DK165577B - Fremgangsmaade og centrifugalmoelle til maling af faste partikler - Google Patents

Description

DK 165577 B

Opfindelsen vedrører en fremgangsmåde til maling af faste partikler i en centrifugalmølle som omfatter et malekammer, som tilføres en ladning af et malemedi-um, hvilket malekammer har en tilførselskanal i til-5 knytning til én ende, samt en udløbsende med en åbning i afstand fra den ende af malekammeret, som er tilknyttet tilførselskanalen, og hvor malemediet tilføres gennem tilførselskanalen og ind i malekammeret.

Opfindelsen vedrører også en centrifugalmølle, 10 omfattende et malekammer med hovedsageligt cirkulært tværsnit med hensyn til en symmetriakse, som styres således, at den gives en nutationsbevægelse om en stationær akse, hvor disse to akser skærer hinanden i et nu-tations-symmetripunkt, holdemidler til at holde male-15 kammeret, en tilførselskanal som står i forbindelse med malekammeret, en drivanordning til at drive malekammeret til rotation om den stationære akse, og midler til styring, for at bestemme formen for nutationsbevægelsen af symmetriaksen for malekammeret.

20 Med nutation menes den bevægelse der opstår, når et stift legeme roterer om en akse gennem legemet (egenrotation) samtidig med at aksen udfører en præces-sionsbevægelse.

I en almindelig fremgangsmåde til findeling af 25 faste partikler, som f.eks. ved findeling af malm, benyttes et cylindrisk eller konisk fomalingskammer, der roterer om en horisontal akse, og som delvis er fyldt med løst slibemateriale, som knuser partiklerne, når de passerer gennem kammeret. Møller af denne type kaldes rør-30 møller. Slibematerialet kan omfatte særligt udfomede legemer af stål eller andet materiale, eller kan simpelthen være den grove komponent i fødematerialet, i hvilket tilfælde processen kaldes en autogen fomaling.

Det er et ejendommeligt træk ved rørmøller, at 35 den opnåelige specifikke energitilførsel er begrænset af tyngdeaccelerationen og målt i forhold til formalings-

DK 165577B

2 kammerets volumen er den typisk mindre end 20 kilowatt j pr. kubikmeter. Formalingskapaciteten pr. enhed af formalingskammerets volumen er som følge heraf lav.

Sammenlignet med rørmøllens ydelse kan den spe-5 cifikke energitilførsel og formalingshastigheden forøges i væsentligt ved at rotere formalingskammeret om en fast akse, sædvanligvis i cirkelbane. Kammeret kan på den måde blive udsat for accelerationer, som er meget større end tyngdeaccelerationen ifølge udtrykket 2 10 acceleration «ω r hvor ω er vinkelhastigheden og r er radius i kredsbevægelsen. Møller, der virker efter dette princip, benævnes "vibrationsmøller" og "centrifugalmøller“, hvor udtrykket vibrationsmøller generelt anvendes, når radius r er 15 meget lille i forhold til diameteren eller en anden tilsvarende typisk dimension af kammeret. Sædvanligvis er forholdet mellem radius i kredsbevægelsen og formalingskammerets diameter mindre end 0,05 for vibrationsmøller, og ligger i området 0,15-0,5 for centrifugalmøller.

20 Med centrifugalmøller har man nået specifikke energitilførsler på 500 kilowatt pr. kubikmeter målt i forhold til kammerets volumen og formalingskapaciteten pr. volumenenhed er forøget tilsvarende. Sådanne møller benyttes dog imidlertid ikke i større omfang i industri-25 en, først og fremmest fordi de har mekaniske, geometriske og tilførsels- og/eller udtømningsegenskaber, som modvirker de potentielle fordele deres brug ville medføre.

Som eksempler på kendt teknik skal nævnes føl- 30 gende: US patentskrift nr. 2 500 908 viser en mølle, hvor indholdet kan stige uhindret, blot modvirket af tyngdekraften, hvorefter indholdet falder og træffer den stigende bund i malekammeret. Indholdet har hele 35 tiden en fri øvre begrænsning, og møllen virker i princippet som en tromlebeholder, hvor den til indholdet 3 tilførte energi er lille.

US patentskrift nr. 3 042 322 viser et malekam-mer, som kan rotere om to akser samtidig. Malekammeret har en egenrotation om den ene akse. Dette driver ind-5 holdet radialt udad og indholdet samler sig i kammerets yderpartier. Kammerets symmetriakse og indholdets gennemsnitlige massecentrum falder hovedsagelig sammen med nutations-symmetripunktet. Når indholdet er i kontakt med indersiden af malekammeret, som tilnærmelsesvis er 10 en kugleflade, bevirker bevægelse af kammeret ingen bevægelse af indholdet vinkelret på kuglevæggen. Bevægelsen af indholdet, når kammeret udfører nutation om den anden akse, er tangential i forhold til kuglefladen. Både det øjeblikkelige massecentrum og det gennemsnit-15 lige massecentrum af indholdet vil hovedsagelig falde sammen med nutations-symmetripunktet. Der sker således ingen radial bevægelse af kuglevæggen i forhold til det gennemsnitlige massecentrum af indholdet, og der sker ingen intens agitering og malevirkning. Indholdet til-20 deles blot malebevægelse ved friktionskontakt mod kuglevæggen, hvilket blot muliggør overførsel af små energimængder. Møllen er derfor kun lidet effektiv. Dette gælder både for den tilnærmelsesvis sfæriske udførelse og den ovale, henholdsvis tøndeformede udførelse af ma-25 lekammeret. I den kendte mølle vil kræfterne fra kammervæggen være rettet radialt indover mod nutations-symmetripunktet, og indholdet samle sig symmetrisk i malekammeret.

US patentskrift nr. 4 095 753 viser et rørformet 30 malekammer, og den eneste overførsel af energi til indholdet sker ved hjælp af friktion. Når rørets vinkel med rotationsaksen overstiger vinklen for glidende friktion, vil indholdet bevæge sig hurtigt gennem røret.

35 Fremgangsmåden og centrifugalmøllen ifølge op findelsen er ejendommelig ved det, der fremgår af hen

DK 165577 B

4 holdsvis krav l's og krav 3's kendetegnende del.

Der opnås derved at malekammeret driver indholdet i retning bort fra nutations-symmetripunktet, mod områder der giver maksimal bevægelse og acceleration.

5 Kræfterne fra kammervæggen som påvirker indholdet, er rettet bort fra dette symmetripunkt.

Bevægelsen af det ovenfor beskrevne formalingskammer benævnes som en nutationsbevægelse for at skelne den fra den kredsløbsbevægelse, som forekommer i kendte cen-10 trifugalmøller, i hvilke formalingskammerets akse er begrænset til at være hovedsagelig parallel med omdrejningsaksen. Selv om omdrejningsaksen for møllen, der udfører nutationsbevægelse kan have en hvilken som helst orientering gående fra horisontal til vertikal, ;er der 15 væsentlige fordele under tilførsel til og udtagning fra møllen ved, at omdrejningsaksen er vertikal og ved at fødematerialet strømmer vertikalt ned i møllen og alle de heri beskrevne udførelsesformer har en sådan orientering.

Den ovenfor beskrevne nutationsbevægelse medfører 20 væsentlige fordele i forhold til centrifugalmøllers kredsløbsbevægelse.

Opfindelsen vil nu blive beskrevet ved hjælp af nogle udførelseseksempler og med henvisning til tegningen, på hvilken 25 fig. 1 til 7 viser aksialsnit i forskellige udfø relsesformer for en mølle ifølge opfindelsen, hvor snittet er lagt langs omdrejningsaksen.

I alle figurer er anvendt samme henvisningstal for tilsvarende dele. For tydeligere at angive funktio-30 nen af de forskellige komponenter vist i fig. 1 til 7 er roterende elementer angivet med tæt skravering, nu-terende elementer er angivet med åben skravering og stationære elementer er angivet med krydsskravering.

Hver af de forskellige udførelsesformer vist i 35 figurerne har en vertikal omdrejningsakse 1, en nuta-tionsakse 2, der skærer aksen 1 i nutationspunktet 5 3, et nuterende formalingskammer 4 og en nuterende tilgangskanal 5/ som er symmetrisk om aksen 2, en udløbsrist 6 og understøtninger omfattende rammeelementer 7 indrettet til at understøtte møllen og/eller 5 at fastholde den og at overføre kræfter og momenter frembragt under driften til egnede fundamenter.

Hver af udførelsesformerne illustreret i fig. 1 til 3 har et element 8 placeret i et rammeelement 7 så det kan dreje om aksen 1 ved hjælp af et leje 10 9 og drive de nuterende elementer via et leje 10 monteret på nævnte elementer symmetrisk om nutationsak-sen 2, hvilket element 8 kan roteres med et egnet middel, såsom vinkeltandhjulene og den remdrevne forlagsaksel illustreret ved 11. I udførelsesformen vist 15 i fig. 2 lokaliserer lejet 10 sammen med lejet 5 også de nuterende dele og begrænser deres akse 2 til at udføre den ønskede nutationsbevægelse om omdrejningsaksen 1. I udførelsesformen i fig. 1 er de nuterende dele lokaliseret og begrænset til at udføre den ønskede 20 nutationsbevægelse ved hjælp af de ringformede nutationsle jef lader 12 og 13, sera ruller på tilsvarende modstående ringformede lejeflader 14 henholdsvis 15 og af det glidende og/eller rullende indgreb mellem periferifladen 16 og den modstående flade 17 i rammeelementerne 7.

25 I udførelsesformen i fig. 5 tilvejebringes begrænsningen for nutationsbevægelsen ved hjælp af den torusformede nutationslejeflade 18, som ruller på en modsat stående torusformet lejeflade 19 på rammeelementet 7. I udførelsesformerne vist i fig. 3 og 4, tilvejebringes lo-30 kaliser ingen og nutationsbegrænsningen af de nuterende elementer ved hjælp af mindst tre kugler 20, som er placeret med lige store radier til nutationspunk-tet 3 og hvor hver kugle befinder sig i ens udformede afpassede hulrum 21 og 22 i det sfærisk formede nu-35 tationselement 23 henholdsvis i rammeelementet 7's komplementære sfæriske flade 24 på en sådan måde, at

DK 165577 B

6 kuglerne 20 kan rulle, så man får den ønskede bevægelse og så de begrænsende kræfter kan overføres mellem nu-tationselementerne og rammeelementerne.

X udførelsesformerne vist i fig. 2 -4, 6 og 7 5 forbinder et bøjeligt rørformet element 25 den nute-rende fødekanal 5 med den forholdsvise stationære tilgangsåbning 26 og tjener til at lede fødematerialet ind i formalingskammeret og til at holde materialet bort fra rummet med drevet og lejerne. I udførelsesformen vist 10 i fig. 1 er det bøjelige rørformede element erstattet af en konisk opad divergerende nuterende tilførselsåbning 27, som er indrettet til at modtage fødematerialet fra et stationært føderør 28. I udførelsesformen vist i fig. 5 er elementet 25 erstattet af et stift rørformet 15 element 29, som er placeret således i rammen 7, at dets underkant er i glidende kontakt med en sfærisk flade 30 ved tilgangen til den nuterende kanal 5. Anvendelsen af det bøjelige element 25 til at forbinde nuterende elementer med rammeelementer kræver, at det en-20 ten er tilstrækkeligt kraftigt til at modstå momentet, der stammer fra friktionen i det nuterende leje 10 eller, at der monteres mellem rammen og de nuterende elementer en særskilt indretning, som kan modstå momentet.

Sådanne indretninger som konstanthastighedskoblingen 31 25 vist i fig. 2 eller vinkeltandhjulene 32 vist i fig. 6 og 7 kan benyttes til dette formål. Momentbegrænsningen er indbygget i positions- og nutationsbegrænsningerne af kugletypen, der er vist i fig. 3 og 4. Hvis der ikke findes nogen fysisk momentbegrænsende mekanisme mellem ram-30 men og de nuterende elementer som i udføreisesformerne vist i fig. 1 og 5 tilvejebringes momentbegrænsningen af friktionsmodstanden mod glidning ved den rullende kontakt mellem fladerne 12, 13 og 18 og de respektive modstående flader 14, 15 og 19, idet den meget lille 35 forskel i periferilængde mellem disse modstående flader bevirker en langsom rotation af formalingskammeret 4 om dettes nutationsakse 2, når møllen er i drift.

DK 165577 B

7

Der frembringes store roterende centrifugalkræfter og -momenter ved nutationsbevægelsen af møllen og dens ladning og det er særdeles vigtigt, at der benyttes midler til at modvirke eller afbalancere sådanne centri-5 fugalvirkninger af hensyn til en effektiv drift af møllen. Uanset de midler, der findes til dette formål, er det et hovedkrav og en hovedhensigt med opfindelsen at minimere den nuterende masse og at placere den, så der fås det mindst mulige moment om nutationspunktet 3.

10 Hvis møllen skal monteres på og forbindes stift med og fastboltes til fundamenter med en masse, der væsentligt overskrider massen af møllens nuterende dele, og som er fast forankret i jorden, så fås den mest økonomiske opbygning af møllen ved at sørge for, at centri-15 fugalkræfter og momenter overføres via lejerne og rammen direkte til fundamenterne uden at forsyne møllen med midler til dynamisk afbalancering. Sådanne møllekonstruktioner er vist i fig. 1, 3 og 4.

Hvis møllen alternativt skal monteres på under-20 støtninger, der ikke er stive som illustreret i fig. 5, kan centrifugalkræfter og momenter frembragt af de nuterende dele i det væsentlige modvirkes ved at give rammeelementerne 7 masser, som væsentlig overskrider massen af de nuterende dele, hvor tyngepunktet 33 for ramme-25 elementerne ligger på eller tæt ved omdrejningsaksen 1 og bevægelsesplanet for de nuterende massers stødcenter 3 4 (Centre of percussion). Bevægelse af mølleaggregatet i forhold til dets fundament, san følge af resterende centrifugalkræfter, optages af elastiske understøtningselementer 35.

30 Hvis dynamisk afbalancering er nødvendig eller øn skelig, kan man vælge at benytte enten roterende eller nuterende midler. Roterende afbalanceringsmidler er vist i fig. 2, hvor lejet 10 lokaliserer de nuterende elementer i forhold til det roterende element 8, der er 35 ude af balance, således at de nuterende massers stødcenter 34 og tyngdepunktet 36 for elementerne der drejer sig om omdrejningsaksen 1 ligger i sådanne radiære af-

DK 165577B

8 stande på modstående sider af aksen 1 og i et fællesplan vinkelret på denne, at centrifugalkræfterne frembragt af de nuterende og roterende masser i det væsentlige er lige store og modsat rettede og således stort 5 set udligner hinanden og derfor kun kræver, at lejet 9 overfører til rammen 7 alle resterende uafbalancerede kraft- eller momentkomposanter, trykket fra tandhjulsdrevet og belastningen fra tyngden og den aksiale placering.

Pig. 6 og 7 viser alternative nuterende dynamiske afba-10 lanceringsmidler, hvor det nuterende afbalanceringselement 37 er arrangeret symmetrisk om aksen 38, som går gennem og nuterer om nutationspunktet 3 på omdrejningsaksen 1. Afbalanceringselementet 37 har fortrinsvis sådanne dimensioner, at størrelsen og fordelingen af 15 dets masse giver det en masse og en radial afstand fra nutationspunktet 3 til stødcenteret, som stort set svarer til de tilsvarende størrelser for formalingskammeret, dets understøttende midler og dets indhold. Elementet 37 kan have form af en ubrudt ring om aksen 38 som 20 vist i fig. 6 eller som vist i fig. 7 kan det være opdelt i flere nedadrettede ring-segmenter . 39 : ' adskilt af mellemrum, som tillader bekvem adgang udefra for udskiftning eller reparation af formalingskammeret 4 og samlingen 40, hvor dette er fastgjort. Afbalancerings-25 elementet 37 har en flange 41 med en ringformet konisk flade 42, hvis toppunkt ligger i nutationspunktet 3 og som ruller på en modsat stående konisk flade 43 på rammen og en perifer sfærisk flade 44, som glider på en modsatstående sfærisk rammeflade 45. Flangen 41 30 har også en ringformet plan lejeflade 46, der står vinkelret på og er symmetrisk om elementet 37* s akse 38 og er indrettet til at indgribe med en tilsvarende modsat lejeflade 47 på et roterende knastelement 48 og med en ringformet, konisk flade 49 med 35 toppunkt i punktet 3 indrettet til at rulle på en lignende modstående ringformet, konisk, nuterende flade 50.

Det roterende knastelement 48 har en øvre ringformet, 9 plan lejeflade 51 i glidende indgreb med en lignende modsat stående nuterende lejeflade 52 på det nuteren-de aggregats flange 53, som er vinkelret på nutations-aksen 2, således at der frembringes den ønskede nute-5 rende bevægelse af elementerne placeret omkring denne akse. Den roterende knast 48 har også drivmidler, såsom vinkelhjulet og tandhjulet 11 på forlagsakselen vist i fig. 6 eller remskiven 54 vist i fig. 7. Flangen 53 har også en ringformet konisk flade 55 med 10 toppunkt i punktet 3 og som ruller på en modstående stationær flade 56 og en perifer sfærisk flade 57, som glider på en modsat stående sfærisk flade 58. De nævnte koniske og sfæriske flader tjener til at bestemme de modsatte nutationsbevægelser af formalingskammeret og 15 afbalanceringselementet og til at overføre eventuelle resterende roterende kræfter og momenter til rammeelementet 7.

Fig. 4 og 5 viser hydrauliske drivmidler, som omfatter mindst tre stempler 59, der glider i 20 cylindre 60 i rammeelementet 7. I udførelsesformen i fig. 4 er stemplerne 59 selvoprettende og forbundet med elementet 23 ved hjælp af trykkuglelejer 61. Hydraulisk væske, der føres til og fra cylindrene i passende rækkefølge styret af ikke viste egne ventiler får 25 elementet 23 og formalingskammeret 4 til at udføre den ønskede nutationsbevægelse, hvis amplitude bestemmes af de bærende kugler 20, som ruller i de styrende hulheder 21 og 22. I udførelsesformen i fig. 5 har stemplerne 59 selvoprettende sko 62, som ligger an mod en 30 ringformet plan lejeflade 63 på et flangeforsynet nuterende element 64. Den skiftevis strøm af hydraulikvæske afgivet af pumpen 65 forbindes til hver af cylindrene 60 i passende rækkefølge via rør 66 og får elementet 64 og fomalingskammeret 4 til at udføre 35 den ønskede nutationsbevægelse, hvis amplitude bestemmes af det rullende indgreb mellem lejefladerne 13 og 18

DK 165577 B

10 på de respektive modstående flader 15 og 19 på ramme-elementerne 7.

Anvendelsen og driften af en centrifugalmølle ifølge opfindelsen er vist i fig. 3, som illustrerer et 5 typisk lukket kredsløb med våd formaling og fig. 9, som viser en typisk tør formaling med luftseparation.

Med en ladning af slibemateriale 67, som optager ialt omkring 50% af kammeret 4's volumen, når det er stationært og møllen nuterer ved den ønskede omdrej-10 ningshastighed ledes som vist i fig. 8 partikelformet fast fødemateriale 68, der skal findeles, vand 69 og overstørrelsemateriale 70 fra returdelen af et lukket kredsløb til tilførselsåbningen 27 og via det stationære tilførselsrør 28 ved sin egen vægt hovedsagelig 15 i lodret retning og passerer gennem den rørformede nute-rende kanal ind i formalingskammeret 4. Hastigheden, hvormed de ovenfor beskrevne komponenter strømmer ind i formalingskammeret, styres således, at massefylden eller viskositeten af slammet og dets volumen i formalings-20 kammeret hovedsagelig er konstant og optimal med henblik på effektiviteten af formalingen. Den nuterende bevægelse af kammeret har den virkning, at den får ladningen til at udvide sig og udføre en tumlende bevægelse, som stort set er vinkelret på kammerets koniske sider 71.

25 Hældningen af de koniske flader 71 i kammeret i forhold til omdrejningsaksen 1 forårsager, at trykket på fladerne, der stammer fra centrifugalkraften på ladningen får en væsentlig komposant rettet radialt mod det konkave ristelement 6 og således modvirker udvidelsen og 30 tilvejebringer en effektiv indeslutning af slibematerialet og understøtter den hurtige passage af malegodset gennem malekammeret. Den dynamiske effekt af tumlevirk-ningen og formen og sammenpakningen af ladningen i formalingskammeret frembringer sammen en optimal formalings-35 virkning, når forholdet mellem nutationen og formalingskammerets radius nærmer sig 0,4. Når den koniske flade 71's toppunkt ligger nær ved nutationspunktet 3, er 11 nævnte forholds størrelse i det væsentlige konstant ved alle tværsnit af formalingskammeret og der opnås den optimale formalingsydelse over hele det aktive kammervolu-men. Virkningen af den konkave rist 6 med åbninger 72 5 er at tilbageholde alt løst slibemateriale i kammeret over en given størrelse og tilsammen at tilvejebringe et stort åbningsareal for hurtig udtømning af malegods fra kammeret. Da udtømningsristen befinder sig ved bunden af kammeret, har den det størst mulige areal pr. effektivt 1 o kammervolumen til dette formål. Kombinationen af en praktisk taget retliniet lodret nedadgående tilførsel ved hjælp af tyngdekraften til formalingskammeret#den væsentlige nedadrettede komposant af reaktionen fra den koniske væg stammende fra den store centrifugalkraft, som virker 15 på ladningen, og det store åbningsareal i risten til udtagning fra kammeret tillader, at der kan opnås meget høje gennemløbshastigheder for originalt fødemateriale og for recirkulerede komponenter, hvor der let nås recirkulationsforhold på mere end 20:1, med de deraf 20 følgende fordele.

Malegods, der er udtømt fra møllen gennem risten 6, opsamles i en egnet tragt vist noget skematisk ved 73 og ledes fra denne under passende fortynding med vand til pumpen 74 og udledes gennem røret 75 til 25 en sigteindretning, såsom en hydraulisk cyklon 76, hvor afgangen 77 foroven udgør det færdige produkt og afgangen 70 forneden det recirkulerende materiale, som ikke er færdigbehandlet og som ledes til det stationære tilførselsrør 28 og dermed returneres til møllen. 30 Med møllen udførende nutationsbevægelser ved den ønskede hastighed og med kammeret 4 indeholdende en passende ladning af slibemateriale 67 ledes som vist i fig. .8 hovedsagelig tørt partikelformet fast fødemateriale 68, der skal formales, til den stationære til-35 førselsåbning 26, hvorfra det strømmer ind i det bøjelige rørformede element 25 i hovedsagelig lodret nedad-

DK 165577 B

12 gående retning og passerer gennem den nuterende rørformede kanal 5 ind i kammeret 4, som omgives af et hus 78 med tvungen luftcirkulation via et rør 79 fra en ventilator 80. Formalingskammeret 4's bund er lukket 5 med en plade 81, hvis indvendige overflade har konkav profil og som ved omkredsen er vinkelret på kammerets koniske flade 71 og kammeret har i den neders te del af den koniske væg flere spiralformede åbninger 82, der er rettet nedad i nutationsbevægelsens retning og som 10 tillader luftstrømme 83 at trænge ind i kammeret 4 fra huset 78.

Som følge af et trykfald mellem åbningerne 82 og kanalen 5 frembringes en opadgående luftstrøm i kammeret 4 og på grund af tumlevirkningen af ladningen 15 af udvidet slibemateriale, når møllen er i bevægelse, tildeles den opadstrømmende luft en hvirvelbevægelse, som fejer de finere fraktioner af de formindskede partikler fra kammeret 4 ind i kanalen 5 i modstrøm mod det nedadgående grove partikelformede fødemateriale 68.

20 Luftstrømmen 84, der er fyldt med partikelformet formalet materiale, udtages via den ringformede kanal 85 ved indirekte sugning med ventilatoren 80 og ledes via et rør 86 til en egnet sigteindretning, som ved 87, hvor klassificering sker ved hjælp af luft, og fra hvil-25 ken den fine fraktion, der typisk udtages af luftstrømmen ved hjælp af en cyklon 88, udgør det endelige produkt 89. Den grove fraktion 90 bestående af ufærdigt materiale ledes til tilførselsåbningen 26 og returneres således til møllen.

30 Driften og anvendelsen af en mølle kan forbedres og lettes, hvis dele, der udsættes for slid under formalingsprocessen, er let tilgængelige og let og hurtigt kan fjernes og udskiftes. Placeringen af formalingskammeret udenfor de separat indesluttede og lukkede driven-35 de og understøttende midler og tilvejebringelsen af udvendige effektive midler til at fastgøre det aftageligt til tilførselskanalen 5, er afbilledet i fig. 3 som en sam-

Claims (19)

1. 2. Fremgangsmåde ifølge krav 1, kende tegnet ved, at der tilføres et fluidum til at stryge langs malekammeret (4) og til at bringe malede partikler i en retning i modstrøm mod partikler, som indføres i malekammeret, og at de partikler som føres 30 på denne måde, genvindes.
2. 3. Centrifugalmølle, omfattende et malekammer (4) med hovedsageligt cirkulært tværsnit med hensyn til en symmetriakse (2), som styres således, at den gives en nutationsbevægelse om en stationær akse (l), hvor 35 disse to akser skærer hinanden i et nutations-symmetripunkt (3), holdemidler (7) til at holde malekammeret, DK 165577 B en tilførselskanal (5) som står i forbindelse med male-kammeret, en drivanordning (8, 11, 59, 60) til at drive malekammeret til rotation om den stationære akse (1), og midler (12, 14; 13, 15; 16, 17; 18, 19; 20, 21; 22) 5 til styring, for at bestemme formen for nutationsbevæg-elsen af symmetriaksen for malekammeret, kendetegnet ved, at nutations-symmetripunktet (3) har en sådan beliggenhed i forhold til malekammeret (4), at nutationsbevægelsen bevirker en volumenforøgelse og 10 tromling af malematerialet under drift af møllen, og at malekammerets inderside (71) konvergerer mod nutations-symmetripunktet, for at bevirke et tryk mod malematerialet i retning bort fra nutationssymmetripunktet og for at begrænse volumenforøgelsen, samt bevirke en ef-15 fektiv opdæmning.
3. 4. Centrifugalmølle ifølge krav 3, kendetegnet ved, at den stationære akse (1) i hovedsagen er vertikal, og at tilførselskanalen (5) er rettet nedad mod malekammeret (4).
4. 5. Centrigufalmølle ifølge krav 3, kende tegnet ved, at malekammerets (4) inderside (71) hovedsagelig er udformet som en keglestub og har sit geometriske toppunkt beliggende i eller i nærheden af nutations-symmetripunktet (3).
5. 6. Centrifugalmølle ifølge krav 3, kende tegnet ved, at den ende af malekammeret (4), som er fjernest fra tilførselskanalen (5) har åbninger (6) indrettet til at lede malet materiale ud af kammeret.
6. 7. Centrifugalmølle ifølge krav 6, kende-30 tegnet ved, at indersiden af malekammerets (4) udløbsende er konkav og har sit krumningscentrum i eller nær ved kammerets geometriske toppunkt.
7. 8. Centrifugalmølle ifølge krav 4, kendetegnet ved, at tilførselskanalen (5) divergerer 35 opadtil og er indrettet til at modtage tilført materiale fra et separat, stationært tilførselsrør (28). DK 165577 B
8. 9. Centrifugalmølle ifølge krav 3, kendetegnet ved, at tilførselskanalen (5) omfatter et fleksibelt parti (25), og er indrettet til at frembringe en fluidumtæt forbindelse mellem et stationært ele- 5 ment (26) og malekammeret (4).
9. 10. Centrifugalmølle ifølge krav 3, kendetegnet ved, at tilførselskanalen (5) omfatter et stift, stationært rør (29), som har tæt glidekontakt med et andet parti af kanalen ved hjælp af sfæriske 10 flader (30), som er centreret om nutations-symmetri-punktet (3).
10. 11. Centrifugalmølle ifølge krav 3, kendetegnet ved, at malekammeret (4) er koblet til holdemidlerne (7) ved hjælp af fortanding (32), som mod- 15 står drejningsmoment, eller en kobling (31) for konstant hastighed.
11. 12. Centrifugalmølle ifølge krav 3, kendetegnet ved, at drivanordningen omfatter mekaniske midler (8) i holdemidlerne (7), for rotation om den 20 stationære akse (1), og er udstyret med et leje (10), som er koaksial med symmetriaksen (2), og er indrettet til at drive malekammeret (4) eller til at holde det på plads og drive det.
12. 13. Centrifugalmølle ifølge krav 3, kende- 25 tegnet ved, at drivanordningen omfatter et sæt af hydrauliske cylinder/stempelemheder (59, 60), som er placeret symmetrisk om nutations-symmetripunktet (3) og som aktiveres i rækkefølge for at bevirke den ønskede nutationsbevægelse.
13. 14. Centrifugalmølle ifølge krav 13, kende tegnet ved, at de drivende cylinder/stempelenhe-der (59, 60) aktiveres i rækkefølge ved hjælp af en hydraulisk pumpe (65), som afgiver en alternerende fluidumstrøm.
14. 15. Centrifugalmølle ifølge krav 3, k ende- tegnet ved, at spærremidlerne omfatter ringformede lejeflader (12, 13) tilknyttet malekammeret, i kon- DK 165577 B takt med komplementære, modstående lejeflader (14, 15) for holdemidlerne, for at danne et sfærisk leje, som er symmetrisk om og bestemmer nutations-symmetripunktet (3), samt er indrettet til at begrænse nutationsbevæg- 5 elsens amplitude.
15. 16. Centrifugalmølle ifølge krav 12, kendetegnet ved, at massen af det element, der drives og beliggenheden af centrum i dette er således, at centrifugalkræfter og momenter, som opstår på grund af de 10 respektive nuterende og roterende masser, hovedsagelig udbalanceres af sig selv.
16. 17. Centrifugalmølle ifølge krav 3, k ende-tegnet ved, at centrifugalkræfter og momenter, som dannes af nutationsbevægelsen, i væsentlig grad un- 15 dertrykkes på grund af massen af holdeanordningen og placeringen af denne.
17. 18. Centrifugalmølle ifølge krav 1, kendete g n e t ved, at centrifugalkræfter og momenter, som opstår på grund af nutationsbevægelsen, i væsentlig 20 grad udbalanceres ved hjælp af en passende anbragt udbalanceringsmasse (37), som har modsat nutationsbevægelse.
18. 19. Centrifugalmølle ifølge ethvert af de foregående krav, kendetegnet ved, at malekamme- 25 ret, med henblik på maling af hovedsagelig tørt materiale, har åbninger (82) til tilførsel af et fluidum, hvilke åbninger er placeret og rettet således, at de bevirker at tilført fluidum stryger over ladningen som males, samt bringer malet materiale i modstrøm mod det 30 indstrømmende materiale der tilføres, til en kanal (86) indrettet til at lette udstrømningen, adskilt fra det indstrømmende, tilførte materiale.
19. 20. Centrifugalmølle ifølge ethvert af de foregående krav, kendetegnet ved, at malekamme- 35 ret (4) er fastgjort til tilførselskanalen (5) via en samling (40), som muliggør enkel og hurtig fjernelse og udskiftning.