DK165569B - Phenylpiperazinphosphonater samt farmaceutisk sammensaetning indeholdende disse - Google Patents

Description

i

DK 165569 B

Opfindelsen angår fremgangsmåder og apparater til optegnelse af digitale informationssignaler og apparater til gengivelse af digitale informationssignaler og, mere 5 specifikt, styring af sporingsopretningen for roterende hoveder under afspilning.

Når et videosignal og et audiosignal optegnes på et magnetbånd under anvendelse af et roterende magnethoved med i skruelinieformet afsøgning til dannelse af skråtliggende j 10 spor, kan videosignalet og audiosignalert på kendt måde ! optegnes og gengives i form af impulskodemodulerede signaler (PCM-signaler). Årsagen hertil er, at dersom signalerne er impulskodemodulerede, kan de optegnes og gengives med høj kvalitet.

15 I sådanne tilfælde udføres sporingsstyringen, dvs. styringen af det roterende magnethoved med henblik på en nøjagtig sporing af de optegnede spor ved afspilning, typisk ved at anvende et styresignal, der er blevet optegnet langs med den ene kant på magnetbåndet, regnet i dettes 20 bredderetning, ved hjælp af et faststående magnethoved.

Under gengivelse gengives dette styresignal af det nævnte faststående magnethoved, og det gengivne styresignal og det roterende magnethoveds rotationsfase holdes i et fast indbyrdes faseforhold.

25 Denne kendte sporingsstyrefremgangsmåde kræver anvendelse af et specielt faststående magnethoved, hvad der er til ulempe i kompakt udstyr, eftersom et sådant faststående magnethoved kræver plads i optager- og gengiverudstyret.

I EP-A1-0.113.986 er der foreslået en sporingsstyrefrem-30 gangsmåde, der ikke kræver anvendelsen af et sådant faststående magnethoved, men kun er baseret på anvendelsen af det gengivne udgangssignal fra det roterende magnet- hoved til at styre dettes sporing. Denne sporingsstyrefremgangsmåde er baseret på den kendsgerning, at det er

DK 165569B

2 nemt at underkaste PCM-signalerne en tids-kompression og en tids-expansion, hvorfor det ikke, som ved analoge signaler, er nødvendigt at optegne og gengive PCM-signalerne 5 kontinuerligt i tiden. Derfor kan PCM-signalerne og et andet herfra afvigende signal uden vanskelighed optegnes på særskilte områder i hvert af de skråtliggende spor, der dannes under optegnelsen.

Når PCM-signalet underkastes en tids-kompression og opteg-10 nes magnetisk på et optegnelsesmedium ved hjælp af et antal roterende magnethoveder til dannelse af de skråtliggende spor uden beskyttelsesområder mellem tilstødende spor, optegnes et antal sporingsstyrende pilotsignaler i langsgående retning i hvert spor til dannelse af et opteg-15 nelsesområde, der er uafhængigt af optegnelsesområdet for PCM-signalerne. Under afspilning afsøges det optegnede spor med et roterende magnethoved, hvis sporingsbredde er større end sporets bredde, og sporingen af det roterende magnethoved styres af pilotsignaler, der gengives fra na-20 bosporene til det spor, som det roterende hoved sporer.

Som referencesignal ved optegnelse og gengivelse af det sporingsstyrende pilotsignal anvendes et impulssignal (PG) med en frekvens på 30 Hz (i et 30 delbilleder pr. sekund fjernsynssystem), der angiver magnethovedets rotations-25 fase og frembringes synkront med rotationen af den motor, der driver det roterende magnethoved.

Ikke desto mindre kan under afspilning, når det nævnte impulssignal anvendes som positionsdetekteringsreference under gengivelse af sporingspilotsignalet, det nævnte im-30 pulssignals referenceposition blive ændret eller forskudt på grund af mekaniske og elektriske variationer i appara-tets parametre, forårsaget af ændringer i temperatur og i omgivelserne, og sådanne variationer fremtræder under afspilningen som en art sporingsfejlkonstant eller forskyd-35 ningskonstant.

DK 165569 B

3.

Som følge heraf bliver det under afspilning vanskeligt at gengive sporingspilotsignalet med den samme tidsstyring som under optegnelsen, og styringen af det roterende mag-5 nethoved bliver upræcis. Dette medfører en særlig ulempe, eftersom det bliver umuligt at opnå kompatibilitet blandt individuelle enheder af apparater af samme art.

Ydermere dannes den punktmåleimpuls (sampling pulse), der anvendes til at gengive sporingspilotsignalet over en ro- 10 tationsperiode for det roterende magnethoved, med det nævnte impulssignal som reference, og derfor bliver mængden af deri tilstedeværende fejl integreret på en sådan i måde, at det forøges af såkaldt dirren og punktmåleim- pulsens tidsmæssige positions ændres.

15 Med henblik på at fjerne denne ulempe er der i EP-A2- 0.150.992 (EPC Art. 54(3)) foreslået en fremgangsmåde og et apparat, hvori et slettesignal optegnes på den position, der svarer til midtpunktet af tilstødende sporingspilotsignaler, og under afspilning frembringes som reak- 20 tion på dette slettesignal en punktmåleimpuls, der anvendes til punktmåling af de fra nabosporet gengivne sporingspilotsignaler, og disses niveau sammenlignes og på grundlag af sammenligninger frembringes et sporingssignal for et roterende magnethoved.

25 Det er på baggrund heraf opfindelsens formål at anvise en fremgangsmåde til optegnelse af et digitalt informationssignal som angivet i krav l's indledning, som ifølge opfindelsen er ejendommelig ved de i krav l's kendetegnende del angivne trin.

30 Opfindelsen angår også et apparat ifølge krav 4's indledning til udøvelse af fremgangsmåden, og dette apparat er ejendommeligt ved de i krav 4's kendetegnende del angivne træk.

o 4

DK 165569B

Yderligere angår opfindelsen et apparat til gengivelse af digitale informationssignaler ifølge krav 7’s indledning, og dette apparat er ejendommeligt ved de i krav 7's kende-5 tegnende del angivne træk.

Ved opfindelsen opnås, at når det optegnede spor spores af et roterende magnethoved, optegnes på hvert forudbestemt spor et antal positionsdetekteringssignaler, hvis 10 frekvens afviger mellem tilstødende spor og har forskellig optegnelses længde i forskellige spor med den samme frekvens, og begyndelsen af disse positionsdetekteringssignaler anvendes som en reference til dannelse af et impulssignal, hvormed pilotsignalet detekteres, og sporings s tyr ingen af det 15 roterende magnethoved udføres ved hjælp af det på det detekterede udgangssignal baserede sporingsstyresignal.

Herved opnås, at selv om apparatet udviser en langsom fremadskridende mekanisk variation eller der forekommer temperaturændringer eller dirren, er det muligt uden påvirk-20 ning fra disse parametre at udføre sporingsstyringen med en god præcision, selv i de tilfælde, hvor der til afspilningen anvendes et andet apparat end til·-optegnelsen, og det er således muligt at opnå kompatibilitet mellem apparaterne.

25

Eftersom positionsdetekteringssignalerne har forskellig frekvens i tilstødende spor, undgås desuden krydstalefæno-mener, og det er muligt at udvide det område, hvori tærskelniveauet for detekteringen af positionsdetekterings-30 signalet indstilles.

Desuden har positionsdetekteringssignalerne forskellig optegnelseslængde i tilstødende spor, hvorfor det er muligt at skelne nabo-sporene fra hinanden, og det bliver 35 således muligt at detektere positionsdetekteringssignalerne til trods for en spor-forskydning indenfor et bredt område.

O

5

DK 165569B

Eftersom positionsdekteringssignalet for detektering af det sporingsstyrende pilotsignal optegnes på en sådan måde, at dets begyndelsesende ligger nær ved de tilstødende pilotsignalers midtpunkt, bliver det desuden unødvendigt at 5 tilvejebringe et kredsløb med tilhørende organer til at forsinke positionsdekteringssignalet på en sådan måde, at den nævnte begyndelse anbringes i nærheden af midten af pilotsignalet, hvorved der opnås en tilsvarende forenkling af udstyret.

10

Opfindelsen skal i det følgende forklares nærmere under henvisning til det på tegningen viste foretrukne udførelseseksempel på et apparat ifølge opfindelsen, idet fig. 1 er et blokdiagram, der viser et udførelses- 15 eksempel på et optegnelsesapparat ifølge opfindelsen, fig. 2 skematisk viser et eksempel på et roterende magnethovedaggregat, der anvendes i det i fig. 1 viste udstyr, 20 fig. 3 viser et spormønster, der er optegnet på et optegnelsesmedium ved fremgangsmåden ifølge opfindelsen, fig. 4A til 4J viser forskellige signalbølgeformer til belysning af optegnelsesmåden for det i fig. 1 viste apparat, 25 fig. 5A til 5H viser forskellige signalbølgeformer til belysning af afspilningsmåden for det i fig. 1 viste apparat, fig. 6 er et blokdiagram, der viser et eksempel på en vigtig del af apparatet ifølge opfindelsen, 30 fig. 7A til 7K viser forskellige signalbølgeformer til belysning af virkningen af det i fig. 6 viste udstyr, og fig. 8 er et hændelsesforløbsdiagram til belysning af, hvorledes en anden punktmåleimpuls frembringes.

35 o 6

DK 165569B

Fig. 1 viser skematisk og i. blokdiagramform et udførelseseksempel på et apparat ifølge opfindelsen, hvori kun de dele af kredsløbet, som direkte vedrører opfindelsen og er indrettet til at optegne og gengive et sporingspilot-5 signal, et positionsdetekteringssignal og et slettesignal, er vist. I dette udførelseseksempel på et apparat ifølge opfindelsen optegnes og gengives sporingspilotsignalet og slettesignalet både ved normal afspilning og ved afspilning med variabel båndhastighed, såsom når båndhastigheden er 10 to eller tre gange den normale. Således er de kredsløbsdele, der er indrettet til at optegne og gengive informationssignalet, såsom f.eks. et PGM-signal, udeladt, eftersom de ikke udgør nogen del af opfindelsen.

15 Som vist i fig. 1 er roterende magnethoveder 1A og IB anbragt i berøring med et magnetbånd 2, der anvendes som optegnelsesmedium, og de roterende magnethoveder 1A og IB er anbragt i periferien af en bånds ty retromle 3 med lige store indbyrdes vinkelafstande, nemlig 180°, som vist i 20 fig. 2. I dette udførelseseksempel er magnetbåndet 2 lagt omkring ydersiden af bånds tyre tromlen 3 ved dennes omkredsdel med en vinkeldækning på mindre end 180°, f.eks.

90°. De roterende magnethoveder 1A og IB bringes til at rotere med 30 o/sek. (i et 30 delbilleder pr. sekund fjern-25 synssystem) i den med en pil 4H viste retning, og båndet 2 drives med en forud bestemt hastighed i den med pilen 4T viste retning, således at de roterende magnethoveder 1A og IB på magnetbåndet 2 danner skrå magnetspor 5A hhv. 5B i en såkaldt overlappende skrivetilstand, således som det er vist i 30 i fig. 3, dvs. at magnethovedets spaltes bredde (sporingsbredde) W er valgt til at være større end sporbredden. I dette tilfælde er bredderetningerne for spalterne i de roterende magnethoveder 1A og IB gjort indbyrdes forskellige i forhold til retningen vinkelret på deres sporingsretning. Med 35 andre ord er de såkaldte azimuth-vinkler for de roterende magnethoveder 1A og IB valgt til at være indbyrdes forskel-

O

7

DK 165569B

lige, med henblik på at drage fordel af azimuth-effekten til at eliminere krydstale.

Det følger heraf, at der optræder et tidsrum, hvori hver-5 ken det ene eller det andet af de to roterende magnethoveder 1A og IB berører magnetbåndet 2, og i det viste udførelseseksempel svarer dette tidsrum til et vinkelområde på 90°. Dersom dette berøringsfrie tidsrum udnyttes til at indføje redundante data under optagelse og til at udføre 10 fejlkorrigering og lignende under afspilning, er det muligt at forenkle systemet.

I det i fig. 1 viste udstyr er en pilotsignalgenerator 6 indrettet til at frembringe et sporingspilotsignal P, hvis 1 s frekvens f er valgt til at ligge f.eks. omkring 200 kHz og optages ved et forholdsvis højt niveau. Dersom lineariteten mellem sporingsfaseforskydningen og et gengivet udgangspilotsignal er sikret, er det ønskeligt, at frekven-2o sen fQ for sporingspilotsignalet P ligger i et frekvensområde, hvor azimuth-tabet er forholdsvis lille.

Positionsdetekteringssignalgeneratorer 7 og 8 frembringer positionsdetekteringssignaler S og T, hvormed positionen 2g for pilotsignalet P kan detekteres. Disse positionsdetekteringssignaler S og T anvendes også som slette-signal for pilotsignalet P. Grunden hertil er, at når ny information optages på et magnetbånd, hvorpå der tidligere var optaget information, under sletning af den tidligere optagne information, er det ikke sikkert, at 3u det nye optagespor ligger på det samme sted som det tidligere tilsvarende optagespor, hvorfor det tidligere optagne pilotsignal skal slettes. Frekvenserne ^ og f2 for positionsdetekteringssignalerne S og T vælges til at 35 være væsentligt forskellige fra frekvensen f for pilotsignalet T, f.eks. omkring 700 hhv. 500 kHz. Disse signa- o 8

DK 165569B

lers optageniveauer vælges også således, at de kan slette pilotsignalet P praktisk taget fuldstændigt.

En slettesignalgenerator (eller -oscillator) 9 frembringer et 5 slettesignal EQ. I dette tilfælde foretrækkes det, at slettesignalet EQ har et tilstrækkeligt højt sletteforhold til at slette signalerne P, S og T, når pilotsignalet P og positionsdetekteringssignalerne S og T optages i en overlappende skrivetilstand. Frekvensen fg for slettesignalet 10 Eq vælges omkring 2 MHz.

Optagebølgeformgeneratorer 10,11,12 og 13 er indrettet til at reagere på en kantdel, f.eks. en bagkant på et forsinkel-16 sessignal, der er tilknyttet en impuls PG, der skal beskrives nærmere i det følgende, og frembringe signaler som følger:

Optagebølgeformgeneratoren 10 frembringer på grundlag af det fra pilotsignalgeneratoren 6 kommende pilotsignal P 20 de pilotsignaler, der er anordnet med et forudbestemt tidsinterval tp (tp repræsenterer optagetidsintervallet for pilotsignalet osv.) i overensstemmelse med det antal pilotsignaler P, der skal optages på hvert spor, og den måde, hvorpå disse er anordnet i sporet med forudbestemte 25 intervaller. Optagebølgegeneratorerne 11,12 og 13 frembringer på grundlag af positionsdetekteringssignalerne S og T og slettesignalet EQ fra generatorerne 7,8 og 9 de posi-tionsdekteringssignaler og det slettesignal, som hvert er anordnet med et forudbestemt tidsinterval i overens-30 stemmelse med antallet af positionsdetekteringssignaler og slettesignaler, der er optaget for hvert spor, og den måde, hvorpå disse er anordnet i spor med et forudbestemt interval. En ELLER-port 14 er indrettet til logisk behandling af udgangssignalerne fra generatorerne 10-13.

35 9 o

DK 165569B

En omskifter 15 er indrettet til at skifte mellem de roterende magnethoveder 1A og IB og til at positionsstyres ved hjælp af et omskiftesignal Sj (fig. 4A) , der frembringes af en tidsstyresignalgenerator 16. En impulsgene-5 rator 17 leverer til tidsstyresignalgeneratoren 16 en impuls PG med en frekvens på 30 Hz, svarende til rotationsfasen for de roterende magnethoveder 1A og IB, synkront med rotationen af en motor 18, der driver de roterende magnethoveder 1A og IB. Det af tidsstyresignalgeneratoren 16 10 frembragte impulssignal med en frekvens på 30 Hz, der er afledt fra impulssignalet PG, føres til en faseservoenhed 19, der frembringer et servoudgangssignal, hvormed rotationsfasen for motoren 18 styres.

15 Pilotsignalet m.v. fra omskifteren 15, som positionsstyres af omskiftesignalet S1 fra tidsstyresignalgeneratoren 16, forstærkes af en forstærker 19A eller 19B og føres derfra gennem en kontakt R i en omskifter 20A eller 20B til det roterende magnethoved 1A eller IB, og bliver derved opteg-20 net på magnetbåndet 2. Omskifterne 20A og 20B er således indrettet, at deres kontakter R er sluttet under optagelse, medens kontakterne P er sluttet under afspilning.

Et udgangssignal S2 (fig. 4D) fra tidsstyresignalgenera-25 toren 16 føres til en forsinkelsesenhed 21, hvori det forsinkes med et forsinkelsestidsrum svarende til intervallet mellem de roterende magnethoveder 1A og IB og raon-teringsstillingen for impulsgeneratoren 17 mv. Et forsinket udgangssignal S3 (fig. 4E) fra forsinkelsesenheden 21 fø-30 res til hver af fire optage-tidsstyregeneratorer 22-25.

Omskiftesignalet fra tidsstyresignalgeneratoren 16 fre kvensdeles til 1/2 af en frekvensdeler 21' til dannelse af et signal S4 (fig. 4C), som derpå tilføres tidsstyregeneratorerne 23-25. Optage-tidsstyregeneratorerne 22-25 ae frembringer tidsstyresignaler, der anvendes som optagereferencer for pilotsignalet mv. I dette tilfælde bringes bagkanten på signalet (fig. 4E), der er forsinket i forsinkelsesenheden 21, til at falde sammen med det tids- o

DK 165569 B

10 punkt, ved hvilket det første roterende magnethoved 1A eller IB kommer i berøring med båndet 2 under en omdrejningsperiode.

Optage-tidsstyregeneratoren 22 frembringer et impulssignal sc 5 (fig. 4F) , der er synkroniseret med bagkanten på signalet under den halve rotationsperiode for ét magnethoved, f.eks. den halve rotationsperiode for magnethovedet IB, 3 og som er forsinket med tiden T + -^tp (T repræsenterer tiden svarende til magnethovedets halve rotationsperiode) fra 10 bagkanten på signalet under det andet magnethoveds 1A halve rotationsperiode. Indenfor hver halve rotationsperiode er der et forud bestemt interval mellem disse impulser, og impulsernes varighed er tp.

15 Optage-tidsstyregeneratoren 23 frembringer et signal Sfi 3 0 (fig. 4G), der er forsinket i tidsrummet -^tp fra bagkanten på signalet S3 under kun ét magnethoveds halve rotationsperiode, f.eks. kun under den halve rotationsperiode for magnethovedet IB. Der er et forud bestemt interval 20 mellem disse impulser og, f.eks. under hovedets ulige rotationsperiode er varigheden af signalet S5 -jtp, medens dets varighed under hovedets lige rotationsperiode er ftp · 25 Optage-tidsstyregeneratoren 24 frembringer et signal S7 (fig. 4H), der er forsinket fra bagkanten af signalet S3 med tiden T under kun det andet hoveds halve rotationsperiode, f.. eks , kun den halve rotationsperiode for hovedet 1A. Der er et forudbestemt interval mellem disse im-30 pulser, og hvor varigheden af impulserne erAtp under hovedets 1A ulige rotationsperiode, er varigheden JLtp under 4 hovedets 1A lige rotationsperioder.

Optage-tidsstyregeneratoren 25 frembringer det følgende 35 signal Sg. Dvs. at i hovedets ulige rotationsperioder og under hovedets IB halve rotationsperiode frembringes der

DK 165569B

o 11 er par impulser, der er forsinket med tiden tp fra bagkanten af signalet S3 med et tidsinterval ytp derimellem og med et forudbestemt interval imellem impulspar idet hver impuls har en varighed på λ, medens under 5 hovedets 1A anden halve rotationsperiode frembringes der et impulssignal med en varighed tp og forsinket med et tidsrum T + -|tp fra bagkanten på signalet S3 ved et forudbestemt interval Τχ imellem disse impulser. På den anden side frembringes der i hovedets lige rotationsperioder og 10 under hovedets IB halve rotationsperiode et par impulser, der er forsinket med tiden ytp fra bagkanten på signalet S3, hvis varigheder er hhv. 1 og -^tp med en indbyrdes afstand på jtp med e"k forudbestemt interval mellem impulserne i hvert impulspar, medens der under det andet 15 hoveds 1A halve rotationsperiode frembringes et impuls-signal, som omfatter impulser, der er forsinket med en tid T + fra bagkanten af signalet S3, og hvis varighed er 5 med et forudbestemt interval Ti (jf. fig· 41).

4tp 20 Signalet Sg (fig. 4F), signalet Sg (fig. 4G), signalet S^ (fig. 4H) og signalet Sg (fig. 41) fra optage-tidsstyregeneratorerne 22,23,24 og 25 føres til optagebølgeform-generatorerne hhv. 10,11,12 og 13 i alt væsentligt som disses portsignaler, således at pilotsignalet P, positions-25 detekteringssignalerne S og T og slettesignalet EQ fra generatorerne 6,7,8 og 9 føres gennem optagebølgeformgeneratorerne hhv. 10,11,12 og 13 til ELLER-porten 14, som vist i fig. 1. Disse signaler fremkommer således ved udgangen af porten 14 som et sammensat signal Sg (fig. 4J).

30 I det i fig. 1 viste udstyr er forstærkere 26A og 26B indrettet til at modtage afspilnings-udgangssignalerne fra de tilsvarende roterende magnethoveder hhv. 1A og IB, når omskifterne 20A og 20B under afspilning står i den 35

DK 165569 B

O

12 stilling, hvor deres kontakter P er sluttet. Udgangssignalerne fra disse forstærkere 26A og 26B tilføres en omskifter 27, der er indrettet til at skifte stilling under styring af et omskiftesignal Sj^ (fig. 5A) på 30 Hz fra 5 tidsstyresignalgeneratoren 16 under hhv. den halve rota tionsperiode, der omfatter det tidsrum, hvori hovedet 1A berører båndet 2, og under den halve rotationsperiode, der omfatter det tidsrum, hvori hovedet IB berører båndet 2, på tilsvarende måde som under optagelse.

10

Et båndpasfilter 28 med et smalt bånd med en midterpas-frekvens f er indrettet til at aflede alene pilotsignalet P fra det gengivne udgangssignal fra omskifteren 27. En indhylningskurvedetektor 29 er indrettet til at detektere 15 indhylningskurven for udgangssignalet fra båndpasfilteret 28, og udgangssignalet fra indhylningskurvedetektor en 29 punktmåles og fastholdes af en punktmåle- og holdeenhed 30.

En komparator eller differentialforstærker 31 er indrettet 20 til at sammenligne udgangssignalerne . indhylningskurve-detektoren 29 og punktmåle- og holdeenheden 30. En yderligere punktmåle- og holdeenhed 32 er indrettet til at punktmåle og fastholde det sammenlignende fejlsignal fra differentialforstærkeren 31. Funktionen af disse punkt-25 måler og holdeenheder 30 og 32 er at punktmåle og fastholde en krydstalekomponent i de pilotsignaler, der er optegnet på begge endedele af sporene i nærheden af det spor, der spores under normal afspilning, således som det skal forklares nærmere i det følgende. Udgangssignalet 30 fra punktmåle- og holdeenheden 32 tilføres en udgangsklemme 33 som et sporingsstyresignal.

Med henblik på at danne punktmåleimpulsen mv. for punktmåle- og holdeenhederne 30 og 32 er der på udgangssiden 35 af omskifteren 27 anbragt båndpasfiltre 34 og 35 med

O

13

DK 165569B

smalle midterpasfrekvenser og f2, hvilke filtre kun afleder positionsdetekteringssignalerne S og T fra det gengivne udgangssignal. De fra filtrene 34 og 35 kommende udgangssignaler S1Q (fig. 5E) og (fig. 5F) 5 føres gennem en omskifter 36 til en komparator 37, der tjener som bølgeformningskredsløb. På lignende måde som omskifteren 37 positionsstyres omskifteren 36 af omskiftesignalet S| på 30 Hz fra tidsstyresignalgeneratoren 16.

10 Ved udgangssiden af komparatoren 37 er der anbragt punkt-måleimpulsgeneratorer 38 og 39. Punktmåleimpulsgeneratoren 38 frembringer en første punktmåleimpuls SP^ (fig. 5G) synkront med forkanten af udgangssignalet fra komparatoren 37, medens punktmåleimpulsgeneratoren 39 frembringer en 15 anden punktmåleimpuls SP2 (fig. 5H), der er forsinket med et forudbestemt tidsrum tp efter den første punktmåleimpuls SP-^. Disse punktmåleimpulser SP^ og SP2 føres til punktmåle-og holdeenhederne hhv. 30 og 32.

20 I det følgende skal virkningen af det i fig. 1 viste udstyr forklares under henvisning til de i fig. 4 og 5 viste signalbølgeformer.

Under optagelse frembringer tidsstyresignalgeneratoren 16 25 som reaktion på den fra impulsgeneratoren 17 kommende impuls PG, der angiver rotationsfaserne for de roterende magnethoveder 1A og IB, det i fig. 4D viste signal S2- Signalet S2 føres til forsinkelsesenheden 21, hvori det forsinkes med et forudbestemt tidsrum, således at forsinkelses-30 enheden 21 på udgangssiden frembringer det i fig. 4E viste signal S^. Signalet føres til optage-tidsstyregeneratorerne 22-25 som nævnt ovenfor, således at optage-tidsstyre-generatoren 22 i sin udgang frembringer det i fig, 4F viste signal S^· Omskiftesignalet S^ fra tidsstyresignal-35 generatoren 16 føres til frekvensdeleren 21', som i sin udgang frembringer det i fig. 4C viste signal S^. Signalet

DK 165569 B

O

14 S4 føres til optage-tidsstyregeneratorerne 23-25/ hvorpå disse som reaktion på signalerne S3 og S4 i deres udgange frembringer signalerne hhv. Sg-Sg som vist i fig. 4 G til 41.

5 Signalerne S^,Sj-,Sj og Sg føres til optagebølgeformgeneratorerne hhv. 10,11,12 og 13. Således lader optagebølge-formgeneratoren 10 pilotsignalet P fra pilotsignalgenera-toren 6 passere synkront med det tilførte signal Sg ved et forudbestemt interval og i et forudbestemt tidsrum tp 10 som vist i fig. 4F, optagebølgeformgeneratoren 11 lader positionsdetekteringssignalet S fra positionsdetekteringssignalgeneratoren 7 passere· synkront med det tilførte signal Sg med et forudbestemt interval og i et forudbestemt tidsrum som vist i fig. 4G, optagebølgeformgene-15 ratoren 12 lader positionsdetekteringssignalet T fra positionsdetekteringssignalgeneratoren eller oscillatoren 8 passere synkront med det tilførte signal S? ved et forudbestemt interval og i et forudbestemt tidsrum som vist i fig. 4H, og optagebølgeformgeneratoren 13 lader slette-20 signalet EQ fra slettesignalgeneratoren eller oscillatoren 9 passere synkront med det tilførte signal Sg ved et forudbestemt interval og i et forudbestemt tidsrum som vist i fig. 41.

25 Udgangssignalerne fra optagebølgeformgeneratorerne 10-13 adderes til hinanden af ELLER-porten 14, der på sin udgangsside frembringer det i fig. 4J viste signal S^.

I øvrigt kan det på dette tidspunkt antages, at f.eks.

30 magnethovedet IB optegner sporet 5B·^ i fig. 3 (i den første halve periode tB fra fig. 4) . Da svarer den første og den anden impuls i det i fig. 4F viste signal Sg til pilotsignalerne hhv. P^ og P ^en fØrste °9 den anden impuls af det i fig. 4G viste signal Sg svarer til posi-35 tionsdetekteringssignalerne hhv. SA1 og SA2, og den første og den anden impuls, der er dannet af et impulspar i det i

O

15

DK 165569B

fig. 41 viste signal Sg, svarer til slettesignalerne EQ, der ligger nær ved begge sider af positionsdetekteringssignalerne hhv. SAl og . Som følge heraf frembringes de sammensatte signaler, svarende til en "opmarchering" 5 af disse signaler, nemlig PAl, Eq, Sa1, Eq og P^, EQ, Sa2 og E , ved hver gruppe ved udgangssiden af ELLER-porten 14.

Dersom det f.eks. antages, at magnethovedet 1A optegner det i fig. 3 viste spor 5A2 (i den første halve periode tA i 10 fig. 4)f svarer den første og den anden impuls af det i fig. 4F viste signal S g til pilotsignalerne hhv. Pgg og Ρβ4, den første og den anden impuls af det i fig. 4H viste signal Sy til positionsdetekteringssignalerne hhv. Tgg og Τβ4, og den første og den anden impuls af det i fig. 41 15 viste signal Sg svarer til slettesignalerne E , der ligger nær ved de ene sider af positionsdetekteringssignalerne hhv. Tgg og τβ4· Da frembringes de sammensatte signaler, svarende til en "opmarchering" af disse signaler, nemlig TB3' V PB3 og tb4' Eo og PB4'Ved hver gruppe ved ud-20 gangssiden af ELLER-porten 14.

Det kan endvidere f.eks. antages, at magnethovedet IB optegner det i fig. 3 viste spor 5B2 (den anden halve periode tB i fig. 4). Den første og den anden impuls af det i fig.

25 4F viste signal Sg svarer til pilotsignalerne hhv. PA3 og Pa4, den første og den anden impuls af det i fig. 4G viste signal Sg svarer til positionsdetekteringssignalerne hhv.

S^g og SA4, og den første og den anden impuls dannet af et impulspar i det i fig. 41 viste signal Sg svarer til 30 slettesignalerne E0, der ligger tæt ved begge sider af positionsdetekteringssignalerne hhv. Sa3 og SA4· De sammensatte signaler, svarende til en "opmarchering" af disse signaler, nemlig PA3, EQ, Sa3 og EQ og PA4, EQ, Sa4 og Eq, frembringes ved hver gruppe ved udgangssiden af 35 ELLER-porten 14.

O.

16

DK 165569B

Endvidere kan det også antages, at f.eks. magnethovedet 1A optegner det i fig. 3 viste spor 5A^ (den anden halve periode tA i fig, 4). Da svarer den første og den anden impuls i det i fig. 4F viste signal til pilotsignalerne hhv.

5 Ρβ5 og Pggr den første og den anden impuls i det i fig. 4H viste signal Sy til positionsdetekteringssignalerne hhv.

TB5 °9 Tb6' °9 ^en fØrste den anden impuls i det i fig. 41 viste signal S g svarer til slettesignalerne Eo, der ligger nær ved de ene sider af positionsdetekterings-10 signalerne og T^g. De sammensatte signaler svarende til en "opmarchering" af disse signaler, nemlig , Eq og Ρβ5 og TBg, Eo og P^g, frembringes ved hver gruppe ved udgangssiden af ELLER-porten 14.

15 På den anden side frembringer tidsstyresignalgeneratoren 16 det i fig. 4A viste omskiftesignal som reaktion på impulsen PG fra impulsgeneratoren 17. Dette signal er synkront med omdrejningen af de roterende magnethoveder 1A og IB, således - som det er vist i fig. 4A og 4B -20 vil magnethovedet 1A komme i berøring med båndet 2 under den halve rotationsperiode tA, hvorunder signalet ligger på et højt niveau, medens magnethovedet IB kommer i berøring med båndet 2 under den halve rotationsoeriode tB, hvorunder signalet ligger på et lavt niveau. Herunder skif-25 tes omskifteren 15 af omskiftesignalet S·^ til den i fig. 1 viste tilstand under perioden tA, medens den skiftes til den modsatte tilstand under perioden tB, således at der skiftes magnethoved.

30 Derfor vil signalet Sg, der fremkommer på udgangssiden af ELLER-porten 14, når omskifteren 15 befinder sig i den i forhold til den i fig. 1 viste modsatte stilling, blive ført gennem forstærkeren 19B og kontakten R i omskifteren 20B til magnethovedet IB, hvorved signalet ved 35 begyndelsen og slutningen af berøringsperioden for magnet-

O

17

DK 165569B

hovedet IB med båndet 2 indenfor perioden tB og i optegnelsesområdet A^ og 7^2 for sporingssignaler, der er tilvejebragt ved begge endedele af sporet 5B i dettes længderetning i lige store afstande i i længderetningen fra 5 sporets midterposition, bliver optegnet i magnethovedets IB ulige rotationsperiode (den første halve periode tB i fig.

4) i et tidsrum tp + "j^tp + itp + itp og et tidsrum tp + ^tp + -|tp + jtp, medens det optegnes derpå i hovedets IB lige rotationsperiode (den anden halve periode tB i fig. 4) i et tidsrum hhv. tp + -|tp + -|tp + -|tp og et tidsrum tp +jtp + -ξ-tp + ^tp.

Når på den anden side omskifteren 15 befinder sig i den i fig. 1 viste tilstand, føres signalet SQ gennem forstær-15 y keren 19A og kontakten R i omskifteren 2OA til magnethovedet 1A, hvorved signalet Sg ved begyndelsen og slutningen af berøringsperioden for magnethovedet 1A med båndet 2 indenfor perioden tA og i de tilsvarende områder A^ og A^* der er tilvejebragt i begge endedele af sporet 5A i dettes længderetning i lige store afstande l i længderetningen fra midterpositionen af sporet 5A, optegnes i den ulige rotationsperiode (den første halve periode tA i fig. 4) for magnethovedet 1A i et tidsrum —«tp + tp + tp og et tids-1 * ^ rum -jtp + tp + tp, medens det optegnes i den lige rotationsperiode (den anden halve periode tA i fig. 4) for mag- 1 5 nethovedet 1A i et tidsrum hhv. ^-tp + ^tp + tp og et tidsrum |tp + |tp + tp.

På andre tider end de, under hvilke disse pilotsignaler, 30 positionsdetekteringssignalerne og slettesignalerne optegnes, føres et ikke vist audio-PCM-signal (impulskodemodule-ret lydsignal) svarende til én segmentportion, der skal optegnes som ét spor, gennem forstærkeren 19A til magnet- hovedet 1A under perioden tA, medens det føres gennem 35 forstærkeren 19B til magnethovedet IB under perioden tB, således at de optegnes på optegnelsesområdet Ap1# der ikke

O

18

DK 165569B

dækkes af optegnelsesområderne for de ovenfor beskrevne pi-lotsignaler for sporene hhv. 5Ά og 5B-

Gengivelsen af de signaler, der er optegnet på den ovenfor 5 omtalte måde, skal beskrives i det følgende.

Også i denne afspilningsmodus forsynes motoren 18 med fase-servosignalet fra faseservoenheden 19 på lignende måde som under optagelsen.

10

De signaler, som af de roterende magnethoveder 1A og IB gengives fra båndet 2, føres gennem hhv. kontakten P i omskifteren 20A og forstærkeren 26A og kontakten P i omskifteren 20B og forstærkeren 26B til omskifteren 27. Om-15 skifteren 27 omstyres vekselvis af omskiftesignalet på 30 Hz som vist i fig. 5A fra tidsstyresignalgeneratoren 16 under den halve rotationsperiode tA inkl. båndberøringsperioden for magnethovedet 1A og den halve rotationsperiode tB inkl. båridberøringsperioden for magnethovedet IB på lig-20 nende måde som ved optagelse. Derfor fremkommer der fra omskifteren 27 et intermitterende PCM-signal SR bestående af enkelte segmenter som vist i fig. 5C. Derpå føres dette PCM-signal SR til en ikke vist afspilnings-behandlingsenhed, hvori det demoduleres til det oprindelige PCM-sig-25 nal og derpå føres videre til en dekoder, hvori hver bloks data detekteres af bloksynkroniseringssignalet, underkastes fejlkorrigering og udblades og derpå gen-omdannes til det analoge audiosignal af en digital/analog-omsætter, hvorfra det føres til udgangen.

30

Sporingsstyringen udføres på følgende måde.

Dersom nu magnethovedet IB sporer et område med en sporings-bredde W inkl. sporet 5B-^ som vist ved de punkterede linier 35 i fig. 3, sporer magnethovedet IB også sporerne 5A2 og 5A^, der støder op til dette spor δΒ^, således at - som det fremgår af fig. 3 - i området ATj gengives pilotsignalet PA^ i

O

19 sporet 5Bj, pilotsignalet PB3 1 det tilstødende spor 5A2 og pilotsignalet Pgj i det tilstødende spor 5A^ af magnethovedet IB/ medens i området A,^ gengives hhv. pilotsignalet P^2 i sporet δΒ^, pilotsignalet Ρβ4 i sporet 5A2 og 5 pilotsignalet P^2 i det tilstødende spor 5A^ af magnethovedet IB.

På dette tidspunkt føres det gengivne udgangssignal fra magnethovedet IB, der afledes fra omskifteren 27, til bånd-10 pasfilteret 28 med det smalle pasbånd med midterpasfrekvensen fQ, som derpå kun lader pilotsignalet passere til sin udgang i form af det i fig. 5D viste udgangssignal Sp, der føres til indhylningskurvedetektoren 29.

15 Udgangssignalet SR fra omskifteren 27 føres også til båndpasfiltrene 34 og 35 med smalle pasbånd med midter-pasfrekvenserne f^ og f2, som derpå til sine udgangssider lader de i fig. 5E og 5F viste positionsdetekteringssignaler hhv. S^q og Spassere. Signalerne og 20 føres til omskifteren 36, hvorfra signalet S1Q afledes, når omskiftesignalet befinder sig ved et lavt niveau, og hvorfra signalet afledes, når omskiftesignalet befinder sig ved et højt niveau, og herfra føres signalerne til komparatoren 37.

25

Komparatoren 37 sammenligner de tilførte signaler og SU med en referenceværdi, former deres bølgeform og fører dem til punktmåleimpulsgeneratorerne 38 og 39. Punkt-måleimpulsgeneratoren 38 frembringer den første punktmåle-3° impuls S^ synkront med den stigende kant på det i fig.

5G viste, bølgeformede signal S^q, og denne første punkt-måleimpuls Spl føres til punktmåle- og holdeenheden 30. På dette tidspunkt vil, som det vil fremgå af fig. 5, punkt-måleimpulsen S^ bringe punktmåle- og holdeenheden 30 til 35 at punktmåle krydstalekomponenterne i pilotsignalerne Ρβ2 og Ρβ4 i det tilstødende spor 5A2 på den side, der er mod- 20

O

DK 165569 B

sat båndet 2's transportretning, som vist med en pil 4T (fig. 3), og det således punktmålte signal føres til en indgangsklemme på differentialforstærkeren 31 som sporingssignalet med fremskudt fase.

5

Efter tidsrummet tp efter frembringelsen af punktmåleimpul-sen føres krydstalekomponenten i pilotsignalerne hhv.

PBi og Pg2 ^ det tilstødende spor 5A·^ ved båndtransport-retningens side til de andre indgangsklemmer på differenti-10 alforstærkeren 31 fra indhylningskurvedetektoren 29 som sporingssignalerne for forsinket fase. Som følge heraf sammenligner differentialforstærkeren 31 sporingssignalerne svarende til krydstalekomponenterne i pilotsignalerne P^* PB1 PB4' PB2 efter tUr· 15

Derpå føres det ved sammenligningen fremkomne fejlsignal fra differentialforstærkeren 31 til punktmåle- og holdeenheden 32, hvori det punktmåles af den af punktmåleim-pulsgeneratoren 39 frembragte punktmåleimpuls SP2 efter 20 tidsrummet tp efter frembringelsen af punktmåleimpulsen SP^ Som følge heraf frembringes fra punktmåle- og holdeenheden 32 forskellen mellem begge indgangssignaler til differentialforstærkeren 31 som sporingsstyresignalet.

Dette sporingsstyresignal føres fra udgangsklemmen 33 til 25 en ikke vist capstan-motor, som så styrer båndfremføringen. Således styres magnethovedet IB på en sådan måde, at niveauforskellen mellem de to indgangssignaler til differentialforstærkeren 31 bliver 0, eller - sagt på en anden måde -at når magnethovedet IB sporer sporet 5B^, sporer dette 30 magnethoved IB samtidig de to spor 5A2 og 5A^ på begge sider af sporet 5B^ i den samme udstrækning. Med andre ord styres magnethovedet IB til at følge sporet 5B^ på en sådan måde, at midten af magnetspalten i magnethovedet IB som målt i sporets bredderetning falder sammen med 35 midterlinien i sporet δΒ^.

21

O

DK 165569 B

Hvad de Øvrige spor angår, vil magnethovederne blive styret på lignende måde. Når f.eks. magnethovedet 1A sporer sporet 5A2, fremkommer krydstalekomponenter fra pilotsigna-.lerne PA3, Pa4 og PAl, Pa2 i de tilstødende spor 5B2 og 5 5B^· Således punktmåles krydstalekomponenterne i pilotsigna lerne Pa3 og PA4 af den fra punktmåleimpulsgeneratoren 38 frembragte punktmåleimpuls Sp.^ og føres til punktmåle- og holdeenheden 30, hvor de danner sporingssignalet. Dette sporingssignal føres i det næste trin til differential-10 forstærkeren 31, og udgangssignalet svarende til krydstalekomponenterne i pilotsignalerne P ^ og Pa2 som afledet fra indhylningskurvedetektoren 39 føres til differentialforstærkeren 31, hvori sporingssignalerne svarende til krydstalekomponenterne mellem pilotsignalerne hhv. PA3 og PA1/ 15 og PA^ og PA2 sammenlignes med hinanden. Det ved sammenligningen fremkomne fejlsignal punktmåles af punktmåleimpul-sen SP2 og føres til punktmåle- og holdeenheden 32, hvori sporingsstyresignalet for magnethovedet 1A frembringes .

20 På lignende måde, når magnethovedet IB sporer sporet 5b2, som vist i fig. 3, frembringes krydstalekomponenterne af pilotsignalerne Ρβ5, Ρβ6 og Ρβ3, ρβ4 i de tilstødende spor 5A3 og 5A2- Således punktmåles krydstalekomponenterne af 25 pilotsignalerne Ρβ5 og Pgg af punktmåleimpulsen SP^, og de til krydstalekomponenterne i pilotsignalet Ρβ5, Ρβ3 og PB6' PB4 svarende sporingssignaler sammenlignes med hinanden i differentialforstærkeren 31. Til sidst punktmåles det ved sammenligningen fremkomne fejlsignal af punktmåle-20 impulsen SP2, således at sporingsstyresignalet for magnethovedet 1E derved frembringes.

På lignende måde, når magnethovedet 1A sporer sporet 5A3 som vist i fig. 3, frembringes krydstalekomponenterne for 35 begge pilotsignaler P^5, PA6 og Pa3, PA4 i begge de tilstødende spor 5B3 og 5B2· Således punktmåles krydstale-

O

22

DK 165569B

komponenterne for pilotsignalerne og P^g af punktmåle-impulsen SP^, og sporingssignalerne svarende til krydstale-komponenterne for pilotsignalerne P^^, P^ og P^g, P^ sammenlignes af differentialforstærkeren 31. Til sidst punkt-5 måles det ved sammenligningen fremkomne fejlsignal af punkt-måleimpulsen SP2/ hvorved sporingsstyringssignalet svarende til magnethovedet 1A frembringes.

Fig. 6 viser et praktisk udførelseseksempel på et kreds-10 løbs arrangement for punktmåleimpulsgenera toren 39. En tæl ler 40 er indrettet til at tælle impulserne i det fra kompa-ratoren 37 tilførte positionsdetekteringssignal. En datavælger 41 er indrettet til som reaktion på signalerne og at udvælge de data (indstillede værdier) af fire 15 arter, der klassificeres svarende til positionsdetekteringssignalernes indhold, i dette udførelseseksempel nemlig frekvenserne og optegnelseslængderne for positionsdetekteringssignalerne S og T. En sammenfaldsdetektor 42 er indrettet til at påvise, hvorvidt tællingen i tælleren 20 40 falder sammen med dataene fra datavælgeren 41. Sammen faldsdetektoren 42 kan f.eks.·udgøres af en digital komparator.

Forsinkelsesenheder 43-46 er hver indrettet til at modtage 25 et forud bestemt forsinkelsessignal fra punktmåleimpulsen SP·^. Tælleren 40 åbnes af udgangssignalet fra forsinkelsesenheden 44 og nulstilles (slettes) derpå af udgangssignalet fra forsinkelsesenheden 45. En flip/flop-enhed 47 af D-typen er på sin indgangsklemme D indrettet til 30 at modtage udgangssignalet fra sammenfaidsdetektoren 42.

Til en kloksignalklemme CK på flip/flop-enheden 47 tilføres i alt væsentligt punktmåleimpulsen SP^ gennem forsinkelsesenheden 46, og til en tilbagestillings- eller sletteklemme R tilføres udgangssignalet fra forsinkelsesenheden 45.

35

O

23

DK 165569B

Arrangementet omfatter også en port 48, f.eks. en OG-port. OG-porten 48 er indrettet til på sin ene indgang at modtage udgangssignalet fra forsinkelsesenheden 43, medens den på den anden indgang er indrettet til at modtage ud-5 gangssignalet fra flip/flop-enheden 47, således som dette fremkommer på en udgangsklemme Q. Derpå frembringes punkt-måleimpulsen SP2 i portens udgang.

Virkningen af den i fig. 6 viste punktmåleimpulsgenerator 10 39 skal nu beskrives under henvisning til de i fig. 7 vi ste signalbølgeformer.

Når et signal S13 som det i fig. 7D viste positionsdetekteringssignal fra komparatoren 37 føres til punktmåle-15 impulsgeneratoren 38, frembringer denne punktmåleimpulsen SP^ synkront med forkanten på den første impuls i signalet S^3 son1 vist i fig. 7H. Denne punktmå leimpuls SP^ føres til den ovenfor beskrevne punktmåle- og holdeenhed 30 (fig. 1) og også til forsinkelsesenhederne 43-46.

20

Forsinkelsesenheden 44 frembringer i sin udgang et signal S12 med en varighed svarende i alt væsentligt til —tp synkront med punktmåleimpulsen SP^ som vist i fig. 7C. Dette signal S12 føres til tælleren 40 som dennes åbningssignal.

25 Tælleren 40 tæller impulser i signalet S^3 fra komparatoren 37 under det tidspunkt, hvori signalet Sl2 befinder sig på et højt niveau. På den anden side reagerer datavælgeren 41 på signalerne S| og S4, der er vist i hhv. fig.

30 7A og 7B og vælger de data, der vedrører positionsdetekteringssignalet. Dersom de valgte data og indholdet i tælleren 40 falder sammen med hinanden, frembringer sammenfaldsdetektoren 42 i sin udgang et signal S.^, som fortsætter fra bagkanten af den sidste impuls i signalet S-^ i et 35 forudbestemt tidspum som vist i fig. 7E. Dette signal S14 føres til flip/flop-enheden 47 som dennes dataindgangssignal.

O

24

DK 165569B

Forsinkelsesenheden 46 frembringer et signal S^5 synkront med punktmåleimpulsen SP^ med en forsinkelse i forhold hertil med et forud bestemt tidsrum Atl som vist i fig. 7F.

Dette signal føres til k lok signalklemmen CK på flip/flop-5 enheden 47, hvori signalet S14 der er tilført denne enheds indgangsklemme D, er låst. I dette tilfælde vælges forsinkelsestiden Atl for forsinkelsesenheden 46 til at tilfredsstille betingelsen tp > Atl > .

10 Forsinkelsesenheden 45 frembringer et signal S^g synkront med punktmåleimpulsen SP·^ og efter denne med et forud bestemt tidsrum At2 som vist i fig. 7G. Dette signal S16 føres til tælleren 40 for derved at slette dennes indhold/ og føres også til flip/flop-enheden 47 for derved at tilba-15 gestille denne. Som følge heraf frembringes der i udgangen af flip/f lop-enheden 47 et signal S17 som vist i fig. 71.

I dette tilfælde vælges forsinkelsestiden At2 for forsinkelsesenheden 45 med henblik på at tilfredsstille betingelsen At2 > tp.

20

Endvidere· frembringer forsinkelsesenheden 43 et signal S^8 synkront med punktmåleimpulsen SP^ og efter denne med et forudbestemt tidsrum tp som vist i fig. 7J. Dette signal 25 S^g føres til den ene indgangsklemme på OG-porten 48. Eftersom der til den anden indgangsklemme OG-porten 48 tilføres signalet S^, der er dannet som beskrevet ovenfor, virker signalet i hovedsagen som portens åbningssignal/ således at den i fig. 7K påviste punktmåleimpuls SP2 frembringes 30 heri som reaktion på signalet SI8· Punktmåleimpulsen SP2 føres til punktmåle- og holdeenheden 32.

På denne måde kan punktmåleimpulsen SP2 frembringes.

35 I dette tilfælde kan punktmåleimpulsen SP2 frembringes ved databehandling i en ikke vist mikrodatamat.

25

O

DK 165569 B

Dette skal beskrives under henvisning til det i fig. 8 viste forløbsdiagram.

Når som vist i fig. 8 apparåtet er indstillet på afspilning 5 i trin 100, går programmet videre til trin 110, hvori positionsdetekteringssignalerne S og T søges detekteret. Dersom det ikke detekteres, gentages detekteringen i trin 110 indtil det sker. Dersom positionsdetekteringssignalerne S og T detekteres i trin 110, frembringes i trin 120 den første 10 punktmåleimpuls SP^ på basis af positionsdetekteringssignalerne S og T, og impulsen Ni i den første punktmåleimpuls SP1 tælles kun under detekteringsperioderne for positionsdetekteringssignalerne S og T i trin 130.

15 Derpå går programmet videre til det næste trin 140, hvori det bedømmes, hvorvidt de detekterede positionsdetekteringssignaler S og T er de, der er frembragt først i afspilnings-modusen, eller ej. Dersom det er de første, går programmet videre til trin 150, hvori det bedømmes, hvorvidt interval- 1 i 20 let er intervallet ^tp eller ej og jtp eller ej. Dersom intervallet tilfredsstiller en af disse, går programmet videre til et trin 160, hvori den anden punktmåleimpuls SP2 frembringes. Dersom i trin 150, hverken intervallet ^tp eller intervallet ^tp er tilfredsstillet, er signalerne 25 ikke positionsdetekteringssignalerne S og T, hvorfor programmet går tilbage til trin 110.

Dersom det ved trin 140 bedømmes, at positionsdetekteringssignalerne S og T er sådanne, der er frembragt den anden 30 gang efter apparatet var blevet indstillet til afspilning, går programmet videre til trin 170, hvori det bedømmes, hvorvidt polariteten af signalet S4 er ændret eller ej.

Dersom polariteten af signalet S4 er ændret, går programmet videre til trin 180, hvori det bedømmes, hvorvidt det for-35 udgående detekteringsinterval er Jj-tp eller -jjj* tp. Dersom det er ~tp, går programmet videre til trin 190, hvori det be-

O

26

DK 165569B

dømmes, hvorvidt intervallet i det foreliggende positionsdetekteringssignal er -jtp eller ej. Ifald det er ^tp, er positionsdetekteringssignalet det sande positionsdetekteringssignal, så den anden punktmålerimpuls SP9 frembringes ^ 1 5 ved trin 160. Hvis. det på den anden side ikke er -jtp, går programmet tilbage til trin 110.

Dersom det ved trin 180 bedømmes, at det forudgående detekteringsinterval er jtp, går programmet til trin 200, hvori 10 det bedømmes, hvorvidt intervallet i det foreliggende positionsdetekteringssignal er itp eller ikke. Hvis det er 1 ^ ^•tp, er det det sande positionsdetekteringssignal, så programmet går tilbage til trin 160, hvori den anden punktmålerimpuls SP« frembringes. Hvis det på den anden i ^ 15 side ikke er ^-tp, 9^r programmet tilbage til trin 110.

Operationerne i trinene 170-200 skal beskrives nærmere under henvisning til fig. 5B, 5E og 5F. Ifald det i trin 170 bedømmes, at polariteten af signalet S4 er ændret ved .

20 den midterste del af f.eks. fig. 5B, går programmet til

trin 180, hvori det bedømmes, hvorvidt T_., i det i fig. 5F

1 1 viste signal er ^-tp eller ej og -jtp eller ej. Eftersom det er tp, går programmet videre trin 190. I trin 190 bedømmes, hvorvidt i det i fig. 5E viste signal S^q 25 er jtp eller ej. Eftersom det er jtp, går programmet til trin 160, hvori den anden punktmåleimpuls SP_ frembringes.

1 ^

Dersom i trin 190 signalet ikke er -ξ-tp, går programmet tilbage til trin 110.

30 Ifald i trin 180 Τβ4 er jtp, bedømmes det, at det ikke er Τβ4 tilhørende signalet S^, men signalet (i overensstemmelse hermed er det tidspunkt, ved hvilken polariteten af signalet S4 ændres, ikke den midterste del af fig.

5B, men denne figurs højre endedel), går programmet til 35 trin 200. I trin 200 bedømmes det, hvorvidt (ikke vist) 27

O

DK 165569 B

i det i fig. 5E viste signal S^q er ^jtp eller ikke. Eftersom det skulle være ^tp, frembringes i trin 160 den anden punktmåleimpuls SP9. Dersom det i trin 200 bedømmes, at 5 signalet ikke er -^tp, går programmet tilbage til trin 110.

Ifald i trin 170 polariteten af signalet ikke er ændret, går programmet videre til trin 210, hvor det be-10 dømmes, hvorvidt detekteringsintervallet er det samme som det foregående positionsdetekteringssignal eller ej. Ifald det er det samme, går programmet tilbage til trin 160, hvor den anden punktmåleimpuls SP2 frembringes. Dette skal beskrives under henvisning til fig. 5E. Dersom f.eks. den 15 første og den anden impuls og SA2 i positionsdetekteringssignalet S^q er det samme som ^tp, frembringes den anden punktmåleimpuls SP2 i trin 160. Dersom det derpå i trin 210 bedømmes, at signalets detekteringsintervaller ikke er lig med hinanden, betragtes en sådan detektering 20 som en fejldetektering, hvorfor den første punktmåletil-stand opretholdes, og programmet går tilbage til trin 110.

Som beskrevet ovenfor er det ved signalbehandling i mikrodatamaten muligt at frembringe den anden punktmåleimpuls 25 SP2.

I det ovenfor beskrevne udførelseseksempel er aggregatet med det roterende magnethoved et specialaggregat, hvori den vinkel, under hvilken båndet er lagt omkring båndstyre-30 tromlen, er mindre end vinkelafstanden mellem de til optegnelse og gengivelse indrettede magnethoveder, men opfindelsen kan selvsagt også anvendes ved aggregater med roterende magnethoveder, hvori den vinkel, under hvilken båndet er lagt omkring båndstyretromlen, på sædvanlig måde 35 er den samme som vinkelafstanden mellem magnethovederne.

DK 165569 B

28 Når de optegnede spor spores af et roterende hoved, som angivet ovenfor, optegnes et antal positionsdetektions-signaler, som har forskellig frekvens, i tilstødende spor 5 og forskellige optegnelseslængder i sporene i forhold til den samme frekvens, på hvert forudbestemt spor; begyndelsen af disse positionsdetektionssignaler benyttes som en reference for dannelse af et impulssignal, som detekterer pilotsignalet, og sporstyringen for det roterende hoved 10 udføres af sporstyringssignalet baseret på det detekterede udgangssignal. Følgelig er det, selv om apparatet har en periodisk mekanisk variation, en temperaturændring eller en dirren, uden at være påvirket af disse parametre, muligt at udføre sporingsstyringen med god præcision, selv 15 når apparaturet, der benyttes til gengivelse, er et andet end det, der blev benyttet til optegnelse, og det er også muligt at opnå kompatibilitet mellem forskelligt apparatur.

Eftersom positionsdetektionssignalerne har forskellig 20 frekvens i tilstødende spor, er de yderligere fri for påvirkning af krydstalekomponenten, og det er muligt at udvide et område, inden for hvilket tærskelniveauet for detektion af positionsdetektionssignalet indstilles.

Eftersom detektionspositionssignalet har forskellig op-25 tegnelseslængde i tilstødende spor, kan de tilstødende spor yderligere skelnes fra hinanden, og det bliver muligt at detektere positionsdetektionssignalerne trods en sporforskydning af stor størrelse.

Yderligere er det, eftersom positionsdetektionssignalet 30 til detektion af positionen af sporstyringspilotsignalet er optegnet, således at det begynder nær midten af de tilstødende pilotsignaler, ikke nødvendigt at tilvejebringe et kredsløb til at forsinke positionsdetektionssignalet for at placere begyndelsen nær midten af pilotsignalet, 35 således at kredsløbsarrangementet bliver forenklet.

Claims (7)

1. Fremgangsmåde til optegnelse af digitale signaler på et optegnelsesmedium (2) under anvendelse af et 5 roterende hoved (1A,1B), som periodisk sporer optegnelsesmediet, hvilken fremgangsmåde omfatter: optegnelse af et digitalt informationssignal i første forud bestemte områder i et antal skråtliggende spor (5A,5B), dannet på optegnelsesmediet (2) af det roterende 10 hoved (1A,IB) og dannelse af sporene (5A,5B) ved hjælp af det roterende hoved (1A,1B) uden beskyttelsesområder mellem tilstødende spor (5A,5B), bestemmelse af andre forud bestemte områder, der ligger nær ved de nævnte skråtliggende spors (5A,5B) ender, og 15 som adskiller sig fra de nævnte første forud bestemte områder, optegnelse af et sporingspilotsignal i de nævnte andre forud bestemte områder i sporene (5A,5B), hvorved nævnte sporingspilotsignal står til rådighed til styring af et 20 afspilningshoveds (1A,1B) sporing under gengivelse af det nævnte informationssignal, og bestemmelse af forud bestemte positioner i de nævnte andre områder i alt væsentligt svarende til en midterdel af det nævnte pilotsignal på et tilstødende spor (5A,5B), 25 kendetegnet ved: optegnelse af et positionsdetektionssignal med en første frekvens, der har en første og anden optegnelseslængde skiftevis i nævnte forudbestemte position i nævnte andre forud bestemte områder i hvert andet af sporene (5A,5B), 30 og et positionsdetektionssignal med en anden frekvens, som har en første og en anden optegneIseslængde skiftevis i nævnte forud bestemte position i nævnte andet forud bestemte område i hvert spor (5A,5B), som ikke har det nævnte positionsdetektionssignal med den første frekvens, 35 idet positionsdetektionssignalerne indikerer positionen af det respektive nævnte pilotsignal på et tilstødende spor (5A,5B). DK 165569B 30

2. Fremgangsmåde ifølge krav 1, kendetegnet ved følgende yderligere trin: sporing af et spor (5A,5B), der er optegnet af det nævnte 5 roterende hoved (1A,1B) ved hjælp af et afspilningshoved (1A,1B), gengivelse af pilotsignalet, som er optegnet i nævnte andre forud bestemme områder fra begge spor (5A,5B), der støder op til sporet (5A,5B), som spores, 10 gengivelse af positionsdetektionssignalet, som er optegnet i nævnte andre forud bestempe områder i et spor (5A,5B), generering af punktmåleimpulser som svar på nævnte gengivne positionsdetektionssignaler, sammenligning af niveauer for de gengivne pilotsignaler, 15 som er punktmålt ved hjælp af punktmåleimpulserne fra de tilæstødende spor (5A,5B), frembringelse af et sporingssignal som reaktion på sammenligningen, og styring af afspilningshovedets (1A,1B) sporing som reak-20 tion på sporingssignalet.

3. Fremgangsmåde ifølge krav 2, kendetegnet ved, at punktmåleimpulsgeneringstrinnet omfatter frembringelse af første punktmåleimpulser som reaktion på det gengivne positionsdetektionssignal, og generering af andre 25 punktmåleimpulser, når en gengivelseslængde for det gengivne positionsdetektionssignal i det væsentlige svarer til en optegnelseslængde for positionsdetektionssignalet.

4. Apparatur til optegnelse af digitale signaler på et optegnelsesmedie (2) under anvendelse af et roterende 30 hoved (1A,1B), som periodisk sporer optegnelsesmediet (2), hvilket apparatur omfatter: midler til at optegne et digitalt informationssignal i første forud bestemte områder i et antal skråtliggende spor (5A,5B) dannet på optegnelsesmediet (2) ved hjælp af 35 det roterende hoved (1A,1B) og dannelse af sporene (5A,5B) ved hjælp af det roterende hoved (1A,1B) uden DK 165569 B 31 beskyttelsesområder mellem tilstødende spor, midler til at bestemme andre forud bestemte områder, der ligger nær ved enden af sporene (5A,5B), og som adskiller 5 sig fra de første forud bestemte områder, midler til at optegne et sporingspilotsignal i de andre forud bestemte områder på sporene (5A,5B), hvorved pilotsignalet står tilrådighed til styring af et afspilningshoveds (ΙΑ,ΙΒ) sporing under gengivelse af det 10 nævnte informationssignal, midler til at bestemme forud bestemte positioner i de nævnte andre områder svarende i det væsentlige til en midterdel af det nævnte pilotsignal i et tilstødende spor (5A,5B), 15 kendetegnet ved midler til at optegne et positionsdetektionssignal med en første frekvens, som har henholdsvis en første og anden optegnelseslængde i nævnte forud bestemte position i de nævnte andre forud bestemte områder skiftevis i hvert 20 andet af sporene (5A,5B) og midler til at optegne et positionsdetektionssignal med en anden frekvens, som har en første og en anden optegne Ises længde i nævnte forud bestemte position i de andre forud bestemte områder i hvert spor (5A,5B), som ikke har nævnte 25 positionsdetektionssignal med den første frekvens, idet positionsdetektionssignalerne indikerer positionen af det respektive pilotsignal i et nabospor (5A,5B).

5. Apparatur ifølge krav 4, kendetegnet ved, at omfatte: 30 midler omfattende et afspilningshoved (ΙΑ,ΙΒ) til gengivelse af pilotsignalet, som er optegnet i nævnte andre forud bestemte områder fra begge spor (5A,5B), som støder op til sporet (5A,5B), som spores, og til at gengive posi-tionsdetektionssignalet, som er optegnet i nævnte andre 35 forud bestemte områder i et spor (5A,5B), midler til at generere punktmåleimpulser som reaktion på nævnte gengivne positionsdetektionssignal, DK 165569 B 32 midler til at sammenligne niveauer for nævnte gengivne sporingspilotsignaler, som punktmåles af nævnte punkt-måleimpulser fra de tilstødende spor (5A,5B), 5 midler til at generere et sporingssignal som reaktion på sammenligningen, og midler til styring af afspilningshovedets sporing som svar på nævnte sporingssignal.

6. Apparatur ifølge krav 5, kendetegnet ved, at 10 midlerne til at generere punktmåleimpulser omfatter midler til at generere første punktmåleimpulser som svar på nævnte gengivne positionsdetektionssignal og midler til at generere andre punktmåleimpulser, når den gengivne længde af det gengivne positionsdetektionssignal i det væsent-15 lige svarer til optegneIseslængden for positionsdetek-tionssignalet.

7. Apparatur til gengivelse af digitale informationssignaler optegnet på et optegnelsesmedie (2) under benyttelse af et roterende hoved (1A,1B) som periodisk 20 sporer otegnelsesmediet (2), hvilket apparatur omfatter: midler (1A,1B) til gengivelse af et digitalt informationssignal optegnet i første områder i et antal kontinuerte individuelle skråtliggende spor (5A,5B) dannet på optegnelsesmediet (2) uden beskyttelsesområder mellem tilstø-25 dende skråtliggende spor (5A,5B), midler (1A,1B,28) til gengivelse af et sporingspilotsignal, som er optegnet i andre områder, der ligger nær ved de nævnte skråtliggende spor (5A,5B), og som adskiller sig fra nævnte første områder, 30 midler (30,31) til at punktmåle nævnte gengivne sporingspilotsignaler, som gengives fra de nævnte spor (5A,5B) tilstødende sporet (5A,5B), som spores og til at sammenligne disses niveauer, midler (32) til at generere et sporingssignal, som svar på 35 nævnte sammenligning, midler til at styre afspilningshovedets (1A,1B) sporing DK 165569 B 33 som svar på nævnte sporingssignal, kendetegnet ved: midler (1A,IB,34,35,40) til at gengive og skelne mellem 5 positionsdetektionssignaler med en første frekvens, som har en første og anden optegnelseslængde skiftevis op tegnet i forud bestemte positioner i nævnte andre områder svarende i det væsentlige til en midterdel af nævnte pilotsignal i et tilstødende spor i hvert andet af sporene 10 (5A,5B) og med en anden frekvens, som har en første og anden optegnelseslængde skiftevis optegnet i nævnte forud bestemte position i nævnte andre forud bestemte områder i hvert spor (5A,5B), som ikke har nævnte positionsdetek-tionssignal med den første frekvens, hvilke positions-15 detektionssignaler indikerer positionen for det respektive pilotsignal i et tilstødende spor (5A,5B), og midler (38,39) til at generere punktmåleimpulserne som svar på nævnte gengivne positionsdetektionssignaler.