DK166295B - Stillads med forbindelsesorganer - Google Patents

Description

- i -

DK 166295B

Opfindelsen angår et stillads med forbindelsesorganer med følgende ejendommeligheder: - vertikale stolper, 5 - på de lodrette stolper er der i en til stilladssystemets modul sva rende afstand fastgjort ringformede hul skiver, - vandret og/eller diagonalt forløbende langstrakte stilladselementer er fastgjort i de ringformede hulskiver med tilslutningshoveder, - tilslutningshovederne griber med slidser ind over hulskiverne, 10 - tilslutningshovederne har lodret over hinanden liggende kileåbninger til kiler, som griber gennem kileåbningerne og skivehullerne, - kilerne ligger dels an mod yderomkredsfladerne i skivehullerne, og dels mod de ved siden af stolpen liggende støtteflader i kileåbningerne på tilslutningshovederne, 15 - kilerne er sikret med nedre fortykkelser mod tab, - den nedre kileåbning er bredere end det øvre endeområde af den øvre kileåbning, - de lodrette yderbegrænsningsflader på hovederne er udformet kile-agtigt, idet de løber sammen mod stolpe- og skivecentret, 20 - de mod stolperne liggende anlægsstøtteflader har en del cylinderudformning med radius som stolpeydervæggen, - anlægsstøttefladerne har en større højde end diameteren eller højden af de langstrakte stilladselementer, - anlægsstøttefladerne har mod kileåbningerne rækkende gennembrud, 25 - tilslutningshovederne består af støbt eller smedet stål, - på langstrakte stilladselementer fastgjorte tilslutningshoveder er fastgjort eller fastsvejset med i disses profil indgribende fremspring, - fremspringene har fordybninger, i hvilke deformerede områder af de 30 omkring disse gribende, langstrakte metalprofiler griber ind eller fastholdes af gennemgrebsmidler, som fx. skruer, nitter eller lignende, - i vinkler tilsluttede stilladselementer har på deres ender flade lasker, som har cylindriske lejeboringer, gennem hvilke drejetappe ti 1 - 35 slutningshoveder uden fremspring griber ind.

DK 166295B

- 2 -

Et stillads med de ovennævnte ejendommeligheder kendes fra DE-patentskrift 24 49 124 og tilsvarende benyttelser.

Sådanne stilladser benyttes som regel med stolper af stål rør og med aflange stilladselementer af stålrør eller lignende profildele af 5 stål. I enkelte tilfælde har man også allerede benyttet stilladser med rør og/eller aflange stilladselementer af letmetal, men med mange andre konstruktionsdetaljer. Dette skyldes først og fremmest, at der stilles store fordringer til tilslutningerne i et modulstillads ved de optrædende belastninger, der ikke eller kun vanskeligt og kun i bestemte 10 materialekombinationer og udførelsesdetaljer er praktisk realiserbare.

Der anvendes således til modul sti 11 adser af denne art praktisk taget kun stål konstruktioner. Disse har imidlertid til transport, opstilling og demontering den ganske betragtelige ulempe ved en stor vægt af de enkelte elementer. Især anvender man tårn- eller kørestilladser 15 indendørs, der fx. behøves ved monteringsarbejder, reparationer eller ved foranstaltninger til i højden opstillede fjernsyns- eller filmkameraer, og som hurtigt skal kunne rejses, nedtages eller eventuelt forskydes. Endvidere behøver man stilladser, som i snævre rum hurtigt og uden transporthjælpemidler skal opstilles manuelt, fx. stilladser, som 20 skal føres ind gennem mandehuller i kedler på kraftværker, eller stilladser med platforme, som skal opstilles i støvudfældnings- og denitri-ficeringsanlæg på kraftværker ved svigt eller tilstopning af enkelte dyser eller andre elementer. Disse stilladser skal som regel rejses og atter nedtages meget hurtigt ved vidererækning af de enkelte elementer, 25 eventuelt også under snævre pladsforhold, af få personer. For ikke med stilladsrejsning at forlænge fx. driftssvigt skal man altså kunne arbejde meget hurtigt.

Til sådanne, oftest tårnagtige stilladser af forskellig højde er der altså et særligt behov for stilladselementer, som med hensyn til 30 vægt og bæreevne samt udformning af forbindelseselementerne er optimeret, og hvor der til anvendelsen af letmetal der, hvor det overhovedet er muligt, eventuelt kun skal foretages små konstruktive ændringer i forhold til standardsti 11 adser med stålrør, således at stilladselementerne også kan anvendes blandet med byggedele, som stammer fra modul-35 systemet med stål dele. Til trods herfor skal de optrædende kræfter op-

DK 166295B

- 3 - tages problemfrit i tilslutningspunkterne.

Følgelig ligger der til grund for opfindelsen den opgave at tilvejebringe et stillads af den indledningsvis nævnte art, der med hensyn til vægt, bæreevne og optagelse, støtte og videreføring af kræfterne i 5 forbindelsesorganerne har en optimeret udformning.

Ifølge opfindelsen foreslås følgende ejendommeligheder: - Tilslutningshovederne reduceres gradvis fra de ydre begrænsninger af anlægsstøttefladerne til diameteren eller højden af det aflange sti 1- 10 ladselement, - de ydre begrænsninger af anlægsstøttefladerne ligger i omtrent samme lodrette afstande fra anlægsområdet for kilen ved kileanlægsvæggen, - fremspringene er udformet indvendigt hule med keglestumpformede vægge og indtil slidserne forløbende overgangsrundinger, 15 - de øvre kileåbningsvægge er udformet som sidevendte holderibber for kilen, - sideområderne for de kileagtige tilslutningshoveder har flade ben i den umiddelbare nærhed af slidsen til hul skiverne, - de omkring fremspringene gribende, aflange stilladselementer består 20 af letmetalprofiler, - de 1 en vinkel tilsluttede, diagonalt forløbende stilladselementer består af letmetalprofiler, og deres flade laskehoveder er tildannet af stålplade eller af stålstøbedele eller stålsmededele, der har fremspring, som griber ind i de diagonalt forløbende sti 11ådselemen- 25 ter og fastholdes i disse ved hjælp af i fordybninger indgribende, deformerede områder.

Man anvender altså ifølge opfindelsen en kombination af letmetal-stilladsdele med tilslutningshoveder af stål, hvorhos tilsiutnings-30 hovederne er reduceret til de strukturer, som ubetinget er nødvendige til den indre overføring af kræfter og en fornuftig indføring, støtte og overføring af forekommende kræfter til de andre konstruktionsdele. Følgelig får man imidlertid ved relativt lange anlægsstøtteflader ifølge den første del ejendommelighed en fornuftig overgang til diameteren 35 eller højden af de aflange stilladselementer, og først og fremmest lig- - 4 -

DK 166295 B

ger de ydre begrænsninger af anlæg sendefladerne forskelligt i forhold til midteraksen,'fordi den ovenfra indslåede kile ikke har sit angrebspunkt, sin angrebslinie eller sit angrebsområde mod hulskiven midt på, men har det liggende forskudt opad. Ved stilladser med som helhed af 5 ståldele bestående elementer var det ikke nødvendigt at sørge så nøjagtigt for en ensartet kraftindføring og kraftfordeling, som det er nødvendigt, når man lader stål hoveder påvirke letmetal rør. Letmetal-ti 1-slutningshoveder lader sig imidlertid ikke realisere med et fornuftigt opbud, hvorfor opfindelsen nu foreslår en i forhold til flere enkelthe-10 der optimeret kombinationsløsning af letmetal og stål. Ved at fremspringene i det indre er udformet hult med keglestumpformede vægge og i ; det forreste område er forsynet med overgangsrundinger, har man ved den mindst mulige vægtykkelse den samme vægtbesparelse, men i endeområderne af rørene, i hvilke de største overføringskræfter fra røret eller lig-15 nende til tilslutningshovedet optræder, har man større vægtykkelser til rådighed og kan i øvrigt nemt udtage ståldele fra formene.

Udformningen af kileåbningsvæggene og af området omkring slidsen sikrer dels, at kilen let kan fastholdes uden at gå tabt, og at de der nødvendige tværsnit til kraftoverføringen er til stede, og dels også at 20 der er tilstrækkeligt materiale til stede i de umiddelbart til hul skiverne tilstødende områder til sikring mod kæntring.

Medens fastgørelsen af tilslutningshoveder ved påpresning og ind-presning af områder i fordybninger er kendt fra DE-patentskrift 24,49, 124, ville det imidlertid i praksis næppe blive anvendt ved stål, fordi 25 svejseforbindelser er mere fornuftige. Til forbindelse af letmetal rør eller øvrige letmetal-profiler med tilslutningshovederne af stål egner denne forbindelse sig imidlertid særligt godt og muliggør en vægtsparende, sikker forbindelse mellem konstruktionsdelene af forskellige materialer.

30 Ved de eventuelt anvendte diagonalelementer kan man enten anvende almindelige af stål, fordi der ikke anvendes så mange dele. Ønsker man imidlertid også dér vægtbesparelser, kan man anvende letmetalprofiler med tilsvarende fladl askehoveder ifølge de yderligere ejendommeligheder i krav 1, der også her muliggør vægtbesparelse under gunstige fremstil -35 lings- og kraftoverføringsbetingelser. Med de således udformede hoveder

DK 166295B

- 5 - og letmetal rør kan man i forhold til rene stål konstruktioner opnå vægtbesparelser i størrelsesordenen på 50%, hvilket er af afgørende betydning ved de førnævnte anvendelser og aflastningen af monteringspersonalet. På den anden side kan man anvende den udformning, som vel sag-5 tens skal anses som den mest gunstige løsning, med hulskiver og ind-stukkede tilslutningerhoveder og kiler, fordi disse tillader de bedste fastgørelsesbetingelser med få, lette dele ved det mindste materialeopbud og derved muliggør en sikker indføring af kræfter fra forskellige retninger og uden risiko for manglende kile og lignende, hvilket ikke 10 er så nemt realiserbart ved øvrige tilslutningsudformninger med skåle, dobbeltskåle eller på røret påsvejsede lasker, i hvilke der fra oven indføres forbindelseselementer og/eller kiler.

I denne forbindelse er det også af vigtighed at tilpasse hulskiverne efter betingelserne for letmetallet. Her skal det imidlertid ta-15 ges i betragtning, at dimensionerne af de allerede tilstedeværende udformninger, hvis man vil anvende indbyrdes udskiftelige dele fra et modulsystem, der, hvor anlægsfladerne eller slidserne forefindes, skal overholdes. Således kan man kun på få steder udforme hulskiverne af letmetal, som i sig selv har en ringe styrke, således at de tillader 20 overføring af større kræfter. Derfor er målangivelser også vigtige for opfindelsen, fordi de hidtidige skiver og de tilhørende elementer var udformet således, at en skiveyderdiameter på 122 mm og en skivetykkelse på 9 mm viste sig optimalt for en stål skive. Uden ændring af slidsestørrelsen kan man imidlertid dog under mindskelse af sluppet lade tyk-25 kelsen af hulskiven ifølge en videreudformning af opfindelsen ifølge krav 2 være 10 mm og yderdiameteren af hulskiven være 124 mm. Ved forstørrelse af radius med kun 1 mm og forstørrelse af tykkelsen med kun 1 mm opnår man alligevel omtrent 33% forøgelse af bæreevnen i de kritiske steder med hensyn til den kombinerede belastning ved afklipning og bøj-30 ning, nemlig i særligt belastede områder mellem det ydre hulhjørne og den ydre omkreds og i området ved midten af den yderste del ringsribbe i de store åbninger i hul skiverne.

Da de aflange stilladsdele, især de vandrette dragere og lignende af letmetal ved simpelt rørtværsnit i visse områder ikke har tilstræk-35 kelig bøjningsstyrke, men hvor et lukket ringtværsnit til fastgørelse

DK 166295B

- 6 - af tilslutningshovederne på den anden side er fornuftigt, foreslår en videre udformning af opfindelsen, at de som rør eller i øvrigt med • ringtværsnit udformede, aflange stilladsdele er udformet med tilsvarende forstærkninger i det mindste på undersiden, fx. som et T-profil 5 eller et kasseprofil. Derved har man dels mulighed for at vælge standardforbindelser, fx. med rundrørstværsnit, og dels at forstørre bøjningsstyrken vilkårligt og kan alligevel anvende økonomisk fremstillelige strengpresningsprofiler.

I reglen vil man udstyre de til tilslutning bestemte platforms-10 elementer med store indhængningskløer, som griber oven over horisontal-dragerne, og som er udformet med automatisk indgribende sikringselementer. Ønskes det imidlertid at anvende platformselementer udstyret med små, krogagtige- indhængningskløer, da er det hensigtsmæssigt, ifølge en yderligere udformning af opfindelsen at anbringe ben med indbyrdes af-15 stand på de aflange sti 11 ådselementer ligesom de i sådanne modulstilladser ellers anvendte U-profiler, for at kunne anvende standard-ind-hængningskløer. Særligt hensigtsmæssig er en forstærket, aflang stilladsdel med røragtigt ringtværsnit og nedad ragende T-profil ifølge krav 5, fordi dette er let at fremstille og giver klare statiske for-20 hold og overskuelige styrkeforhold, og fordi det desuden tillader, at de gængse store kløer med sikringsfingre bliver hængt ind. Yderligere enkeltheder, udformninger, ejendommeligheder og fordele ved opfindelsen fremgår af den følgende, ved hjælp af tegningerne forklarede beskrivel- \ se samt eventuelt af yderligere ejendommeligheder. I det følgende for-25 klares udførelseseksempler for opfindelsen. På tegningen viser: fig. 1 en perspektivisk gengivelse af et tårnrul lesti Hads, som er forenklet i enkelthederne og i forbindelserne, fig. 2 et vandret snit gennem en stolpe med en hulskive set 30 ovenfra samt to tilslutningshoveder med kiler, hvorhos det ene er vist delvist i snit sammen med det tilhørende rør, fig. 3 et forstørret lodret detailsnit langs linien 3-3 på fig.

2, 35 fig. 4 en horisontaldrager set fra siden med to tilslutnings-

DK 166295 B

- 7 - hoveder i mindre målestok, fig. 5 en gengivelse ovenfra af en horisontaldrager ifølge fig.

4, dog uden kiler, fig, 6 et tilslutningshoved set fra siden, omtrent i målestoks-5 forholdet 1:1, fig. 7 en gengivelse ovenfra af et tilslutningshoved Ifølge fig. 6, fig. 8 et lodret snit langs linien 8 - 8 på fig. 7, fig. 9 et lodret snit langs linien 9 - 9 på fig. 6, 10 fig. 10 en hulskive set ovenfra med et snit gennem stolpen, fig. 11 et lodret centersnit gennem hulskiven ifølge fig. 10 med tilhørende rørområde, fig. 12 et røragtigt stilladselement set fra siden med nedad rækkende T-formet forstærkning, 15 fig. 13 et stilladselement ifølge fig. 12 set ovenfra, dog uden kiler, fig. 14 et tværsnit langs linien 14-14 på fig. 12 uden tilslutningshoved og kile, fig. 15 et tværsnit ifølge fig. 14 med gengivelse af to varian-20 ter, fig. 16 en hjørneforbindelse set fra siden med diagonaltilslutninger delvis i snit gennem det lodrette midterplan, fig. 17 en diagonalstang set fra siden, fig. 18 et laskehoved set ovenfra til en diagonalstang i stor 25 målestok, fig. 19 laskehovedet ifølge fig. 18 set fra enden, fig. 20 et tilslutningshoved til den hængslede tilslutning af diagonal stængerne set fra siden.

30 Stilladset på fig. 1 har fire stolper 20. De er med henblik på differentieringen betegnet med undernumrene 20.1, 20.2, 20.3, 20.4. Stolperne 20 støtter sig på højdeindstillelige hjul 21, som ligeledes er betegnet med differentieringsdecimaler. Stolperne kan bestå af flere på hinanden indstikkelige rør og har i en egnet afstand 23 hul skiver 35 22, som på kendt og på tegningerne synlig måde er forsynet med åbninger

DK 166295B

- 8 - 24. Gennem disse griber kilerne 26 fra tilslutningshovederne 25 på de forskellige stilladselementer 27, som skal kobles til stolperne 20.

Herunder fremkommer der ved dette udførelseseksempel en horisontal drager 27.1 og diagonal stænger 27;2, som kan være fladediagonaler eller .5 rumdiagonaler med egnet længde.

Stilladsgulve 28 danner, som det ses, den øvre platform eller er anbragt som reposer til opstigningen ved hjælp af stigerne 29 på almindelig måde. De har kløer 28.1, som på normal måde griber ind over horisontal dragerne og er forsynet med sikringsfingre, som automatisk griber 10 ind under disse.

Stolperne 20 består af letmetal med en vægtykkelse 31 på 4 mm og en yderdiameter 32 på 48,3 mm, altså en radius 47 på ca. 24 mm, som det er normalt til sådanne modul stil ladser, og de kan således også benyttes sammen med stilladselementer, som fx. tilslutningskoblinger og lignen-15 de, fra standardstilladssystemer.

Hul skiverne 22 består af letmetal og er i modulsystemet med passende afstande 23 fastsvejset på de runde rør på stolperne 20 ved hjælp af de to svejsesømme 33. De har en yderdiameter 34 på 124 mm og en tykkelse 35 på 10 mm. Afstanden 42 for kileanlægsvæggen 36 fra stolpe- og 20 skivecentrum 37 andrager 50 mm. Denne er lig med radius 39 for de cylindriske kileanlægsvægafsnit 38 i de større åbninger 24.2 til tilslutning af diagonal stængerne. I forhold til normale hul skiver er radius forøget med 1 mm og tykkelsen med 1 mm. Det virker både på den til > grund for snitfladebelastningen liggende tværsnitsflade i området ved 25 hul hjørnerne 41 og på den flade, som fortrinsvis ligger til grund for bøjebelastningen, i området ved midten af del ringsribben 43 i de store åbninger 24.2 i hulskiverne 22, således at der ialt opnås en forøgelse af den mulige belastning i forhold til en aluminiumsskive med standardmålene 122 mm diameter og 9 mm tykkelse på ca. 33%. De normale tole-‘ 30 rancer er så store, at man, såfremt det ønskes, på den lidt forstørrede skive kan påstikke normale tilslutningshoveder fra stål rørssti 11adser og kan fastgøre dem derpå, uden at standarddimensionerne skal forlades, hvilket er af stor vigtighed for den videre udformning af et allerede i stort omfang indført modulsystem, hvorfor man også hellere griber til 35 andre foranstaltninger end at ændre standarddimensionerne.

DK 166295B

- 9 -

Tilslutningshovederne 25 og 105 har i og for sig stort set standardkonfiguration, hvilket også er nødvendigt, for at kunne anvende dem i et modulsystem. Herunder er sidebegrænsningerne 46, som det ses på " fig. 2 og 7, udformet kileagtigt sammenløbende mod stolpe- og skivecen-5 tret 37, således at der er plads til otte umiddelbart ved siden af hinanden liggende tilslutningsmuligheder. Anlægsstøttefladerne 50 er, som det ses på fig. 2 og 7, hvælvet konkavt med samme radius 47 som ydervæggen på stolpen 20 på 24 mm, og deres randområder 48 går med rundinger over i sidebegrænsningerne 46, således at der ikke fremkommer 10 skarpkantede indtrykningerne i rørvæggen, hvilket især er vigtigt for det bløde letmetal-materiale. Der anvendes normale horisontal si idser 49 med en højde på 12 mm. Disse går med stort dimensionerede hjørnerundinger 51 over i anlægsstøttefladerne 50. Gennem slidsen 49 og rundingerne 51 er anlægsstøttefladerne 50 afbrudt og opdelt i to anlægsområder 15 50.1 og 50.2, som kommer til anlæg på begge sider af den pågældende hulskive 22 mod den pågældende stolpe 20. Disse to anlægsområder 50.1 og 50.2 har åbninger 52, som går igennem indtil det af kileåbningerne 53.1 og 53.2 dannede kileoptagerum, således at anlægsstøttefladerne 50 er reduceret til den for støtten af kræfterne nødvendige udstrækning af 20 hvælvede firkant-ringflader, hvor positionen af de resulterende kompo-santer for kraftangrebsfladerne er antydet med pilene 55.1 og 55.2.

Højden af anlægsendefladeafsnittene er - som det ses på fig. 8 -forskellig. Den yderste nedre begrænsning 56.1 ligger forskudt med afstanden 58.1 nedad fra horisontalmidterplanet 57 i slidsen 49, medens 25 den ydre begrænsning 56.2 ligger forskudt med afstanden 58.2 opad fra horisontalmidterplanet 57. Herunder udgør målet 58.1 fortrinsvis 30 mm og målet 58.2 fortrinsvis 36 mm, således at der fremkommer en samlet højde 58.3 på 66 mm, hvis midte er forskudt 3 mm opad i forhold til horisontalmidterplanet 57, hvormed der fremkommer omtrent de samme af-30 stande 61 til det på fig. 3 viste kileanlægsområde 60, således at de påførte momenter virker med samme vægtstangsarme og dermed med omtrent samme støttekræfter på røret og tilslutningshovedet. Da belastningerne dels er forskellige og dels veksler, og det ikke drejer sig om en hængseltilslutning, men heller ikke om en stiv tilslutning, men om en rela-35 tivt elastisk, i flere planer virksom tilslutning, i hvilke der også

DK 166295B

- 10 - indgår forspændingskræfter, er man ved dimensioneringen i vid udstrækning henvist til erfaring, forsøg og delvis modelberegninger for at finde de optimale udformninger. De førnævnte dimensioner imødekommer disse behov på fremragende måde ved et tilslutningshoved 25 af støbt 5 eller eventuelt smedet stål til stolper af letmetalrør.

Medens det forreste anlægsområde for tilslutningshovedet 25 har en aflang, firkantet udformning, er den bageste anlægsendeflade 63 hensigtsmæssigt afgrænset af en cirkel, som svarer til yderdiameteren af røret i stilladssystemet, her med diameteren på ca. 48 mm. Medens side-10 begrænsningslinierne 46 forløber retliniet og kileformet indtil anlægsendefladen 63, er den øverste begrænsningslinie 64.2 og den nederste begrænsningslinie 64.1 ved udførelseseksemplet udformet let buet, således at hovedet i almindelighed gradvis reduceres til diameteren eller højden af det til tilslutning bestemte, aflange stilladselement. Den 15 nederste begrænsningslinie 64.1 er hvælvet lidt konkavt. Den øverste begrænsningslinie 64.2 er til optagelse af en parallelt med røret anbringelig, omtrent retliniet kile med tabssikring hvælvet lidt konvekst.

På begge sider af slidsen 49 er der kun flade ben 65 tilbage, som * i 20 det ses på fig. 9. Disse forløber udvendigt efter begrænsningslinierne 46 og har en tykkelse på fx. omtrent 5 mm. De tjener til afgrænsning af slidsen 49 og til sikring af tilslutningshovedet mod drejning om centeraksen 57.1 for cirkel fladen 63.

Vinkelret på slidsen 49 strækker der sig gennem tilslutningshoved-25 et 25 kileåbningerne 53, som indtil holderibberne 66 har en bredde 67, som er lidt større end tværudstrækningen af nitten 68 på kilen 26, således at kilen upåklageligt kan bevæges op og ned. Mellem holderibberne 66 har kileåbningen 53.1 kun en bredde 69, som er større end tykkelsen 71 af kilen, men dog er mindre end længden af nitten 68, således at 30 denne tjener til sikring mod udfald, men på den anden side tillader op-trækning af kilen over slidsen 49, hvorhos enden 26.2 af kilen, som det ses på fig. 3, er forsynet med en randudsparing 72 for at kunne lægge kilen omtrent parallelt med stilladselementet til transport. Til dette formål er der i oversiden af hovedet udformet en udsparing 73. Omkring 35 holderibberne 66 kan der udvendigt findes nogle små vulste, som er ud- - 11 -

DK 166295 B

formet således, at der er tilstrækkeligt tværsnit til stede til kraftoverføringen, men ingen overflødige materialeansamlinger, som forøger vægten. Der kan være udformet fordybninger mellem disse vulste og benene 65.

5 Hovederne til tilslutning af stilladselementerne er ens både til i akseretningen og vinklet tilsluttede stilladselementer i forhold til de tidligere beskrevne dele.

Tilsluttes der aflange sti 11 ådselementer i retning af aksen 57.1, findes der på tilslutningshovederne 25, som det ses på fig. 3 til 9, i 10 ét stykke til dannede fremspring 75, som udvendigt har en i det væsentlige eller næsten cylindrisk påstikningsflade 76, på hvilken påstikkes det her fx. cylindriske rør 77 på en horisontaldrager 27.

Længden 78 af fremspringene 75 retter sig efter de til påstikning bestemte elementer. Fremspringene 75 har et indre hulrum 79, der, som 15 det ses på fig. 6 til 8, er omtrent konisk udformet med den mod det forreste tilslutningshoved mindskende diameter. Dets endeområde 80 går med del kugleudformning med radius 82 over i det forstærkede overgangsområde 81 for tilslutningshovedet, hvorhos det indre hulrum 79 åbner sig hen mod slidsen 49. Således tilvejebringes et overgangsområde 81 20 med tilstrækkeligt total tværsnit til overføringen af kræfterne til det maksimalt belastede sted. Desuden har man tilvejebragt en udformning, som - behandles yderligere i det følgende - er ensartet gunstig til den hængslede tilslutning af diagonal stænger og ellers tillader samme hovedudformning. Tværs gennem fremspringene 75 strækker der sig fast-25 gørelsesåbninger 83. I disse indtrykkes ved produktionen - som det ses på fig. 2 - kalotagtige deformationsområder 84 på det påstukkede og på-pressede rør 77 til sikring mod drejning og mod aftrækning. Således muliggøres en sikker forbindelse mellem et af et letmetal-stangpresningsprofil bestående rør 77 og et af stål støbegods bestående tilslut-30 ningshoved 25 til en permanent anvendelse i et stillads Ifølge opfindelsen, og således tilvejebringes én optimal udformning med en ringe vægt, der sikrer overføringen og støtten af de optrædende kræfter ved det mindste materialeopbud og størst mulig sikkerhed, hvorhos også betingelserne for et gunstigt tilslutningssystem med hulskiverne og gen-35 nemgribende kiler og på begge sider af hulskiven umiddelbart på røret

DK 166295B

- 12 - støttede tilslutningskonstruktioner imødekommes, således at der til de aflange byggedele, som har det største materialevolumen, kan anvendes letmetal-strengpresningsdele, medens der til de højt belastede steder kan anvendes ståldele med et lille tværsnit og dermed lille volumen og 5 samtidig lille vægt under optimering af formen. Det skal iagttages, at tynde skiver kun økonomisk kan fastgøres ved svejsning på rørene, hvorfor der skal anvendes letmetal-hulskiver, hvis dimensioner imidlertid inden for rammerne af modulsystemet valgtes således, at de imødekommer belastningerne også for over 12 m høje tårnstilladser og lignende, når 10 der ikke ønskes ekstremt store, men i praksis sjældent forekommende total stilladsbelastninger.

De aflange sti 11 ådselementer 27, især horisontaldragerne, bærer ved den på fig. 1 viste konstruktion umiddelbart kloerne 28.1 på stilladsgulvene. Derved påføres der på dem store bøjningsbelastninger, som 15 af et tyndvægget letmetal rør under visse omstændigheder ikke mere kan optages med varig sikkerhed og ved lette overbelastninger. Derfor er det hensigtsmæssigt, ifølge en ændring på fig. 12 til 14, at forsyne de med fortrinsvis runde rør 77 dannede, aflange stillådselementer med især på undersiden anbragte forstærkninger. Herunder kan man ifølge i 20 fig. 12 til 14 som et omvendt T-profil anbringe en ribbe 91 og en centreret anbragt flange 92 som underdrager, som ved enderne 93 er udformet skråt afskåret fx. under 45°. Totalhøjden kan fx. være 110 mm ved en benbredde på omtrent 42 mm og en røryderdiameter på 42,3 mm og en rørvægstykkelse på 2,8 mm. Ved sådanne rørudformninger kan sikringsfin-25 geren på kløerne 28.1 så gribe om røret 77 i området neden under hori-sontalmidterplanet uden at blive hindret af ribben 91, således at der kan anvendes automatiske afløftningssikringer. Ønsker man ifølge fig.

15 en endnu større forstærkning eller vridningsstivhed, kan man anvende et kasseagtigt forstærkningsprofil med to ribber 91.1, 91.2 - kun anty-30 det stiplet - og en gennemgående underdragerflange 92.

Hvis man vil anvende stilladsgulve med små, i U-profiler på normal måde indhængte kløer, kan man enten på egnet måde anvende på tilslutningshovederne 25 anbragte U-profiler med passende udformninger. En hensigtsmæssig anden form foreslår imidlertid på runde rør ifølge fig.

35 15 foroven påsatte ben 93.1 og 93.2 med til kløerne svarende afstand i

* DK 166295 B

- 13 - en egnet højde på omtrent 40 mm og med en afstand på omtrent 40 mm. De kan være kombineret med den nederste forstærkning eller også anvendes alene.

Til tilslutningen af diagonal stænger til hulskiverne 22 er det 5 normalt at anvende tilslutningshoveder med drejetappe, som svarende til de pågældende frie muligheder fastgøres til skiverne med kiler på normal måde, hvorhos diagonal stængerne har lasker. Sådanne principielt kendte forbindelser er i en udformning ifølge opfindelsen til en 1 et-metal-stål-konstruktion behandlet i fig. 16 til 20.

10 Her er der på en stolpe 20 i hulskiven 22 omtrent ved det på fig.

1 forrest til højre kendetegnede hjørne 101, dog under udeladelse af horisontaldragerne vist en tilslutning på fig. 16. Tilslutningshovederne 105, som er udformet i den forreste del, som forklaret i det ovenstående, er fastgjort med kiler 26. De har plane, cirkelformede ende-15 flader 103 og i midteraksen 57/107 fastgjorte drejetappe 106. Et anlægshoved 106.1 på drejetappen 106 ligger i optagefordybningen 105. Drejetappen 106 griber gennem åbningen 109 på laskehovedet 110 og er sikret med et nittehoved eller en ombøjet rand 106.2, som det i og for sig er kendt.

20 Her er nu valgt en udformning for laskehovedet 110, som muliggør en tildannelse af et stålrør. Her er laskehovedet 110 formet af et tyndvægget stålpladerør. Det har et indstikningsafsnit 111, som har en cylindrisk yderflade 112 til påstikning af et letmetal rør 117. I dette er der udformet huller 113, i hvilke røret 117 fastgøres på nøjagtig 25 samme måde, som røret 77 på fremspringet 75 ved hjælp af fastgørelsesåbninger 83. Det forreste, frie tilslutningsområde 120 er formet til en i det væsentlige flad firkantlaske med højden 118 på omtrent 15 mm og har en midteroptagefordybning 119, som er dannet ved en yderligere ind-trykning, som det ses på fig. 18 og 19, således som det i og for sig er 30 kendt til diagonalstangrør af stål. I denne optagefordybning 119 ligger randombøjningen 106.2. Skaftet af drejetappen 106 er drejelig i lejeboringen 121. Således er der med en gængs stål-tilslutningshovedudform-ning og et påstukket og ved deformation fastgjort letmetal rør tilvejebragt en i systemet passende udformning til lette diagonal stænger, hvor 35 tilslutningshovedet, som sparer materiale og vægt, er anvendeligt, som

DK 166295B

- 14 - det tidligere er beskrevet, således at også diagonal stængerne totalt set er væsentligt lettere ved en tilstrækkelig stivhed og dermed imødekommer de forudnævnte behov.

Sammenfattende kan opfindelsen også beskrives som følger: 5 Stilladserne har stolper 20 af letmetal rør med hul ski ver 22. Til slutningshovederne 25 er med deres slidser stukket ind over hulskiverne 22 og sikret med kiler 26. Hulskiverne 22 består af letmetal og er fastsvejset ved hjælp af svejsesømme 33. Tilslutningshovederne 25 består af støbt eller smedet stål og er reduceret til de strukturer, som 10 ubetinget er nødvendige til optagelse, overføring og støtte for kræfterne. Anlægsstøttefladerne har åbninger 52. Afstandene 61 for de resulterende komposanter fra kileanlægsfladeområdet 60 er de samme ved forskelligt mål· 58.1, 58.2 for de ydre begrænsninger 56.1, 56.2 af tilslutningshovederne 25. Til sikring mod tab har kilen en nitte 86 eller 15 lignende, der kan lægges på foroven hvælvede holderibber 66 under hensyntagen til randudsparingen 72 omtrent parallelt med røret 77.

20

Claims (5)

1. Stillads med forbindelsesorganer med følgende ejendommeligheder: - vertikale stolper (20), - på de lodrette stolper er der i en til stilladssystemets modul svarende afstand (23) fastgjort ringformede hul skiver (22), 5. vandret og/eller diagonalt forløbende langstrakte stilladselementer (27, 77) er fastgjort i de ringformede hulskiver (22) med tilslutningshoveder (25), - tilslutningshovederne (25) griber med slidser ind over hulskiverne (22), 10. tilslutningshovederne (25) har lodret over hinanden liggende kileåbninger (53) til kiler (26), som griber gennem kileåbningerne (53) og skivehullerne (24), - kilerne (26) ligger dels an mod yderomkredsfladerne i skivehullerne (24), og dels mod de ved siden af stolpen liggende støtteflader i 15 kileåbningerne (53) på tilslutningshovederne (25), - kilerne (26) er sikret med nedre fortykkelser mod tab, - den nedre kileåbning (53.2) er bredere end det øvre endeområde af den øvre kileåbning (53.1), - de lodrette yderbegrænsningsflader på hovederne (25) er udformet ki- 20 leagtigt, idet de løber sammen mod stolpe- og skivecentret (37), - de mod stolperne (20) liggende anlægsstøtteflader (50) har en delcy-1 inderudformning med radius som stolpeydervæggen, - anlægsstøttefladerne (50) har en større højde end diameteren eller højden af de langstrakte stilladselementer (27, 77), 25. anlægsstøttefladerne (50) har mod kileåbningerne (53) rækkende gennembrud (52), - tilslutningshovederne (25) består af støbt eller smedet stål, - på langstrakte stilladselementer (27, 77) fastgjorte tilslutningshoveder (25) er fastgjort eller fastsvejset med i disses profil indgri- 30 bende fremspring (75), - fremspringene (75) har fordybninger, i hvilke deformerede områder (84) af de omkring disse gribende, langstrakte metalprofiler griber ind eller fastholdes af gennemgrebsmidler, som fx. skruer, nitter el- DK 166295B - 16 - ler lignende, - i vinkler tilsluttede sti 11ådselementer (27, 77) har på deres ender flade lasker, som har cylindriske lejeboringer (109), gennem hvilke drejetappe (106) tilslutningshoveder (105) uden fremspring griber 5 ind. kendetegnet ved følgende ejendommeligheder: - tilslutningshovederne (25, 105) reduceres gradvis fra de ydre begrænsninger (56.1, 56.2) af anlægsstøttefladerne (50) til diameteren (63) eller højden af det aflange stilladselement (77), 10. de ydre begrænsninger (56.1, 56.2) af anlægsstøttefladerne (50) ligger i omtrent samme lodrette afstande (61) fra anlægsområdet (60) for kilen ved kileanlægsvæggen (36, 38), - fremspringene (75) er udformet indvendigt hule (79) med keglestump-formede vægge og indtil slidserne (49) forløbende overgangsrundinger 15 (81, 82), - de øvre kileåbningsvægge er udformet som sidevendte holderibber (66) for kilen (26), - sideområderne for de kileagtige tilslutningshoveder har flade ben (65) i den umiddelbare nærhed af slidsen (49) til hul skiverne (22), 20. de omkring fremspringene (75) gribende, aflange stilladselementer (27, 77) består af letmetal profil er, - de i en vinkel tilsluttede, diagonalt forløbende sti 11 ådselementer (27.2) består af letmetal profil er, og deres flade laskehoveder (110) er tildannet af stålplade eller af stålstøbedele eller stålsmededele, 25 der har fremspring (indstikningsafsnit 111), som griber ind i de diagonalt forløbende sti 11 ådselementer (27.2, 117) og fastholdes i disse ved hjælp af i fordybninger (113) indgribende, deformerede områder.

2. Stillads ifølge krav i, kendetegnet ved, at yderdia- 30 meteren (34) af hul skiverne (22) andrager 124 mm og tykkelsen (35) af hul ski verne (22) 10 mm.

3. Stillads ifølge krav l, kendetegnet ved, at aflange stilladsdele (77) har et lukket ringtværsnit til indføring og fastgørelse af fremspringene (75) på tilslutningshovederne (25) og har mindst 35 én ribbe (91, 91.1, 91.2) rækkende nedad, der går over i en i det væ- DK 166295 B - 17 - sentlige vandret forløbende flange (92), ben eller underdrager.

4. Stillads ifølge krav 1 eller 3, kendetegnet ved» et der på de aflange stilladselementer (77) er anbragt ben (93.1, 93.2) med indbyrdes afstand, hvis afstand svarer til størrelsen af ophæng- 5 ningskløerne på stilladsgulvet eller platformselementerne.

5. Stillads ifølge ethvert af kravene 1-4, kendetegnet ved, at et aflangt stilladselement (77) har et cirkelformet ringtværsnit som overdrager med en nedad rækkende ribbe (9j) 0g en horisontal, flad underdrager (92). 10