DK167089B1 - Hestesko, navnlig til travheste - Google Patents

Description

DK 167089 B1

Den foreliggende opfindelse angår en hestesko, navnlig til travheste:,, og endda især til hovene på disses forben, Hestesko til denne anvendelse bør yde hovene den fornødne slidbeskyttelse og bør desuden være af en så 5 lav vægt som muligt, ligesom skoene i vid forstand bør være brugsvenlige for hestene. Det må konstateres, at de hidtil til formålet udviklede sko ikke har været hensigtsmæssige i alle disse henseender, navnlig ikke med hensyn til lav vægt og hensynsfuldhed til hovens fysiologi.

10 Hovene på travhestes forben er udsat for betydeligt større påvirkninger end naturligt, og det er velkendt, at toptrænede travheste kun er operative i ganske få år, idet de gennem denne tid udvikler en nedsat bevægelighed i hovleddene.

15 .Fra gammel tid er det sædvanligt, at hestehovene beslås med jernsko, der forløber buet langs randen af den såkaldte hovkapsel, hvor det naturlige slid er størst, og herved tilgodeses også de centrale og bageste bløddele af hovens underside, idet disse dele generelt hæves fra 20 jorden ved anbringelsen af skoen langs hovkapslens rand.

De pågældende bløddele udgøres i hovedsagen af en centralt langsgående bagudragende trædepude, der benævnes "strålen" og har tiltagende bredde bagud, og et par bruskområder på begge sider af denne, benævnt'Qragtbrusken", som således 25 er beliggende ved den bageste halvdel af hoven imellem den bagud åbne randdel af hovkapslen og siderne af "strålen".

Det har været naturligt ved specialudviklede sko til travheste fortsat at beskytte både hovkapselranden og den nævnte trædepude eller "stråle", medens dragtbruskområ-30 dene ikke har behøvet nogen særlig beskyttelse al den stund de i forvejen vil være beliggende over jorden,, når hovkapselranden og strålen beklædes med en sko af mærkbar tykkelse. En sådan specialsko strækker sig derfor bueformet langs den forreste del af hovkapselranden, til DK 167089 B1 2 hvilken den er befæstiget ved hjælp af beslagsøm, og derfra indad til et centralt område, hvorfra dei strækker sig et pladeformet område bagud til dækning af nævnte trædepude eller "stråle". Dragtbruskområderne 5 på begge sider af strålens forende lades herved udækkede på umiddelbart acceptabel måde, hvorved jernskoen ikke behøver at være udbredt over disse områder, hvilket betyder en ønskværdigt reduceret vægt af skoen.

Det nævnte bagudragende pladeområde, som dækker strå-10 len, kan ikke fastgøres til hoven, da det netop kun er den forreste halvdel af hovkapslen, som risikofrit kan udnyttes til optagelse af beslagsøm, og derfor benyttes en kraftig, tværgående mellemdel, som stabiliserer den bagudragende del. Konturen af en sådan sko bliver der-15 ved som en paddehat, dog med et midterhul i den forreste, nærmest halvcirkulære del.

Ved en kendt, hensigtsmæssig monteringsmåde for sådanne sko indlægges der mellem skoen og hoven et let eftergi-veligt mellemlag, f.eks. en læderplade, der tildannes 20 fuldformet efter hele hovundersiden. Herved tildækkes de nævnte dragtbruskområder, således at de nænsomt skå-nes mod rivninger fra partikler i travbanen, og det opnås yderligere, at * stråleområdet støttes mod en blødere overflade end den hårde jernoverflade på den bagudragende 25 del af skoen.

Der kendes desuden en til formålet beregnet sko i form af en temmelig tyk, efter hovundersiden næsten fuldformet plade af et elastisk bøjeligt formstof, som er udført med tværgående, vidt nedragende ribber for opnåel-30 se af en god af sætnings virkning mod jorden. Disse sko er udført med en forholdsvis lille central åbning, som nedsætter skoens vægt en smule, medens de bagtil er afsluttet langs en lige tværgående linie, som ligger foran DK 167089 B1 3 bagenden af hovens stråle. Sko af en sådan udformning må trods deres udbredte anvendelse betegnes som et midlertidigt kuriosum, idet de nok giver hoven et udmærket jordgreb, men langtfra tilgodeser hovens sundhed og 5 naturlige funktionsbetingelser. Ganske vist er skopladen i nogen grad elastisk bøjelig, men kun om tværgående områder, da ribberne gør pladen stiv i tværretningen, og den ganske ringe nedbøjelighed af skopladens bagende som helhed er af begrænset positiv værdi. Det er imid-10 lertid en udpræget ulempe, at dragtbruskområderne er dækket med den overflademæssigt ganske hårde plade, da dragtbrusken da påvirkes uhensigtsmæssigt, således at der inde i hoven opstår en yderligere forbruskning, som hæmmer hovens bevægelighed og rimeligvis fremkalder øm-15 hed i hoven. En anden umiddelbar ulempe er, af bagkanten af pladen såvel som bagkanten af centralhiillet deri forløber tværs over strålen, hvorved denne buler ned både .. foran og bagtil, hvilket uundgåeligt giver ømhed i hoven.

20 Der kendes adskillige yderligere forslag til specialsko, men det gælder generelt, at de forskellige sko nok har tilgodeset et eller flere af de mange hensyn, en ideel sko burde tilgodese, men netop kun tilgodeset . nogen af dem. I visse tilfælde er der tale om sko, som 25 målrettet kan forbedre en råsk travhests præstationer, men som selv ved kort tids brug er nærmest invaliderende for hesten eller i hvert fald medfører sådanne gener og-ømhed, at de gode resultater med tiden bliver udpræget mindre gode for en og samme hest. Et grelt eksempel er 30 de ovennævnte tykke formstofsko, men selv hvor skoene er udformet på basis af en større forståelse af hovens funktions- og sundhedsbetingelser optræder væsentlige uheldigheder af mere eller mindre erkendt art. Der er således arbejdet med særlige stødabsorberende sko eller 35 skomellemlæg, men selvom en sådan funktion kan være DK 167089 B1 4 gavnlig for hovens, sundhed, så er skoen ikke i egentlig forstand fordelagtig, såfremt den byder på andre ulemper såsom en fast tiltrykning mod dragtbruskområderne eller en neutralisering af den naturlige funktion af 5 strålen. Hertil kommer så, at skoen heller ikke er hensigtsmæssig, hvis den kan tage et vidtgående hensyn til hesten, men på bekostning af hensynet til hestens præstationer ved den fysiske kontakt mellem skoen og travbanen, og en ideel sko må altså nødvendigvis tilgodese 10 begge disse hensyn samtidigt, hvilket tilstræbes ved den foreliggende opfindelse.

I US-A-3,513,915 er angivet en sko, som er udmærket til generel anvendelse. Skoen er en formstofplade af elastisk materiale udformet med et hul i midten til ventila-15 tion af strålen, men i øvrigt med en fortykket ydre randdel svarende til formen af en konventionel hestesko. Denne sko er ikke specielt velegnet netop til travheste, da den ikke har særlige af sætnings for stærkende midler, ligesom den ved sin konventionelle form af den nævnte for-20 tykkelse forløber indsnævrende bagud, således at en fremadgående skridning på løbebanen vil blive bremset. Det er ved opfindelsen erkendt, at det er væsentligt for lø-behastigheden at muliggøre en uhindret fremskridning af skoen medens denne er i kontakt med løbebanen ved nedsæt-25 ningen af hoven på denne. Hertil kommer, at den langt., bagudgående-fortykkelse danner en usund permanent dækning af dragtbruskområderne, og at strålen vil være i hovedsagen løftet fri af underlaget, hvad den ikke fra naturens side er bestemt til. Strålen er som nævnt en 30 trædepude, som har en væsentlig funktion ved at virke som blodpumpe, og ikke mindst for en travhest vil det være væsentligt, at denne pumpe virker efter hensigten.

Ved brugen af fuldpladesko har man nok opnået at skåne strålen, men generelt er dens virkning som blodpumpe ikke DK 167089 B1 5 blevet tilgodeset. Det er fra gammel tid kendt, at det er hensigtsmæssigt at udfylde rummet mellem strålens underside og pladens overside, ifald hovkapslen rager så langt ned, at strålen er løftet fri af trædefåaden, så-5 ledes at der dog etableres en stimulerende berøring. Dette kan gøres ved udfyldning af en støbemasse eller ved indlægning af· et læder s tykke, også kaldet et stråletryk. Det er tilsvarende kendt at udforme et stråletryk integreret med skoen, jfr. US-A-4,513,825, som i øvrigt kun vedrører 10 en mellemlægsplade til brug i forbindelse med en metalsko; der tilstræbes en vis stødabsorbering og trykfordeling, men ellers er den pågældende plade ikke specielt fordelagtig, bl.a. fordi den vil udøve et fast tryk på dragtbruskområderne og ikke i væsentlig grad Øge strålens 15 blodpumpende virkning.

Nærværende opfindelse tilstræber at angive en sko af fuldpladétypen, som udmærker sig ved at være en i teknisk. forstand højeffektiv travsko og samtidigt at tilgo^-;.: dese hestens velbefindende i hidtil ukendt udstrækning, 20 hvorved netop kombinationen af disse egenskaber gør skoen til en totalt hensigtsmæssig sko, hvor det ene hensyn ikke opnås på bekostning af det andet.

Opfindelsen udgår fra den betragtning, at strålen ikke blot er en trædepude, men faktisk er en højt påkrævet 25 blodpumpe, hvis mission er at fremme blodomløbet i hovens bindevæv netop for opretholdelsen af en god smidighed i hoven, som jo ligger i et yderområde af dyrets blodomløb. Strålen skal altså helst aktiveres jævnligt, når hoven sættes i jorden, hvilket sker naturligt, 30 når hesten færdes i sin naturtilstand. Det vil fortsat være ønskeligt at skridbeskytte strålen for travhestens vedkommende, da navnlig forhovene på disse heste generelt er udsat for en større slidpåvirkning end i hestens naturtilstand, hvor ekstremt hurtig trav ikke er nogen.na- DK 167089 B1 6 turlig gangart, men netop under travløb udsættes hoven for meget store påvirkninger, hvorved det af flere grunde vil være fordelagtigt, hvis strålen kan være ekstra aktiv som blodpumpe.

5 Hesteskoen ifølge nærværende opfindelse er ejendommelig ved de træk, der er angivet i den kendetegnende del af krav 1. Der opnås herved en række væsentlige fordele, som vil blive nærmere omtalt nedenfor.

Opfindelsen er i det følgende forklaret nærmere under 10 henvisning til tegningen, på hvilken fig.1 er et perspektivisk billede af en hestesko ifølge opfindelsen, medens fig. 2 er et plant billede af skoens underside.

Den viste sko udgøres af et helstøbt emne af polyurethan 15 eller et tilsvarende slidstærkt, elastisk bøjeligt materiale, og skoen består af en øvre pladedel 2, som har en tykkelse på 3-5 mm, og som er tildannet med to nedefter fortykkede områder, nemlig et bueformet område 4 og et trekantområde 6. Det bueformede område 4 strækker sig 20 langs randen af skoens forreste halvdel og er indefter afsluttet med en skrå kantflade 8. Området er tildannet med et antal tværgående riller 10, som er afgrænset mellem skrå vægdele på mellemliggende tværribber 12, og som strækker sig udefra ind til en ubrudt, bueformet 25 ribbedel 14, som udgør den indvendige rand af det bueformede område 4. Bagtil, dvs. ved eller lige bag skoens midterste tværområde, er bueområdet 4 skråt afsluttet over en strækning 16. Bunden af rillerne 10 ligger nogenlunde i plan med ydersiden af den tynde plade 2.

30 Rillerne 10 er iøvrigt tilstrækkeligt brede og dybe til, 7 DK 167089 Bl at de kan modtage den konisk udformede hoveddel af et sædvanligt beslagsøm.

Det fortykkede trekantområde 6 strækker sig fra et midterområde 18 af skopladen et stykke foran dennes midt-5 erste tværlinie og bagud med tiltagende bredde til et buet bagområde 20, som ligger lidt foran bagkantdelen 22 af skopladen. Sidekantfladerne af området 6 er udpræget skrånende i retning opefter-udefter, f.eks. i en vinkel på ca. 45°.

10 Skoen er udført med sådanne dimensioner, dog i nogle få forskellige størrelser, at den ved i bredden at passe til en normalhov»eller være lidt bredere end denne,vil nå helt bagud til hovens bagende, endda fortrinsvis en smule bagudragende fra denne. Skoen kan tilraspes ved 15 siderne for god tilpasning, idet det er væsentligt , at skoen ikke er sideværts udragende, da dette kan give haseskader på hestens bagben, når for- og bagbenene krydses under hurtigt trav, hvilket er velkendt ved brug af jernsko. Også det bageste område 22 kan let afkortes, 20 hvis det er for langt bagudragende.

Trekantområdet 6, som dækker den i fig. 2 punkteret viste '"ohdvstråle 24, virker afstivende på skopladens bageste del, medens bueribben 14 afstiver den forreste del, og da de to områder 6 og 14 overlapper hinanden set i 25 skoens længderetning, bliver skoen som helhed nogenlunde stiv på trods af den lette elastiske bøjelighed af det tynde plademateriale 2, som forbinder de pågældende to områder indbyrdes. Skoen vil derved i praksis være rimeligt formstabil, således at den er let at håndtere ved 30 påsætningen, som f.eks. kan udvirkes ved brug af 3-4 beslagsøm i hver side, og således at skoens bagstykke holdes ind imod hovfladen og strålen 24 alene ved befæstig-elsen af skoens forreste halvdel til hoven.

DK 167089 B1 8

Dette forhindrer dog ikke, at trekantområdet 6 kan udføre både længde- og sidevippende bevægelser såvel som op- og nedgående bevægelser under elastisk bøjning af det omgivende tynde plademateriale 2. Bag-5 til er trekantområdet 6 fortrinsvis tildannet med nogle langsgående, bagud åbne riller som vist punkteret ved 28 i fig, 2.

De omtalte dragtbruskområder er antydet ved 26 i fig.

2. Det vil ses, at disse områder er dækket alene af 10 tyndpladematerialet 2.

Skopladens overside, som anbringes imod hovundersiden, kan være fuldstændig plan og glat, men det vil dog være en mulighed, at den på kendt måde kan have en øvre stråletryksforhøjning. Eventuelt kan den ud 15 for dragtbruskområderne 26 omvendt være tildannet let nedadhvælvet, således at trykket mod disse områder mindskes yderligere.

Det skal bemærkes, at de linieformede overgangsområder mellem tyndpladedelen 2 og de skråvægge, som fører ned 20 til de fortykkede områder 4 og 6, fortrinsvis er udført som i tværsnit afrundede overgange, således at de forekommende indbyrdes bevægelser mellem områderne 4 og 6 ikke fremkalder nogen betydende svækkelse af materialet ved kærwirkning i overgangsområderne.

25 Den omhandlede sko byder på en række væsentlige fordele: 1) Skoen kan udformes som en udpræget letvægtssko, der ikke skal kompletteres med en metalsko.

2) Hovstrålen skånes effektivt over hele dens længde, og den tillades at arbejde som en kraftig blodpumpe, for- 30 di det dækkende trekantområde af skopladen når ned "til DK 167089 B1 9 berøring med banen og kan udføre væsentlige op- og nedadgående bevægelser, såvel som vippende bevægelser ved selve trådet på banen. Da det er hovens bagende, der sættes først i jorden ved nedslaget af hoven, vil 5 det umiddelbart være hele det bageste, brede område af strålen, der trykkes op på skånsom og effektiv blodpumpende måde. Den herved kraftigt forøgede blodcirkulation svækker de forbruskningstendenser, som ellers optræder, når hovens bløddele udsættes for voldsomme me-10 kaniske påvirkninger.

3) Dr ag tbru skområderne 26 er nok dækkede af skopladen, men kun af elastisk eftergivende, tynde pladedele, som ikke vil udsætte disse områder for noget permanent hårdt tryk. Dragtbrusken modtager naturligvis en vis 15 slagpåvirkning ved nedslaget af hoven, men dels er disse korte påvirkninger ikke afgørende, og dels svækkes de ved, at det dækkende tyndplademateriale ikke når ned til baneoverfladen, dvs. der vil kun være tale om en påvirkningr; som forplantes og svækkes gennem det efter-20 givende tyndplademateriale. Det er af væsentlig betydning for hovens sundhed, at dragtbrusken således beskyttes mod kraftigt slid og dog holdes dækket uden nogen stor permanent trykpåvirkning.

4) Nedslaget af hoven sker som nævnt først ved bag-25 enden af hoven. Da hesten er i fart, vil der allerede i forbindelse med nedslaget forekomme en fremskridnings-tendens, og det vil umiddelbart være meget forkert at bremse denne fremskridning ved brug af bageste tværgående ribbe som allerede kendt eller i det hele taget ved 30 brug af bageste nedragende hældele på skoen, og næsten alle kendte sko opviser sådanne hældele. Ved skoen ifølge opfindelsen er den bageste del af trekantområdet 6 glat eller endda udformet med de omtalte langsgående riller 28, hvorved der ikke forekommer nogen væsentlig bremsning ved DK 167089 B1 10 nedslaget, men tværtimod - ved hjælp af rillerne 28 -en formindsket nedslagskontaktflade og en direkte frem-styring af fremskridningen i dennes bevægelsesretning.

Dette vil pr. nedslag betyde en fartforøgelse på brøk-5 dele af et sekund, men resultatet vil blive adskillige sekunder af ofte dyrebar art.

5) Det er herved også afgørende, at skoen ikke på anden måde fremkalder en afbremsning af hovens bagende, og det er her væsentligt, at sidekanterne af 10 trekantområdet 6 forløber bagud på en sådan måde, at modstandsgivende partikler i baneoverfladen kan vige udad-bagud gennem mellemrummet mellem de pågældende sidekanter og bagenderne af det ydre buede stykke 4 uden at fremkalde nogen væsentlig bremsevirkning. Her- 15 til bidrager også den i lodret plan skrånende udformning af sidekanterne af dette trekantområde.

6) For det efterfølgende afsætningsindgreb med banen _ er det væsentligt, at skoen er udformet med de tværgående riller 10 ved forenden af skoen, da afsættet fo- 20 regår herfra, men det vil forstås, at det er meget fordelagtigt, at skoen kun er udformet med tværriller netop ved dens forende, og at disse riller ikke er helt gennemgående, idet den tilbageblivende ribbe 14 er væsentlig for en ønsket fasthed af skoen i dennes læng- 25 deretning.

7) Det herved tildels glidende og altså ikke abrupt bremsende nedslag af hovens bagende er forbundet med en yderligere og meget væsentlig fordel, nemlig at hoven nedsættes gradvis og ikke stødvis på løbebanen. Ved 30 den sædvanlige abrupte bremsning af fremskridningen af hovens bagende sker der det, at hoven på deh i fart værende hest neddre.jes slagagtigt omkring det bageste 11 DK 167089 Bl indgrebsområde, hvilket fremkalder et kraftigt nedslag af hovens/skoens forkantområde mod løbebanen, og dette stødagtige nedslag forplanter sig til de øvre dele at hoven, herunder til den følsomme kodeleddel længere op-5 pe, således at denne udsættes for betydeligt større påvirkninger end den er bygget til. Der er grund til at tro, at dette ved brugen af de kendte sko er stærkt medvirkende til, at der opstår væsentlig ømhed i området, samtidig med at der sker en mishandling af dragtbrusk-10 områderne, hvorved der i forbindelse med utilstrækkelig blodcirkulation let forekommet fremskreden forbruskning af bløddelene, så hoven bliver mindre smidig. Under travløb arbejder hoven så hurtigt, at man dårligt kan studere detailforløbet af bevægelserne, men det er karakteristisk., 15 for de kendte sko, at de slides kraftigt ved det allerfor-reste område af skoen, medens det har vist sig, at en sko ifølge opfindelsen slides jævnt over hele den nedre trædeflade, vel at mærke med tydelige langsgående stribedannelser som tegne· på, at skoen udfører en glidning ved be-20 røringen med banen. Det er derfor rimeligt at antage, at der ved hovens nedsætning på banen ikke forekommer den nævnte, meget kraftige nedslagsdrejning af hoven, men en mere naturlig og blød neddrejning, som nok varer en brøkdel af et sekund længere, men skåner hoven, uden at 25 det går ud over farten, som tilgodeses ved den nævnte skridning.

8) Bunden af rillerne 10 er nogenlunde flugtende med overfladen af tyndpladedelen 2, dvs. de benyttede skosøm skal kun trænge gennem en forholdsvis tynd plade, medens 30 deres konisk fortykkede hoveddele passer i rilletværsnittet- Dette betyder, at det tryk, som skopladematerialet udøver mod hovens underside i området lige omkring hvert af sømmene vil blive af behersket størrelse, medens dette tryk ellers - ved gennemdrivning af sømmet gennem en 35 tyk pladedel - kan blive meget stort på grund af sømmets DK 167089 B1 12 friktion med det gennembrudte materiale. Der er ingen tvivl om, at mange heste er blevet ømme i hovsålen på grund af disse tryk, og der er jævntligt konstateret såkaldt stengalle ved de pågældende områder, medens 5 dette ikke er observeret ved brug af skoen ifølge opfindelsen.

Det skal bemærkes, at det af hensyn til skoens håndtering ved selve skoningen og tilpasningen af hovsålen kan være ønskeligt, at skoens bagende er afstivet en 10 smule i forhold til forenden, hvilket kan tilgodeses ved, at der på tyndpladedelen 2 forekommer en svagt fortykket, tværgående ribbedel 30 mellem sidekanterne af trekantområdet 6 og bagenderne af det buede område 4.

Undetf hensyn til det i pkt. 5) anførte må denne ribbe 15 ikke være så tyk eller stejltstående, at den væsent-, ligt kan bremse skoens fremskridning.

Det er ved opfindelsen ikke fundet afgørende, at der benyttes et specielt stødabsorberende materiale, når blot materialet er slidstærkt og passende elastisk 20 for muliggørelsen af egenbevægelserne af det stråledækkende område 6 såvel som for den eftergivende tildækning af dragtbrusken 26. Et egnet materiale er DESMOPAN 359, Bayer, men det skal dog ikke udelukkes, at der kan benyttes andre materialer, eventuelt med 25 særlige stødabsorberende egenskaber. Det er direkte uønsket, at stråleområdet 6 består af et egentligt blødt materiale, da den omtalte blodpumpeeffekt så vil reduceres.

Det kan være en ønskværdig modifikation, at stråleom-30 rådet 6 udføres med forøget højde ved dets spidse forende, således at områdets overflade vil være let opad-bagudskrånende. Ved hovnedslaget mod banen kan det herved være hele det stråledækkende område og ikke blot DK 167089 B1 13 dets bagende, som sættes i jorden, og det kan endda være opnåeligt, at det så er det forhøjede centralområde af skoen, der først sættes i jorden, således at trykket vil forplante sig bagud derfra, omend i 5 løbet af en nærmest umålelig kort tid. Det skønnes herved at være uden negativ betydning; at det forreste område af strålen herved vil trykkes forholdsvis langt op i hoven, når skoen står plant mod jorden, og det vil bemærkes, at der herved ikke vil være tale om 10 en optrykning af dragtbrusken 26.

Claims (8)

1. Hestesko, navnlig til forbenene på travheste og bestående af et slidstærkt tyndpladeelement (2) af elastisk bøjeligt formstof, hvis underside er tildannet med nedad fremspringende partier kendetegnet ved, 5 at tyndpladeelementet (2) dækker hele hovfladen og er tildannet med to indbyrdes adskilte fortykkede områder, nemlig dels et første, buet område (4), som forløber langs den ydre randdel af den forreste halvdel af sko-10 pladeelementet og er udformet med tværgående riller (10) , som strækker sig over kun en del af det fortykkede randområde, således at de efterlader en langs siderne forløbende, ubrudt ribbedel (14) samt et antal tværgående ribbedele (12), og et andet, i hovedsagen trekantet 15 område (6), som strækker sig bagud med tiltagende bredde fra et forendeområde (18), der er beliggende foran skopladens tværgående midterlinie, således at dette trekantområde (6) er sammenhængende med bagenden af den forreste, bueformede fortykkelsesdel (4) gennem et for-20 bindelsesområde bestående af tyndpladedelen (2).

2. Hestesko ifølge krav 1, kendetegnet ved, at tyndpladedelen (2), som fortrinsvis har en tykkelse på 2-5 mm og fortrinsvis består af polyurethan eller et lignende elastisk formstofmateriale, strækker 25 sig mellem bagenden af den bueformede fortykkelsesdel (14,16) og sidekanterne af trekantområdet på en sådan måde, at de mellemliggende pladeområder, der dækker hovens dragtbruskområder (26), udgøres af elastisk eftergivende tyndpladeområder.

3. Hestesko ifølge krav l, kendetegnet ved, at forsænkningerne (10) mellem de nævnte ribber (12) er tilstrækkeligt dybe og brede til optagelse af hoveddelen af et sædvanligt beslagsøm.

4. Hestesko ifølge krav 1, kendetegnet DK 167089 B1 15 ved, at tyndpladedelen (2) er et stykke bagudragende (22) fra bagenden af det fortykkede trekantområde (6).

5. Hestesko ifølge krav 1, kendetegnet ved, at bagendedelen af trekantområdet er udformet med 5 langsgående, bagud åbne styreriller (20).

6. Hestesko ifølge krav 1, kendetegnet ved, at s idekant fladerne af trekantområdet (6) er udpræget skråtstillede i retning opad-udad.

7. Hestesko ifølge krav 6, kendetegnet 10 ved, at også bagkant fladen af trekantområdet (6) er tilsvarende udpræget skråtstillet.

8. Hestesko ifølge krav 1, kendetegnet ved, at trekantområdet (6) har forøget tykkelse ved dets forreste område og derfra skråner jævnt opad mod bag- 15 enden.