DK168714B1 - Fremgangsmåde til korrosionsbeskyttelse samt apparat til udøvelse af fremgangsmåden - Google Patents

Description

DK 168714 B1

Den foreliggende opfindelse angår en fremgangsmåde til korrosionsbeskyttelse af materialer, hvor der grundes med en grunder, belægges med en modificeret bitumenemalje, der er en 5 bitumen modificeret med en eller flere polymerer valgt blandt vinyl-butadien-blokpolymerer, indsvøbes i et indsvøbnings-materiale og eventuelt påføres en betonbelægning, samt et apparat til udøvelse af fremgangsmåden.

Med fremgangsmåden ifølge opfindelsen opnås en forbedring i 10 den traditionelle korrosionsbeskyttelse af materialer, som f .eks. rør til anvendelse både til vands (offshore) og på land (onshore). Ved den traditionelle fremgangsmåde gennemføres korrosionsbeskyttelse af f.eks. rør ved at man først påfører en grunder, hvorefter der påføres en bitumenemalje eller tjæ-15 reemalje, idet der samtidigt påføres et eller flere lag ind-svøbningsmateriale i den flydende emajle og afsluttes med et yderligere lag indsvøbningsmateriale. Til rør, der skal anvendes offshore, påføres til sidst en betonbelægning for at beskytte røret og til modvirkning af opdrift, navnlig når røret 20 er tomt.

Eksempler på bitumenemaljer og egnede grundere til brug sammen med disse er beskrevet af British Standards Institution i "Specification for Bitumen-based Hot-applied Coating Materials for Protecting Iron and Steel, Including Suitable Primers 25 Where Required", BS 4147: 1980, og på tilsvarende måde er eksempler på tjæreemaljer og egnede grundere beskrevet af British Standards Institution i "Specification for Coal-Tar-Based Hot-applied Coating Materials for Protecting Iron and Steel, including Suitable Primers Where Required", BS 4164: 30 1980.

Tjæreemaljer, som f.eks. kultjæreemalje er et gammelt og velrenommeret rørbelægningsmateriale, som har flere gode egenskaber, hvortil hører en fremragende korrosionsbeskyttende virkning. Dette materiale er imidlertid ved at nærme sig slut- DK 168714 B1 2 ningen af sin livscyklus, dels på grund af miljømæssige ulemper, og dels fordi det er vanskeligt at fremskaffe råmaterialer af den korrekte kvalitet. Der er desuden produktionsmæssige ulemper forbundet med anvendelsen af tjæreemalje, hvis 5 egenskaber ændrer sig i løbet af produktionen med de gentagne returpumpninger, genopvarmninger og flood-belægninger, hvor det ikke kan undgås, at der sker afdampning af nogle af emaljens bestanddele.

En typisk tjæreemalje til anvendelse ved korrosionsbeskyttel-10 se vil indeholde tjære af kvalitet 105/15, 105/8 eller 120/5 ifølge BS 4164: 1980 i en mængde på 65 til 75 vægt% sammen med fyldstof i en mængde på 25 til 35 vægt%.

Bitumenemaljer er velrenommerede rørbelægningsmaterialer, som for tiden anvendes i et stigende omfang i stedet for kultjære-15 emalje. Størstedelen af olieledninger og gasledninger i Nordsøen er belagt med bitumenemaljer. Materialet er velrenommeret, men har også haft nedture f.eks. som følge af ringe bitu-menkvalitet i forbindelse med oliekrisen i 1972-1973. Det er meget vigtigt, at der anvendes den korrekte bitumenkvalitet 20 (som f.eks. oxideret bitumen 115/15), og det er vigtigt, at man har pålidelige leverancer.

En typisk konventionel bitumenemalje til anvendelse ved korrosionsbeskyttelse vil indeholde bitumen af kvalitet 115/15 ifølge BS 4147: 1980 i en mængde på 65 til 75 vægt% sammen med 25 25 til 35 vægt% fyldstof, mest typisk ca. 70 vægt% bitumen og 30 vægt% fyldstof. Tilsætningen af fyldstof vil sædvanligvis være bestemt af smeltepunktet for den anvendte bitumen. Ved påføring opvarmes en traditionel bitumenemalje under omrøring til 220-230°C og påføres i en tykkelse på 5-7 mm.

30 Fra GB patentskrift nr. 1.538.267 kendes en fremgangsmåde til belægning af et rør, hvor man på røret først påfører en grunder og derefter påfører et bitumenmateriale omfattende fra 80-99 vægt% af en bitumen og 1-20 vægt% af en blokpolymer med DK 168714 B1 3 den almene formel A-B-(B-A)n, hvor A står for en termoplastisk polymerblok af en monovinyl-aromatisk hydrocarbon eller en 1-alken og B er en elastomer 5 polymerblok af konjugeret dien eller mere end en 1-alken, og n er et helt tal, eller et hydrogeneret derivat af blokpolymeren.

Den i det nævnte britiske patentskrift beskrevne belægningsmetode er imidlertid endnu ikke blevet accepteret til indu-10 striel anvendelse, som følge af en utilstrækkelig binding af bitumen materialet til røret.

Det er også kendt, at anvende plastmaterialer, såsom fusionsbundet (dvs. smelte/sintrebundet) epoxy (FBE) og polyethylen (PE), til korrosionsbeskyttelse af materialer, som f.eks. rør.

15 Disse relativt nye syntetiske produkter kræver imidlertid et meget kostbart apparatur til påføringen. Det er endvidere vanskeligt at opnå tilstrækkeligt gode korrosionsbeskyttende egenskaber, som dem der måles ved katodisk løsgørelse, når der anvendes fusionsbundet epoxy/polyurethan eller polyethylen til 20 belægning. Desuden er fusionsbundet epoxy og lignende materialer mekanisk sårbare og kan let beskadiges under opbevaring, transport og håndtering. Med polyethylen er der problemer med vedhæftningen til underlaget og sådanne problemer giver ofte anledning til kassation.

25 Det er formålet med den foreliggende opfindelse at anvise en fremgangsmåde til korrosionsbeskyttelse af korroderbare materialer, under opnåelse af en god og holdbar korrosionsbeskyttelse, og hvor fremgangsmåden samtidigt kan gennemføres på en relativt ukompliceret måde uden et stort spild af det anvendte 30 emaljemateriale og under mere miljøvenlige betingelser end de, der normalet råder ved belægning med bitumeemalje eller tjæreemalje.

DK 168714 B1 4

Dette opnås med en fremgangsmåde af den i indledningen nævnte art, der er ejendommelig ved at der grundes med en grunder, der indeholder 3-20 vægt% phenolmodificeret harpiks og 0,1-5 vægt% silan, og at blokpolymererne eventuelt er kombineret med 5 polyolefiner, idet den samlede polymermængde er på 6-20 vægt% i forhold til bitumenmængden.

Ved fremgangsmåden ifølge opfindelsen har det vist sig, at der opnås en korrosionsbeskyttelse med enestående styrkeegenskaber over for såvel slag som stød og bøjning i et stort temperatur-10 område. Der er også tale om en korrosionsbeskyttelse med en særdeles god vedhæftning til underlaget og der er helt overraskende påvist endnu bedre korrosionsbeskyttende egenskaber ved prøven for katodisk løsgørelse end den der påvises ved anvendelse af kultjæreemalje, og de andre kendte korrosions-15 beskyttelsesbelægninger. Prøven for katodisk løsgørelse er nærmere beskrevet i BS 4164: 1980 (British Standards Institution) appendix N, Cathodic disbonding test. Prøven går ud på, at det korrosionsbeskyttede materiale blottes i et nærmere defineret område og anbringes i et elektrolysebad med natri-20 umchlorid og tilføres en given spænding i et fastlagt tidsrum. Derefter bestemmes størrelsen af det område, hvor korrosionsbeskyttelsen er gået løs.

I modsætning til det der iagttages ved anvendelse af traditionel kultjæreemalje eller bitumenemalje ved f.eks. korrosions-25 beskyttelse af rør opnås der ved forhøjede temperaturer endog forbedrede egenskaber, hvilket både er i høj grad overraskende og særligt fordelagtigt, f.eks. ved transport af råolie, idet der derved opnås en mulighed for at arbejde med en driftstemperatur, der er så høj som mulig, f.eks. 70 til 80°C, 30 hvilket letter transport af råolie gennem rørene.

Ved påføring af normale emaljer af kultjære eller bitumen går man sædvanligvis frem på den måde, at man fra en r endef ormet åben skuffe med åbninger eller en spalte i bunden påfører emaljematerialet, som et flydende tæppe over en længde af rø- DK 168714 B1 5 ret på 0,5-2 m som roterer. Ind gennem denne stråle påføres indsvøbningsmaterialet, idet røret roterer under fremføring, hvormed der opnås skiftende lag af emaljen og indsvøbningsmaterialet, idet der afsluttes med et ydre indsvøbningsmate-5 rialelag. De rheologiske egenskaber hos de traditionelle emal-jematerialer er imidlertid sådanne, at emaljematerialet må tilføres som et overskud, og et stort overskud må opsamles i et underliggende trug, pumpes retur, genopvarmes og igen pumpes til skuffen. Denne teknik medfører et materialespild, ned-10 brydning af materialet og medfører et stort energiforbrug. Den anvendte påføringsmetode betegnes blandt fagfolk "flood coating". Ved den kendte teknik sker der en påføring af indsvøb-ningsmateriale umiddelbart efter påføring af emaljematerialet. Sædvanligvis er det nødvendigt, at anvende mindst 2 baner af 15 indsvøbningsmateriale i lag over hinanden, f.eks. med 1 eller 2 inderlag med en vægt på 50-60 g/m2 og et afsluttende yderlag med vægt på 200-800 g/m2.

Ved anvendelse af en modificeret bitumenemalje af den i krav 1 nævnte art, kan påføringen ske således, at der påføres nøjag-20 tigt den mængde emalje der ønskes eller er behov for i en enkelt arbejdsgang. Ved denne påføring sker der væsentlig mindre røgudvikling og der haves væsentligt færre miljøgener end dem der fremkommer ved den kendte flood-coating-proces. Der er med andre ord ikke brug for et opsamlingstrug og system til til-25 bageføring og genopvarmning.

Ifølge en særlig udførelsesform til korrosionsbeskyttelse af rør er fremgangsmåden ifølge opfindelsen således ejendommelig ved at bitumenemaljen påføres fra en rendeformet, lukket beholder med en eller flere på linie med hinanden liggende hul-30 ler, som er placeret over og parallelt med røret, som roterer og fremføres i rørets aksiale retning, idet der i beholderens holdes et i det væsentlige konstant overtryk og en temperatur, der er afpasset på en sådan måde i forhold til rørets temperatur, at bitumenemaljen ved kontakt med røret størkner i et 35 sådant omfang, at hele bitumenemaljemængden bliver fasthængen- DK 168714 B1 6 de på røret.

Påføringen af modificeret bitumenemalje kan ved fremgangsmåden ifølge opfindelsen med fordel gennemføres ved anvendelse af et apparat, der er ejendommeligt ved, at det omfatter en rende-5 formet, lukket beholder med et eller flere på linie liggende huller f.eks. en spalte, hvilken rendeformet beholder er placeret i et kredsløb, der i strømretningen efter beholderen omfatter en første pumpe, en reservoirtank med omrører og opvarmningsorgan og en anden pumpe, hvor den anden pumpe, der 10 pumper bitimen til beholderen og den første pumpe, der pumper bitimen fra beholderen er reguleret i forhold til hinanden på en sådan måde, at trykket i beholderen holdes i det væsentlige ensartet. Dette apparat er en modifikation af et apparat, der er udviklet til udlægning af afstribningsmateriale på et fast 15 underlag, som f.eks. trafikstriber, hvilket apparat er beskrevet i dansk patentskrift nr. 146.517 (svarende til US patentskrift nr. 4.381.726). Modificeringen af apparatet sikrer, at der er et i det væsentlige konstant tryk i den lukkede beholder uanset, om der føres bitumenemalje gennem spalten eller 20 spalten er lukket. Dette sikres ved, at der er to pumper, dvs. både en pumpe før og en pumpe efter den lukkede beholder. Disse to pumper reguleres på indbyrdes forbundet måde på basis af det i beholderen herskende tryk. Spaltens længde er normalt op til 0,5 m, dvs. sædvanligvis lavere end i de traditionelle 25 åbne skuffer. Spaltelængden tilpasses sædvanligvis således, at den er lige så.stor som bredden af den anvendte indsvøbnings materialebane.

En særligt velegnet bitumenemalje til anvendelse ved fremgangsmåden ifølge opfindelsen er modificeret med 4-12 vægt% 30 vinyl-butadien-blokpolymer og 2-6 vægt% polyolefin.

Ved fremgangsmåden ifølge opfindelsen kan der med særlig fordel anvendes et indsvøbningsmateriale, der er baseret på en kombination af et lag polyesterfilt og et lag polyestervæv, hvor filtsiden vendes mod det materiale, der skal korrosions- DK 168714 B1 7 beskyttes.

For at sikre vedhæftningen af det ved fremgangsmåden ifølge opfindelsen anvendte modificerede bitumenmateriale, er der med den foreliggende opfindelse også udviklet et nyt grundersy-5 stem, som på en gang giver både bedre vedhæftningsegenskaber, katodiske løsgørelses-egenskaber og slagmodstand.

Den ifølge opfindelsen anvendte grunder omfater 3-20 vægt% phenolmodificeret harpiks og 0,1-5 vægt% silan, fortrinsvis henholdsvis 6-18 vægt% og 0,4-2 vægt% og særligt foretrukket 10 henholdsvis 10-16 vægt% og 0,5-1,2 vægt%.

Som eksempler på egnede phenolmodificerede harpikser kan nævnes harpikser med blødhedspunkter efter kugle-og-ring-metoden på mellem 80 og 165°C. Blandt disse kan som særligt egnede nævnes terpenphenolharpiks eller t-butylphenolharpiks med 15 blødhedspunkt efter kugle-og-ring-metoden på mellem 80 og 150°C.

Terpenphenolharpikser og t-butylphenolharpikser med blødhedspunkt efter kugle-og-ring-metoden på fra 80°C til 150°C har vist sig at være velegnede. Et foretrukket område for blød-20 hedspunktet er 90-120°C, særligt foretrukket 90-100°C.

Den i grunderen anvendte silan kan f.eks. være valgt blandt organosilaner og oligomere organosilaner med fra 2 til 10 monomermolekylers kædelængde.

Særligt velegnede silaner omfatter amino-, mercapto-, glyci-25 dyloxy-, cyklohexenyl-, chlor-, methacryl-, vinyl-, arylvi-nyl-, alkylvinyl-, methacryloxy-, alkyl-alkoxy-silaner og oli-gomerer deraf.

Som særligt velegende silaner kan nævnes 7-mercaptopropyltri-methoxysilan og 7-methacrylxoypropyltrimethoxysilan.

DK 168714 B1 8

Udover den phenolmodificerede harpiks og silanen vil grunderen sædvanligvis indeholde yderligere konventionelle bestanddele, som f.eks. bindemiddel baseret på polymeriserede, chlorerede isoprenelastomerer, opløsningsmidler, som f.eks. alifatiske og 5 aromatiske hydrocarboner og chlorerede hydrocarboner, estere og ketoner eller blandinger deraf, samt en eventuelt pigmentering, f.eks. kønrøg (carbon black).

Traditionelt anvendte grundere omfatter sædvanligvis en chlo-reret gummi, blødgører, opløsningsmiddel og eventuelt et pig-10 ment. En typisk sammensætning for en grunder til brug i forbindelse med en konventionel bitumenemalje, er en grunder omfattende 20-30 vægt%, f.eks. ca. 25 vægt% chloreret kauts-juk, f.eks. med en middelmolvægt på omkring 85.000, 3-8, f.eks. 5 vægt% blødgører, f.eks. chlorparaffin, 1-3, f.eks.

15 ca. 0,5 vægt% kønrøg, samt 20-80 vægt% opløsningsmiddel, f.eks. ca. 50% xylen og ca. 20 vægt% methylenchlorid.

Ved anvendelse af en sådan traditionel grunder har det vist sig, at der fås en helt utilstrækkelig vedhængning til de med opfindelsen anviste modificerede bitumenemaljer med de større 20 sejheder, varmestabiliteter og videre egenskaber, som er tilvejebragt med disse. Traditionelle grundere anvendt sammen med den ifølge opfindelsen anviste særlige bitumenemalje ville således give en alt for ringe afskalningsmodstand og på langt sigt utilstrækkelige katodisk løsgørelses-egenskaber.

25 Ved at kombinere silaner og phenolmodif icerede harpikser har det vist sig, at der ikke blot opnås en bedre afskalningsmodstand og bedre dvs. mindre katodisk løsgørelse, men at der også opnås bedre slagmodstandsegenskaber. Det har endvidere vist sig at disse egenskaber kan yderligere forbedres, idet 30 der som følge af de phenolmodif icerede harpiksers viskositetsreducerende egenskaber er mulighed for at anvende mere høj-molekylære bindemidler, som f.eks. en stabiliseret chloro-prenpolymer, chloroprenvinylcopolymer, chloroprenacrylcopo-lymer eller chloroprenmethacrylcopolymer. Den særligt ud- DK 168714 B1 9 viklede grunder gør det således muligt at udnytte de særligt udviklede polymermodificerede bitumenemaljers egenskaber fuldt ud.

En særligt velegnet grunder til anvendelse ved fremgangsmåden 5 ifølge opfindelsen vil således omfatte: 2-8 vægt% polychloropren 2- 8 vægt% chloreret gummi 3- 20 vægt% terpenphenolharpiks 0,1-5 vægt% mercaptosilan 10 0-5 vægt% kønrøg 20-80 vægt% hydrocarbonbaseret opløsningsmiddel 10-30 vægt% chlorerede hydrocarboner.

Det er kendt at modificere bitumener med polymere produkter, som f.eks. SBR, SBS, SIS, SIBS, SIRS, APP og andre polyole-15 finer til opnåelse af forbedre varmestabilitetsegenskaber, eventuelt kombineret med en større kuldefleksibilitet. Det giver dog normalt problemer med væsentligt højere viskositeter eller temperaturer og det bliver vanskeligt at få produkterne til at hænge fast til de emner, på hvilke de påføres.

20 Det har været et væsentligt mål ved den foreliggende opfindelse at opnå både en god varmestabilitet (målt ved skridningsegenskaber (SAG-egenskaber, BS 4164: 1980, appendix H eller BS 4147: 1980, appendix E)) og god styrke og sejhed i kulden.

Det har vist sig, at en kombination af lineære og forgrenede 25 styren-butadien-styren-blokcopolymerer (SBS) giver en god vedhængning til underlaget samtidig med gode slagmodstandsegenskaber og skridningsegenskaber. Man kan endvidere samtidig anvende en polyolefinpolymer, som f.eks. ved lavtryks-fremgangsmåden fremstillede overvejende amorfe polyolefiner, eller 30 styren-ethylen-butadien-styren-blokcopolymerer (SEBS) for at opnå en reduktion af for høje påføringsviskositeter, således at der opnås et acceptablet niveau, uden at dette går ud over DK 168714 B1 10 de ønskelige gode skridningsegenskaber og slagmodstandsegenskaber. Sædvanligvis er det meget vanskeligt at opnå en korrosionsbeskyttelse med bitumenemalje på det samme niveau, som det der opnås ved anvendelse af kultjæreemalje, også når der 5 anvendes polymermodificeret emalje. Det har imidlertid vist sig, at der med de nævnte stærkt forgrenede SBS-polymer-pro-dukter (styren-butadien-styren-copolymer) kan opnås meget overraskende gode egenskaber som oven i købet på enestående måde bliver bedre ved høje anvendelsestemperaturer, hvor man 10 sædvanligvis ville iagttage en forringelse. Ved bøjningsprøver for rør, der er korrosionsbeskyttet ved fremgangsmåden ifølge opfindelsen, har disse vist sig at være langt overlegne i forhold til tidligere kendte systemer, specielt ved lave temperaturer, hvor netop bøjningsprøven er kritisk og af særlig 15 betydning.

Til modificering af bitumenemaljen, der anvendes ifølge opfindelsen, kan der anvendes en polymer valgt blandt styren-buta-dien-styren, styren-isopren-styren, styren-isopren-butadien-styren og styren-ethylen-butadien-styren alle i form af blok-20 copolymer er. Sådanne blokcoplymerer giver gode styrkeegenskaber og korrosionsbeskyttende egenskaber. Sædvanligvis kombineres de med ataktisk polypropylen APP eller andre polyolefiner og/eller styren-ethylen-butadien-styren-polymer til opnåelse af acceptable påføringsviskositeter.

25 Særligt velegnede polymerer omfatter styren-butadien-styren-blokcopolymer i form af en kombination af en lineær blokcopo-lymer med molekylvægt i området fra 60.000 til 170.000 og forgrenede copolymerer med molekylvægte i området fra 250.000 til 450.000, da sådanne har vist sig at give særligt gode egenska-30 ber. Hvor det er nødvendigt at justere påføringsviskositeten og påføringstemperaturen til et acceptabelt niveau, kan der i forbindelse hermed anvendes polyolefinpolymerer og polyolefin-copolymerer uden at dette medfører en negativ effekt på korrosionsbeskyttelsens funktion.

DK 168714 B1 11

Som specielt velegnede polymerer kan nævnes lineære SBS-blok-copolymerer med middelmolekylvægt fra 70.000 til 170.000 kombineret med stærkt forgrenede SBS-blokcopolymerer med molekylvægte fra 300.000 til 450.000, hvor viskositet s juster ingen ved 5 den anvendte påføringstemperatur typisk sker ved anvendelse af polyolefincopolymer eller APP, med blødgøringspunkter efter kugle-og-ring-metoden mellem 50 og 150°C, fortrinsvis mellem 100 og 130°C. Særligt velegnede har polymerer med kugle-og-ring-værdier mellem 110 og 130°C vist sig at være.

10 Mængden af polymer i bitumenemaljen omfatter 6-20 vægt%, mere foretrukket 7-16 vægt% og mest foretrukket 8-14 vægt%.

Foruden de nævnte styren-butadien-copolymerer kan der også anvendes tilsvarende polymerer fremstillet ud fra monomerer, der udover at indeholde carbon og hydrogen i det mindste in-15 deholder et eller flere andre grundstoffer, såsom oxygen. Eksempler på sådanne polymerer er ethylen-vinylacetat-copolyme-rer, ethylen-ethylacrylat-copolymerer og ethylen-n-butylacry-lat-copolymerer. En klasse af anvendelige vinyl-butadien-blok-copolymerer omfatter sådanne blokcopolymerer med den almene 20 formel: A-B-(B-A)n, hvor A står for en termoplastisk polymerblok af en monovinyl-aromatisk hydrocarbon eller en 1-alken og B er en elastomer polymerblok af konjugeret dien eller mere end en 1-alken og n 25 er et helt tal, hensigtsmæssigt fra 1 til 5 eller et eventuelt partielt hydrogeneret derivat deraf. Polymerblokkene A har fortrinsvis en talmæssig gennemsnitlig molekylvægt i området fra 2.000 til 100.000, navnlig fra 7.500 til 50.000. Polymerblok B har fortrinsvis en talmæssig gennemsnitlig molekylvægt 30 i området fra 25.000 til 1.000.000, især fra 35.000 til 200.

000. Når ifølge den forgrenede konfiguration to eller flere blokke B er umiddelbart naboliggende til hinanden, betragtes de som en enkelt blok med hensyn til molekylvægten. Mængden af DK 168714 B1 12 polymerblokke A i blokcopolymererne ligger fortrinsvis fra 10 til 70 vægt%, navnlig fra 20 til 50 vægt%. Som velegnede eksempler på blokcopolymerer kan således nævnes polystyren-polyisopren-polystyren, polystyren-polybutadien-polystyren, 5 polyethylen-(ethylen-propylen-copolymer)-polyethylen, polypropylen-(ethylen-propylen-copolymer)-polypropylen og hydrogenrede derivater deraf.

Den som udgangsmateriale anvendte bitumen kan være en hvilken som helst konventionel bitumen, især sådanne med penetrations-10 værdier mellem 5 og 500 og foretrukket mellem 20 og 80. Særligt velegnede har bitumen med en penetrationsværdi på fra 50 til 80 vist sig at være.

Udover bitumen og polymer kan den anvendte bitumenemalje også indeholde konventionelle bestanddele, som f.eks. inaktive 15 fyldstoffer, såsom talkum, skifermel eller kvartsmel.

Særligt velegnede modificerede bitumenemaljematerialer vil således have følgende sammensætning: 50-80 vægt% bitumen, penetrationsværdi 70 1-14 vægt% lineær SBS-blokpolymer, typisk middelmolekylvægt 20 ca 100.000 1-10 vægt% forgrenet SBS-blokpolymer, typisk middelmolekylvægt ca. 350.000 1-8 vægt% amorf polyolefin, kugle-og-ring-værdi 110-130°C 15-40 vægt% fyldstof, f.eks. skifermel.

25 Konventionelle indsvøbningsmaterialer er sædvanligvis af glasfilt og/eller glasvæv. Sådanne kan principielt også anvendes ved fremgangsmåden ifølge opfindelsen. I forbindelse med udviklingen af fremgangsmåden ifølge opfindelsen er der imidlertid udviklet særligt egnede indsvøbningsmaterialer, der er 30 baseret på et polymermateriale udformet som en kombination af filt og væv. Som indsvøbningsmateriale kan anvendes polyester aramid, polyamid eller kevlar eller carbonfibre. Som binde- DK 168714 B1 13 middel til indsvøbningsmaterialet anvendes modificeret bitumen, som bibringer indsvøbningsmaterialet en særlig stor forligelighed med bitumenemaljen. Indsvøbningsmaterialet virker som et armeringsmateriale, der kan følge med ved rørbøjning 5 under udlægning af rør. Som følge af den store sammenhæng i den ved fremgangsmåden ifølge opfindelsen anvendte modificerede bitumenemalje er det sædvanligvis tilstrækkeligt at anvende kun et lag indsvøbningsmateriale, hvor man ifølge kendt teknik sædvanligvis anvender mindst 2 lag indsvøbningsmate-10 riale. Ved anvendelse af det ovennævnte nyudviklede indsvøbningsmateriale opnår man ved fremgangsmåden ifølge opfindelsen overordentligt gode styrker og resistens over for skader, der kan opstå ved håndtering, transport og lagring, og der opnås ligeledes gode bøjningsegenskaber under udlægning ved lave 15 temperaturer. I forhold til tidligere benyttede glasvævseller glasfilterarmerede systemer, opnår man med de nyudviklede indsvøbningsmaterialer at de gode egenskaber hos den anvendte bitumenemalje kan udnyttes fuldt ud med hensyn til fleksibilitet.

20 Ved fremgangsmåden ifølge opfindelsen påføres grunderen på konventionel måde, fortrinsvis ved såkaldt "airless" påsprøjt-ning. Derefter skal grundingen tørre, før man påfører den modificerede bitumenemalje.

Efter grundingen påføres bitumenemaljen med fordel under an-25 vendelse af en modifikation af et apparat, der er udformet til påføring af afmærkningsstriber på asfalt, hvilket apparat er beskrevet i dansk patentskrift nr. 146.517, svarende til US patentskrift nr. 4.381.726. Med det modificerede apparat tilføres bitumenemaljematerialet ved en temperatur på 180-200°c 30 fra en rendeformet lukket beholder gennem en spalte. Spalten, anbringes parallet med aksen på et rør, der skal belægges, og bitumenemaljematerialet påføres mens røret roterer. Umiddelbart efter påføringen af bitumenemaljematerialet påføres indsvøbningsmaterialet i form af en ubrudt bane. Som følge af 35 bitumenemaljematerialets gode indre sammenhæng og formstabili- DK 168714 B1 14 tet, og som følge af den nøje indstillede temperatur størkner bitumenemaljematerialet så hurtigt på overfladen af røret, at hele den tilførte mængde af bitumenemaljemateriale bliver fikseret på røret. I modsætning til den tidligere anvendte 5 teknik er der således ikke et overskud af emaljemateriale, som må opsamles i et underliggende trug, tilbagepumpes, genopvarmes og genanvendes. Dersom der er tale om korrosionsbeskyttelse af rør, der skal anvendes offshore, belægger man derefter materialet med en betonbelægning, der beskytter røret mod fγιο siske påvirkninger og modvirker opdrift.

Fremgangsmåden ifølge opfindelsen er velegnet til korrosionsbeskyttelse af enhver type af korroderbare materialer, som f.eks. jern, stål og andre metaller og legeringer såvel som beton.

15 Som eksempel på materialer, hvor fremgangsmåden ifølge opfindelsen er velegnet, kan nævnes stålrør til anvendelse som olie- eller gasledninger. Sådanne stålrør har sædvanligvis en længde på 12 m, en diameter på 50-100 cm, og en godstykkelse på 15-25 mm. Ved belægning af stålrør anvendes sædvanligvis 20 grunder i en mængde på en liter pr. ca. 10 m2, hvorved der sædvanligvis opnås en tør film med en tykkelse på 20-30 mikrometer. Bitumenemalj en påføres derefter sædvanligvis i en tykkelse på 3-5 mm, dvs. i en mindre tykkelse end den konventionelt anvendte på 5.7 mm. Som indsvøbningsmateriale anvendes et 25 særligt indsvøbningsmateriale fremstillet ved en kombination af polyesterfilt og polyesternet, idet filten og nettet f.eks. kan være sammenføjet ved kachering. Et sådant indsvøbningsmateriale anbringes med filtsiden mod bitumenemalj en for at sikre, at denne holdes på plads. De udvendige net giver et 30 godt underlag, når materialet derefter skal indsvøbes i beton.

Det anvendte indsvøbningsmateriale vil sædvanligvis have en vægt på 400-800 g/m2.

DK 168714 B1 15

Eksempel 1

Der fremstilles en grunder til fremgangsmåden ifølge opfindelsen på i og for sig konventionel måde, men ud fra følgende bestanddele.

5 Grunder

Polychloropren 5,5 vægt% chloreret kautsjuk 5,5 vægt% terpenphenolharpiks 13,5 vægt% silan 1,0 vægt% 10 xylen 47,0 vægt% methylenchlorid 27,0 vægt% kønrøg 0,5 vægt%.

Den anvendte chlorerede kautsjuk har en middelmolekylvægt på ca. 85.000. Den anvendte terpenphenolharpiks har et ring-og-15 kugle-smeltepunkt på 93-97°C. Den anvendte silan er en forbindelse med formlen HSCH2CH2CH2Si(OCH3)3.

Der fremstilles en modificeret bitumenemalje ved først at fremstille følgende forblanding:

Bitumen B. 60 88 vægt% 20 Lineær SBS 7 vægt%

Forgrenet SBS 5 vægt%

Den lineære SBS er en lineær styren-butadien-styren-blokcopo-lymer med et styrenindhold på 30 vægt% og en molvægt omkring 140.000. Den forgrenede SBS er en forgrenet styren-butadien-25 styren-blokcopolymer med et styrenindhold på 30 vægt% og en molvægt på ca. 250.000.

Under anvendelse af den ovennævnte forblanding fremstilles en bitumenemalje med følgende sammensætning: DK 168714 B1 16

Bitumenemalie

Forblanding 71 vægt% polyolefin 4 vægt% fyldstof 25 vægt%.

5 Den anvendte polyolefin er en ved lavtryksmetoden fremstillet overvejende amorf polyolefin i form af en copolymer af a-olefiner med kugle-og-ring-værdi på 120-130 °C. Som fyldstof anvendes skiftermel med en finhed, der giver 100% gennemfald på en 250 mikrometer sigte og mindst 93% gennemfald på 90 mi-10 krometersigte.

Sairunenliqninqseksempel A

Syntetisk grunder af type B og konventionel kultjæreemalje 120/5, begge ifølge BS 4164: 1980

Sammenliqninqseksempel B

15 Syntetisk grunder type B og konventionel bitumenemalje B ifølge, begge BS 4147: 1980.

Forsøg I

Nærværende forsøg I er gennemført af CAPCIS, Corrosion and Protection Centre Industrial Services, University of Man-20 Chester Institute of Science and Technology, Manchester, England.

De ifølge eksempel 1 og sammenligningseksemplerne A og B fremstillede prøver er blevet undersøgt til på sammenlignende måde at bestemme korrosionsbeskyttelsesegenskaber og mekaniske 25 egenskaber hos de tre belægninger.

Prøverne er gennemført på stålplader belagt på laboratoriet i overensstemmelse med de anvisninger, der er angivet i BS 4147 DK 168714 B1 17 eller BS 4164 og afprøvningen har også været i overensstemmelse med disse standarder, hvor disse har kunnet anvendes.

1. Materialer oa afprøvning

Prøvepladerne med kultjæreemalje og bitumenemalje blev belagt 5 under anvendelse af såkaldt flood-coating. Prøvepladerne var forinden rengjort ved stålsandblæsning til en renhed på Sa 2% (Svensk Industri Standard (S.I.S.) nr. 05 5900; svarende til en metallisk ren overflade med en profil på 75 μιη ± 25 μιη, dvs. med en ruhed, hvor "toppene" gennemsnitligt er 75 μια høje 10 med en variation på ± 25 μη) og de blev derefter grundet med en syntetisk grunder af type B ifølge de respektive standarder for henholdsvis kultjæreemalje og bitumenemalje. Til pladerne belagt i overensstemmelse med den foreliggende opfindelse anvendtes den i eksempel 1 angivne grunder.

15 Der gennemførtes prøver for katodisk løsgørelse, jvf. BS 4164; og slag- og bøjningsafprøvning i overensstemmelse med BS 4147 med yderligere prøver ved lav temperatur som angivet.

2. Bøiningsprøve Bøjningsprøver gennemførtes i overensstemmelse med den metode, 20 der er beskrevet i BS 4147 appendix F under anvendelse af stålplader med dimensionen 300 mm x 100 mm x 5 mm med en belægningstykkelse på 3-4 mm.

Prøvetemperaturerne var 0°C; -10°C; -20°C; -30°C og -40eC og prøverne gennemførtes som dobbeltforsøg. Plader til prøverne 25 ved —30°C og -40°C konditioneredes i 24 timer forud for afprøvningen ved hjælp af et skab med lav temperatur og under anvendelse af flydende nitrogen som kølemiddel. Pladerne til 0°C; -10°c og -20 °c konditioneredes i en separat fryserenhed ved —20°C.

30 Bøjningsprøverne gennemførtes under anvendelse af en fuldauto- DK 168714 B1 18 matisk Instron-maskine med en kapacitet på 10 ton. Prøverne blev understøttet på knivkanter med en radius på 3 mm med en indbyrdes afstand på 240 mm med belægningen nedad. Der påførtes konstant belastning ved 1 mm/sek. og kontinuert påvisning 5 af helligdage på belægningen ved 10 kvolt under anvendelse af et Elcometer 105 instrument. Pladerne blev bøjet indtil den første revne blev påvist ved en udladning på helligdagsdetektoren.

Udbøjningen i mm ved den første revne blev noteret. Prøven 10 gennemførtes som dobbeltforsøg. Resultaterne er vist i tabel 1.

Tabel 1 Bøiningsorøveresultater

Belægning Prøvetempeatur Udbøinina (mm)_Resultat_ A 8,5 ; 6,0 7,25 mm revnet 15 B 0°C 70 ; 70 70 mm ingen revner

Eks. 1_70 ; 70_70 mm ingen revner A 15,5 ; 11,0 13,25 mm revnet B -10°C 20,0 ; 17,5 18,75 mm revnet

Eks. 1_70 ; 70_70 mm ingen revner 20 A 6,0;6,0 6mm revnet B -20°C 4,0 ; 4,5 4,25 mm revnet

Eks. 1_13.0 r 12.0_12.5 mm revnet_ A 5,0;4,5 4,75 mm revnet B -30eC 4,5 ; 4,0 4,25 mm revnet 25 Eks. 1_70 : 70_70 mm ingen revner A 1,0 ; 1,0 1,0 mm revnet B -40°C *

Eks. 1_12.0 : 15.0_13,5 mm revnet_ * Belægningen var gået løs fra pladen forud for afprøvningen.

30 Det fremgår af resultaterne i tabel l, at belægningen i overensstemmelse med eksempel 1 fungerede godt ved bøjningsprøven. Ved 0°C, -10°C og -30°C blev pladerne bøjet ud over prøvegrænserne uden revnedannelse. Ved -40°C var prøven ifølge eksempel DK 168714 B1 19 1 betydeligt bedre end såvel kultjæreprøven som asfaltprøven, skønt prøven ifølge eksempel 1 dog dannede revner, men først ved en gennemsnitlig udbøjning på 14 mm, hvilket er ud over den grad af bøjning en rørledning vil blive udsat for i prak-5 sis uanset, om det drejer sig om udlægning af rør på land eller offshore.

Resultaterne for belægningen ifølge eksempel 1 ved -20°C er overraskende lave. Alligevel sker der først revnedannelse ved en udbøjning, der er mere end det dobbelte af udbøj ningen af 10 plader belagt med kultjære eller asfalt før disse danner revner.

3. Slacrorøve

Slagprøver gennemførtes i overensstemmelse med den metode, der er beskrevet i BS 4147 appendix G under anvendelse af stålpla-15 der med dimensionen 300 mm x 300 mm x 12,5 mm med en belægningstykkelse på 3-4 mm. Prøvetemperaturerne var 0°C; -10°C; og -20°C. Prøvepladerne konditioneredes i en fryserenhed for prøverne ved -10°C og -20°C og i et køleskab for prøverne ved 0°C.

20 Efter hver slagprøve blev pladerne med det samme undersøgt for tilstedeværelse af helligdage ved anvendelse af 10 kvolt under anvendelse af en Elcometer 105 detektor for at fastslå graden af revnedannelse ved slagstedet. Ved -10°C og -20°C viste det sig ved prøverne ifølge eksempel 1 meget vanskeligt 25 at fjerne den løsgjorte belægning, sådan som det er beskrevet i appendix G.3 i BS 4147.

Disse plader blev fotograferet, idet det blev forsøgt at fremhæve revnerne ved at pudre med talkum og pladerne blev efterladt i 24 timer for at de skulle opnå omgivelsernes tempera-30 tur. Graden af løsgørelse blev derefter fastslået ved den metode, der er angivet G.3 i BS 4147.

DK 168714 B1 20

Tabel 2. Slacrorøve

Belægning Prøvetemp. Revner/10kv/radius Løsgørelse (mm2) _fra slacrounkt_ A 15 mm 2830 5 B 0°c belægning fuldstændig knust ved slag påvirkning

Eks. l ingen revner meget svag løs gørelse, ca.

_314_ 10 A 35-40 mm 3318 B -10°C belægning fuldstændig knust ved slag- påvirknning

Eks. 1_25 mm_3850_ A 30 mm 6363 15 B -20eC 30 mm 13275

Eks. 1_30 mm_7855_

Ved -10°C og -20°C var belægningerne for hårde at løsrive. Disse plader fik lov til at vende tilbage til omgivelsernes temperatur, hvorefter løsgørelsen blev fastslået.

20 Det fremgår af resultaterne, at bitumenemaljen ifølge eksempel 1 er bedre end de kendte emaljer ved 0eC. Ved -10®C og -20°C er den bedre end asfaltemalje og sammenlignelig med kultjæreemalje.

4. Katodisk løsgørelse 25 Prøver for katodisk løsgørelse gennemførtes ved den metode, der er anført i BS 4164, appendix N. Prøverne gennemførtes som dobbeltforsøg på hver prøveplade. Prøverne gennemførtes ved stuetemperatur (20 ± 5°C). Prøvecellerne blev polariseret po-tentiostatisk ved -1500 millivolt og potentialet blev kontrol-30 leret og indstillet dagligt under prøverne. Efter 28 døgn undersøgtes belægningen på hver plade ved den i BS 4164, appen- DK 168714 B1 21 dix N.4 angivne metode. Resultaterne er vist i tabel 3.

Tabel 3. Katodisk løsgørelse Gennemsnitlig

Prove_losaiort længde (mm! 5 A_10_ B_11_

Eks. 1_3_

Visuel inspektion efter 28 døgns afprøvning ved -1500 millivolt fastslog, at der ikke var synlig løsgørelse eller blære-10 dannelse på noget som helst sted på de tre belægninger udenfor den til prøvningen dannede blottelse.

Det fremgår af resultaterne i tabel 3, at den modificerede bi-tumenemalje anvendt ifølge opfindelsen (eksempel 1) giver en væsentligt bedre korrosionsbeskyttelse, da der ved prøven ses 15 en katodisk løsgørelse på kun 3 mm sammenlignet med henholdsvis 10 mm og 11 mm for kultjæreemalje og konventionel bitumen-emalje.

Under anvendelse af det samme prøveudstyr, blev der foretaget en måling af katodisk løsgørelse på fusionsbundet epoxypulver 20 (F.B.E.), der var påført på samme måde som ved konventionel le rørsammenføjninger på land ifølge anvisningerne fra British Gas Corporation. Ved denne prøve sås 5-8 mm løsgørelse på to separate FBE-systemer.

Forsøg II

25 Nærværende eksempel belyser en sammenligning ved den såkaldte SAG-prøve (prøve for skridning) ifølge BS 4147, appendix E.

Ved prøven sammenlignedes bitumenemalje ifølge eksempel 1 med en normal bitumenemalje omfattende bitumen 115/15 +30% fyldstof.

DK 168714 B1 22

Tabel 5. SAG (mml

Temp. °C_Normal bitumenemalie_Eks. 1_ 75 1 0,5 80 3 0,5 5 85 5 3 90_6_4_

Undersøgelsen viser, at den modificerede bitumenemalje anvendt ifølge opfindelsen (eksempel 1) har en langt bedre modstandsdygtighed mod skridning ved høje temperaturer sammenlignet med 10 den normale bitumenemalje.

Forsøg III

Nærværende eksempel belyser yderligere forsøg ved slagprøve bestemt på samme måde som beskrevet i Forsøg I under anvendelse af den i eksempel 1 beskrevne belægning fremstillet ifølge 15 opfindelsen. Resultaterne fremgår af tabel 6.

Tabel 6. Slaaprøve

Prøvetemperatur i °C Løsgørelse fmm2^ - 5 1600 -10 3000 20 -15 3000 -20 6300

Resultaterne fra denne undersøgelse bekræfter, at den modificerede bitumenemalje anvendt ifølge opfindelsen har en lav 25 løsgørelse ved slag, idet de angivne værdier er betydeligt lavere end dem, der ses normalt ved anvendelse af konventionel bitumenemalje.

Forsøg IV

Med bitumenemaljen anvendt ifølge opfindelsen med den ifølge DK 168714 B1 23 eksempel 1 angivne sammensætning er der foretaget yderligere prøver for katodisk løsgørelse ved henholdsvis 25°C og 50°C. Resultaterne fremgår af tabel 7.

Tabel 7. Katodisk løsgørelse 5 Løsgørelse (mm)

Døgn 25°C 50°C

2 6 2 4 6 3 8 5 3 10 15 14 5

Det fremgår, at der ved fremgangsmåden ifølge opfindelsen opnås overraskende bedre korrosionsbeskyttelse ved forhøjet temperatur.

Eksempel 2 15 Der fremstilledes en grunder ved at opløse og dispergere de nedenfor angivne bestanddele ved hjælp af en dissolver og under anvendelse af en tilbagesvalingskondensator for at undgå tab af opløsningsmidler til omgivelserne.

Polychloropren, Neopren W 5,5 vægt% 20 chloreret kautsjuk, pergut S10 5,5 vægt% terpenphenolharpiks, kugle-og-ring- blødgøringspunkt 95°C 13,5 vægt% silan, HSCH2CH2CH2Si (OCH3) g 1,0 vægt% xylen 47,0 vægt% 25 methylenchlorid 27,0 vægt% carbon black 0,5 vægt%

Carbon black sættes til den homogene opløsning af de øvrige bestanddele og dispergeres deri.

Der fremstilles en bitumenemalje ved først at fremstille en 30 bindemiddelgrundblanding, hvor 88 vægtdele bitumen B60 bian- DK 168714 B1 24 des intensivt ved hjælp af en blander med høj forskydningskraft, såsom en Siefert-mølle, med 7 vægtdele lineær SBS (gennemsnitlig molekylvægt ca. 140.000) og 5 vægtdele forgre- net SBS (gennemsnitlig molekylvægt ca. 250.000), hvor begge de 5 sidstnævnte bestanddele indeholder ca. 30 vægt% styren, ved en temperatur på ca. 180eC.

Til denne grundblanding sættes herefter polyolefin med et kug-le-og-ring-blødgøringspunkt på ca. 125°C (ifølge ASTM D36 eller DIN 52011), penetrationsværdi 100/25/5 på ca. 12 (ifølge 10 ASTM D5 eller DIN 52010) og et Fraass-brudpunkt på ca. -30°C (ifølge IP 80 eller DIN 52012). Skifermel tilsættes som fyldstof i en horisontal skovlblander (tvangsblander) (ca. 100 o/m) ved ca. 180°C og med en blandingsperiode, der sikrer homogen fordeling og dispergering af fyldstoffet (ca. 1 time).

15 Den resulterende sammensætning af bitumenemalje er derefter som følger: bitumen B60 62,5 vægt% lineær SBS 5,0 vægt% forgrenet SBS 3,5 vægt% 20 polyolefin 4,0 vægt% skifermel 25,0 vægt%

De rør, der skal korrosionsbeskyttes, skal før påføring af grunderen være fuldstændigt rengjorte for fedt og olie. Desuden skal rørene have været underkastet stål-/sand-blæsning til 25 mindst SIS-O,5·59·00 Sa 2% færdigbehandling (jvf. BS 7079).

Grunderen påføres til de rengjorte rør senest 2 timer efter stål/sand-blæsning, eller en kemisk rensning og på en tør overflade ved over 7®C og over dugpunktet for luften i den omgivende luft. Det foretrækkes at gennemføre påføringen ved 30 30 til 40°C og optørring i et støvfrit og fugtfrit rum. Efter at grunderen er tørret påføres bitumenemaljen ved hjælp af et særligt udviklet påføringsapparat ved ca. 180°C i et anlæg, DK 168714 B1 25 der på traditionel måde sikrer fremføring og rotation af rørene. Bitumenemaljen påføres ved tilføring af den nøjagtige mængde til dannelse af en tykkelse heraf på ca. 4 mm. Dette svarer til 2/3 af den nødvendige tykkelse for normale tjære-5 eller bitumenemaljer. Der opnås således fordele og besparelser ved denne nedsatte tykkelse. Samtidigt med påføringen af bitumenemaljen ved ca. 180°C bevikles rørene med et indsvøb-ningsmateriale bestående af polyesterfilt og polyestervæv, dvs. ikke det traditionelt benyttede glasfilt eller glasvæv.

10 Indsvøbningsmaterialet fremstilles på den for fremstilling af indsvøbningsmaterialer normalt anvendte metode, idet der dog anvendes en polyestervævsarmeret polyesterfilt som armering i stedet for det traditionelt anvendte glasfilt (glasvæv), ligesom der benyttes bitumenemalje til imprægnering af indsvøb- 15 ningsmaterialet. På denne måde sikres, at bitumenemaljens gode egenskaber vil kunne udnyttes fuldt ud, og der opstår ingen uforligelighedsproblemer, og der opnås på denne måde en særdeles god beskyttelse af belægningen. Det anvendte indsvøbnings-materiale har følgende data: 20 vægt: ca. 650 g/m2 vægt af armering, polyesterfilt/polyestervæv: ca. 95 g/m2 trækstyrke, længderetning og tværretning: ca. 380 N/50 mm forlængelse ved brud, længderetning og tværretning: ca. 25% 25 Ved anvendelse af det særlige indsvøbningsmateriale opnår man på én gang en god styrke og en god beskyttelse af belægningen og langt bedre bøje- og kuldeegenskaber end det, der opnås ved traditionel glasfiltarmering. Efter den gennemførte belægning er røret færdigt til alle formål på land, mens der normalt til 30 anvendelse til vands må belægges yderligere med en sådan mængde beton, at røret vil blive liggende på havbunden, selv når det er tømt for det medium, der normalt skal transporteres i røret.

Et rør, der er fremstillet på den i nærværende eksempel be-

Claims (15)

1. Fremgangsmåde til korrosionsbeskyttelse af materialer, hvor der grundes med en grunder, belægges med en modificeret bitumenemalje, der er en bitumen modificeret med en eller flere polymerer valgt blandt vinyl-butadien-blokpolymerer, indsvøbes i et indsvøbningsmateriale og eventuelt påføres en beton-25 belægning, kendetegnet ved, at der grundes med en grunder, der indeholder 3-20 vægt% phenolmodificeret harpiks og 0,1-5 vægt% silan, og at blokpolymererne eventuelt er kombineret med polyolefiner, idet den samlede polymermængde er på 6-20 vægt% i forhold til bitumenmængden.

2. Fremgangsmåde ifølge krav 1, kendetegnet ved, at der anvendes en bitumenemalje, der er modificeret med 7-16 vægt% polymer. DK 168714 B1

3. Fremgangsmåde ifølge krav 2/kendetegnet ved, at polymermængden er 8-14 vægt%.

4. Fremgangsmåde ifølge krav 1, kendetegnet ved, at bitumenemaljen er modificeret med 4-12 vægt% vinyl-butadien- 5 blokpolymer og 2-6 vægt% polyolefin.

5. Fremgangsmåde ifølge krav 1,kendetegnet ved, at der som vinyl-butadien-blokpolymer anvendes styren-butadien-styren-blokpolymer.

6. Fremgangsmåde ifølge krav l, kendetegnet ved, at 10 der som polyolefin anvendes amorf polyolefin.

7. Fremgangsmåde ifølge krav 1, kendetegnet ved, at den anvendte grunder indeholder 6-18 vægt% phenolmodificeret harpiks, og 0,4-2 vægt% silan.

8. Fremgangsmåde ifølge krav 7,kendetegnet ved, at 15 grunderen indeholder 10-16 vægt% phenolmodificeret harpiks og 0,5-1,2 vægt% silan.

9. Fremgangsmåde ifølge krav l, kendetegnet ved, at den phenolmodificerede harpiks er en terpenphenolharpiks eller en t-butylphenolharpiks.

10. Fremgangsmåde ifølge krav 1, kendetegnet ved, at silanen er γ-mercaptopropyltrimethoxysilan eller 7-metha-cryloxypropyltrimethoxysilan.

11. Fremgangsmåde ifølge krav 1, kendetegnet ved, at den som udgangsmateriale til fremstilling af den anvendte 25 bitumenemalje anvendte bitumen har en penetrationsværdi mellem 5 og 500, fortrinsvis 20-80, særligt foretrukket 50-80.

12. Fremgangsmåde ifølge krav 1, kendetegnet ved, at der indsvøbes med et indsvøbningsmateriale, der er baseret DK 168714 B1 på en kombination af et lag polyesterfilt og et lag polyestervæv, hvor filtsiden vendes mod det materiale, der skal korrosionsbeskyttes.

13. Fremgangsmåde ifølge krav 1, kendetegnet ved, 5 at indsvøbningsmaterialet påføres i form af et enkelt lag.

14. Fremgansmåde ifølge krav 1 til korrosionsbeskyttelse af rør, kendetegnet ved, at bitumenemal j en påføres fra en rendeformet, lukket beholder med et eller flere på linie med hinanden liggende huller, som er placeret over og paral- 10 lelt med røret, som roterer og fremføres i rørets aksiale retning, idet der i beholderen holdes et i det væsentlige konstant overtryk og en temperatur, der er afpasset på en sådan måde i forhold til rørets temperatur, at bitumenemaljen ved kontakt med røret størkner i et sådant omfang, at hele 15 bitumenemaljemængden bliver fasthængende på røret.

15. Apparat til udøvelse af fremgangsmåden ifølge krav 14, kendetegnet ved, at det omfatter en rendeformet, lukket beholder med et eller flere på linie liggende huller, hvilken rendeformet beholder er placeret i et kredsløb, der i 20 strømretningen efter beholderen omfatter en første pumpe, en reservoirtank med omrører og opvarmningsorgan og en anden pumpe, hvor den anden pumpe, der pumper bitumen til beholderen, og den første pumpe, der pumper bitumen fra beholderen, er reguleret i forhold til hinanden på en sådan måde, at tryk-25 ket i beholderen holdes i det væsentlige ensartet.