DK167790B1 - Apparat og fremgangsmaade til understrykkelse af sidesloejfer i et digitalt aftastningssystem - Google Patents

Description

- 1 - DK 167790 B1

Den foreliggende opfindelse angår en afkoder af den art, som er angivet i indledningen til krav 1, og som kan reagere på signaler med en forudbestemt frekvens, samt en fremgangsmåde til at behandle et signal for at fastslå, 5 om det indeholder en forudbestemt frekvens.

En kendt fremgangsmåde til at bestemme nærværelsen af et signal, som indeholder en forudbestemt frekvens er at anvende et analogt filter af LC-typen, som er afstemt til den forudbestemte frekvens og koblet til en tærskel-10 detektor. Når et sammensat signal, som indeholder signalet med den forudbestemte frekvens, påtrykkes filteret, vil dette signal flyde stort set udæmpet gennem filteret.

Da alle andre signaler bliver væsentlig dæmpet, vil kun signaler med betydelig signalenergi på eller nær den for-15 udbestemte frekvens for det afstemte filter nå tærskeldetektoren og blive påvist af denne. Denne kredsløbsudformning danner en selektiv signaldetektor med et passivt filter. Det er kendt, at filtre til at påvise signaler ved en forudbestemt frekvens også kan realiseres som aktive 20 filtre.

Digitale filtre, såsom eksempelvis såkaldte "FIR-filtre" ("finit impulse response filter") beskrevet i "Digital Signal Processing" af Oppenheim og Schafer, udgivet af Prentice Hall, Inc., 1975, side 239-250, kan anven-25 des til at udvælge et signal, som har en betydelig energi på eller nær en forudbestemt frekvens og til at stoppe signaler, som har andre frekvenser. Ved denne kredsløbsudformning bliver et indgangssignal aftastet med en forudbestemt hyppighed, således at der dannes signalprøver. Det 30 sædvanlige digitale båndpasfilter virker på sådanne prøver på den måde, at et pasbånd formes for signaler, som har energi på eller nær den forudbestemte frekvens, og stopbånd dannes for signaler med andre frekvenser. Det er kendt, at forøgelse af antal af prøver pr. tidsenhed øger filterets 35 ydelseskapacitet udtrykt i maksimal tilladt indgangsfrekvens. Dette har imidlertid væsentlige begrænsninger, ved at mængden af beregningstid, som kræves, stiger betydeligt, når antallet af aftastninger øges.

- 2 - uiv ib//»u d i

En digital filtreringsteknik består i at iagttage prøverne på det ukendte signal i løbet af et bestemt iagttagelse sinterval eller "observationsvindue". Et sådant "vindue", som kan bruges, er det rektangulære vindue, som 5 er vist i fig. 2, og som beskrives i ovennævnte reference. Alle prøverne, som optræder i løbet af et sådant rektangulært vindue, bliver definitionsmæssigt multipliceret med en konstant vægt på 1 over vinduets varighed. Prøver, som forekommer før eller efter vinduet, gives definitionsmæs-10 sigt en vægt på O. Sådanne prøver bliver på den måde multipliceret med vinduet. Selv om dette er forholdsvis enkelt, resulterer det uheldigvis i betydelig sidesløjfere-spons i Fourier transformation af det rektangulære vindue, som det er vist i fig. 1. Denne uønskede sidesløjfere-15 spons modsvarer de uønskede filterresponser i filterstopbåndet. Hvis et sådant filter skulle benyttes til frekvensbestemmelse, er det sandsynligt, at signaler med andre frekvenser end det ønskede filterpasbånd ville gå gennem det digitale filter med tilstrækkeligt højt niveau 20 til at blive fejlpåvist af tærskeldetektoren.

Som beskrevet på side 241-250 i ovennævnte reference kan andre prøvevinduer end det nævnte rektangulære vindue anvendes til at multiplicere eller vægte signalprøverne under digital filtrering for at reducere amplituden til de 25 uønskede sidesløjfer. F.eks. kan vinduer, som er blevet kaldt "Bartlett, Hanning, Hamming, Blackman og Kaiser-vinduerne", anvendes til at vægte prøveværdier taget i sådanne vinduer. Selv om hvert af disse vinduer væsentligt reducerer amplituderne for de uønskede sidesløjfe-30 responser, sammenlignet med hovedsløjferesponsen, vil anvendelsen af sådanne andre ikke-rektangulære metoder for prøvetagning gennem et sådant "observationsvindue" kræve betydelige mængder da:atid, når de gennemføres i en mikroprocessor, eksempelvis sammenlignet med metoder baseret 35 på rektangulære vinduer. Dette er tilfældet, fordi alle prøverne, som forekommer ved den sidste teknik, bliver multipliceret med 1, hvilket er en enkel kalkulationsopgave ved binær signalbehandling. Ved de nævnte ikke-rektangulære vinder bliver derimod signalprøverne vægtet med en forskel- - 3 - DK 167790 B1 lig værdi, som har brøkværdier mellem 0 og 1, som det f.eks. er vist i fig. 3 for et triangelformet vindue af "Kaiser-typen". Vægtning med sådanne brøkværdier kræver lang behandlingstid.

5 I OS patentskrift nr. 4.302.817 er beskrevet et kreds løb til detektering af et signal med en bestemt frekvens i et multifrekvenssignal. Da aftastningen finder sted i mange korte tidsvinduer, kræves stor beregningstid, og uønsket støj vil altid forekomme på grund af detektering 10 af indgangssignaler med frekvenser nær den forudbestemte frekvens.

Det er et hovedformål med opfindelsen at dæmpe uønsket stopbåndrespons, som modsvarer sidesløjferesponsen i Fourier-transformationen af det rektangulære observans tionsvindue.

Det er et yderligere formål hurtigere at påvise nærværelsen af signalenergi ved eller nær en forudbestemt frekvens .

Et andet formål med opfindelsen er at påvise nærværel-20 sen af et signal, som har en frekvens inden for et bestemt pasbånd, uden at der kræves lang behandlingstid. Disse og andre formål med opfindelsen vil blive nærmere forklaret nedenfor.

Ifølge opfindelsen kan hovedformålet opnås ved at ud-25 forme afkoderen i overenstemmelse med den kendetegnende del af krav 1. Opfindelsen angår desuden en fremgangsmåde til signalbehandling som angivet i krav 121S indledning. Det nye ved fremgangsmåden er angivet i den kendetegnende del af krav 12.

30 Opfindelsen skal i det følgende forklares nærmere un der henvisning til tegningen, hvor: fig. 1 viser en repræsentation af Fourier-transformationen af et rektangulært observationsvindue, 35 fig. 2 en repræsentation af et rektangulært vindue, fig. 3 en repræsentation af et trekantet Kaiser-vindue, - 4 - fig. 4 et blokdiagram af afkoderen ifølge den foreliggende opfindelse, fig. 5 en amplitude-tidsgraf af observationsvinduet, som anvendes i afkoderen, 5 fig. 6a en repræsentation af hovedsløjferespon- sen og sidesløjferesponsen, som opnås, når man anvender den ovennævnte konventionelle rektangulære vinduesteknik, fig. 6b en repræsentation af hovedsløjferespon-10 sen og den forbedrede sidesløjferespons, som opnås ifølge den foreliggende opfindelse , fig. 7 en grafisk repræsentation, som anskueliggør størrelsen af forbedringen i side-15 sløjfeundertrykningen målt i dB, som op nås ifølge den foreliggende opfindelse, når bitebredden (bitevarigheden) i observationsvinduet i fig. 5 varieres, og når positionen af biten (bitevarigheden) va-20 rieres inden for et sådant observations vindue , fig. 8 en amplitude-tidsgraf af et alternativt observationsvindue, som kan anvendes i afkoderen ifølge den foreliggende op-25 findelse, fig. 9 en grafisk repræsentation af størrelsen af forbedringen i sidesløjfeundertryk-ningen målt i dB, som opnås ved at bruge vinduet i fig. 8 som en funktion af 30 bredden og positionen af biten i obser vationsvinduet , fig. 10 et blokdiagram af en styrekreds, som kan bruges som styrekredsen vist i afkoderen i fig. 4, 35 fig. Ha-11g signalbølgeformen i forskellige test punkter i styrekredsen i fig. 10, fig. 12 et blokdiagram af en korrelatorkreds, som kan bruges som korrelator i fig. 4, - 5 - DK 167790 B1 fig. 13 et rutediagram for fremgangsmåden ifølge den foreliggende opfindelse, fig. 14 et blokdiagram af en udformning af opfindelsen, som benytter en mikrocomputer, og 5 fig. 15 et mere detaljeret blokdiagram for det i fig. 14 viste.

Fig. 4 illustrerer en udformning for den foreliggende opfindelse, hvor afkoderen benyttes til at detektere nærværelsen af mindst et tonesignal, som er overlejret eller 10 moduleret på en bærebølge med radiofrekvens, som der herefter henvises til som det indkommende signal. Det indkommende signal modtages af en antenne 10 og føres til indgangen på en modtager 20. Modtageren 20 demodulerer det indkommende signal, således at radiofrekvensdelen af det ind-15 kommende signal skilles fra tonedelen af det indkommende signal, som føres til udgangen fra modtager 20, og som herefter betegnes som det modtagne tonesignal. Den resterende kreds i fig. 4, som beskrives senere, tjener til at detektere nærværelsen af modtagne tonesignaler, som har en for-20 udbestemt frekvens, f.eks. 1000 Hz.

Udgangen fra modtageren 20 er koblet til indgangen på en eksempleringskreds 30. Eksempleringskredsen 30 aftaster det modtagne tonesignal ved en forudbestemt hastighed, f.eks. 10989 Hz. En styrekreds 40 er koblet til eksemple-25 ringskreds 30 for at få denne til at udføre sin af tastningsoperation i det specielt modificerede, stort set rektangulære observationsvindue (observationsintervallet), som er vist i fig. 5» Mere specielt bestemmer observationsvinduet i fig. 5, hvilke aftastninger af det modtagne tonesig-30 nal, som opstår i observationsvinduet, der vil blive ført til udgangen fra eksempleringskredsen 30. For overskuelighedens skyld "normaliseres” observationsvinduet i fig. 5 til at have en total varighed T1 på en tidsenhed. I en udformning af opfindelsen er T1 imidlertid f.eks. 10 msek.

35 Da eksempleringskreds 30 giver udgangssignal for mod tagne af tastninger af tonesignaler i observationsintervallet defineret i fig. 5, fører eksempleringskredsen 30 af- - 6 - υκ ίο//au di tastninger til sin udgang i T1 observationsintervallet, undtagen for en del af dette, der defineres som "biteinter-val" 70, som i en udformning af opfindelsen udviser en tidsvarighed på T2 (0,12 tidsenhed) afgrænset mellem 0,06 og 5 0,18 tidsenheder af T1 observationsintervallet som vist i fig. 5· Sagt på en anden måde bliver, i det stort set rektangulære ojjservationsinterval eller vindue vist i fig.

5, hver aftastning i intervallet, som opstår mellem begyndelsen af observationsintervallet og begyndelsen af bite-10 intervallet 70, multipliceret med eller tillagt vægten 1. Således føres de nylig beskrevne aftastninger til udgangen fra eksempleringskredsen 30. De af tastninger, som opstår i biteintervallet 70, bliver multipliceret med eller tillagt vægten 0. Man ser, at de signalaftastninger, som 15 opstår efter hinanden i bite 70, bliver effektivt udelukket. Ved en vis udformning vil sådanne af tastninger således ikke nå udgangen fra eksempleringskredsen 30. Som man ser i fig. 5, bliver de af tastninger, som opstår i den resterende del af observationsintervallet efter biteinter- 20 vallet 70, multipliceret med eller givet vægten 1. Disse aftastninger ledes altså til udgangen fra eksempleringskredsen 30. Aftastninger, som når udgangen fra eksempleringskredsen 30, bliver herefter omtalt som "vinduesaf-tastninger".

25 Udgangen fra eksempleringskredsen 30 er koblet til ind gangen på en A/D omsætter 50. Ved en udformning for opfindelsen er udgangen fra styrekredsen 40 operativt koblet til A/D omsætteren 50. Omsætteren 50 behandler vinduesaftastningerne for at omsætte disse fra analogt til digitalt for-30 mat på 1,0 eller -1. Et udgangssignal fra omsætteren på 1 svarer til et indgangssignal til omsætteren større end nul.

Et udgangssignal fra omsætteren på -1 svarer til indgangssignal til omsætteren på mindre end eller lig nul. Et udgangssignal fra omsætteren på nul svarer til en aftastning 35 tillagt vægten nul.

DK 167790 B1 - 7 -

Udgangssignalet fra omsætteren 50 er koblet til indgangen på en korrelator 60. Korrelator 60 behandler vinduesaf-tastningerne for at bestemme, om disse resulterer fra et modtaget tonesignal, som opviser den forudbestemte frekvens 5 på f.eks. 1000 Hz. En korrelator, som kan benyttes som korrelator 60, er beskrevet i US-PS 4.302.817. En anden korrelator, som kan benyttes som korrelator 60, er vist i fig. 12 og beskrives senere.

Fig. 6a er en graf, som viser amplitude mod frekvens af 10 hovedsløjf e·*- og sidesløjferesponsen af en konventionel kreds for at detektere nærværelsen af et tonesignal, som benytter det rektangulære observationsvindue eller intervallet i fig. 2 til at aftaste modtagne tonesignaler. Hovedsløjfe-responsen ved frekvensen F0 normaliseres ved 0 dB. Man ser, 15 at ved at benytte det rektangulære observationsvindue i fig. 2, genereres en sidesløjferespons, som følger en (sin x)/x funktion. For flere frekvensdetekteringsformål er denne relativt høje sidesløjferespons uacceptabel. Mere specielt er responsen, som den første sidesløjfe, ved en frekvens på F_^ 20 udviser, lig -r 13,26 dB med hensyn til hovedsløjferesponsen ved en frekvens FQ. På grund af den relativt høje respons i den første sidesløjfe F_^ kan en afkoder, som bruger det rektangulære vindue i fig. 2, således søge at give falske indikationer på, at et ønsket signal, som udviser en fre-25 kvens på FQ, er til stede, når i virkeligheden et signal med en frekvens på F^ er til stede. Sidesløjferesponsen dannet af sidesløjferne ved frekvenser på F_2 og F_^ er også vist i fig. 6a.

Fig. 6b viser den forbedrede sidesløjferespons, som 30 opnås af afkoderen ifølge den foreliggende opfindelse, som bruger det modificerede, stort set rektangulære observationsinterval i fig. 5 til at give et vindue til aftastningen taget af det modtagne tonesignal af eksemplerings-kredsen 30. Hovedsløjferesponsen er centreret om en fre-35 kvens på 1000 Hz F ' og udviser en relativ spidsamplitude på 0 dB. Første og anden sidefrekvenser er vist ved fre- DK 167790 Bl - 8 - kvenser på F_^ i og F_2* · Man ser, at i responskarakteristikken i fig. 6b er spidsamplituden på den første sidesløjfe ved frekvens F__1 lig -17,05 dB. Til sammenligning er spidsamplituden af den første sidesløjfe (F_^) for re-5 sponsen i fig. 6a lig -13,26 dB for det rektangulære observationsvindue. Således ser man, at afkoderen ifølge den foreliggende opfindelse opnår en forbedring på 3,79 dB i den første undertrykning af sidesløjferespons sammenlignet med metoder, som benytter det rektangulære observa-10 tionsvindue i fig. 2.

Den følgende tabel 1 er en liste over forøgelserne i dB af undertrykningen af den første sidesløjfe som funktion af tidspositionen af bite 70 (bitetidsposition) i T1 observationsintervallet og som funktion af tidsvarigheden 15 af biten (bitevarighed). Bitevarighed og bitetidsposition er udtrykt som dele af T1 observationsintervallet, som er normaliseret for at udvise en total varighed af tidsenhed 1. Forskellige.bitetidspositioner er listet på toppen af hver kolonne af forbedrede dB undertrykningsværdier. For-20 skellige værdier af bitevarighed er udtrykt som dele af T1 observationsvinduet ved begyndelsen af hver række af dB forbedring af den første sidesløjfeundertrykning.

25 1 35 - 9 - DK 167790 B1 <!C «ts seine--α· x ^ c - ---------------- - C; r\i r\; r\j--siMT-'?f'J5'ii'f'>'C"'inx-a'Xnrsi'Cn-C"Cvr\;Sx S'·····.............................

n .-ί n ro x c·' <μ γμ γμ r\i fM :m —---X x S s s o o o* o or x x x ^ ^ ,c • — «—· — — — ·— —· — ·— “““ ·““ *“* “* — ·— «— Ό fO CO S O ^ CM s\ ir IT. IT: X IT f*. "C X ΙΓ ΓΟ ιΓ θ' ΙΓ fT 'T O CM ·Χ\ S Τι — Γ" l** 00 r- tf.

S (M m v ri r*; r, cm — S η O· Ό (Γ S N X <*ί—ΟοΟΟιΓΊΓ^—CO^ — θ' Ό X

...................................:·

i fMnxmnnnrnfotMfM----XSSXOCO'OO'CO'CX. xx x r»- r- K

• _ «— ··— —* »-» ·— — ·“* *““ W

L

CO---XXM-tC.(M05Mtvi!'C>S'O,:Xt--ΧΓ'-ΟΓ'-Ο'ΚΟΠΧ S rvix m'C'Ci^!~-'s~'5-CNif; ro χ χ, <MSr'-inr-!CMS0ccr-i'~0 ό X. rviO>>o-(*; •7 Ό ·· ················ ············ ··.« e- (\ nrrrnmnnryi.’Mfv----sssssO'CC'C-acooxxo. ss O----------P----------- 1— c Γ· ^ -Ό S rv^f*· -^Jry ·^ - o s ^ o Γ S T. f\l W x X ·Γ. x > ^ w ί f\i

— S fM τ O X C —rvjfMXxi S. C X f> ,— v — D> r- C xr X CM — S X SS S — iMrit C

(/) τχ .·······..···*·········«·········· O (\i.x^n(*irvxtni,'nr\it\i----S XSSSSSSS s s — S X χ s s ;CL ----------------------------------- OStr.r-rinruofMxxx--x c o όχγμ xr^xrox o o c μ- γμ x x. — LU SiM^rO'fMX'CCEXS'CrNii'CnSf'JV’l-SO'C'Oif'ir.iriir.'OCO — ι_ ΓΜ..................................

L_ fMXXXXM-'xrxr'Cxr'CXXfMCMfMfM —----SSSXSK3SS S S S — • CO · ---------------------------------- <3x fonr. rcf\jiMMo or ir.f\;-!r.N « f\it\ic-c sr^ r xif« cm s sr x

S !M ^ X - 7NS!v'-M,!S>X - XX ro — > C X X fo CV ΛΙ rj fV r X x; >CN

S..................................

f\i r x r x x 'j ir. r r 'ϊ χτ; nr^rorjoorvirM —-------------- • r— — 4w «— *—. «—· —» —» — ·«— — —· mm> — —* — ·_ — «*» ·— ·— «— — —— _ ·— _ — — vC'*-0'r'X,s X 'C'/i'C S O tt — rv X — S MflX(V1fOrMr->X-OX'CirwSCO'CXPl(\;---X S X — O: r x Ό ·· ················«····«······ ···· — ^ r tx x x x r in ir r. x x x η π r π π π (m r\i <m λ: f\i f\i r\, Λ: f\i f: oj (nj rc r\: • — « — ·— «— «— «·— —· — «» rnm. _ —. —- — — ... _ ...

or fM x o o r (vs x Mn r ir. n ir. s r. n x- cm x r- xc — c - o- o x c\, cm c c s (Mrior.xsxO'nic^- ι-c tforytMsxO'vtv — so o x o o x — γμ λ: o·····.............................

— ^ η (x x x >xi x r Ό Xi ί tr. ~ t ^ x x fo (o f1; .r r r f\i γμ tM r j r\ f" r" r r .—**» — — ^ — _ Μ» V <— Μ «>· ______ _

Vi or f\i c tf ir. n — r x r s — so^x .\<)·χινγ(\ιχχ<: o s o o οοοο·

X fM Γ> to fM c εχΟΓΜ^ΧΓΜΟ Ό X f. fM fM O· Ό !Ί — C r*- tf. xj· X X CM CM f\J fM CM CM

J— ....................................

~-y. — r ^ (η x x i. LO X. Ό Ό C Ό r f tf· tfi tf f. ~ M t x !*! n n ^ rv,>. f*i n Π Γ: r, r; 4Zlm · — ••.•—.«-•V.M.M.«- _ _» — —· ·— ··. M «— M «- UJ - 5 o " o ro f" r« x :r. fM >· x fM ir o r-j r- rvi s — o μ· rt x o o o o o c o o o o fr. s '"M n r r: r o. fM ό s r Ό o X0>0 — r~no-Xt fM O <? fM <m r.· r, rv rj fM γμ r: ro LU rsj····'·······**·***···········'*«·»·· > - η r x t x uf f. c -c Ό Ό O'C tf. X. “ x >· f". π γί r r .x tf n r r ff ft r O ------------------------- — —j----------- 9~ o<rniMr. xifO' — '•«oNsnfMScOfi'O o oooooo o oocoo

ϋ X ί\ f X — M--CO — ΧΙΠΦΌΙΓΠ— XX — XU^fMfMfMfMrMfMfMfM.fMrjrMfMrjfM

2 -..................................

— — r, -nrixt x x fur if.tfitf, tf fiif.t s x ff ff nr r.r.to rtfim r firMOfi • — »M. ^w ^_ Μ— «Μ. M ·_ _ ΟΧΜ·χ. OXiXfMXXfMSfMO'fOXtO.OO-COOOOOOOOOOO'OOO "D S fM f .·*- O — r-, χ. 'C O O O in Π S X X. IM CM fM fM (Μ (M fM fM CM fM fM fM fM fM <M CM fM f; ....................................

^fnntMxxxxtxtrttTrnr! n fi r π f", rinr, o', • —~ mmm. μ. «μ» «μ — w O flfMOD Ό (M S tf. v o XOO OOOC ΟΟΟΟ O Ο O Ο ΟΟΟΟ ΟΟΟΟ

S fM C -C Γ- X O S s c· X O X· fj fM (Μ CM fM fM fM fM fM fM fM <M fM fM r\J fM ΓΜ fM ΓΜ fM fM

0 ..................................

ί'ΤΜΠΠηΓ xxnrnrr-r, nnrif'irnmt’irmriririnnffror, nixrt • — ^ » ·_ ^. __ ·—I — M. .. ... _ M M.

O o. cr x> x c — — O O O O Ό C O O O O O O ’C O O O O O O O O O O O O O

s ΓΜ X -Μ- X X X X M fM fM fM fM fM fM fM fM fM fM fM CM fM fM fM fM fM fM ΓΜ fM CM fM fM ΓΜ CM fM

M· ..................................

Ό ornnn nnmr, nririnroronfonnnrotxnnfofifoofo rirr, f" • — —<* — —* — wmm mmm __ ·_ _ ·_ ·— ·>· ««·

O fM M- fM'fc o o o o o o o oooooo OOOO OOOO OOOO OOOC

• S fMco mrOrMfMCMfMrMfMfMfMCMfMrMfMtMfMiMCMCMCMrMCMCMfMrMfMrMfMrMCMiMfM

fM..................................

* 3 fli'ififoririnnnnrjnni'infonnf'irinpinnnfif'rinn πππη • * n. M M .m _ M — L» «μ. ·— M «_ w

! OOOOO C OOOOOOO O OOO O OOOOO C O OOOOOOO O O

2 CM fM fM CM CM CM fM fM CM fM fM fM CM fM ΓΜ TJ fM fM fM fM fM (Μ (M fM fM CM CM fM fM fM fM fM fM fM

01 **··**♦··***#·*?«**«*··*··*·*·*··· ^*'r)nPO(yir5Hf^rjfi)r,;r^n(,,innrr:n(y)Pfifv)nr,,)nfO!vif,,‘^^nfr}c^nnrr; ’ ‘Ibr ------τ--.γ - =

SSCSC?C^2i.CCC^SS5:sGjSSSS-!; nscx c c r. X

s - .μ π x r. c ^ x > s - fM r· 'f "· ό ^ x > s - rj r x r c r- x > s-.μπ i *S - Π S — X X - T----- rJ rj r: c. r i r.· rj ''j γμ fM n <r r~. r~ '^rsOi-^.^r^^r'T'T' λ - O. r* r T rs Τ' > r* ^ Λ Λ

*· ·« -^ O« V > ^ -· ^ '» > Λ * ->· -^< k >> .» A

m — i_i. < ^—. /v- ^ -- DK 1b//au di - 10 -

Af tabel 1 ser man, at forbedringen i den første sidesløjf eundertrykning, som opnås af afkoderen ifølge den foreliggende opfindelse, varierer med positionen til biten (bitetidsposition) i T1 observationsintervallet og også 5 med varigheden af biten. Afhængig af bitetidspositionen og bitevarigheden af en speciel bite i T1 observationsintervallet opnås den øgede side slø jf eundertrykning, mindsket sidesløjfeundertrykning eller den samme størrelse i sidesløjf eresponsen, sammenlignet med afkoderne, som benytter 10 det fuldstændig rektangulære observationsvindue vist i fig. 2. Mere specielt ser man ved henvisning direkte til tabel 1, f.eks., at for en bitevarighed på 0,12 og en bitetidsposition centreret om 0,12 af tidsenheden 1 af T1 tidsvinduet er spidsamplituden for den første sidesløjfe 17,05 15 dB under spidsamplituden for hovedresponsen. Man husker, at tidligere afkodermetoder, som benytter et helt rektangulært vindue, typisk resulterer i en første sidesløjfe, som udviser en spidsamplitude på omtrént -13,26 dB med hensyn til hovedsløjf eresponsen.

20 De førnævnte værdier for bitevarighed og bitetidsposi tion antages at være optimale for afkoderen ifølge den foreliggende opfindelse. Som man ser af tabel 1, resulterer imidlertid et stort område af bitevarigheder og bite-tidspositioner nær begyndelsen af T1 observationsinterval-25 let i en forbedring i den første sidesløjfeundertrykning over den 13,26 dB undertrykning opnået af tidligere afkodere, som benytter rektangulære observationsvinduer. Forbedrede værdier af de første sidesløjfeundertrykninger er afgrænset inden for den sammenhængende linie, som danner en uregel-30 mæssig "boks" i tabel 1. De tilsvarende bitevarigheder og bitetidspositioner, som giver en speciel forbedret sidesløjfeundertrykning i boksen, bestemmes let ved at udvælge en speciel værdi af sidesløjfeundertrykningen og læse vandret over til den tilsvarende bitevarighed og lodret op til 35 den tilsvarende bitetidsposition.

- 11 - DK 167790 B1

Det bemærkes, at de første værdier af sidesløjfeunder-trykningen uden for boksen enten repræsenterer ingen forbedring af sidesløjfeundertrykningen eller en formindskelse af den første sideslø jfeundertrykning. F.eks. giver en 5 bitevarighed på 0,33 T1 sammen med en bitetidsposition på 0,1 T1 en første sidesløjfe med en spidsamplitude på 13,26 dB. Dette repræsenterer ingen forbedring i forhold til det rektangulære observationsvindue i konventionelle afkodere. En bitevarighed på 0,33 T1 og en bitetidsposi-10 tion centreret om 0,32 af det T1 normaliserede observationsinterval giver en første sidesløjfe, som har en spidsamplitude på 6,2 dB, som er større og således mindre ønskelig end den første sidesløjferespons, som opnås ved konventionelle afkodere, som benytter et helt rektangulært obser-15 vati ons vindue. Man ser således, at det er vigtigt at vælge værdier af bitevarighed og bitetidsposition, som svarer til værdier af sidesløjfeundertrykning inde i boksen i tabel 1 for at opnå betydelige værdier af sidesløjfeundertrykningen i overensstemmelse med den foreliggende opfindelse.

2o Fig. 7 er en tredimensional repræsentation af øgning af den første sideslø jfeundertrykning, som opnås ved afkoderen ifølge den foreliggende opfindelse som funktion af bitevarighed og bitetidsposition inde i det normaliserede T1 observationsinterval. I denne repræsentation er bite-25 tidspositionen vist mellem 0,0 T1 og 0,33 T1. Ved plotting af grafen i fig. 7 fra værdierne vist i tabel 1 koncentrerer repræsentationen i fig. 7 sig for nemheds skyld om værdierne af bitevarigheden og bitetidspositionen, som resulterer i stigninger i den første sidesløjfeundertryk-30 ning. Dette udføres ved at fremstille alle værdier af sidesløjfeundertrykning, som ikke er stigninger af sidesløjfeundertrykningen, som et fladt plan, som har en værdi på 13,26 dB. Fra fig. 7 ser man, at visse værdier af bitevarigheden og en bitetidsposition er mere optimale end 35 andre udtrykt i maksimering af første sideslø jfeundertrykning.

Ulv IO//3U D I

- 12 -

Fig. 8 er en repræsentation af et alternativt modificeret rektangulært observationsvindue, som benyttes i afkoderen ifølge den foreliggende opfindelse. Fig. 8 svarer stort set til observationsvinduet i fig. 5 bortset fra, at 5 biten, i hvilken eksempleringskredsen undertrykkes, nu ligger nær enden af T1 tidsintervallet i stedet for nær begyndelsen af T1 tidsintervallet. Biten vist i fig. 8 er betegnet med bi te 80. I en alternativ udformning af den foreliggende opfindelse ligger biten på en måde som vist i fig.

10 8 for bite 80 i modsætning til måden vist i fig. 5 for bite 70.

Bite 80 er optimalt centreret omtrent ved 0,88 T1 i T1 observationsintervallet, som udviser en total tidsenhed på 1. Den optimale tidsvarighed eller bitevarigheden T2 for 15 bite 80 er 0,12 T1 som vist i fig. 8. Når observationsintervallet eller observationsvinduet vist i fig. 8 benyttes i afkoderen ifølge den foreliggende opfindelse, bliver af-tastninger taget af eksempleringskreds 30 fra begyndelsen af T1 tidsintervallet til begyndelsen af bite 80 multipli-20 ceret med eller tillagt vægten 1. Aftastninger, som opstår i bite 80, bliver multipliceret med eller tillagt vægten 0. Alle aftastninger, som opstår i bite 80, bliver således effektivt udelukket. Aftastninger, som opstår efter afslutningen af bite 80 og før afslutningen af T1 observations-25 intervallet, bliver multipliceret med eller tillagt vægten 1.

Den følgende tabel 2 er en tabel, som stort set svarer til tabel 1, bortset fra at bitetidspositioner mellem 0,66 og 1 i T1 observationsintervallet er brugt. Således viser 30 tabel 2 de forskellige størrelser i forbedringerne i den første sidesløjfeundertrykning (i dB), som opstår for bite-varigheder mellem 0,0 T1 og 0,33 T1 og for bitepositioner mellem 0,66 T1 og 1,0 T1 af T1 tidsintervallet. På en måde, som modsvarer tabel 1, er en sammenhængende linie trukket 35 om alle værdierne, som repræsenterer en forbedring af den første side sløjf eundertrykning for at danne en uregelmæssig formet boks i tabel 2. Hver værdi af første sidesløjf eundertrykning i boksen svarer til en speciel biteva-righed og bitetidsposition.

- 13 - _ DK 167790 B1 S[o OCC J'X’C--ΌΌΌΌΌΌ'ΟΌ'ΟΌΌΌΌΌΌΌΌΟΌΌΌ'Ο'ΟΌΌΌ

Ocvxvxix'nx:vrv.cvrvcvcvcvcvcvrvc,jrvcvcvr\.rvcvrvtvrvcvcvr\.rvcvrvir\ O · ·*·<·····ι·····«······· ν······*«« • (Ίΐ,;π<,)(,!ηη"ππη!,!ππ.";π.',!Γ(,!Γ!ΐ,!ΠΓη,Γ;ηΓ',(*!ηηπΓππΓ S OifiiMOCOiMSiPTO Γ. C'CO’C'G'C'C'C'C'CO'C 'C'C'O'C'C'C'C'C'CO v cm -c ό :— CD O- S s C 2 Ό x rv cv rv cv <v cv rv cv cv cv rv cv cvcvcvcvrvcvrjrvcvrv ! i C..................................

I ‘' ·ϊχ m x nnolivru^rrnnn^r, η π ^ π m f, n nr) π ππμ m m, slo Sv^'C,rSf\!CS(MS(MO»(*iinr"CO'OO'C'C'CO'C'C'C'C'C'C'C'CC cvflrv x. r*» O — x x 'C Ό Ό Ό >n x S X in cv cv tv rv rv tv rv rv rv tv rv cv rv rv rv rv cm rv •7 °|..................................

0 ^ ^ ^ ^ v v v v v nnnnrif'. (’ir', nrirsnnnnrrir.

1 SJo V X rv s1* <s 5,-^vCO> χ.χ ΓΜ S CT Ό X Ό Ό Ό Ό ΌΌΌΌΌΌΌΌΌΌ rr S iM p, x - v « c -v^OCTm-cif. — æ ir. tv cv cv tv cv cv cv cv cv cv tv cv cv cv •uJ o .............U . . · ·................

•O · x χ x rr v v ν X. ir. in ir. t n ir. uh X. u^'ifO(,,iTinnr5P;irinmnnr"rr ;CL --------------1-------------------- ... "S o>c rvr’-rvxxrvr'-xcvx Ocvr-rvs — Ovxsr- ό-οόόόόόό ό-c • P-1 xcvnxcvx. o>rvc3XOO'SO‘O — r-xcincvor-··«- cv rv tv cv rv cv rv cv tv cv r ...................................

^ · cQ ·|© x χ v 'C'CO'O'CO'C ir. ir. v v χ χ χ nnnnnn^mn { χιό cmc ir mi·'— χ ·ν χ s — r- c <? ir. cv ό ir. > n m r, χ οό2γ—όόόόό < Ofirv n o f\i'C2iO'(,,>’T.'\;C’Cvnr\ic\!C Om—or- irvxxcvcvcvcvcvcv . acl................................

. »Bro nr ^ v- :n tr· ir O C c Ό C. r 'S. in ir ir 'C v v -c x x x χ x x m χ x x x x

2lc xrvxOOxr\'r-v^x»x-rr~ir'~x>^'crvmr-v-T--c — O'XvrvrvOO vjrv S'. O M-CS^O'iMCt-C'CTPiMMSC'C'rM - SOvO C O-1>> S - Μ M

~ x χ χ v τλ ir.ir. oxi ir.ci τ f f vf ·ς ν χ χ χ χ χ x rv cv cv cv cv χ χ χ x X C n- o ncTiMS^rMorcr— Ό v x k 'c c ϊ Ό inOS>MT-Nf- m m r. c m c. ^ n r- r - n - o> c « tf. μ ε c c ^ r μ--ssc-Mncc «η - Λ·····***·············· ··· ······ ''i m χ x v t v r inr ί ϊ 11 n π n Π π π rv rv rv rv rv rv rv rv rv rv rv rv rv cv X c v χ χ r rv γμ m ·_π c c ir cvl— x r— x ni cv v; — c· c 2 χ cc j i— 2 rv χ x — v -- χ χ — *^r s>v - χ m x — o ό v· <: n <\ n n r\i r t n Ό ·— 2 *ί n n f« t: 7 <: r. r. r. v ? r n n ^ μ m ru μ---:----------- --

Ld ------------------------------------ J ^ - I ... X C r.C r - .-Cjnr.fVtC Π ΧΟΌΌΧΓνΧΓ-Χ tMCC'CD'T^rir- ^ > r .-v s'.-- o· , χ ^ ό x t r: c r. c· -c n s > r n — s c > c ό -x·. irr.ir.oc c — O · χ χ χ χ v v v v v v χ χ. χ rv rv rv-----^222222222222- I DC -----------Η-""------------------- ~ O- 2 c n v — <o s m > n ~ μ λ - > s n ?· J'* 53 s m μ tv r co rs n t^ n - μ ό m ~S Ό CV T Ό CC O- — IMMC'TS'CnO.^fl· — O Γ- Ό -C X CV — 2 2 2 2 2 — ΓΜΠΤΌ _ N . . ................................

• nnnnriT^vnnnrcoi----s2sssrsssss.2222222 ca ---------· --J- ---------------- “0 2 c o--cc v r~~ x —fx o- cv © r~ x tv x ό r> 2 o -s- ^— © r- c r- o. k:m"s v rv x m ό 'C^-r-N’T o-it. m Cin cv.2 rv~inxcv20xr-!s»OOincvOr-o. — χ >. φ «·······#···»········· ······*··· • mnnmnnntMiMM - — — — 222220^004 c· OO-O'e-cco.ss s o x x s c r- cv lt. in m in cc m x v co tn x tn o in χ τ Ό v r. s ir» — n n o r. tv rv χ x v r. n n m - n > ό n ε MT. r — O' :c -- -c in m x — x ό χ — o ό v ’ ’ · χ χ χ χ χ x.—. χ x rv rv----ssssowo.o'oocooxxxx^r-!-- 2 ό ·ο x c 2 2 c -n c··--tvxr-cxs2~r—r-cvxTXOx — ο-«·οητ X rv cv rv--2 x r- ir v rv o· m rv c r- ir. x — o x s> x X x Ό x — o· *c v tv 2 x r-.................................·

• x x x x x x rv rv rv rv rv---sssssoo. ooo.xxxxn-f^r"r-!--C

x c x c n rv-c x x x ό x x x x m r-~ x ό s m s x. — r- xxx'Cirvxx'rr CM- XOXO-crvSX'OX— XOX — ΧΌΧ — ΧΌΧ — O'C'TtMSCCtM O············*······-······«·**·**** • xxxcvrvrvrvtvrv —---s s s so> o-o>oxxx xr-r-i^- ^r— όό όό *2 o — X. Γ-ΌνΧΌ — CSXOOfVirC X> CV CV X V — or^ Ό XX X 'C 22 Ό cv — o r-xx — xcx — cxrvsr-vrvc r- •c cv o. r- x rv c x cvrvs x.·^ c · ................. ................

• Xxrvcvrvcvrv — — — — S s s s O Ο O X X xxn-r-r— χ*--Ό OCC Ό X X.

2X2222SSt:S.C.S2:XX2XXS22S2S 222S.XCSX 22 s-mn^rr. or? s — ivxvr-or-xos — rjn vrcr- r o 2 — rv x 2 22 2 ” G 2 ^ Γ. S ------------ rj rv rv rv rv rv rv r j cv x x x x DK 167790 B1 - 14 -

Fig. 9 er en tredimensional repræsentation af forbedringerne i den første sidesløjf efor stærkning som funktion af bitevarighed og bitetidsposition. Mere specielt er repræsentationen i fig. 9 en plotting af værdierne af 5 side sløjf eundertrykningen som funktion af bitevarighed og bitetidsposition i 0,66 til 1,0 delen af T1 observations-intervallet. Man ser, at et relativt stort antal biteva-righeder og bitetidspositioner vil resultere i forbedringerne i undertrykningen af den første sidesløjfeforstærk-10 ning.

Fig. 10 er et skematisk diagram for en styrekreds, som kan benyttes som styrekreds 40 i fig. 4. Styrekredsen 40 genererer det stort set rektangulære observationsinterval eller observationsvinduet vist i fig. 8 omfat-15 tende bi te 80 centreret om 0,88 T1 i T1 tidsintervallet. Antager man, at bite 80 udviser en bitevarighed på 0,12 af tidsenheden 1, begynder bite 80 ved 0,82 T1 og slutter ved 0,94 T1 af T1 intervallet som vist i fig. 8. Som vist i fig. 10 omfatter styrekredsen 40 en "one shot" monosta-20 bil multivibrator 42 med et indgangssignal, som udgør det totale indgangssignal til styrekredsen 40 for at modtage styrestartimpulsen vist i diagrammet i fig. 11a, som starter et observationsvindue. Multivibrator 42 er udformet til at give et "på" tidsinterval, som er lig det i observations-25 intervallet T1. Når startimpulsen vist i diagrammet i fig. 11a føres til indgangen på multivibrator 42, slår multivibrator 42 således til og forbliver til i hele T1 tidsintervallet, som for en tidsenhed er vist i diagrammet i fig. 11b.

30 Indgangen til multivibrator 42 er koblet til indgangen på en "one shot" monostabil multivibrator 44, som skifter fra den logiske tilstand 0 til den logiske tilstand 1, hver gang startimpulsen i fig. 11a føres til den. Multivibrator 44 returnerer så til den logiske tilstand 0, efter at 0,82 35 af T1 tidsenheden er forløbet (som vist i fig. 11c, der viser Q-udgangens bølgeform fra multivibrator 44). δ-udgangen fra multivibrator 44 er koblet til indgangen på en "one shot" monostabil multivibrator 46, således at bølgeformen vist i - 15 - DK 167790 B1 fig. 11d føres derhen. Det bemærkes, at bølgeformen i 11d er den inverse af bølgeformen i 11c. Multivibrator 46 er udformet til at skifte fra en logisk tilstand med 0 udgang til en logisk tilstand med udgangssignal lig 1 ved Q-udgan-5 gen, hver gang et positivt skift tilføres indgangen. Når det positive skift i bølgeformen i fig. 11d på 0,82 af T1 tidsintervallet føres til indgangen på multivibrator 46, skifter denne fra logisk 0 til logisk 1 i en varighed på 0,12 af T1 tidsintervallet som vist i fig. 11e. Efter at 10 0,12 af T1 tidsintervallet er forløbet, skifter Q-udgangen fra multivibrator 46 fra logisk 1 til logisk 0 som vist i bølgeformen i fig. 11e. Fig. 11f viser bølgeformen ved Q-udgangen fra multivibrator 46. Det bemærkes, at bølgeformen i fig. 11f er den inverse af bølgeformen i 11e.

15 Q-udgangen fra multivibrator 42 og Q-udgangen fra multivibrator 46 er koblet til de respektive indgange på en to-indgangs OG-port 48. Bølgeformen i fig. 11b og bølgeformen i fig. 11f føres ind til en OG-funktion i OG-port 48, således at bølgeformen vist i fig. 11g genereres 20 på indgangen til OG-port 48. Bølgeformen i fig. 11g svarer til et modificeret, stort set rektangulært observationsinterval eller vindue, som benyttes til at styre ek-sempleringskredsen 30 i fig. 4. De specielle forbindelser i styrekredsen 40 som vist i fig. 10 til de resterende dele 25 af kredsen ifølge den foreliggende opfindelse for at opnå vinduer for aftastningerne af de modtagne signaler vil i det følgende blive omtalt mere detaljeret.

Et eksempel på en korrelator 60, som kan anvendes i fig. 4, er vist i fig. 12. Korrelatoren i fig. 12 er vist 30 i fig. 3 i US-PS 4.216.463. Denne skal nu beskrives kort med henvisning til fig. 12. Et sinusformet referencesignal sin(Wp-p.pt) påtrykkes en begrænserkreds 61 på en indgang 62A til en multiplikatorkreds 62 med to indgange, idet den anden indgang er betegnet 62B. Blanderindgangen 62A 35 er koblet over netværk 64 for -90° faseskift til en indgang 66A til en multiplikatorkreds 66 med to indgange, hvor den anden indgang er betegnet 66B. Når et sinusformet referencesignal påtrykkes multiplikatorindgangen 62A, vil

Ulv IO//9U D I

- 16 - således et cosinusformet referencesignal blive påtrykt multiplikatorindgangen 66A på grund af faseskiftet i kredsen 64. Aftastningerne af det modtagne signal fra eksemple-ringskredsen 30 i fig. 4 påtrykkes multiplikatorindgangene 5 62B og 66B over en begrænserkreds 50, der er koblet mellem eksempleringskredsens udgang 30 og multiplikatorindgangene 62B og 66B. Selv om det i fig. 4 er vist, at styrekredsen 40 er koblet til eksempleringskredsen 30, er styrekredsen 40 også vist koblet til en omsætterkreds 50, således at 10 af tastninger, som er vægtet med en faktor på 1, bliver tilført korrelatoren 60 gennem hele observationsintervallet, med undtagelse af bitedelen T2.

Hver af af tastningerne, som når multiplikatorindgangen 62B, bliver multipliceret med det sinusformede reference-15 signal på multiplikatorindgangen 62A. Resultatet af denne multiplikation fremkommer på udgangen af multiplikatoren 62, som er koblet til indgangen til en integrator 70. In-tegratorkredsen 70 integrerer de multiplicerede aftastnin-ger, således at der dannes et integral af disse ved udgan-20 gen. Udgangen fra integratoren 70 er koblet til en abso-lutværdikreds 80, som afgiver absolutværdien af de integrerede multiplicerede aftastninger og tilfører disse til den ene indgang på en additionskreds 90 med to indgange.

Aftastningerne, som tilføres multiplikatorkredsens 25 indgang 66B, bliver multipliceret med det cosinusformede referencesignal på multiplikatorindgangen 66A, således at resultatet af disse to signaler afgives på udgangen af multiplikatoren 66, som er koblet til indgangen til en integra-torkreds 100. Integratorkredsen 100 integrerer de multipli-30 cerede aftastninger og frembringer integralet af disse aftastninger på sin udgang. Udgangen fra integratorkredsen 100 er koblet til indgangen af en absolutværdikreds 110, som frembringer absolutværdien af integralet af de multiplicerede aftastninger på udgangen. Udgangen fra absolut-35 værdikreds 110 er koblet til den anden indgang til additionskreds 90. Et signal, som udgør summeringen af de to absolutværdier, frembringes derved på udgangen af additionsudgangen 90.

- 17 - DK 167790 B1

Udgangen fra additionskredsen 90 er koblet til en tærskeldetektor 120. Når indgangen på denne overstiger en bestemt værdi, vil den afgive et udgangssignal, som angiver, at en forudbestemt grad af korrelationen foreligger. Når 5 dette sker, har korrelatoren 60 fastslået, at tonesignalet, som modtages af modtageren 20, og som aftastes af kredsen 30, udviser en frekvens, som er omtrent lig frekvensen for det sinusformede referencesignal, som tilføres korrelato-rens 60 multiplikatorindgang 62A. I eksemplet ovenfor var lo korrelatoren 60 udformet til at påvise eksistensen af et 1000 Hz modtaget signal. I dette eksempel vil derfor det sinusformede referencesignal, som tilføres multiplikatorindgangen 62, have en frekvens på 1000 Hz. Det skulle imidlertid være klart, at nærværelse af andre tonesignaler 15 også kan påvises, f.eks. med frekvenser på 1500 Hz og 2000 Hz, forudsat at sinusformede referencesignaler med disse frekvenser tilføres indgangen på begrænseren 61.

Kredsen ifølge opfindelsen vil reducere amplituden på den første sidesløjfe også for disse modtagne tonesignaler, 20 hvilket tillader, at tærskelen i detektoren 120 bliver indstillet på forholdsvis lavere niveau. Dette resulterer i en øgning i sandsynligheden i signalpåvisning. Alternativt bliver tærskelen i detektoren 120 ikke forandret til det nævnte relativt lavere niveau. I dette tilfælde er resul-25 tatet en tilsvarende reduktion i sandsynligheden for, at detektoren 120 reagerer på tonesignaler ved frekvenser, som modsvarer den første sidesløjferespons.

Fig. 13 viser et rutediagram, som forklarer virkemåden for apparatet ifølge opfindelsen, når man udnytter det T1 30 observationsinterval, som er vist i fig. 8. Som beskrevet tidligere vil der i overensstemmelse med opfindelsen i løbet af et sådant observationsinterval blive foretaget af-tastninger af det modtagne tonesignal, som bliver vægtet med en faktor på en og korreleret, indtil tidspunktet 0,82 35 T1 nås. På dette tidspunkt starter bite 80, i hvilken af-tastningerne af de modtagne signaler bliver vægtet med nul eller på anden måde undertrykt eller afskåret over varigheden af intervallet, som strækker sig fra 0,82 T1 til - 18 - υιγ ιο/ /znj ο i 0. 94 T1. Ved enden af bite 80, nemlig ved 0,94 T1, fortsætter af tastningen af det modtagne tonesignal, og vægtningen af disse aftastninger med en faktor på 1 fortsætter sammen med korreleringen indtil enden af intervallet 5 T1. Rutediagrammet i fig. 13 illustrerer, hvordan dette gennemføres.

Nærmere bestemt starter rutediagrammet i fig. 13 med en START-melding 200 fulgt af en melding 210, som sætter SMPNM lig nul. SMPNM er en tæller, som repræsenterer det 10 nummer, som er tillagt en bestemt aftastning i det modtagne tonesignal. Efter udførelse af blok 210 bliver data aftastet og korreleret i overensstemmelse med blok 220.

Efter udførelsen af blok 220 bliver tælleren SMPNM øget med 1, således at udstyret ifølge opfindelsen fortsætter til 15 næste (i dette tilfælde den første) aftastning i overensstemmelse med blok 230. Efter øgning i overensstemmelse med blok 230 bestemmes det i en blok 240, om en bestemt af-tastning optræder i løbet af bite 80 i tidsintervallet T1, dvs. mellem et tidspunkt fra 0,82 T1 til 0,94 T1. Dersom 20 SMPNM er mellem 0,82 T1 og 0,94 T1 (hvilket svarer til at være mellem 82 og 94 i rutediagrammet i fig. 13), vil blok 240 bevirke tilbagegang til blok 230, hvor SMPNM øges med en. Sløjfen, som dannes mellem blok 240 og blok 230 fortsætter, indtil SMPNM ikke længere er mellem 0,82 T1 og 25 0,94 T1, dvs. når af tastningen ikke længere optræder under bite 80. Når dette sker, fortsætter rutediagrammet til en blok 250, som undersøger, om SMPNM er større end 100. Dersom svaret er nej, foretages en yderligere aftastning og korreleres i overensstemmelse med blok 220. Når SMPNM ende-30 lig overstiger 100, dvs. når observationsintervallet er fuldført, er afgørelsen, som træffes af blok 250, bekræftende, og rutediagrammet fortsætter, til det stopper i en blok 260. Det fremgår af rutediagrammet, at et indkommende tone signal bliver aftastet, og at aftastningerne bliver korreleret gen-35 nem et modificeret, stort set rektangulært observationsvindue med en omhyggelig placeret bite for at påvise eksistensen af et modtaget tonesignal, som har en forudbestemt frekvens. Rutinen i dette rutediagram gentages så mange gange, som er nødvendigt, medens nærværelsen af et modtaget tonesignal med en forudbestemt frekvens bliver fastslået.

- 19 - DK 167790 B1

Fig. 14 viser et forenklet blokdiagram af en mikroprocessor-udførelse af en radiofidcvensmodtager, som udnytter opfindelsen til at påvise nærværelsen af et modtaget tonesignal med en forudbestemt frekvens. De mange for-5 skellige fremgangsmåder, som er kendt for at overføre tone-signal, kræver udstyr og fremgangsmåder til at skille modtagne tonesignaler, som har en bestemt frekvens, fra modtagne signaler med andre frekvenser, for at kunne udføre visse funktioner i modtageren, f.eks. åbningen af en 10 squelch.

Apparatet i fig. 14 omfatter en antenne 300 til modtagelse af radiosignaler og overføring til en modtager 310, som er tilkoblet. Modtageren 310 demodulerer radiosignalerne og afgiver demodulerede signaler, dvs. modtagne 15 tonesignaler, til udgange 310A og 31 OB. En udgang 310C fra modtageren overfører et signal, som angiver nærværelsen af et radiofrekvensbærebølgesignal på modtageren 310 til indgangen af en squelchkreds 320. En udgang fra squelchkredsen 320 er koblet til indgangen til en mikropro-20 cessor 330. Mikroprocessoren 330 overvåger og styrer driften, f.eks. støjdæmpningen og afkodningen, af de øvrige funktioner i modtageren i fig. 14. Mikroprocessoren 330 omfatter et RAM lager (ikke vist) til lagring af digital signalinformation og en række registre (ikke vist) til at 25 gennemføre behandlingen af sådan information.

En anden udgang fra squelchkredsen 320 er elektrisk koblet til en indgang til en audiokreds 340. Modtagerens udgang 31 OA er også koblet til en indgang til audi okredsen 340. Endvidere er en udgang fra mikroprocessoren 330 30 koblet til en indgang på audiokredsen 340 for at styre driften af denne. Modtagerens udgang 31 OB er koblet til en indgang på mikroprocessoren 330.

Et ROM lager 350 er hensigtsmæssigt kodet med en række forskellige informationer om driften af modtageren i fig.

35 14. Nærmere bestemt kan bestemte funktioner, som skal udføres, kodes ind i ROM 350. Ved denne udførelsesform indeholder ROM information, som fortæller mikroprocessoren 330, - 20 - hvilken rækkefølge af modtagne audiosignaler med forudbestemt frekvens der skal modtages og behandles af mikroprocessoren 330, før den tillader squelchkredsen 320 at tilkoble audiokredsen 340 for at tillade, at en talemelding, 5 der efterfølger en kodet signalfølge, kan nå en højttaler 345, hvor denne melding kan høres af den, som benytter modtageren. Det er klart, at af tastningen og korreleringen af prøverne på det modtagne signal ved brug af det modificerede, hovedsagelig rektangulære observationsvindue ifølge 10 opfindelsen, kan gennemføres på hensigtsmæssig måde med mikroprocessoren 330. På denne måde vil den første sidesløjf erespons til hvert tonesignal, som modtageren i fig.

14 skal modtage, i rækkefølge eller på anden måde reduceres betydeligt, således at sandsynligheden for fejlsignal 15 bliver væsentlig nedsat. Af beskrivelsen fremgår det klart, at opfindelsen ikke kun gælder reduktion af side-sløjferespons til en enkelt tone med en forudbestemt frekvens, men også reduktion af den første sidesløjferespons til hver af en række modtagne tonesignaler, som har for-20 skellige forudbestemte frekvenser.

Det er fordelagtigt, at mikroprocessoren 330 under bite-intervallet i det observationsinterval, som benyttes ifølge opfindelsen, kan udføre andre opgaver end aftastning og korrelering. Dette er tilfældet, fordi det sikres, at i 25 bite-intervallet er alle prøverne vægtet nul, en opgave som kan gennemføres under et ved begyndelsen af bite-intervallet, således at resten af hvert bite-interval i hvert observationsinterval er ledig til gennemførelse af andre opgaver for mikroprocessoren 330. Sådanne andre opgaver om-30 fatter f.eks. overvågning og styring af modtagerkredsene og driftsbetingelserne og funktionerne for disse. I stedet for at gennemføre sådanne opgaver i løbet af det resterende bite-interval kan mikroprocessoren 330 kobles på "tomgang" for at reducere effektforbruget.

35 I fig. 15 er mere detaljeret gengivet en mikroproces sor til brug ved udøvelse af opfindelsen. Gengivelsen i fig. 15 er hovedsagelig identisk med blokdiagrammet i fig. 14 med undtagelse af følgende modifikationer og tillæg af -21- UKTb//yubi detaljer. Et filter 360 og en begrænser 370 er koblet i serie mellem modtagerudgangen 31 OB og en indgang til mikroprocessoren 330. I eksemplet er anvendt en "Motorola MCl46805G2Pn mikroprocessor. De aktuelle terminalnumre er 5 vist i cirkler ved omkredsen af den blok, som illustrerer mikroprocessoren 330. Desuden er der ved siden af hvert af terminalnumrene anbragt en tilhørende alfa-numerisk betegnelse for at lette genkendelsen. Fagmanden vil forstå, hvordan denne mikroprocessor kan udnyttes i frekvensafko-10 deren ifølge opfindelsen. Flere detaljer om driften af denne mikroprocessor findes i "M6805/M14805 Family Micro-computer/Microprocessor User's Manual" udgivet af Motorola, Inc., Austin, Texas. En yderligere detaljeret beskrivelse af denne mikroprocessor findes i "Motorola Microprocessor 15 Data Manual" i afsnittet "MC146805G2".

Mikroprocessorens terminaler 19 og 2, henholdsvis betegnet PB8 og INT er elektrisk koblet til en strømforsyning. Terminal 5, betegnet PA6, er koblet til indgangen til audiokredsen 340. Terminalen 18, betegnet PB6, er kob-20 let til en begrænserkreds 370 som vist i fig. 15. Terminal 8, betegnet PA3, er koblet til udgangen fra squelchkredsen 330.

Terminalerne 40 (VDD), 22 (PC6), 23 (PC5) og 24 (PC4) er koblet sammen og til terminalerne 12 (RESET) og 14 (VCC) 25 på ROM 350 og til en spændingskilde betegnet B+. Som ROM 350 kan anvendes en "Motorola EEPROM MCM2802P". Terminalerne 4 (VPP), 3 (TI), 5 (S4), 7 (VSS), 8 (S3), 9 (S2), 10 (S1) og 13 (T2) på ROM 350 er koblet sammen og til jord og til mikroprocessorens terminaler 20 (VSS), 37 (TIMER) 30 og 3 (NUM). Mikroprocessorens terminaler 7 (PA4), 14 (PB2) og 21 (PC7) er koblet til hinanden og til jord. Ved denné udførelsesform af opfindelsen bliver mikroprocessoren hensigtsmæssigt styret med en 1 MHz busfrekvens.

Tabel 3 er en heksidecimal gengivelse af indholdet i 35 mikroprocessoren 330. Tabel 4 er en heksidecimal gengivelse af indholdet i ROM 350. Når mikroprocessoren 330 og ROM 350 er hensigtsmæssigt programmeret ved indlæsning af - 22 - UK Ί67790 di indholdet i henholdsvis tabel 3 og 4, vil disse to dele og de øvrige dele af kredsen, som er vist i fig. 15, samvirke til dannelsen af en udførelsesform af opfindelsen. Tabel 3 og 4 følger.

5 10 15 20 25 30 35 -23 - DK 167790 B1

oooooooot^Nr'r'U.ffiQQ^Of'OOO^^nNwiLmT-liJoNi-NQ

oooooooofflOCQCQoocoT-CQCQoco^-cococoUJ<oCDr^coooT-oDQcviCQo) oooooooooQi-cocvnnn(DOfflNCjNN®<Dinau)UJ(j)U.Q^NoiJ.in«3

OOOOOOOO(DWOOU-OO^e3O0)t"fflCD<WNNOOOnU.UIIl00(0^O

ooooooooæNw5(o«u.oine(Mtoo)<OQNu.ocou.a)too^®0)ST· oooooooo<CQ^t<c\ir^T-ooe3ooocooJ<McococQo<MeomocjcMoo<oCQo OOOOOOOOT-itO<OfflT-Qc0^21^®®fs,<lLr-^'f'a)ls,<U<DQtLC\|0 oooooooocoOonnr-coCQo£D<<fflCQCDnu-<o!iCDoctiiuj<u.nr-o

ooooooooT-oON<N[Q(D5NLLQDQwpæu.aT-t:ooQæuJ<omND

ooooooooo<OrOnMot<oo)»»cooiL<o<offl»®<u.Nowa

ooooooooo)£DO<DlD'!HJ.sOO'-9995®<3|flfRffli2Q|fl’-<NOQ

OOOOOOOOT-nO)'<iCOi-C5NOWU.CDCD(II<NN<MUnCQO)fflW^P500i

ooooooooT-N^<gOr-<ScoT-æTtiii<o<N«)f;io$nNoQQ»<Q

ooooooooofflo<niO(Dil!nowoT-cvio^MLffl'fl-CQoowo)oinoo) £0

—! oooooooocotco£QNO)U.coOCQ<ooo<»CMO)lLtot5®QcM5iOQ

UJ oooooooor-T-wniLTfnocoT-’fcviwwT-oonoCDoiiKooiocnoo) m i

OOOOOOOOr-®ONffiO0)9iDOnllJ0oin®0)iyfflNt0lLNQæii.(DQ

ooooooooo<i-tDno<olDwNownoco<oID<coC£lo)ooOQo)<oo«0) oooooooosoig(oywitcoO<So)1i!t<t;ii.t:(iJoDN'!f5o)oQu.o)N^

ooooooooT-i-£Qo[noncon<(o<OQi-aicofl!U.o£Oo)<o(oo)coonLL

oooooooowiijo)o<u.co9»in«Q»^omoT-(oæoQu.!SQo)U.<T-

ooooooooo<LLoinotoDQnooooNOu.o(o<MMU.<iin<G)onnN

ooooooQOOTttD<Oæ<i-ONO)9iSoNt5æwNN(Oco<Du.a)DQ

OOOOOOOOCMOCMC0C0^T-OP3T-tDCQCQCM«M(Xl<C0h-05O<MOO03C0O05Cn OOOOOOOOr-NQIx(OOCJNNfflT-r-li)tDON®lJ-’“Ols<ttvT-COCOtsQ^ ooooooooofflnttlii.ooT-tDu.oco(DwwoiJJCQa)T-ffl^moooCDo)0 oooooooo(Dr-<iu<i-Or-tntDO)nN®®5øTfwl50Qcou.ot;coDi- oooooooor-wco'iwoøonw(CiolIl!IHD<w^(o<u.®(ooMfflno)0 oooooooo^'9£!tSUJiflU)<co<o>ujQcocOeoin£'CMco<gc\iigejQcoSgQ$2 ooooooooo<ul<ttlooi-ffl^NT-winifloæ£Do'i<oCDT-0)n(Il®0

OOOOOOOO'f o)oCDOu.u)inoooDQ£iiJiijN<io9w<<gu.cMN<gn!JJN

oooooooowooneo^ooeoioonO<<lDnoONn<coN«CDoii-co

OOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOO

Oi-CMCO'^MOtOls'COCn<CQOQlllU.OT-CVlCQ'tlOCDf^OOOi<aDOQLUli.OT-WCO·^·

OOOOOOOOOOOOOOOO'frT-rrrrrr-f-rrm-rWCMWWN

OOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOO

- 24 - ulv it>//yu bi S<Cfl[IlliJ0r-lLlLn’-ClN(0tDC0t0T-0ær.OT*m(MO<^CM'4-C?lL0fiOm(D0nO(0in 0^(OOlUOr-c3fflO<T-CQcyOCOtl.SOCDO«OOi-MiJWNT-®T-r-CQ(DlllOOOU-OP5 wN<ON5Q®Oo)9no«mnQtDNOmGliJU.OniiN<ou)T-ia<Nmi:oCloQ<DUJ< NOOr-<n<M(DU-<NO,i(0^i-OCDO)iO(OæO(M'inWTtO(OT-T-NtDCDwnWT-CMOn co<DcQ<oi-cj<Dinoco5gr>cgr:CQoTt<M<<nN-LLOu.u.-^onCQo<Tro59uJ<co'touJ<T- 0<NOOO©rW©ai[DinfflOON’iQrttlCO(D(OOi-NOONr-NT-aiO®CMnOC!00

Oo>co^!i!Q<'tnQnffl'ioiflNoS9T-OT-riLOo^Qii.(oo©wa3n2mT-<<in< nnæCXopjoortONNi-^CDætDfllootDT-T-næNCDT-o^w'iN^^fflooT-non

JiO'ioJogOinoo®if;Q2ii;«f^toWT-cMæ<goPlT-coOc!0'i-N.gcvi‘<j-in««0'r-’“Q<<'ti- [QtOOO(DtOT-(0<LJJi-C£lCD'TNN<(ON(DCawlUT-T-(DOOOiIlS^-T-WOCO<OcOOUJo

'rNoON'iegliJT-fflO^fnortgOT-CDQNONoQTffflo^W'iOi-SCQtnOmr-^oQ

OU.eOT-t-C3®00)(0<DOU.OMDinNrT-0<OWWlH'-<T-T-Si-NffliD®<2oOOOWO

<$N-a5inl±J<Mcrjo«ooir>r^<e3r:'^N-trcooOouJOt^«oocjOcD«otM'^-T-N:m-5<QT-u-æ <NOOUOOO®OT-fflCVISCDolLtDOOii'-tD(ONT-NN(OT-S^OMlDT-<nOO(OU.

Q3iS,s'QCQ?Roi:S5',-iTi!:ou-u>Sxc>55',-ti<MC5x:cMU.T^.omincMo£DotnS!i<owu-t:··-

OttCQNlQoUJ1-lX|QG0LlllJLnoCQa)OMQOfaii-(0MnT-ONN£QT-O(00noll.0)mo

Ji<oN.caOQ'<tT-tDro®Dcafflo<<DQ{Dor^cocox:o|Mc\jJiJeoO’«i-cM02;0®ooT-o>coco

CQCOCOhOlOC300CMiO<'^J-0<UJ<<Ot^C\JCMOT-CQN.ll.(DQr-OJOr^'rCQ<£DOOOOO

'^T-?SiS©eo®£:5f''',S'Ci,3’COCD55TJ‘oolo5gN-UJi2r'.oo<ON.QiUc\iu-oo'*-iLcD^<co£:<Sco cooo<CDocjo£D<cot-»-cvi(Mrr<r^-iDT-cQo<o<cvioco<ecvifflot^T--i-eoTf3ocoocQ<o tOp?inOf^cvjojT-oor:cocooCQr^OUJ0,OTi-Q<iiJu.tøeoT}-Ocnwco<o<MO<li.tcocDioLLo

<oo>OooocMCDOQtocvi(oocvicoCQT-ooi-«<oco<oo<D<or»i-or^o<OT-D3ooococM

Sl00Jii:5Sc*|frio<-:>£23^'^,‘r^'C0T“c-5ii:’,s'S9<-J<CLisc::iH^2SlJL,0C>ifi^',:i‘QIi;.'?;'r'0J<=>55<=>',s· lLfflOt0OO£D<T-UJr-O<<NCVIN»OCQOOWO®<0LlJDr-otU(Dr-T-a3UJWCl3N<Nn T“iRQtl-NQoof^oo9r:OT-T-i-iDTfeoiOND}nooOinoQOu>ocor~co<«o$ioo)ooOr- CMO>Ooocooco(0(ocoO<u)æCQ(offlNouicM<ou.ocooo(Dc\io(Mooo(0(o<ooo(oo

QtgOcoCQNiDcoJ^cocoUJincocMx-oU-'tæujT-QQiocvicoiDOU-CMoOngJtQOOf^t^i-Q

0)<ltOODQ£DT-moW(Din(DtOCDr-CDO<r-0(0(DLLT-oil!l<DCONO<OrfCnoO)OmCDi-0

QcviioOcoQQæt-u.cDr^iijrø®c9oocoQcvi5U-ocoQoUJOT-oooo'^M-tJ-U-f^<cooU-c\nn

0)NNOonn(OfflO)(DW<'-CQMOU.O(D<000(COO<DOOi-(MOOTfUJnotOll.SO

QnQomt;0)i-oco!:<a3i-Otgo><^ifl<T-imLNcooinQo)N(oæM-o)(DC;«9SN< 0)i-roO(Offlni-SNCQO«>NOlDoWOOO(OOOOOONT-(MT-N't©0(DWCDN<<T-«

OOOOOQOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOO

in<oi^roo5<CQOQUJU_oi-c\Jco^incDN.æo5<OQOQUJu.O'r-CMC5'^-tn<ot^oDOJ<CDOQUJ

CMCMCVIWCUOICMWCUCNiCMCTCOOOCTCOCOCOCTCOCOCOCOCOCOCOCOM-^-'^'sf'a-Ti-'a-'T^^-^'^·'«·'^-'^ DK 167790 B1 - 25 - QCMO3£<O'<frh»TWl^CQCMfs.OC0£.OC0£;OcvjSgLL,t-<frCQfN;Q(0C0.r-rv*C0<(0'<frOc0O£'·

0}M-0)QOO<OOT-ON-a3or^OCOO£DOOD3cO'4-OQcO'i-'^'CVl£QOcOCQCOCVJCVlC3'r-OC9(OOCQ

Q<oj-r-mT-oo«5cDQ<coixiCDO^r>i^-f^-f^c^ri5ginii-riTtr^ir)ij_cocn<goco'^-C9inOTo^in 0)ONNOOT-<o0t-NU.T-r-tQ£DOIIIfflMIlCD'<fCDCQrfCVlnæO(0CQCMT-o£rir-0)W0T- o<«DO<NN09Qo®i-0'tD09T-'iN<^;5ia)onnOig(oiOTfo)<o(OU.OocoQo> T-^oocoh.i^coOocoDQwcooN-o><oeoOQoUJiricvi(McoCQCQ«ococvicjcvicMT-ocvjT-<ø3

OT-nOooT-NoiLit^LLoiLææcoææotgæoroææTfN^øNNOQOSCDoXScQ

CVIOOOor-T-£QoCOCOOOOCMCO<<LiJ<<N-<M'l-OCQCQT-CMT-CMeoCQcOCMOOQOT-CO<r- <R^ooi»'iT-CDT-co^CQinQ<Morj-^Nt;m'55gQr-tDigiii'^o>Oo)'<i-OCQomooæ<o

ioOcQwi-OnorOomMiJou.oooo£Dco<£DOT-N£Qa]T-ocoNonoownoou.CQ

T-co'srin<OT-5oooo1wcMCMOo^ro^f^u.|iJr:0<3>cofi<0't|^5<M£ooOoT-co,<io<o<D

OO00OC5C\lO<CDT-OLUOIv'OC\jfflo0!lC0{D<<05OOCQc0i—CQ<I^'CD<Mi—CMOJi^OCMOi— QT-5gr-co<QQ7-cMa35gf:50<Mpo<ocMT-^N£niocoNQ^u.r^c\j<oOcMOoc0evii-u>r>~i^C; ON<NonO(ooNT-<OoMJ.ML<MOmn^MQOnnffiwmT-cooNW<iOT-T-Offl <QNL®rn9QOnO(SinQli!g(o95llJt;$Nop5gO)fll®2w(OlIlO<sQO<<(D ri o o o Q ooCDOoocoooocoOQw<<cdcdcqcDcdcmcqoocdcQoCDo<mcocmoopjt-t- τ-<Νΐοω9θθΜωΝΝΝΝθυ.τ)·|ΙΙΟ(θΝ<τίθ5ΐΧΙηιι.ο^£Πσ)θ£0011.<ΙθΟ·ή·<5

oioCQooOwo5co<DCQCDCOcjooococnoCDoTrO<<T-coojt-r^coco(MoooiOT-<ocoCQ

QT-UJ<Opo<LLiiJUJTfWcDOo<r><wr^o«o<ococvjh.ricointy<Mi-moo^j-oo5i;om-r-0

OoOcoOU-«oo<t-ooQoco»-cocqcolijoqcd<cq<n.t-cqococqooot-o(mooq<mt-oo·*- wQ5evi55t-T-ocMeo5‘g®<^-co1'i£2ou.f5r^<cviD»T-J^gNQu}0.l-oo<oiocoOo2

COO<oQOOCVjt^O<<<COOOLUm<MO£Qr^LLOT-OCVItDCDCVlOoOOCVICVICMT-T“OCVlCQ

i-CQT-<cMcoi5<5tQr^N.oocoCs^^oo^cM{i<ocor^i:5i2o^-ticocDoiQO<Q2?OCQoj<n NOJN<0'!foO<fflT-oi-OT-[nO<wo<oCQW'inO£QNofflonæoo{owlDnoT-o QT-t<0'^^u5CMO<3)t:eMt:oo-r-<CQo50inriOQu.a.ocg5cDO(Dh«cDcoc3^r<uJ5m<r^ οΜΰοοΩο^·(ΐ)οα!ΐΝ£θ(θΝΩοοτ-ο2ΐΩ<οο«τ-ΐ“<οι^ηοΝΜ{\ιοη^·<Νηΐθ u.U-ojOCDof-cnco>v'LUQCiCicoC|fv-r^'trs''>-Cl<LJ-cn1-u^-KCDiIl-^tr^i^r^ooo'q-cooin'^-aj ooVoQc\joo<CDOoLno<CQCQCQoffloCQco'^co<CQc4cooococoCQ<MCJoCQcjaioo <(ο<βοΜ^ηηωο5οο«οωη«ΝΦθ°ί;<:9τ-ΝαοΝ<οΟο^οΐ)[ηθο(θΝ0ΐΛ9 P3T-CQor^COOCQtD(D<CD<0<OOT-Of-COCQO)LLll^CQnCVjCQi-CiJnOaCQCVICMOM-r-i-Csif-< noQm(OT-cooN<o<OowQ05®CQ5U-co9tUJLLfflrewsNæ^20mONO<Oco owujT-ooocMCQ<inT"ONT-T-<<n<'itDilicQnniil'TT-oioO^CQnoNlDnT-oo

OOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOQOOOOOOOOOOOOOO

U-OT-cMcoTi-intoN.eoo5<OQOQUJu.O'*-cMco,^inor^ooOT<OQOQLUU.OT-cMco'^Mncofv.oo

Tj-ininLninininininLnininLnintninLncDCDCDCDCDCDCDCDcococDcococDcocDr^r^r^Kf^r-i^-r^i^- DK 167790 B1 - 26 -

inOOOjrffliinNOliJNQæQoooN

O©C0C0lU»-O'*tLIOC\lCQCCI<C0OCVJC\lT-

«DifiSfcmOin<LJ-COCgUJca<LUOOOCD

nUJCQfflnoT-n^oCQcMi-owocotMo int-CQi^.£oNojT-LUc\j'S<2<ocSocMor^ OCOCO-«i-CDCJWT-OCOO<<CM<OCO<MT- coLU^T-oei'^f^f'-liJtoQ'iUJLi-ocoUJco w<CQoTrcocoa3UJotoUJo'a-<ocoNo

NMniflT-oigoOCoQtoj-QoonN

CQOOOJOt-CQOJCOCOOCDOJOQCDOCOCDCD

®^S°<^m<g<gE:mQouJmoT-uJin

CvlOlilOCMOOCQ0QCQT-lii«<MT-OC0<0O

2 coι^Ό PfflOcoNDagQx-gQooæs CQOJOCOU-WCOOLLT-OQ£Q£DCD<OiMrfT- ^'JJ<ooQo«MtDDæ<mm<ooo^oco w<uJtDo*-own<Oi-T-oooKoJo

©lOOCQffinST-ffli-MUOJoOOCOr-tB

CDOCOCOCD<OJOCDCOCD<CDCMOJOCOCDK

ojtofcSCQTtT-T-r^CiiJoaccEio^OcM

<MC0QQCDC0r-i-<OO'^-C0CM'«-CaO<0C0O

r^OQ<Qr^(pr-uJinf^iOfv*h«-cDQooiu.o

moOCOCQCMLUOCMaKmCMCMfflOCDCOO

roli!iiii;onF>æoo>N£ONQlllOW(MO

W<UJ£Q^OONOOO'TncOWONNO

CQOO'<iOtOUJT-COUJcOCOOOCQ<Oh'CDO

LLOcoT_<;000<0jCOT_cDQLUrv;;00^)-0

WOUJOOlrOCOi-OOfflCUcvltDONNO

®OlOU)T-nOCMWNNDQ<OQr-lLU.O

fflT-CMOJOCJCMr-OULICOCOCQmCDcOCDCOO

T-<ffloLUoC0C0OlOr^C0C0CQT-<'!t'tO

SSSSSSPooooooooooQj? 0)<CQOOLULL©T-<MC0rJ-LO<0[s.C0<3)<U-

t^r-f^r^h-Nh-OOOOOOOOCOracOCOaDCOCOLL

oooooooooooooooooo·*- - 21 - DK 167790 B1 OOWIOOCMCMO)

tnuioinoMiflN

oo<ooooioo

Q Q < Q < CQ -»j· o OOOOCOJOO

TfTfOUJCNOO

οοοοιη^<^τ·>ίο cncoocoCcooo

O) O) T-CD w CD T-O CJCMOCXJOCOOO

—! T-T-LUOiCDUJr-O

UJ οο«Μ·οηοο

CQ

É CCo^-cnojino 0)0)0(00(1)00 OOOinoi<no touiiomo-xfoo oooootnOo QQQQ<nno)

OOOOOIOOO

OOONO)T-NO) •o· ^ τί o) o in CQ o cococoOcn-a-cow

COCOCOOOOCDt-O

0)0)0)<0)<<<

OJCMOJCMOTfOO

T-T-i—rOQ<CVI

0000)000·»—to <<<^o|^QTf θ)θ)θ)ΐϋη<(οω - 28 -

UK IO//tJU B I

Af det foregående fremgår klart, at opfindelsen omfatter en fremgangsmåde til at behandle et bestemt signal for at fastslå, om dette signal har en forudbestemt frekvens. Denne fremgangsmåde skal til slut beskrives sum-5 marisk. Den omfatter frembringelsen af et observationsintervalsignal. Den omfatter endvidere aftastning af det undersøgte signal i det observationsvindue, som dannes af dette observations intervalsignal, således at der dannes af tastninger. Fremgangsmåden omfatter ignorering af en 10 del af af tastningerne, som forekommer i et tidsrum nær begyndelsen eller alternativt nær enden af "observations-vinduet”, og desuden korrelering af af tastningerne med et forudbestemt mønster for at fastlå, om der foreligger et signal med den forudbestemte frekvens.

15 Kredsen, som er beskrevet i det foregående, og som fastslår nærværelsen af et signal med en forudbestemt frekvens, vil recucere uønsket sidesløjferespons. Nærværelsen eller fraværet af et'signal med den forudbestemte frekvens fastslås uden at kræve store mængder behandlingstid 20 i mikroprocessoren.

25 1 35

Claims (13)

1. Afkoder til signalbehandling for at bestemme, om et signal indeholder en forudbestemt frekvens, og omfattende en styrekreds (40) til frembringelse af observationsintervalsignaler, en kreds (30,50) til aftastning, som rea-5 gerer på signalerne fra styrekredsen (40), således at den aftaster et første signal og danner aftastninger af dette i løbet af et hovedsagelig rektangulært observationsinterval, kendetegnet ved, at aftastningskredsen (30,50) omfatter midler til at ignorere en del af aftastningerne, 10 som optræder inden for et tidsinterval, som strækker sig over en del af observationsintervallet, som ligger mellem omtrent 0,02 TI og 0,28 TI, eller omtrent 0,72 TI og 0,98 TI, hvor TI er defineret som varigheden af observationsintervallet, samt en korrelationskreds (60), som er elek- 15 trisk koblet til kredsen for aftastning for at korrelere aftastningerne med et forudbestemt mønster for derved at påvise nærværelsen af et signal med den forudbestemte frekvens .

2. Afkoder ifølge krav 1, kendetegnet ved, at den omfatter midler til at gennemføre anden signalbehandling end aftastning og korrelering i de perioder, hvor midlerne til at ignorere aftastninger er aktive.

3. Afkoder ifølge krav 2, kendetegnet ved, at midlerne til signalbehandling omfatter organer til at opretholde drift på et lavt niveau for at reducere kredsens effektforbrug. 1 35

4. Afkoder ifølge krav 1, kendetegnet ved, at midlerne til at ignorere aftastninger danner et interval, som strækker sig over et område mellem omtrent 0,06 TI og 0,08 TI. DK 167790 B1 - 30 -

5- Afkoder ifølge krav 1, kendetegnet ved, at midlerne til at ignorere aftastninger danner et interval, som strækker sig over et område mellem omtrent 0,82 TI og 0,94 TI. 5

6. Afkoder ifølge krav 1, kendetegnet ved, at midlerne til at ignorere aftastninger danner et interval centreret ved omtrent 0,12 TI.

7. Afkoder ifølge krav 1, kendetegnet ved, at midlerne til at ignorere aftastninger danner et interval centreret ved omtrent 0,88 TI.

8. Afkoder ifølge krav 1, kendetegnet ved, at 15 midlerne til at ignorere aftastninger endvidere har et vægtningsorgan, som er koblet til aftastningskredsen (30,50), for at vægte hver ikke ignorerede aftastning med en faktor, som består af en numerisk konstant og hver ignorerede aftastning med en faktor nul. 20

9. Afkoder ifølge krav 8, kendetegnet ved, at den numeriske konstant er lig med 1,0.

10. Afkoder ifølge krav 1, kendetegnet ved, 25 at den nævnte del af aftastningerne omfatter flere aftastninger.

11. Afkoder ifølge krav 1, kendetegnet ved, at den omfatter en mikroprocessor (330) til at behandle 30 digital signal information og med en RAM og en ROM (350) til at lagre information og med en række registre til at forenkle behandlingen af denne information.

12. Fremgangsmåde til signalbehandling for at bestemme, 35 om et signal indeholder en forudbestemt frekvens, hvilken DK 167790 Bl - 31 - fremgangsmåde omfatter udvikling af et observationsintervalsignal, aftastning af signalet i løbet af et observationsvindue, som dannes af observationsintervalsignalet, for at danne aftastninger af det undersøgte signal, 5 kendetegnet ved i et tidsinterval at ignorere en del af aftastningerne fra signalet, som skal undersøges, og at det nævnte tidsinterval ligger i området fra omtrent 0,06 TI til omtrent 0,18 TI eller i området fra omtrent 0,82 Ti til omtrent 0,94 Ti, hvor TI er varigheden 10 af observationsvinduet, samt korrelering af aftastningerne fra signalet, som skal undersøges, og som ikke er ignoreret, med et forudbestemt mønster for at påvise nærværelsen af et signal, som indeholder den forudbestemte frekvens. 15

13. Fremgangsmåde ifølge krav 12, kendetegnet ved, at trinet, som indebærer, at enkelte af aftastningerne ignoreres, omfatter vægtning af aftastningerne med værdien nul. 20 25 1 35