DK167990B1 - Fremgangsmaade til reparation af et kabel omfattende mindst et par isolerede metalliske ledninger - Google Patents

Description

i DK 167990 B1

Den foreliggende opfindelse angår en fremgangsmåde til reparation af et kabel, der omfatter mindst et par isolerede metalliske ledninger til transport af en lille jævnstrøm, som ved tilstedeværelse af vand, medens kablet er 5 under drift udviser en defekt, der bevirker en kortslutningsstrøm mellem to ledninger, ved hvilken den ene af de to ledninger belægges elektrokemisk ved elektrisk at udfælde en anionisk polymer på denne ud fra en vandig blanding, idet der ledes en lille elektrodeudfældningsjævn-10 strøm igennem et elektrisk kredsløb omfattende en anode, der udgøres af den ene ledning, den vandige blanding og en katode.

Fremgangsmåden er navnlig egnet til at bringe sådanne 15 kabler tilbage til deres driftstilstand efter en vandbeskadigelse, hvorved ledninger, der er blottede for isolering og ledninger, som er kortsluttede som følge af tilstedeværelse af vand, bringes til at fungere igen og beskyttes mod fremtidige kortslutninger, der skyldes vand.

20

Telefonkabler omfatter normalt et stort antal ledninger.

Hver ledning er rutinemæssigt individuelt isoleret med et overtræk af papir eller plast. Papirovertræk er enten overtræk af papiromhyllinger eller extruderede overtræk 25 af papircellulose. Disse individuelt isolerede ledninger isoleres derpå yderligere i par og undertiden i større antal ved at blive omhyllet med papir eller ved, at der på anden måde dannes et isolationslag. Slutteligt bliver de dobbelt isolerede ledninger derpå indesluttet i en 30 plast- eller blykappe eller -skede. En isolerende gel bliver ofte ved trykpåvirkning tvunget ind i enden af kablet for at understøtte dannelse af en fugtighedsbar-riere.

35 , Under brug er ledningerne ved hjælp af afbryderorganer og lignende parvis tilsluttet til en eller flere små jævnstrømskilder for at tilvejebringe den krævede transmis- 2 DK 167990 B1 sionsstrøm og eventuelt tilsluttet til det terminale telefonudstyr, nemlig en eller flere telefonsendere ved den ene ende, eller den ene lokalitet, og en eller flere telefonmodtagere ved den anden ende.

5 På trods af den omfattende isolationsbeskyttelse, jævnfør ovenstående, trænger der i alt for mange tilfælde alligevel fugtighed ind i kablet, og ind i de porøse indre hulrum, eller endog ind i revner i isolationen hvilket igen-10 nem fugtigheden frembringer en ledende bane fra ledning til ledning. Når dette sker, sker der enten en total kortslutning mellem ledningerne, eller der etableres tværgående samtaler, hvorved telefonkommunikationerne ødelægges.

15

For at tørre ledningerne og korrigere en kortslutning eller en partiel kortslutning ifølge kendt teknik må den sektion af kablet, hvor problemet forekom, først isole res. Derpå blottes trådene, en silicagel sprøjtes ind i 20 området og man anvender en blæsetørrer for at afslutte • tørringen. Silicagelen reagerer elektrokemisk med vandet for at opvarme området og derved accelerere tørreprocessen ved fordampning. Efter at fugtigheden er fjernet, bliver de blottede eller bare ledninger igen omhyllet el-25 ler splejset, og kablet bliver igen forseglet. Alle de ovenfor angivne operationer er tidsrøvende og dyre.

Hertil kommer, hvilket også er kendt, at når et problem først forekommer i en kabelsektion og bliver afhjulpet på 30 den ovenfor angivne måde, er det sandsynligt, at problemet igen vil forekomme i det samme område. Det antages, at denne gentagelse forekommer på grund af den slidende natur af silicagelen og fordi papirisolationen bliver skør, ubøjelig og flageagtig. Plastovertræk bliver også 35 skøre og smelter undertiden eller smelter delvist, enten ved varmepåvirkning eller ved at blive opløst. Når der efterlades nogle slidende partikler i kablet, vil den re- DK 167990 B1 3 tablerede isolation slides, således at metaltråden igen blottes og det igen bliver muligt for fugtigheden at f rembringe kort slutninger.

5 De sædvanlige metoder til reparation af et vandbeskadiget kabel efterlader ikke kablet i en tilstand, der kan sammenlignes med tilstanden før beskadigelsen. De reparerede sektioner er svækkede sektioner. For at undgå at bringe de svækkede sektioner i drift skal hele længder af beska-10 digede kabler fjernes. Det vil sige, at tørring og reparation af en tidligere beskadiget kabelsektion ikke er tilstrækkelig. For tiden anvendte tørremetoder er så extreme, at den eneste succesfulde reparationsmetode består i at bestemme, hvor vandbeskadigelsen begyndte og slutte-15 de, og erstatte hele kabelsektionen eller -sektionerne derimellem. Erstatningen af tidligere befugtede sektioner kan være særdeles kostbar.

Der kendes teknikker, som hævdes at kunne beskytte kabler 20 mod vandring af vand inden i et kabel, hvori der er trængt vand ind. US patentskrift nr. 4 308 416 beskriver anvendelse af vandkvældbare, vanduopløselige polymere i kablet, eller alternativt i isolationspapiret, til at blokere for vandgennemtrængning og -bevægelse inden i 25 kablet uden, at dette resulterer i kabelbrud som følge af kvældning af polymeren. Egnede polymere til dette formål fremstilles ved at tværbinde en olefinisk umættet carboxylsyre med et alkylacrylat og ved at tilføre dem i mængder fra 1 til 10% af kablets hulrumsvolumen, fortrinsvis 30 2 til 6% af hulrumsvoluminet. Ikke desto mindre vil en vandlækage i kablet, som ikke kan absorberes, stadig frembringe en kortslutning via et vilkårligt indre hulrum eller revne i isolationen.

35 Det foreslås ikke at anvende disse polymere til reparation eller tørring af kabler, der tidligere har været udsat for vandskade.

4 DK 167990 B1

Det bør yderligere bemærkes, at der i den angivne teknik ikke tilføres tilstrækkelig polymer til det berørte område til, at der kan forekomme elektrokemisk isolationsbeskyttelse. Polymeren er tilstede for at absorbere noget 5 af fugtigheden og for at frembringe en vis kvældning for at blokere vandring af fugtighed. Mængden af polymer er imidlertid begrænset af kabelstørrelsen. Hvis man ville anvende mere polymer end den mængde, der fremgår af den ovennævnte teknisk lære, ville resultatet være et kabel-10 brud.

GB patentskrift nr. 1 400 264 beskriver en fremgangsmåde til at belægge et elektrodeemne ved at elektro-udfælde en film af maling derpå fra et vandigt bad indeholdende en 15 . dispersion af en kationisk, anionisk harpiks og en mikro- plast eller en phenoplast, som kan krydsbindes med harpiksen ved hærdning. Der påføres en spænding på mindst 50 volt og hærdningen af belægningen udføres hyppigst ved en temperatur i området 150-300 °C.

20 US patentskrift nr. 4 129 544 beskriver en vandig acryl-polymersammensætning til belægning af elektriske ledere ved konventionelle elektrobelægningsprocedurer, hvilken belægning har en forbedret dielektrisk styrke ved forhø-25 jede temperaturer. Der påføres den elektriske leder, som fungerer som anode, en spænding på 50-250 volt og en • strømstyrke på 0,1-2 ampere.

GB patentskrift nr. 1 146 613 beskriver en fremgangsmåde 30 til belægning af et substrat ved elektro-udfældning af en carboxylsyre-holdig α-olefin-interpolymer på et ledende anionisk substrat fra et vandigt bad indeholdende et salt af polymeren med uorganiske monovalente kationer.

35 US patentskrift nr. 3 403 089 beskriver en fremgangsmåde til reparation af isolationsdefekter i isolerede elektriske ledere, hvorved det punkt af den isolerede leder, DK 167990 B1 5 • der er defekt, bringes i kontakt med et bad omfattende en blanding af vand og et salt af en carboxyl-holdig a-ole-finpolymer, der har monovalente kationer. En jævnstrømskilde forbindes til et elektrisk kredsløb, der omfatter 5 den isolerede leder, badet og badets væg, og der påføres en spænding på mindst 5 volt over en tidsperiode, der er tilstrækkelig til at udfælde et-olef inpolymeren på den isolerede leder.

10 Disse kendte teknikker har en række ulemper.

Det er for det første upraktisk at placere et defekt stykke af et kabel i et vandbad, navnlig såfremt kablet er et flere centimeter tykt telefonkabel, der omfatter 15 måske 2400 ledningspar, hvoraf isoleringen af en eller flere af disse er defekt over en længde på 1 m eller mere, og hvilket kabel måske er nedgravet i en dyb tynd rende.

20 For det andet er det en ulempe, at disse teknikker efterlader vand i kablet, som vil påvirke dielektricitetskonstanten af isoleringen og dermed påvirke transmissionen af signalerne.

25 En yderligere ulempe er, at badet skal forbindes til jord, hvilket ligeledes vil påvirke transmissionen af signalerne i et kabel under drift.

Endnu en ulempe er, at der skal indføres en jævnstrøms-30 . kilde i et kredsløb, der omfatter den isolerende leder, badet og jord, hvori den isolerede leder er på den positive terminal. Under disse betingelser er det umuligt at holde kablet i drift, idet alle ledningspar tilføres strøm, og det er umuligt at begrænse strømmen til den 35 sektion af lederen, hvor defekten befinder sig.

6 DK 167990 B1 I ingen af patentskrifterne hverken vises eller foreslås det, at den elektriske udfældning af polymeren kan foretages på en defekt ledning i et kabel, medens dette er i drift uden at tilslutte en extern strømkilde til kablet.

5

Det er formålet med den foreliggende opfindelse at tilvejebringe en fremgangsmåde til reparation af et kabel, der omfatter mindst et par isolerede metalliske ledninger til transport af en lille jævnstrøm, som ved tilstedeværelse 10 af vand, medens kablet er under drift udviser en defekt, der bevirker en kortslutningsstrøm mellem to ledninger, hvorved det opnås, at kablet bringes tilbage til sin oprindelige driftstilstand, medens det er under drift.

15 Det er yderligere formålet med den foreliggende opfindel-. se, at tilvejebringe sådan en fremgangsmåde, hvorved det opnås, at det reparerede område er bedre beskyttet mod kommende kortslutninger end et ikke-repareret område.

20 Disse formål opfyldes ved en fremgangsmåde til reparation af et kabel af den art, der er angivet i indledningen til • krav 1, og som er ejendommelig ved de foranstaltninger, der er angivet i den kendetegnende del af krav 1.

25 Ifølge opfindelsen udvælges et afsnit af kablet, der indeholder defekten, medens kablet er under drift, hvorpå de individuelle metalliske ledninger adskilles og dernæst ' overdrysses med granulater af den anioniske polymer, hvorefter den elektrokemiske belægning af den ene ledning 30 tilvejebringes, medens kablet er under drift ved at benytte kortslutningsstrømmen som elektrodeudfældningsjævnstrøm og ved at benytte den anden af de to ledninger som katoden.

35 Herved opnås, at der på overfladen af den defekte ledning under de foreliggende elektriske strømningsbetingelser, som tilvejebringes af fugtigheden og driftsstrømmen, dan- DK 167990 B1 7 nes kationer, som kan chelere med polymerens anioner. Sammen med polymeren kommer de chelerede anioner i kontakt med metal ledningen, hvor de udbyttes med metalioner på dennes overflade og derved binder polymeren til over-5 fladen som en belægning. Da belægningen spærrer for vand, opnås det, at metaloverfladen isoleres mod yderligere elektrolyse, oxidation og korrosion. .

Da der endvidere ifølge opfindelsen benyttes en svag 10 elektrisk strøm, er den normale strøm i f.eks. telefonkabler tilstrækkelig, hvorved det sikres, at kablet f.eks. et telefonkabel efter en kortslutning, der skyldes tilstedeværelse af vand, kan bringes tilbage til sin oprindelige driftstilstand, medens det stadig er i drift-15 I en foretrukken udførelsesform befugtes de overdryssede ledninger.

Herved opnås, at det reparerede område beskyttes bedre 20 mod kommende kortslutninger end et ikke-repareret område, idet reparationen efterlader polymergranulat i kablet, som i tilstedeværelse af vand og et elektrisk felt opfører sig som det granulat, der blev drysset over ledningerne, da kablet blev åbnet, og derfor vil bevæge sig mod 25 . kilden til kortslutningen og derved reisolere den defekte ledning, samt tørre kablet.

Endvidere opnås den praktiske fordel, at kablet lettere kan repareres på stedet, hvor det f.eks. er gravet ned, 30 idet ledningerne blot skal overdrysses med polymergranu- • lat og ikke behøver at blive gravet op og neddyppet i et bad.

Ved fremgangsmåden ifølge opfindelsen foretrækkes det at 35 behandle de blottede ledningsoverflader elektrokemisk ved at belægge dem med superabsorberende, vanduopløselige • og/eller blandede salte af polymere, der har terminale DK 167990 B1 8 anioner knyttet til deres skelet. Til dette formål omfatter polymeren også et eller flere kationiske stoffer, der ikke er involveret i belægningen. Det antages, at polymeren og den metalliske ledning, der skal belægges med hen-5 blik på beskyttelse, og som har en kationisk natur, såsom en almindelig kobberledning, begge foreligger i tilstedeværelse af vand eller i det mindste foreligger i et fugtigt miljø. Når man udsætter vandet for en lille jævnstrøm i en sådan retning, at ledningen bliver anode, til-10 vejebringer dette en anionisk-kationisk elektrokemisk tværbinding mellem polymeren og ledningens metal, og dette resulterer i, at ledningen belægges med en hydrophob belægning eller en isolationspodning.

15 Man reparerer et brud på ledningsisolationer i et kabel ved at drysse en tilstrækkelig mængde polymer i granulat-. form ind i kablet til at etablere belægningen på ledningerne på det sted, hvor isolationsbruddet eller vandindtrængningen er lokaliseret. Man efterlader fugtighed 20 eller tilfører endog fugtighed til arealet, og man etablerer en lille elektrisk jævnstrøm. Den normale telefonstrøm er tilstrækkelig. Hvis kortslutningen måles, ses • det helt tydeligt, hvornår der er blevet etableret en isolation af den anodiske ledning, nemlig når måleappara- 25 tet viser, at der ikke mere foreligger nogen kortslutning over ledningerne. Det har empirisk vist sig, at denne virkning begynder efter 7 minutter.

• For at tydeliggøre de ovennævnte træk, fordele og formål 30 med opfindelsen skal der henvises til den eksemplificerende udførelsesform, der er illustreret på tegningen, hvor fig. 1 viser en forstørret tværsnitsafbildning af en ka- 35 ‘ belstruktur, der er velegnet til illustration af opfin delsen, og DK 167990 B1 9 fig. 2 viser et forklarende diagram af den elektrokemiske tværbindingsreaktion, som frembringer den hydrophobe ledning på en ledning ifølge opfindelsen.

5 Under henvisning til tegningen, viser fig. 1 et eksempel på en eksemplificerende simplificeret sektion af et telefonkabel. Sektionen omfatter et større antal par af individuelt isolerede ledninger, såsom et første par 10 og 12 og et andet par 14 og 16. Den individuelle isolation af 10 disse ledninger kan enten være papir eller plast. Den ledende ledning er typisk kobber, skønt opfindelsen kan bringes i anvendelse i forbindelse med ledninger, der er fremstillet af andre metaller. Ledningerne 10 og 12 sammen med et større antal andre ledninger, der ikke er vist 15 på tegningen, er bundtet eller pakket sammen med isola tionspapir 18. På lignende måde kan ledninger 14 og 16 sammen med et større antal af andre ledninger, der ikke er vist, separat bundtes eller pakkes sammen med isolation 20, skønt det oftere er tilfældet, at ikke alle iso-20 lerede ledninger 10, 12, 14 og 16 er bundtet sammen i en fælles anden isolation 18 eller 20. Derefter bliver alle de dobbelt isolerede ledninger indesluttet i en kabelkappe eller -skede 22.

25 I praksis er der sædvanligvis mange flere end to par af ledninger i kablet, og mere end et enkelt par kan pakkes sammen med isolationspapirer.

Under antagelse af, at isolationen er i perfekt stand, og 30 at kablet ikke har været udsat for fysisk beskadigelse, når det nedsænkes i vand i et vilkårligt tidsrum, er det i høj grad sandsynligt, at der vil forekomme vandindtrængning i kablet, og at denne indtrængning vil forårsage kortslutninger i ledningerne og dermed give anledning 35 til driftstab. Når dette forekommer, må den eller de beskadigede kabelsektioner isoleres og retableres til normal drift ved erstatnings- eller reparationsprocedurer.

DK 167990 Bl 10 . Vanduopløselige polymere salte og/eller blandede salte f.eks. salte af et carboxylat er særligt velegnede som anioniske polymerer og de påfører ikke isolationen nogen vedvarende beskadigelse. Det er en nøgleegenskab ved dis-5 se produkter, at de absorberer vand uden at indgå i nogen varmeproducerende kemisk reaktion. De fungerer altså på lignende måde som en svamp, men ulig. en svamp afgiver de ikke det indkapslede eller indfangede vand ved at blive vredet. De kvælder naturligvis op sammen med det indfan-10 gede vand.

Den foretrukne granulatstørrelse af de polymersalte og/-eller blandede salte er 50 til 150 mesh.

15 Når man anvender produktet, bliver den "våde" kabelsektion isoleret og åbnet for at blotlægge de individuelle isolerede ledninger. Granulatet af polymersaltene bliver derpå drysset ind i åbningen for at dække det befugtede areal. De individuelle ledninger bliver omhyggeligt sepa-20 reret uden at rive isolationen i stykker, således at granulatet får lejlighed til at arbejde indenfor de mellemliggende rum mellem ledningerne.

Hvis kablets ydre kappe skulle fjernes fuldstændigt, kan 25 man anordne et tæppe eller et underlag under ledningerne, eller underlaget kan løseligt omhylles omkring ledningerne for at forhindre, at en extremt stor del af granulatet skal arbejde sig hele vejen igennem. Det er ideen ved metoden fuldstændigt at dække det befugtede areal, således 30 at granulatet forbliver i kontakt med arealet i adskillige minutter.

Efter adskillige minutter, nemlig 7-20 minutter i afhængighed af hvor vådt arealet var til at begynde med, kan 35 granulatet rystes ud af den reparerede kabelsektion. Det polymere granulat har naturligvis større partikelstørrelse end det havde til at begynde med, hidrørende fra den DK 167990 B1 11 vandmængde, som hver partikel har indkapslet i sig. Der er ikke noget problem i forbindelse med granulatpartikler, som efterlades på denne position på grund af klæbrighed, som ellers ad elektrisk vej ville kunne inducere 5 kortsluttende broer mellem ledningerne. Han kan anvende en blæser eller en blød børste for at fjerne eventuelt foreliggende granulatkorn, som ellers måtte sætte sig fast mellem ledningerne.

10 ' Da isolationen ikke opvarmes, bør det noteres, at den ik ke bliver skør eller udsat for revnedannelse eller af-skrælning eller afflagning. Uanset, om isolationen er en papirisolation eller en plastisolation, bliver den i det væsentlige retableret til den tilstand, den havde før 15 fugtbeskadigelsen. Kappen af det retablerede areal kan derpå igen forsegles eller erstattes i overensstemmelse med kendt teknik.

Igen under henvisning til fig. 1, kan det anføres, at man 20 under drift påtvinger en lille jævnstrøm på hvert par, når kablet er i drift. Dette vises på fig. 1 ved, at batteriet 24 er tilsluttet til ledningerne 10 og 12, og ved, at batteriet 26 er tilsluttet til ledningerne 14 og 16.

25 Ved den før angivne diskussion var det antaget, at der ikke forelå nogen andre indre hulrum i ledningerne end dem, der hidrørte fra, at isolationsmaterialerne på naturlig måde absorberede vand, eller at de i sig selv var porøse, hvorved passage af vand blev muliggjort. Der kan 30 imidlertid foreligge mere kritiske forhold. En eller flere af ledningerne kan være blottet på grund af isolationsdefekter. Et antal indre hulrum eller et brud i den isolation, der omgiver en individuel ledning, kan hidrøre fra bøjning eller strækning af kablet, slid af isolation-35 en, slagpåvirkning af kablet eller andre forhold. Indtrængningsvirkningen kan være meget ringe, såsom et eller flere porøse brud eller knappenålsbrud, eller den kan re- DK 167990 B1 12 præsentere en væsentlig separation i isolationen. Udelukkende af illustrerende formål er bruddene vist ved de blottede ledningssegmenter henholdsvis 30, 32, 34 og 36, som forekommer i ledningerne henholdsvis 10, 12, 14 og 5 16. Når der foreligger en elektrisk bane mellem de to ledninger i et par, etableres der en kortslutning derimellem. Det bør noteres, at denne kan være en direkte kontakt mellem to blottede ledninger. En kortslutning er dog mere almindeligt resultatet af, at der foreligger 10 fugtighed i kablet, hvilken fugtighed er årsag til banen. Desuden ligger bruddene i isolationen af de to ledninger i et par ofte ikke i indbyrdes modsatte positioner, men • er forskudt i en vis afstand fra hinanden i længdegående retning.

15

Fig. 2 viser på diagramform en illustration af den elektrokemiske reaktion i henhold til opfindelsen. En potentialemæssig kationisk ledning, såsom kobber, er vist i ' tilstedeværelse af vand med et carboxylat eller en anden 20 egnet polymer, der har en terminal anion knyttet til polymerens skelet. I polymeren foreligger der ligeledes et eller flere separate og ikke-involverede kationiske stoffer, som er tilstede i polymeren, men som ikke bindes kemisk til den anioniske polymer.

25 I tilstedeværelse af en lille jævnstrøm, hvorved den illustrerede ledning bliver en elektrisk anode, forbliver de separate stoffer i opløsning i vandet, og der etableres en hård tværbinding mellem den anion, der er knyttet 30 til polymerens skelet, og den terminale kation, der er cheleret på overfladen af metalledningen. Dette betyder, at metalledningen producerer kationer på anodens overflade under de elektrolysebetingelser, der tilvejebringes af fugtigheden og strømmen. Disse kationer cheleres ved en 35 anionisk gruppe på en polymerkæde, såsom en carboxylat-gruppe. Polymeren og den chelerede kæde får derpå kontakt med metalledningen, hvorpå de chelerede kationer erstat- DK 167990 B1 13 tes med en metalion på overfladen af ledningen, hvorved der produceres en belægning af metalkation-til-carboxy-latanionpolymer, der bindes eller podes til metaloverfladen. Denne elektrolyt!ske udfældning af materiale er af 5 lignende art som den, der forekommer under en galvaniseringsproces. Den således udviklede isolation spærrer for vand og isolerer således den metalliske overflade mod yderligere elektrolyse, oxidation og korrosion. Denne tværbinding af den anioniske polymer til ledningen etab- 10 lerer med andre ord en hydrophob belægning af ledningen, som er vandfrastødende og som derfor forhindrer etableringen af en elektrisk bane eller kortslutning mellem separate ledninger.

15 Man har undersøgt mange polymerer, der afsluttes med en passende terminal anion, såsom den før angivne carboxyl-gruppe. Yderligere polymergrupper, der har passende an-ionegenskaber, er sulfat, phosphat og sulfonat. Ledninger, der har en passende kationisk natur, omfatter led- 20 ninger fremstillet af aluminium, nikkel, cobalt, chrom og jern, udover ledninger fremstillet af kobber. Kationiske • stoffer, der har den virkning, at de støtter den før beskrevne elektrokemiske tværbinding, selvom de ikke i sig selv indgår i kemiske bindingsreaktioner, omfatter lithi- 25 um, natrium, kalium, magnesium, calcium, strontium, barium, aluminium og zink. Det bør bemærkes, at nogle af disse stoffer har en enkelt positiv (kationisk) ladning, an- • dre har en dobbelt ladning og en har endog en tredobbelt ladning. For at belægningen kan finde sted skal et eller 30 flere af stofferne foreligge i polymeren.

Mere specifikt fungerer superabsorberende vanduopløselige salte og/eller blandede salte (f.eks. alkalimetalioner: + 4. 4.

‘ lithium. Li ; natrium, Na ; kalium, K ; eller jordalkali- + + + + 35 metalioner: magnesium, Mg ; calcium, Ca ; strontium,

Sr++; barium, Ba++; zink, Zn++, aluminium, Al+++) af tværbundne carboxylat-polymerer (med en terminal anionisk DK 167990 B1 14 struktur -C02”) og/eller -copolymerer (f.eks. covalent tværbundne anioniske polyelektrolytter udvalgt blandt acrylat, acrylamid, methacrylat, methacrylamid, acryloni-tril, methacrylonitril, tri- og/eller tetraethylenglycol-5 diacrylat, cellulose eller cellulosederivater) som korrosions- eller oxidationsinhibitorer for overfladen af forskellige metalliske stoffer "M" (f.eks. kobber, Cu; nikkel, Ni; cobalt, Co; aluminium Al; jern, Fe) under elektrolysebetingelser fremkaldt ved fugtighed eller vand.

10 Under elektrolysebetingelser frembragt af fugtighed eller vand frembringer disse materialer M kationer (M++ eller M+++) på anodens overflade. Disse kationer bliver derpå cheleret af de polymere carboxylatgrupper, og de carboxy-lat-polymere tværbindes til frembringelse af en belægning 15 eller en podning af en metalkation-til-carboxylatanion polymer, der binder sig til den metalliske overflade, hvorved man ekskluderer vand eller fugtighed og således isolerer den metalliske overflade mod yderligere elektrolyse, oxidation og/eller korrosion.

20 Når den binding, der kan forekomme, er afsluttet, og når ledningen er fuldstændigt belagt, har man bemærket, at den elektrolytiske vandring og tværbindingsreaktionen standser.

25 I en praktisk situation i marken kan belægningen af en ledning på den netop beskrevne måde anvendes til reparation af isolationsbrud. Efter at det er blevet bestemt, at der foreligger et isolationsbrud i nærværelse af fug-30 tighed eller vand, hvilket har frembragt en kortslutning, er det muligt at reparere bruddet ved først at isolere bruddet under anvendelse af kendte teknikker. Man separerer derpå ledningerne og salte af carboxylat, eller andre egnede polymere 40 (fig. 1) med salte eller granulater af 35 et kationisk stof 42, der også er tilstede, bliver drysset ind i området for at dække de blottede ledninger. Man fjerner ikke fugtighed, men denne tilsættes, hvis der ik- i DK 167990 B1 15 ke foreligger tilstrækkelige mængder deraf, således at der foreligger en definitiv kortslutning mellem ledningsparret ved et sådant brud. Man gør brug af en lav jævnstrøm, der blot kan være den foreliggende telefonstrøm, 5 for at etablere den elektrolytiske vandring på den ovenfor diskuterede måde, hvilket bevirker, at vand bevæger sig bort fra anodeledningen, hvorved tørringen af området accelereres. I løbet af kort tid vil anodeledningen af parret blive belagt elektrokemisk, og strømmen gennem 10 kortslutningsbanen vil standse. Det er hensigtsmæssigt at kontrollere et sådant forløb, således at det kan bestemmes, hvornår kortslutningen ikke længere foreligger. Den tilsatte blanding kan derpå fjernes, idet man også dermed fjerner det indkapslede vand. Kablet kan derpå lukkes og 15 genforsegles på konventionel måde.

Det bør bemærkes, at der ikke foreligger nogen skrabning og blotlægning af ledningen med mekaniske midler, hvilket ville svække ledningens styrke. Polymeren, der anvendes 20 ved fremgangsmåden, er heller ikke slidende.

Ved den afsluttende analyse er det således uden betydning, om der foreligger nogen større isolationsdefekter eller ej, hvis der løber en strøm. Hvis der er defekter, 25 vil de blive "helbredt". Hvis der ikke er nogen defekter, vil området stadig blive udtørret uden at isolationen beskadiges .

I mange situationer vil der imidlertid ikke foreligge no-30 gen større defekter, og energitilførslen vil blive afbrudt, mens reparationen skrider frem. I sådanne tilfælde foretages en tørring af området uden at der løber nogen strøm, uden at beskadige isolationen og uden enten af skulle reisolere et stort antal ledninger eller at skulle 35 . foretage en dyr erstatning af hele kabellængder. Hvis der løber en strøm, bliver ledningernes drift retableret i løbet af ca. 7 minutter. Dette skyldes tørreeffekten af

Claims (4)

1. Fremgangsmåde til reparation af et kabel, der omfatter mindst et par isolerede metalliske ledninger (10, 12) til transport af en lille jævnstrøm, som ved tilstedeværelse af vand, medens kablet er under drift udviser en defekt, der bevirker en kortslutningsstrøm mellem to ledninger, 15 ved hvilken den ene af de to ledninger belægges elektrokemisk ved elektrisk at udfælde en anionisk polymer på denne ud fra en vandig blanding, idet der ledes en lille elektrodeudfældningsjævnstrøm igennem et elektrisk kredsløb omfattende en anode, der udgøres af den ene ledning, 20 den vandige blanding og en katode, kendetegnet ved, at et afsnit af kablet, der indeholder defekten udvælges, medens kablet er under drift, hvorpå de individuelle metalliske ledninger adskilles og dernæst overdrys-ses med granulater af den anioniske polymer, hvorefter 25 den elektrokemiske belægning af den ene ledning tilveje-• bringes, medens kablet er under drift ved at benytte kortslutningsstrømmen som elektrodeudfældnings jævnstrøm og ved at benytte den anden af de to ledninger som katoden. 30

2. Fremgangsmåde ifølge krav 1, kendetegnet ved, at de overdryssede ledninger befugtes. 1 Fremgangsmåde ifølge krav 1 eller 2, kendete g-35 net ved, at metallet i ledningerne vælges blandt kobber, aluminium, nikkel, cobalt, chrom og jern. 17 DK 167990 B1

4. Fremgangsmåde ifølge et vilkårligt af krav 1-3, kendetegnet ved, at polymeren vælges blandt en polymer, hvortil der er knyttet carboxylatgrupper, en polymer, hvortil der er knyttet sulfatgrupper, en polymer, 5 hvortil der er knyttet phosphatgrupper, og en polymer, hvortil der er knyttet sulfonatgrupper.

5. Fremgangsmåde ifølge et vilkårligt af krav 1-4, kendetegnet ved, at det til den anioniske polymer 10 modsvarende kationiske stof vælges blandt lithium, natrium, kalium, magnesium, calcium, strontium, barium, aluminium og zink. 15 20 25 30 35