DK165261B - Fremgangsmaade til nedgravning af en roerledning under vand og anlaeg til udoevelse af fremgangsmaaden - Google Patents

Description

i

DK 165261 B

Opfindelsen angår en fremgangsmåde til nedgravning af en rørledning under vand, hvor der forekommer strømning over bunden, og et anlæg til udøvelse af fremgangsmåden.

Det er kendt at nedgrave alle typer ledninger 5 såsom rørledninger på forskellige måder under vand f.eks. i havbunden. Det er herved muligt at grave grøfter f.eks. ved hjælp af en gravemaskine, med roterende fræsere eller med kraftige vandstråler og at anbringe rørledningen heri. Disse fremgangsmåder kan udføres så-10 ledes, at rørledningen sænkes ned på bunden under vandet under fremstillingen af en sådan grøft. Efter at ledningen er placeret i grøften, kan denne opfyldes over ledningen med det materiale, som i forvejen er fjernet under fremstillingen af grøften, således at der opfyldes tills strækkeligt dækmateriale over ledningen til at den ikke igen blottes ved bevægelser fremkaldt af vandstrømmene langs bunden.·

Det er formålet med apparatet at simplificere disse kostbare og besværlige metoder, og dette er opnået ved frem-20 gangsmåden ifølge opfindelsen, der er ejendommelig ved, at ledningen lægges på bunden, og ved at der i vandstrømmens bane på eller i nærheden af ledningen tilvejebringes en eller flere fremspringende dele, der ligger parallelt med eller i en række parallel med ledningens længderetning, 25 hvilke dele anbringes i hovedsagen på tværs af vandstrømmen, og er dimensioneret, så de yder en sådan modstand mod vandstrømmen, at der til siden for delen eller delene frembringes bunderoderende forstyrrelser og/eller turbulens i vandstrømmen, som giver en grøftegravende eller eroderende virkning 30 ved siden af og/eller under rørledningen.

Anlægget til udøvelse af fremgangsmåden er ifølge opfindelsen ejendommelig ved, at det indbefatter en eller flere fremspringende dele på eller i nærheden af og parallelt med ledningen, som skal nedgraves, hvilke dele er således 35 dimensioneret og anbragt, at de bevirker bunderoderende forstyrrelser og/eller turbulens i den horisontale vandstrøm- 2

DK 165261 B

ning nær ledningen. De fremspringende dele kan være finner, der forløber aksialt i forhold til røret eller danner en vinkel med dettes længdeakse.

Fremgangsmåden og anlægget er baseret på den 5 erkendelse, at der med sådanne fremspringende dele kan frembringes sådanne forstyrrelser i vandstrømmene og turbulens, hvirvler og hvirvelstrømme at bunden derved kan blive eroderet af partikler af mineralsk materiale i en sådan grad, at ledningen nedgraver sig selv ved sin · 10 egen vægt i tilstrækkelig dybde og på pålidelig og reproducerbar måde.

Det har vist sig at en glat, cirkulær ledning uden fremspring også kan have tendens til at nedgrave sig selv, men at denne virkning ofte er utilstrækkelig, således at 15 ledningen let igen blottes, og/eller tiden til selvnedgravning er meget lang med deraf følgende risiko for at ledningen beskadiges af ankre, fiskegrejer eller lignende genstande. Som følge heraf kræver adskillige regeringer, at en ledning i løbet af 1 år skal være gravet så langt 20 ned, at der i det mindste ligger et dæklag med en højde på 20 cm over den. Ved opfindelsen er det blevet muligt let at opfylde denne standardfordring uden ekstra hjælpeorganer, specielle gravemetoder osv.

Fremgangsmåden ifølge opfindelsen kan realiseres 25 på den måde, at de fremspringende dele tilvejebringes i . horisontal afstand fra ledningen og forløber i hovedsagen parallelt med denne anbragt på eller i havbunden, og denne mulighed kan kombineres med anvendelsen af en eller flere fremspringende dele på selve ledningen. Dette er 30 især fordelagtigt, når de horisontale strømme i vandet langs bunden kun forløber i én retning og ikke skifter frem og tilbage som følge af tidevand.

Det har vist sig at ved anvendelse af fremgangsmåden og apparatet ifølge opfindelsen vil horisontale vand-35 strømme nær ledningen frembringe strømningsforstyrrelser og/eller turbulens, ophvirvlen, hvilket vil medføre fjer- 3

O

DK 165261 B

nelse af materialet i bunden ved siden af og i mange tilfælde også under ledningen, således at ledningen synker ned i havbunden ved sin egen vægt, og denne proces fortsætter indtil ledningen er tilstrækkeligt nedgravet, hvorefter for-5 dybningen, som herved dannes i nærheden af ledningen, opfyldes ved aflejring, så ledningen dækkes med så meget jord, at den forbliver sikkert nedgravet.

Ved at udnytte opfindelsen opnås denne virkning, både når der er en vandstrøm i én retning og med vandstrømme 10 i skiftende retninger f.eks., når der forekommer tidevand.

En sådan strømning kan igen aflejre jordmateriale, som optages ved den ene side af ledningen, ved den anden side af ledningen og endog tæt ved denne, men· det har vist sig at også når der kun forekommer en strømning i én retning, 1 ζ så materialet optages ved den.ene side af ledningen og afgives, vil ledningen synke til en acceptabel dybde, selv om den kan have tendens til at udføre en vis vippende bevægelse, hvilket kan være muligt og acceptabelt afhængigt af dens bøjnings- og vridningsegenskaber. Hvis ledningen 20 let kan vippe i mere betydelig grad, er det muligt at tilvejebringe et antal fremspringende dele fordelt over en større del af eller over hele omkredsen af ledningen, således at de dele, som springer frem i én retning for at være virksomme ved eroderingen altid skaber tilstrække-25 lig forstyrrelse i vandstrømmen til nedgravningserosion.

I modsætning til, hvad man måske skulle vente, medfører anvendelsen af opfindelsen at erosionen ved læsiden er mindst lige så vigtig for nedgravningen som erosionen ved luvsiden og eventuelt ved undersiden af ledningen.

30

Til at begynde med vil der ofte ske en hævelse af bunden med aflejret materiale ved læsiden umiddelbart bag den del af ledningen, som rager op over havbunden, og en forsænkning bag ledningen ved læ-erosion. Ved luvsiden vil der meget hurtigt dannes en nedgående hvirvel langs 35 den fremspringende del, hvorved jorden fjernes i dennes zone. Ved skiftende vandstrømme vil denne læ-erosionsfor-

O

4

DK 165261 B

sænkning i nogen afstand fra ledningen dannes ved begge sider af ledningen. Specielt er disse forsænkninger ved sådanne skiftende vandstrømme virksomme til at lede vandstrømmen foran og over ledningen på en sådan måde, at ned-5 gravningen af ledningen fremskyndes ved forstærkning og intensificering af hvirvlerne og hvirvelstrømmene især ved luvsiden, men også ved læsiden af de aller nærmeste fremspringende dele.

Hvirvlerne ved luvsiden kan begrænses i størrel-10 se og stimuleres i styrke ved at forsyne ledningen med en skråtstillet finne, der er anbragt ved siden af ledningens højeste punkt og eventuelt sammen med en finne på det højeste punkt.

Med skiftende vandstrømme (tidevand) er det mu-15 ligt at anbringe en sådan skråtstillet finne til begge sider for ledningens vertikale midterplan. En sådan skråtstillet finne kan afvige fra den flade form ved at have en nedadgående krumning.

Sådanne finner har en klar gunstig virkning på 20 nedgravningen, selv om de har relativt små radiale dimensioner f.eks. på 0,2 gange diameteren af ledningen. Sædvanligvis betyder en større radial udstrækning en bedre nedgravning, men der er også grænser for den radiale udstrækning som følge af de stærkere kræfter som strømmen 25 udøver på ledningen og som følge af de større udgifter og den ulempe, at hvis finnen f.eks. strømmer sig op til et højt punkt over ledningen kan en større mængde jordmateriale blive af lej ret ved læsiden i kontakt med ledningen .

30 Af denne grund foretrækkes det at udføre sådanne finner som åbne konstruktioner, hvis det f.eks. på grund af en relativt lille komponent af vandstrømmen på tværs af ledningen eller på grund af stor modstand mod erosion af bundmaterialet Ønskes at anvende finner med en større 35 radial udstrækning. Sådanne åbne finner har åbninger eller afbrydelser, gennem hvilke en del af vandet kan

DK 165261B

o 5 passere ledningen nærmere ved dens omkreds, således at strøinningsmodstanden og dermed kræfterne på ledningen formindskes, og mindre materiale aflejres ved læsiden.

Dette kan også bevirke, at der frembringes hvirvler eller 5 hvirvelstrømme bag de lukkede dele af finnerne mellem åbningerne og med en vertikal akse, hvilke hvirvelstrømme fremmer nedgravningen.

De afbrudte finner kan dannes af stænger eller flade strimler med samme bredde overalt. En særlig god 10 virkning opnås ved at give finnerne en i hovedsagen trekantet form med grundlinien på eller tæt ved ledningen.

Disse dele kan være anbragt på ledningen umiddelbart efter hinanden eller med større afstande. Trekantformen kan være spids eller spidsen kan være afkortet, da selve den 15 spidse ende kun bidrager lidt til at frembringe strømningsforstyrrelserne .

Som anført ovenfor er det ifølge opfindelsen også muligt at anbringe fremspringende dele i afstand ved siden af ledningen, og at placere selve ledningen med 20 eller uden fremspringende dele i en sådan afstand fra de førstnævnte dele, at ledningen befinder sig netop i bunden af den fordybning, der dannes af de fjernest liggende fremspringende dele. Selve ledningen synker gradvis ned samtidig med uddybningen af fordybningen, og de 25 fremspringende dele i afstand fra ledningen kan fjernes eller nedgrave sig selv, således at deres funktion med at danne fordybningen aftager og til sidst forsvinder, hvorefter fordybningen bygges op med aflejringer, og ledningen således begraves. Hvis ledningen i dette tilfælde 30 selv er forsynet med fremspringende dele ifølge opfindelsen fortrinsvis med mindre fremspring fra ledningen, end når der ikke findes sådanne fremspringende dele i en hvis afstand, har ledningen selv den beskrevne evne til at begrave sig selv i bunden af fordybningen, som er 35 dannet af de i afstand anbragte fremspringende dele.

O

6

DK 165261 B

Med skiftende strømninger er sådanne i afstand anbragte fremspringende dele naturligvis anbragt ved begge sider af ledningen, og hvis de er anbragt i korrekt indbyrdes afstand, vil de indbyrdes forstærke og fremskyn-5 de deres fordybningsdannende aktivitet.

De i afstand fra ledningen anbragte fremspringende dele har en højde af samme størrelsesorden som diameteren af ledningen, der skal nedgraves, og de er ikke mindre end halvdelen af ledningens diameter.

10 Den bedste indbyrdes afstand, målt på tværs af ledningen, afhænger blandt andet af hastigheden af vandstrømmen, vandstrømmens vinkel i forhold til ledningens længderetning, og bundmaterialets natur, men i de fleste tilfælde er en afstand på mellem 5 og 15 gange lednings-15 diameteren optimal. Hvis ledningen selv har.opstående, fremspringende dele, er denne afstand 5 til 15 gange ledningens højeste vertikale dimension.

Når der skal anvendes fremspringende dele i afstand fra ledningen, som skal nedgraves, kan der også 20 benyttes en anden ledning, forudsat at denne er anbragt således, at afstanden mellem centerlinierne i ledningerne er 3 til 15 gange diameteren af ledningen, der skal nedgraves. Hvis man ønsker også at nedgrave den anden led-, ning i en situation, hvor der forekommer skiftende vand-25 strømninger på tværs hen over ledningerne, hjælper ledningerne hinanden til at blive selvnedgravende selv uden særskilte, fremspringende dele på dem. For diameteren af den nævnte anden ledning gælder det samme, som ovenfor anført vedrørende højde af de fremspringende dele, som er 30 anbragt i en vis afstand.

Af forskellige grunde kan det være fordelagtigt at forsyne ledningen med en eller flere nedfremspringende dele, såsom vertikale langstrakte finner på undersiden.

Hvis jorden under ledningen er meget løs og vandgennem-35 trængelig og let eroderer, vil en sådan fremspringende del bevirke, at vandet som siver ind under ledningen vil få

O

7

DK 165261 B

éri sådan ’acceleréret strømningshastighed, at der frembringes en kraftig erosion, så ledningen begraver sig selv.

Hvis ledningen ønskes nedgravet dybere eller hurtigere, end det på denne måde let kan opnås, er det også muligt 5 at anbringe fremspringende dele som beskrevet på de højeste steder af ledningen og/eller i en afstand fra denne, for at frembringe det foran beskrevne erosionsfænomen samtidig med erosionen under ledningen. Denne erosion på undersiden eller "tunnelerosion" begynder ofte på steder, hvor led-10 ningen lokalt ligger et kort stykke over bunden på grund af uregelmæssigheder i denne. Hvis omstændighederne ikke er gunstige for en sådan tunnelerosion, kan det ikke desto mindre være gavnligt alligevel at forsyne ledningen med ' en nedadrettet finne eller tilsvarende del for at forhindre 15 strømning under ledningen. I mange tilfælde er den sidstnævnte foranstaltning imidlertid ikke nødvendig, og en strømning under ledningen, især efter at nedgravningen er begyndt, ved en tilstrækkelig forstyrrelse af vandstrømmen ved siden af ledningen, er ikke længere eller er næppe en 20 ulempe, og kan endog være en fordel ved den fremskyndede nedgravning af ledningen, også ved at bortføre materiale fra den ene side af ledningen hen under denne til den side, hvor materialet allerede er fjernet i større udstrækning. Opfindelsen angår også yderligere detaljer 25 ved den foran beskrevne fremgangsmåde og det foran beskrevne apparatur, og disse detaljer vil fremgå af nedenstående beskrivelse i forbindelse med tegningen, hvor fig. 1 viser et vertikalt snit i og et perspektivisk billede af en ledning ifølge opfindelsen anbragt 30 på havbunden og forsynet med tre forskellige udførelsesformer for langsgående finner, fig. 2 og 3 vertikale snit gennem en på havbunden lagt ledning i en anden udførelsesform ifølge opfindelsen, fig. 4 et vertikalt snit gennem et arrangement 35 ifølge opfindelsen i en anden udførelsesform, fig. 5 et vertikalt snit og et vertikalt billede af en anden udførelsesform for ledningen ifølge opfindelsen, og

O

8

DK 165261 B

fig. 6, 7 og 8 vertikale tværsnit gennem endnu tre udførelsesformer for ledningen ifølge opfindelsen.

5 I fig. 1 er vist en ledning 1 med cirkulært tvær snit og forsynet med en langsgående finne på sit højeste punkt, og ledningen er lagt på havbunden 3 under vandet.

Den langsgående finne 2 kan bestå af metal eller af et tilstrækkeligt stærkt plastmateriale, og den kan være 10 svejst på rørvæggen eller være udformet i et dæklag af plast på ledningen. Finnen 2 kan være en lukket, kontinuerlig finne, eller den kan have åbninger, fortrinsvis sådan at der er dannet strimler 4 med mellemliggende åbninger 5. Dimensionerne af åbningerne 5 og af strimlerne 4 i 15 ledningens længderetning er af samme størrelsesorden som diameteren af ledningen og i de fleste tilfælde større end vist her.

Finnen kan også bestå af trekantede strimler 6 med mellemliggende åbninger 7, i hvilket tilfælde strim-20 lerne 6 kan være .ligebenene trekanter, der om ønsket kan være afkortede langs den stiplede linie 8, og trekanternes topvinkler kan være mellem 30° og 90°.

Ledningen kan også have en nedadrettet åben eller lukket finne 9 på sit nederste punkt foruden de beskrevne 25 fremspringende dele oven på ledningen eller i stedet for disse, hvis finnen 9 giver tilstrækkelig tunnelerosion, som foran beskrevet.

Hvis ledningen frit kan vippe om sin akse i sådan udstrækning at der forekommer væsentlige vinkeldrej-30 ninger og vridninger under lægning og nedgravning, foretrækkes den i fig. 2 viste udførelsesform, hvor ledningen rundt langs hele sin omkreds er forsynet med jævnt fordelte finner 2, der kan være lukkede eller afbrudte.

Hvis ledningen kun kan vippe over en mindre vinkel, 35 er det muligt at·udlade finnerne over en del af dens omkreds, f.eks. over zoner på fra 60° til 90° til begge sider, især i ledningens nederste sidezoner, f.eks. i vin- 9

DK 165261 B

0 kelzonerne 10, der er vist med stiplede linier, og i dette tilfælde foretrækket det, at anbringe mere end én finne i den nederste del mellem disse zoner, noget tættere sammen.

For at styre en nedadrettet hvirvel, der er frembragt ved luvsiden og er rettet nedad langs rørledningens 5 0 .

væg, pa korrekt made, vil den i fig. 3 viste udførelsesform være hensigtsmæssig. Her .har ledningen en radial, langsgående finne 11, der er skråtstillet på den øverste del og f.eks. danner en vinkel på ca. 45° med horisontalplanet.

En endnu bedre styring af hvirvlen kan opnås ved at finnen buer konkavt nedad, som vist ved 12. Hvis vandstrømmene er skiftende f.eks. på grund af tidevand, vil der naturligvis normalt være anbragt to sådanne finner 11 eller 12 på ledningen.

Det er muligt at kombinere disse finner med en 15 finne 2 på det øverste punkt af ledningen, som antydet med punkteret linie i fig. 3, og denne finne er i så fald fortrinsvis åben som vist ved 4, 5 eller 6, 7 i fig. 1.

Generelt gælder det for alle de beskrevne ud-førelsesformer, at de kan tilpasses til at have fremspringende dele på den ene eller begge sider afhængigt af om strømmen normalt kun løber i én retning eller er skiftende tidevandstrøm, og disse udførelsesformer kan endvidere være med eller uden en eller flere øvre finner eller 25 en nedre finne 9, eller de kan være forsynede med begge dele.

I fig. 4 er vist hvorledes der på begge ;sider af en ledning 1 er anbragt en opstående, fremspringende del såsom en kontinuerlig finne 13 på havbunden i afstand a fra ledningen, som skal nedgraves. Hver fremspringende del 13 er anbragt på en svær bundplade 14. Afstanden a falder inden for de ovenfor angivne grænser. Ledningen 1 kan også her være forsynet med fremspringende dele til at frembringe osv., og den er her vist med en nederste finne 9. På læsiden af finnen 13 vil der dannes en fordybning, og ledningen 1 vil synke ned i denne, således at der med vandstrømning i én retning skal anbringes en enkelt finne o

DK 165261 B

ίο 13 ovenstrøms for ledningen.

Fig.· 5 viser, hvorledes der på ledningen 1 kan være anbragt fremspringende dele 15, der danner en vinkel med ledningens længdeakse. Sådanne fremspringende dele foretrækkes ifølge opfindelsen til nedgravning af en ledning, 5 hvor retningen af vandstrømmen over ledningen ikke forløber i hovedsagen vinkelret på denne. Disse fremspringende dele kan være flade eller buede, stort set afhængig af om retningen af vandstrømmen har en enkelt, dominerende retning, eller om den skifter inden for en bredere vinkelzone ved strømning i længere perioder og med en vis styrke i forskellige retninger. Disse fremsrpingende dele kan om ønsket også være rettet nøjagtigt eller i hovedsagen vinkelret på ledningsaksen, og i så fald foretrækkes det> at de set ovenfra strækker sig ud til punkter ved siden af ledningen, som antydet ved punkterede linier 15', for at hvirvler og hvirvelstrømme, som de frembringer, straks kan ramme bunden på begge sider af ledningen.

I fig. 6 er skematisk vist, hvorledes en frem-20 springende del såsom en langsgående finne 2 kan være anbragt på en særskilt kappe 16 uden på ledningen. Kappen kan strække sig enten over hele ledningens længde eller den kan være opdelt i et antal smallere bælter, der er anbragt med mellemrum på ledningen. Ved denne udformning er det let 25 at anbringe kapperne eller bælterne rundt om ledningen, idet dens ender kan samles ved en forbindelses- eller lukkekonstruktion 17, der kan være udformet med spænder, fastgørelsesorganer med hager eller løkker eller tilsvarende dele eller lukningen kan ske med et klæbemiddel eller med 30 en kontinuerlig lynlås. Kappen kan også være anbragt på en mindre del af ledningen og være fastklæbet til denne.

Finnen 2 kan også være forsynet med fjedrende klemmer, der griber rundt om ledningen.

Hvis man ønsker at fjerne finnen 2 eller den tilsva-35 rende fremspringende del, efter at ledningen er nedgravet, f.eks. ved at benytte en dykker, kan lukket 17 være anbragt 11

DK 165261 B

o længere oppe mod den øverste del af ledningen i nærheden af finnen 2, således at den er tilgængelig, uden at et stort gravearbejde er nødvendig. Som vist i fig. 7 kan' en langsgående finne 2 eller en tilsvarende fremspringende del være udformet som en integrerende del af en kappe 18 på en 5 ledning, f.eks. en ledningsbelægning af et passende plastmateriale eller kunstgummi, og finnen kan være forbundet med kappen 18 over en smal del 19. Ved denne udførelsesform er det muligt at føre en krog eller et kabel gennem en 1Q åbning 20 i finnen og trække i denne, således at finnen løsrives fra ledningen. Der behøver kun at være én åbning 20 på en forholdsvis lang strækning af finnen.

Al jordmateriale, som skal fjernes, for at give adgang til de fremspringende dele for at fjerne 15 dem, vil naturligvis midlertidigt resultere i en lokal fordybning i havbunden, men denne vil hurtigt udfyldes ved aflejring. Fjernelsen af en finne eller en tilsvarende fremspringende del kan være hensigtsmæssig for at undgå, at finnen kommer i kontakt med ankre og andre dele, som kan 20 blive slæbt hen langs havbunden, og også for at fjerne årsagen til turbulens, efter at ledningen er nedgravet.

Det kan også, når ledningen ligger i en eroderet fordybning som beskrevet, f.eks. dannet af de fremspringende dele i fig. 4, være nyttigt at fjerne finnen eller den frem-25 springende del i afstand fra ledningen for at fremskynde fordybningens udfyldning ved aflejring.

Alle ledninger kan have anti-korroderende, varmeisolerende eller andre belægninger af kendt og almindelig art, og de fremspringende dele ifølge opfindelsen kan om 30 ønsket også være belagte, og de kan være forbundet med ledningen før belægningen påføres, f.eks. ved svejsning eller på et senere trin. De fremspringende dele, der f.eks. kan bestå af plastmateriale, kan om ønsket være så fleksible eller være således forbundet med ledningen gennem fleksible 35 forbindelsesdele, at de frembyder mindre risiko for at blive beskadiget ved kollisioner. De kan også være så flek-

DK 165261 B

12 0 sible/ at de under transport af ledningen til brugsstedet kan være foldet tilbage langs ledningen for at lette håndteringen af denne.

Det bemærkes at alle tegningens figurer blot skematisk viser vægtykkelse, ledningsbelægning- og indre dele 5 såsom særskilte rørledninger osv.

I fig. 8 er vist en ledning 1, der ved at afvige fra cirkulært tværsnit frembringer tilstrækkelig turbulens til at være selvnedgravende. I dette tilfælde har ledningen i tværsnit form som en pære med en smal, opadfremspringende del 21, der om ønsket kan kombineres med en opstående finne foroven, men i de fleste tilfælde vil dette ikke være nødvendigt.

15 20 25 30 35

Claims (13)

1. Fremgangsmåde til nedgravning af en rørledning under vand, hvor der forekommer strømning over bunden, kendetegnet ved, at ledningen lægges på havbunden, 5 og at der i vandstrømmens bane på eller i nærheden af ledningen tilvejebringes en eller flere fremspringende dele, der ligger parallelt med eller i en række parallel med ledningens længderetning, hvilke dele anbringes i hovedsagen på tværs af vandstrømmen, og er dimensioneret, så de yder en sådan 10 modstand mod vandstrømmen, at der til siden for delen eller delene frembringes bunderoderende forstyrrelser og/eller turbulens i vandstrømmen, som giver en grøftegravende eller eroderende virkning ved siden af og/eller under rørledningen.

2. Fremgangsmåde ifølge krav 1, kendeteg- 15 net ved, at de fremspringende dele anbringes på bunden i horisontal afstand fra ledningen og i hovedsagen parallelt med denne.

3. Anlæg til udøvelse af fremgangsmåden ifølge krav 1 ved nedgravning af en rørledning under vand, hvor der . 20 forekommer strømning over bunden, kendetegnet ved, at det indbefatter en eller flere fremspringende dele på eller i nærheden af og parallelt med ledningen, som skal nedgraves, hvilke dele er således dimensionert og anbragt at de bevirker bunderoderende forstyrrelser og/eller turbu- 25 lens i den horisontale vandstrømning nær ledningen.

4. Aniseg ifølge krav 3, kendetegnet ved, at de fremspringende dele udgøres af en eller flere finner, der strækker sig i hovedsagen i rørledningens længderetning.

5. Anlæg ifølge krav 4, kendetegnet ved 30 at den eller de langsgående finner har i længderetningen fordelte åbninger eller afbrydelser for gennemstrømning af vand.

6. Anlæg ifølge krav 3-5, kendetegnet ved, at en langsgående finne strækker sig nedad fra undersiden af ledningen.

7. Anlæg ifølge krav 3-5, kendetegnet ved, at der findes en eller flere strømningsforstyrrende, fremspringende dele på den øverste del af ledningen, hvilke dele DK 165261 B udgøres af elementer, der danner en vinkel med ledningens længdeakse.

8. Anlæg ifølge krav 3-7, kendetegnet ved, at de fremspringende dele på ledningen er anbragt let af- 5 tagelige på denne.

9. Anlæg ifølge krav 8, kendetegnet ved, at de fremspringende dele er forbundet med ledningen langs en svækket afrivningskant.

10. Anlæg ifølge krav 3-9, kendetegnet 10 ved, at de fremspringende dele på ledningen er fleksible.

11. Anlæg til udøvelse af fremgangsmåden ifølge krav 1, kendetegnet ved, at de fremspringende dele udgøres af dele af røret selv, der har finnelignende form.

12. Anlæg til udøvelse af fremgangsmåden ifølge krav 2, kendetegnet ved, at de fremspringende dele, der er anbragt i afstand fra ledningen, indbefatter et fladt bærelegeme med relativt stort overfladeareal, ved hjælp af hvilket bærelegeme de kan hvile på havbunden.

13. Anlæg til udøvelse af fremgangsmåden ifølge krav 2,kendetegnet ved, at det indbefatter mindst to ledninger, der er anbragt i hovedsagen parallelt med hinanden og med en indbyrdes afstand mellem deres centerlinier på mellem 3 og 15 gange ledningernes største vertikale 25 dimension. 30 35