DK163779B - Signalbehandlingskredsloeb til et automatisk billedroersforspaendingsstyringsanlaeg - Google Patents

Description

i

DK 163779 B

Opfindelsen angår en signalbehandlingsopstilling, der anvendes i et anlæg til automatisk at styre niveauet af den sortbilledrepræsentative strøm, som ledes af et videosignalbilledfremvisningsorgan såsom billedrøret i en 5 fjernsynsmodtager. Endvidere angår opfindelsen en opstilling til kompensering af impedansvariationer ved et affølings-punkt fra hvilket et sortstrømrepræsentativt signal afledes, således at impedansvariationerne ikke påvirker virkemåden af de efterfølgende styrekredsløb med hvilke af-10 følingspunktet er forbundet.

Fjernsynsmodtagere anvender undertiden et automatisk billedrørsforspændings- ("automatic kinescope bias" = AKB)-styringsanlæg til automatisk at fastlægge de rette sortbilledrepræsentative strømniveauer for hvert af bil-15 ledrørets elektronkanoner. Som følge af denne virkemåde forhindres det af de af billedrøret gengivne billeder påvirkes ugunstigt af variationer i billedrørets driftsparametre (eksempelvis som følge af ældning eller af temperaturvirkninger) .

20 En art AKB-anlæg er beskrevet i US patentskrift nr. 4.263.622 (Werner Hinn).

Et AKB-anlæg arbejder typisk under billedslukke-intervaller, i hvilket tidsrum billedrøret leder en lille sortniveaurepræsentativ slukkestrøm som svar på en re-25 ferencespænding, der er repræsentativ for videosortsignal-informationen. Denne strøm overvåges af AKB-anlægget for at frembringe en korrektionsspænding af billedrørsforspæn-dingen, der repræsenterer forskellen mellem det affølte sortstrømsniveau og et ønsket sortstrømsniveau. Korrektions-30 spændingen påtrykkes billedrøret via et videosignalbehandlingskredsløb, der går forud for billedrøret, med en retning, der formindsker forskellen. Korrektionsspændingen påtrykkes typisk en forspændingsstyreindgang på en jævnspændingseller jævnstrømskoblet billedrørsdrivforstærker, som tilfører 35 videoudgangssignaler med et niveau, som er egnet til direkte at drive en katodeintensitetsstyreelektrode i billedrøret.

2

DK 163779 B

Korrektionsspændingen modificerer drivforstærkerens udgangsforspænding og modificerer derved katodeforspændingen, således at det ønskede katodesortstrømsniveau opnås.

I et AKB-anlæg af den ovenfor i US patentskrift 5 nr. 4.263.622 beskrevne art, reagerer styrekredsløb på et periodisk afledet signal med en størrelse, som er repræsentativ for katodesortstrømniveauet. Det afledede signal har et foreskrevet niveau, som er forskelligt fra nul, når sortstrømniveauet er korrekt, og andre niveauer 10 (eksempelvis mere eller mindre positiv), når sortstrømniveauet er for højt eller for lavt. Det afledede signal frembringes ved et affølingspunkt, som er forbundet med styrekredsløb, som indbefatter fikserings- og eksemple-ringskredsløb til at frembringe et billedrørsforspændings-15 korrektionssignal i overensstemmelse med størrelsen af det afledede signal. F.eks. kan det afledede signal eksempleres af en eksempleringsforstærker, som oplader eller aflader en lagringskondensator i overensstemmelse med det afledede signals niveau. Forspændingskorrektionssignalet 20 forøges eller formindskes som krævet for at opretholde et korrekt sortstrømniveau.

I "Valvo Technische Information", 5. juli 1982 er omtalt et styringskredsløb for sortstrømsniveauet ifølge indledningen til krav l, hvor der under billedslukningsin-25 tervallet løber en lille sortstrøm på ca. 10 μΑ over billedrorets katode. Ved denne sortstrøm frembringes et spændingsfald over en målemodstand, hvilket spændingsfald sammenlignes med en referencespænding. En til spændingsafvigelsen svarende fejlspænding lagres ved en registrerings- og hol-30 dekreds og anvendes til ændring af billedrørsforspændingen til udjævning af fejlen.

Denne måling af den absolutte værdi af mørkestrømmen i måleintervallet er dog problematisk, når billedrørsfor-spændingen er så forkert, at der allerede flyder en mørke-35 strøm, selvom der ikke er påtrykt katoden en måleimpuls.

Ved påtrykningen af måleimpulsen lægges nemlig den absolutte 3

DK 163779 B

størrelse af den målte strøm fra den allerede tidligere løbende mørkestrøm sammen med den yderligere mørkestrøm, som er tilvejebragt ved måleimpulsen, således at den målte størrelse er forkert.

5 Det må erkendes, at de styrekredsløb med hvilke af føl ingspunktet er forbundet, kan påvirkes ugunstigt, når affølingspunktet, fra hvilket det sortstrømrepræsentative signal afledes, udviser impedansvariationer som funktion af billedrørsdrivtrinets forspændingsniveau.

10 Det er således formålet med opfindelsen at tilveje bringe et kredsløb, hvorved påvirkningen fra sådanne impedansvariationer på styrekredsløbene stort set fjernes.

Det angivne formål opnås med et kredsløb af den indledningsvist omhandlede art, som ifølge opfindelsen er ejen-15 dommeligt ved den i krav l's kendetegnende del angivne udformning.

Ved opfindelsen er opnået en væsentlig forbedring ved styring af sortstrømsniveauet i f.eks. en fjernsynsmodtager.

20 Det beskrevne kredsløb forøger også på fordelagtig måde uimodtageligheden for et fikseringskredsløb, der hører til styrekredsløbene, over for falske signaler, som indbefatter lokalt frembragt interferens, der på anden måde kunne forvrænge eller tilsløre forspændingskorrektionssignalet.

25 Når forspændingskorrektionssignalet afledes fra en ladningskondensator, har det form af en forspændingskorrek-tionsspænding.

Den fra lagringskondensatoren afledede forspændingskorrektionsspænding bør forblive uændret, når det afledede 30 signals niveau i form af en spændingsimpuls repræsenterer et korrekt sortstrømsniveau. Dette kræver, at lagringskondensatoren hverken oplades eller aflades af udgangsstrøm fra eksempleringsforstærkeren, når spændingsimpulsens niveau repræsenterer et korrekt sortstrømsniveau. Nærmere bestemt 35 kræver dette i AKB-anlæg af den i ovennævnte USA patentskrift omtalte art, at eksempleringsforstærkeren ikke tilfører 4

DK 163779 B

nogen strøm til lagringskondensatoren, når en korrekt bil-ledrørsortniveaustrøm angives af en repræsentativ spændingsimpuls med en forudbestemt størrelse, som er forskellig fra nul. Dette resultat kan opnås ved at forskyde eksemplerings-5 forstærkerens forspænding f.eks. ved hjælp af et forud indstillet, manuelt indstilleligt potentiometer, som er forbundet med et egnet forspændingsstyrepunkt i forstærkeren.

Det erkendes endvidere, at sådanne forudindstillede indstillinger er uønskede i et ellers automatisk signalsty-10 ringsanlæg. Endvidere er sådanne manuelle indstillinger tidsforbrugende, hvilket er uønsket, og de tilhørende potentiometre tilfører uønskede omkostninger til anlægget.

Det bemærkes også, at de signalbehandlingsteknikker, som anvendes af nogle AKB-anlæg, kan frembringe en forskyd-15 ningsfejl, dersom afskæringsspændingerne og signalforstærkningerne for de enkelte billedrørselektronkanoner ikke er identiske, som følge af f.eks. fremstillingstolerancer for billedrør. I et sådant tilfælde kan det sortstrømsniveau, som er fastlagt af AKB-anlægget, udvise en fejl, der kan 20 kompenseres ved hjælp af forud indstillede manuelt indstillelige potentiometre. Den beskrevne opstilling letter på fordelagtig måde udformningen af AKB-signalbehandlingskreds-løb, som ikke kræver manuelt indstillelige styreorganer med det formål at kompensere sådanne forskydningsfejl.

25 Den foreliggende opfindelse angår et videosignal behandlingsanlæg, i hvilket et afledet signal, der er repræsentativt for det sortstrømniveau, som ledes af et billedfremvisningsorgan, har en given amplitude, som er forskellig fra nul, når sortstrømniveauet er korrekt; Det 30 afledede repræsentative signal påtrykkes via en indgangssignalkobling svej en eksempleringsforstærker, som tilfører en udgangsstrøm til opladning og afladning af et ladningslagringsorgan i overensstemmelse med amplituden af det afledede signal. Ifølge den foreliggende opfindel-35 ses princip påtrykkes et hjælpesignal indgangssignaitkob-lingsvejen med en størrelse og retning, der negerer am-

O

5

DK 163779 B

plituden af det afledede signal ved forstærkerindgangen, når amplituden af det afledede signal er repræsentativt for et korrekt sortstrømniveau. Følgelig forbliver ledningen af eksempleringsforstærkeren uændret, når den afledede impulsamplitude svarer til det korrekte sortstrøm-5 niveau, og spændingen på lagringsorganet forbliver uændret.

Ifølge et træk ved opfindelsen er størrelsen af hjælpesignalet proportionalt med størrelsen af det afskæringspotential for billedrørets katode, som er frembragt under AKB-intervallet.

10

Ifølge et andet trask ved opfindelsen fikseres eksempleringsforstærkerens indgang på en referencespænding under et fikseringsinterval, der går forud for signaleksempler ingsintervallet. Det sortniveaurepræsentati-ve afledede signal frembringes under fikseringsintervallet, således at den referencespasnding, til hvilken forstærkerindgangen fiksereres under fikseringsintervallet, er en funktion af størrelsen af det afledede signal, og hjælpesignalet frembringes under det efterfølgende ek-20 sempleringsinterval. Hjælpesignalet har en størrelse og en retning til at opretholde forstærkerindgangsspændingen i hovedsagen uændret, når størrelsen af det afledede signal svarer til det korrekte sortstrømniveau.

I overensstemmelse med et yderligere træk ved op-25 findelsen er forstærkerindgangen fikseret til en referencespænding under fikseringsintervallet, og det afledede signal og hjælpesignalet frembringes begge under eksemplerings-intervallet.

I overensstemmelse med den foreliggende opfindelse gø indbefatter et automatisk billedrørsforspændingsapparat endvidere en kondensator til at koble et afledet signal, der er repræsentativt for billedrørets sortstrømniveau, og et hjælpesignal med en foreskreven størrelse og retning til en eksempleringsforstærkers indgang. Kilden for 35 det afledede signal har en variabel udgangsimpedans, som er proportional med størrelsen af billedrørets forspæn- 6

DK 163779 B

dingsniveau. Det afledede, repræsentative signal tilvejebringes fra den afledede signalkildes variable impedansudgangs til kondensatoren via en koblingsimpedans. Kob-5 lingsimpedansen er stor i forhold til den variable udgangsimpedans for herved i betydeligt omfang at formindske de impedansvariationer som kilden for hjælpesignalet udsættes for fra den afledede signalkildes udgang.

Ifølge et andet træk ved opfindelsen indgår kob-10 lingskondénsatoren i en fikseringskreds. Koblingsimpedansen forøger yderligere uimodtageligheden for fikseringskredsens svar over for uægte signaler.

Opfindelsen forklares i det følgende nærmere under henvisning til tegningen, på hvilken 15 fig. 1 viser en del af en farvefjernsynsmodtager, der indbefatter et AKB-anlæg og et tilhørende signal-eksempleringskredsløb, som omfatter opfindelsens principper, fig. 2 viser signalkurveformer hørende til vir-20 kemåden af anlægget i fig. 1, fig. 3 viser en alternativ udgave af de i fig. 2 viste signalkurveformer, fig. 4 viser kredsløbsenkeltheder ved eksemple-ringskredsløbet i fig. 1, og 25 fig. 5 viser kredsløbsenkeltheder ved en tidssty ringssignalgenerator hørende til anlægget i fig. 1.

I fig. 1 tilvejebringer et fjernsynssignalbehandlingskredsløb 10 separerede luminans- (Y) og chrominans- (C) komposanter af et fuldstændigt farvefjernsynssignal 30 til en luminans-krominanssignalbehandlingskreds 12. Behandlingskredsen 12 indbefatter luminans- og krominansforstærk-ningsstyringskredsløb, indstillingskredsløb for jævnstrømseller jævnspændingsniveau (eksempelvis omfattende nøglede sortniveaufikseringskredsløb), farvedemodulatorer til frem-35 bringelse af r-y, g-y og b-y farvedifferenssignaler og ma-trixforstærkere til at kombinere de sidstnævnte signaler 7

DK 163779 B

med de behandlede luminanssignaler for at tilvejebringe lavniveaufarvebilledrepræsentative signaler r, g og b. Disse signaler forstærkes og behandles på anden måde af kredsløb i videoudgangssignalbehandlingskredsene 14a, 14b henholdsvis 5 14c, som tilfører højniveau forstærkede farvebilledsignaler R, G og B til de pågældende katodeintensitetsstyreelektroder 16a, 16b og 16c i et farvebilledrør 15. Kredsene 14a, 14b og 14c udfører også funktioner som har forbindelse med AKB-virkemåden således som det omtales nærmere. Bil-10 ledrøret 15 er af den selvkonvergerende "in-line" elek-tronkanontype med et fælles strøm- eller-spændingsforsynet gitter 18, som hører til hver af elektronkanonerne, som omfatter katodeelektroderne 16a, 16b og 16c.

Eftersom udgangssignalbehandlingskredsene 14a, 15 14b og 14c er ens i denne udførelsesform, finder den efterfølgende diskussion af virkemåden af behandlingskredsen 14a også anvendelse på behandlingskredsene 14b og 14c.

Behandlingskredsen 14a indbefatter et billed-20 rørsdrivtrin, som omfatter en fællesemitterindgangstransistor 20, som modtager et videosignal r fra behandlingskredsen 12 via en indgangsmodstand 21 og en højspændingsfællesbasisudgangstransistor 22, som sammen med transistoren 20 danner en kaskodevideodrivfor-25 stærker. Højniveauvideosignal R, som er egnet til at drive billedrørskatoden 16a, frembringes over en belastningsmodstand 24 i transistoren 22's kollektorudgangs-kredsløb. En arbejdsforsyningsspænding for forstærkeren 20, 22 frembringes af en kilde for højjævnspænding, 30 B+ (eksempelvis +230 volt). Jævnstrømsnegativ tilbagekobling for drivtrinet 20, 22 tilvejebringes ved hjælp af en modstand 25. Signalforstærkningen for kaskodefor-stærkeren 20, 22 er først og fremmest bestemt af forholdet mellem værdien af tilbagekoblingsmodstanden 25 35 og værdien af indgangsmodstanden 21. Tilbagekoblings-

O

8

DK 163779 B

netværket tilvejebringer en egnet lav forstærkerudgangsimpedans og hjælper til at stabilisere forstærkerudgangens jævnstrøms- eller jævnspændingsarbejdsniveau.

En affølingsmodstand 30, der er jævnstrømseller jævnspændingskoblet i serie med og mellem trans-sistorerne 20, 22 kollektor-emitterstrækninger, tjener til at' frembringe en spænding ved et kredsløbsknudepunkt A med forholdsvis lav spænding, som repræsenterer niveauet for den billedrørskatodesortstrøm, som ledes under billedrørets slukkeintervaller. Mod- 10 standen 30 fungerer sammen med modtagerens AKB-anlæg, der nu vil blive beskrevet.

En tidsstyringssignalgenerator 40, der indeholder logikstyrekredsløb, reagerer på periodiske horisontale synkroniseringstaktsignaler (H) og på perils odiske vertikale synkroniseringstaktsignaler (V), som begge er afledet fra modtagerens afbøjningskredsløb med henblik på at frembringe tidsstyringssignaler νβ, V Vc, Vp og VG, som styrer virkemåden af AKB-funk-20 tionen under periodiske AKB-intervaller. Hvert AKB- -interval begynder kort efter afslutningen af det vertikale tilbageløbsinterval i det vertikale slukkeinterval og omfatter flere horisontale linieintervaller, som også er beliggende i det vertikale slukkeinterval, og 25 under hvilke videosignalbilledinformation er fraværende.

Disse tidsstyringssignaler er vist med kurveformerne i fig. 2.

Som vist i fig. 2 omfatter tidsstyringssignalet Vg, der er et videoslukkesignal, en positiv impuls, som 30 frembringes umiddelbart efter at det vertikale tilbageløbsinterval slutter ved tidspunktet T^, som angivet ved henvisning til signalkurveformen V. Slukkesignalet Vg forekommer under AKB-intervallets varighed og tilføres en slukkestyreindgangsklemme på luminans-chrominansbe-35 handlingskredsen 12 for at forårsage at r, g og b udgangssignalerne fra behandlingskredsen 12 har et sort o 9

DK 163779 B

billedrepræsentativt jævnstrøms- eller jævnspændingsreferenceniveau svarende til fraværet af videosignaler.

Dette kan udføres ved at formindske behandlingskredsen 12's signalforstærkning til i hovedsagen nul via be-handlingskredsens 12's forstærkningsstyringskredsløb som svar på signalet V_ og ved at modificere jævn-

O

strøms- eller jævnspændingsniveauet for videosignalbehandlingsvejen via behandlingskredsens 12's jævnstrøms- eller jævnspændingsniveaustyringskredsløb for 10 at frembringe et sorfcilledrepræsentativt referenceniveau ved behandlingskredsen 12’s signaludgange. Tidsstyringssignalet VQ, der er en positiv gitterdrivim-puls, omfatter tre horisontale linieintervaller i det vertikale slukkeinterval. Tidsstyringssignalet Vc styrer 15 virkemåden af et fikseringskredsløb hørende til AKB--anlæggets signaleksempleringsfunktion. Tidsstyringssignalet Vg, der er et eksempieringsstyringssignal, indtræffer efter signalet Vc og tjener til at tidsstyre virkemåden af et eksemplerings- og holdekredsløb, som 2o frembringer et jævnstrøms- eller jævnspændingsformspændingsstyringssignal til styring af billedrørets katodesortstrømniveau. Signalet Vg omfatter et eksempler ingsinterval, hvis begyndelse er lidt forsinket i forhold til afslutningen af det fikseringsinterval, der 25 omfattes af signalet Vc, og hvis afslutning i hovedsagen falder sammen med afslutningen af AKB-intervallet.

En negativt gående hjælpeimpuls Vp, hvis funktion vil blive beskrevet i større enkeltheder i det følgende, falder sammen med eksempleringsintervallet. De i fig. 2 30 angivne signaltidsstyringsforsinkelser Τβ er af en størrelse på omkring 200 nanosekunder.

Som vist i fig. 1 forspænder den positive impuls Vq (eksempelvis af en størrelse på +10 volt) under AKB-intervallet gitteret 18 i billedrøret i gennemgangs-35 retningen og forårsager derved at den elektronkanon, som omfatter katoden 16a og gitteret 18, forøger ledningen.

o 10

DK 163779 B

Til tidspunkter, der er forskellige fra AKB-intervallerne, tilvejebringer signalet VQ den normale, mindre positive forspænding for gitteret 18. Som svar på den positive gitterimpuls VG optræder en ensfaset, positiv strømimpuls ved katoden 16a under gitterimpulsintervallet. Amplitu-5 den af den således frembragte katodeudgangsstrømimpuls er proportional med niveauet af katodens sortstrømled-ning (typisk nogle få microampere).

Den frembragte positive katodeudgangsimpuls op-træder ved transistoren 22's kollektor og føres til transistoren 20's basisindgang via modstanden 25 og forårsager at transistoren 20's strømledning forøges proportionalt, mens katodeimpulsen er til stede. Den forøgede strøm, der ledes af transistoren 20, forårsager 15 at en spænding frembringes over affølingsmodstanden 30.

Denne spænding har fom af en negativt gående spændingsændring, som optræder ved et affølingskredsløbsknudepunkt A, og som er proportional i størrelse med størrelsen af den sortstrømrepræsentative katodeudgangs-20 impuls. Størrelsen af spændingsændringen ved kredsløbsknudepunktet A bestemmes af produktet af værdien af modstanden 30 og størrelsen af den strøm, der flyder gennem modstanden 30.

Spændingsændringen ved kredsløbsknudepunktet 25 A føres via en lille modstand 31 til et kredsløbsknudepunkt B, ved hvilket en spændingsændring V^, som i hovedsagen svarer til spændingsændringen ved kredsløbsknudepunktet A, frembringes. Kredsløbsknudepunktet B er forbundet med en forspændingsstyringsspændingsbehand-30 lingskreds 50. Kredsen 50 indbefatter en indgangskoblingskondensator 51, en fikserings- og eksemplerings-indgangsoperationsforstærker 52 (eksempelvis en operationstranskonduktansforstærker) med en tilhørende tilbagekoblingsomskifter 54, der reagerer på fikserings-35 tidsstyringssignalet Vc, og en ladningslagringskondensator 56 med en tilhørende omskifter 55, der reagerer o 11

DK 163779 B

på eksempleringstidsstyringssignalet Vg. Den på kondensatoren 56 frembragte spænding anvendes til at tilføre et billedrørsforspændingskorrektionssignal via et kredsløb 58 og et modstandsnetværk 60/ 62, 64 til billed- rørsdrivtrinet via en forspændingsstyringsindgang ved 5 transistoren 20's basis. Kredsløbet 58 indbefatter signalomsætnings- og pufferkredsløb til at tilføre forspændingsstyringsspænding ved et egnet niveau og lav impedans i overensstemmelse med transistoren 20's for-spændingsstyringsindgangskrav.

Virkemåden af anlægget i fig. 1 bliver nu nærmere omtalt under særlig henvisning til kurveformerne i fig. 2. Hjælpesignalet Vp påtrykkes kredsløbsknudepunktet B i fig. 1 via en diode 35 og et spændingsom-15 sætnings impedansnetværk omfattende modstandene 32 og 34, eksempelvis med værdier på 220 kiloohm henholdsvis 270 kiloohm. Signalet Vp har et positivt jævnspændingsniveau på omtrent +8,0 volt til ethvert tidspunkt undtagen under AKB-eksempleringsintervallet for at opret-2o holde dioden 35 ledende, således at en normal jævnspændingsforspænding frembringes ved kredsløbsknudepunktet B. Når den positive jævnspændingskomposant af signalet Vp er til stede, fikseres det fælles forbindelsespunkt mellem modstandene 32 og 34 på en spænding, 25 som er lig med den positive jævnspændingskomposant af signalet Vp, minus spændingsfaldet over dioden 35.

Signalet Vp fastlægger en negativt gående, mindre positiv impulskomposant med fast amplitude under AKB--eksempleringsintervallet. Dioden 35 gøres ikke-leden-30 de som svar på den negative impuls Vp, hvilket forårsager, at begge modstandene 32 og 34 forbindes mellem kredsløbsknudepunktet B og jord. Modstanden 31 forårsager en ubetydelig dæmpning af den ved kredsløbsknudepunktet A frembragte spændingsændring i forhold til den 35 tilsvarende ved kredsløbsknudepunktet B frembragte spændingsændring (V^, eftersom værdien af modstanden o

12 DK 163779 B

31 (på omkring 200 ohm) er lille i forhold til værdierne af modstandene 32 og 34.

Førend fikseringsintervallet, men under AKB--intervallet oplader den forud forekommende nominelle g jævnspænding (VN0M), som optræder med kredsløbsknudepunktet B, kondensatoren 51's positive klemme. Under fikseringsintervallet, når gitterdrivimpulsen VQ frembringes, aftager spændingen ved kredsløbsknudepunktet A som svar på impulsen VG med en værdi, som er repræsen-10 tativ for sortstrømniveauet. Dette forårsager, at spændingen ved kredsløbsknudepunktet B aftager til et niveau, som i hovedsagen er lig med vNOm”V1* Un^er fikseringsintervallet forårsager tidsstyringssignalet Vc desuden at fikseringsomskifteren 54 slutter (dvs. leder), hvor-15 ved den inverterende (-) signalindgang på forstærkeren 52 forbindes med dens udgang, hvorved forstærkeren 52 virker som en enhedsforstærkerfølgerforstærker. Til dette tidspunkt afkobles lagringskondensatoren 56 fra forstærkeren 52 via den ikke-ledende omskifter 55. Som 20 følge heraf forbindes en kilde for fast referencejævnspænding (eksempelvis +5 volt), som er påtrykt en ikke-inverterende indgang (+) på forstærkeren 52, ved tilbagekoblingsvirkning med den inverterende signalindgang på forstærkeren 52 via forstærkeren 52's udgang 25 og den ledende omskifter 54.

Under fikseringsintervallet er spændingen V3 over kondensatoren 51 således en funktion af en referenceindstillingsspænding, som er bestemt af spændingen VREF ve<^ kondensatoren 51's negative klemme og en spæn-3q ding ved kondensatorens 51's positive klemme svarende til forskellen mellem det beskrevne forud forekommende nominelle jævnspændingsniveau (VN0M) ved kredsløbsknudepunktet B og den ved kredsløbsknudepunktet B under fikseringsintervallet frembragte spændingsændring V^.

35 Spændingen over kondensatoren 51 under fikseringsreferenceintervallet er således en funktion af niveauet

O

13

DK 163779 B

for den sortstrømrepræsentative spændingsændring , som kan variere. Spændingen V3 kan udtrykkes som (VNqm~ “V1* ”VREF *

Under det umiddelbart efterfølgende eksempie- ringsinterval er den positive gitterdrivimpuls V_ fra-5 » værende, hvilket forårsager at spændingen ved kredsløbsknudepunktet B vokser i positiv retning til det forud forekommende nominelle jævnspændingsniveau VNQM, som optrådte førend fikseringsintervallet. Samtidig 10 optræder den negative impuls Vp og forspænder dioden 35 i spærreretningen og ændrer kortvarigt (pertuberer) modstandene 32's, 34's normale spændingsomsætnings- og koblingsvirkning, således at spændingen ved kredsløbsknudepunktet B formindskes med en værdi V2 som angivet i 1g fig. 2. Samtidigt gøres fikseringsomskifteren 54 ikke--ledende og eksempleringsomskifteren 55 slutter (leder) som svar på signalet Vg, hvorved ladningslagringskondensatoren 56 forbindes med forstærkeren 52's udgang.

Under eksempleringsintervallet er den på for-20 stærkeren 52's inverterende signalindgang (-) påtrykte indgangsspænding således lig med forskellen mellem spændingen ved kredsløbsknudepunktet B og spændingen over indgangskondensatoren 51. Den på forstærkeren 52 påtrykte indgangsspænding er en funktion af størrelsen af spæn-25 dingsændringen V^, som kan variere med ændringer i billed-rørets sortstrømniveau.

Spændingen på udgangslagringskondensatoren 56 forbliver uændret under eksempleringsintervallet, når størrelsen af den under fikseringsintervallet frembragte 30 spændingsændring er lig med størrelsen af den under eksempleringsintervallet frembragte spændingsændring V2, hvilket angiver et korrekt billedrørsortstrømniveau.

Dette opnås fordi under eksempleringsintervallet vokser spændingsændringen ved kredsløbsknudepunktet B i en 35 positiv retning (fra fikseringsindstillingsreferenceniveauet) , når gitterdrivimpulsen fjernes, og spændings-

O

14

DK 163779 B

ændringen V2 forårsager en samtidig negativt gående spæn-dingsperturbation ved kredsløbsknudepunktet B. Når bil-ledrørsforspændingen er korrekt, har den positivt gående spændingsændring og en negativt gående spændings-5 ændring V2 ens størrelser, hvorved disse spændingsændringer indbyrdes ophæves under eksempleringsintervallet og lader spændingen ved kredsløbsknudepunktet B være uændret.

Når størrelsen af spændingsændringen er 10 mindre end størrelsen af spændingsændringen V2, oplader forstærkeren 52 lagringskondensatoren 56 proportionalt i en retning, der forøger katodens sort-strømledning. Omvendt aflader forstærkeren 52 proportionalt lagringskondensatoren 56 med henblik på 15 at forårsage formindsket katodesortstrømledning, når størrelsen af spændingsændringen er større end størrelsen af spændingsændringen V2·

Som det nærmere er vist af kurveformerne i fig. 2, antages det at amplituden "A" af spændings-20 ændringen er omtrent 3 millivolt, når katodesort-strømniveauet er korrekt og varierer over et område på nogle få millivolt (-Δ) når katodesortstrømni-veauet vokser eller aftager i forhold til det korrekte niveau, idet billedrørets driftsparametre æn-25 drer sig. Fikseringsintervallets indstillingsrefe rencespænding V2 over kondensatoren 51 varierer således med ændringer i størrelsen af spændingen V^, når katodesortstrømniveauet ændrer sig. Spændingsændringen V2 ved kredsløbsknudepunktet B har en 30 amplitude "A" på omtrent 3 millivolt, hvilket svarer til amplituden "A", som hører til spændingsændringen V^, når sortstrømniveauet er korrekt.

Som angivet med kurveformet VC0R i fig. 2 forbliver spændingen ved forstærkeren 52's inver-35 terende indgang uændret under eksempleringsinterval let, når spændingerne og V2 begge har en amplitude

O

DK 163779 B

15 "A". Som angivet med kurveformet VH vokser forstærkeren 52's indgangsspænding imidlertid med en værdi Δ, når spændingsændringen har amplituden "A +Δ" svarende til et højt sortstrømniveau. I dette til-_ fælde aflader forstærkeren 52 udgangslagringskonden- satorei 56, således at den på basis af transistoren 20 påtrykte forspændingsstyringsspænding forårsager at transistoren 22's kollektorspænding forøges, hvorved katodesortstrømmen aftager imod det korrekte ni- 10 veau*

Omvendt som angivet med kurveform VL aftager forstærkeren 52's indgangsspænding med en værdi Δ under eksempleringsintervallet, når spændingsændringen har en amplitude "A -Δ" svarende til et lavt sort-strømniveau. I dette tilfælde oplader forstærkeren 52

i O

udgangslagringskondensatoren 56 og forårsager, at transistoren 22*s kollektorspænding aftager, hvorved katodesortstrømmen vokser henimod det korrekte niveau. I dette tilfælde kan flere eksempleringsintervaller være nød-20 vendige for at opnå det korrekte sortstrømniveau.

Den ved kredsløbsknudepunktet B under AKB fikserings- og eksempleringsintervallerne frembragte spænding er en funktion af værdierne af modstandene 31, 32 og 34 og værdien af en udgangsimpedans ZQ, som op-25 træder ved kredsløbsknudepunktet A. Når signalet Vp fastlægger det positive jævnspændingsniveau (+8 volt) under fikseringsintervallet, spændingsfikseres det fælles forbindelsespunkt mellem modstandene 32 og 34, og en strøm, der ledes af modstanden 31 fra kredsløbs-30 knudepunktet A til kredsløbsknudepunktet B, er en funktion af værdierne af ZQ, modstanden 31 og modstanden 34. Under det efterfølgende eksempleringsinterval, når den negativt gående impulskomposant af signalet Vp er til stede, er dioden 35 ikke-ledende, og det fælles 35 forbindelsespunkt mellem modstandene 32 og 34 er ikke niveaufikseret. Til dette tidspunkt ledes en anden

O

16

DK 163779 B

strøm af modstanden 31 fra kredsløbsknudepunktet A til kredsløbsknudepunktet B som funktion af værdien B.

af modstanden 32 foruden værdierne af Z og modstandene o s 31, 34. Den ved kredsløbsknudepunktet B som svar på den g negativt gående impulskomposant af signalet Vp frembragte spændingsændring V2 er proportional med forskellen mellem disse strømme.

Impedansen ZQ ved kredsløbsknudepunktet A kan variere uønsket som funktion af billedrørets katode-10 forspændingsniveau (f.eks. katodens afskæringsspændingsniveau) , som hører til det forventede korrekte katodesortstrømniveau. Modstanden 31 kompenserer for variationer i værdien af impedansen ZQ og tjener desuden til at forøge ufølsomheden af fikserings- og 15 eksempleringskredsløbene i kredsen 50 over for lokalt frembragte falske signaler såsom horisontal taktinterferens.

Kredsløbsknudepunktet A kan opfattes som en spændingskilde i serie med den tidligere omtalte impe-20 dans ZQ. Værdien af impedansen ZQ er en funktion af værdien af affølingsmodstanden 30 divideret med en styre-sløjfeforstærkningsfaktor, der er en funktion af transistoren 20's arbejdspunkt. Transistoren 20's arbejds-punkt under AKB-intervaller er proportionalt med ka-25 todens afskæringsspænding. I praksis har det vist sig, at impedansen ZQ kan have minimum- og maksimumværdier på 30 ohm henholdsvis 50 ohm tinder korrekte sortstrømforhold. Værdien af ZQ ved punktet A kan således variere med 67% fra en minimumværdi.

30 Modstanden 31 kompenserer for impedansvaria tionen ved kredsløbsknudepunktet A, således at impedansvariationen ikke ødelægger den tilsigtede virkemåde af hjælpeimpulskredsløbet samt signalkilden Vp, dioden 35 og modstandene 32, 34. I dette tilfælde er 35 værdien af modstanden 31, som ikke er kritisk, omkring 200 ohm. Den samlede impedans, som kredsløbsknudepunktet A frembyder over for kredsløbsknude-

DK 163779 B

o punktet B, omfatter modstanden 31 og impedansen ZQ og varierer fra 230 ohm til 250 ohm med variationer i impedansen ZQ ved kredsløbsknudepunktet A. Følgelig er kredsløbsknudepunktet B genstand for acceptabelt 5 små impedansvariationer på mindre end 10% under kor rekte sortstrømforhold, hvilket er betydeligt mindre end den impedansvariation på 67%, som er til stede ved fravær af modstanden 31. Med andre ord, den impedans, som er til stede ved kredsløbsknudepunktet B, 10 varierer kun med -4% i forhold til en nominel værdi på 40 ohm for impedansen Z .

Modstanden 31 forøger også på fordelagtig måde ufølsomheden af fikserings- og eksempleringskredsen 50 over for falske signaler, der kan forvrænge eller 15 tilsløre den endeligt på lagringskondensatoren 56 frem bragte forspændingsstyringsspænding. Af størst interesse her er periodiske falske signaler såsom lokalt frembragte vekselstrømsinterferenssignaler, som undertiden omtales som "rasterringe". De sidstnævnte sig-20 naler forekommer periodisk ved den horisontale linie takt (omtrent 15.734 Hz) og omfatter dæmpede oscillerende impulssignaler med en middelværdi på i hovedsagen nul. Disse signaler frembringes af afbøjningskredsløb i modtageren under horisontale billedtilbageløbsinter-25 valler (dvs. indbefattende intervaller, når AKB-an- lægget arbejder) og kan kobles til AKB-anlægget via effektforsyningstilslutninger og via luminans- og chrominanssignalbehandlingskredsløbene. De falske signaler er særligt besværlige i et AKB-anlæg eftersom de 30 kan have størrelser, der er betydende i forhold til de små signaler (dvs. på omkring nogle få millivolt), der behandles af AKB-anlægget. De falske signalers indvirkning kan formindskes ved at anvende separat filtrerings- og afskærmnings teknik, men dette er et mere 35

O

18 DK 163779 B

kompliceret og omkostningskrævende alternativ.

Den under fikseringsintervallet over fikseringskondensatoren 51 (0,12 μ£) frembragte spænding kan i betydeligt omfang påvirkes af falske signaler 5 såsom "rasterringe", som har en betydende amplitude forskellig fra nul og som indtræffer ved afslutningen af fikseringsintervallet (dvs. på det tidspunkt, når tilbagekoblingsomskifteren 54 åbner). I fravær af modstanden 31, kan kondensatoren 51 oplades til en 10 spænding, som er lig med 67% af spidsamplituden af det falske rasterringsignal, hvilket forårsager at den over kondensatoren 51 frembragte fikseringsreferencespænding fremviser en alvorlig fejl. Denne fejl formindskes betydeligt ved tilstedeværelsen af mod-15 standen 31, som det fremgår af det følgende.

Under fikseringsintervallet tilføres signaler, der indbefatter en jævnstrømskomposant af vekselstrøms-rasterringsignalerne, til kondensatoren 51's positive klemme via en impedans Zg (omtrent 240 ohm) svarende 20 til serieforbindelsen af impedansen Zq ved kredsløbs knudepunktet A og modstanden 31. Referencespændingen VREF tilfØres ti! kondensatoren 51*s negative klemme via en lav impedans ZA svarende til forstærkeren 52's lave udgangsimpedans, hvilken forstærker virker som 25 en spændingsfølger under fikseringsintervallet. Impe dansen ZA er betydeligt mindre end impedansen Zg.

Størrelseri af en reaktiv impedans Zc, som udvises af kondensatoren 51 ved tilstedeværelsen af de vandrette taktrasterringsignaler, er omtrent 84 ohm. Veksel-30 strømskomposanten af de falske signaler gennem kon densatoren 51 dæmpes betydeligt ved hjælp af forholdet mellem impedansen Zc og summen af impedanserne ZA, Ζ^ og Z^, således at kondensatoren 51 kan oplades til en spænding, der er lig med kun omtrent 25% af spids-35 amplituden af rasterringsignalet. Følgelig reagerer

19 DK 163779 B

O

fikseringskondensatoren 51 mere omhyggeligt på middelværdien af signalerne fra kredsløbsknudepunktet A, og amplitudespidserne af de falske signaler har en meget mindre betydende indflydelse på den af konden-5 satoren 51 frembragte fikseringsreferencespænding.

Det beskrevne anlæg frembringer automatisk en nuludgangsstrøm fra forstærkeren til lagringskondensatoren 56, når den forskellige fra nul amplitude af spændingsændringen svarer til det korrekte 10 sortstrømniveau. Følgelig kræves der ikke manuelle forudindstillede forspændingsstyreorganer til at "offsette" eksempleringsforstærkerens ledningssvar for at frembringe en nuludgangsstrøm fra forstærkeren til lagringskondensatoren, når det eksemplerede signal 15 har en størrelse, der er forskelligt fra nul for kor rekte forspændingstilstande.

Den beskrevne eksempleringsforstærkers indgangs-signalkoblingsarrangement, der anvender en hjælpeimpuls Vp, er fordelagtig i et anlæg, i hvilket eksemplerings-20 forstærkeren 52 omfatter en differential indgangsfor stærker, såsom en emitterkoblet differentialforstærker, som vil blive beskrevet i det følgende i forbindelse med fig. 4. En differentialforstærker af denne art har et symmetrisk indgangs-udgangssignal overføringssvar, 25 som er ulineært over en stor del af dens arbejdsområde.

Differentialforstærkerens ellers symmetriske arbejdsområde kan gøres asymmetrisk dersom forstærkerens forspænding "offsettes" ved hjælp af f.eks. en manuelt indstillelig forudindstillet forspændingsstyringsorgan.

30 I et sådant tilfælde er det mere sandsynligt at for stærkeren frembringer et udgangssignal, der er behæftet med virkninger af støj og lignende falske signaler, eftersom den "offsatte" asymmetriske forstærkers svar kan føre til ensretning af støjen i forstærkerens 35

DK 163779 B

.. 20 0 ulineære arbejdsområde. Som følge heraf vil udgangssignal eksempi er ingen og den tilsvarende på udgangsladningslagringsorganet frembragte spænding blive forvrænget eller tilsløret af virkningerne fra den ensrettede støj.

5 Det beskrevne eksempleringsarrangement med kom bineret impuls tilvejebringer også på fordelagtig måde en bekvem måde til at kompensere for indbyrdes forskellige lednings (forstærknings) karakteristikker og tilsvarende forskellige afskæringsspændinger for billed-10 rørets elektronkanoner som følge af f.eks. billedrørets fremstillingstolerancer. Dette aspekt af den beskrevne opstilling er omtalt i enkeltheder i US patentskrift nr. 4 484 226 og omtalt i korthed nedenfor.

Når billedrørets elektronkanoner er identiske 15 og derved har samme ledningskarakteristikker, vil de lede ens sortniveaustrømme og have ens afskæringsspændinger (dvs. gitter-katodespænding). I praksis har elektronkanonerne imidlertid indbyrdes forskellige ledningskarakteristikker. I det .sidstnævnte tilfælde an-20 tages de forskellige strømme, som ledes af elektronkanonerne, at være de korrekte sortniveaustrømme, hvorved AKB-anlægget bør forblive uvirksomt og ikke bør ændre billedrørsforspændingen selv om elektronkanonerne har indbyrdes forskellige sortstrømniveauer og indbyr-25 des forskellige tilhørende afskæringsspændinger.

Dette resultat opnås med den beskrevne opstilling, eftersom størrelsen af den ved kredsløbsknudepunktet B frembragte spændingsændring V2 er lineært proportional med jævnspændingskomposanten, som optræder 30 ved kredsløbsknudepunktet A. Denne jævnspændingskom- posant er proportional med katodens afskæringsspænding, således som den er fastlagt af jævnspændingskomposanten ved drivtransistoren 22's udgang, svarende til katode- 35 o spændingen, under AKB-intervallet (idet der ses bort fra virkningen af den fremkaldte katodeudgangsstrømimpuls, som er frembragt som svar på den positive gitterdrev-impuls VG). Dersom de tre billedrørelektronkanoner 5 således har indbyrdes forskellige strømme og afskærings- spændinger svarende til begyndelsessortniveauindstillings-tilstande, har den spændingsændring V2 som hører til signalbehandlingskredsene 14a, 14b henholdsvis 14c hver forskellig størrelse, selv om hver er afledet fra et fælles 10 signal Vp. De forskellige størrelser af spændingsæn dringerne V2 er en funktion af de forskellige afskæringsspændinger, således som de er fastlagt ved jævnspændings-komposanterne af de forskellige størrelser, som er frembragt ved kredsløbsknudepunktet A. De forskellige stør-15 reiser af spændingsændringerne V2 har en sådan værdi, at · for den tilhørende AKB-styresløjfe ændrer den ved kredsløbsknudepunktet B frembragte spænding sig ikke, når spændingsændringerne V1 og V2 kombineres, således at hver AKB-styresløjfe forbliver uvirksom. AKB-styresløjferne 20 forbliver uvirksomme indtil de til at begynde med fast lagte sortniveauelektronkanonstrømme ændrer sig som følge af en ændring i billedrørets driftsparametre som følge af billedrørets ældning eller temperaturvirkninger.

I nogle AKB-anlæg kan det være ønskeligt at frem-25 bringe den sortstrømrepræsentative spændingsændring under eksempleringsintervallet i stedet for under det forudgående fikseringsinterval som tidligere beskrevet.

I et sådant alternativt anlæg tidsstyres gitterdrivim-pulsen VG, således at den indtræffer under eksemple-30 ringsintervallet, og signaltidsstyringssammenhæng som vist med kurveformerne i fig. 3 kan benyttes. I et sådant anlæg forbliver tidsstyringen af signalerne V, Η, νβ, Vg og Vc uændrede.

Kurveformer for det alternative anlæg er vist i 35 fig. 3. En positiv gitterdrivimpuls V'G og en positiv

O

22 DK 163779 B

hjælpeimpuls V'p sammenfalder under eksempleringsintervallet. Under det indledende fikseringsinterval er "indstillingsreferenceniveauet" en funktion af den jævnspænding, som herefter optræder ved kredsløbsknudepunkter-5 ne A og B. Under det efterfølgende eksempleringsinterval, har spændingsændringen V'^ en amplitude "A", når sort-strømniveauet er korrekt, en amplitude A +Δ, når sort-strømniveauet er lavt, og en amplitude A-Λ, når sort-strømniveauet er højt. Spændingsændringen V'^ summeres 10 under eksempleringsintervallet med en spændingsændring V'2 med en amplitude "A". Når sortstrømniveauet således er korrekt, ophæver spændingsændringen V ^ spændingsændringen V'2/ eftersom begge herefter har samme amplitude "A", men indbyrdes modsat polaritet. Den herefter 15 fra kredsløbsknudepunktet B på fikseringskondensatoren 51 påtrykte spænding er derfor den samme som det fra kredsløbsknudepunktet B under det forudgående fikseringsinterval påtrykte referenceniveau, hvorved forstærkeren 52's indgangsspænding ikke ændrer sig under eksemplerings-20 intervallet, som angivet med signalkurveformen VCQR for den korrekte strømtilstand. Lagringskondensatoren 56 hverken oplades eller aflades således af udgangsstrømmen fra forstærkeren 52. For dette alternative anlæg kan spændingsændringen V'2 frembringes ved kredsløbsknude-25 punktet B ved selektivt at portstyre en spændingsdelt udgave af en positiv impuls V'p til kredsløbsknudepunktet B under eksempleringsintervallerne.

Det under fikseringsintervallet frembragte fikseringsreferenceniveau for tilstande med lav og høj 30 sortstrøm er det samme som det fikseringsreferenceniveau, der er frembragt, når sortstrømniveauet er korrekt. I tilfælde med høj sortstrøm ophæver spændingsændringerne V’^ og V'2 imidlertid ikke hinanden fuldstændigt under eksempleringsintervallet, og forstærkeren 52's ind-35 gangsspænding vokser med en værdi A under eksemplerings- o intervallet (kurveform VR). Omvendt medfører en tilstand med sortstrøm til ufuldstændig ophævelse, hvorved forstærkeren 52's indgangsspænding aftager med en værdi Δ under eksempleringsintervallet (kurveform V^).

5 Fig. 4 viser kredsløbsenkeltheder for signal fikserings- og eksempleringskredsen 50 i fig. 1, i hvilket tilsvarende enkeltdele er identificeret med samme henvisningsbetegnelse.

Som vist i fig. 4 omfatter forstærkeren 52 en 10 operationstranskonduktansforstærker, i hvilken frem bringes en udgangsstrøm som funktion af produktet af forstærkerens indgangsspænding og forstærkerens transkonduktans (gm). Forstærkeren 52 indbefatter emitter-koblede transistorer 66, 68, som er indrettet som en 15 differentialforstærker, samt et strømgentager ("spejl") netværk, der indbefatter en som diode forbundet transistor 71 og en transistor 74, som er indrettet i transistoren 68’s kollektorkredsløb som vist. En første konstantstrømkilde indbefatter en i lederetningen for-20 spændt transistor 69, og en modstand R tilvejebringer en arbejdsstrøm I for transistorerne 66, 68. En anden konstantstrømkilde indbefatter en i lederetningen forspændt transistor 75, og en modstand 2R tilvejebringer en arbejdsstrøm 1/2 for transistoren 74. Jævn-25 spændingsreferencespændingskilden er påtrykt forstærkeren 52's ikke-inverterende indgang ved transistoren 68's basis. Det indgangssignal, der skal eksempleres (og som er afledet fra kredsløbsknudepunktet B i fig. 1), påtrykkes via indgangskondensatoren 51 på 30 forstærkeren 52*s inverterende indgang ved transi storen 66 basis.

Under AKB-fikseringsintervallet er transistoren 68's kollektor forbundet med indgangskondensatoren 51 via den som diode forbundne transistor 71, transisto-35 ren 74 og en ledende omskifter 54, så at der dannes

O

24 DK 163779 B

en negativ tilbagekoblingsstrømvej. X dette tidsrum er lagringskondensatoren 56 afkoblet fra forstærkeren 52 via den ikke-ledende omskifter 55. Indgangskondensatoren 51 oplades via de af transistorerne 68, 71 5 og 74 ledede strømme som funktion af V^pp og det her efter på kondensatoren 51's indgang fra kredsløbsknudepunktet B i fig. 1 påtrykte potential. Denne opladning fortsætter indtil transistorerne 66's og 68's basisspændinger er i hovedsagen ens (dvs. forstærkeren 52's 10 differentialindgangsspænding er i hovedsagen nul).

Strømmen I fra strømkildetransistoren 69 fordeles herefter ens mellem transistorerne 66 og 68, hvorved transistorerne 68's og 74's kollektorstrømme er lig med den kollektorstrøm (1/2), som ledes af transistoren 15 75. Derfor flyder hele den kollektorstrøm, som ledes af transistoren 74, som kollektorstrøm i transistoren 75. Den beskrevne strømtilbagekoblingsvej antager en nulstrømstilstand førend afslutningen af eksemplerings-intervallet, til hvilket tidspunkt transistoren 75 20 "dræner" hele ko11ektorstrømmen fra transistoren 74 og en nultilbagekoblingsstrøm flyder til indgangstransistoren 66's basis.

Under det efterfølgende AKB-eksempleringsinter-val gøres omskifteren 54 ikke-ledende, og omskifteren 25 55 leder således at lagringskondensatoren 56 forbindes med forstærkeren 52's udgang. Den forud forekommende ladning på kondensatoren 56 forbliver uændret medmindre det på kondensatoren 51 påtrykte indgangssignal

er tilstrækkelig til at ændre transistorerne 66·'s, 68's SO

balancerede basisforspænding, således som det er fastlagt under det forudgående fikseringsinterval. Når spændingsændringen således har amplituden "A" svarende til en korrekt sortniveaustrømtilstand, forbliver indgangsspændingen til transistoren 66 uændret som angivet 35 o med kurveformenVC0R i fig. 2. Følgelig forbliver transistorerne 66’s, 68's balancerede indgangsforspænding og ladningen på udgangslagringskondensatoren 56 uændret. Når sortstrømniveauet er ukorrekt, således at transi-5 storen 66's indgangsspænding foranlediges til at vokse

som vist med kurveformenVH i fig. 2, aftager de strømme, som ledes af transistorerne 68, 71 og 74. Lagringskondensatoren 56 aflades via transistoren 75 med en værdi, som er proportional med transistoren 74's formindskede 10 ledning som svar på den forøgede indgangsspænding. I

dette tilfælde virker transistoren 75 som et strømdræn hvad afladning af lagringskondensatoren 56 angår. Tilsvarende forårsager en formindskelse af den på transistorens 66 påtrykte indgangsspænding (som angivet 15 med kurveform i fig. 2) en tilsvarende forøgelse af udgangstransistoren 74's kollektorstrøm. Lagringskondensatoren 56 oplader via transistoren 74 som svar på denne forøgede strømledning, hvorved spændingen på kondensatoren 56 vokser. I dette tilfælde virker tran-20 sistoren 74 som en strømkilde for ladningskondensatoren 56.

Fig. 5 viser et blokdiagram over en logikopstilling for tidsstyringssignalgeneratoren 40 i fig. 1. En binært tæller 90 indbefatter KLOK- og TILBAGESTILLINGS-25 indgange, som reagerer på et horisontalt signal H hen holdsvis et vertikalt signal V, en UVIRKSOM - indgang samt binære udgange Q^-Q^, Tælleren 90 tilbagestilles som svar på den positive impulsdel af signalet V (se fig. 2), som forekommer under det vertikale tilbage-30 løbs interval. Udgangene Qj-Q4 har alle et lavt logisk niveau (0000), mens TILBAGESTILLINGS-indgangen er positiv under det vertikale tilbageløbsinterval. Under dette tidsrum reagerer tælleren 90 ikke på horisontale taktklokimpulser H.

35 o

26 DK 163779 B

En kombinationslogikopstilling 92 (eksempelvis indbefattende et antal logikporte) overvåger de binære tilstande af tælleren 90's udgange ved hjælp af indgangene A-D. Ved afslutningen af det 5 vertikale tilbageløbsinterval til tidspunktet T1 gøres tælleren 90 virksom. Logiktilstandene af tælleren 90's udgange ændrer sig for at angive et binært tal svarende til antallet af klokimpulser H, som indtræffer efter afslutningen af det vertikale 10 tilbageløbsinterval.

En logikudgang F fra opstillingen 92 frembringer et højt ("l") logikniveau under det interval, som omfatter den anden til den ottende klokim-puls H, ved at afføle den forventede tilstand for 15 tællerudgangene Q^-Q^ under dette interval. Dette signal forsinkes af en forsinkelseskreds 93 for at frembringe en forsinkelse Τβ, hvorved AKB-tidssty-ringssignalet νβ frembringes ved forsinkelseskredsen 93's udgang. Den af kredsen 93 frembragte forsinkelse 20 kan f.eks. frembringes ved hjælp af et antal serie forbundne logikporte, som hver for sig tilvejebringer en given forsinkelse.

Tidsstyringssignalet Vc frembringes ved opstillingen 92's udgang 6 under det interval, der ind-25 befatter den tredje til den femte klokimpuls H fra afslutningen af det vertikale tilbageløbsinterval. Dette signal forsinkes med en værdi via en kreds 94 og niveauforskydes via en kreds 95 for at frembringe git-terdrivimpulsen V^. Niveauforskydningskredsen 95 (ek-30 sempelvis en spændingsomsætter) tjener til at frem bringe signalet VQ med en amplitude, som er egnet til at drive billedrørets gitterelektrode.

35 o

En logikudgang H fra opstillingen 92 frembringer et højt ("1") logisk niveau under det interval, der omfatter den sjette til den ottende klokimpuls H fra afslutningen af det vertikale tilbageløbsinterval. Kred-5 sen 96 forsinker dette signal med en værdi TD for at frembringe tidsstyringssignalet Vg. Hjælpeimpulsen Vp afledes fra signalet Vg ved hjælp af en signalinverter 98 og en niveauforskydningskreds 99, hvilken sidstnævnte tjener til at frembringe en impulsamplitude, som er 10 egnet til påtrykning på modstandsnetværket 32, 34 i fig. 1. Udgangen E fra opstillingen 92 tilvejebringer et styresignal til tælleren 90's UVIRKSOM - indgang efter afslutningen af AKB-intervallet (dvs. ved begyndelsen af den niende klokimpuls H) for at hindre 15 tælleprocessen.

20 25 30 35

Claims (15)

1. Kredsløb til automatisk forspændingsstyring, hvilket kredsløb indgår i et videosignalbehandlingsanlæg, der indbefatter et billedgengivende organ, som reagerer på vi-5 deosignaler, der tilføres dettes intensitetsstyreelektrode, hvilket kredsløb indbefatter a) et organ (30) til at aflede et signal, som er repræsentativt for det sortstrømniveau, som ledes af intensitetsstyreelektroden under videosignalbilledslukkeinter- 10 valler, hvilket afledede signal har en størrelse, som er forskellig fra 0, når sortstrømniveauet er korrekt, b) et informationslagringsorgan (56), c) et forstærkerorgan (52) med en signalindgang og en udgang, som er.forbundet med lagringsorganet, til 15 at modificere det i lagringsorganet lagrede signal som svar på påtrykte indgangssignaler, d) et indgangssignalkoblingsorgan (31) til at koble det afledede signal til forstærkerindgangen, e) et organ (99) til tilvejebringelse af et hjælpe-20 signal (V, V9) til indgangssignalkoblingsorganet med en størrelse og retning, der i hovedsagen negerer det afledede signal, når størrelsen af det afledede signal er repræsentativt for et korrekt sortstrømniveau, og f) et organ (58) til at tilføre en forspændings- 25 korrektionsspænding, som er afledt fra lagringsorganet, til det billedgengivende organ for at opretholde et korrekt sortstrømniveau, kendetegnet ved, at det afledede repræsentative signal er en signalimpuls 30 med en impulsstørrelse (A+L), der repræsenterer sortstrømsniveauet, og at hjælpesignalet er en hjælpesignalimpuls med en sådan impulsstørrelse (A), at denne i hovedsagen negerer den afledede signalimpuls, når størrelsen af denne afledede signalimpuls er repræsentativ for et korrekt 35 sortstrømsniveau (Δ=0). O DK 163779 B

2. Kredsløb ifølge krav 1, kendetegne t ved, at a) impedansorganer (32, 34) er forbundet med indgangssignalkoblingsorganet for at fastlægge en for- 5 spænding for indgangssignalkoblingsorganet ved til stedeværelse af det afledede signal, og b) hjælpesignalet (Vp, V2) påtrykkes impedansorganerne for at modificere den fastlagte forspænding med en retning, der frembringer det negerede for- 10 stærkersvar.

3. Kredsløb ifølge krav 1, kendetegnet ved, at hjælpesignalet (Vp, ophæver det afledede signal i indgangssignalvejen for at frembringe det negerede forstærkersvar.

4. Kredsløb ifølge krav 3, kendetegnet ved, at det afledede (V^) og hjælpe (V2) signalet omfatter koinsidensimpulser med indbyrdes modsat polaritet og i hovedsagen ens størrelse, når det afledede signal er repræsentativt for et korrekt sortstrømniveau.

5. Kredsløb ifølge krav 1, kendetegnet ved, at hjælpesignalet (V2) har en størrelse, som er proportional med en jævnspændingskomposant, som er bestemt af intensitetsstyreelektroden under slukkeintervallerne .

6. Kredsløb ifølge krav 1,kendetegnet ved, a) et fikseringsorgan (51), som er forbundet med indgangssignalkoblingsorganet ved nævnte forstærkerindgang , 30 b) omskifterorganer (54, 55), som er forbundet med forstærkerudgangen, med fikseringsorganet og med lagringsorganet, c) et organ (92) til at gøre omskifterorganerne virksomme under et begyndelsesfikseringsinterval for 35 O DK 163779 B (1) at fiksere forstærkerindgangen til en referencespænding som svar på en referencekilde, der er forbundet med forstærkerindgangen under fikseringsintervallet og (2) for at afkoble forstærkerudgangen fra 5 lagringsorganet, og for at gøre omskiftningsorganerne virksomme under et efterfølgende eksempleringsinterval for (3) at frigøre forstærkerindgangen fra fikseringen og (4) at forbinde forstærkerudgangen med lagringsorganet, 10 d) at det afledede sortstrømrepræsentative signal frembringes under fikseringsintervallet og føres til fikseringsorganet, således at referencespændingen, til hvilken forstærkerindgangen fiksereres, yderligere er en funktion af størrelsen af det af- 15 ledede signal, og e) at hjælpesignalet (Vp) frembringes under det efterfølgende eksempleringsinterval.

7. Kredsløb ifølge krav 6, kendetegnet ved, at 20 a) det billedgengivende organ er et billed- rør (15), der indbefatter en elektronkanon, som omfatter en gitterelektrode (18) og en tilhørende katodeintensitetsstyreelektrode (16a), b) det automatiske forspændingsstyringskreds- 25 løb yderligere indbefatter et organ (40) til at for spænde billedrørets elektronkanon under fikseringsintervallet for at frembringe et katodeudgangssignal med en størrelse, der er proportional med katodesort-strømniveauet, og 30 c) afledningsorganet (30) afleder det perio diske repræsentative signal fra det frembragte katodeudgangssignal . 35 DK 163779 B o

8. Kredsløb ifølge krav 1, kendetegnet ved, a) et fikseringsorgan (51), som er forbundet med indgangssignalkoblingsorganet ved forstærkerindgangen, 5 b) omskiftningsorganer (54, 55), som er for bundet med forstærkerudgangen, med fikseringsorganet og med lagringsorganet, c) et organ (92) til at gøre omskiftningsorganerne virksomme under et begyndelsesfikseringsin- 10 terval for (1) at fiksere forstærkerindgangen til en referencespænding som svar på en referencekilde, som er forbundet med forstærkerindgangen under fikseringsintervallet og (2) for at afkoble forstærkerudgangen fra lagringsorganet, og for at gøre omskiftningsor-15 ganerne virksomme under et efterfølgende eksemple- ringsinterval for (3) at frigøre forstærkerindgangen fra fikseringen og (4) at forbinde forstærkerudgangen med lagringsorganet, og d) at det afledede sortstrømrepræsentative sig- 20 nal og hjælpesignalet begge frembringes under eksem- pleringsintervallet.

9. Kredsløb ifølge krav 6 eller 8, kendetegnet ved, at a) fikseringsorganet omfatter en kondensator 25 (51) til at føre signaler fra indgangskoblingsorganet til forstærkerindgangen, og b) hjælpesignalet (Vp, V2) har en størrelse og retning til at opretholde spændingen ved forstærkerindgangen i hovedsagen uændret, når størrelsen· af det ΟΛ afledede signal er repræsentativt for et korrekt sort-strømniveau.

10. Kredsløb ifølge krav 9, kendetegnet ved, at 35 DK 163779 B O a) det billedgengivende organ er et billedrør (15), der indbefatter en elektronkanon, som omfatter en gitterelektrode og en tilhørende katodeintensitets-styreelektrode, 5 b) det automatiske forspændingsstyringskreds løb yderligere indbefatter et organ (40) til at forspænde billedrørets elektronkanon under eksempierings-intervallet for at frembringe et katodeudgangssignal med en størrelse, der er proportional med katodesort-10 strømmens niveau, og c) afledningsorganet (30) afleder det periodiske repræsentative signal fra det frembragte katodeudgangssignal .

11. Kredsløb ifølge krav 1-10, kende- 15 tegnet ved, at forstærkerorganet (52) omfatter en differential indgangsforstærker.

12. Kredsløb ifølge krav 1, kendetegnet ved at a) en vekselstrømskoblingskondensator (51) er for- 20 bundet med indgangen på et forstærkerorgan, b) indgangssignalkoblingsorganet fører det af-ledede signal til kondensatoren for at ændre dens ladning, og c) det periodiske hjælpesignal føres til kon- 25 densatoren for at ændre dens ladning, hvilket hjælpe signal har en størrelse og retning til i hovedsagen at negere kondensatorens ændrede ladning, som er frembragt som svar på det afledede signal, når størrelsen af det afledede signal er repræsentativt for et kor- 30 rekt sortstrømniveau.

13. Kredsløb ifølge krav 12, kendetegnet ved, at hjælpesignalet har en størrelse, der er en funktion af en jævnspændingskomposant, som er fastlagt af intensitetsstyreelektroden under slukke-35 intervallerne. O

14. Kredsløb ifølge krav 1, kendetegne t ved, at a) organet til at aflede det periodiske signal har en variabel udgangsimpedans, som afhænger af for- 5 spændingen af intensitetsstyreelektroden, b) indgangssignalkoblingsorganet indbefatter en impedans (31) til at føre det afledede repræsentative signal fra afledningsorganets udgang til informationslagringsorganet, hvilken impedans er stor 10. forhold til nævnte variable udgangsimpedans for i betydeligt omfang at formindske de impedansvariationer, der frembydes for det organ, som tilvejebringer det periodiske hjælpesignal, fra afledningsorganets udgang.

15. Kredsløb ifølge krav 14, kendete g- 15 net ved, at a) det afledede signal frembringes ved et første kredsløbspunkt (A) svarende til afledningsorganets udgang, b) det periodiske hjælpesignal føres til kon- 20 densatoren ved et andet kredsløbspunkt (B), og c) impedansen (31) er forbundet mellem det første kredsløbspunkt (A) og det andet kredsløbspunkt (B) . 25 30 35