DK165753B

DK165753B - Polyamidsmelteklaebemiddel

Info

Publication number: DK165753B
Application number: DK471486A
Authority: DK
Inventors: Juergen Wichelhaus; Werner Gruber; Robert Leoni
Original assignee: Henkel Kgaa
Priority date: 1985-10-07
Filing date: 1986-10-02
Publication date: 1993-01-11
Also published as: CA1271293A; EP0225434A3; DK471486D0; DK165753C; AU6349786A; AU585655B2; JPH07100785B2; DE3687111D1; JPS6286077A; DE3535732A1; US4810772A; DK471486A; ZA867613B; ATE82311T1; US4914162A; EP0225434B1; EP0225434A2

Description

DK 165753 B

i i Den foreliggende opfindelse angår et smelteklæbemiddel på ba sis af en forenelig polymerblanding af mindst to polyamider og eventuelt polyethylen. Som polyamider anvendes polyamider på basis af dimere fedtsyrer.

S

På talrige områder inden for klæbeteknikken får smelteklæbe-midler stadig større betydning. Fordelene ved disse klæbemid-ler ligger i, at de ved afkøling fra smelten opnår den nødvendige bindingsstyrke, og at de derved egner sig til hurtigt 10 forløbende produktionsprocesser. Yderligere fordele består i, at indretninger til- beskyttelse mod opløsningsmiddeldampe falder bort, og at de ofte lange tørretider for vandige klæbemid-ler ikke optræder her.

15 En vigtig klasse af smelteklæbemidler er polyamiderne. Blandt disse har polyamider på basis af dimeriserede fedtsyrer vundet særlig betydning. Blandt polyamider på basis af dimeriserede fedtsyrer har igen sådanne polyamider, der i syredelen indeholder dimeriserede fedtsyrer og i amindelen etherdiaminer, 20 særlig betydning på grund af deres gode lavtemperaturegenskaber .

Således beskrives f.eks. i DE-A 2.754.233 copolyamidharpikser, der på syresiden indeholder en speciel blanding af polymere 25 fedtsyrer (dimerfedtsyrer) og alifatiske dicarboxylsyrer med 6 til 12 carbonatomer og på basesiden en blanding af mættede alifatiske diaminer og polyoxyalkylendiaminer. Produkterne har en sprødhedstemperatur på -25°C.

30 Lignende harpikser er beskrevet i US patentskrift nr. 4.218.351. Dette angår polyamider, der ved siden af sædvanlige råstoffer indeholder 5 til 30 *ol% dimerfedtsyre og 0,25 til 12,5 mol* aminogruppebærende oligomerer (polyoxyalkylendiaminer). 1

En meget speciel polyamidblanding er beskrevet i den tyske patentansøgning DE-A 3.111.206 (EP-A-61.119). Ifølge denne patentansøgning blandes et polyamid på basis af dimeriserede

DK 165753B

2 fedtsyrer og polyetherdiaminer med et andet polyamid på basis af dimeriserede fedtsyrer -og alifatiske aminogruppebærende eller cycloalifatiske aminer med 2 til 40 carbonatomer i et for heteroatomer frit carbonskelet.

5

Selv om sådanne produkter udviser en gunstig teknisk egenskabsprofil, forelå der dog et ønske om under bibeholdelse af de gunstige lavtemperaturegenskaber at forbedre substrathæfte-evnen, navnlig på vanskeligt kisbelige substrater, og forhøje 10 afskalningsstyrken (tysk: Schålfestigkeit) hos sammensatte genstande, der kan fremstilles med sådanne smelteklæbemiddel-blandinger.

Dette ønske opfyldes imidlertid med netop det i ansøgningen 15 omhandlede polyamidsmelteklæbemiddel.

Opfindelsen angår således et polyamidsmelteklæbemiddel bestående af 20 - 10-90 vægt% af et termoplastisk polyamid I og 90-10 vægt% af et eventuelt blandet termoplastisk polyamid II, begge på basis af dimeriserede fedtsyrer og med en talmæssig middelmolekylvægt i intervallet 5000-15000 og eventuelt 25 - voksagtigt polyethylen i molekylvægtområdet fra 250 til 8000 og et smeltepunkt på 80-115eC og/eller - sædvanlige hjælpestoffer, hvilket polyamidsmeltekæbemiddel er ejendommeligt ved, at polyamidet I består af 30 a) 25-50 mol% dimerfedtsyrer, hvis andel af trimerfedtsyre ligger under 10 mol% (beregnet på dimerfedtsyre), og hvis andel af monomere fedtsyrer ligger under 25 vægt% (beregnet på dimerfedtsyre), 35 b) 0-25 mol% alifatiske dicarboxylsyrer med 6-22 carbonatomer, c) 25-45 mol% alifatiske, aromatiske og/eller cycliske diaminer med 2-40 carbonatomer fra klassen af di-primære diaminer;

DK 165753B

3 diaminer, der indeholder sekundære aminogrupper og med alkyl-substituenter med ikke over 8 carbonatomer på nitrogenatomet; og/eller heterocycliske diaminer, der er i stand til dobbelt amiddannelse, og 5 d) 5-25 mol% i det mindste ensidigt N-alkylsubstituerede alifatiske diaminer, der er i stand til dobbelt amiddannelse, og som har 2-10 carbonatomer mellem nitrogenatomerne og 10-25 carbonatomer i den ligekædede eller forgrenede N-alkylgruppe, og 10 - at polyamidet II består af polykondensationsprodukter af følgende komponenter: a) 20-55 mo1% dimerfedtysrer, hvis andel af trimerfedtsyre ligger under 10 mol% (beregnet på dimerfedtsyre), og hvis andel af monomere fedtsyrer ligger under 25 vægt% (beregnet på 15 dimerfedtsyre), b) 0-25 mol% alifatiske di carboxyl syrer med 6-22 carbonatomer, c) 0-30 mol% aminocarboxylsyrer og/eller lactamer deraf med 6-22 carbonatomer, d) 20-55 mol% alifatiske, aromatiske og/eller cycliske diami-20 ner med 2-40 carbonatomer fra klassen af di-primære diaminer; diaminer, der indeholder sekundære aminogrupper og med alkyl-substituenter med ikke over 8 carbonatomer på nitrogenatomet; og/eller heterocycliske diaminer, der er i stand til dobbelt amiddannelse, og 25 e) 0-30 mol% polyetherdiaminer.

Smelteklæbemiddelblandingerne ifølge opfindelsen består fortrinsvis af 1 2 3 4 5

10 til 90 vægt$ polyamid I

2 90 til 10 vægt% polyamid II op til 20 vægt% polyethylen og op til 20 vægt% yderligere hjælpestoffer.

3 35 Foretrukne produkter består her af: 4

40 til 60 vægt$ polyamid I

5

60 til 40 vægt% polyamid II

4

DK 165753 B

5 til 20 vægt% polyethylen og op til 10 vægt% yderligere hjælpestoffer.

Oe i blandingerne anvendte polyamider 1 og 11 er kondensater 5 af en syrekomponent og en aminkomponentf idet både syrekomponenten og aminkomponenten kan være blandede.

De ifølge opfindelsen anvendte polyamider I er allerede beskrevet i ansøgerens ikke forud offentliggjorte tyske patent-10 ansøgning nr. DE-A-35 31 941 (EP-A-217.145).

Den vigtigste bestanddel i syrekomponenten i polyamid I er di-merfedtsyrer. Med dimerfedtsyrer forstås her produkter, der som hovedbestanddel indeholder dimerisationsproduktet af en 15 eller flere umættede fedtsyrer. Dimerfedtsyrer er kendt af fagfolk, der er beskæftiget på polyamidområdet. Det drejer sig om tekniske produkter, der foreligger som blandinger. Sædvanlige dimerfedtsyrer indeholder en andel trimerfedtsyrer og en andel af monofunktionelle fedtsyrer. Til opfindelsens formål 20 egner sig dimerfedtsyrer, hvis andel af trimerfedtsyre ligger under 10 og navnlig under 5 mol%. Andelen af monomere fedtsyi— er ligger under 25 vægt$, fortrinsvis under 10 vægt% og især under 5 vægt%. Det er her kendt for fagfolk, at en for høj andel af trimerf edtsyre, der kan føre til gelering af polyami-25 det, delvis kan udlignes ved tilsætning af kædeafbrydere, som navnlig er monofunktionelle fedtsyrer eller monofunktionelle aminer. Det drejer sig her om almindelig fagviden inden for polymerkemien.

30 Særligt velegnede er dimerfedtsyrer, der er vundet ved dime-risering af C-18-fedtsyrer, og som indeholder 36 carbonatomer. Desuden kan der også anvendes korterekædede eller længerekæde-de dimerfedtsyrer, for så vidt som de er til rådighed. 1

Som yderligere syrekomponenter kan polyamiderne I indeholde alifatiske dicarboxylsyrer med 6 til 22 carbonatomer. Der foretrækkes her mættede dicarboxylsyrer med 6 til 12 carbonato- 5

UKTbb/bJB

mer, navnlig lineære dicarboxylsyrer med endestillede carbo-xylgrupper. Således er navnlig adipinsyre, heptandicarboxyl-syre, octandicarboxylsyre, azelainsyre, nonandicarboxylsyre, sebacinsyre, undecandicarboxyIsyre, dodecandicarboxylsyre og-5 /eller brassylsyre såvel som deres højere homologer egnede. Vedrørende valget af arten og mængden af dicarboxylsyrer gælder følgende: Ønskes der polyamider I og II med lavere smeltepunkt, vil fag-10 manden ikke anvende alifatiske dicarboxylsyrer med 6 til 22 carbonatomer eller kun ringe mængder af sådanne syrer. Kræves der høje smeltepunkter, anvendes der inden for rammerne af de ovenfor angivne molmængder større andele af sådanne dicarboxylsyrer og ganske særligt de kortkædede, f.eks. adipinsyre.

15

Som aminkomponent indeholder polyamidet I 25 til 45 mol% alifatiske, aromatiske og/eller cycliske diaminer med 2 til 40 carbonatomer fra klassen af di-primære diaminer, diaminer, som indeholder sekundære aminogrupper, og som har alkylsubstitu-20 enter med ikke over 8 carbonatomer på N-atomet og/eller hete-rocycliske diaminer, der er i stand til dobbelt amiddannelse. Foretrukne er diaminer med 2 til 20 carbonatomer, navnlig lavere, ligekædede eller forgrenede alifatiske eller monocycli-ske di-primære diaminer eller monocycliske, heterocycliske di-25 aminer. De diaminer, der her kommer på tale, kan opdeles i forskellige grupper. Af større betydning er f.eks. de di-primære alifatiske diaminer med endestillede aminogrupper. Blandt disse foretrækkes aminer, der i deres carbonskelet svarer til de ovennævnte dicarboxylsyrer indbefattet dimerfedtsyrer såvel 30 som de korterekædede homologer til sådanne diaminer. Vigtige diaminer er i detaljer således ethylendiamin, propylendiamin, hexamethylendiamin og deres homologer såvel som dimerfedtsyre-diamin (der kan fremstilles ved omdannelse af dimerfedtsyrer til dinitrilerne og efterfølgende hydrogenering af de to ni-35 triIgrupper). En yderligere gruppe af diaminer er aromatiske diaminer. Der kan anvendes aromatiske diaminer, der kan afle des af benzen, toluen eller på anden måde substituerede aroma-

DK 165753B

6 tiske stoffer, f.eks. 2,6-toluylendiamin, 4,4'-diphenylmethan-diamin og/eller xylylendi-amin, Endvidere kan der anvendes de analoge cyclohexanderivater.

5 En yderligere klasse af diaminer, der kan anvendes i polyamiderne I, er sådanne diaminer, der indeholder en eller to sekundære aminogrupper, der har en alkylsubstituent med ikke over 8 carbonatomer på N-atomet. Sådanne diaminer kan afledes af de tidligere nævnte di-primære alifatiske diaminer og udviser 10 på N-atomet en kortkædet alkylsubstituent, navnlig methyl, ehyl eller propyl.

En yderligere gruppe af diaminer, der kan anvendes i polyamiderne I, er heterocycl iske diaminer, der er i stand til dob-15 belt amiddannelse. Det drejer sig her fortrinsvis om alifatiske heterocycliske forbindelser. Den vigtigste repræsentant for denne gruppe er piperazin.

Som vigtigste bestanddel indeholder polyamiderne 1 5 til 25 20 mol% af til i det mindste den ene side N-alkylsubstituerede alifatiske diaminer, der er i stand til dobbelt amiddannelse, og som har 2 til 10 carbonatomer mellem nitrogenatomerne, og 10 til 25 carbonatomer i den ligekædede eller forgrenede N-alkylgruppe. Disse aminers grundlegeme kan afledes af de tid-25 ligere nævnte alifatiske di-primære diaminer. Grundlegemet er her fortrinsvis uforgrenet, dvs. det drejer sig navnlig om ethylendiamin, propylendiamin, tetramethylendiamin, pentamethy-lendiamin, hexamethylendiamin eller deres højere homologer, som på i det mindste det ene nitrogenatom har en alkylgruppe 30 på 10 til 25 carbonatomer.

Den på mindst et af nitrogenatomerne værende alkylgruppe indeholder 10 til 25 carbonatomer, og den kan være lineær, forgrenet eller cyclisk, idet der dog foretrækkes ligekædede grup-35 per. Blandt de ligekædede grupper foretrækkes igen sådanne, der har et lige antal carbonatomer. De i det mindste på den ene side N-alkylsubstituerede alifatiske diaminer, der er i

DK 165753B

7 stand til dobbelt amiddannelse, kan anvendes so« veldefineret stof. Det foretrækkes imidlertid her at anvende blandinger. Således foretrækkes der produkter, hvis N-alkylgruppe har en hydrogeneret fedtsyreblandings kædelængde og kædelængdeforde-5 ling. Særligt foretrukne N-alkylsubstituerede alifatiske diaminer har N-alkylsubstituenter, hvis kædelængde svarer til en hydrogeneret talgfedtsyres eller en hydrogeneret talloliefedt-syres kædelængde.

10 Polyamiderne I og II kan indeholde syrekomponenterne og amin-komponenterne i støkiometriske mængder. Til anvendelse som smelteklæbemiddel ønskes det imidlertid i et overvejende antal af tilfælde, at der er overskydende aminogrupper eller overskydende syregrupper til stede. For at opnå dette vil fagman-15 den anvende et syre- eller baseoverskud, der dog ikke udgør mere end 10 ækvivalent% af alle funktionelle grupper. Baseafsluttede harpikser udviser amintal på op til ca. 50, fortrinsvis på 2 til 20 og navnlig fra 2 til 15. Syreafsluttede harpikser skal have et syretal i området op til ca. 20, fortrins-20 vis fra 2 til 10.

De i polyamidharpikserne II anvendte dimerfedtsyrer, dicarbo-xylsyrer og alifatiske, aromatiske og/eller cycliske diaminer med 2-40 carbonatomer fra klassen af di-primære diaminer, 25 diaminer der indeholder sekundære amingrupper og med alkylsub-stituenter med ikke over 8 carbonatomer på nitrogenatomet og-/eller heterocycliske diaminer, der er i stand til dobbelt amiddannelse svarer til de forbindelser, der anvendes i polyamiderne I.

30

Polyamiderne II kan desuden indeholde aminocarboxylsyrer. Foretrukne aminocarboxylsyrer er aminocarboxylsyrer med ende-stillede funktionelle grupper. Blandt disse foretrækkes igen produkter, der har 6-12 carbonatomer, navnlig med uforgrenet 35 kæde. Særligt vigtige aminocarboxylsyrer er 6-aminocapronsyre, 11-amino-undecansyre og 12-aminolaurinsyre såvel som homologer dertil. De nævnte aminocarboxylsyrer kan også anvendes som lactamer.

8

DK 165753 B

Ved siden af de under d) anførte aminokomponenter kan polyamiderne II også indeholde polyetherdiaminer i mængder op til 30 mol%. Egnede er polyetherdiaminer med endestillede, til en al-kylgruppe med en kædelængde på 2 til 6 carbonatomer forbundne, 5 primære aminogrupper, hvori alkylgrupperne er forbundet med hinanden over en polyetherkæde med en molekylvægt på fra ca. 100 til ca. 50.000, fortrinsvis 300 til 2.000. Polyetherkæden kan her være afledt af ethylenoxid, propylenoxid, buten-l-oxid eller også af tetrahydrofuran. Der foretrækkes polyetherdiami-10 ner på basis af polypropylenoxid.

Ifølge opfindelsen kan syreafsluttede og også aminogruppeaf-sluttede respektive polyamider I og II blandes med hinanden. For imidlertid at undgå en viskositetsopbygning ved forarbejd-15 ning af smelten foretrækkes det at blande polyamider I og polyamider II med samme endegruppeart.

De anvendte polyamidharpikser I og II udviser en molekylvægt (talmæssig middelmolekylvægt) i området fra 5.000 til 15.000, 20 fortrinsvis fra 8.000 til 12.000. Fagmanden vil her til opnåelse af højere molekylvægte anvende syre- og basekomponent i så vidt muligt ækvivalente mængder, hvorimod der til opnåelse af lavere molekylvægte kan arbejdes med overskud af en af komponenterne. En yderligere mulighed for sænkning af molekyl-25 vægten er tilsætning af kædeafbrydere, såsom monofunktionelle fedtsyrer eller monofunktionel Te aminer. På den anden side kan molekylvægten forøges ved hjælp af en vis andel af trifunktio-nelle komponenter, f.eks. trimerfedtsyrer. 1 2 3 4 5 6 *

Smelteklæbemiddelblandingerne ifølge opfindelsen kan som yder 2 ligere bestanddel indeholde polyethylen. Her anvendes for 3 trinsvis lavmolekylære, voksagtige polyethylner. Disse skal 4 udvise en molekylvægt på fra ca. 250 til ca. 8.000. Der kan 5 anvendes lineære, men også forgrenede polyethylener for så 6 vidt de udviser en voksagtig karakter. Desuden egner sig oxiderede polyethylener, der som følge af endesti Ilede carboxyl-grupper har et vist syretal. Der kan også her anvendes bian-

DK 165753B

9 dinger af de nævnte polyethylener eventuelt med paraffinvok ser. Fagmanden kan her som udvalgskriterium se på smeltepunktet. Egnede produkter har smeltepunkter i området fra 80 til 115*C, fortrinsvis fra 90 til 110*C. Her har navnlig produk-5 ter, der smelter omkring 106eC, vist sig at være anvendelige.

Smelteklæbemiddelblandingerne ifølge opfindelsen kan endvidere indeholde hjælpestoffer. Her skal i første række nævnes for-enelighedsforbedrende midler. Som forenelighedsforbedrende 10 midler egner sig estere af fedtsyrer, navnlig deres estere med primære alkoholer, såsom methanol, ethanol og lignende.

Oet kan endvidere være gunstigt også at anvende en blødgører. Egnede blødgørere er blødgørere på basis af phthalsyreestere, 15 epoxidblødgørere, polyesterblødgørere eller de som blødgørere konventionelle phosphorsyretriestere. Desuden kan der også anvendes organiske opløsningsmidler. Ifølge en yderligere udførelsesform for opfindelsen kan der også anvendes klæbriggørere (tysk: Klebrigmacher), såsom forskellige for fagmanden under 20 dette overgreb kendte harpikser. De nævnte hjælpestoffer anvendes i almindelighed i mængder på ikke over 20 vægt* regnet på de forenelige blandinger tilsammen. Hyppigt er imidlertid 2 til 8 vægt* og især 3 til 5 vægt* tilstrækkeligt.

25 ved siden af de ovennævnte bestanddele kan de forenelige blandinger ifølge opfindelsen desuden indeholde yderligere i klæbemidler konventionelle hjælpestoffer. Således kan der f.eks. indføjes f.eks. stabilisatorer mod lys- og varmenedbrydning (ældningsbeskyttelsesmidler), f.eks. antioxidanter, fyldstof-30 fer af organisk eller uorganisk natur, farvepigmenter, konserveringsmidler eller fungicider i underordnede mængder. Mange af disse tilsætningsstoffer indføjes sædvanligvis i mængder fra 0,05 til 2 vægt*. 1

Til fremstilling af de forenelige polymerblandinger ifølge opfindelsen kan man gå to veje. For det første er det muligt at opvarme udgangskomponenterne sammen, fortrinsvis efter en me-

DK 165753 B

10 kanisk forfindeling, i de ønskede mængdeforhold til over smeltepunktet og sammenblande dem ved en simpel omrøring. En yderligere fremsti 11ingsmåde går ud fra opløsninger af udgangskomponenterne f.eks. i aromatiske opløsningsmidler, såsom toluen 5 eller også i DMF eller i lignende opløsningsmidler. Opløsningerne sammenblandes og smelteklæbemidlet udvindes derfra ved afdampning af opløsningsmidlet.

Smelteklæbemiddelblandingerne ifølge opfindelsen har et blød-10 gøringspunkt (bestemt ifølge ASTME-28) i området fra 60 til 200eC, fortrinsvis fra 80 til 150°C. Blandingernes lavtemperaturegenskaber er fremragende. Betingelserne ved Mandrell's prøve (vikling af et prøvelegeme med dimensionen 200 mm x 25,4 mm og med en tykkelse på 1 mm 360° omkring en messingcylinder 15 med en diameter på 25,4 mm) opfyldes ved -30°C, fortrinsvis ved -40eC. En særlig fordel ved produkterne ligger ved deres forbedrede substratvedhæftning. Der er således i sammenligning med de enkelte komponenter og i sammenligning med teknikkens stade fastslået bedre substratvedhæftninger og navnlig højere 20 trækforskydningsstyrker ved materialer, det er vanskeligt at klæbe til, såsom PVC, polyesterfolier eller også aluminium. Desuden er produkternes vandoptagelse betydeligt ringere end tilfældet er for polyamidharpikser, der ikke indeholder de diaminer, der ikke indeholder en ifølge opfindelsen defineret N-25 alkylgruppe.

Påføringen af smelteklæbemidlerne ifølge opfindelsen sker i almindelighed ud fra smelten ved hjælp af transportindretninger eller doseringsindretninger. Smelten kan holdes i et for-30 råd eller kan opnås ved afsmeltning af formlegemer, såsom cylindre, tråde eller andre profiler. Umiddelbart efter påføringen af den flydende klæbestoffiIm skal klæbefladerne forbindes med hinanden med et let tryk, indtil den egentlige klæbning indtræder.

Desuden er det selvfølgelig muligt at opløse de nye blandinger i egnede opløsningsmidler og påføre dem således på de flader, 35

DK 165753 B

u der skal samnenklæbes. Som regel er det da nødvendigt at fremkalde den klæbedygtige tilstand ved varmeindvirkning. Dette gælder især i det tilfælde, hvor den ene eller begge de flader, der skal sammenklæbes, ikke er gennemtrængel ig for det 5 anvendte opløsningsmiddel. Endelig er det også muligt at påføre klæbemidlet i en egnet vandig dispersion, og efter afdampning af vandet at gennemføre den egentlige klæbning under varmeindvirkning.

10 EKSEMPLER

I et første fremgangsmådetrin fremstilledes polyamider I. Kondensationen blev foretaget i en med rør forsynet glaskolbe under nitrogenatmosfære og omrøring. De anvendte carboxylsyrer 15 opvarmedes først til ca. 60eC, og derefter tilsattes de yderligere reaktionskomponenter. I løbet af en time opvarmedes der derpå til 230°C, og denne temperatur blev holdt i en time. Derefter evakueredes der ved 15 mbar i løbet af den næste time ved konstant temperatur. Efter afkøling til 120*C blev reak-20 tionsproduktet udtaget og isoleret til bestemmelse af egenskaberne.

I den følgende tabel er i forhold til de løbende eksempelnumre angivet de anvendte mængder i g samt reaktionsproduktets amin-25 tal og syretal. Desuden er der anført blødgøringspunktet (R + B, ASTM E-28) samt punktet for de ved lave temperaturer fundne værdier for fleksibiliteten i eC. Denne værdi blev bestemt ved Mandrel1-prøven, idet et prøvelegeme med dimensionen 20 mm x 170 mm og med en tykkelse på 1 mm blev viklet 360° omkring en 30 messingcylinder med en diameter på 25,6 mm. Prøvningerne foregik ved aftagende temperatur (prøvelegeme og cylinder i temperaturligevægt), for at fastslå den laveste temperatur, hvor tre af fem prøvelegemer kunne bestå viklingsprøven uden brud.

35 12

DK 165753B

Eksempel II) 12) 13) _- - g _a__g_

Dimerfedtsyre 285 236 236

Azelainsyre - 16 16 ‘5 Ethylendiamin 24 24 18 N-alkvl-proDVlen-diamin_33.4_33,4_75,2

Blødgøringspunkt 100°C 140°C 120eC

Amintal 4,1 3,2 6,0

Fleksibilitet_-359C_-40°C_-45°C

10

Forklaring:

Den anvendte N-alkyl-propylendiamin har en alkylgruppe R, som med hensyn til kædelsngde og kædelængdefordeling svarer til 15 kædelængde og kædelængdefordeling hos talloiefedtsyre.

HN - CH2 - CH2 - CH2 - NH2

R

20

Ved den samme fremgangsmåde fremstilledes polyamiderne II. Grundlaget var en konventionel i handelen tilgængelig dimeri-seret fedtsyre (3 vægt% monomerer, 96 vægt% dimerer, resten højere polymerandele). Til 100 vægtdele af denne syre anvendtes: 25 8,3 vægtdele diaminoethan og 25,7 vægtdele dimerfedtsyrediamin (polyamid II 1) eller 28 vægtdele azelainsyre, 5,3 vægtdele diaminoethan og 21 vægtdele piperazin (polyamid II 2).

30

Smelteklæbemiddelblandingerne fremstilledes ved sammensmeltning under intensiv omrøring af polyamiderne I 1) til I 3) og polyamiderne II 1) og II 2) samt voksagtigt i handelen tilgængeligt polyethylen (blødgøringspunkt 106°C).

Der blev benyttet følgende prøvningsmetoder til bedømmelse: t 35

DK 165753B

13 1. R + B (blødqørinqspunkt'l

Blødgøringspunktet i °G blev nålt ved ring + kuglemetoden (R + B) ifølge ASTM E-28.

5 2. Viskositet

Viskositeten i mPa.s blev nålt under anvendelse af et Brookfield Thermocel Viscosimeters Typ RVT med spindlen SC 4-27 ved 210eC.

10 3. Trækforskvdninqsstvrke

Trækforskydningsstyrken bestemtes i analogi med DIN 53283. Materiale: 1. Aluminium : Al Cu Mg 2 x platineret.

4. Afskal ningsstyrke 15 Afskalningsstyrken gennemførtes som T-peel-test.

Materiale : Tværbundet polyethylen

mylar folie WPVC, PUR

Prøvelegeme : 120 x 25 x 0,2 mm 20 overlapning 80 mm

Forbehandling : Coronabehandling kun ved poly ethylen og mylar 25 Forklsbning : Overlapningsfladen belagt ensi digt med klæbestof og direkte fastklæbet

Kondi tionering : 24 timer ved 20eC

30

Temperatur og : 20*C eller 0°C , 100 mm afprøvehastighed trækningshastighed 5. Mandrel1-prøve 35 En film med målene 200 x 25,4 x 1 mm blev bøjet 360° om kring en dorn med en diameter på 25,4 mm. Dornen og prøvestrimlen konditioneres 24 timer ved prøvetemperaturen. Der afprøvedes hver gang 10 prøvelegemer.

Claims

10 Polyamid 12) - 50% Polyamid 13) - - 40% Polyamid II 1) 30% 20% Polyamid II 2) · - 15% 40% Polyethylen 10% 15% 20% 15 Viskositet 4000 mPa.s 5000 mPa.s 4500 mPa.s Blødgøri ngspunkt 97°C 98°C 108°C Mandrel 1-prøve_-45°C_-50°C_-55°C Tabel 2 20 Eksempel nr._1_2_3_ Trækforskydningsstyrke Al/Al (N/mm2) 8,5 9,6 10,5 Afskalningsstyrke PE/PE 180 250 200 N/25 mm 25 Afskalningsstyrke på polvesterfol ie (mylar)_120_150_120 N/25 mm Afskalningsstyrke WPVC/WPVC_8Ό_120_120 N/25 mm Afskalninqsstvrke PUR/PUR 40_50_50 N/25 mm 30 Patentkrav.

1. Polyamidsmelteklæbemiddel bestående af 35 - 10-90 vægt% af et termoplastisk polyamid I og 90-10 vægt% af et eventuelt blandet termoplastisk polyamid II, begge på basis DK 165753B af dimeriserede fedtsyrer og med en talmæssig middelmolekylvægt i intervallet 5000-15000 og eventuelt - voksagtigt polyethylen i molekylvægtområdet fra 250 til 8000 5 og et smeltepunkt på 80-115*0 og/eller - sædvanlige hjælpestoffer, kendetegnet ved, at polyamidet I består af 10 a) 25-50 mol* dimerfedtsyrer, hvis andel af trimerfedtsyre ligger under 10 mol* (beregnet på dimerfedtsyre), og hvis andel af monomere fedtsyrer ligger under 25 vægt* (beregnet på dimerfedtsyre), b) 0-25 mol* alifatiske dicarboxylsyrer med 6-22 carbonatomer, 15 c) 25-45 mol* alifatiske, aromatiske og/eller cycliske diaminer med 2-40 carbonatomer fra klassen af di-primære diaminer; diaminer, der indeholder sekundære aminogrupper og med alkyl-substituenter med ikke over 8 carbonatomer på nitrogenatomet; og/eller heterocycliske diaminer, der er i stand til dobbelt 20 amiddannelse, og d) 5-25 mol* i det mindste ensidigt N-alkylsubstituerede alifatiske diaminer, der er i stand til dobbelt amiddannelse, og som har 2-10 carbonatomer mellem nitrogenatomerne og 10-25 carbonatomer i den ligekædede eller forgrenede N-alkylgruppe, 25 og - at polyamidet II består af polykondensationsprodukter af følgende komponenter: a) 20-55 mol* dimerfedtysrer, hvis andel af trimerfedtsyre ligger under 10 mol* (beregnet på dimerfedtsyre), og hvis an- 30 del af monomere fedtsyrer ligger under 25 vægt* (beregnet på dimerfedtsyre), b) 0-25 mol* alifatiske dicarboxylsyrer med 6-22 carbonatomer, c) 0-30 mol* aminocarboxylsyrer og/eller lactamer deraf med 6-22 carbonatomer, 35 d) 20-55 mol* alifatiske, aromatiske og/eller cycliske diami ner med 2-40 carbonatomer fra klassen af di-primære diaminer; diaminer, der indeholder sekundære aminogrupper og med alkyl- DK 165753B substituenter med ikke over 8 carbonatomer på nitrogenatomet; og/eller heterocycli ske diaminer, der er i stand til dobbelt amiddannelse, og e) 0-30 mol* polyetherdiaminer. 5

2. Polyamidsmelteklæbemiddel ifølge krav 1, kendetegnet ved, at det består af 10 til 90 vægt* polyamid I 90 til 10 vægt* polyamid II 10 op til 20 vægt* polyethylen og op til 20 vægt* yderligere hjælpestoffer.

3. Polyamidsmelteklæbemiddel ifølge krav 1 eller 2, kendetegnet ved, at syreoverskuddet eller baseoverskuddet 15 både ved polyamid I og ved polyamid II ikke udgør mere end 10 ækvivalent* af alle funktionelle grupper, idet baseafsluttede harpikser fortrinsvis har amintal i området op til 50, fortrinsvis fra 2 til 20 og navnlig fra 2 til 15, mens syreafsluttede .harpikser har syretal i området op til 20, fortrins-20 vis fra 2 til 10.

4. Polyamidsmelteklæbemiddel ifølge krav 1 til 3, kendetegnet ved, at polyamid I og polyamid II har endegrupper af samme art. 25

5. Polyamidsmeltekæbemiddel ifølge krav 1 til 4, kendetegnet ved, at polyamiderne I og II har en molekylvægt i området fra 8.000 til 12.000.

6. Polyamidsmelteklæbemiddel ifølge krav 1 til 5, kende tegnet ved, at de har et blødgøringspunkt (ASTM E-28) i området fra 60 til 200eC, fortrinsvis fra 80 til 150°C.

7. Polyamidsmelteklæbemiddel ifølge krav Itil 6, kende-35 tegnet ved, at polyamiderne I og II som komponent (a) indeholder tekniske dimerfedtsyrer med et indhold af trimer-fedtsyrer på under 10 mol*, fortrinsvis ikke over 5 mol*, eventuelt ved siden af begrænsede mængder monocarboxylsyrer. DK 165753B

8. Polyamidsnelteklæbemiddel ifølge krav 1 til 7, k ende-tegnet ved, at polyamiderne I og II som komponent (b) indeholder mættede alifatiske dicarboxylsyrer med 6 til 12 carbonatomer. 5

9. Polyamidsmelteklæbemiddel ifølge krav 1 til 8, k e n d e - tegnet ved, at polyamiderne I og II som komponent (c) indeholder diaminer med 2 til 20 carbonatomer, som navnlig er lavere ligekædede eller forgrenede alifatiske eller monocyc- 10 liske di-primære diaminer eller monocycliske heterocycliske diaminer.

10. Polyamidsmeltekæbemiddel ifølge krav 1 til 9, k ende-tegnet ved, at der som polyethylen anvendes et lineært 15 eller eventuelt forgrenet eller anoxideret polyethylen med voksagtig karakter og et smeltepunkt i området fra 90 til 110eC med en molekylvægt fra 250 til 8000, fortrinsvis fra 300 til 2000. 20 li. Polyamidsmeltekæbemiddel ifølge krav 1 til 10, kendetegnet ved, at der som hjælpestoffer anvendes blødgørere, opløsningsmidler, forene!ighedsforbedrende midler, pigmenter, ældningsbeskyttelsesmidler, klæbriggørende midler og/eller fyldstoffer. 25 1 35