DK166155B - Immunologisk aktive peptider, der er i stand til at fremkalde immunisering mod malaria, malariamodvirkende immunogent stimulerende middel indeholdende disse, anvendelse deraf til fremstilling af et malariaimmuniserende middel, en dna-sekvens, der koder for peptiderne, en dna-kloningsbaerer der omfatter dna-sekvensen samt en e. coli-organisme, der indeholder dna-sekvensen - Google Patents

Immunologisk aktive peptider, der er i stand til at fremkalde immunisering mod malaria, malariamodvirkende immunogent stimulerende middel indeholdende disse, anvendelse deraf til fremstilling af et malariaimmuniserende middel, en dna-sekvens, der koder for peptiderne, en dna-kloningsbaerer der omfatter dna-sekvensen samt en e. coli-organisme, der indeholder dna-sekvensen Download PDF

Info

Publication number
DK166155B
DK166155B DK191991A DK191991A DK166155B DK 166155 B DK166155 B DK 166155B DK 191991 A DK191991 A DK 191991A DK 191991 A DK191991 A DK 191991A DK 166155 B DK166155 B DK 166155B
Authority
DK
Denmark
Prior art keywords
asn
protein
peptide
pro
sequence
Prior art date
Application number
DK191991A
Other languages
English (en)
Other versions
DK191991D0 (da
DK191991A (da
DK166155C (da
Inventor
Thomas Frank Mccutchen
John Barton Dame
Jackie Lester Williams
Imogene Schneider
Original Assignee
Us Commerce
Priority date (The priority date is an assumption and is not a legal conclusion. Google has not performed a legal analysis and makes no representation as to the accuracy of the date listed.)
Filing date
Publication date
Application filed by Us Commerce filed Critical Us Commerce
Publication of DK191991D0 publication Critical patent/DK191991D0/da
Publication of DK191991A publication Critical patent/DK191991A/da
Publication of DK166155B publication Critical patent/DK166155B/da
Application granted granted Critical
Publication of DK166155C publication Critical patent/DK166155C/da

Links

Classifications

    • CCHEMISTRY; METALLURGY
    • C07ORGANIC CHEMISTRY
    • C07KPEPTIDES
    • C07K14/00Peptides having more than 20 amino acids; Gastrins; Somatostatins; Melanotropins; Derivatives thereof
    • C07K14/435Peptides having more than 20 amino acids; Gastrins; Somatostatins; Melanotropins; Derivatives thereof from animals; from humans
    • C07K14/44Peptides having more than 20 amino acids; Gastrins; Somatostatins; Melanotropins; Derivatives thereof from animals; from humans from protozoa
    • C07K14/445Plasmodium
    • AHUMAN NECESSITIES
    • A61MEDICAL OR VETERINARY SCIENCE; HYGIENE
    • A61PSPECIFIC THERAPEUTIC ACTIVITY OF CHEMICAL COMPOUNDS OR MEDICINAL PREPARATIONS
    • A61P31/00Antiinfectives, i.e. antibiotics, antiseptics, chemotherapeutics
    • AHUMAN NECESSITIES
    • A61MEDICAL OR VETERINARY SCIENCE; HYGIENE
    • A61PSPECIFIC THERAPEUTIC ACTIVITY OF CHEMICAL COMPOUNDS OR MEDICINAL PREPARATIONS
    • A61P31/00Antiinfectives, i.e. antibiotics, antiseptics, chemotherapeutics
    • A61P31/04Antibacterial agents
    • AHUMAN NECESSITIES
    • A61MEDICAL OR VETERINARY SCIENCE; HYGIENE
    • A61PSPECIFIC THERAPEUTIC ACTIVITY OF CHEMICAL COMPOUNDS OR MEDICINAL PREPARATIONS
    • A61P33/00Antiparasitic agents
    • A61P33/02Antiprotozoals, e.g. for leishmaniasis, trichomoniasis, toxoplasmosis
    • CCHEMISTRY; METALLURGY
    • C07ORGANIC CHEMISTRY
    • C07KPEPTIDES
    • C07K16/00Immunoglobulins [IGs], e.g. monoclonal or polyclonal antibodies
    • C07K16/18Immunoglobulins [IGs], e.g. monoclonal or polyclonal antibodies against material from animals or humans
    • C07K16/20Immunoglobulins [IGs], e.g. monoclonal or polyclonal antibodies against material from animals or humans from protozoa
    • C07K16/205Plasmodium
    • AHUMAN NECESSITIES
    • A61MEDICAL OR VETERINARY SCIENCE; HYGIENE
    • A61KPREPARATIONS FOR MEDICAL, DENTAL OR TOILETRY PURPOSES
    • A61K39/00Medicinal preparations containing antigens or antibodies
    • YGENERAL TAGGING OF NEW TECHNOLOGICAL DEVELOPMENTS; GENERAL TAGGING OF CROSS-SECTIONAL TECHNOLOGIES SPANNING OVER SEVERAL SECTIONS OF THE IPC; TECHNICAL SUBJECTS COVERED BY FORMER USPC CROSS-REFERENCE ART COLLECTIONS [XRACs] AND DIGESTS
    • Y02TECHNOLOGIES OR APPLICATIONS FOR MITIGATION OR ADAPTATION AGAINST CLIMATE CHANGE
    • Y02ATECHNOLOGIES FOR ADAPTATION TO CLIMATE CHANGE
    • Y02A50/00TECHNOLOGIES FOR ADAPTATION TO CLIMATE CHANGE in human health protection, e.g. against extreme weather
    • Y02A50/30Against vector-borne diseases, e.g. mosquito-borne, fly-borne, tick-borne or waterborne diseases whose impact is exacerbated by climate change
    • YGENERAL TAGGING OF NEW TECHNOLOGICAL DEVELOPMENTS; GENERAL TAGGING OF CROSS-SECTIONAL TECHNOLOGIES SPANNING OVER SEVERAL SECTIONS OF THE IPC; TECHNICAL SUBJECTS COVERED BY FORMER USPC CROSS-REFERENCE ART COLLECTIONS [XRACs] AND DIGESTS
    • Y10TECHNICAL SUBJECTS COVERED BY FORMER USPC
    • Y10STECHNICAL SUBJECTS COVERED BY FORMER USPC CROSS-REFERENCE ART COLLECTIONS [XRACs] AND DIGESTS
    • Y10S930/00Peptide or protein sequence
    • Y10S930/01Peptide or protein sequence
    • Y10S930/29Polyamino acid or polypeptide with an uninterrupted series of peptide repeating units

Landscapes

  • Health & Medical Sciences (AREA)
  • Chemical & Material Sciences (AREA)
  • Organic Chemistry (AREA)
  • Life Sciences & Earth Sciences (AREA)
  • General Health & Medical Sciences (AREA)
  • Medicinal Chemistry (AREA)
  • Tropical Medicine & Parasitology (AREA)
  • Genetics & Genomics (AREA)
  • Veterinary Medicine (AREA)
  • Proteomics, Peptides & Aminoacids (AREA)
  • Molecular Biology (AREA)
  • Biophysics (AREA)
  • Biochemistry (AREA)
  • Public Health (AREA)
  • Pharmacology & Pharmacy (AREA)
  • Nuclear Medicine, Radiotherapy & Molecular Imaging (AREA)
  • General Chemical & Material Sciences (AREA)
  • Animal Behavior & Ethology (AREA)
  • Chemical Kinetics & Catalysis (AREA)
  • Gastroenterology & Hepatology (AREA)
  • Zoology (AREA)
  • Communicable Diseases (AREA)
  • Toxicology (AREA)
  • Oncology (AREA)
  • Immunology (AREA)
  • Medicines Containing Antibodies Or Antigens For Use As Internal Diagnostic Agents (AREA)
  • Peptides Or Proteins (AREA)
  • Preparation Of Compounds By Using Micro-Organisms (AREA)
  • Micro-Organisms Or Cultivation Processes Thereof (AREA)

Description

i
DK 166155B
Den foreliggende opfindelse angår et immunologisk aktivt i alt væsentligt rent syntetisk peptid, der er i stand til hos et menneske at fremkalde en immunreaktion, og som er krydsreaktiv med og beskyttende mod infektioner af en malariaparasit, et 5 malariamodvirkende immunogent stimulerende middel, anvendelse af peptidet til fremstilling af et middel til at fremkalde immunisering mod malaria, en i alt væsentlig ren DNA-sekvens, der koder for peptidet, en rekombinant DNA-kloningsbærer, der omfatter DNA-sekvensen samt en E. coli-organisme, der indehol-10 der DNA-sekvensen.
Opfindelsen angår således immunplogisk aktive midler, der er i stand til at fremkalde immunreaktioner i mennesker og andre dyr, hvilket resulterer i beskyttelse mod infektioner med ma-15 lariaparasitter og nærmere bestemt beskyttelsen af mennesker mod human malariaparasitten Plasmodium falciparum.
Der er helt klart behov for vacciner til at afhjælpe den nuværende globale genopblussen af malaria. Fordi immunitet mod malaria 20 er stadiumspecifik, er der blevet udviklet vacciner mod hvert stadium i malarialivscyklen: sporozoiter, myggestadiet, som initierer infektion hos mennesker; asexuelle erythrocyt-para-sitter, stadiet, som fremkalder sygdommen, samt gameter, stadiet, som overfører infektionerne til myg. Et område af inte-25 resse er en sporozoitvaccine, som, hvis den er effektiv, ville påvirke immunsystemet til at dræbe sporozoiter, der er innoku-leret af myggen og således hindre de efterfølgende stadier, der er ansvarlige for sygdommen, i overførsel af infektionen til andre.
30
Dyr og mennesker er tidligere blevet beskyttet ved injektion af bestrålede sporozoiter. Vaccination med bestrålede sporozoiter er imidlertid upraktisk på grund af den begrænsede tilførsel og instabilitet af sporozoiter. Anvendelsen af mono-35 klone antistoffer førte til opdagelsen af det vigtigste overfladeprotein på sporozoiter af Plasmodium berghei, en gnavermalaria (N. Yoshida, R. S. Nussenzweig, P. Potocnjak et al.,
DK 166155B
2
Science 207, 71 (1980)). Dette protein dækker overfladen af sporozoiten og betegnes som circumsporozoit (CS)-proteinet. Injektion af monoklone antistoffer mod CS-proteinet af P. berghei beskyttede mus fuldstændigt mod angreb af infice-5 rede myg (P. Potocnjak, R. S. Nussenzweig, V. Nussenzweig, J. Exp. Med. 151, 1504 (1980)). Analoge CS-proteiner er blevet identificeret til arter af abe- og human-malaria, herunder p. falciparum, den vigtigste malaria hos mennesker (F. Santoro et. al., J. B i o1. Chem. 258, 3341 (1983); E. H. Nardin et al., 10 J. Exp. Med. 156, 20 (1982)), selv om strukturen af P. falci-parum-proteinet ikke kendtes forud for den foreliggende opfindelse. Genet for CS-proteinet af abe-mal arien, P.kleave, blev klonet først på grund af tilgængeligheden af store antal af P. kleave sporozoiter i inficerede myg til fremstillingen 15 af et cDNA-bibliotek J. Ellis (L. S. Ozaki, R. W. Gwadz et al, Nature 302, 536 (1983); G. N. Godson, J. Ellis, P. Svee et al., Nature 305, 29 (1983)). Dette gen kodede for et protein med en gentagende aminosyresekvens (12 aminosyrer gentaget 12 gange), som indeholdt den epitop, som binder de beskyttende 20 monoklone antistoffer. Denne gentagende epitop var det væsentligste immunogen på proteinet, da monoklone antistoffer blokerede adgang for polyklone anti-sporozoit-sera til "Triton X-100" opløseliggjort protein i den immunoradiometriske prøve (F. Zavala, A. H. Cochrane, E. H. Nardin et al., J. Exp. Med.
25 157, 1947 (1983)).
Der er imidlertid fortsat behov for et antigent stof, der er beslægtet med CS-proteinet af en human-malariaparasit, da antistoffer, der tidligere er blevet fremstillet mod denne gen-30 tagende epitop fra abeparasitter, ikke kan reagere med human-malari aparasitter.
Det er derfor formålet med opfindelsen at tilvejebringe en syntetisk peptidsekvens, der er i stand til at fremkalde en 35 mod malariainfektion beskyttende immunreaktion i mennesker.
Det er et andet formål med opfindelsen at tilvejebringe en DNA-sekvens, der er i stand til at udtrykke antigent stof med -iff'
DK 166155 B
3 sådanne egenskaber.
Disse og andre formål med opfindelsen er, som det vil fremgå tydeligere af det følgende, blevet opfyldt ved tilvejebrin-5 gelse af et immunologisk aktivt, i alt væsentligt rent, syntetisk peptid, som i et menneske er i stand til at fremkalde en immunreaktion enten alene eller når det er bundet til et bæremolekyle, og som er krydsreaktiv med og beskyttende mod infektioner med en malariaparasit, hvilket peptid er ejendommeligt 10 ved, at det indeholder en sekvens med formlen Thr-Glu-Trp-Z-Pro-Cys-Ser-Val-Thr-Cys-Gly-Asn-Gly, hvori Z er Ser eller Thr, eller formlen Lys-Pro-S-T-S-Lys-Leu-Lys-Gln-Pro-U-V-Gly-W-Pro, hvori S er Lys eller Asn, T er His eller Glu, U er Gly eller Asn, V er Asp eller Glu, og W er Asn eller Gin.
15
Opfindelsen angår også et malariamodvirkende immunogent stimulerende middel, der er ejendommeligt ved, at det omfatter et peptid ifølge opfindelsen bundet til en immunogen bærer.
20 Opfindelsen angår endvidere anvendelse af et peptid ifølge opfindelsen til fremstilling af et middel til at fremkalde immunisering mod malaria.
Opfindelsen angår desuden en i alt væsentligt ren DNA-sekvens, 25 der koder for peptidet ifølge opfindelsen.
Desuden angår opfindelsen en rekombinant DNA-kloningsbærer, der er ejendommelig ved, at den omfatter nævnte DNA-sekvens.
30 Endelig angår opfindelsen en E. coli-organisme, der indeholder den nævnte DNA-sekvens, og som er ejendommelig ved, at DNA-se-kvensen er blevet kunstigt indført i organismen, og at organismen er i stand til at udtrykke et immunologisk aktivt peptid, der er i stand til hos et menneske at fremkalde en immun-35 reaktion, som er krydsreaktiv med og beskyttende mod en malariaparasit.
DK 166155B
4
Nature bind 289 (1981), side 301 -303 beskriver antigener fra Plasmodium falciparum, der kan påvises af monoklonale antistoffer, som hindrer vækst af Plasmodium falciparum. Artiklen anviser immunisering af mus med de naturligt forekommende P.
5 falciparum-antigener udvundet fra en patient med malaria. Chemical -Abstracts bind 99 (1983) nr. 51557p beskriver circumspo-rozoit-proteiner af Plasmodium falciparum. Disse proteiner er multivalente med hensyn til en enkelt epitop, idet monomerer af proteinerne kan binde to eller flere molekyler af det sam-10 me antistof. Referencen angiver imidlertid tydeligt, at stør stedelen af den immunogene aktivitet hos P. falciparum, P. vi-vax og P. knowlesi er placeret i CS-proteinet. Begge de nævnte referencer anviser imidlertid alene naturligt forekommende CS-proteiner som antigener og beskæftiger sig således ikke med 15 syntetiske proteiner. Det har nu vist sig, at hele CS-protein- strukturen ikke er nødvendig til opnåelse af antigenisk aktivitet, idet der kan fremstilles specifikke sekvenser syntetisk, hvilke sekvenser er dem, der er af vigtig betydning til at fremkalde immunisering mod malaria. Kendskabet til, hvorle-20 des disse syntetiske peptider skal være sammensat er af særlig nytte, idet sådanne let kan fremstilles ved genteknologi. Dette giver mulighed for at fremstille store mængder af det immunogene protein og gør det således let af fremstille store mængder af malariavaccine. Da de nævnte referencer ikke anvi-25 ser hvilke sekvenser, der er betydningsfulde for immunreakti onen, kan man ikke på samme lette måde fremstille malariavaccine på bais af de anvisninger, der fremgår af ovennævnte referencer fra Nature og Chemical Abstracts.
30 En nærmere forståelse af opfindelsen og mange af de heraf følg ende fordele vil let kunne forstås efter gennemgang af den følgende detaljerede beskrivelse i forbindelse med tegningerne, hvori 35 fig. 1 viser et skematisk restriktionskort og sekventerings- strategi for klon AmPfl. Positionerne af restriktionsenzym-kløvningsstederne, der er vist i figuren, blev bestemt ud fra
DK 166155B
5 sekvensen og bekræftet ved digestion: A. Avail; Ac. Accl; B. Bstnl; D. Dral; Dd. Odel; F. Fokl; N. Ndel; R. Rsal; S. Stul; T. TthIII; Tq. TaqI; X. XhoII. Pile viser udgangspunktet, retningen og omfanget af de bestemte sekvenser. Den CS-protein-5 kodende region er vist ved en optrukket linie.
Fig. 2 viser nucleotidsekvensen af CS-proteingenet fra P. falciparum. Nucleotidsekvensen af CS-proteingenet i AmPfl er vist. Det indsatte stykke EcoRl i XmPfl blev subklonet i pUC8 10 og derpå sekventeret. Sekvensen af begge DNA-strenge blev be stemt for 100% af den CS-proteinkodende region og over 70% af de flankerende regioner. De indsatte stykker af kloner AmPf5, 8, 13 og 15 blev også subklonet i pUC8 og enderne sekventeret. Den første base af hver klon 5' til den CS-proteinkodende re-15 gion er anbragt til højre for pilene. EcoRl-koblerne (GGAATTCC), der er ligeret i begge ender af de indsatte stykker, er ikke vist som en del af sekvensen. Den udledte aminosyresekvens af CS-proteinet er givet nedenfor nucleotidsekvensen. To regioner af proteinet fra P. falciparum-homologe til P. Knowlesi 20 CS-proteinet er mærket region I og region II. Gentagelsesenhederne er understreget, og de afvigende aminosyrer i enhederne er i kasser. Den gule terminatorkodon i sekvensen er angivet med stjerner.
25 Fig. 3 viser i grafisk form data, som viser inhibering af binding af monoklont anti-CS-proteinantistof, 2F1.1, ved hjælp af syntetiske peptider af den dominerende gentagende aminosyresekvens. Syntetiske peptider, der indeholder voksende længder af den dominerende gentagelsessekvens, blev fremstil-30 let og anvendt til at inhibere binding af 2F1.1 til et lysat af AmPfl, der vokser i Y1089. Dataene er angivet som middeltallet ± SE af tre replikationer. De syntetiske sekvenser, der blev undersøgt, var Asn-Pro-Asn-Ala (_),
Pro-Asn-Ala-Asn-Pro-Asn-Ala (o_o), 35 Pro-Asn-Ala-Asn-Pro-Asn-Ala-Asn-Pro-Asn-Ala (Δ_Δ),
Pro-Asn-Ala-Asn-Pro-Asn-Ala-Asn-Pro-Asn-Ala-Asn-Pro-Asn-Ala (X-X), og et ubeslægtet decapeptid (·_·).
DK 166155B
6
Fig. 4 viser formler af homologiregioner mellem CS-proteinerne P. falciparum og P. knowlesi. Region I ender to aminosyrer fra gentagelsesdelen af proteinet i P. falciparum. I P. Knowlesi er mindst 3 aminosyrer af denne region en del af protei-5 nets gentagelsesdel.
Den foreliggende opfindelse opstod delvis ud fra opdagelsen af egenskaberne og strukturen af de immunologisk aktive segmenter af CS-proteinet fra P. falciparum. Opfinderne har bekræftet, 10 at monoklone antistoffer, der kan reagere med CS-proteinet af P. falciparum, er rettet mod gentagelsesenheder, der findes i proteinet. Nu hvor disse gentagelsesenheder (og andre regioner af CS-proteinet, som viser sig at være invariante regioner, der findes i adskillige plasmodium-arter) er blevet identifi-15 ceret, er det muligt ved hjælp af enten syntetisk-kemiske midler eller ad biologisk vej at fremstille peptider, der indeholder disse immunodominantregioner, som udgør grundlaget for vacciner.
20 Den foreliggende opfindelse omfatter følgelig et immunologisk aktivt, i alt væsentligt rent, syntetisk peptid, der er i stand til i et menneske at fremkalde en immunreaktion enten alene eller bundet til et bæremolekyle, som er krydsreaktivt med og beskyttende mod infektion med en malariaparasit, hvorhos pep-25 tidet indeholder.en sekvens med formlen Thr-Glu-Trp-Z-Pro-Cys-
Ser-Val-Thr-Cys-Gly-Asn-Gly, hvori Z er Ser eller Thr, eller formlen Lys-Pro-S-T-S-Lys-Leu-Lys-Gln-Pro-U-V-Gly-W-Pro, hvori S er Lys eller Asn, T er His eller Glu, U er Gly eller Asn, V er Asp eller Glu, og W er Asn eller Gin. En tilsvarende virk-30 ning har et peptid, der indeholder mindst to på hinanden føl gende gentagelser af en sekvens Asn-X-Y-Pro, hvor X er Ala eller Val, og Y er Asn eller Asp. Sidstnævnte peptid er beskrevet i DK patentansøgning nr. 2891/85. Der er følgelig mindst tre variationer af peptider, som har den ønskede immu-35 nologiske karakter: (1) et peptid, som indeholder gentagelses enhederne, men ikke de længere sekvenser; (2) et peptid, som indeholder et eller begge de to længere sekvenser (heri ofte
DK 166155 B
7 benævnt som region I og region II), og (3) et peptid, der indeholder både gentagelsesenhederne og en af eller begge sekvenserne, der er identificeret som region I og region II.
5 Udtrykket "syntetisk" anvendes heri til at betegne, at det tidligere kendte CS-protein fra P. falciparum er specielt ude-1ukket fra peptider ifølge opfindelsen, når det foreligger i laturlig tilstand. Den foreliggende opfindelse bygger delvis p> opdagelsen af strukturen af epitoperne af CS-proteinet og 10 på den evne, som antistofferne mod disse epitoper har til at frembringe immunitet mod malaria. Da epitopens struktur blev kendt, blev det muligt at konstruere syntetiske peptider, der er nyttige som vacciner. Syntetisk udelukker imidlertid ikke her produktionen ved hjælp af biologiske metoder, hvori men-15 nesker har interveneret, f.eks. ved anvendelse af genteknik.
En afgørende egenskab hos alle peptider ifølge opfindelsen er, at de er immunologisk aktive og i stand til at fremkalde en human reaktion, som er krydsreaktiv overfor infektion med en 20 mal ar i aparasit enten alene eller bundet til et bæremolekyle.
Det er derfor nødvendigt at i det mindste en del af de opregnede sekvenser findes på en immunogent tilgængelig overflade af et peptid, der indeholder en eller flere af disse sekvenser. Der findes flere metoder til opbygning af et peptid med 25 disse egenskaber.
For det første er det muligt kemisk eller biokemisk at syntetisere et peptid, hvori peptiderne består i alt væsentligt af de opregnede sekvenser. Sådanne peptider plejer at indeholde 30 mindst 10¾ af deres aminosyrer i de opregnede sekvenser, fortrinsvis mindst 40%, og især mindst 60%, og særligt fordelagtigt mindst 80%. Især foretrækkes peptider, som består fuldstændigt af de opregnede sekvenser (sammen med peptider, der kan betragtes som bestående af den opregnede gentagelsesse-35 kvens, hvori 1-3 terminalaminosyrer af peptidet mangler fra den ene eller begge ender af peptidet).
DK 166155B
8
Det er også muligt at konstruere peptider, hvori de opregnede sekvenser af aminosyrer findes på overfladen af slutpeptidet. Dette kan ske f.eks. ved at vedhæfte en eller flere af de opregnede sekvenser til en overflade af et forud fremstillet 5 peptid ved hjælp af en peptidbinding.
Selv i det tilfælde, hvor en eller flere af de opregnede sekvenser er indeholdt i det indre af aminosyresekvensen af et større syntetisk peptid eller protein, kan fagfolk på immuno-10 logiområdet let bestemme, om peptidet falder inden for den fo religgende opfindelses omfang. Kun de peptider, som kan reagere med antistoffer, der er fremkaldt mod CS-proteiner, antages at falde indenfor den foreliggende opfindelses omfang. Fagfolk på området kan derfor let syntetisere et peptid som 15 indeholder en af sekvenserne ifølge den foreliggende opfindel se og derpå rutinemæssigt bestemme, hvorvidt det færdige produkt falder indenfor den foreliggende opfindelses omfang eller ej ved omsætning af proteinet med et antistof (fortrinsvis et monoklont antistof) fremkaldt mod et CS-protein, fortrinsvis 20 et CS-protein af P. falciparum, eller mod et peptid, som be står i alt væsentligt eller fuldstændigt af én af de sekvenser, som specielt er angivet i den foreliggende tekst. Hvis der foregår en positiv immunologisk reaktion, falder proteinet indenfor den foreliggende opfindelses omfang. Antistoffer, der 25 kan reagere med CS-proteinet af P. falciparum, er offentligt og let tilgængelige, idet de f.eks. produceres ved hjælp af deponeret hybridoma-cellelinie ATCC HB8583, som danner antistoffet, der heri er identificeret som 49.2F1.1.
30 Der er ikke nogen øvre grænse for størrelsen af molekyler ifølge opfindelsen, bortset fra de grænser, som udgøres af evnen til at syntetisere store peptidmolekyler. Molekyler ifølge opfindelsen kan være enten opløselige eller uopløselige i vandige opløsninger. I virkeligheden omfatter en foretrukket ud-35 førelsesform for opfindelsen syntesen af højmolekylære, uop løselige peptider, der kan formales og injiceres som en vandig suspension for at fremkalde immunologisk beskyttelse. Mindre
DK 166155B
9 molekyler er ikke desto mindre også velegnede til gennemførelse af opfindelsen. Molekyler, der indeholder 100, 200, 400 eller endog 1.000 gentagelsesenheder er velegnede til udøvelse af den foreliggende opfindelse. Der synes imidlertid ikke at 5 være behov for syntetisering af peptider, der indeholder flere end 50 gentagelsesenheder, da peptider, der indeholder indtil 50 gentagelsesenheder, vil være tilstrækkelig til at fremkalde den ønskede immunologiske effekt og er lettere at syntetisere. Molekyler med 20 - 50 gentagelsesenheder foretrækkes især.
10 Peptider, som indeholder indtil 50 gentagelsesenheder, hvori gentagelsesenhederne udgør mindst 40% og især 80% af hele pep-tidet, foretrækkes. Af de mulige gentagelsesenheder fortrækkes især Asn-Ala-Asn-Pro, medens gentagelsesenheden Asn-Val-Asp-Pro er den dernæst mest foretrukne sekvens. Peptider, hvori 15 mindst 80% af gentagelsesenhederne er Asn-Ala-Asn-Pro, idet resten er Asn-Val-Asp-Pro, foretrækkes især.
En særligt foretrukket peptidsekvens til peptider, der indeholder gentagelsesenhederne, er et peptid, som består i alt væ-20 sentligt af sekvensen A-B-A-B-A-B(A)15-B-(A)x, hvori A bete gner Asn-Ala-Asn-Pro, B betegner Asn-Val-Asp-Pro, og x er 0-30, fortrinsvis 15-25, og særligt fordelagtigt 20.
Når et peptid ifølge opfindelsen indeholder en af sekvenserne, 25 der ikke specielt er angivet som en krævet gentagelsesenhed (selv om disse sekvenser naturligvis kan gentages om ønsket) foretrækkes peptider, hvori Z er Ser, S er Lys, T er His, U er 61y, V er Asp, og W er Asn. Af de to opregnede længere sekvenser foretrækkes peptider, der indeholder sekvensen Thr-Glu-30 Trp-Z-Pro-Cys-Ser-Val-Thr-Cys-Gly-Asn-Gly (dvs. region II).
Når der syntetiseres et peptid ifølge opfindelsen, som indeholder både gentagelsessekvenserne og en eller flere af peptidsekvenserne, der er identificeret som region I eller region 35 II, indeholder de peptider, som foretrækkes, fra 2 til 50 af gentagelsesenhederne efterfulgt af en peptidsekvens, der indeholder region Il-sekvensen og har forud en peptidsekvens,
DK 166155B
10 der indeholder region l-sekvensen. Et særligt foretrukket peptid indeholder en sekvens med formlen Lys-Pro-Lys-His-Lys-Lys-Leu-Lys-Gln-Pro-Gly-Asp-Gly-Asn-Pro-Asp-Pro-Asn-Ala-Asn-Pro-Asn-Val-Asp-Pro-Asn-Ala-Asn-Pro-Asn-Val-Asp-Pro-Asn-Ala-Asn-5 Pro-Asn-Val-Asp-Pro-Asn-Ala-Asn-Pro-Asn-Ala-Asn-Pro-Asn-Ala-
Asn-Pro-Asn-Ala-Asn-Pro-Asn-Ala-Asn-Pro-Asn-Ala-Asn-Pro-Asn-Ala-Asn-Pro-Asn-Ala-Asn-Pro-Asn-Ala-Asn-Pro-Asn-Ala-Asn-Pro-Asn-Ala-Asn-Pro-Asn-Ala-Asn-Pro-Asn-Ala-Asn-Pro-Asn-Ala-Asn-Pro-Asn-Ala-Asn-Pro-Asn-Val-Asp-Pro-Asn-Ala-Asn-Pro-Asn-Ala-10 Asn-Pro-Asn-Ala-Asn-Pro-Asn-Ala-Asn-Pro-Asn-Ala-Asn-Pro-Asn-
Ala-Asn-Pro-Asn-Ala-Asn-Pro-Asn-Ala-Asn-Pro-Asn-Ala-Asn-Pro-Asn-Ala-Asn-Pro-Asn-Ala-Asn-Pro-Asn-Ala-Asn-Pro-Asn-Ala-Asn-Pro-Asn-Ala-Asn-Pro-Asn-Ala-Asn-Pro-Asn-Ala-Asn-Pro-Asn-Ala-Asn-Pro-Asn-Ala-Asn-Pro-Asn-Ala-Asn-Pro-Asn-Lys-Asn-Asn-Gln-15 Gly-Asn-Gly-Gln-Gly-His-Asn-Met-Pro-Asn-Asp-Pro-Asn-Arg-Asn-
Val-Asp-Glu-Asn-Ala-Asn-Ala-Asn-Asn-Ala-Val-Lys-Asn-Asn-Asn-Asn-Glu-Glu-Pro-Ser-Asp-Lys-His-Ile-Glu-Gln-Tyr-Leu-Lys-Lys-Ile-Lys-Asn-Ser-Ile-Ser-Thr-Glu-Trp-Ser-Pro-Cys-Ser-Val-Thr-Cys-Gly-Asn-Gly.
20
Den foretrukne fremgangsmåde til syntetisering af peptider ifølge opfindelsen, der indeholder gentagelsesenheder, er dannelsen af en eller flere tetramerer med den ønskede struktur efterfulgt af polymerisation af tetramererne til dannelse af 25 slutproduktet. Meget store peptider kan fremstilles på denne måde. Sådan kemisk syntese foretrækkes også, når en lang gentagelsessekvens findes som en del af et større molekyle. Gentagelsessekvensen og de kortere variable sekvenser kan syntetiseres uafhængigt og derpå sammenføjes til dannelse af de 30 ønskede slutprodukter. Sådanne teknikker er velkendte for fag folk med kendskab til peptidsyntese. I US-patentskrift nr. 4.132.746 beskrives f.eks. syntesen af peptidtetramerer og polymerisationen af tetramererne til dannelse af større molekyler. Den deri beskrevne fremgangsmåde kan let tilpasses til den fo-35 religgende opfindelse ved valg af de heri beskrevne aminosyrer i stedet for de i patentskriftet anførte aminosyrer.
DK 166155B
11
Med fremkomsten af moderne peptidsyntetiseringsmidler (hvoraf mange er kommercielt tilgængelige) er det naturligvis i voksende grad blevet lettere at syntetisere enten komplette store peptidmolekyler eller at syntetisere store fragmenter, som S derpå kan sammenknyttes.
For en beskrivelse af de genetiske (biologiske) metoder til syntetisering af peptider ifølge opfindelsen vil det være nyttigt at betragte en foretrukket udførelsesform for opfindel-10 sen, hvori evnen af peptiderne ifølge opfindelsen til at fremkalde immunologisk reaktion forøges ved binding af et eller flere af peptiderne ifølge opfindelsen til en immunogen bærer. Det resulterende produkt med forøget immunogenicitet betegnes heri som et antimalaria-immunogent stimuleringsmiddel.
15
Anvendelsen af immunogene bærere til at forøge immunogenicite-ten af små molekyler er velkendt. Bærere deles principielt i to klasser, nemlig opløselige molekyler og partikler. Typiske eksempler på opløselige molekyler er proteiner og polysaccha-20 rider. Typiske eksempler på partikler er liposomer og bakte rieceller eller dele deraf, såsom membraner. Hele celler dræbes almindeligvis eller deres reproduktion hindres for at undgå problemer i forbindelse med infektion.
25 I alle tilfælde er den faktiske struktur af bæreren uden be tydning, da det er bærerens størrelse, der bevirker forøgelse af den immunogene reaktion. Når opløselige makromolekyler, såsom proteiner og polysaccharider, anvendes som bærere, foretrækkes molekylvægte i intervallet fra 10.000 til 1.000.000.
$0 Hvis størrelsen er tilstrækkelig stor, kan protein- eller polysaccharidebæreren være uopløselig og således betragtes som et partikelformet stof.
Fremgangsmåden til vedhæftning af et peptid til bæreren er for-$5 holdsvis uinteressant, når blot peptidets immunogene specifi citet bevares i det mindste delvis. En foretrukket metode til opnåelse af dette resultat er at hæfte et peptid til bæreren
DK 166155B
12 ved hjælp af en amidbinding, dannet mellem en carboxylsyre eller aminogruppe fra bæreren og en amino- eller carboxylsy-regruppe a peptidet, især en fri carboxylsyre- eller aminoter-minalgruppe af peptidet. En anden foretrukket bindingsmetode 5 er dannelsen af en esterbinding mellem en carboxylsyre- eller hydroxygruppe fra bæreren og en hydroxy- eller carboxylsyre-gruppe fra peptidet, fortrinsvis en terminalcarboxylsyregruppe fra peptidet. Bindingsgrupper, f.eks. terminal di aminer med 1 -10 methylencarbonatomer, som forbinder aminerne, kan anvendes 10 om ønsket.
Når der anvendes en bærer, kan immunreaktionen forøges ved at binde flere peptider til bærerens overflade. Der kan f.eks. bindes fra 1 til 100.000 peptider til et protein eller et po-15 lysaccharid, idet 100 - 10.000 foretrækkes. Når proteiner an vendes som bærer, foretrækkes amfotere proteiner. Sådanne proteiner har en lipofil del og en hydrofil del. I sådanne proteiner foretrækkes det at binde peptider ifølge opfindelsen til den hydrofile del og derved udsætte dem for det humorale 20 miljø, når den lipofile del bliver indlejret i forskellige membraner.
Et foretrukket protein til anvendelse som bærer er tetanus-toxoid, en rutinemæssigt anvendt vaccine, som er et stof som 25 tidligere er blevet foreslået til anvendelse som immunogen bærer.
Den foretrukne udførelsesform, som er angivet ovenfor til brug med makromolekylebærere, egner sig også til brug i forbindelse 30 med partikelformede bærere bortset fra, at den øvre grænse for peptider pr. bærer er ca. 1015, fortrinsvis lo*0. Bakterieceller (dræbte eller på anden måde hindret i at reproducere) er de foretrukne partikelformede stoffer.
35 Når peptider, som nøje ligner det naturlige CS-protein fra P.
falciparum, ønskes, foretrækkes det at syntetisere peptidet biologisk under anvendelse af et gen, der er forbundet med el-
DK 166155 B
13 ler afledt af CS-proteingenet af P. falciparum. De resulterende genprodukter kan derpå modificeres, f.eks. ved kløvning af terminalaminosyrer.
5 Fremkomsten af rekombinant DNA-teknologien har i den senere tid ført til en hurtig forøgelse af antallet af teknikker, som er tilgængelige til fremstilling af klonede genprodukter. Eksempler på nyere amerikanske patentskrifter, hvori der er beskrevet metoder, som er velegnede til produktion af klonede ge-10 ner, der er velegnede til anvendelse i forbindelse med den foreliggende opfindelse omfatter US-patentskrifterne nr.
4.419.450, 4.418.194, 4.414.150, 4.399.216, 4.394.443, 4.356.270, 4.351.901 og 4.237.224. Det er naturligvis også muligt at modificere de deri beskrevne teknikker ved syntetise-15 ring af DNA-sekvenser, som er i stand til at udtrykke det ønskede peptidprodukt og indføre dem i egnede kloningsvektorer, som beskrevet i US-patentskrifterne nr. 4.273.875, 4.304.863, 4.332.901, 4.403.036, 4.363.877 og 4.349.629. I det følgende beskrives generelt metoder, der involverer genetisk 20 manipulation og som er velegnet til anvendelse i forbindelse med den foreliggende opfindelse.
Genetisk information indkodes på dobbelt-strenget deoxyribo-nucleinsyre ("DNA" eller "gener") i form af den rækkefølge, 25 hvori den DNA-kodende streng præsenterer de karakteristiske baser i dens gentagende nucleotidkomponenter. "Ekspression" af den indkodede information til dannelse af polypeptider omfatter en totrinsproces.
30 i overensstemmelse med visse kontrolregioners ("reguloner"), diktater i genet, kan RNA-polymerase bringes til at bevæge sig langs den kodende streng under dannelse af messenger-RNA (ri-bonucleinsyre) i en proces, der kaldes "transcription". I et efterfølgende translationstrin omdanner cellens ribosomer 35 sammen med transfer-RNA mRNA-"meddelelsen" til polypepti der. I den information, mRNA transcriberer fra DNA, er signaler for starten og termi ner i ngen af ribosomal translation såvel
DK 166155B
14 som identiteten og sekvensen af de aminosyrer, som udgør poly-peptidet. Den DNA-kodende streng omfatter lange sekvenser af nucleotid-tripletter, kaldet "codoner", fordi de karakteristiske baser af nucleotiderne i hver triplet-codon indkoder 5 specifikke inforraationsstykker. Tre nucleotider, der læses som ATG (adenin-thymin-guanin), resulterer f.eks. i et mRNA-signal, der fortolkes som "start translation" -, medens termi-neringscodoner TAG, TAA og TGA fortolkes som "stop translation". Mellem start- og stop-codonerne ligger det såkaldte 10 strukturelle gen, hvis codoner definerer aminosyresekvensen, der translateres i sidste instans. Denne definition forløber i overensstemmelse med den veletablerede "genetiske kode" (f.eks. J. D. Watson, Molecular Biology of the Gene, W. A. Benjamin Inc., N.Y., 3. udgave (1976)) som beskriver codonerne 15 for de forskellige aminosyrer. Den genetiske kode er degenere ret i den forstand, at forskellige codoner kan give den samme aminosyre, men nøjagtig ved, at der for hver aminosyre er én eller flere codoner for denne og ingen anden. F.eks koder.alle codonerne TTT, TTC, TTA og TTG når de læses som sådanne, 20 således for serin og ingen anden aminosyre. Under translation skal den passende læsefase eller læseramme opretholdes. Overvej f.eks. hvad der sker, når ribosomet læser forskellige baser som begyndelsen af en codon (understreget) i sekvensen 25 . . . GCTGGTTGTAAG...:
...GCT GGT TGT AAG ...---...Ala-Gly-Cys-Lys... G CTG
30 GTT GTA AG ...---...Leu-Va1-Leu...
...GC TGG TTG TAA A ...---...Trp-Leu-(STOP).
Det til sidst dannede polypeptid afhænger således vitalt af den 35 rumlige sammenhæng af det strukturelle gen med hensyn til regulonen.
DK 166155Β 15 ψ
En bedre forståelse af fremgangsmåden ti] genetisk ekspression kommer, når man definerer visse komponenter af gener:
Operon: Et gen, der omfatter et eller flere strukturelle gener 5 til polypeptidekspression og kontrol regionen (''regulon"), som regulerer denne ekspression.
Promotor: Et gen i regulonen, hvortil RNA-polymerase skal binde til transcriptionsinitiering.
10
Operator: Et gen, hvortil repressorprotein kan binde, hvorved hindres RNA-polymerasebinding på den nærliggende promotor.
Inducer: Et stof, som deaktiverer repressorprotein, frigør 15 operatoren og lader RNA-polymerase binde til promotoren og begynde transcription.
Katabolit-aktivator-protein ("CAP") bindingssted: Et gen, som binder cyklisk adenosinmonophosphat (”cAMP)-formidlet CAP, 20 også almindeligt krævet til transcriptionsinitiering. CAP-bindingsstedet kan i særlige tilfælde være unødvendigt. En promotormutation i 1actose-operonen af phagenX plak UV5 eliminerer f.eks. kravet for cAMP- og CAP-ekspression. J. Beckwith et al., J. Mol. B i 01. 69, ISS160 (1972).
25
Promotor-operator-system: Betyder heri en operabel kontrolregion af et operon, med eller uden hensyn til dets inklusion af et CAP-bindingssted eller evne til at kode for repressor-pro-tein-ekspression.
30
Til definition og anvendelse ved den følgende diskussion af rekombinant-DNA defineres desuden følgende:
Kloningsbærer: Ikke-kromosomal, dobbeltstrenget DNA, der omfat-35 ter et intakt "replikon", således at bæreren replikeres, når den anbringes i en encellet organisme ("mikrobe") ved hjælp af en "transformations"-proces. En således transformeret organisme kaldes en "transformant".
DK 166155B
16
Plasmid: I det foreliggende tilfælde en kloningsbærer afledt af vira eller bakterier, idet sidstnævnte er "bakterielle plasmider".
5 Komplementaritet: En egenskab, der overføres af basesekvenserne af enkeltstrenget DNA, som tillader dannelsen af dobbeltstrenget DNA gennem hydrogenbinding mellem komplementære baser på de respektive strenge. Adenin (A) komplementerer thymin (T), medens guanin (G) komplementerer cytosin (C).
10
Fremskridt på det biokemiske område i de seneste år har ført til konstruktionen af "rekombinant"-kloningsbærere, hvori f.eks. plasmider laves til et bestemt eksogent DNA. 1 særlige tilfælde kan rekombinanten omfatte "heterologt" DNA, hvormed 15 menes DNA, som koder for polypepti der, som ikke normalt dannes af den organisme, som er modtagelig for transformation af den re-kombinante bærer. Plasmider kløves således til dannelse af lineær DNA med ender, der kan ligeres. Disse bindes til et eksogent gen med ligerbare ender til dannelse af en biologisk 20 funktionel del med et intakt replikon og en ønsket phenotypee-genskab, Rekombinantdelen indsættes i en mikroorganisme ved transformation, og transformanter isoleres og klones med henblik på opnåelse af store populationer, der er i stand til at udtrykke den nye genetiske information. Metoder og midler til 25 dannelse af rekorabinantkloningsbærere og transformering af organismer hermed er beskrevet indgående i litteraturen. Se f.eks. H.L. Heynecker et al., Nature 263, 748-752 (1976); Cohen et al., Proc. Nat. Acad. Sci. USA 69, 2110 (1972); ibid., 70, 1293 (1973), ibid, 70, 3240 (1973), ibid, 71, 1030 (1974); 30 Morrow et al., Proc. Nat. Acad. Sci. USA 71, 1743 (1974) og Jackson et al., ibid, 69, 2904 (1972). En almen diskussion af emnet findes i S. Cohen, Scientific American 233,24 (1975). Disse og andre publikationer som omtales heri skal anses for inkorporeret i den foreliggende tekst ved henvisningen dertil.
Der er en række teknikker til rådighed for DNA-rekombiriation, ved hjælp af hvilke tilstødende ender af særskilte DNA-frag- 35
DK 166155 B
17 menter skræddersys på den ene måde eller den anden for at lette ligering. Sidstnævnte udtryk refererer til dannelsen af phosphodiesterbindinger mellem tilstødende nucleotider, oftes ved hjælp af enzymet T4 DNA-ligase. Stumpe ender kan således 5 ligeres direkte. Fragmenter, som indeholder komplementære enkeltstrenge ved deres tilstødende ender, fremmes alternativt ved hydrogenbinding, der bringer de respektive ender i stilling til efterfølgende ligering. Sådanne enkeltstrenge, der betegnes som cohæsive termini, kan dannes ved addition af nuc-10 leotider til stumpe ender under anvendelse af terminal transferase og under tiden simpelt hen ved at tilbagetygge en streng af en stump ende med et enzym, såsom λ-exonuclease. Igen kan man, mest almindeligt, gribe til restriktionsendonuc-leaser, som kløver phosphodiesterbindinger i og omkring un-15 nikke sekvenser af nucleotider med en længde på ca. 4-6 basepar. Mange restriktionsendonucleaser og deres genkendelsessteder kendes, idet den såkaldte Eco RI-endonuclease anvendes i størst omfang. Restriktionsendonucleaser, som kløver dobbeltstrenget DNA ved rotationssymmetriske "palindromer" efte-20 rlader cohæsive termini. Et plasmid eller anden kloningsbærer kan således kløves og efterlader termini, der hver omfatter halvdelen af restriktionsendonucleasegenkendelsesstedet. Et kløvningsprodukt af eksogent DNA vil have ender, der er komplementære med enderne af plasmidtermini. Som beskrevet neden-25 for kan alternativt termini i det syntetiske ONA, der omfatter cohæsive termini, baseret på indføjelse af eksogent DNA, blive digesteret med alkalisk phosphatase under tilvejebringelse af molekylær selektion til lukninger, der inkorporerer det eksogene fragment. Inkorporering af et fragment med passende orie-30 ntering i forhold til andre træk ved bæreren kan forøges, når fragmentet erstatter bærer-DNA, udskåret af to forskellige restriktionsendonucleaser og selv omfatter termini henholdsvis udgør halvdelen af genkendelsessekvensen af de forskellige en-donucleaser.
En fremgangsmåde til dannelse af hele CS-proteinet er beskrevet i den følgende almene metode. Denne metode byg- 35
DK 166155 B
18 ger på anvendelsen af havebønnenuclease under regulerede for-mamidkoncentrationsbetingelser og temperaturbetingelser til fortrinsvis kløvning af 5'- og 3'-enden af gener. DNA-frag-menter, der er opnået på denne måde, kan klones i forskellige 5 ekspressionsvektorer, såsom vektoren Xgtll- Kloner, der er dannet f.eks. ved transformation med en kloningsbærer, screenes for ekspression med antistof mod CS-proteinet. Den foreliggende opfindelse omfatter følgelig en i alt væsentligt ren DNA-sekvens, der koder for et peptid, som tidligere er blevet bes-10 krevet. Sådanne DNA-sekvenser kan let syntetiseres under anvendelse af et automatiseret udstyr som nu er på markede. Den aktuelle DNA-sekvens kan let beregnes ud fra de tidligere givne aminosyresekvenser. Særligt foretrukne DNA-sekvenser omfatter fragmenter, der er afledt af den DNA-sekvens, der er an-15 givet i fig. 2. De DNA-sekvenser, som i overensstemmelse med sammenhængen, der er vist i fig. 2, svarer til aminosyresek-venserne, som tidligere er blevet beskrevet heri som foretrukne, foretrækkes især.
20 En rekombinant kloningsbærer, som indeholder en af disse DNA-sekvenser, falder også inden for den foreliggende opfindelses omfang. Denne kloningsbærer kan være et mikrobielt plasmid eller gærplasmid eller en bakteriophag. En særligt foretrukket klonings-bærer er Xgtll. En éncellet organisme, der indeholder 25 en DNA-sekvens, som beskrevet ovenfor, der er i stand til at udtrykke et immunologisk aktivt peptid, der er i stand til i et menneske at fremkalde en immunreaktion, som krydsreageres med og er beskyttende mod en malariaparasit, falder følgelig indenfor den foreliggende opfindelses omfang, når DNA-sekven 30 sen er blevet kunstigt indført i den encellede organisme. E. coli er den foretrukne vært.
Opfindelsen eksemplificeres ved hjælp af adskillige deponeringer, som er sket ved the American Type Culture Collection, 35 Rockville, Maryland. Mikroorganismerne, der er identificeret som X- mPfl, 3, 5, 8, 11 og 13 er henholdsvis identificeret ved hjælp af følgende ATCC-deponeringsnumre 39738, 39739, 39740, 39741, 39742, 39743 og 39744.
DK 166155B
19
Selv om genetisk materiale til brug ved udøvelse af opfindelsen kan fremstilles syntetisk som beskrevet ovenfor, er det også muligt at opnå egnet genetisk materiale direkte fra P. falciparum protozoer under anvendelse af kendte teknikker.
5 Blandt de offentligt tilgængelige P. falciparum protozoer er der én, der er identificeret som 7G8, som er deponeret ved the American Type Culture Collection under deponeringsmummer ATCC 40123.
10 Med opfindelsen muliggøres en fremgangsmåde til fremkaldelse af immunisering mod malaria, ved hvilken fremgangsmåde en immunologisk effektiv mængde af et peptid ifølge opfindelsen gives til et menneske. Den passende, terapeutisk effektive dosis kan let bestemmes af fagfolk på området og vil sædvanligvis 15 ligge i intervallet fra ca. 0,01 pg/kg til ca. 100 pg/kg legemsvægt. Dosen er særligt fordelagtigt i intervallet fra ca. 0,1 til ca. 1,0 pg/kg.
Måden til indgift af peptider ifølge opfindelsen kan være en 20 hvilken som helst egnet vej, som leverer peptidet til det immunologiske system. Peptidet kan indgives intramuskulært, inter-venøst, eller ved hjælp af en hvilken som helst anden metode, som gør det muligt at den aktive bestanddel når lymfocytter og fremkalder en immunreaktion, 25
Peptider ifølge opfindelsen kan formuleres til farmaceutiske midler, der indeholder den aktive bestanddel i en form, som er velegnet til fremkaldelse af en immunreaktion. Vandige suspensioner eller opløsninger, der indeholder det aktive stof i en 30 form, som er klar til injektion, foretrækkes. Hjælpestoffer kan anvendes til at forøge immunreaktionen om ønsket.
Det foretrækkes, at peptiderne ifølge opfindelsen, når de indgår i farmaceutiske præparater, foreligger i enhedsdosisfor-35 mer. Til anvendelse til mennesker kan disse mængder let beregnes ud fra de dosismængder, som tidligere er angivet, ved forudsætning af en legemsvægt på 70 kg. En foretrukket enheds-
DK 166155B
20 dosis, der indeholder det farmaceutiske præparat, vil derfor indeholde fra ca. 7 til ca. 70 Mg aktiv bestanddel. Det må imidlertid forstås, at den specifikke dosismængde til en bestemt patient vil afhænge af en række faktorer, herunder akti-5 viteten af den specifikke forbindelse, der anvendes, alderen, den almene helbredelsestilstand, kønnet og patientens kost, indg iftstidspunktet, indgiftsvejen, udskillelseshastigheden, mulige synergistiske virkninger med andre lægemidler, der indgives, og den tilstræbte beskyttelsesgrad.
10 I den foreliggende tekst anvendes standardnomenklatur og biokemiforkortelser for peptid- og DNA-sekvenser. Et eksempel på en publikation, som indeholder den anvendte standardnomenklatur vedrørende peptid- og DNA-sekvenser, er Lehninger, Bioche-15 mistry. Worth publishers, New York (1970), kapitlerne 4 og 5 (peptider) og 12 (DNA).
Opfindelsen, som nu er beskrevet generelt, vil kunne forstås bedre ved henvisning til visse specifikke eksempler, som ude-20 lukkende er medtaget til belysning af opfindelsen.
Eksempel.
Kloner fra det genome DNA-ekspressionsbib1iotek.
25 P. falciparum genom-DNA-biblioteket i ekspressionsvektoren Xgtll (R.A. Young og R.W. Davis, Proc. Natl. Acad, Sci. USA 80, 1194 (1983)) blev fremstillet på følgende måde. Ekspressionsbiblioteket blev lavet ud fra DNA fra den offentligt 30 tilgængelige 7G8-klon af IMTM22-isolatet af P. falciparum fra Brasilien.
To 10 Mg prøver af genomt DNA fra Plasmodium falciparum klon 768 blev digesteret med 20 enheder havebønnenuclease (P-L Bio-35 chemicals) i 30 minutter ved 50eC i 100 pi puffer (0,2M NaCl, 1 mM ZnS04, 30 mM natriumacetat, pH 4,6) indeholdende enten 35 eller 40¾ formamid. Opløsningen blev derpå fortyndet 4 gange DK 166155 Β 21 med Ο,ΟΙΜ EDTA, ekstraheret med phenol og ethanol udfældet før efterfølgende behandling. DNA fra reaktionerne blev kombineret og anvendt som kilde for fragmenter til ligering i Xgtll. DNA blev behandlet med Klenow-fragment (BRL) under be-5 skrevne reaktionsbetingelser (T. Maniatis, E.F. Fritsch og J. Sambrook, Molecular Cloning; A Laboratory Manual, Cold Spring Harbor Laboratory, N.Y., 1982, side 394) og EcoRl-koblere (BRL) blev stump-endeligeret til de behandlede fragmenter. DNA blev digesteret to gange med et overskud af EcoRl og blev se-10 pareret fra fire koblere efter hver digestion på en 1,5 cm x 20 cm "Sepharose 4B"-kolonne. Xgtll blev selv-ligeret og digesteret med EcoRl. 230 ng af P. falciparum DNA-fragmenterne blev ligeret til 500 ng af det fremstillede Xgtll-DNA natten over ved 4eC med T4 DNA-ligase (IBI) under de af leverandøren anbe-15 falede betingelser. Halvdelen af ligeringsreaktionsprodukterne blev emballeret i infektiøs phag in vitro (Promega Biotec). 400.000 emballeringstilfælde blev målt ved påviselig afbrydelse af B-alactosidasegenet af Xgtll på RY1090, der gror på LB-agar, der er suppleret med Xgal og IPTG.
20
Bibliotektet blev udpladet ved en densitet på 25.000 plak pr. 150 mm plade på 27 plader. Nitrocelluloseplak-lifts blev fremstillet som beskrevet tidligere (R.A. Young og R.W. Davis Science 222, 778, 1983). En samling af 5 monoklone antistof-25 fer, der er rettet mod P. falciparum 7G8 CS-protein (tabel 1), blev anvendt ved en fortynding på 1/10.000 til screening.
30 35
DK 166155B
22
Tabel l. Reaktion af monoklone anti-CS-protein-antistoffer med lysater af bakterier, der udtrykker klonet CS-proteingen.
5 Antiaen _Monoklonal antistof_ 2E 6.4 2F 1.1 4D 9.1 4D 11.6 5G 5.3 >mPfl (2.3 kg)+ 1»2++ 1,3 1,7 1,5 1,9
JniPf3 (2.3 kg) 1,3 1,1 h9 1>4 1»8' 10 >iriPf5 (1.3 kb) 1,1 0,9 1,5 1,2 1,4
JrnPf8 (1.3 kb) 1,2 0,9 1,6 1,2 1,4
JiriPfll (2.3 kb) 1,1 0,9 1,6 1,3 1,4
JttnPfl3 (1.3 te>) 0,6 0,5 0,5 0,7 0,6 *nPfl5 (1.35 te>) 1,1 h1 >2?° 1>7 >2»° 15 Xgtll, IPTG induceret 0,5 0,5 0,4 0,6 0,4
Xgtll, ikke induceret 0,5 0,4 0,4 0,6 0,4 Y1089 0,4 0,5 0,3 0,6 0,3 20 + XmPf, P. falciparum CS-proteingener i Xgtll. Størrelsen af det indsatte stykke P. falciparum DNA i Xgtll er i parenteser. Alle bakterier blev induceret med IPTG.
++ Dataene er udtrykt som middel-absorbans ved 414 nm for tre 25 uafhængige bestemmelser af ELISA.
Bakterier, der er angivet i tabel 1, blev identificeret ved hjælp af den følgende screeningsmetode. En blanding af asci-tesvæsker fra fem hybridomaer blev fortyndet 1/10.000 i 0,15 m 30 NaCl, 0,05M Tris, pH 7,5 (TBS), der indeholder 0,05% Tween 20 og 3% BSA, og blev absorberet flere gange med et koncentreret lysat af Xgtll-inficerede RY1090-celler, lufttørret på nitrocellulose-filtre til fjernelse af antistoffer til E. coli og lambda. Nitrocelluloseplak-lifts fra P. falciparum-biblioteket 35 blev vasket i 500 ml TBS indeholdende 0,3% Tween 20, 3% bovin serumalbumin, 5 mM MgCl2 og 5 μ/ml DNAse I ved stuetemperatur i 30 minutter. Nitrocelluloseplak-lifts blev inkuberet med den
DK 166155B
23 absorberede blanding af monoklone antistoffer natten over ved 4eC. Alle yderligere manipulationer skete ved stuetemperatur. Efter dette og hvert af de efterfølgende to trin blev plakliftene vasket successivt i TBS + 0,05% Tween-20, i TBS + 1% 5 Tritron X-100 og ln TBS + 0,5% Tween i 30 minutter i hver opløsning. Signalet for de monoklone museantistoffer blev forstærket ved inkubering af filtrene i 1 time i kanin-anti-muse-IgG (Cappel), som var blevet fortyndet 500 gange i TBS, der indeholder 0,05% Tween og 3% BSA, og forud absorberet som 10 beskrevet ovenfori forbindelse med ascitesvæsken. Antistoffer, der er bundet til plak-liftene, blev påvist ved inkubering af indtil 5 filtre i 30 ml TBS, der indeholder 0,05%
Tween-20 og 1 pCi af l25I-mærket protein A (Ameraham), efterfulgt af vask og autoradiografi.
15 35 positive kloner blev opnået ved den første screening efter 48 timers autoradiografi. 17 blev screenet igen ved en densitet på 100-800 plak pr. 85 mm plade. 11 af klonerne gav positive plak i den anden screening. Disse blev klonet uden immu- 20 noscreening fra 85 mm plader, der indeholdt færre end 50 plak.
10 af de 11 kloner var immunoreaktive, da de blev screenet.
Indsatte stykker i de ti kloner faldt inden for de følgende størrelsesklasser: 3 (AmPfl, 3,11) var 2,3 kb, 3 (AmPf5, 8,13) 25 var 2,3 kb, AmPfl5 var 1,35 kb, AraPf6 var 1,0 kb og AmPfO var O, 5 kb. Klon AmPfl8 indeholdt to indsatte stykker og blev ikke studeret nærmere. De indsatte stykker af kloner AmPfl, 3, 5, 8, 11, 13 og 15 kryds-hybridiserede. AmPf6 og 9 kryds-hybri-diserede ikke, hvilket tyder på at de to mindre indsatte styk- 30 ker, selv om de er valgt fra blandingen af 5 monoklone antistoffer, kom fra en del af genomet uden for 2,3 kb-fragmentet.
Klon AraPf5 blev nick-translateret og anvendt som sonde til at undersøge en Southern-plet (E.M. Southern, J. Mol. Biol. 98, 35 503 (1975)) af Hindlll-digestioner af humant og P. falciparum genomt DNA. Et enkelt hybridiseringsbånd fandtes ved 14 kb i P. falciparum-banen (data ikke vist). Sonden hybridiserede ikke til humant DNA.
DK 166155B
24
Ekspression af CS-proteinet i E. coli.
Klonerne i Xgtll blev indført som lysogener i E. coli-stamme Y1089. Til dannelse af lysogener blev 10 μΐ bakteriophag 5 (10l°/ml) blandet med 100 μΐ E. coli Y1089 (108/mi) dyrket, i medier, der indeholder 50 pg/ml ampicillin og 0,2% maltose, pelleteret og suspenderet igen i 10 mM MgS04. Efter 20 minutter ved stuetemperatur blev cellerne fortyndet og fordelt på plader, der indeholdt 50 pg/ml ampicillin og dyrket ved 32°C.
10 Individuelle kolonier blev undersøgt for lysogeni ved deres evne til at vokse ved 42°C. Lysogener blev dyrket i medier, der indeholdt 50 pg/ml ampicillin ved 32eC, indtil absorbansen ved 550 nm var 0,4-0,8. Kulturerne blev derpå rystet forsigtigt ved 44°C i 20 minutter. IPTG blev derpå tilsat til en 15 slutkoncentration på 2 mM, og kulturen blev rystet i yderligere 1 time ved 37°C. Phagen blev indført ved 44°C, og isopropyl- thiogalactosid (IPTG) blev derpå sat til medierne for at forøge ekspressionen af Ø-galactosidase og eventuel let fusionsproteiner. Lysater af de inducerede bakterier blev analyseret 20 for reaktivitet over for hvert af de 5 monoklone antistoffer ved hjælp af den enzymbundne immunosorbentprøve (ELISA). Celler fra 50 kulturer, som blev dyrket og induceret som beskrevet ovenfor, blev suspenderet igen i 1,0 ml 150 mM NaCl, 50 mM Tris-HCl, pH 8,0, 0,2 mM phenyImethylsulfony1fluorid pr. 0,6 25 absorbans ved 550 nm. Suspensioner blev hurtigt frosset i et tøris/ethanol-bad og tøet 2 gange før fortynding med PBS. Lysater af kloner blev fortyndet 1/100 med phosphatpufret saltvand (PBS, 10 mM natriumphosphat, 150 mM NaCl). 50 μΐ prøver blev pipetteret i brønde i en polyvinylchloridmikrotitre-30 ringsplade (Dynatech Laboratories, Inc., Alexandria, VA) og holdt ved stuetemperatur. Ca. 18 timer senere blev brøndene vasket 4 gange med 0,1% (vægt/volumen) bovin serumalbumin i PBS (PBS-BSA). Brøndene blev derpå flydt med 1% PBS-BSA og holdt i 1 time ved stuetemperatur. 50 μΐ ascitesvæske fra §n 35 af fem særskilte monoklone antistoffer blev fortyndet 1/500 med PBS, sat til den passende brønd og holdt i 1 time ved stuetemperatur. Ascitesvæsker fra disse fem monoklone anti-
DK 166155B
25 stoffer var positive i immunof1uorescent antistof (IFA) og circumsporozoitudfældnings-(CSP) reaktioner for P. falciparum sporozoiter. Brønde blev igen vasket som ovenfor, og 50 μΐ peroxidase-konjugeret gedeanti-muse-antistof (Kirkegård & Per-5 ry Laboratories, Inc., Gaithersburg, MD) fortyndet 1/200 med PBS, blev sat til hver brønd og holdt ved stuetemperatur i 1 time. Brønde blev vasket med PBS-BSA, og 150 μ1 substrat blev sat til hverbrønd. Substratet bestod af 1 mg 2,21 -azino-di-(3-ethylbenzthiazolinsulfonsyre) pr. ml af 0,1M citrat-phosphat-10 puffer, pH 4,0, med 0,003¾ hydrogenperoxid, tilsat umiddelbart før brug. Absorbans ved 414 nm blev bestemt ved 1 time med en "Titertek Multiskan"-pladelæser (Flow Laboratories, Inc., McLean, VA). Seks kloner bandt alle fem monoklone antistoffer (tabel 1). Absorbansværdierne for klon XmPfl3 var ikke signi-15 fikant over kontrollerne. Klon XmPf9 bandt kun ét af de fem monoklone antistoffer, 4011.6 (data ikke vist). Da klon XmPf9 ikke hybridiserede med XmPfl, som indeholder genet for CS-proteinet (se nedenfor), har dette monoklone antistof identificeret et gen, som ikke er beslægtet med genet for CS-prote-20 inet. Proteinet, der er udtrykt ved XmPf9, har en epitop, der krydsreagerer med dette ene monoklone antistof. Hope et al. identificerede et monoklont antistof til et asexuelt, erythro-cytisk antigen af P. falciparum som kryds-reagerede med et antigen på overfladen af P. falciparum sporozoiter. I.A. Hope, 25 R. Hall, D.Z. Simmons, et al.. Nature, 308, 191 (1984). Hvorvidt XmPf9 indeholder et gen, der koder for proteinet, der er beskrevet af Hope et al, eller et andet kryds-reaktivt protein, mangler endnu at blive bestemt.
30 Lysaterne, der blev anvendt til ELISA, blev også underkastet elektroforese på SDS-polyacrylamidgel SDS-PAGE) og elek-troblottet på nitrocellulose. Pelleterede celler fra 1 ml af hver lysogen kultur (se note 14) blev opløst i 200 μΐ SOS gel-prøvepuffer (3¾ SOS, 10¾ glycerol, 10 mM dithiothrei tol, 35 62 mM tris-HCl, pH 6,8) og opvarmet til 95eC i 5 minutter.
Plasmodium falciparum sporozoiter blev isoleret fra spytkirtlerne af An. freeborni myg og konserveret som pellets ved
DK 166155B
26 .80°C i PBS, der indeholdt 0,2% ovalbumin. Til antigenekstraktion blev 450 μΐ frisk fremstillet ekstraktionspuffer (0,5% NP40, 2 mM PMSF, 33 pg/ml leupeptin, 33 pg/ml antipain og 2 mg/ml bovin serumalbumin i PBS) sat til en pellet af 4,5 x 105 5 sporozoiter. Stoffet blev inkuberet ved stuetemperatur i 1 time med kraftig omhvirvling i 15-30 sekunder hvert 10 minut.
De ekstraherede sporozoiter blev pelleteret ved centrifugering ved 13.000 g i 2 minutter. Supernatanten blev anbragt i SDS-prøvepuffer til elektroforese.
10
Western plet-analyse blev gennemført under anvendelse af en modifikation af metoden ifølge Towbin et al., (Proc. Natl. Acad. Sci. USA, 79, 4350, (1979)). Proteiner blev separeret ved SDS-polyacrylamidgelelektroforese (SDS-PAGE) i overens-15 stemmelse med metoden ifølge Laemmli (Nature, 277, 680, (1970)) under anvendelse af en 4,5% stabelgel og en 8-12% gradientgel. Gelerne blev vasket to gange med 200 ml Towbin's puffer i 30 minutter pr. vask. Proteinerne, der blev adskilt på SDS-PAGE, blev som pletter afsat på et 0,22 pm nitrocellulosefilter ved 20 en feltstyrke på 8 volt pr cm i 14-16 timer ved 4°C. Uomsatte bindingssteder på nitrocellulosen blev blokeret ved behandling af filteret med 5% BSA i PBS, der indeholder 0,05% Tween 20. Pletten blev derpå vasket 4 gange med 100 ml PBS, der indeholder 0,05% Tween, 20 minutter pr. vask. Filteret blev omsat med 25 en blanding af 5 monoklone antistoffer (2E6,4, 2F1,1, 4D9,1, 4D11,6 og 5G5,3) i 90 minutter. Blandingen af monoklone antistoffer blev fremstillet ved at fortynde ascitesvæsker for hvert antistof 1:100.000 med PBS, der indeholder 0,05% Tween 20 og 20% føtal kalveserum (fortynding af samlet mængde 30 ascitesvæske, 1:20.000). Pletterne blev vasket 4 gange som før og derpå behandlet med l25i-mærket fåreantiserum, fremstillet mod helt museantistof. Antiserummet, der var behandlet med radioaktivt jod, blev fortyndet til 2 x 105 CPM/ml med PBS, der indeholder 0,05% Tween 20 og 20% føtal kalveserum. Filtrene 35 blev derpå vasket 4 gange som før og tørret. Autoradiografi blev gennemført under anvendelse af Kodak XAR-2 film ved -80°C.
27
Ulv I OO IDO D
Proteinerne på nitrocellulosepapiret blev identificeret ved hjælp af monoklone anti-sporozoit-antistoffer. De monoklone anti-sporozoit-antistoffer mod proteinpletterne af XmPfl, 3, 5, 8, 11 og 13, bandt til to dubletter af Mr 60.000/57.000 5 og 53.000/51.000 (ikke vist) selv om intensiteten for XmPfl3 blev reduceret kraftigt. Der optrådte ingen binding til Xgtll-vektoren uden et indsat stykke. Monoklone antistoffer, bandt til proteiner fra sporozoiter ved Mr 60.000, 53.000 og 51.000. Alle sporozoitgenerne for CS-proteinet i Xgtll dannede således 10 et protein af lignende mobilitet som det ubehandlede CS-prote-in, der blev syntetiseret ved hjælp af sporozoiten selv (Mr 60.000).
Ved induktion med IPTG blev der konstateret en udpræget for-15 øgelse i ekspression af Ø-galactosidase Mr på 116.000 for Xgtll, og et fusionsprotein ved Mr 131.000 med ø-galactosidase blev konstateret for XmPf9 (data ikke vist). Klonerne med CS-proteingenet gav kun svage Ø-galactosidasebånd ved indføring. Der sås ingen fusionsproteiner (data ikke vist). Desuden bandt 20 anti-Ø-galactosidase ikke til Mr 60.000 CA-proteinet, hvilket antyder, at dette protein ikke indeholder Ø-galactosidasefragmenter (data ikke vist).
Xgtll-vektoren er konstrueret til at udtrykke indsatte stykker 25 som Ø-galactosidasefusionsproteiner ved induktion med IPTG. Det var således uventet, at ingen af klonerne, der udtrykker CS-proteinet, viste sig at være fusionsproteiner. Dette er forklaret for XmPfl, 5, 8 og 15 på grund af, at de indsatte stykker er således orienterede, at deres transcriptionsretning 30 er modsat Ø-galactosidases. Restriktionskortlægning af phag-DNA'et under anvendelse af Stul, Kpnl og Stul + Kpnl viser at det asymmetriske Stul-sted i det indsatte stykke (fig. 1) i hvert tilfælde er anbragt ~1,1 kb fra KpnI-stedet i Xgtll ved 18,58 kb fra den venstre ende. Det vides ikke, hvorvidt P.
35 falciparum DNA 5' til den kodende sekvens i kloner XmPfl og 15 indeholder sekvenser, der kan anvendes som promotorer af E. coli RNA-polymerasen, men der eksisterer ingen indlysende
DK 166155 B
28 bindingssteder for bakterielle ribosomer (fig. 2). Kloner AmPf5 og 8 begynder kun 11 bp før genet. Det er således sandsynligt, at ekspression af CS-proteinet i disse kloner er fra en sen lambdapromotor. Et lignende fænomen blev observeret i 5 Agtll-systemet med et indsat stykke gær-DNA. T. Goro og J.C. Wang, Cell, 36, 1073 (1984).
Restriktionskortlægning viser, at det indsatte stykke i AmPfl3 er orienteret korrekt med β-galactosidasegenet. Det er imid-10 lertid 1 base ud af ramme til dannelse af et fusionsprotein med β-galactosidase (fig. 2). De lave mængder cs-protein, der dannes ved hjælp af denne klon, hvilket påvises ved Western-pletning, og dets manglende evne til at give signifikante data i ELISA (tabel 1) kan forstås, når henses til denne konstruk-16 tion. Skråsnittet (eng.: bias) blandt klonerne for enten om vendt orientering eller indsatte stykker uden for rammen antyder, at der er selektion mod de forventede fusionsproteiner (f.eks. AmPf5 og 8 i den korrekte orientering), måske på grund af en toksisk virkning af CS-proteinet på E. coli.
20
Struktur af P. falciparumqenet for circumsporozoitproteinet.
Nucleotidsekvensen af 2,3 kb DNA-fragmentet, der er klonet i /SmPfl, som indeholder genet, der koder for CS-proteinet af P.
25 falciparum, er angivet i fig. 2. Den påviste aminosyresekvens for proteinet er vist nedenfor nucleotidsekvensen. Et restriktionskort over AmPfl^-klonen og sekventeringsstrategien er beskrevet i fig. 1. Denne sekvens indeholder en stor åben læseramme, som begynder med en ATG-initeringscodon i stilling 78 og 30 slutter med en TAG-codon i stilling 1316. Multiple terminator-codoner blev set i de andre 5 læserammer. Den åbne læseramme, der er vist i fig. 1, kan kode for et polypeptid af 412 aminosyrer med en omtrentlig molekylmasse på 44.000 daltons. Som observeret for CS-proteinet af P. knowlesi afviger molekyl-35 vægten for CS-proteinet af P.falciparum ved SDS-PAGE ( 60.000) fra den beregnede molekylvægt (44.000).
DK 166155 B
29
Et vigtigt strukturelt træk ved dette protein er nærværelsen af 41 tandem-gentagelser af tetrapeptider. Den primære gentagelsesenhed er Asn-Ala-Asn-Pro, som optræder 37 gange. En anden form er Asn-Val-Asp-Pro, som optræder ved enhederne 2, 4, 5 6 og 22. Ændringen fra Ala-Asn til Val-Asp skyldes punktmuta tioner, hvor C er erstattet med T i den anden stilling af ala-nincodonen, og hvor A er erstattet med G i den første stilling af aspargincodonen.
10 Nucleinsyresekvensen, der koder for gentagelserne, er ikke så velkonserverede som aminosyresekvensen. Den gentagne region, som har 41 enheder, er sammensat af 11 forskellige nucleotid-sekvenskombinationer. 18 af enhederne er én type (AATGCAAACCCA).
7 af gentagelserne afviger kun fra denne sekvens i én stil-15 ling, 12 afviger i to stillinger, to afviger i tre stillinger, 1 afviger i fire stillinger, og 1 afviger i fem stillinger. Ændringen i sekvensen kan stabilisere gentagelsen i det genome DNA fra at blive elimineret eller ommøbleret igen ved rekombination.
20
Ved proteinets aminoterminalende udgør en strækning på 16 aminosyrer en mulig signalsekvens (f i g. 2). Mellem denne signalsekvens og den gentagende region optræder en kraftigt ladet region, som er karakteriseret ved nærværelsen af både basiske 25 og sure aminosyrer. 27 af 53 aminosyrer fra aminosyre 66 til aminosyre 118 er således ladede aminosyrer.
Efter gentagelsesregionen indeholder to andre segmenter af proteinet en stor mængde ladede aminosyrer. Disse regioner 30 findes mellem aminosyre 324 og 339 og mellem aminosyre 360 og 388. De indeholder henholdsvis 50% og 48% ladede aminosyrer.
Ved carboxylterminalenden har proteinet en sekvens på 21 hydrofobe aminosyrer, som repræsenterer en ankersekvens for et integralt membranprotein.
35
DK 166155B
30
Immunoreaktivitet af syntetiske peptider med antistoffer til gentage1sessekvensen.
For afgørende at bevise at den beslægtede nucleotidenhed af P.
5 falciparum sporozoitgenet var korrekt, blev der syntetiseret peptider. Peptiderne blev fremstillet ved hjælp af peptidsyn-tese-fastfasemetoden (R.B. Merrifield og A. Marglin (1970)) Annu. Rey. Biochem., 39, 841-866) under anvendelse af et Beckman 990 peptidsyntetiseringsapparat. Oe syntetiske peptider 10 blev kløvet fra den faste bærer med flydende HF (J.P. Tam, W.F. Heath og R. B. Merrifield, J. Am.Chem.Soc., 105, 6442 (1983)). De kløvede peptider blev afsaltet ved gelfiltrering på Bio Gel P-2 eller P-4. De isolerede peptiders renhed blev godtgjort ved omvendt fase HPLC, aminosyreanalyse og for 15 15 restpeptidet, aminosyresekvensanalyse.
Disse peptider blev så anvendt i en modificeret version af ELISA-prøven, der er beskrevet ovenfor, til bestemmelse af, hvorvidt de ville inhibere binding af det monoklone antistof 20 2F1,1 til XmPfl. Syntesepeptiderne blev afprøvet på følgende måde. 50 μΐ prøver af XmPf1-lysatet (14) fortyndet 1/100 med 0,01M phosphat i 0,15M NaCl, pH 7,4 (PBS), blev pipetteret i brønde i en polyvinylchloridmikrotitreringsplade (Dynatech Laboratories, Inc., Alexandria, VA) og holdt natten over ved 25 stuetemperatur. . Ca. 18 timer senere· blev brøndene vasket 4 gange med PBS-0,05% Tween-20 (PBS-TW), fyldt med 1,0% bovinse-rumalbumin (BSA) i PBS-TW og holdt i 1 time ved stuetemperatur. Lageropløsninger af syntetiske peptider, opløst i destilleret vand (5 x 10-2M), blev fortyndet 1/10 med 1% BSA i 30 PBS og 100 μΐ prøver, blandet med 30 μΐ monoklont antistof 2F1,1 konjugeret til radiseperoxidase i 1,5 ml mikrocentri-fugerør og holdt i 1 time ved stuetemperatur. Brønde fra mi-krotitreringspladen blev tømt og 30 μΐ af blandingen af peptid og monoklont antistof blev anbragt i hver brønd og holdt i 1 35 time ved stuetemperatur. Brøndene blev vasket igen som beskrevet ovenfor og 150 μΐ substrat tilsat som tidligere beskrevet (P.K. Nakane og A. Kawzaoi, J. Hist. Cytochera., 11, 1084, (1974)).
DK 166155B
31
Resultaterne, der er vist i fig. 3 viser, at 7, 11 og 15 rest-peptiderne signifikant inhiberer binding af 2F1,1 til XmPfl. Inhibering af binding var helt klar ved 5 x 10“7μ med 15 rest-peptidet. 7 rest-peptidet inhibrede også binding af mono-5 klont antistof 2F1,1 til sporozoitantigenet, der anvendes i stedet for λπιΡΙ,Ι (data ikke vist). Desuden inhiberede det syntetiske peptid binding af de andre fire monoklone antistoffer til AmPfl. Disse data indicerer, at sekvensen af gentagelsesenheden er korrekt. Den forøgede inhibering af bindingen, der 10 ses med 11 og 15 rest-peptiderne, kan afspejle sekundære konformationsændringer. Dataene antyder ikke, at de indeholder to epitoper, da ingen kunne påvises i en dobbeltsidet prøve med 2F1,1 (data ikke vist).
15 Homoloqiregioner mellem CS-proteiner af P. falciparum og P, knowlesi.
CS-proteinet af P. falciparum og CS-proteinet af abemalaria, P. knowlesi, har en lignende samlet struktur, men har kun to 20 korte horaologiregioner. Begge proteiner viser sig at indeholde de samme hovedtræk ved at de har en gentagelsesregion midt i proteinet, flere regioner med en høj tæthed af ladede aminosyrer, en signal sekvens ved aminoterminalenden, og en hydrofob ankersekvens ved carboxylterminalenden. EDB-analyser for ami-25 nosyresekvenshomologien (25, K tuplestørrelse på 1. vinduestørrelse på 20, gap penalty på 1) viste begrænset sekvenshomologi over størstedelen af proteinet. Den gennemsnitlige homologi mellem de to proteiner i segmentet før gentagelsen er 37%; 37 af mulige 102 aminosyrer passer sammen. Gentagelserne deler 30 16% homologi, da én Pro og ét Ala står overfor hinanden ved hver 12 aminosyrer. Den gennemsnitlige homologi mellem segmenterne af de to proteiner efter gentagelserne er 42%; 50 af mulige 119 aminosyrer passer sammen. Da den sekundære og tertiære struktur af disse proteiner er ukendt, kan de have 35 strukturelle og funktionelle ligheder til trods for forskellen i primærsekvens. Gentagelser i CS-proteiner er f.eks. immuno-dominerende efter vaccination med sporozoiter.
DK 166155B
32
De to områder eller regioner med størst sekvenshomologi sås på hver side af gentagelsesregionerne. Når de to peptider er bragt på linie ses en homologi region, hvor tre proliner er bragt på linie og fem sammenhængende aminosyrer (Lys-Leu-Lys-Gln-Pro) 5 viser sig at passe perfekt sammen (region I, fig. 2 og 4).
Den anden homologiregion (region II, fig. 2 og 4) indeholder 13 aminosyrer, af hvilke 12 er konserveret. Den eneste aminosyre, som ikke var identisk, var erstatningen af serin med th-10 reonin ved den fjerdre rest i P. knowlesi-sekvensen. Denne region indeholder to cysteinrester, som blev inddraget tidligere af Ozaki et al., L.S.Ozaki, P. Svec, R.S. Nussenzweig et al., Cell 34, 815 (1983) ved dannelsen af en intramolekylær løkke.
15 Nucleinsyresekvensen, der indkoder CS-proteinet af P. falciparum har også begrænset homologi med P. knowlesi-genet undtaget i region II. I delen af genet, der indkoder region II af proteinet, findes en 27 basesekvens, som kun afviger fra den sammenlignelige sekvens i P. knowlesi, i to positioner. Denne 20 konserverede sekvens kan være nyttig som en sonde til klone gelerne, der indkoder CS-proteinerne af de andre plasmodi umarter.
Disse to aminosyresekvenshomologiregioner mellem P. falciparum 25 og P. knowlesi indicerer sekvenskonservering for organismer som afviger meget med hensyn til evolution. Det antoges oprindeligt, at primat-malariaerne havde udviklet sig parallelt med evolutionen af primater. For nylig er det imidlertid blevet påvist, at DNA'et af P. falciparum ligner DNA’et af fugle- og 30 gnaver-malaria, og at disse havde en anden DNA-struktur end primat malarierne (P. knowlesi, P. fragile, P. vivax og P. cynomolgi); P. falciparum, P. lophurae og P. berghei havde et lavere G+C-indhold end primat malariaerne inklusive P. knowlesi. Gensonderne, som hybridiserede til P. falciparum, P. lop-35 hurae, og P. berghei-DNA'er hybridiserede ikke til primat malariaerne og sonder, som hybridiserede til primat malarierne, hybridiserede ikke til P. falciparum, P. lophurae og P. berg-
DK 166155 B
33 hei. Denne homologiregion mellem P. falciparum og P. knowlesi kan,konserveres til en vigtig proteinfunktion, såsom modtagelse for celleinvasion. Det skal bemærkes, at både P. falciparum- og P. knowlesi-sporozoiter kan inficere leveren hos men-5 nesker.
Til trods for mulige problemer med fælles epitoper blandt proteiner, er der væsentlige beviser på, at sporozoitgenet er blevet klonet. Ligheden mellem dette protein af P. falciparum 10 og CS-proteinet af P. knowlesi er for det første slående. Begge har samme størrelse med begrenede molekylvægte på 44.426 og 36.792 for henholdsvis P. falciparum og P. knowlesi. Begge har analoge regioner, som omfatter en signalsekvens, ladet region, en regi on med gentagelsespeptider i midten af proteinet og en 15 ankersekvens. Der er for det andet to regioner med aminosyre-homologi mellem de to proteiner (fig. 4). Fem monoklone antistoffer, der vides at reagere med overfladen af P. falciparum sporozoiter (11) genkendte for det tredje det i bakterien syntetiserede protein. Det krydsreaktive protein fra klon XmPf9 20 reagerede kun med et af disse monoklone antistoffer. Proteinet, der blev syntetiseret i bakterien, var for det fjerde af lignende størrelse i SDS-PAGE, som proteinet fra P. falciparum sporozoiter. Syntetiske peptider fra denne gentagelse blokerede for det femte binding af et monoklont antistof til spo-25 rozoitproteinet i en ELISA.
Genet indkoder et protein med 412 aminosyrer, som består af en signalsekvens, en ladet region, en central region med 41 af fire aminosyrer baserende enheder (eng.: fourth amino acid 30 units) (gentagelser) to andre ladede regioner, en sandsynlig cysteinløkke og en ankersekvens. 37 af gentagelserne i den centrale region er identiske (Asn-Ala-Asn-Pro); fire har en anden sekvens (Asn-Val-Asp-Pro).
35 Et analogt sæt af CS-proteiner findes på sporozoiter af alle Plasmodium-arter, der er studeret indtil dato. Monoklone antistoffer til CS-proteiner giver beskyttelse in vivo eller neu-

Claims (8)

  1. 2. Peptid ifølge krav 1, kendetegnet ved, at sekvensen er Thr-Glu-Trp-Z-Pro-Cys-Ser-Val-Thr-Cys-Gly-Asn-Gly.
  2. 3. Peptid ifølge krav 2, kendetegnet ved, at Z er Ser.
  3. 4. Malariamodvirkende immunogent stimulerende middel, kendetegnet ved, at det omfatter et peptid ifølge krav 1 10 bundet til en immunogen bærer.
  4. 5. Anvendelse af et peptid ifølge krav 1 til fremstilling af et middel til at fremkalde immunisering mod malaria.
  5. 6. Anvendelse ifølge krav 5, kendetegnet ved, at peptidet er bundet til en immunogen bærer.
  6. 7. En i alt væsentligt ren DNA-sekvens, der koder for peptidet ifølge krav 1. 20
  7. 8. Rekombinant DNA-kloningsbærer, kendetegnet ved, at den omfatter DNA-sekvensen ifølge krav 7.
  8. 9. E. coli organisme, der indeholder DNA-sekvensen ifølge krav 25 8, kendetegnet ved, at DNA-sekvensen er blevet kunstigt indført i organismen, og at organismen er i stand til at udtrykke et immunologisk aktivt peptid, der er i stand til hos et menneske at fremkalde en immunreaktion, som er krydsreaktiv med og beskyttende mod en malariaparasit. 30 35
DK191991A 1984-06-26 1991-11-26 Immunologisk aktive peptider, der er i stand til at fremkalde immunisering mod malaria, malariamodvirkende immunogent stimulerende middel indeholdende disse, anvendelse deraf til fremstilling af et malariaimmuniserende middel, en dna-sekvens, der koder for peptiderne, en dna-kloningsbaerer der omfatter dna-sekvensen samt en e. coli-organisme, der indeholder dna-sekvensen DK166155C (da)

Applications Claiming Priority (2)

Application Number Priority Date Filing Date Title
US06/624,564 US4707357A (en) 1984-06-26 1984-06-26 Immunologically active peptides capable of inducing immunization against malaria and genes encoding therefor
US62456484 1984-06-26

Publications (4)

Publication Number Publication Date
DK191991D0 DK191991D0 (da) 1991-11-26
DK191991A DK191991A (da) 1991-11-26
DK166155B true DK166155B (da) 1993-03-15
DK166155C DK166155C (da) 1993-08-09

Family

ID=24502471

Family Applications (2)

Application Number Title Priority Date Filing Date
DK289185A DK166284C (da) 1984-06-26 1985-06-26 Immunologisk aktivt peptid, der er i stand til at fremkalde immunisering mod malaria, malariamodvirkende immunogent stimulerende middel, der indeholder peptidet, anvendelse af peptidet til fremstilling af et saadant middel, en dna-sekvens, der koder for peptidet, en rekombinant dna-kloningsbaerer, der omfatter dna-sekvensen samt e. coli, der indeholder kloningsbaereren
DK191991A DK166155C (da) 1984-06-26 1991-11-26 Immunologisk aktive peptider, der er i stand til at fremkalde immunisering mod malaria, malariamodvirkende immunogent stimulerende middel indeholdende disse, anvendelse deraf til fremstilling af et malariaimmuniserende middel, en dna-sekvens, der koder for peptiderne, en dna-kloningsbaerer der omfatter dna-sekvensen samt en e. coli-organisme, der indeholder dna-sekvensen

Family Applications Before (1)

Application Number Title Priority Date Filing Date
DK289185A DK166284C (da) 1984-06-26 1985-06-26 Immunologisk aktivt peptid, der er i stand til at fremkalde immunisering mod malaria, malariamodvirkende immunogent stimulerende middel, der indeholder peptidet, anvendelse af peptidet til fremstilling af et saadant middel, en dna-sekvens, der koder for peptidet, en rekombinant dna-kloningsbaerer, der omfatter dna-sekvensen samt e. coli, der indeholder kloningsbaereren

Country Status (9)

Country Link
US (1) US4707357A (da)
EP (1) EP0166410B1 (da)
JP (4) JP2561238B2 (da)
AU (1) AU596561B2 (da)
CA (1) CA1340431C (da)
DE (1) DE3586853T2 (da)
DK (2) DK166284C (da)
HK (1) HK1001823A1 (da)
ZA (1) ZA854697B (da)

Families Citing this family (43)

* Cited by examiner, † Cited by third party
Publication number Priority date Publication date Assignee Title
FR2566780B1 (fr) * 1984-07-02 1987-02-06 Pasteur Institut Molecules comportant au moins une sequence peptidique porteuse d'un epitope caracteristique d'une proteine produite par des cellules infectees par les parasites du paludisme et compositions les contenant
ZA855232B (en) * 1984-07-23 1986-02-26 Univ New York Protective peptide antigen corresponding to plasmodium falciparum circumsporozoite protein
CN86100979A (zh) * 1985-02-07 1986-12-17 史密丝克莱恩贝克曼公司 疟疾疫苗的制备方法
DE3686178T2 (de) * 1985-02-07 1993-03-11 Smithkline Beckman Corp Malaria-impfstoff.
ES8800273A1 (es) * 1985-03-28 1987-11-01 Univ New York Perfeccionamientos en la fabricacion de conjugados de proteinas portadores de antigenos inmunogenicos para vacunas contra la malaria
EP0217877A4 (en) * 1985-04-11 1988-03-30 Inst Medical W & E Hall VERY REPEATABLE ANTIGENS FROM PLASMODIUM FALCIPARUM.
US4957869A (en) * 1985-07-12 1990-09-18 New York University Immunogenic peptide corresponding to P. vivax CS protein
EP0229829B1 (en) * 1985-07-12 1995-02-22 New York University Immunogenic peptide antigen corresponding to plasmodium vivax circumsporozoite protein
IT1187710B (it) * 1985-07-25 1987-12-23 Eniricerche Spa Composizione peptidica utile per la preparazione di vaccini per la malaria e di kit diagnostici per la determinazione di affezioni malariche
EP0254862A1 (en) * 1986-06-26 1988-02-03 BEHRINGWERKE Aktiengesellschaft Vaccines against protozoan parasites
US5019384A (en) * 1986-06-30 1991-05-28 Massachusetts Institute Of Technology Immunonodulating compositions and their use
US5225530A (en) * 1986-07-16 1993-07-06 Eniricerche S.P.A. Polypeptide useful for the preparation of antimalarial vaccines and of diagnostic kits for the detection of malarial affections
IT1196501B (it) * 1986-07-16 1988-11-16 Eniricerche Spa Polipeptide utile per la preparazione di vaccini per la malaria e di kits diagnostici per la determinazione di affezioni malariche
IT1198225B (it) * 1986-12-04 1988-12-21 Eniricerche Spa Polipeptidi immunologicamente attivi utili per la preparazione di vaccini antimalaria e di kits diagnostici per la determinazione di anticorpi antisporozoita
IT1198233B (it) * 1986-12-23 1988-12-21 Eniricerche Spa Metodo per la determinazione di anticorpi antisporozoita di p. falciparum nel sangue umano
US4957738A (en) * 1987-01-14 1990-09-18 Patarroyo Manuel E Protein copolymer malaria vaccine
CA1329124C (en) * 1987-02-02 1994-05-03 Jerald C. Sadoff Conjugate malaria vaccine
FR2610631B1 (fr) * 1987-02-09 1989-11-24 Pasteur Institut Molecules comportant au moins une sequence peptidique porteuse d'un ou plusieurs, epitope caracteristique d'une proteine produite par p. falciparum dans les hepatocytes, et leurs utilisations, notamment pour le diagnostic du paludisme ou dans des compositions de vaccins contre le paludisme
IL85905A0 (en) * 1987-03-30 1988-09-30 Univ New York Immunogenic recombinant yeast expression product and method for purifying it
US5229490A (en) * 1987-05-06 1993-07-20 The Rockefeller University Multiple antigen peptide system
ATE118822T1 (de) * 1987-06-26 1995-03-15 Syntro Corp Rekombinanter, fremde gene enthaltender menschlicher cytomegalovirus und seine verwendung.
US5273876A (en) * 1987-06-26 1993-12-28 Syntro Corporation Recombinant human cytomegalovirus containing foreign gene
IT1223301B (it) * 1987-09-11 1990-09-19 Eniricerche Spa Polipeptidi sequenziali immunologicamente attivi
AT388934B (de) * 1987-11-13 1989-09-25 Wellcome Found Rekombinationskonjugatprotein und neue vakzinen
IT1233419B (it) * 1987-12-11 1992-03-31 Eniricerche Spa Peptidi sintetici immunologicamente attivi utili per la preparazione di un vaccino antimalaria
EP0418310B1 (en) * 1988-05-02 1996-06-19 THE UNITED STATES OF AMERICA as represented by the Secretary United States Department of Commerce Gene for encoding a human malaria vaccine antigen
US5028425A (en) * 1988-07-07 1991-07-02 The United States Of America As Represented By The Department Of Health And Human Services Synthetic vaccine against P. falciparum malaria
GB8819209D0 (en) * 1988-08-12 1988-09-14 Research Corp Ltd Polypeptide & dna encoding same
US5231168A (en) * 1988-09-16 1993-07-27 Statens Seruminstitut Malaria antigen
KR910700352A (ko) * 1988-12-21 1991-03-14 스미스클라인 바이올로지칼즈(s.a.) 곤충 세포내에서 플라스모듐 서컴스포로 조이트 단백질의 발현
ES2055785T3 (es) * 1989-01-17 1994-09-01 Eniricerche Spa Peptidos sinteticos y su uso como vehiculos universales para la preparacion de conjugados inmunogenos aptos para el desarrollo de vacunas sinteticas.
NZ233255A (en) * 1989-04-11 1993-02-25 Chiron Corp Plasmodium cs protein analogues lacking one or more of the repeat epitopes, and containing at least one nonrepeat flanking epitope
AU5649290A (en) * 1989-04-12 1990-11-05 New York University Dendritic polymer of multiple antigen peptide system useful as anti-malarial vaccine
CA2015722A1 (en) * 1989-05-03 1990-11-03 Mitchell S. Gross Malaria vaccine
IT1237764B (it) * 1989-11-10 1993-06-17 Eniricerche Spa Peptidi sintetici utili come carriers universali per la preparazione di coniugati immunogenici e loro impiego per lo sviluppo di vaccini sintetici.
AU7163091A (en) * 1989-12-12 1991-07-18 Biomedical Research Institute Novel malarial sporozoite peptide antigens
US5695957A (en) * 1990-02-05 1997-12-09 Imperial Exploitation Limited Polypeptides and DNA encoding same, associated with human malaria parasites
CA2076035A1 (en) * 1990-02-22 1991-08-23 Andrew P. Waters Antigenic proteins of plasmodium
GB9015888D0 (en) * 1990-07-19 1990-09-05 Smithkline Biolog Vectors
US5095093A (en) * 1990-11-06 1992-03-10 The United States Of America As Represented By The Secretary Of The Navy Protective four amino acid epitope against Plasmodium vivax malaria
US6566121B1 (en) 1991-06-13 2003-05-20 Albert Einstein College Of Medicine Of Yeshiva University Insertional mutations in mycobacteria
US5786214A (en) * 1994-12-15 1998-07-28 Spinal Cord Society pH-sensitive immunoliposomes and method of gene delivery to the mammalian central nervous system
NO986133D0 (no) * 1998-12-23 1998-12-23 Preben Lexow FremgangsmÕte for DNA-sekvensering

Family Cites Families (8)

* Cited by examiner, † Cited by third party
Publication number Priority date Publication date Assignee Title
DE3033776A1 (de) * 1980-09-09 1982-04-22 Behringwerke Ag, 3550 Marburg Verfahren zur vermehrung von protozoen
US4554101A (en) * 1981-01-09 1985-11-19 New York Blood Center, Inc. Identification and preparation of epitopes on antigens and allergens on the basis of hydrophilicity
US4466917A (en) * 1981-02-12 1984-08-21 New York University Malaria vaccine
GB2145092B (en) * 1983-01-28 1988-04-07 Univ New York Protective peptide antigen
US4767622A (en) * 1983-08-19 1988-08-30 University Of Illinois Method and materials for development of immunological responses protective against malarial infection
ZA855232B (en) * 1984-07-23 1986-02-26 Univ New York Protective peptide antigen corresponding to plasmodium falciparum circumsporozoite protein
EP0175261B1 (en) * 1984-09-12 1991-12-11 Chiron Corporation Hybrid particle immunogens
DE3686178T2 (de) * 1985-02-07 1993-03-11 Smithkline Beckman Corp Malaria-impfstoff.

Also Published As

Publication number Publication date
JP2561238B2 (ja) 1996-12-04
AU4399085A (en) 1986-01-02
JP2537027B2 (ja) 1996-09-25
EP0166410A2 (en) 1986-01-02
EP0166410B1 (en) 1992-11-25
HK1001823A1 (en) 1998-07-10
DK166284B (da) 1993-03-29
JPH06225768A (ja) 1994-08-16
ZA854697B (en) 1986-02-26
DE3586853T2 (de) 1993-10-07
JPS61149093A (ja) 1986-07-07
CA1340431C (en) 1999-03-16
US4707357A (en) 1987-11-17
JPH07110876B2 (ja) 1995-11-29
DK166284C (da) 1993-08-23
DK191991D0 (da) 1991-11-26
JPH07265087A (ja) 1995-10-17
JPH07265086A (ja) 1995-10-17
DK289185A (da) 1985-12-27
JP2537028B2 (ja) 1996-09-25
DK191991A (da) 1991-11-26
DK289185D0 (da) 1985-06-26
EP0166410A3 (en) 1987-11-25
AU596561B2 (en) 1990-05-10
DE3586853D1 (de) 1993-01-07
DK166155C (da) 1993-08-09

Similar Documents

Publication Publication Date Title
DK166155B (da) Immunologisk aktive peptider, der er i stand til at fremkalde immunisering mod malaria, malariamodvirkende immunogent stimulerende middel indeholdende disse, anvendelse deraf til fremstilling af et malariaimmuniserende middel, en dna-sekvens, der koder for peptiderne, en dna-kloningsbaerer der omfatter dna-sekvensen samt en e. coli-organisme, der indeholder dna-sekvensen
AU653387B2 (en) Antigen-presenting chimaeric protein
Crane et al. Cross-protection against four species of chicken coccidia with a single recombinant antigen
US6017538A (en) Plasmodium falciparum antigens inducing protective antibodies
US5231168A (en) Malaria antigen
US5602033A (en) Coccidiosis vaccine
US5677438A (en) Coccidiosis vaccine
JP3450018B2 (ja) コクシジウム症ワクチン
US4693994A (en) Protective synthetic peptide against malaria and encoding gene
AU626366B2 (en) Eimeria tenella vaccine
Búa et al. Trypanosoma cruzi: cellular and antibody response against the parasite in mice immunized with a 19-amino acid synthetic peptide
JPS62502933A (ja) 分子量130,000ダルトンと155,000ダルトンを持つプラスモディウム・ファルシパルムのグリコホリン結合蛋白に対するcDNAのコ−ド付け
FI99144C (fi) Menetelmä Plasmodium falciparum -proteiinien valmistamiseksi geeniteknisesti ja siinä käyttökelpoisia tuotteita
PT97117A (pt) Processo para a preparacao de derivados polipeptidicos e de composicoes imunogenicas que os contem
JP2004520277A (ja) 胞子虫網(apicomplexan)寄生虫からの細胞侵入因子に基づくワクチン
Hansen et al. Isolation of a gene segment expressed by mature schizonts of Plasmodium knowlesi
WO1990002811A1 (en) A malaria antigen
PT100757A (pt) Polipeptidos aptos para induzir "in vivo"anticorpos capazes de inibir a invasao de globulos vermelhos por merozoitos de "p.falciparum", produtos aparentados e sua aplicacao na producao de composicoes de vacinacao

Legal Events

Date Code Title Description
PUP Patent expired