DK164563B - Vingevinkelstyresystem til vindmoelle - Google Patents

Description

5

DK 164563 B

Denne opfindelse vedrører et vingevinkelstyresystem af den i indledningen til krav 1 angivne slags.

Til forbedring af ydeevnen er vindmøller sædvanligvis forsynet med indstillelige vinger. Vingevinklen indstilles derved, at vingerne drejes om deres længdeakser, hvorved det er muligt at lade vindmøllen arbejde med maksimal virkningsgrad ved foran-10 derlige vindforhold, understøtte opstarten af vindmøllen, og ved kantstilling af vingerne ved høje vindhastigheder forhindre drift af vindmøllen med overrotation.

Et kendt vingevinkelstyresystem af den i indledningen til krav 15 1 angivne slags (DE offenliggørelsesskrift nr. 30 09 922) er således udformet, at vingerne ved en elektronisk og/eller hydraulisk eller anden fejl hurtigt kan bringes i deres nul- eller kantstilling. Til dette formål har de til vingerne hørende regulatorindretninger en ikke nærmere beskrevet, indbygget, 20 automatisk nulreturmekanisme. For at denne automatiske nulreturnering kan ske, må de servoventiler, der ved det kendte styresystem danner den første styreventilindretning, under ingen omstændigheder falde ud, det vil sige, de må ikke umuliggøre hydraulikoliens tilbagestrømning fra regulatorindretnin-25 gen til hydraulikoliebeholderen. Hvis dette tilfælde indtrådte, ville den automatiske nulreturnering i regulatorindretnin-gen overhovedet ikke nytte noget, for den ville ikke automatisk kunne bringe regulatorindretningen tilbage til nulstillingen. Hvis den første styreventilindretning ved det kendte 30 vingevinkelstyresystem faldt ud, så ville vindmøllen ikke kunne bringes til stilstand ved hurtig omstilling af vingerne til kantstilling. Såfremt der ved denne kendte vingevinkelstyre-indretning benyttes fjedre i regulatorerne til at opnå den automatiske nulreturnering, så skal hydrauliktrykket til ændring 35 af vingevinklen mod fjedertrykket til stadighed overvinde dette fjedertryk. Det vil sige, til indstilling af vingevinklen under normal drift mod fjederkraften er et højere hydraulik- 2

DK 164563 B

tryk nødvendigt. Det kræver en hydraulikpumpe med højere effekt og nedsætter anlæggets virkningsgrad tilsvarende.

Disse problemer er heller ikke løst ved andre kendte vingevin-5 kelstyresystemer:

Ved en fra US patentskrift nr. 32 69 121 kendt vingevinkelsty-reindretning findes en pumpe med varierbar transporteffekt, som leverer hydraulikolie under tryk til indstilling af vinge-10 vinklen. Til indstilling af vingerne i kantstilling indstilles pumpen til maksimal ydelse. Hvis pumpen og/eller ventilerne, som leder trykolien til regulatorerne, skulle falde ud, så ville enhver yderligere vinkelindstilling af vingerne være u-delukket.

15

Ved en fra US patentskrift nr. 36 40 644 kendt bladindstillingsindretning til en skibsskrue findes der en hydraulikolie-hj ælpeforsyningsindretning.

20 Hydraulikolietilførslen fra hovedforsyningsindretningen og fra hjælpeforsyningsindretningen styres altid over den samme styreventil. Hvis den falder ud, er videre ændring af skibsskruens bladvinkel ikke mere mulig. Denne kendte bladindstillings-indretning er forsynet med midler til ved mekaniske ændringer 25 at låse bladvinklen i maksimal stilling, hvis styreventilen falder ud. Ved denne kendte bladindstillingsindretning er det altså heller ikke muligt at bringe skibsskruens blade i nulstilling ved et udfald af styreventilindretningen.

30 Opfindelsens opgave er at forbedre en vingevinkelstyreindret-ning af den i indledningen til krav 1 angivne slags således, at den under driften udviser en større driftsikkerhed og også ved et udfald af den til den normale vingevinkelindstilling beregnede første styreventil-indretning alligevel uhindret kan 35 bringe vingerne i kantstilling.

Denne opgave er løst ved de i den kendetegnende del af krav 1 3

DK 164563 B

anførte kendetegn.

Såfremt det første styreorgan ved vingevinkelstyreindretningen ifølge opfindelsen skulle falde ud, vil vindmøllevingernes 5 indstillelighed i kantstilling blive opretholdt upåklageligt. Ved aktivering af det andet styreorgan foretages de nødvendige omkoblinger af kantstillingsventilerne og servoventilerne, og den første hydraulikvæskekilde og det første styreorgan adskilles fra den anden hydraulikvæskekilde. Til indstilling af 10 vingerne i kantstilling virker de to første servoventiler som kontraventiler og forhindrer hydraulikvaeskestrøm fra den anden hydraulikvæskekilde til det andet styreorgan eller til den første hydraulikvæskekilde. Samtidig holdes kantstillingsventilerne i åben stilling, så at trykvæsken fra den anden hy-15 draulikvæskekilde kan komme til regulatorerne. Den tredie ser-voventil i afgangsledningen holdes i åben stilling, så at trykvæsken på den anden side af regulatorerne kan strømme frit bort i tilfælde af, at dette ikke er muligt gennem det første styreorgan. Det er altså klart, at ved vingestyresystemet i-20 følge opfindelsen bliver den upåklagelige indstillelighed af vindmøllevingerne bibeholdt, selvom det til den første hydraulikvæskekilde hørende styreorgan skulle falde ud. Ved vingestyresystemet ifølge opfindelsen er en kraftig hydraulikpumpe heller ikke nødvendig, for der er mindst et andet styreorgan, 25 som tillader indstilling af vingerne i kantstilling. Til indstilling i kantstilling adskilles det første styreorgan med den tilhørende første hydraulikvæskekilde fuldstændigt fra det andet styreorgan og fra den anden hydraulikvæskekilde, så at kantstillingen også kan nås sikkert, når det første styreorgan 30 falder ud.

Fordelagtige udformninger af opfindelsen fremgår af underkravene.

35 Et udførelseseksempel på opfindelsen beskrives i det følgende nærmere med henvisning til tegningen, som er en skematisk principtegning af en foretrukken udformning af vingevinkel- 4

DK 164563 B

styresystemet til vindmøller ifølge nærværende opfindelse.

Med henvisning til tegningen vises møllevinger med variabel indfaldsvinkel skematisk ved 10 og 15. Det skal forstås så-5 ledes, at vingerne er monteret i hovedsagen koaksialt på et roterende nav (ikke vist), som er mekanisk forbundet med et kraftudtag som for eksempel en synkrongenerator. Møllevingerne 10 og 15 er af typen med variabel vingevinkel, idet de kan drejes omkring deres længdeakser ved hjælp af regulatorer 20, 10 25, 30, 35. Regulatorerne omfatter dobbeltvirkende hydrauliske cylindre 40, som har indbygget frem- og tilbagegående stempler 45 med stempel stænger 50, der rager ud derfra, idet stempelstængerne 50 er forbundet for at sikre sammenfaldende bevægelse ved hjælp af en forbindelsesbjælke 55. Forbindelsesbjælken 15 55 er forbundet med en skydeblok 60, der igen er forbundet med møllevingerne gennem led 65 og deviser 70, og de roterer i forhold til skydeblokken på lejer 73. Det ses klart, at en frem- og tilbagegående bevægelse af regulatorstemplerne og forbindelsesbjælken 55 foranlediger frem- og tilbagegående be-20 vægelse af skydeblokken 60, som roterer med vingemøllenavet. Denne frem- og tilbagegående bevægelse overføres til en dreje-bevægelse af møllevingerne 10 og 15 ved hjælp af ledforbindelsen 65 med skydeblokken 60. Selvom møllevingerne 10 og 15 er vist som værende indbyrdes mekanisk forbundne, således som de 25 er ved flertallet af regulatorer til vipning af vingerne, er det værdifuldt, at styresystemet ifølge nærværende opfindelse er lige så velegnet til brug i vindmøller, hvor vingerne vippes individuelt ved hjælp af en eller flere regulatorer.

30 Som vist med pile på møllevingerne 10 og 15 drejer møllevingen 10, som set i fig. 1, i urets retning under en bevægelse til forøget indfaldsvinkel, medens møllevingen 15 drejer mod urets retning, når denne vinges indfaldsvinkel øges. Det fremgår derfor, at stemplerne 45 i regulatorerne 40 forskydes mod ven-35 stre, det vil sige bliver trykpåvirket fra højre side gennem forbindelserne 75, 80, 85 og 90, når møllevingernes vingevinkel skal øges, og når møllevingerne skal kantstilles. En sådan 5

DK 164563 B

bevægelse af stemplerne vil selvfølgelig presse hydraulikvæske ud mellem stemplet og cylinderens venstre ende gennem forbindelserne 95, 100, 105, 110. Når vingevinklen skal reduceres, tilledes hydraulikvæske under tryk til regulatorerne gennem 5 forbindelserne 95, 100, 105, 110 og returløbet gennem forbindelserne 75, 80, 85, 90 med det resultat, at stemplerne føres mod højre.

Forbindelserne 75, 80, 85, 90 er forbundet med en første ho-10 vedforbindelse 115, der igen er forbundet med forbindelse 120 og en første styreventil 125. På lignende måde er forbindelserne 95, 100, 105, 110 alle forbundne med en anden hovedforbindelse 130, der også forbindes med den første styreventil 125.

15 Første styreventil 125 styrer fremførslen af hydraulikvæske fra hovedtilførselsforbindelse 135, som udmunder i ventil 125 gennem kontraventil 140, og returløbet for hydraulikvæske udmunder i reservoir 145. Styreventil 125 styres af en elek-20 trisk, hydraulisk eller lignende styreenhed (ikke vist), der vælger en af tre mulige stillinger for ventilen. Ventilelementet 125 er vist indstillet i en stopstilling, i hvilken forbindelse mellem første og anden hovedvæskeforbindelse 120 og 130 og hovedtilførselsforbindelsen 135 og returløbsforbindel-25 sen 145 er blokeret. I den anden opadvendende illustrerede stilling er første hovedforbindelse 120 og dermed forbindelserne 75, 80, 85, 90 forbundet med hovedtilførselsforbindelsen 135, hvorved regulatorerne 20, 25, 30, 35 trykpåvirkes mod forøget vingevinkel eller i retning mod kantstilling, medens 30 den anden hovedforbindelse 130 og forbindelserne 95, 100, 105, 110 forbindes til returløb til udtømning af regulatorernes venstre ender. I den tredie (nederst illustrerede) stilling forbindes anden hovedforbindelse 130 til hovedtilførselsforbindelsen 135, medens den første hovedvæskeforbindelse 115, 35 via forbindelse 120, forbindes med reservoiret til samlet trykpåvirkning og afdræning af regulatorerne 20, 25, 30, 35 i retning af en vingevinkelreduktionsbevægelse.

6

DK 164563 B

Hydraulikvæske til normal vingevinkelindstilling leveres fra en første kraftkilde omfattende en pumpe 150 drevet af en e-lektromotor 155 og med hydraulikvæskeforsyning fra et reser-5 voir 160. I den foretrukne udformning er pumpen 150, af økonomihensyn, en pumpe af typen konstant displacementpumpe, idet pumpens pumpekapacitet vælges efter den væskeflow, som ønskes til bevægelse af regulatorerne under normale vingevinkelind-stillingsbevægelser. Til forhindring af overtrykspåvirkning af 10 visse af systemkomponenterne kan pumpen have overløbsmulighed gennem en trykreduktions- eller overbelastningsventil i reservoiret 160.

Til kantstilling af møllevingerne, hvor der ønskes store 15 flowhastigheder for hydraulikvæske til regulatorerne 20, 25, 30, 35, er styresystemet ifølge nærværende opfindelse udformet med sekundære hydraulikvæskekilder, som i den foretrukne udformning består af akkumulatorer 165, 170, 175, 180. Akkumulatorerne oplades af en opladningspumpe 185 i løbet af de tids-20 perioder, hvor kantstilling af vingerne ikke er påkrævet. Opladningspumpen 185 drives af en elektromotor 190 og fødes med hydraulikvæske fra reservoiret 195. Denne pumpe kan yde høje udgangstryk til opladning af kantstillingsakkumulatorerne med højt tryk. Pumpeudløbet til akkumulatorerne sker gennem for-25 bindelse 200, hvori der er indsat en reduktionsventil 205 og overbelastningsventil 210. (Som vist forbinder overbelastningsventil 210 pumpens 185 udløb til returløbet), såfremt kantstillingsakkumulatorerne er fuldt opladede. Imidlertid, når opladning af akkumulatorerne kræves, omstilles overbelast-30 ningsventilen 210 af trykomskiftere 215 til opladningsstilling (vist til højre), i hvilken pumpeudløbet er forbundet med kantstillingsakkumulatorerne. Akkumulatorerne 165 og 170 er forbundne med opladningspumpen direkte ved forbindelsen 200, medens akkumulatorerne 175 og 180 er forbundne med pumpeudlø-35 bet via forbindelserne 200 og 220.

Kantstillingsakkumulatorerne 165 og 170 udlades via en trykre- 7

DK 164563 B

duktionsventil 225 til forbindelse 230. Ventil 225 reducerer trykket i hydraulikvæsken leveret fra akkumulatorerne 165 og 170 til en størrelse, som er anvendeligt i ventiler og regulatorer i den efterliggende del af systemet. I forbindelse 230 5 er der også indbygget en servostyret kantstillingsventil 235, som forhindrer udladningen af hydraulikvæske fra akkumulatorerne 165 og 170 under alle andre vilkår end under kantstillingsmanøvre. Under sådanne kantstillingsmanøvrer tilføres der styringshydraulikvæske til ventil 235 over forbindelsen 240 10 til sikring af, at ventilen holdes i åben stilling. På tilsvarende måde udlades akkumulatorerne 175 og 180 via forbindelse 245, trykreduktionsventil 250 og kantstillingsservoventil 255, der under kantstillingsvilkår holdes åben ved hjælp af styringshydraulikolie fremført gennem forbindelse 260.

15

For at sikre at hydraulikvæsken fra akkumulatorerne 165, 170, 175, 180 er adskilt fra den første styreventil 125 og pumpe 150, er systemet ifølge nærværende opfindelse udformet med første eller pitch-lockservoventiler 265 og 270 indbygget i 20 hver sin gren af første hovedforbindelse 115. Ventil 265 holdes åben under normal vingevinkeljusteringsmanøvre ved hjælp af styringshydrauliktryk leveret gennem forbindelse 275, medens ventil 270 holdes åben under normale driftsvilkår af sty-rehydraulikvæske leveret via forbindelsen 280. Det ses også, 25 at når ventilerne 265 og 270 er åbne, tillader disse flow i begge retninger til henholdsvis trykpåsætning eller returløb fra regulatorerne gennem forbindelserne 75, 80, 85, 90.

Imidlertid fjernes styrehydrauliktrykket fra ventilerne under 30 kantstillingsmanøvre, hvorved væskestrømmen holdes borte fra regulatorerne, og således skilles akkumulatorhydraulikvæsken fra første styreventil 125 og pumpe 150.

En servokontrolventil 285 er placeret i anden hovedforbindelse 35 130 og forsynes med styrehydraulikvæske gennem forbindelse 290, hvorved ventilen holdes åben ved normale vingevinkeljusteringsoperationer, idet ventilen her tillader væskepassage i 8

DK 164563 B

begge retninger, altså væskepassage til såvel påtrykning som returløb af væske til/fra regulatorerne gennem forbindelserne 95, 100, 105, 110. Ved kantstillingsvilkår fjernes hydraulik-styretrykket fra ventil 285, hvorefter ventilen kun tillader 5 gennemstrømning bort fra regulatorerne, altså for returløb derfra uden forhindring af for eksempel uønsket påtrykning på den anden hovedlinie forårsaget af fejlfunktion i styreventil 125.

10 En tredie kantstillingsafdræningsservoventil 295 er indskudt i forbindelse 300, som er forbundet med regulatorforbindelserne 95, 100, 105, 110, og som etablerer væskestrømsforbindelse fra disse regulatorforbindelser og afløb. Ventil 295 er under normale driftsvilkår lukket, således at hydraulikvæske fra pumpe 15 150 og første styreventil 125 kan leveres ind i regulatorerne gennem forbindelserne 95, 100, 105, 110 til frembringelse af vingevinkelreduktionsbevægelser uden risiko for uønsket afdræ-ning af hydraulikvæske gennem linie 300. Under kantstillingsvilkår er imidlertid ventil 295 opstillet i åben position ved 20 hjælp af styrehydrauliktryk fremført dertil gennem linie 305, hvorved det forhindres, at regulatorafløbet kan blokeres af hydraulikvæske, som måtte trænge ind i anden hovedforbindelse 130 ved for eksempel fejlfunktion i første styreventil 125.

25 Ventilerne 235, 265, 295 styres af en kantstillings- eller sekundær styreventil 310, som er forbundet med akkumulatorerne 165 og 170 med forbindelserne 200 og 315. På lignende måde styres ventilerne 255, 270 og 285 af en anden kantstillingseller sekundær styreventil 320, som er forbundet med akkumula-30 torerne 175 og 180 gennem forbindelsen 220 og 322. I illustrationen er kantstillingsstyreventilerne 310 og 320 indstillet til normal vingevinkeljustering, hvori vingevinkellåseservo-ventilerne 265 og 270 og servokontraventil 285 åbnes af styretryk fra de tilhørende akkumulatorer og fremført til de nævnte 35 ventiler via kantstillingsstyreventiler, så normal trykfremføring og returløb til og fra regulatorerne kan ske ved styret indstilling af første styreventil 125 på den måde, som er be- 9

DK 164563 B

skrevet tidligere. Kantstillingsstyreventilerne 310 og 320 forbinder under normale driftsvilkår styrevæsketryksforbindel-serne til kantstillingsventilerne 235 og 255 og kantstillings-afdræningsventil 295 med afdræningen, således at kun envejsvæ-5 skestrøm er mulig gennem disse ventiler. Kantstillingsventilerne 235 og 255 lukker således for flow af hydraulikvæske igennem sig fra kantstillingsakkumulatorerne, samtidig med at kantstillingsafdræningsventil 295 forbliver lukket for gennemstrømning igennem sig fra regulatorerne.

10 Når kantstilling af møllevingerne ønskes, aktiveres kantstillingsstyreventilerne 310 og 320 (ventilelementerne deri bevæges mod højre), hvorved kantstillingsservoventilerne 235 og 255 samt kantstillingsafdræningsservoventil 295 sættes under 15 tryk med styrehydrauliktryk, hvorved forbindelserne 230 og 245 åbnes for udstrømning af hydraulikvæske fra akkumulatorerne til regulatorerne, og endvidere åbnes forbindelse 300 for direkte afdræning fra regulatorerne. Den nævnte aktivering af de sekundære styreventiler 310 og 320 fjerner også styretrykket 20 fra vingevinkellåseservoventilerne og servokontraventilerne, hvorved væskepåtrykning af og returløb fra regulatorerne fra såvel første styreventil 125 som pumpe 150 afbrydes. Følgelig er situationen den, at såfremt et af disse systemelementer sætter ud under kantstillingsoperation, som for eksempel på 25 grund af udstrømning af hydraulikvæske gennem en lækage, er enhver forhindring for fremføring til og afdræning fra regulatorerne 20, 25, 20 og 35 fjernet.

Styresystemet ifølge nærværende opfindelse kan også omfatte en 30 tredie hydraulikvæskekraftkilde, som kan supplere den første kraftkilde i fremføring af hydraulikvæske til regulatorerne til udøvelse af vingevinkelindstillinger, som er større end de normale. Med henvisning til tegningen kan denne tredie kraftkilde omfatte en eller flere vingevinkelændringsakkumulatorer 35 350, som oplades af opladningspumpe 185 gennem forbindelse 200 på samme måde som den, hvormed kantstillingsakkumulatorerne oplades.

10

DK 164563 B

Styresystemet ifølge nærværende opfindelse kan yderligere omfatte en kantstillingslås 360 med en låsepal, som griber ind i bjælke 55 i et låsehak udformet deri. Som vist er låsepalen 5 365 en stempelstang, som udgår fra stemplet 375 anbragt i en hydraulikcylinder 380. Tilførsel af styrehydraulikvæske fra akkumulatorernes fremføres til cylinder 380 gennem kantstil-lingsstyreventil 310 og forbindelse 385, hvorved styrevæske-trykket presser stemplet og låsepalen bort fra forbindelses-10 bjælken 55 og således muliggør dennes frie bevægelse. Ved aktivering af kantstillingsstyreventil 310 under kantstillingsvilkår afbrydes styrehydrauliktrykket imidlertid på en sådan måde, at låsepalen længdeforskydes til indgreb med låsehakket 370 ved hjælp af fjederen 390, hvorved møllevingerne fasthol-15 des mekanisk i kantstillet position.

Claims (10)

11 DK 164563 B

1. Vingevinkelsystem til vindmølle med en første kilde (150, 160) for hydraulikvæske under tryk, mindst en hydraulisk aktu-5 ator (20, 30), der er indrettet til at bevæge møllevingerne (10, 15) omkring deres længdeakser som følge af indførslen af hydraulikvæske under tryk i regulatorerne (20, 30) til indstilling af vingevinklen, første styreorganer (125) til styring af indførslen af hydraulikvæske under tryk i aktuatoren 10 til normal vingevinkelindstilling, en første hydraulikvæske-forbindelse (75, 85, 115, 120) mellem det første styreorgan (125) og den hydrauliske aktuators (20, 30) ene ende og en anden hydraulikvæskeforbindelse (95, 105, 130) mellem det første styreorgan (125) og den hydrauliske aktuators (20, 30) anden 15 ende, kendetegnet ved mindst en anden kilde (165, 170) for hydraulikvæske under tryk, en tredie hydraulikvæskeforbindelse (230) mellem den anden hydraulikvæskekilde (165, 170) og den første hydraulikvæskeforbindelse (75, 85, 115, 120), en kantstillingsventil (235) i den tredie hydraulikvæ-20 skeforbindelse (230), en første servoventil (265) i den første hydraulikvæskeforbindelse (75, 85, 115, 120) mellem den ind byrdes forbindelse mellem den første og den tredie hydraulikvæskeforbindelse og det første styreorgan (125), en anden servoventil (285) i den anden hydraulikvæskeforbindelse (95, 105, 25 130), en tredie servoventil (295) i en afdræningsledning (300), der er forbundet med den anden hydraulikvæskeforbindelse (95, 105, 130) mellem den anden servoventil og aktuatoren (20, 30), og et andet styreorgan (310, 320) til åbning og lukning af kantstillingsventilen (265) og den anden servoventil 30 (285) og lukning af kantstillingsventilen (235) og den tredie servoventil (295) under normal vingevinkeljustering og til omstyring af ventilerne (235, 265, 285, 295) til modsat stilling under kantstilling af møllevingerne (10, 15).

2. Vingevinkelstyresystem ifølge krav 1, kendeteg net ved, at kantstillingsventilen (235) og servoventilerne (265, 285, 295) er tilbageslagsventiler, der er indrettet til 12 DK 164563 B under trykbelastning at bevæge sig til åben stilling ved hjælp af hydraulikvæsketilførsel under tryk fra den anden hydraulik-væskekilde (165, 170) gennem det andet styreorgan (310, 320) for passage af hydraulikvæske og til, når trykbelastningen 5 fjernes fra styrehydraulikvæsken, at hindre tilbagestrømning af hydraulikvæske.

3. Vingevinkelstyresystem ifølge krav 1 eller 2, kendetegnet ved, at den første hydraulikvæskeforbindelse ved 10 hjælp af en grenledning (115, 80, 90) er forbundet med mindst en anden aktuator (25, 35), med endnu en tredie servoventil (270) indskudt i grenledningen, at der findes endnu en anden kilde (175, 180) for hydraulikvæske under tryk og forbundet gennem endnu en tredie hydraulikvæskeforbindelse (245) med 15 endnu en kantstillingsventil (255) til grenledningen mellem den anden aktuator (25, 35) og den første servoventil (270), og at det andet styreorgan (310, 320) har en første styreventil (310) til styring af den første servoventil (265), den første kantstillingsventil (235) og den tredie servoventil 20 (295) og en anden styreventil (320) til styring af den anden servoventil (285), den yderligere første servoventil (270) og den yderligere kantstillingsventil (255).

4. Vingevinkelstyresystem ifølge krav 3, kendeteg-25 net ved, at hver enkelt anden kilde for hydraulikvæske under tryk (175, 180) omfatter mindst en hydraulikvæskeakkumula-tor.

5. Vingevinkelstyresystem ifølge krav 4, kendeteg-30 net ved, at de hydrauliske akkumulatorer (175, 180) forsynes gennem en forsyningsledning (200) ved hjælp af en opladningspumpe (185), der tager hydraulikvæske fra et reservoir (195).

6. Vingevinkelstyresystem ifølge krav 5, kendeteg net ved, at den første kilde for hydraulikvæske under tryk omfatter en hydraulikpumpe (150), der tager hydraulikvæske fra 13 DK 164563 B et reservoir (160) og leverer hydraulikvæsken under tryk gennem en forsyningsledning (135) til det første styreorgan (125).

7. Vingevinkelstyresystem ifølge krav 6, kendeteg net ved en tredie kilde for hydraulikvæske under tryk omfattende mindst en hydraulikvæskeakkumulator (350), der får tilført hydraulikvæske fra den anden kildes opladningspumpe (185), idet den tredie kildes akkumulator (350) er forbundet 10 med den første kildes forsyningsledning (135) og med den anden kildes tredie og ekstra tredie hydraulikvæskeforbindelse (230, 245).

8. Vingevinkelstyresystem ifølge et hvilket som helst af de 15 foregående krav, kendetegnet ved yderligere at omfatte organer (360) til automatisk låsning af møllevingerne (10, 15) i disses kantstillingspositioner.

9. Vingevinkelstyresystem ifølge krav 8, kendeteg-20 net ved, at låseorganerne (360) indbefatter organer, som funktionsmæssigt er forbundet med møllevingerne (10, 15), med et låsehak (370) og en servobetjent låsepal (365), der kan føres i indgreb med låsehakket (370) i den stilling for dette, som svarer til møllevingernes (10, 15) kantstillingsposition. 25

10. Vingevinkelstyresystem ifølge krav 9, kendetegnet ved, at organerne, som er forbundet med møllevingerne (10, 15) omfatter en skydeblok (60), der er forbundet med hver af møllevingerne ved hjælp af et vippeled (65, 70), og at de 30 kan drives i en frem- og tilbagegående bevægelse ved hjælp af aktuatoren (20-35).