DK163884B - Fremgangsmaade til fremstilling af ikke-vaevede textilstoffer, der er bundet ved hjaelp af varmtsmeltelige kompositfibre - Google Patents

Description

i

DK 163884 B

Opfindelsen angår en fremgangsmåde til fremstilling af ikke-vævet stof af den i kravets indledning angivne art, hvorved der opnås en tilstrækkeligt høj voluminøsitet under behandlingsbetingelser, hvor en bane af stof 5 udsættes for tryk under varmebehandlingen.

Man kender en fremgangsmåde til fremstilling af porøse, ikke-vævede stoffer ved varmebehandling af en bane, som i det mindste for en dels vedkommende består af varmt-10 smeltelige kompositfibre, der som kompositkomponenterne indeholder til fibre formbare polymere, der har forskellige smeltepunkter, for at varmebinde fibrene med hinan den. Blandt andet har man i lang tid kendt anvendelsen af varmtsmeltelige kompositfibre, der som kompositkompo-15 nenterne indeholder polypropylen og andre polymere, der har et lavere smeltepunkt end smeltepunktet af polypropy-lenet. Med sådanne varmtsmeltelige kompositfibre fremkommer der imidlertid det problem, at voluminøsiteten af et ikke-vævet stof, der er fremstillet på basis deraf, er 20 lavere end voluminøsiteten af banen før varmebehandlingen. Dette skyldes, at de sædvanligvis varmebindes med hinanden under stor krympning, fordi der udvikles latente krusninger under varmebehandlinger udover de oprindelige tredimensionale krusninger, der allerede er udviklet.

25

For at løse et sådant problem har det været kendt, at man kan hærde de varmtsmeltelige kompositfibre før man opnår et ikke-vævet stof på basis deraf, med henblik på den forudgående udvikling af latente krusninger, og at man 30 derpå fremstiller et ikke-vævet stof. I dette tilfælde er det imidlertid vanskeligt at kontrollere antallet af krusninger. Hertil kommer, at behandleligheden af banen og voluminøsiteten af det ikke-vævede stof i høj grad påvirkes af et for stort eller for lille et totalt antal 35 krusninger efter hærdning. Med en sådan metode møder man derfor i praksis vanskeligheder, når man forsøger at eliminere de før angivne problemer.

2

DK 163884 B

Forøvrigt beskrives der i dansk patentansøgning nr. 3406/82 en fremgangsmåde til fremstilling af voluminøse, ikke-vævede stoffer, hvor man gør brug af varmtsmeltelige 5 kompositfibre, der har tredimensionale krusninger, men ikke i det væsentlige latente krusninger, hvilke opnås ved på specifik måde at begrænse Q-værdien af polypropylen, der er en af komposit-komponenterne, og stræk-kebetingelserne. Da varmebehandlingen ved den beskrevne 10 metode imidlertid udføres uden anvendelse af noget væsentligt tryk på banerne, bliver de fremkomne, ikke-vævede stoffer voluminøse. Med denne metode er det dog umuligt at opnå tilstrækkeligt voluminøse, ikke-vævede stoffer, når man anvender en tørrer af den type, der 15 udsætter banerne for trykpåvirkning under varmebehandlingen, f.eks. en sugetørrer, der nu har vundet stigende indpas. 1 betragtning af de ovenfor angivne problemer er det 20 opfindelsens formål at tilvejebringe en fremgangsmåde, der gør det muligt at opnå ikke-vævede stoffer, der er tilstrækkeligt voluminøse, selv i de tilfælde, hvor varmebehandlingen gennemføres under sådanne betingelser, at man udsætter banen for et tryk.

25

Fremgangsmåden ifølge opfindelsen, der er af den i indledningen til kravet angivne art, er ejendommelig ved det i den kendetegnende del af kravet angivne.

30 Opfindelsen skal nu forklares mere detaljeret.

Det polypropylen, der anvendes som den første komponent ifølge opfindelsen, kan fremstilles ved hjælp af den metode, der angivet i japansk offentliggjort patentansøg-35 ning nr. 58-104907. Især lader man en organisk aluminiumforbindelse eller et reaktionsprodukt af en organisk aluminiumforbindelse med en elektrondonor reagere med titan- 3

DK 163884 B

tetrachlorid til opnåelse af et fast produkt (I). Man lader derpå det faste produkt (I) reagere med en elektrondonor og en elektronacceptor til opnåelse af et fast produkt (II). For at opnå det ønskede polypropylen kan 5 man polymerisere propylen i nærværelse af en katalysatorkombination af det faste produkt (II) med en organisk aluminiumforbindelse og et aromatisk carboxylat (III) og i et molær forhold mellem det angivne aromatiske carboxylat (III) og det angivne faste produkt (II) på 0,2-1,00.

10

Ved det isotaktiske pentad-forhold forstås et isotaktisk forhold, udtrykt ved pentad-enheder i polypropylenmo- 13 lekylkæden, målt ved den metode, der gør brug af C-NMR, og som er beskrevet i Macromolecules 6, 925 (1973) af A.

15 Zambelli et al. "Det isotaktiske pentad-forhold" defineres som forholdet mellem den methylbaserede signalstyrke hidrørende fra fem propyleniske monomer-enheder, der er successivt isotaktisk bundet i molekylkæden, og den totale methylbaserede signalstyrke. "Pentad-forholdet 20 med to forskellige arter af konfigurationer" defineres som forholdet mellem den methylbaserede signalstyrke hidrørende fra fem monomere enheder, der successivt er bundet i den molekylære kæde, således at tre monomere enheder har en fælles konfiguration og de resterende to 25 har en i forhold dertil modsat konfiguration, og den totale methylbaserede signalstyrke.

For det polypropylen, der anvendes ifølge opfindelsen, gælder det, at det isotaktiske pentad-forhold (P ) af den 30 del af polypropylenet, der er uopløselig i kogende n-hep-tan, er lig med eller større end 0,950, medens pentad-forholdet (p2) med to forskellige arter af konfigurationer er lig med eller mindre end 0,002. Såfremt man anvender varmtsmeltelige kompositfibre, der som den første 35 komponent indeholder et polypropylen, hvis PQ-værdi er under 0,950, er det umuligt at opnå et voluminøst, ikke-vævet stof, fordi voluminøsiteten reduceres ved den var- 4

DK 163884 B

mebehandling, der er en del af fremgangsmåden til fremstilling af det ikke-vævede stof. Det er også umuligt at opnå et voluminøst, ikke-vævet stof, såfremt man anvender varmtsmeltelige kompositfibre, der som den første kompo-5 nent indeholder et polypropylen, hvis P2~værdi overskrider 0,002.

Det polypropylen, der anvendes i de sammensatte fibre ifølge opfindelsen, har en massefylde, der er lig med 10 eller større end 0,905, uden at man overhovedet har anvendt nogen extraktionsbehandling, og det har fortrinsvis en massefylde, der lig med eller større end 0,910. Det er umuligt at opnå et voluminøst, ikke-vævet stof, såfremt man anvender varmtsmeltelige kompositfibre, der som den 15 første komponent indeholder et polypropylen med en massefylde under 0,905.

Før smeltespindingen skal det polypropylen, der skal anvendes ifølge opfindelsen, have en smelteflydekarakter 20 (som i det følgende betegnes "MFR" og måles ved hjælp af en metode, der senere vil blive beskrevet), der er begrænset til et interval mellem 3 inklusive og 20 exclusive. Årsagen hertil er følgende: Når man gennemfører smeltespinding under anvendelse af et polypropylen med en 25 MFR-værdi under 3 som en af komponenterne, er det yder s t vanskeligt at udføre kompositspinding på grund af ringe spindbarhed. Hvis man gennemfører smeltespindingen under anvendelse af et polypropylen med en MFR-værdi, der er lig med eller over 20, før spinding, er det umuligt at 30 opnå et voluminøst, ikke-vævet stof på basis af en bane, der indeholder de således fremkomne kompositfibre, selvom kravene om de forudbestemte intervaller for Pq, 1?^ og massefylde er opfyldt.

35 En forskel mellem MFR-værdierne af polypropylenet før og efter smeltespinding bør af følgende grunde være begrænset til maximalt 10: Hvis MFR-forskellen overskrider 10,

DK 163884B

5 er det umuligt at opnå et voluminøst, ikke-vævet stof, fordi voluminøsiteten af en bane, der indeholder de opnåede kompositfibre, reduceres, når banen omdannes til et ikke-vævet stof ved varmebehandling. Dette antages at 5 hænge sammen med, at MFR-værdien af polypropylenet generelt forøges ved varmebehandling på grund af molekylær kædebrydning, og når MFR-værdien forøges extremt meget, falder krystallisationsgraden af polypropylen med en forøgelse af den lavmolekylære del. For at begrænse for-10 skellen mellem MFR-værdierne af polypropylen før og efter smeltespinding til maximalt 10, kan man foretage en spinding af polypropylenet udelukkende for at måle dets MFR-værdi før og efter spinding. Efter en sådan undersøgelse kan herefter udvælge betingelser, der sikrer, at 15 forskellen mellem MFR-værdierne er begrænset til maximalt 10. De således bestemte betingelser anvendes som spindebetingelser for den første komponent ved komposit-spindingen.

20 Det polypropylen, der udgør den første komponent af de varmtsmeltelige kompositfibre, der anvendes ifølge opfindelsen, har et smeltepunkt, der er mindst 2 °C højere end smeltepunktet af "sædvanligt polypropylen", dvs. polypropylen, som har en molekylstruktur med en lavere 25 tredimensional regularitet end det ifølge opfindelsen anvendte polypropylen, som endvidere udviser en yderst høj krystallinitetsgrad. Dette udtrykkes f.eks. ved en måling, der opnås ved hjælp af et differentielt skanderende calorimeter (DSC). Desuden er krystallisations-30 hastigheden af et sådant polypropylen fra smeltet tilstand større end krystallisationshastigheden af "sædvanligt polypropylen", således at væksthastigheden og antallet af kerner for de foreliggende sfærolitter f.eks. forøges. Det forhold, at det polypropylen, der udgør den 35 første komponent af de varmtsmeltelige kompositfibre, der anvendes ved opfindelsen, udviser de før angivne egenskaber, antages at være grunden til, at det dannede ikke-

DK 163884B

6 vævede stof kan blive voluminøst, idet reduktionen af banens voluminøsitet under varmebehandlingen reduceres.

Det polyethylen, der anvendes som hovedbestanddelen af 5 den anden komponent af de varmtsmeltelige kompositfibre, der anvendes ved opfindelsen, er en almen betegnelse for polymere, der indeholder ethylen som hovedkomponent, såsom høj- eller lavmassefyldigt polyethylen, idet der ikke blot kan foreligge homopolymere af ethylen, men også 10 copolymere af ethylen og propylen, buten-1 eller vinylacetat, f.eks. EVA. Den som den anden komponent, hovedsageligt af polyethylen bestående polymer, kan være en en- ' kelt ethylen-polymer, en blanding af sådanne ethy-len/polymere eller en blandet polymer af mindst 50 vægt-% 15 polyethylen sammen med andre polymere, såsom poly propylen, polybuten-1 eller EPR (ethylen-propylen-gummi). Smeltepunktet af den anden komponent bør fortrinsvis være mindst 20 °C lavere end smeltepunktet af den første komponent (polypropylen). Skønt det ikke er specificeret, 20 foretrækkes det til dette formål at anvende et poly ethylen, der har et smelteindex (målt ved hjælp af en metode, der vil blive beskrevet senere) på ca. 5 til 35, på grund af den lette spindbarhed af et sådant materiale.

25 Den første og anden komponent kan indeholde forskellige additiver, der sædvanligvis anvendes til polyolefinfibre, såsom stabiliseringsmidler, fyldstoffer og pigmenter, under forudsætning af, at de er velegnede til anvendelse ved den her omhandlede fremgangsmåde.

30 I forbindelse med den varmtsmeltelige kompositfiber, der smeltespindes ved første trin af fremgangsmåden ifølge opfindelsen kræves det, at den anden komponent skal dannes på i det mindste en del af fiberoverfladen, fortrins-35 vis den størst mulige del af fiberoverfladen, på en i længderetningen kontinuerlig måde. En sådan kompositfiber er med andre ord af side-ved-side-typen omfattende den 7

DK 163884 B

første og anden komponent, eller skede-kerne-typen, hvor den første og anden komponent anvendes som henholdsvis kerne- og skede-komponenterne og kan fremstilles ved hjælp af den kendte smeltespindeproces. Skønt der ikke 5 påtrykkes nogen begrænsning hvad angår forholdet mellem de to komponenter, foretrækkes det, at den anden komponent udgør 40 til 70 vægt-%.

Et ikke-strakt kompositgarn af den givne kompositstruktur 10 fremkommet ved smeltespinding af den før angivne første og anden komponent bliver sædvanligvis strakt under anvendelse af kendte strækkemetoder og -apparater for at forbedre sejheden, grebet og lignende faktorer, hvorved man udvikler passende tredimensionale krusninger. Men 15 det er ikke nødvendigt at gøre brug af strækning. Et sådant ikke-strakt kompositgarn kan anvendes som råmateriale for ikke-vævede stoffer ved at indføre todimensionale krusninger deri ved hjælp af en krusningsmaskine.

En sådan mekanisk krusning kan om ønsket indføres i garn-20 materialer, der er fremkommet ved strækning af de ikke-strakte kompositgarner. På denne måde opnår man de ved den her omhandlede fremgangsmåde fremstillede varmtsmel-telige kompositfibre, som i det følgende benævnes "H varmtsmeltelige kompositfibre" for at skelne dem fra, 25 hvad man generelt på dette industriområde kalder de varmtsmeltelige kompositfibre. Disse H varmtsmeltelige kompositfibre er den væsentligste bestanddel af en bane, på basis af hvilken man ifølge opfindelsen fremstiller et ikke-vævet stof.

30 Når en bane indeholdende de H varmtsmeltelige kompositfibre tildannes til et ikke-vævet stof, må andre eventuelt i banematerialet indeholdte fibre ikke smeltes ved varmebehandlingen af banen. Man kan med andre ord gøre 35 brug af enhver type af fibre, der har et smeltepunkt, der er højere end varmebehandlingstemperaturen eller som ikke udsættes for nedbrydning, såsom omdannelse af carbon. Man 8

DK 163884 B

kan f.eks. frit udvælge en eller flere naturfibre, såsom bomuld eller uld, regenererede fibre, såsom viscose-rayon, halvsyntetiske fibre, såsom celluloseacetatfibre, syntetiske fibre, såsom polyolefiniske fibre, acryliske 5 fibre eller fibre af polyvinylalkohol, og uorganiske fibre, såsom glasfibre, til denne anvendelse. Den andel af de H varmtsmeltelige kompositfibre, som skal blandes sammen med andre fibre til dannelse af en bane, er 20% eller derover på vægtbasis, i forhold til den totale vægt 10 af fibermaterialerne. Hvis de H varmtsmeltelige komposit-fibre findes i banen i en mængde af 20 vægt-%, kan banen omdannes til et voluminøst, ikke-vævet stof ved hjælp af en vis klæbevirkning hidrørende fra varmebehandling, hvilket på tilfredsstillende måde kan anvendes til lydab-15 sorberende materialer og lydisolerende materialer. I de tilfælde, hvor der stilles krav til styrken af de ikke-vævede stoffer, der fremstilles ved fremgangsmåden ifølge opfindelsen, bør blandingsandelen af de H varmtsmeltelige kompositfibre være 30 vægt-% eller derover. Herved opnås 20 et voluminøst materiale med gode styrkeegenskaber. De H varmtsmeltelige kompositfibre kan blandes med andre fibre, foreliggende i form af korte fibre eller som et forgarn, under anvendelse af enhver passende metode.

25 De H varmtsmeltelige kompositfibre med eller uden andre fibre kan omdannes til en bane i passende form, såsom en parallel bane, dvs. en bane, hvor fibrene ligger indbyrdes parallelt, en tværbane, dvs. en bane, hvor der findes flere lag af parallelt orienterede fibre, idet fibrene i 30 et lag er orienteret vinkleret på fibrene i det nabostillede lag, en randomiseret bane, hvor fibrene er orienteret tilfældigt eller en forgarnsbane, dvs. en bane bestående af åbnede fibre i fiberbundter.

35 Banen bliver derpå varmebehandlet ved en temperatur, der er lig med eller større end smeltepunktet af den anden komponent i de H varmtsmeltelige kompositfibre, men la- 9

DK 163884 B

vere end smeltepunktet af den første komponent i disse, hvorved man opnår et ikke-vævet stof på grund af varmt-smelteligheden af den anden komponent- Herved foretages opvarmningen på en sådan måde, at banens temperatur for-5 øges med en hastighed af 100 °C/30 sekunder eller derover. Hvis man udfører en opvarmning med en mindre hastighed, er det umuligt at opnå et voluminøst, ikke-vævet stof på grund af reduktion af banens voluminøsitet. Grunden hertil er, at der ved temperaturstigninger under 100 10 °C/30 sekunder forekommer en relaksation af den moleky lære orientering af den første komponent, dvs propylenet, under spinding og strækning.

Banen kan varmebehandles under anvendelse af enhver af de 15 metoder, der gør brug af tørreorganer, såsom varmtluft-tørrere, sugetromletørrere eller Yankee tørrere og varme-valser, såsom flade kalandervalser og prægevalser. Temperaturen af banen per se kan måles ved hjælp af et infrarødt stråletermometer og lignende.

20

EKSEMPLER

Opfindelsen skal nu forklares detaljeret under henvisning til eksempler. Målingen og definitionen af de fysiske 25 værdier, der er vist i eksemplerne, er først angivet i det følgende.

Tæthed: Man fremstillede en prøve ved den pressemetode, der er angivet i JIS K6758, og tætheden deraf blev målt 30 ved den metode, der gør brug af et tæthedsgradientrør, og som er beskrevet i JIS K7112.

Uopløselig del i kogende n-heptan: Man opløste fuldstændigt 5 g polypropylen i 500 ml kogende xylen, og der blev 35 derpå udfældet med 5 liter methanol, efterfulgt af tørring. Derpå blev det tørrede produkt extraheret med kogende n-heptan i 6 timer ved Soxhlet-extraktion for at 10

DK 163884 B

* opnå remanenser.

Isotaktiske pentad-forhold (PQ) og pentad-forhold med to forskellige arter af konfigurationer: Målingen 5 blev hvad angår den i kogende n-heptan uopløselige del af polypropylen udført ved hjælp af den metode, der er beskrevet i Macromolecules 6, 925 (1973). Tildelingen af toppe ved NMR-målingerne blev baseret på den metode, der er beskrevet i Macromolecules 8, 687 (1975). Til sådanne 10 NMR-målinger anvendte man et FT-NMR apparat, som arbejdede ved 270 MHz, og signaldetektionsgrænsen blev forøget til 0,001, udtrykt som det isotaktiske pentad-forhold ved den integrerende måling svarende til 27.000 gange.

15 MFR: Målingen blev gennemført i overensstemmelse med betingelse (L) i ASTM D 1238.

MFR af polypropylen efter spinding: Polypropylen alene 20 blev spundet med den samme grad af extrudering og under de samme opvarmningsbetingelser som ved kompositspinding for at måle MFR af den således fremkomne prøve.

Ml: Målingen blev gennemført i overensstemmelse med be-25 tingelse (E) i ASTM D 1238.

Spindbarhed: Man gennemførte kontinuerlig spinding i 1 time eller længere for at iagttage forekomsten af garnbrug pr. spindel pr. time.

30 0 : intet garnbrud / : under 2 garnbrud X : mindst 2 garnbrud 35 Voluminøsitet: Det krævede antal baner eller ikke-vævede stoffer, hver med dimensionen 25 cm x 25 cm, blev opsamlet på en sådan måde, at den totale vægt var ca. 100 g.

11

DK 163884 B

Efter måling af den totale vægt af banerne eller de ikke-vævede stoffer blev de anbragt oven på hinanden.

På den fremkomne stabel anbragtes derpå et stykke pap med et areal af 25 cm x 25 cm og med en vægt af 75 g for at 3 5 måle den totale højde (h cm) og beregne voluminet (V cm ) af banerne eller de ikke-vævede stoffer. Man beregnede voluminøsiteten ved hjælp af den følgende formel: 3

Voluminøsitet=v/w=625 x h/w (cm /g) 10

Retentionsgrad af voluminøsiteten: Retentionsgraden af voluminøsiteten blev udregnet ved hjælp af den følgende formel: 15 Retentionsgrad af voluminøsitet » (H/H0) x 100, hvor H er voluminøsiteten af en bane og hvor Hq er voluminøsiteten af et ikke-vævet stof, der er fremstillet ud fra denne samme bane.

20 Grad af termisk skrumpning af banen forårsaget af varmebehandlingen: parallelkartet bane med dimensionerne 25 cm x 25 cm blev varmebehandlet i en løs tilstand under betingelser af lignende art som dem, der herskede under varmebehandlingen til fremstilling af ikke-vævede stof-25 fer. Derpå målte man længden (a cm) af det fremkomne, ikke-vævede stof i retningen svarende til fiberorienteringen. Graden af termisk skrumpning af banen blev udregnet ved hjælp af den følgende formel: 30 Termisk skrumpningsgrad for banen = (1 - a/25) x 100

Eksempler 1-8 og sammenligningseksempler 1-13

Som det fremgår af tabel 1 anvendte man forskellige typer 35 af polypropylen (forkortet til PP i tabel 1) i kombination med forskellige typer af polyethylen, såsom høj-massefyldigt polyethylen (forkortet til HDPE i tabel 1), 12

DK 163884 B

lavmassefyldigt polyethylen (forkortet til LDPE i tabel 1) og copolymere af ethylen og vinylacetat, forkortet til EVA, i tabel 1 med henblik på opnåelse af de H varmt-smeltelige kompositfibre samt andre forskellige kompo-5 sitfibre. Egenskaberne af disse udgangspolymere samt spinde- og strækbetingelserne er angivet i tabel 1. De anvendte spindedyser havde 60 huller med en diameter af 1,0 mm for en ikke-strakt fiberfinhed af 72 denier og 240 huller med en diameter af 0,6 mm for en ikke-strakt 10 fiberfinhed af 24 denier eller derunder. Ved komposit- strukturen af skede-kernetypen var skeden og kernen tildannet af henholdsvis den anden og den første komponent.

De således opnåede ikke-strakte garner blev bundtet til 15 forgarn og ved den forudbestemte stræktemperatur strakt til strakte garner af forgarn, hvori der udvikledes tredimensionale krusninger, eller de blev strakt ved denne temperatur, og de fremkomne strakte garner af forgarn blev yderligere meddelt todimensionale krusninger. Disse 20 forgarn blev udskåret i en længde af 64 mm til opnåelse af korte kompositfibre, der med eller uden andre fibre blev ført gennem en 102 cm valsekarte til dannelse af 2 kartede baner med en vægt af 100 g/m . Mens de kartede baner blev opvarmet til en forudbestemt behandlingstempe- 25 ratur med en opvarmningshastighed af 100 °C/20 sekunder ved hjælp af et tørreapparat af luftsugetypen og med et 2 lufttryk, der er reguleret til 0,12 g/cm , blev de varmebehandlet i 30 sekunder til fremstilling af ikke-vævede stoffer.

30

Tabel 2 viser betingelserne for fremstillingen af de ikke-vævede stoffer og volumenændringerne af banerne under fremstillingen af det ikke-vævede stof.

35 Tabel 3 viser graden af voluminøsitetsretention af de ikke-vævede stoffer, der er fremkommet ved at behandle banerne fra eksempel 1 og sammenligningseksempel 2 under et 2 13

DK 163884 B

lufttryk af 0,12 g/cm og ved en behandlingstemperatur af 145 eC under anvendelse af et tørreapparat af luftsugetypen, men med varierende hastigheder for temperaturstig-ningen og med varierende tider for varmebehandlingen.

5

Af tabel 1 og 2 fremgår det, at de voluminøse, ikke-væve-de stoffer, der er fremstillet ved fremgangsmåden ifølge opfindelsen, bibeholder 50% og derover af banernes voluminøs! tet, selv når banerne varmebehandles, mens de ud-10 sættes for et lufttryk. Under betingelser, der afviger fra opfindelsens omfang, opnås der imidlertid ikke nogen voluminøse, ikke-vævede stoffer, fordi banernes voluminø-sitet reduceres ved varmebehandlingen. Mere nøjagtigt udtrykt kan det anføres, at sammenligningseksemplerne 2, 15 4, 6, 7, 9 og 10 afviger fra opfindelsens omfang hvad an går tætheden, PQ og P2 af den første komponent; sammenligningseksemplerne 1, 5, 8, 11, 12 og 13 hvad angår værdien af MFR af den første komponent; sammenligningseksempel 3 hvad angår alle de umiddelbart i det fore-20 gående angivne parametre og sammenligningseksemplerne 14, 15 og 16 hvad angår tætheden, P2 og PQ af den første komponent. 1 35 forbindelse med opvarmningshastigheden fremgår det af 25 tabel 3, at man kun kan opnå voluminøse, ikke-vævede stoffer, når de baner, der er fremkommet under anvendelse af de H varmtsmeltelige kompositfibre, behandles med en hastighed for temperaturstigningen, der falder ind under det tilsvarende interval ifølge opfindelsen.

30

DK 163884 B

2 S’ 2 »I slssl i a S) α S a 58-558- ' e " TI ° T3 " T3 " T3 -S " 1¾ 0 « ή ra h ro *2 £ ^ l « c · u

II 11 11 I 1 s 1 s I i H

5 I II il I 1 i i ! si £ il is g £ g 2 i ? jZ H- -H ►- H H- ►- H- ^ h- Ό 1 —< o co O o oo o t/ϊ co o ti -¾ £ -*4-4-4- ^ *- ¢- 4- i— 4- -v 4- 4- 4- r\ r* I rv f- 4- 4- i u h C·-? ^3* HJ* CO CO CO ^ = O) ° % ' i ~ _ _ « li- π o O O o O o oooo * -¾ S i", «-i 4— 4— 4— O 4— ‘ 4— cn <— «—< 4— 4— <J> 4— —<· CO i CO —< 4— 4— 4— £ b f h ^ *H pH V pH ej *j O 3 * 45

_ CO *j JJ__ U

H

V

11 οοοοοοοοοόοοοο o οοοχ«οοοο I

$ Jd +> _ C)

? i I

.ζ \ g> —- >“1^ ---- .....- a

” — " £ i · £ C3 O O O O OOO O OOOOO

g Sc OOOOO OOO Ό* O CO O O O R

“ h Γ'^Ν CM CM CM CM W W N Λ CM Ξη CM CM CM

æ -* jSi. OOOOO OOO O OOOOO V

u . cg* o lo lo co lo m in in in co lo in δ WWNNW CM CM CM CM N N N O PJ o U*-2—--—---—- ]j 5 — _ S c Λ o ooo o o -o

ΐ ^ 2 « !C 5- 5- i« «pus S

I ai o <<-<- O O O d *~ *~ «- 4-4-4-4-4-4-4-4-4- § eg. ce g5 in lo lo in ^ tn * r» ^ s *2 w cS w * <$$ 1 r '«" a i R 1 qj '" o...... V "to ’ **> U T3 o. >. ό α >* ό o. >» Όα *H 3 U >% *j « >* 4J O >, H W >.

o ^ ^ Ύ 4— 4“ 4*? 4“ 4— 4— 4— ΰν 4* ? "V 4“ 4* i ύ 4- ^ *t 93 ί4· 4* * "V 4— 4*· 4“ 12 «« -ss-s-s I s ««I s -s«

0 *j vi -Φ4 ^45 —i H 0) Η Η ,ϊ t) -HH

___ ae v> tn tn wz_to tn_tn jc_yi « m jc_tn tn__

l) »H pH I«* W N pH

SS Λ C04-4-4-4-4-4-4-4-4-4-4-4— 4- co O 4-cooco<— 4-4-4-c-

ij r cj ri r1|H H rH *H

<f —gJ- -- "c Λ *-“s *k^ #·*^ N CO T3* W R.

5=0 m o «««o go C S CM T-H CM /-N CM tj ·* S W w w CM w

Ir £ £J ?“ je g g SStii tu v y ty Sw £__S__ 4J j- ®4j’ r^ pj t~>cvit^ n n n β esi « n n p ta co •3 £ _ COi-CSt-OCOlO«— (O ID (O IS <- CD CD coCDCDCD«“CDCDf-<— B_ g 5 £j ri ^ »H aH pM pM pH pH pH pH ^4 Π «-Η pH pH pH pH g « α- », ί 6 1 "" " 1 '” ..... 11 r——— *S u , COCnt-CMcn^O>rHOOOO#HCM o CMOOOttOOtTCM O £

Fim p-cMp-cot^c^t^rreocecouscMin irt usust^^rocDP'coco <°

S (r C Ή H pH rH

τ £____ S*

oOCOinOencMOCMtDOCO'COO»—< CO rHOOCOCMOOcoO

_ η· "Hi η * ^ Η % v IV. n *v % «V s ^ *\ *N V

>SD,c^S5SSE;SSa2E;0,52 05 222ω22Ξ22 3f ξΐϊ \ \\ \\ \\ \\ \\ \\ \.\, \ \\ \\ \\ \\ - c Ϊ o O CO OcOrH LO O CO o o O O) O) h CO 00^5*00 3> i 8 Ϊΐ5β“'<- dr*- cT σΤ «Γ <- r^o'cT^i- ^ ^ ^ co'' eTd'oT* 2

A,0i«n5rH pH pH pH pH pH CM —Η p-H E

CM CO CM CO CM to CM co CM in .CM ΙΛ CM CM CM Ιή N S

O r4 0r40 OOp-lO cm o CM O O O O O C

M CD y_ O i_ OOO . OOOO o o oooo«_t_oo. g CL h ” p^. “ «s ^ ‘ iv «v K *s ' ^ iv μ ^ “ ~ »s « ” *6 *1 O O O O O O O O OOOOO O O u c v v v v v v v v v v æ c ... .... ---------------- . .. -------- ... ...... .. ----- ------ . Q) s. o in o in in cm o in *0* o? *5· οϊ ^ ιλ » cnm^rtn-o g to co to m r*«· is (o n to r-ito<-Mtop«to S o o i- 03 g 00^ ο o- σ> σ> ^ σ> o oo)cno)/„o5ococo C. P ” P “ P p P ' i\ p IN “ p p P P P P ' p P p P jj «) 000000 o o o 000000 o ooo g vi o

C. ^— VI

* Λ rT —I O t-COO CO vH O CO CN) CO CNI CO O N O OT CO O -O

! ΐ a-* .0 —1 o —< . 0^0^ o .-i rSS2=i δ 2«2 OOTi— CT<— OTOTOTt— OTOTOTOT«— OT O) OTOTOTOT<— OTOTOTOT Si

V N. «V »S «V P«p M Η» IH H H r _*P Λ ^ rv O

P^O o 000 0000 o o 0000 OOOO ΐί —--Γ-* i «ί «— ♦— n. §; <— <—<—<—«— <— „s £ °-__^_-J p

: i si:: s : s: i;c ί λ ff ? » & * ° & & &&&& P

rl iiMtiiiiitiiii liiiiiisiil»

DK 163884 B

f " L M .11 .1 .. .. . .....I1—......T........1 1 · ·' | | III 1 I I

0)

w i C

C i

" S — ;0<mooooocooooo | N ° " ° N

« C j s !fs ! > ___ _ - ____ - ___ . I III I·. I· —— - ' - I t— ______ — ..1 I.· I. —— ' ' 1 1 1 ........

0) jc «η

X -j I

* J.5 5sSa2E585jSiSgSi§ISaS2SS I

ΐ 'ΐΐ - Ό 3 ο ? U 0 c 0 > s- j __ *·) S ^ c: £ ϊ = ·ί?οοι/ίΜΐοο.η.-.Γθΐησ3ΐ2£|-?<=2££ |'3' 2 ^ g g ω o — Θ 1 i iw *J ______ .... ' ' —— *' —' — s o,-------- I -s 3 S ! G ^ 03 - 05Csi "o-Oc^-<3<<«NU3Tre05;f050rO g g g § o ! § I 2 2 2 2 2 I I g "g

"o S

> _____________ _________ ___ ^ _ - ,-.- __ __ __ — — — i v 3 c iT* csi r~ co o mioe-jotoooirteooest^oeo S 2 o o 2 *5 <— —€ ,-lr-<.-<.-l.-t.-l-H·-!—I ,-c .-I < *j ha -j « -J_z ΙΊ _____

mr| ' I

«η

? 3 LO LO O LO LO LO

3 ™ P Ξ <— <- t- «- *- 22 <- *— S *— «- <— <— +— <— <— 2 I S 2 2 <— <— S i ~ £ S ______________

un g ftillll'2«-! 1111111^+-11111 III

H C -20 M

ς_ CD*- > 0 w -*r* tfl . ___ __ __ mmmem __— mim — ___ .... —. .. i. —— " " " «— 11" “" j „ ^ _ c 1 f I s « f J £ - >< I i i i x <- l I I I I I I lx<-l I I i i 1 · ' ! L Ϊ 5 W lO 2 3 ? $ £ 5 * - e _±___ ...------------------— 2 S 4- s *j n <fe I ϊ: iiiig|«-i 1111111^+-11111111^

* £ N

* - Ρ» · £ « ____________*__________ u 1 &> * ~ · ft *f O to o o o o «I —O Bl s > « _____ __________ _____ _____ _____ ____ __ ___ ___ ___ __ ____ ___ _____ - «...

5 ~ 1 Sis ss s s s s s s s g ~ X <— 4— 4— irj 4— 4— 4— 4- 4— 4-4- 4- lO I ^ ^ · ·* -c "‘H CO ¢--00 «0 O CO fO O ΓΟ CO §.

U Ns, C-J —< OM g i "o «

4J

—!—Lh---------------------------S

ΐ B- p. g* STS° ^ 8P S' ^ £ £ £ £ ^ U

- - IIS - s - s i' i" rsi ti · · m ni if ti ? I illlilill slli[s [fc|l|s|i|i[fe|il si« I «1« ff =

DK 163884 B

• I " I

• —+-! tnc »-C“ CO O) IHC)

• O3WC C'Q tH

ro-*éj o .

CJ UCAM v^' Λ »-« 0 _____ ιΛ « ^ Cl 1 - " o o

O H

Ξ ? S co co

« W

£ Ό C —< ce -j

—* I

10 C •βοι

^•cS o CO

• C-4CJ

° -ciwc "sf* CO-UJO v . bOOH O (J>i U) <r s. . . ___ _____- _ .

o w o t ° z J o o I s ^ ^ £ *o c —i o *·> t —————

~H I

wc ^

•«c rn O

<*GU w ί Sc ^ w *> W KHWO ^ MOl'-t lA m»··· « £ -1--- ό o a ^ ° 2 *

2 5 S O O

f „ ~ ^ C -i CD *)

" ~ I

•Η I

V)C

-su ‘“cw n~\ _i • OHU . o w T* JC Pt,

® *03wc ® . CO rO

W i0—UJO N—' ^ WN

UOOH *A Qi li i S - W tn ® cn O c ^

2 ^ i o O

Ό β> S i co co

£ Ό O -H

O

i i"1’ —- "

•Η I

WC

-S2 ^ CO lO

AM« .

6m nP rQ rO

J -D3WC

* ro-*.· o \>·

*> tiOVH

W CJ>« »> ' Λ ' — — — .. ., i -i ' '

O W

O o> ° C ~ o _ 2 s 15 ° °

n — .CO CO

r. ό

C -H

i" i N

3 cn .

^ <-» o ro © ·** v) Λ « c fc. n r-i .* . U <*-«-« w c 41 7, w c « v) S QO> « . CEO)

~ E C« C6C

l) -*j a 2£ a a -* ^ ►-to o o cd w c 17

DK 163884 B

Virkning

Ved fremgangsmåden ifølge opfindelsen kan man opnå voluminøse, ikke-vævede stoffer ved at varmebehandle baner, 5 der er fremkommet under anvendelse af de på specifik måde begrænsede varmtsmeltelige kompositfibre, selv når banerne bliver varmebehandlet under anvendelse af et lufttryk. Det er således blevet muligt på enkel måde at gennemføre en særdeles effektiv produktion af ikke-vævede 10 stoffer under anvendelse af et sugetørreapparat, hvis anvendelse fra nu af vil blive mere udbredt.

15 20 25 30 35

Claims (1)

1. DK 163884B Patentkrav : Fremgangsmåde til fremstilling af ikke-vævede stoffer, 5 ved hvilken man smeltespinder en første og en anden komponent til opnåelse af varmtsmeltelige kompositfibre med efterfølgende krusning, hvor den første komponent er polypropylen, og den anden komponent er en polymer, der hovedsageligt består af polyethylen med et smeltepunkt, 10 der er lavere end smeltepunktet for den første komponent, og hvor arrangementet af den første og den anden komponent er af side-ved-side- eller af skede-kerne-typen, hvorved den anden komponent er anbragt på i det mindst én del af fibrenes overflader på en i længderetningen kon-15 tinuerlig måde, hvorefter man tildanner en bane bestående af kompositfibrene alene eller en bane, der indeholder mindst 20 vægt-% af kompositfibrene, og varmebehandler banen ved en behandlingstemperatur, der er lig med eller højere end den anden komponents smeltepunkt, men lavere 20 end den første komponents smeltepunkt, kendetegnet ved, at man som første komponent anvender polypropylen med et smeltef lydetal på fra 3 inklusive til 20 eksklusive før smeltespinding, en massefylde på 0,905 eller derover, en i kogende n-heptan uopløselig del, hvis 25 isotaktiske pentad-forhold er 0,950 eller derover, og hvis pentad-forhold med to forskellige arter af konfigurationer er 0,002 eller derunder og gennemfører smelte-spindingen således at forskellen mellem smeltefly-detallene for den første komponent før og efter spinding 30 er mindre end eller lig med 10, idet man øger temperaturen ved varmebehandlingen af banen med en hastighed på 100 °C/30 sekunder eller derover. 35