanat samt en diol såsom ætylenglykol, adduktet af 3 molekyler hexa-10 metylendiisocyanat og 1 molekyle vand (der går i handelen thunder varemærket "Desmodur"^ N fra Bayer), adduktet af et molekyle trimetylolpropan og 3 molekyler toluendiisocyanat (der går i handelen under varemærket "Desmodur"® L fra Bayer), adduktet af 1 molekyle trimetylolpropan og 3 15 molekyler af isoforondiisocyanat, sådanne forbindelser som 1,3,5-triisocyanatobenzen og 2,4,6-triisocyanatotolu-en samt adduktet af 1 molekyle pentaerytritol og 4 molekyler toluendiisocyanat. Eksempler på egnede polyfunktio-nelle akryloylforbindelser eller metakryloylforbindelser 20 er akrylestere og metakrylestere af di-, tri- og polyva-lente hydroxylforbindelser, herunder polyesterdioler og -polyoler samt polyæterdioler og -polyoler; addukter af på den ene side en hydroxylgruppeholdig akrylester eller met-akrylester af en polyol og på den anden side en mindst bi-25 funktionel isocyanatforbindelse eller epoxyforbindelse; og addukter af akrylsyre eller metakrylsyre med mindst én bifunktionel epoxyforbindelse. For kortheden skyld omtales de her påtænkte forbindelser i det følgende som poly (met)akryolforbindelse. Som eksempler på egnede akryl-30 estere og metakrylestere af di-, tri- eller polyvalente hyroxylforbindelser kan nævnes sådanne estere med ætylenglykol, propylenglykol, diætylenglykol, tetrametylendiol, neopentylglykol, hexametylendiol, cyklohexandiol, 4,4'-dihydroxybenzofenon, bis-(4-hydroxycyklohexan)-metan, gly-35 cerol, trimetylolætan, trimetylolpropan og pentaerytritol. Disse estere kan eventuelt indeholde en hydroxylgruppe.

De hydroxylgruppeholdige akrylestere og metakrylestere ud fra hvilke adduktet med den mindst bifunktionelle isocya- DK 172213 B1 7 natforbindelse eller epoxyforbindelse kan dannes er akrylestere og metakrylestere af polyoler såsom foran definerede. Som eksempler på en mindst bifunktionel isocyanat-forbindelse eller epoxyforbindelse som egner sig til dan-5 nelse af foran nævnte addukter kan nævnes de isocyanatfor-bindelser og epoxyforbindelser der allerede er nævnt foran som komponenter af adduktet af en aminoforbindelse med en polyfunktionel isocyanatforbindelse eller epoxyforbindelse. Poly(met)akryloylforbindelsen har som regel en ækvi-10 valent vægt på 85-5.000, fortrinsvis 100-1.000.

Til anvendelse i overtrækspræparat ifølge opfindelsen blokeres aminogrupperne i de ovenfor beskrevne po-lyaminer med et aldehyd eller et keton med højst med 18 kulstofatomer, fortrinsvis 3-10 kulstofatomer. Eksempler 15 på egnede blokeringsmidler for aminogrupperne er acetone, diætylketon, metylisobutylketon, isobutyraldehyd, hydroxy-butyraldehyd, pentanon, cyklohexanon, ætylamylketon, hydr-oxycitronellal, isoforon og dekanon. Det foretrækkes at der anvendes en alifatisk eller cykloalifatisk keton med 20 navnlig 3-8 kulstofatomer. Blokeringen af aminogrupper kendes i og for sig og behøver ikke at blive yderligere beskrevet her. De blokerede polyaminer har i almindelighed en talgennemsnitlig molekylvægt på 250-4.000, fortrinsvis 300-2.000.

25 Det foretrækkes at overtrækspræparatet indeholder et opløsningsmiddel for polyacetoacetatet og den blokerede polyamin, men det er ikke absolut nødvendigt at det gør det. Egnede eksempler er alifatiske og aromatiske kulbrinter, estere, ætere, alkoholer, ketoner, diketofor-30 bindeiser såsom acetylketon og nitroalkaner såsom nitro-propan samt alifatiske cykloalifatiske eller aromatiske estere af acetyleddikesyre hvor alkylgruppen, cykloalkyl-gruppen eller den aromatiske gruppe indeholder 1-20 kulstofatomer, fx ætylacetoacetat, cyklohexylacetoacetat og 35 fenylacetoacetat.

Overtrækspræparatet kan også indeholde sædvanlig additiver såsom pigmenter, fyldstoffer, udjævningsmidler, emulgeringsmidler, antiskumningsmidler, reologikontrolle- DK 172213 B1 8 rende midler, reduktionsmidler, antioxidanter, UV-stabili-satorer, "gardin"-dannelses-kontrollerende midler og katalysatorer som organiske karboxylsyrer. Eventuelt kan præparatet også indeholde sådanne forbindelser som en akryl-5 polymer eller -kopolymer, celluloseacetopropionat, cellu-loseacetobutyrat, nitrocellulose, en vinylpolymer, en epoxyharpiks og/eller en forbindelse der indeholder en α,β-ætylenisk umættet gruppe.

Overtrækspræparatet kan påføres på substratet på 10 en hvilken som helst hensigtsmæssig måde såsom påføring med rulle, sprøjtning, med pensel, sprinkling, strømnings-overtrækning eller dypning. Det foretrækkes at påføre præparatet ved sprøjtning.

Egnede substrater er sådanne af forbehandlede el-15 ler ikke-forbehandlede metaller, træ, syntetiske materialer, papir eller læder. Eksempler på egnede metaller er jsrn, stål og aluminium. Hærdning af det påførte overtræk kan meget hensigtmæssigt udføres ved en temperatur på fx 0-30°C. Eventuelt kan der bruges en højere hærdningstem-20 peratur end 30°C således at hærdningstiden kan nedsættes.

Om ønsket kan præpratet også ophedes, fx til en temperatur i området 60-120°C.

Overtrækspræparatet ifølge opfindelsen skal nu beskrives i de følgende eksempler. I disse betegner udtryk-25 ket "dele" vægtdele og "procent" vægtprocent. Alle syre-, hydroxyl- og acetoacetattal og procentandele acetoacetat refererer til det faste bindemiddel. Overtrækkets resistens mod benzin af første kvalitet og metylætylketon bestemtes efter en uges tørring ved at en klump bomuldsvat 30 scrn var gennemvædet i vedkommende opløsningsmiddel blev anbragt på overtrækket, hvorefter det blev forsøgt ridset med en blyant med hårdhed 2B. Når beskadigelsen bliver synlig efter mindst henholdsvis 5 minutters og 3 minutters kontakt med benzin af første kvalitet bliver vurderingen henholds-35 vis ypperlig og moderat. For metylætylketon er bedømmelserne henholdsvis ypperlig, tilfredsstillende, rimelig og moderat når beskadigelsen bliver synlig efter henholdsvis 60, 45, 30 og 15 minutter.

DK 172213 Bl 9

De i eksemplerne 1-13 nævnte polyacetoacetater refererer til opløsninger af polyacetoacetater fremstillet i de forudgående eksempler.

5 Fremstilling af polyacetoacetater Fremstilling af polyacetoacetat A

I en reaktor opvarmedes en blanding af 500 dele styren, 250 dele butylakrylat, 250 dele hydroxyætylmet-akrylat, 20 dele benzoylperoxid (50% aktivt materiale) og 10 1172 dele toluen til en temperatur på 100°C under omrø ring og i en strøm af nitrogen. I løbet af 5 minutter steg temperaturen til kogepunktet (123°C). Efter at reaktionsblandingen havde været holdt på den temperatur i 5 timer tilsattes der yderligere 10 dele benzoylperoxid (50% ak-15 tivt materiale), og reaktionsblandingen holdtes på kogetemperaturen i yderligere 3 timer. Efter at blandingen var blevet afkølet til 90°C tilsattes der 0,8 dele triætylamin efterfulgt af tilsætning af 161,6 g diketen i løbet af 2 timer; derefter opvarmedes blandingen i 30 minutter til 20 90°C. Efter afkøling var der opnået en 48%s harpiksopløsning med en viskositet på 30 cPas. Det resulterende polyacetoacetat A havde et syretal på 1,0, et acetoacetatindhold på 16,6% (acetoacetattallet er 92) en talgennemsnitlig molekylvægt på 14.000 og en ækvivalent vægt på 1280, reg-25 net på harpiksopløsningen. Det vundne polyacetoacetat A havde en beregnet glasovergangstemperatur på 293°K.

Fremstilling af polyacetoacetat B

I en reaktor blev 667 dele xylen opvarmet til 120°X 30 under omrøring i en strøm af nitrogen. Derefter tilsattes der i løbet af 3 timer en blanding af 93 dele hydroxy-propylmetakrylat, 406 dele af adduktet af diketen til hydr-oxypropylmetakrylat, 398 dele metylmetakrylat, 103 dele butylakrylat og 7,5 dele azo-bis-(dimetylvaleronitril).

35 Reaktionen gennemførtes i 1 time ved 120°C hvorefter der i løbet af 30 minutter tilsattes en opløsning af 2,3 dele azo-bis-(dimetylvaleronitril) i 70 dele xylen. Efter at reaktionsblandingen havde været holdt på samme temperatur DK 172213 B1 10 i 1 time tilsattes der en opløsning i 20 dele diisobutyl-keton af 1 del azo-bis-(dimetylvaleronitril) i løbet af 30 minutter, og reaktionsblandingen holdtes på 120°C i 1 time. Sidstnævnte kredsløb blev gentaget endnu en gang 5 før der efter afkøling var opnået en 49%s harpiksopløsning med en viskositet på 175 cPas. Det resulterende ace-toacetat B havde et syretal på 3,5, et acetoacetatindhold på 18,0% (acetoacetattallet var 100), et hydroxyltal på 40, en talgennemsnitlig molekylvægt på 6.100 og en ækviva-10 lentvægt på 1.160, regnet på harpiksopløsningen. Polyaceto-acetat B havde en beregnet glasovergangstemperatur på 323°K.

Fremstilling af polyacetoacetat C 15 I en reaktor blev 300 dele styren-allylakohol-ko- polymer (i handelen under handelsnavnet "RJ 100" fra Monsanto), 195 dele ætylacetoacetat, 1,5 dele dibutyltinoxid og 200 dele xylen opvarmet til 120°C under omrøring og i en strøm af nitrogen. I løbet af 2,5 timer fjernedes der 20 44,7 dele ætanol ved destillation; i samme periode steg reaktortemperaturen til 145°C. Alle flygtige bestanddele fjernedes ved vakuumdestillation. Derefter tilsattes der 200 dele xylen. Efter afkøling opnåedes der en 70%s harpiksopløsning med en viskositet på 150 cPas. Det resul-25 terende polyacetoacetat C havde et syretal på 1,3, et acetoacetatindhold på 23,4% (acetoacetattallet var 130), en talgennemsnitlig molekylvægt på 1.800 og en ækvivalent vægt på 614, regnet på harpiksopløsningen.

30 Fremstilling af polyacetoacetat D

I en reaktor blev 684 dele xylen opvarmet til kogetemperaturen (140°) under omrøring i en strøm af nitrogen. Derefter tilsattes der i løbet af 3 timer 350 dele styren, 325 dele butylakrylat, 271 dele hydroxyætylmeta-35 krylat, 54 dele metylmetakrylat og 25 dele tertiært bu- tylperbenzoat efterfulgt af 3 timers opvarmning under tilbagesvaling. Efter afkøling til 100°C tilsattes der 5,1 dele dibutyltinoxid og 271 dele ætylacetoacetat, hvorpå DK 172213 B1 11 blandingen opvarmedes til 120°C. I løbet af en periode på 8 timer fjernedes der 139 dele af en blanding af ætanol og xylen ved destillation mens reaktorens temperatur steg til 140°C. Efter at blandingen var blevet afkølet opnåe-5 des der en 64%s opløsning af polyacetoacetat D med en viskositet på 200 cPas. Det resulterende polyacetoacetat D havde et syretal på 4,0, et acetoacetatindhold på 17,5% (acetoacetattallet er 97), en talgennemsnitlig molekylvægt på 4.600 og en ækvivalent vægt på 1.280, regnet på har-10 piksopløsningen. Polyacetoacetat D havde en beregnet glasovergangstemperatur på 286°K.

Fremstilling af polyacetoacetat E

Polyacetoacetat E fremstilledes på samme måde som 15 polyacetoacetat D, blot med den forskel at der anvendtes 667 dele xylen, 271 dele hydroxyætylmetakrylat, 350 dele styren, 47 dele butylakrylat, 332 dele metylmetakrylat, 7,5 dele tertiært perbenzoat, 271 dele ætylacetoacetat og 2 dele dibutyltinoxid.

20 Der opnåedes en 49%s harpiksopløsning med en visko sitet på 420 cPas. Polyacetoacetat E havde et syretal på 2,8, et acetoacetatindhold på 18,2% (acetoacetattallet var 101), en talgennemsnitlig molekylvægt på 11.000 og en ækvivalent vægt på 1.800, regnet på harpiksopløsningen. Poly-25 acetoacetat E havde en beregnet glasovergangstemperatur på 329°K.

Fremstilling af polyacetoacetat F

I en reaktor blev 667 dele xylen og 356 dele ætyl-30 acetoacetat opvarmet til 120°C under omrøring i en strøm af nitrogen. Derefter tilsattes der i løbet af 3 timer en blanding af 470 dele hydroxyætylmetakrylat, 379 dele metylmetakrylat, 150 dele butylakrylat og 7,5 dele azo-bis-(dimetylvaleronitril). Reaktionen fortsattes i | time 35 ved 120°C, hvorpå der i løbet af 30 minutter tilsattes en opløsning af 2,5 dele azo-bis-(dimetylvaleronitril) i 70 dele xylen. Efter at reaktionsblandingen havde været holdt på samme temperatur i 1 time ti Isattes der i løbet af 30 DK 172213 B1 12 minutter en opløsning af 1 del azo-bis-(dimetylvaleroni-tril) i 20 dele diisobutylketon, og reaktionsblandingen holdtes på 120°C i 1 time. Dette sidstnævnte behandlingstrin blev gentaget endnu engang, hvorpå der efter afkøling 5 til 100°C tilsattes 2 dele dibutyltinoxid. Efter opvarmning til 120°C fjernedes 152 dele af en blanding af ætanol og xylen ved destillation i løbet af 4 timer mens reaktion s temperaturen steg til 144°C. Efter afkøling og tilsætning af 263 dele xylen vandtes der en 55%s harpiksopløs-10 ning af polyacetoacetat F med en viskositet på 525 cPas.

Det resulterende polyacetoacetat havde et syretal på 5,0, et hydroxyltal på 40, et acetoacetatindhold på 22,5% (ace-toacetattallet var 125), en talgennemsnitlig molekylvægt på 6.500 og en ækvivalent vægt på 822, regnet på harpiks-15 opløsningen. Polyacetoacetat F havde en beregnet glasovergangstemperatur på 303°K.

Fremstilling af polyacetoacetat G

Polyacetoacetat G fremstilledes på samme måde som 20 polyacetoacetat F, dog med den forskel at der anvendes 667 dele xylen, 273 ætylacetoacetat, 382 dele hydroxyætyl-metakrylat, 436 dele styren, 183 dele butylakrylat og 50 dele azo-bis-(dimetylvaleronitril).

Der opnåedes en 59%s harpiksopløsning med en vis-25 kositet på 85 cPas. Polyacetoacetat G havde et syretal på 2,8, et hydroxyltal på 40,9, et acetoacetatindhold på 18,0% (acetoacetattallet var 100), en talgennemsnitlig molekylvægt på 3.400 og en ækvivalentvægt på 960, regnet på harpiksopløsningen. Polyacetoacetat G havde en beregnet 30 glasovergangstemperatur på 303°K.

Fremstilling af polyacetoacetat H

Polyacetoacetat H fremstilledes på samme måde som polyacetoacetat F, dog således at der anvendtes 667 dele 35 xylen, 273 dele ætylacetoacetat, 382 dele hydroxyætyl- metakrylat, 404 dele styren, 183 dele butylakrylat, 32 dele akrylsyre og 50 dele azo-bis-(dimetylvaleronitril).

DK 172213 B1 13

Der opnåedes en 61%s harpiksopløsning af polyaceto-acetat H med en viskositet på 250 cPas. Polyacetoacetat H havde et syretal på 19,8, et hydroxyltal på 40,9, et aceto-acetatindhold på 18,0% (acetoacetattal 100), en talgennem-5 snitlig molekylvægt på 3.400 og en ækvivalentvægt på 970, regnet på harpiksopløsningen. Polyacetoacetat H havde en beregnet glasovergangstemperatur på 330°K.

Fremstilling af polyacetoacetat I 10 Polyacetoacetat I fremstilledes på samme måde som polyacetoacetat F, men dog med den forskel at anvendtes 884 dele toluen, 116 dele ætylacetoacetat, 139 dele hydr-oxyætylmetakrylat, 296 dele butylmetakrylat, 215 dele me-tylmetakrylat, 350 dele styren og 2 dele azo-bis-(dimetyl-15 valeronitril). Polymerisationsreaktionen udførtes ved 100°C og destillationen under tilbagesvaling ved 115°C.

Der opnåedes en 45%s harpiksopløsning af polyacetoacetat I med en viskositet på 325 cPas. Polyacetoacetat I havde et syretal på 1,3, et hydroxyltal på 9, et acetoace-20 tatindhold på 8,3% (acetoacetattallet var 46), en talgen-nemlig molekylvægtpå 30.000 og en ækvivalentvægt på 2.670, beregnet på harpiksopløsningen. Polyacetoacetat I havde en beregnet glasovergangstemperatur på 311°K.

25 Fremstilling af polyacetoacetat J

I en reaktor opvarmedes 374 dele xylen og 299 dele ætylacetoacetat til 120°C under omrøring og i en strøm af nitrogen. Derefter tilsattes der i løbet af 3 timer en blanding af 419 dele hydroxyætylmetakrylat, 55 dele akrylsyre, 30 80 dele metylmetakrylat, 113 dele butylakrylat, 33,4 dele azo-bis-(dimetylvaleronitril), 101 dele n-dodecylmerkap-tan og 10 dele xylen. Efter at reaktionsblandingen havde været holdt på samme temperatur i 1 time tilsattes der i løbet af 30 minutter en opløsning af 1,67 dele azo-bis-35 (dimetylvaleronitril) i 25 dele metylisobutylketon, og reaktionsblandingen holdtes på en temperatur på 120°C i 30 minutter. Derefter tilsattes der med 30 minutters mellemrum 2 gange portioner på hver 0,67 dele azo-bis-(dimetyl- DK 172213 B1 14 valeronitril) i 10 dele metylisobutylketon. Efter reaktionsblandingen havde været holdt på 120°C i 30 minutter afkøledes den til 80°C. Efter at der var blevet tilsat 1,34 dele dibu-tyltinoxid opvarmedes blandingen til 120°C og i løbet af 5 en periode på 5 timer fjernedes der 145 dele af en blanding af ætanol og xylen ved destillation mens reaktionstemperaturen steg til 144°C. Derefter afdestilleredes det tilbageværende xylen under nedsat tryk. Efter afkøling og tilsætning af 250 dele propylenglykol-monometylæter vandtes 10 der en 80%s harpiksopløsning af polyacetoacetat J med en viskositet på 750 cPas. Det fremstillede polyacetoacetat J havde et syretal på 52, et hydroxyltal på 60, et aceto-acetatindhold på 27% (acetoacetattallet var 150), en talgennemsnitlig molekylvægt på 1.200 og en beregnet glasover-15 gangstemperatur på 293°K.

Til 125 dele af den 80%s harpiksopløsning af polyacetoacetat J sattes der succesivt under omrøring og ved stuetemperatur 11,3 dele propylenglykol-monometylæter, 9,5 dele triætylamin og 82 dele demineraliseret vand. Den re-20 sulterende vandige opløsning havde et faststofindhold på 43,9% og en viskositet på 90 cPas.

Eksempler

Eksempel -1-25 ----------

Der fremstilledes et overtrækspræparat ved at man succesivt sammenblandede 12,8 dele polyacetoacetat A, 7 dele triketimin opbygget af monoketiminen af isoforondia-min og metylisobutylketimin der efterfølgende var blevet 30 omsat med 1 ækvivalent af trimetylolpropantriakrylat (50%s opløsning i metylisobutylketon). Den resulterende blanding havde en geltid på 15 minutter. Påført i en overtrækstykkelse på 52 pm (efter tørring) på en stålplade (bonder nr. 120) og tørring ved en temperatur på 20°C var Persoz-hård-35 heden 100 sekunder efter 1 dag og 149 sekunder efter 1 uge. Efter 1 uge var overtrækket fuldstændig modstandsdygtigt mod benzin af første kvalitet og meget tilfredstillende re- DK 172213 B1 15 sistent mod metylætylketon.

Eksempel 2

Der fremstilledes et overtrækspraeparat ud fra 6,1 g 5 polyacetoacetat C og 7,0 g af triketiminen fra eksempel 1. Præparatet havde en geltid på ca. 18 timer. Overtrækspræparatet påførtes på en stålplade (bonder nr. 120) i en overtrækstykkelse på 68 pm (efter tørring). Efter 7 dages tørring ved 20°C havde det resulterende overtræk en Per-10 soz-hårdhed på 98 sekunder. Overtrækket var meget tilfredsstillende resistent mod benzin af første kvalitet og rimelig resistent mod metylisobutylketon.

Eksempel 3 15

Der fremstilledes et overtrækspræparat ud fra 15,0 g polyacetoacetat D og 7,3 g af triketiminen fra eksempel 1. Præparatet havde en geltid på 1 time. Overtrækspræparatet på-førtes en stålplade (bonder nr. 120) i en overtrækstykkelse 2q på 70 pm (efter tørring). Efter 7 dages tørring ved 70°C havde overtrækket en Persoz-hårdhed på 50 sekunder og var fuldstændig modstandsdygtig mod benzin af første kvalitet og rimelig resistent mod metylætylketon.

25 Eksempel 4

Der fremstilledes et overtrækspræparat ud fra 10,0 g polyacetoacetat E og 1,9 g isoforondiamin-metylisobutyl-ketondiketimin (anvendt som en 90%s opløsning i metylisobutylketon). Præparatet havde en geltid på 30 minutter. Over-30 trækket påførtes på en stålplade (bonder nr. 120) til en overtrækstykkelse på 45 pm (efter tørring). Efter én dags tørring ved 20°C havde det resulterende overtræk en Persoz-hårdhed på 264 sekunder. Efter 7 dages tørhed havde overtrækket en Persoz-hård på 300 sekunder og var fulstændig 35 resistent mod benzin af første kvalitet og metylætylketon.

DK 172213 B1 16

Eksempel 5

Der fremstilledes et overtrækspræparat ud fra 75,0 g polyacetoacetat F og 21,4 g af diketiminen fra eksempel 4. Præparatet havde en geltid på 1 time. Påføring på en stål-5 plade som et klart top-overtræk i et såkaldt basisovertræk/ klarovertræk-system resulterede i et overtræk med en samlet tykkelse på 95 pm efter tørring, hvorved det klare topovertræk havde en tykkelse på 40 pm. Efter 7 dages hærdning ved 20°C havde overtrækket en Persoz-hårdhed på 107 sekunder 10 og en Erichsen-elasticitet på 8,0 mm. Efter 7 dage var overtrækket fuldstændig resistent mod benzin af første kvalitet og metylætylketon.

Eksempel 6 15

Der fremstilledes et overtrækspræparat ud fra 20,0 g polyacetoacetat G og 5,0 g af diketiminen fra eksempel 4. Præparatet havde en geltid på 3 timer. Præparatet på-førtes på en stålplade (bonder nr. 120) i en overtrækstyk- 2Q kelse på 63 pm efter tørring. Efter 1 dags tørring ved 20°C havde det dannede overtræk en Persoz-hårdhed på 198 sekunder. Efter 7 dages tørring ved 20°C havde overtrækket en Persoz-hårdhed på 270 sekunder og var fuldstændigt modstanddygtigt mod benzin af første kvalitet og metylætylketon.

25

Eksempel 7

Der fremstilledes et overtrækspræparat fra 20,0 g polyacetoacetat G og 4,5 g metylisobutyl-diketimin af 3,3’-dimetyl-4,4 '-diaminodicykloh-exylmetan (det anvendtes som en 97%s opløsning i metylisobutylketon). Præparatet havde en geltid på 3 timer. Præparatet påførtes på en stålplade (bonder nr. 120) i en overtrækstykkelse på 66 pm efter tørring. Efter 1 dags tørring ved 20°C havde det resulterende overtræk en Persoz-hård på 152 sekunder. Efter 7 dages tør-

C

° ring havde overtrækket en Persoz-hårdhed på 195 sekunder og var fuldstændigt modstandsdygtigt mod benzin af første kvalitet og tilfredstillende modstandsdygtigt mod metylætyl- DK 172213 B1 17 keton.

Eksempel 8

Der fremstilledes et overtrækspræparat ud fra 20,0 5 g polyacetoacetat G og 8,1 g af triketiminen baseret på di-metylmaleinat, 3 mol isoforondiamin og 3 mol metylisobutyl-keton. Overtrækspræparatet havde en geltid på 2 timer. Overtrækket påførtes på en stålplade (bonder nr. 120) i en tykkelse på 65 pm efter tørring. Efter 1 dags tørring ved 20°C 10 havde det dannede overtræk en Persoz-hård på 187 sekunder. Efter 7 dages tørring havde overtrækket en Persoz-hårdhed på 280 sekunder og var fuldstændigt modstandsdygtigt mod benzin af første kvalitet og tilfredstillende modstandsdygtigt mod metylætylketon.

15

Eksempel 9

Der fremstilledes et overtrækspræparat ud fra 28,1 g polyacetoacetat G og 3,2 g af en dialdimin baseret på 2q isoforondiamin og hydroxycitronellal. Overtrækspræparatet påførtes på en stålplade (bonder nr. 120) i en tykkelse på 68 pm (efter tørring). Efter 7 dages tørring havde det resulterende overtræk en Persoz-hårdhed på 248 sekunder. Det stærke overtræk var fuldstændigt resistent mod benzin af 2(- første kvalitet og rimelig resistent mod metylætylketon.

Eksempel 10

Der fremstilledes et overtrækspræparat ud fra 10,0 g polyacetoacetat B og 2,0 g isoforondiamin-metylisobutyl-30 keton-diketimin (der anvendtes som en 90%s opløsning i metyl isobutylketon). Præparatet havde en geltid på 3 timer. Præparatet påførtes på en stålplade (bonder nr. 120) i en overtrækstykkelse på 45 pm efter tørring. Efter én dags tørring ved 20°C havde det resulterende overtræk en Persoz-35 hårdhed på 170 sekunder. Efter 7 dages tørring havde overtrækket en Persoz-hårdhed på 217 sekunder og var fuldstændig resistent mod benzin af første kvalitet og tilfredsstil- DK 172213 B1 18 lende resistent mod metylætylketon.

Eksempel 11

Der fremstilledes et overtrækspræparat ud fra 24,3 5 g polyacetoacetat H og 5,3 g af diketiminen fra eksempel 7. Præparatet havde en geltid på 45 minutter. Præparatet påførtes på en stålplade (bonder nr. 120) i en overtrækstykkelse på 40 pm efter tørring. Efter 7 dages tørring ved 20°C havde det resulterende overtræk en Persoz-hårdhed på 10 308 sekunder. Det stærke overtræk var fuldstændig resistent mod benzin af første kvalitet og rimelig resistent mod metylætylketon .

Eksempel 12 15

Der fremstilledes et overtrækspræparat ud fra 22,8 g polyacetoacetat I og 2,2 g af reaktionsproduktet af en mol diglycidylæter af Bisfenol A og 2 mol af diketiminen af dipropylentriamin og metylisobutylketon (påført som 2Q en 65%s opløsning i en blanding af toluen, butanol og metylisobutylketon). Præparatet havde en geltid på 2,5 time. Præparatet påførtes på en stålplade (bonder nr. 120) i en overtrækstykkelse på 37 pm efter tørring. Efter 15 minutter var det resulterende overtræk allerede støvtørt, efter 22 én dags tørring ved 20°C var Persoz-hårdheden 197 sekunder og efter en uge var Persoz-hårdheden steget til 262 sekunder. Efter en uge var overtrækkets Erichsen-elasticitet 9,5 mm. Efter en uge var overtrækket fuldstændigt resistent mod 5 minutters udsættelse for benzin af første kvalitet.

Claims (7)

1. Flydende overtraekspræparat baseret på en ikke-vandig opløsning af et polyacetoacetat, en polyamin med primære og/eller sekundære aminogrupper og 5 blokeret med en keton eller et aldehyd med ikke over 18 kulstofatomer, hvorved den blokerede polyamin og polyacetoacetat er til stede i en sådan mængde,at forholdet mellem antallet af ækvivalenter af primære og sekundære aminogrupper i polyaminen på den ene side og antallet af 10 ækvivalenter af acetoacetat i polyacetoacetat er mellem \ og 2, kendetegnet ved at polyacetoacetatet er en acetoacetatgruppeholdig additionspolymer med en talgennemsnitlig molekylvægt på 100-100.000, en glasovergangstemperatur på 250-370°K, et hydroxyltal på 0-200 og et ind-15 hold af acetoacetatgrupper på 3,5-45 vægt%, hvor aceto-acetatgrupperne er til stede som ester af hydroxyalkyl-akrylat-, hydroxymetakrylat- eller allylalkohol-struktur-enheder.

2. Overtrækspræparat ifølge krav 1, kendetegnet 20 ved at polyacetoacetat er en additionspolymer indeholdende hydroxylgrupper af hvilke et antal er blevet omdannet med metylacetoacetat eller ætylacetoacetat.

3. Overtrækspræparat ifølge krav 1, kendetegnet ved at polyaminen i sin blokerede form er en alifatisk el- 25 ler cykloalifatisk amin med 2-4 primære aminogrupper og 2-200 kulstofatomer.

4. Overtrækspræparat ifølge krav 3, kendetegnet ved at polyaminen er en cykloalifatisk polyamin med 5-15 kulstofatomer.

5. Overtrækspræparat ifølge krav 3, kendetegnet ved at polyaminen er et addukt af en amin til en diglyci-dylæter baseret på bis-(4-hydroxyfenyl)-2,2-propan.

6. Overtrækspræparat ifølge krav 1, kendetegnet ved at polyaminen er blokeret med et alifatisk eller cyklo-35 alifatisk keton med 3-8 kulstofatomer. DK 172213 B1

7. Anvendelse af et flydende overtrækspræparat ifølge et hvilket som helst af kravene 1 - 6 som overtræk til et substrat.