DK168491B1 - Fremgangsmåde og anlæg til fremstilling af et fil t af mineralfibre, indeholdende et eller flere tilsætningsstoffer og anvendelse af fremgangsmåden - Google Patents

Description

DK 168491 B1

Opfindelsen angår en fremgangsmåde til fremstilling af et fiberfilt af mineralfibre, der er bundet til hinanden ved hjælp af et bindemiddel, og son indeholder ét eller flere tilsætningsstoffer, og hvor filtet 5 tilvejebringes ved hjælp af dels nydannede fibre, fremstillede ved konventionel trækning af smeltet mineralmasse, dels recirkulerede fibre, idet fibrene af begge arter ved hjælp af gasstrømme tilføres et modtagekammer, hvori der forstøves en bindemiddelblanding, og hvor fibrene i 10 intim sammenblanding afsættes på et transportbånd.

Der kendes forskellige metoder til fremstilling af et filt af mineralske fibre. Sædvanligvis dannes filtet straks efter fremstillingen af fibre ud fra et smeltet materiale. De netop fremstillede fibre befinder sig i en 15 gasstrøm, der tjener til trækning af fibrene, til deres afkøling eller deres transport eller opfylder flere af disse funktioner på én gang. Gasstrømmen filtreres gennem et perforeret transportbånd, der holder fibrene tilbage, og på hvilket fibrene danner filtet. Por at bibrin-20 ge filtet mekanisk stabilitet oversprøjtes fibrene med et bindemiddel, inden de opsamles på transportbåndet. Sædvanligvis indeholder dette bindemiddel harpiks, f.eks. formofenolharpiks.

Den imprægnerede måtte føres derefter gennem et 25 varmebehandlingskammer, der eventuelt blot er en ovn, og som tjener til hærdning af bindemidlet og bestemmer fibermåttens dimensionsmæssige og mekaniske egenskaber, hvorpå måtten skæres til og emballeres alt efter den tilsigtede anvendelse.

30 X tilknytning til emballeringen sørger man sædvan ligvis for at skære de to kanter af filtet bort dels for at opnå netop de ønskede dimensioner, dels for at fjerne de uregelmæssigheder, kanterne af filtet måtte udvise.

Til visse specifikke anvendelser har det vist sig 35 hensigtsmæssigt i filtets fibermasse også at indføre produkter eller kompositioner, der ændrer eller fremhæ- DK 168491 B1 2 ver egenskaber, som ikke findes hos et filt, der udelukkende fremstilles med fibre og bindemiddel.

Til den mest almindelige anvendelse af fiberfilt af denne type, nemlig dannelse af termisk og akustisk iso-5 lerende materiale, er det i visse tilfælde hensigtsmæssigt at tilsætte et hydrofobt middel for at beskytte fibrene mod skader, der forårsages af vand eller den atmosfæriske fugt. I andre tilfælde har man derimod forsøgt at gøre produkterne mere hydrofile, når de f.eks.

1Π o skal anvendes til den såkaldte hydroponiske dyrkning på jordfrit underlag.

Ved ændring af egenskaberne hos et filt, hvis fibre er bundet ved hjælp af et bindemiddel, opstår problemet om, hvordan man i måtten kan indføre stoffer, der er i 1 5 stand til at ændre filtets egenskaber. Sædvanligvis tilføres disse tilsætningsstoffer i flydende form, men der kan også være tale om bestanddele i fast form, navnlig pulver, jf. f.eks. beskrivelsen til FR-PS nr. 1.531.488.

Den kemiske beskaffenhed af de tilsatte stoffer og 20 deres fysiske form kan rejse vanskeligheder, desto mere som fordelingen af tilsætningsstoffet i filtet skal være mere homogen.

Fra eksempelvis beskrivelsen til U£-patent nr.

2.189.840 er det kendt at påsprøjte tilsætningsstoffer 25 o på samme måde som bindemidlet, dvs. at de pågældende stoffer sprøjtes ind i den gasstrøm, der transporterer fibrene til modtage-transportbåndet.

Det er også blevet foreslået at kombinere bindemidlet med tilsætningsstofferne, således a.t der kun behøves 30 én enkelt påsprøjtning. Denne metode, der muligvis sikrer en ensartet behandling af fibrene og dermed også af filtet, er ikke anvendelig i alle tilfælde, f.eks. når tilsætningsstoffet reagerer med bindemidlet, hvorved der sker desaktivering af nævnte stoffer eller nedbrydning af bindemidlets bestanddele. Dette sker eventuelt også, hvis der er stor disproportion mellem mængderne af bin- 35 DK 168491 B1 3 demiddel og tilsætningsstoffer, hvorved sidstnævnte indfanges i bindemidlet, og deres virkning maskeres eller svækkes.

Dertil kommer, at der for visse stoffer viser sig 5 uhensigtsmæssigt at foretage forstøvning i den fiberindeholdende gasstrøm på samme måde som for bindemidlet, idet disse findelte stoffer, på grund af de forhold under hvilke denne operation sædvanligvis finder sted, aldrig fikseres i deres helhed på fibrene. En ikke-ubety-10 delig del af disse stoffer i opslæmning i gasstrømmen passerer gennem transportbåndet og medbringes i den gasmængde, der ledes ud af anlægget. Naturligvis skal den gasmængde, der ledes ud til atmosfæren, behandles i overensstemmelse med bestemmelserne vedrørende bekæmpelse af forurening, men en sådan behandling er kostbar og kan være vanskelig at gennemføre, hvorfor det sædvanligvis foretrækkes så vidt muligt at sørge for bortledning af så rene gasarter som muligt.

Af disse grunde blev der foreslået andre metoder 20 til indføring af tilsætningsstoffer. Blandt disse kan nævnes en metode, hvor et meget tyndt filt eller fiberslør imprægneres med et flydende stof ved neddypning af filtet i et kar eller overhældning af stoffet over hele filtet. Denne teknik kræver en efterfølgende tørring af 25 filtet og kan kun anvendes for tynde produkter. Når filtet har godstykkelse på op til flere cm er det alt for besværligt at fjerne væskeoverskuddet og foretage tørring på økonomisk forsvarlig måde.

Der er foreslået andre metoder, hvis mangler ligger 30 i, at behandlingen ikke er homogen. F.eks. kan en forstøvning på filtet ikke sikre, at tilsætningsstoffet trænger ensartet ind i filtet, hvorfor det forbliver koncentreret i et overfladelag.

Opfindelsen giver anvisning på en fremgangsmåde ved 35 indføring af ekstra stoffer i et filt af mineralske fibre, der fremstilles på den ovenfor beskrevne måde, ved hvilken fremgangsmåde der opnås en ensartet fordeling 9 DK 168491 B1 4 af tilsætningsstofferne, samt egenskaber, der, beroende på tilstedeværelsen af disse stoffer, er homogene i fiberf iltmassen.

Opfindelsen giver endvidere anvisning på en frem-5 gangsmåde, der ikke nødvendiggør yderligere behandlinger af de bortledte gasarter, og som i det hele taget ikke ændrer de normale betingelser for fremstilling af fiberfiltet, sådan som disse betingelser defineres for filtet uden de nævnte tilsætningsstoffer.

10 Fremgangsmåden ifølge opfindelsen er ejendommelig ved, at det eller de nævnte tilsætningsstoffer indføres sammen med de recirkulerede fibre.

Det er tidligere blevet nævnt, at kanterne af filtet skæres bort, især i forbindelse med afpasning af 15 filtet efter givne mål. Der tilvejebringes herved variable mængder fibermateriale, som ikke direkte anvendes i måtten. Sædvanligvis indføres dette fibermateriale, eventuelt sammen med fibre fra andre kilder, i de nyfremstillede fibre med henblik på inkorporering i den måtte, 20 der er ved at blive fremstillet.

De recirkulerede fibre, når de på forhånd er blevet bundet til hinanden, omdannes til en form, der er kompatibel med en tilstrækkeligt homogen fordeling. Således føres de kantzoner, der skæres bort fra det termisk fær-25 digbehandlede filt, gennem en findeler, hvorfra man får partikler med størrelse på ca. 1 cm ellér mindre. Sædvanligvis foretrækker man partikler mindre end 15 mm.

Indføringen af det recirkulerede materiale, såfremt partiklerne har tilstrækkelig små dimensioner, sik-30 rer ikke alene en homogen fordeling, men den indebærer heller ingen væsentlig ændring i det fremstillede filts egenskaber, navnlig de mekaniske egenskaber. Materialets intime struktur forbliver den samme. Derfor kan der være en ret stor mængde recirkuleret materiale i forhold til 35 den samlede mængde af materialer, der indgår i filtet.

Denne mængde recirkuleret materiale kan f.eks. andrage 20% eller mere, men oftest vil den andrage ca. 10% eller mindre.

DK 168491 B1 5

Indføringen af tilsætningsstoffer i overensstemmelse med opfindelsen udføres således med recirkulerede fibre. Med henblik herpå påføres tilsætningsstofferne fibrene med passende midler, alt efter stoffernes fysi-5 ske tilstand. Pulverstoffer kan iblandes fibrene og eventuelt fikseres ved hjælp af et bindemiddel. Flydende stoffer kan forstøves på fibrene eller hældes over fibrene for atimprægnere dem. Fibrene kan også neddyppes i tilsætningsstoffet eller i en opløsning af dette stof, 10 eftersom de ovenfor omtalte tørringsproblemer på dette stade i processen ikke rejser sig som for selve fil tet, fordi tørringen kun vedrører en mindre del af måttens fibre. Desuden indebærer recirkulationsprincippet, at de fibre, der har fået påført tilsætningsstoffet, i-15 gen føres gennem varmebehandlingskammeret, hvorfor en separat tørring ofte er overflødig.

Det skal endvidere bemærkes, at imprægneringen af de recirkulerede fibre, selv om disse udgør en væsentlig del af materialet i den under dannelse værende måtte, 20 ikke overbelaster filtet så meget, at det falder sammen, inden det varmebehandles. Som det skal forklares nærmere senere, specielt i forbindelse med udøvelseseksempler, repræsenterer mængden af tilsætningsstoffer i filtet kun en mindre del af dem samlede fibermasse, indbefattende 25 de recirkulerede fibre og nydannede fibre. I det hele taget, og specielt når tilsætningsstofferne er i flydende form, repræsenterer de sædvanligvis ikke mere end 5% af filtets samlede masse, oftest kun 3% eller mindre.

Medens mængden af tilsætningsstoffer i filtet er 30 relativt lille, kan den i forhold til mængden af recirkulerede fibre være ret stor. Grænserne i så henseende er kun af praktisk art. De tilsatte stoffer skal kunne fikseres på de recirkulerede fibre, og den mængde stoffer, der kan indføres, afhænger naturligvis af stoffer-35 nes evne til at fiksere sig til fibrene.

Sædvanligvis vil mængden af tilsætningsstof være mindre end 50% af mængden af recirkulerede fibre, for- DK 168491 B1 6 trinsvis mindre end 25%.

En fordel ved brug af recirkulerede fibre til indføring af tilsætningsstoffer i filtet er, som tidligere nævnt, at det muliggør en god fordeling af disse stof-5 fer i hele fihermassen uden behov for behandling af hele fibermassen. For at opnå denne fordeling er det klart, at der skal være en homogen fordeling af de recirkulerede fibre. Denne homogene fordeling opnås, når man sørger for, at de recirkulerede fibre når frem til transport- 10 båndet, på hvilket filtet dannes/ sammen med de nye fibre.

Sammenblandingen af nye fibre og recirkulerede fibre kan udføres hvor som helst i den bane, fibrene følger fra fiberdannelsesapparatet til transportbåndet. De hvirvelstrømme, der opstår i den bærende gasstrøm, sikrer en praktisk taget øjeblikkelig sammenblanding.

Transporten af recirkulerede fibre til det kammer, hvor filtet dannes, kan hensigtsmæssigt finde sted ved hjælp af en gasstrøm, der, når den trænger ind i kammeret, blander sig sammen med de gasstrømme, der transpor- pn terer nye fibre.

De tilsætningsstoffer, der i overensstemmelse med opfindelsen indføres i filtet ved hjælp, af de recirkulerede fibre, kan være af vidt forskellig art. Der kan eksempelvis være tale om stoffer, der ændrer filtets meka- 2 5 niske egenskaber, navnlig siliconer, der gør filtet blødt ved berøring. Der kan også være tale om stoffer, der ændrer filtets modstandsdygtighed over for visse påvirkninger, f.eks. den atmosfæriske fugtighed. Der kan også være tale om specifikke stoffer, der afhænger af brugen ^ af filtet, f.eks. siliciumpartikler til yderligere forbedring af filtets holdbarhed ved de høje temperaturer, eller fugtemidler, hvis filtet skal anvendes til jord-fri dyrkning og i så fald skal være stærkt hydrofilt.

Teknikken ved fremgangsmåden ifølge opfindelsen gi-ver også mulighed for i filtet at indføre markeringsstoffer, navnlig farvestoffer til nemmere identifikation.

DK 168491 B1 7

Teknikken ved fremgangsmåden ifølge opfindelsen giver også mulighed for i filtet at indføre stoffer, som ikke kunne indføres ved de tidligere kendte metoder, eksempelvis stoffer, som kun kunne indføres opløst i brænd-5 bare opløsningsmidler.

Temperaturen ved fibrene og den relative indeslutning af gasstrømmene indebærer naturligvis risiko for antænding eller endog eksplosion, hvis man anvender sådanne opløsningsmidler. Hvis man anvender fremgangsmåden 10 ifølge opfindelsen, kan indføringen af tilsætningsstoffer i de recirkulerede produkter foregå et sådant sted, at risikoen af denne art ikke længere er tilstede. Hvis i man skal anvende brændbare opløsningsmidler, er det f. eks. muligt, efter dets indføring i de recirkulerede 15 fibre, at lade det fordampe og forsvinde, inden de recirkulerede fibre indføres i modtagekammeret.

Opfindelsen angår også et anlæg til fremstilling af et filt af mineralfibre, indeholdende et eller flere tilsætningsstoffer, hvilket anlæg omfatter midler til dan-20 nelse af fibre ud fra smeltet mineralmasse,midler til frembringelse af gasstrømme til transport af fibrene til et modtagekammer, hvori fibrene afsættes på e’t transportbånd, midler til påføring af en bindemiddelblanding på fibrene på deres bane mellem fiberdannelsesstedet og deres afsæt-25 ning på transportbåndet, et kammer, hvori en varmebehandling tjener til hærdning af bindemidlet og fiksering af fibrene til hinanden, og midler til i modtagekammeret at indføre recirkulerede fibre, der består, af produktaffald hidrørende fra selve anlægget og/eller andre kilder,.

30 hvilket anlæg ifølge opfindelsen er ejendommeligt ved midler til indføring af tilsætningsstoffer i de recirkulerede fibre.

Opfindelsen angår endvidere anvendelsen af fremgangsmåden, hvor tilsætningsstofferne udgøres af et ten-35 sio-aktivt middel, der indføres i filtet i en tilstrækkelig mængde til at bibringe måtten hydrofile egenskaber.

DK 168491 B1 8

Opfindelsen forklares nærmere i det følgende under henvisning til den skematiske tegning, hvor fig. 1 viser et apparat til fremstilling af en fibermåtte, 5 fig. 2 et perspektivisk billede af en del af appa- ratet, hvor filtets sidekanter skæres bort og behandles i overensstemmelse med opfindelsen, fig. 3 et perspektivisk billede af et apparat til 1 sønderdeling af de recirkulerede fibre med henblik på 10 opnåelse af passende partikler til genindføring i det filt, der er ved at blive fremstillet, fig. 4 en anden udførelsesform for indføring af tilsætningsstoffer i de recirkulerede fibre i overensstemmelse med opfindelsen, og 15 fig. 5 et perspektivisk billede af det modtagekam mer, der får tilført nydannede fibre og de recirkulerede fibre.

Indføring af tilsætningsstoffer i de recirkulerede fibre i den zone, hvor filtet tilvejebringes, kan finde 20 sted i et vilkårligt apparat, der er beregnet til den form for recirkulation. Recirkulationen, dvs. indføringen af fibrene i dispergeret form eller i form af små bundne partikler, kan finde sted med alle de metoder, hvor nydannede fibre, der transporteres af en gasstrøm, 25 passerer gennem et i forhold til den anvendte gasstrøm stort modtagekammer, og hvor fibrene afsættes på et perforeret transportbånd. Den måde,hvorpå fibrene dannes, er ikke afgørende for muligheden for at gennemføre en recirkulation. Eventuelt kan mængden af stofferne stå i 30 relation til det omfang, hvori mængden af recirkuleret produkt kan influere på slutproduktets egenskaber.

DK 168491 B1 9

Ved reduktion' af størrelsen af de recirkulerede partikler og især ved opretholdelse af mængden af recirkuleret materiale inden for de ovenfor angivne grænser er der relativt små ændringer i fibermåttens egenskaber.

5 Eksempelvis kan recirkulationen af fibre med til sætningsstof finde sted i forbindelse med centrifugeudtrækning med gasstrøm..

Der kan navnlig være tale om de velkendte metoder, hvori det smeltede materiale ved centrifugering slynges 10 ud gennem huller i omkredsfladen på et centrifugelegeme, og hvor de tilvejebragte filamenter overtages og trækkes af en gasstrøm.

Der kan også være tale om den teknik, hvor det materiale, der skal omdannes til fibre, kastes mod omkreds-15 fladen på en række centrifugehjul og derfra slynges ud i form af fibre, der medbringes af en gasstrøm.

Der kan også være tale om den teknik, hvori trækningen udelukkende foregår ved påvirkning fra gasstrømme eller på anden lignende måde.

20 Den måde, hvorpå fibrene tilvejebringes, fremgår ik ke af fig. 1. Modtagekammeret vises ved 1. Det er sædvanligvis afgrænset nedenfor af transportbåndet 2. På samme velkendte måde som for mange andre metoder er sidevæggene 3 bevægelige med henblik på deres kontinuer-25 lige rensning. Ved begge ender og foroven er kammeret 1 lukket af faste vægge. For at gøre tegningen mere overskuelig har man fjernet oversiden og frontsiden af kammeret. I den viste udførelsesform trænger de nydannede fibre ovenfra ind i kammeret 1, men andre opstillinger, 30 hvori de nydannede fibre eksemepelvis føres ind gennem frontsiden, er også almindelige.

Ligeledes er der i fig. 1 kun vist en enkelt kilde for fibre, medens der med ét og samme modtagekammer sædvanligvis anvendes flere simultant virkende fiberdannel-35 sessteder.

Fibrene danner et bundt 4, der transporteres af en gasstrøm, og de afsættes på transportbåndet 2, me- DK 168491 B1 10 dens bæregasstrøminen suges ind i et under transportbåndet og over hele længden af kammeret 1 beliggende sugekammer 5 og ledes bort gennem ikke viste rørledninger. De fibre, der progressivt opsamles på transportbåndet, dan-5 ner filtet 6.

Sædvanligvis foregår forstøvningen af bindemidlet på fibrene i den bane, fibrene følger, inden de når frem til modtagekammeret, oftest umiddelbart efter dannelse af fibrene. Påføringen af bindemidlet kan eventuelt også 10 finde sted i modtagekammeret. Sædvanligvis foretrækker man at foretage forstøvningen så tidligt som muligt på fibrenes bane, fordi dette giver mulighed for at opnå en mere homogen fordeling af bindemidlet i fibrene.

Et andet transportbånd 8 fører filtet 6, der nu 15 er imprægneret med bindemiddel, til et kammer 7. I dette kammer foretages der varmebehandling til fiksering af bindemidlet, der eksempelvis kan være på basis af termo-hærdbar harpiks eller·tørrende olie.

Det fra kammeret 7 udgående filt har veldefinere-20 de mekaniske egenskaber og står klar til at blive skåret til det ønskede mål.

Dette sker eksempelvis ved hjælp af rundsave, der skærer længdekanterne bort for herved at fjerne uregelmæssighederne. Den tværgående overskæring kan eksempelr 25 vis finde sted ved hjælp af en kniv eller en bevægelig sav, som ikke er vist på tegningen. Tegningen viser heller ikke midlerne til emballering ved enden af produktionslinien.

Fig. 1 viser meget skematisk de første dele af et 30 af de nedenfor nærmere beskrevne apparater til recirkulation af de bortskårne kantzoner.

Fig. 2 viser i større målestok filtet 6 på det sted, hvor kantzonerne skæres bort. De to kantzoner af filtet skæres bort ved hjælp af rundsave 9. Midlerne 35 til drift af disse rundsave er ikke vist på tegningen.

Det drejer sig sædvanligvis om elektriske motorer. Efter denne operation har filtet velskårne og regelmæssige DK 168491 B1 11 sidekanter.

Hvis måttens bredde er et multiplum af bredden af slutproduktet, kombineres bortskæringen af kanterne sædvanligvis med en langsgående overskæring. I så fald vil 5 der i passende positioner anvendes rundsave af samme type som dem. man anvender til bortskæring af kantzonerne.

De fra fibermåtten bortskårne kantzoner 10 og 11 føres til findelere 12 og 13 gennem rørledninger 14 og 15. Det sønderdelte materiale føres tilbage til det 10 kammer, hvor måtten dannes gennem rørledninger, hvis begyndelse vises ved 16 og 17.

Fig. 2 viser et arrangement af rørledninger 18, 19 og 20 til tilførsel af flydende blanding til kantzonerne 10 og 11. Blandingen tilføres ved hjælp af en ikke 15 vist doseringspumpe eller på anden lignende måde.

I den i fig. 2 viste udførelsesform er det det samme arrangement, der gennem ledningerne 18 og 19 simultant forsyner de to kantzoner 10 og 11, men det er også muligt at anvende to separate kredse.

20 Hvis den mængde tilsætningsstoffer, der skal indfø res i de recirkulerede fibre, skal være lille i forhold til fibermængden, kan det være hensigtsmæssigt kun at forsyne en af sidekanterne med denne blanding. Da opretholdelsen af ganske små regelmæssige strømningsmængder 25 kan være vanskelig, er det i så fald hensigtsmæssigt ikke yderligere at dele tilførslen op til systematisk behandling af begge kantzoner. Den homogene fordeling af det flydende stof i filtet afhænger mere af den tilfældige fordeling af de recirkulerede partikler - denne for-30 deling finder sted i filtdannelseskammeret på grund af den omrøring, partiklerne udsættes for - end af en helt homogen fordeling af dettes stof i de pågældende partikler.

Af samme grunde vil den stråle af tilsætningsstof, 35 der strømmer fra ledningerne 18 og 19, selv om den ikke imprægnerer kantzonerne 10 og 11 fuldstændigt, ikke forhindre en tilstrækkelig homogen fordeling af stof- DK 168491 B1 12 fet i filtet.

I den i fig. 2 viste udførelsesform foregår der delvis imprægnering inden sønderdelingen i apparaterne 12 og 13. Den sammenblanding af partiklerne, der fore-5 kommer under denne operation og under transporten frem til modtagekammeret, er en supplerende faktor, der fremmer fordelingen af stoffet i alle de recirkulerede fibre.

Indføringen af tilsætningsstoffet i kantzonerne kan naturligvis foregå efter bortskæring af disse zoner som 10 vist i fig. 2. Tilførslen kan også finde sted i de pågældende dele af filtet, inden de skæres bort, under forudsætning af at det tilsatte produkt tilføres filtet i en sådan mængde, at det ikke spreder sig forbi den ønskede skæringslinie.

15 Fig. 2 viser, at der for hver sidekant kun er én ledning til tilførsel af stof, men det er klart, at kantzonerne også kan tilføres flere stoffer. I så fald kan stoftilførslen foregå på den samme sidekant eller, såfremt dette er ønskeligt af hensyn til imprægneringen, 20 på flere sider af kantzonen. Dette kan eksempelvis finde sted efter delvis vending af kantzonen, hvis stoffet hældes over denne kantzone, eller ved påsprøjtning under tryk på den frie sidekantflade, eller på anden lignende måde.

25 Por at gøre fig. 2 mere overskuelig har man tegnet kantzonerne med meget større dimensioner i forhold til bredden af filtet end i realiteten. Eksempelvis kan det nævnes, at et filt med bredde på 1,70 m kan have to kantzoner, der kun repræsenterer op til 10% af fibermængden, 30 og dette forhold er endnu mindre, når der er tale om et endnu bredere filt.

Under hensyntagen til den procentdel produkter, der kan recirkuleres, er det klart, at det ud over de bort-skårne kanter eventuelt også er muligt at tilsætte andre 35 fiberprodukter, navnlig affald, der eksempelvis fremkommer ved bearbejdning af visse produkter, eller fra andre filtproduktionslinier, hvor tilsætningen af recir- DK 168491 B1 13 kulerede produkter ikke er nødvendig eller ønskelig.

Fig. 3 viser skematisk en type findeler, der kan anvendes i anlæg, hvor der foretages recirkulation af produkter. Denne findeler omfatter en cylinder 21, der 5 er udformet med to langsgående åbninger 22 og 23. Det materiale, der skal sønderdeles, eksempelvis de nævnte kantzoner, indføres i cylinderen gennem den første åbning 22. Den anden åbning 23 tjener til bortledning af fiberpartiklerne. Inden i cylinderen 21 er der an-10 bragt en valse 24, der er udformet med fremspring 25. Valsen 24 drives i rotation ved hjælp af en ikke vist motor.

Valsen drejer i den retning, der er angivet ved pilen. De medbragte fiberprodukter sønderdeles mellem frem-15 springene 25 på valsen og tænderne på en kam 26. Tænderne på kammen og fremspringene har indbyrdes komplementære placeringer, hvorved det medbragte produkt sønderdeles ved passage forbi kammen.

Fig. 4 viser en del af en kreds til recirkulation 20 af fiberprodukt, omfattende et arrangement til indføring af flydende tilsætningsstof ved forstøvning i de recir-kulerede fibre. Denne del af kredsen befinder sig på ned-strømssiden for findeleren, og den omfatter dels en ventilator 27, dels et forstøvningskammer 28. Ventila-25 toren indsuger luft gennem ledningen 29 og tvinger luften opad gennem ledningen 30. Ventilatorens ydeevne vælges således, at hastigheden og mængden af luft gør det muligt at medbringe fibrene og undgå, at der dannes fiberopsamlinger i den resterende del af recirkulations-30 kredsen.

Selv om denne ventilator vises i tilknytning til et forstøvningssystem, er det klart, at der også kan anvendes en ventilator, når indføringen af tilsætningsstofferne foregår som angivet i fig. 2.

35 Ventilatoren kan vilkårligt placeres på opstrømssi den eller på nedstrømssiden for forstøvningskammeret 28. Ligeledes kan disse apparater placeres tæt ved eller længere bort fra hinanden.

DK 168491 Bl 14 I den viste udførelses form udgøres forstøvningskammeret af en cylinder af større tværmål end ledningerne.

I denne cylinder strømmer luften og fibrene derfor også med nedsat hastighed, hvilket fremmer forstøvningen. Der 5 er vist tre forstøvningsdyser ved 31.

Afhængigt af betingelserne for cirkulation af gasstrømmen og for forstøvningen er det eventuelt muligt at afskaffe kammeret og foretage forstøvningen direkte i recirkulationskredsen.

10 Selv om der sædvanligvis for en given produktion kun anvendes et enkelt indføringsarrangement og en enkelt type tilsætningsstof, dækker opfindelsen også det tilfælde, hvor der i kredsen til recirkulation af fibrene flere gange foretages indføring af et eller flere til-15 sætningsstoffer.

Der kan navnlig være tale om successiv indføring af et pulvermateriale og en flydende blanding eller to separate flydende blandinger, osv.

Fig. 5 viser kammeret til dannelse af fibermåtten 20 og enden af recirkulationskredsen. Tegningen tager ikke hensyn til proportionerne, og for overskueligheds skyld har man fjernet en del af kammeret i dets højderetning.

Til opnåelse af en regelmæssig afsætning af fibrene, uanset hvordan de fremstilles, er det nødvendigt at arbejde 25 med et relativt stort kammer, hvilket gør det muligt at bremse fibrene og undgå en sammentrykning af filtet på transportbåndet. Sædvanligvis har modtagekammeret 1 stor højde og/eller stor længde i forhold til den fremstillede måttes dimensioner. Det fiberbundt 4, der 30 trænger ind i kammeret 1 gennem udskæringen 32, har tendens til at sprede sig og optage et maksimalt volumen i kammeret.

De recirkulerede fibre ankommer gennem ledningerne 33 og 34 til toppen af kammeret. På grund af den krafti-35 ge sammenblanding mellem de gasstrømme, der transporterer nydannede fibre, og de gasstrømme, der transporterer de recirkulerede fibre, opstår der en desto bedre sammen- DK 168491 B1 15 blanding, som den fælles bane er længere. De sammenblan-dede fibre afsættes tilfældigt på transportbåndet, hvorved der praktisk taget opnås en homogen fordeling af re-cirkulerede fibre med tilsætningsstofferne i hele filtet 6.

5 Ledningerne 33 og 34 svarer til recirkulation af hver sin af de to bortskårne sidekanter. Det er klart, at disse to recirkulationer til kammeret 1 kan udføres gennem en enkelt ledning, idet de to oprindelige rørledninger forbindes et eller andet sted i recirkulations-10 kredsen. På samme måde kan yderligere fibermængder recirkuleres eventuelt i tilknytning til indføring af tilsætningsstoffer i overensstemmelse med opfindelsen.

Opfindelsen skal nu forklares mere detaljeret ved hjælp af et udførelseseksempel. Det fremstillede produkt 15 er et tæt fiberfilt af den art, der er beregnet til brug ved den såkaldte "jordfri" dyrkning. Produkter af denne art karakteriseres navnlig ved deres evne til at tilbageholde det vand, som de imprægneres med. Med henblik herpå indføres der i filtet en vis mængde tensioaktivt 20 middel, som bibringer (eller forøger) filtets hydrofile egenskaber.

Ved fremstilling af et sådant filt til jordfri dyrkning tilsættes det tensioaktive middel sædvanligvis bindemidlet, og begge forstøves samtidigt på de fibre, der 25 er ved at blive fremstillet.

Denne metode har visse ulemper. Det tensioaktive middel, når det forstøves sammen med bindemidlet, opfører sig over for fibrene på samme måde som bindemidlet.

Der er navnlig i de udgående gasser en ikke ubetydelig 30 mængde af det tensioaktive middel, der ikke fikseres på fibrene. Der er derfor et produkttab, der kan andrage 30-50% alt efter den anvendte metode. Som følge heraf forekommer der store vanskeligheder i forbindelse med anlægget til rensning af den bortledte gas.

35 Inden den slipper ud i atmosfæren, må gassen renses for skadelige bestanddele. Det tensioaktive middel, der indføres i rensevandet, fremkalder en kraftig skumdannel DK 168491 B1 16 se, som det er vanskeligt på tilfredsstillende måde at undgå, og for at undgå en alt for stor gene er det nødvendigt at anvende midler, der forhindrer skumdannelsen.

Dertil kommer, at indføringen af tilsætningsstoffer 5 i de kredse, der normalt tjener til indføring af bindemidlet, giver rengøringsvanskeligheder. Industrielt set er det vigtigt, at anlæggene afhængigt af produktionskravene ligegyldigt kan tjene til fremstilling af isolationsfilt af sædvanlig type og til fremstilling af filt 10 med tilsætningsstoffer. I så fald er det vigtigt hurtigst muligt at kunne skifte fra én produktionstype til en anden,uden at produkternes kvalitet herved påvirkes.

I det foreliggende tilfælde, hvor der er tale om fremstilling af et filt, der indeholder et fugtemiddel, 15 er det yderst vigtigt, når anlægget senere skal anvendes til fremstilling af et isolationsfilt, at det tensioak-tive middel fjernes fuldstændigt, hvilket i tilfældet af en indføring sammen med bindemidlet kræver en relativt besværlig og langvarig operation.

20 Indføringen af fugtemidlet i de recirkulerede fibre i overensstemmelse med opfindelsen giver mulighed for at afhjælpe disse vanskeligheder.

Eksempelvis fremstilles et fiberfilt ud fra en blanding af smeltede stenarter, hvor hovedbestanddelen udgø-25 res af slagger fra højovne, ved hjælp af en centrifugemetode med en række hjul, der drejer i indbyrdes modsatte retninger. En vandig opløsning af fenolharpiks forstøves på de fibre, der dannes ved centrifugering som beskrevet i FR offentliggørelsesskrift nr. 2500492.

30 Efter varmebehandling af filtet har produktet en massefylde på ca. 80 kg/m . Det drejer sig således om et relativt tæt produkt.

Det fremstillede filt har i starten en bredde på ca. 1,70 m. Efter varmebehandling skæres kantzonerne 35 bort, hvorved filtet bibringes en bredde på 1,50 m. De bortskårne kantzoner andrager ca. 10% af den totale fibermasse, og de føres gennem en findeler af den i fig. 3 viste type, hvorved der opnås partikler med størrelse på DK 168491 B1 17 ikke mere end 10 mm. En centrifugeventilator suger det sønderdelte produkt og fører det til toppen af modtage-kammeret.

Et fugtemiddel såsom polyepoxyalkohol påføres begge 5 kantzoner ved hjælp af et arrangement som vist i fig. 2.

Det skal i den beskrevne opstilling bemærkes, at fugte-midlet tilføres i ren tilstand. Herved undgår man risikoen for fejldosering ved tilberedning af blandingen, eksempelvis den blanding, der i den kendte teknik opnås 10 ved sammenblanding af dette middel med et bindemiddel.

Herved undgår man også de fejl, der kunne forekomme, når man skifter fra én produktion til en anden, idet blandingen af bindemiddel forbliver den samme i forhold til den, der anvendes til fremstilling af et isolerende filt.

15 Skiftet foretages på en separat kreds, og der er derfor ingen risiko for fejl.

I det pågældende udførelseseksempel indføres der en total mængde tensioaktivt middel på ca. 50 kg for 300 kg behandlet kantzonemateriale pr. time og for en filtpro-20 duktion på ca. 3000 kg. Dette svarer således til ca. 10% recirkulerede fibre og til en mængde tilsætningsstof på ca. 1,6% af den totale masse af fremstillet filt.

I starten imprægnerer fugtemidlet kun en del af kantzonerne. På grund af den senere sammenblanding af de 25 recirkulerede fibre, navnlig i findeleren, fordeles fugtemidlet fuldstændigt.

Fremstillingen af filt under disse betingelser, set i relation til kendt teknik, har givet mulighed for væsentlig reduktion af den fornødne mængde fugtemiddel for 30 at nå frem til et produkt, der har de samme hydrofile egenskaber. Disse egenskaber bestemmes navnlig af evnen af en prøve af behandlet filt, som placeres i et vandfyldt kar, til at synke ned til bunden af karret. En prøve med dimensionerne 100 x 100 x 75 mm siges at være hy-35 drofil, hvis den neddykkes totalt i mindre end 1 minut.

Ud over reduktionen af forbrug af tensioaktivt middel konstaterer man, at dette middel ikke eller praktisk

Claims (15)

1. Fremgangsmåde til fremstilling af et fiber-20 filt af mineralfibre,der er bundet til hinanden ved hjælp af et bindemiddel, og som indeholder ét eller flere tilsætningsstoffer, og hvor filtet tilvejebringes ved hjælp af dels nydannede fibre, fremstillede ved konventionel trækning af smeltet mineralmasse, dels recirkulerede 25 fibre, idet fibrene af begge arter ved hjælp af gasstrømme tilføres et modtagekammer, hvori der forstøves en bindemiddelblanding, og hvor fibrene i intim sammenblanding afsættes på et transportbånd, kendetegnet ved, at det eller de nævnte tilsætningsstof-30 fer indføres sammen med de recirkulerede fibre.

2. Fremgangsmåde ifølge krav 1, kendetegnet ved, at de recirkulerede fibre i det mindste delvis hidrører fra de bortskårne sidekanter af det fremstillede filt. DK 168491 B1 19

3. Fremgangsmåde ifølge krav 1 eller 2, kendetegnet ved, at de recirkulerede fibre er i form af partikler, hvis størrelse ikke overskrider 15 mm.

4. Fremgangsmåde ifølge ethvert af de foregående 5 krav, kendetegnet ved, at tilsætningsstofferne er i flydende tilstand, og at deres masse ikke andrager mere end 50% af massen af recirkulerede fibre.

5. Fremgangsmåde ifølge krav 4, kendetegnet ved, at massen af tilsætningsstoffer ikke andrager 10 mere end 20% af massen af recirkulerede fibre.

6. Fremgangsmåde ifølge krav 4 eller 5, kendetegnet ved, at de flydende tilsætningsstoffer tilføres i form af en uafbrudt stråle, der* strømmer over i det mindste én af sidekanterne, inden disse sønderdeles.

7. Fremgangsmåde ifølge krav 4 eller 5, kende tegnet ved, at de flydende tilsætningsstoffer forstøves over i det mindste en del af de recirkulerede fibre i den kreds, der fører dem til modtagekammeret, og på opstrømssiden for dette kammer.

8. Anlæg til fremstilling af et filt af mineral fibre, indeholdende ét eller flere tilsætningsstoffer, hvilket anlæg omfatter midler til dannelse af fibre ud fra smeltet mineralmasse, midler til frembringelse af gasstrømme til transport af fibrene til et modtagekammer 25 (1), hvori fibrene afsættes på et transportbånd (2), midler til påføring af en bindemiddelblanding på fibrene på deres bane mellem fiberdannelsesstedet og deres afsætning på transportbåndet (2), et kammer (7), hvori en varmebehandling tjener til hærdning af bindemidlet 30 og fiksering af fibrene til hinanden, og midler (33,34) til i modtagekammeret at indføre recirkulerede fibre, der består af produktaffald hidrørende fra selve anlægget og/eller andre kilder, kendetegne t ved midler (18, 19, 28, 31) til indføring af tilsætningsstoffer 35 i de recirkulerede fibre. DK 168491 B1 20

9. Anlæg ifølge krav 8, kendetegnet ved, at der i banen for de recirkulerede fibre og til indføring af flydende tilsætningsstoffer findes et forstøvningskammer (28), der er udstyrét med mindst 5 én forstøvningsdyse (31).

10. Anlæg ifølge krav 9, kendetegnet ved midler (18, 19) til indføring af tilsætningsstoffer, og ved hvilke disse stoffer strømmer over de fibre, der skal recirkuleres.

10 Dertil kommer, at et skift i produktionen fra det produkt, der indeholder det tensioaktive middel, til det isolerende filt praktisk taget kan foregå uden afbrydelse af anlægget eller kun efter en meget kortvarig afbrydelse. Man vinder således ca. 1 time på den fornødne tid 15 til produktionsskift i henhold til den kendte teknik, hvor det tensioaktive middel blev indført i bindemiddel-blandingen.

11. Anlæg ifølge ethvert af kravene 8-10, kende tegnet ved midler (9) til bortskæring af sidekanterne (10, 11) af det fra varmebehandlingskammeret (7) udgående filt, hvilke sidekanter udgør i det mindste en del af de recirkulerede produkter.

12. Anlæg ifølge krav 11, kendetegnet ved findelere (12, 13) til omdannelse af sidekanterne til partikler af passende størrelse.

13. Anlæg ifølge krav 10, 11 og ^kendetegne t ved, at midlerne (18, 19) til tilførsel af de 20 flydende tilsætningsstoffer er indrettede til tilførsel på opstrømssiden for findelerne (12, 13) i recirkulationskredsen.

14. Anlæg ifølge ethvert af kravene 8-13, kendetegnet ved en i recirkulationskredsen 25 indsat ventilator (27) til frembringelse af en gasstrøm til transport af fibrene frem til modtagekammeret (1).

15. Anvendelse af fremgangsmåden ifølge ethvert af kravene 1-7, kendetegnet ved, at tilsætningsstofferne udgøres af et tensio-aktivt middel, der ind- 30 føres i filtet i en tilstrækkelig mængde til at bibringe måtten hydrofile egenskaber.