DK163522B

DK163522B - Oxydativt toerrende overtraeksmateriale og fremgangsmaade til overtraekning af trae eller traefiberholdige substrater under anvendelse af dette overtraeksmateriale

Info

Publication number: DK163522B
Application number: DK607283A
Authority: DK
Inventors: Dirk Jacobus Frederik Geerdes; Klaus Hans Zabel
Original assignee: Akzo Nv
Priority date: 1982-12-30
Filing date: 1983-12-30
Publication date: 1992-03-09
Also published as: US4505986A; AU563159B2; EP0113150B1; DK163522C; ES8502150A1; FI74038B; DE3376330D1; DK607283A; JPS59135261A; ES528515A0; NO834822L; NO170593C; FI834871A0; AU2297983A; FI834871A; FI74038C; ATE33662T1; JPH0586435B2; DK607283D0; NO170593B

Description

DK 163522B

Den foreliggende opfindelse angår et oxydativt tørrende overtræksmateriale baseret på en oxydativt tørrende alkydhaipiks son bindemiddel; dette overtræksmateriale er ifølge opfindelsen ejendommeligt ved det i krav l's kendetegnende del angivne. Opfindelsen 5 angår tillige en fremgangsmåde til overtrækning af træ eller træfiberholdige substrater med et oxydativt tørrende overtræksmateriale af den ovenfor angivne art, og fremgangsmåden er ifølge opfindelsen ejendommelig ved det i krav 2's kendetegnende del angivne.

10 Betegnelsen træ i nærværende beskrivelse sigter også til krydsfiner og spånplade. Træfiberholdige substrater er fx blød fiberplade og hård fiberplade. Af praktiske grunde vil træ og træfiberholdige substrater i det følgende også under ét blive betegnet træ(fiber)substrater.

15 I praksis vil et gennemsigtigt overtræksmateriale som er påført på et træ- eller træfibersubstrat let blive sprødt, miste sit oprindelige udseende og skalle af substratet. Det skyldes nedbrydning både af overtrækket og af træ(fiber)substratet, og hertil bidrager i høj grad ultraviolette stråler 20 i sollyset. Nedbrydning af træ(fiber)substratet viser sig fx i misfarvning og forringelse ved vejrpåvirkning.

Det er opfindelsens formål at tilvejebringe et overtræksmateriale som på den ene side sikrer god og forlænget beskyttelse af træ mod nedbrydning som resultat 25 af absorption af de ultraviolette stråler i sollyset, og på den anden side kun i ringe grad i sig selv er følsomt for indfaldende ultraviolet bestråling og derfor betydelig mere holdbart end de kendte, oxydativt tørrende overtræksmaterialer. Skønt der foretrækkes gennemsigtige overtræksmaterialer har 30 det vist sig at også overtræksmaterialer med tilsat dækkende pigment efter påføring udviser bedre opretholdelse af blankhed end kendte oxydativt tørrende systemer.

Dette opnås med et overtræksmateriale, der er ejendommeligt ved det i krav 1's kendetegnende del angivne.

35 Dét bør tilføjes at det har vist sig hvis et overtræksma teriale skal påføres på fx træ vil udskiftning af en aromatisk dikarboxylsyre, fx ftalsyre, med en mættet cykloalifatisk dikarboxylsyre, fx hexahydroftalsyre, i oxydativt tørrende ψ 2

DK 163522 B

alkydharpikser have en ødelæggende indflydelse på holdbarheden af træet selv.

I US patentskrift nr. 3.391.110 er der angivet et overtrækspræparat til glas, hvor binderen fx er en alkydharpiks 5 opbygget af en polykondenseret 2-hydroxybenzofenon med en eller to polykondenserbare hydroxylgrupper. Som divalente karboxylsyrer egnet til fremstilling af alkydharpiksen nævner skriftet aromatiske dikarboxylsyrer og maleinsyre; desuden kan der bruges alifatiske syrer som modificerende syrer.

10 Eksempler på ætylenisk umættede monokarboxylsyrer ud fra hvilke den i det omhandlede overtræksmateriale anvendte alkydharpiks kan opbygges er polykondenserbare umættede alifatiske monokarboxylsyrer såsom oliesyre og ricinusolie-fedtsyrer. Det foretrækkes at der anvendes polyumættede alifatiske monokarboxylsyrer 15 med isolerede og/eller konjugerede dobbelte C-C-bindinger såsom hørfrøolie-fedtsyrer, sojabønneolie-fedtsyrer, solsikkeolie-fedtsyrer, træolie-fedtsyrer, dehydratiseret ricinusolie-fedtsyrer ,safflorolie-fedtsyrer, sorbinsyre og tallolie-fedt-syrer. Eventuelt kan den monokarboxylsyre der bruges ved frem-20 stilling af alkydharpiksen være delvis eller helt i form af triglyceridet. Eventuelt kan der anvendes blandinger af to eller flere monokarboxylsyrer. Det foretrækkes at monokarbox-ylsyren bruges i en sådan mængde at alkydharpiksen er opbygget af 20-70 vægt% ætylenisk umættet monokarboxylsyre.

25 Foruden de foran nævnte umættede monokarboxylsyrer kan der imidlertid anvendes en eller flere andre monokarboxylsyrer, fx mættede alifatiske eller cykloalifatiske monokarboxylsyrer såsom pivalinsyre, 2-ætylkapronsyre, laurinsyre, stearinsyre, cyklopentankarboxylsyre, cyklopentanpropionsyre, 2 6 30 cyklohexankarboxylsyre og tricyklo-(5.2.1.0 ' )-dekan-3(4)- karboxylsyre. Der kan eventuelt være aromatiske karboxylsyrer såsom benzoesyre og p-tert.butylbenzoesyre til stede i alkydharpiksen i en mængde på ikke over 20 vægt%.

Eksempler på egnede mættede di-eller polyvalente cyklo-35 alifatiske karboxylsyrer med 7-11 kulstofatomer der kan bruges til fremstilling af den alkydharpiks, der anvendes i· det oxydativt tørrende overtræksmateriale ifølge opfindelsen er bl.a. cyklopentan-1,2-dikarboxyl-syre, cyklopentan-1,3-dikarboxylsyre, cyklohexan-1,1 -dikarboxylsyre, 3

DK 163522 B

cyklohexan-1,3-dikarboxylsyre, metylcyklohexan-1,2-dikarboxylsyre, endometylen-cyklohexan-1,2-dikarboxylsyre, endoisopropy-liden-cyklohexan-1,2-dikarboxylsyre, cyklohexan-1,2,4-trikarb-oxylsyre og cyklohexan-1,2,4, 5-tetrakarboxylsyre. Det foretræk-5 kes at anvende cyklohexan-1,2-dikarboxylsyre. Det foretrækkes at alkydharpiksen opbygges af 15-50 vægt% af den cykloalifatiske di- eller polyvalente karboxylsyre. Foruden disse mættede, di- eller polyvalente cykloalifatiske karboxylsyrer kan der om ønsket bruges mindre mængder af en eller flere andre di-10 eller polyvalente karboxylsyrer, idet mængden af di- eller polyvalente karboxylsyrer (der i det følgende også vil blive blive omtalt som polykarboxylsyreblandingen) i almindelighed indeholder mindst 55 mol% og fortrinsvis over 70 mol% af den mættede, di- eller polyvalente cykloalifatiske syre. Det fore-15 trækkes at polykarboxylsyreblandingen ikke indeholder over 10 mol% af en umættet alifatisk dikarboxylsyre såsom malein-syre, fumarsyre eller itakonsyre og fortrinsvis ikke over 40 mol% af en mættet alifatisk karboxylsyre såsom adipinsyre, . azelainsyre, sebacinsyre, 2,2,4-trimetyladipinsyre, 1,2,3-20 propantrikarboxylsyre, 1,1,3-propantrikarboxylsyre, 1,3,3,5- pentantetrakarboxylsyre, eller en oligomeriseret monokarboxyl-syre, eller fortrinsvis ikke over 40 mol% af en aromatisk polykarboxylsyre og/eller umættet cykloalifatisk polykarboxyl-syre såsom ftalsyre, isoftalsyre, cyklohexen-l,2-dikarboxyl-25 syre eller 3,6-endometylen-l,4-tetrahydroftalsyre. Det fore trækkes at der anvendes en blanding af cyklohexan-1,2-dikarboxylsyre og en dimer fedtsyre med 24-36 kulstofatomer, som er kommercielt tilgængelig som sådan eller let kan vindes under fremstilling af alkydharpiksen ved termopolymerisation 30 af ætylenisk umættede monokarboxylsyrer med konjugerede dobbeltbindinger. Eventuelt kan de ovennævnte syrer bruges i form af estere eller anhydrider.

Foretrukne hydroxyforbindelser til anvendelse ved fremstilling af alkydharpiksen er alifatiske og/eller cykloalifa-35 tiske hydroxylforbindelser med 2-8, navnlig 2-4 hydroxylgrup- per såsom ætylenglykol, propylenglykol, 2,2-dimetyl-l,3-pro-pandiol, 1,6-hexandiol, trimetylolætan, trimetylolpropan, ditrimetylolpropan, glycerol, pentaerytritol, dipentaerytritol,

DK 163522B

4 tripentaerytritol, 1,4-dimetylolcyklohexan, 1,3-dimetylolcy- klohexan, 1,2-cyklohexandiol, 1,4-cyklohexandiol, 3(4),8(9)- 2 6 dihydroxymetyltricyklo(5.2.1.0 ')-dekan og hydrogeneret bisfenol, eller epoxyforbindelser afledet af disse polyoler, 5 såsom propylenoxyd, 2,3-epoxy-l-propanol og glycidylestere af mættede monokarboxylsyrer. Det foretrækkes at alkydharpiksen opbygges ud fra 12-35 vægt% af den eller de di- eller polyva-lente hydroxylforbindelser. Alkydharpiksen kan eventuelt være modificeret med sådanne forbindelser som fx dimetylolpropion-10 syre; citronsyre; 12-hydroxystearinsyre; alkylætere indeholden de mindst én hydroxylgruppe eller epoxygruppe såsom monoeller diallylæteren af trimetylolpropan, glycerol, pentaery-tritol eller sorbitol; alkylglycidylæter; alifatiske og/eller cykloalifatiske isocyanater som fx hexametylendiisocyanat 15 eller isoforondiisocyanat, akrylsyre eller metakrylsyre; alifa tiske eller cykloalifatiske monoalkoholer eller hydroxy- og/eller alkoxy-funktionelle silaner, siloxaner eller silikoner.

Ved fremstilling af alkydharpiksen kan der eventuelt anvendes monofunktionelle hydroxylforbindelser såsom benzylalkohol, 20 laurylalkohol, oktylalkohol, oleylalkohol, linoleylalkohol, stearylalkohol eller cetylalkohol.

Som eksempler på egnede 2-(2'-hydroxyfenyl)-benzotriazol-forbindelser eller 2-hydroxybenzofenonforbindelser som anvendes ved fremstilling af den i overtræksmaterialet anvendte alkydhar-25 piks, fortrinsvis i en mængde på 0,5-6 vægt% kan nævnes de i krav 7 definerede additionsprodukter med de almene formler I og II.

Eksempler på egnede epoxyforbindelser er bl.a. ætylenoxyd, propylenoxyd, glycidol, styrenoxyd, 1,2-epoxydekan, 30 glycidylakrylat, glycidylmetakrylat, alkylglycidylætere, gly cidylestere af grenede eller ugrenede monokarboxylsyrer med 8-12 kulstofatomer og allylglycidylæter. Det foretrækkes at den anvendte epoxyforbindelse er glycidol, propylenoxyd eller en glycidylester af en grenet fedtsyre med 9-11 kulstof-35 atomer. Særlig foretrækkes det at det anvendte addukt er addi tionsproduktet af 2-(2’,41-dihydroxyfenyl)-benzotriazol eller 2,4-dihydroxybenzofenon og glycidol, propylenoxyd eller en glycidylester af en grenet fedtsyre med 9-11 kulstofatomer.

5

DK 163522 B

Omsætning af en eller flere fenoliske hydroxygrupper og en epoxyforbindelse resulterer i dannelse af addukter indeholdende mindst én epoxygruppe eller alifatisk hydroxygruppe. Dannelse af adduktet udføres ved en temperatur på 80-220°C og kan 5 accelereres ved anvendelse af katalysatorer såsom kvaternære ammoniumhalogenider eller tiodiglykoler. Som egnede katalysatorer til anvendelse i en mængde på 0,01-3 vægt% kan nævnes tetraætylammoniumbromid, tetraætylammoniumklorid og tiodiæty-lenglykol. De fremstillede addukter kan indbygges i alkydhar-10 piksen ved reaktion med karboxylgrupper og/eller isocyanatgrup- peholdige forbindelser hvis sådanne er til stede.

Eksempler på egnede aziridinforbindelser er bl.a. æty-lenimin og N-ætanolætylenimin. Anvendelse af disse forbindelser resulterer i addukter som indeholder terminale aminogrup-15 per eller hydroxylgrupper. Disse addukter kan følgelig let indbygges i alkydharpiksen til dannelse af amid-, ester-, urinstof- eller uretangrupper.

Polykondensation til fremstilling af den oxydativt tørrende alkydharpiks udføres sædvanligvis ved en temperatur 20 på 140-300°C, fortrinsvis 180-280°C og i en inert atmosfære af fx nitrogen og/eller kuldioxyd. Det under polykondensationen udviklede vand kan fjernes på sædvanlig måde, fx ved destillation under nedsat tryk eller ved azeotrop destillation under anvendelse af et organisk opløsningsmiddel såsom toluen 25 eller xylen. Det foretrækkes at give alkydharpiksen en talgennemsnitlig molekylvægt på 1200-8000, et syretal på 0-60 og/eller et hydroxyltal på 0-80.

Den oxydativt tørrende alkydharpiks kan desuden modificeres med vinylmonomerer ved podningspolymerisation eller 30 ved blanding med et vinylpolymerisat. Det foretrækkes at der ved udførelse af begge modifikationerne anvendes vinylmonomerer som ikke indeholder aromatiske strukturer. Der kan imidlertid anvendes begrænsede mængder, fx op til ikke over 40 vægt%, regnet på vinylmonomererne. Det bindemiddel der fortrinsvis 35 bruges i overtrækspræparatet indeholder 20-100 vægt% oxydativt tørrende alkydharpiks og 0-80 vægt% vinylpolymerisat. Til modificering med vinylmonomerer ved podningspolymeristion opløses alkydharpiksen i et passende opløsningsmiddel hvorpå der langsomt sættes en blanding af vinylmonomerer og en radi-

DK 163522B

6 kal-igangsætter til alkydharpiksopløsningen i løbet af en periode på 1-5 timer. Reaktionsblandingens temperatur er 70-180°C i afhængighed af halveringstiden for den anvendte igangsætter. Efter tilstrækkelig omdannelse af vinylmonomererne 5 standses reaktionen. Egnede vinylmonomerer som kan bruges som sådanne eller i kombination er fx styren, o-metylstyren, vinyltoluen, vinylklorid, vinylacetat, vinylpropionat, vinylver satat, metylakrylat, metylmetakrylat, butylakrylat, isobu-tylakrylat, butylmetakrylat, isobutylmetakrylat, akrylsyre, 10 metakrylsyre, 2-hydroxypropylakrylat, dodecylakrylat, akryl- nitril, metakrylnitril, glydicylmetakrylat, isobornylakrylat og isobornylmetakrylat. Om ønsket kan der desforuden anvendes andre monomerer, fx forbindelser med en oxydativt tørrende gruppe såsom akrylsyre- eller metakrylsyreestere af oleylalko-15 hol eller linoleylalkohol, eller fedtsyreestere af hydroxyal- kylalkrylater eller -metakrylater, dodecylpentenylakrylat eller-metakrylat og dicyklopentenyloxyætylakrylat eller -met-akrylat. Fortrinsvis vælges mængdeforholdet mellem de forskellige monomerer på en sådan måde at glasovergangspunktet (Tq) 20 af vinylpolymeren som sådan ligger i området fra -30°C til 100°C, fortrinsvis fra -20°C til +50°C. Desuden kan der anvendes en blanding af en oxydativt tørrende alkydharpiks og en vinylpolymer eller vinylcopolymer.

Overtræksmaterialet ifølge opfindelsen kan efter ønske 25 indeholde alle mulige slags additiver såsom pigmenter, farve stoffer, sikkativer, pigmentdispergeringsmidler, udjævningsmidler, fyldstoffer, standolie, UV-absorbenter, UV-stabilisa-torer, antioxidanter, antiozonanter, midler til begrænsning af glans, anti-sag-midler (midler der hindrer "gardin"-dannel-30 se), sterisk hæmmede aminer, baktericider, fungicider, midler der hindrer at præparatet trækker skind, findispergerede vokser, uretanolier og polymerer såsom maleinharpikser, kulbrinteharpikser, kolofoniumharpikser, fenolharpikser, ketonharpikser, epoxyharpikser, silikonharpikser, polyuretaner og poly-35 uretan-alkydharpikser.

Eksempler på egnede pigmenter er bl.a. naturlige eller syntetiske, gennemsigtige eller uigennemsigtige pigmenter. Som repræsentative eksempler på pigmenter kan nævnes jordpigmenter

DK 163522B

7 såsom okkerarter, grøn jordarter, umbraarter og brændt eller ubrændt sienna jord (terra di Sienna). Det foretrækkes imidlertid at der anvendes jernoxyder med en gennemsnitlig partikelstørrelse på 0,001-0,09 μπι og fortrinsvis 0,005-0,06 μπι. Eksempler på eg-5 nede jernoxyder er jernoxydrødt, jernoxydorange og jernoxyd- gult. Særlig anvendes der en blanding af et eller flere af de forannævnte jernoxyder med et jordpigment. Pigmenter bruges sædvanligvis i en mængde på ikke over 150 vægt%, fortrinsvis 1-100 vægt%, regnet på alkydharpiksen (og denne beregnes 10 som faststof). Jernoxyder med en gennemsnitlig partikelstørrel se på 0,001-0,09 μπι bruges sædvanligvis i en mængde på ikke over 20 vægt%, fortrinsvis 0,1-10 vægt% regnet på alkydharpiksen (og denne regnes som faststof). Eksempler på de anvendelige pigmenter indbefatter også kolloidale organo-jernkomplek-15 ser, kolloidalt zinkoxyd og titandioxyd.

Som eksempler på egnede sikkativer kan nævnes metalsalte af alifatiske eller cykloalifatiske syrer såsom oktansyre, linolsyre og naftensyre, eller vandopløselige metalsalte eller metalkomplekser som fx metalhalogenider eller metalacetylaceto-20 nater, idet egnede metaller fx er kobolt, mangan, bly, zirkon, kalcium, zink og de sjældne jordarters metaller. Der kan også anvendes blandinger af sikkativer. I almindelighed bruges sikkativerne, regnet som metal, i en mængde på 0,001-3 vægt%, regnet på bindemiddelsystemet som faststof.

25 Som dispergeringsmiddel kan der bruges vand eller even tuelt et vandblandbart organisk opløsningsmiddel eller et organisk opløsningsmiddel. Som eksempler på egnede organiske opløsningsmidler kan nævnes forskellige lavtkogende mineralske olier, xylen, propanol, isobutanol, propoxypropanol, 1,2-pro-30 pylenglykol, 1,3-propylenglykol, diætylenglykol, ætylenglykol- monometylæter, 1,2-propylenglykolmonobutylæter, 1,2-propylen-glykolmonoisobutylæter, metylætylketon, metylisobutylketon, l-metoxy-2-butanol og N-metyl-2-pyrrolidon.

Når der bruges vand som dispergeringsmiddel kan det 35 anvendte bindemiddel være en alkydharpiks med et syretal på 0-80. Når der bruges et organisk opløsningsmiddel som dispergeringsmiddel foretrækkes det at der anvendes en alkydharpiks med et syretal på 0-30.

' DK 163522 B

8 I praksis påføres overtræksmaterialet i almindelighed på det ønskede substrat i et eller flere lag ved påføring med pensel, strømningsovertrækning, dypning, sprøjtning eller valseovertrækning, men der kan naturligvis også bruges andre 5 metoder. Substratet er fortrinsvis træ eller et træfibersub- strat. Overtræksmaterialet ifølge opfindelsen kan i og for sig også bruges til et metal eller en legering, et syntetisk materiale, en elastomer, tegl, naturlige sten, gipspuds eller glas. Overtræksmaterialet ifølge opfindelsen er meget velegnet som 10 grunder eller til sidste strygning, fx i en tykkelse på 5-20 (målt i tørret tilstand).

Opfindelsen skal i det følgende belyses nærmere ved nogle eksempler. I dem er faststofindholdet med mindre andet er angivet bestemt ved opvarmning i præparatet i en time til 15 105°C i overensstemmelse med ASTM D1650? farven er bestemt i overensstemmelse med Gardner 1933 skalaen og viskositeten ved hjælp af et Epprecht viskometer ved 20°C og udtrykt i Pa. Værdierne for syretallet er anført i mg KOH pr. g fast harpiks.

20

Fremstilling af additionsprodukt A

Til en reaktionsbeholder udstyret med omrører og termometer føres der 214 g (1 mol) 2,4-hydroxybenzofenon der opvarmes til 170°C i løbet af 2 timer. Derefter sættes der 0,3 25 g tetraætylammoniumbromid og 81,4 g (1,1 mol) 2,3-epoxy-l- propanol til reaktionsbeholderens indhold i løbet af en periode på 3 timer. Efter opvarmning til 200°C og opretholdelse af denne temperatur i 2 timer afsluttes reaktionen ved afkøling. Det resulterende additionsprodukt vindes i en mængde 30 på 295 g.

Fremstilling af additionsprodukt B

Der bruges samme fremgangsmåde scm til fremstilling af additionsprodukt A med den forskel at der bruges 227 g (1 mol) 35 2—(21,4'-dihydroxyfenyl)-benzotriazol i stedet for 214 g 2,4- dihydroxybenzofenon. Der vindes et additionsprodukt med krystallinsk udseende i en mængde på 308 g.

DK 163522B

9

Fremstilling af additionsprodukt C

Der bruges samme fremgangsmåde som til fremstilling af additionsprodukt A med den forskel at der i stedet for de 214 g 2,4-dihydroxybenzofenon anvendes 246 g (1 mol) 5 2,2',4,4'-tetrahydrobenzofenon og i stedet for de 81,4 g 2,3- epoxy-l-propanol 539 g (2,2 mol) af glycidylesteren af en forgrenet fedtsyre med 9-11 kulstofatomer (tilgængelig under varemærket "Cadura" ® E fra "Shell"®).

Der vindes et additionsprodukt med to esterificerbare 10 alifatiske hydroxylgrupper i en mængde på 785 g.

Fremstilling af additionsprodukt D

I en reaktionsbeholder forsynet med en omrører og et termometer anbringes der 227 g (1 mol) 2-(2',4'-dihydroxyfe-15 nyl)-benzotriazol og der opvarmes i 2 timer til 155°C. Deref ter sættes der 0,4 g tetraætylammoniumbromid og 120 g (1,05 mol) allylglycidylæter til reaktionsbeholderens indhold i løbet af en periode på 3 timer. Efter gradvis opvarmning til 200°C, hvilken temperatur opretholdes i 2 timer, sættes der 20 154 g (1 mol) hexahydroftalsyreanhydrid til det dannede reak tionsprodukt. Temperaturen holdes på 200°C i 1 time hvorefter reaktionen bringes til afslutning ved afkøling. Der vindes et additionsprodukt med i gennemsnit én esterificerbar karbo-xylgruppe og i en mængde på 501 g.

25

Sammenligningseksempel 1 1 en reaktionsbeholder udstyret med en omrører, et termometer og en udgang for vand fremstilles der en oxydativt tørrende alkydharpiks ved sammenblanding af 61,35 g (0,07 mol) sojabønneolie, 12,56 g (0,091 mol) pentaerytritol og 0,05 g litiumricinoleat. Disse forbindelser opvarmes i 3 timer til 260°C og holdes på denne temperatur indtil massen i reaktionsbeholderen har klart udseende og der er opnået god oplø- seliqhed af 1 del af reaktorindholdet i 3 dele ætanol. Deref-35 ter afkøles reaktionsblandingen til 200°C og der sættes 24,72 g (0,167 mol) ftalsyreanhydrid og 4 g xylen til reaktorens indhold. Derpå opvarmes materialet i 4 timer til 240°C og holdes på denne temperatur indtil der er opnået et syretal 10

DK 163522 B

på 10. Efter afkøling til 100°C tilsættes der 37 g mineralsk terpentin. Der vindes 136 g af en alkydharpiksopløsning med et faststofindhold på 70,1 vægt%, et syretal på 9,5, en viskositet på 4,05 Pa.s, farve 2 og OH-tal 28. ς

Sammenligningseksempel 2

Sammenligningseksempel 1 gentages med den forskel at 0,167 mol ftalsyreanhydrid erstattes med 0,167 mol hexahydro-ftalsyreanhydrid. Der vindes 137,5 g af en alkydharpiksopløsning med et indhold af faststof på 60,8 vægt%, et syretal på 8, en viskositet på 1,50 Pa.s, farve 2 og OH-tal 27.

Sammenligningseksempel 3 15 I en reaktionsbeholder som anvendt i sammenligningsek sempel 1 sammenblandes 61,3 g (0,07 mol) sojabønneolie, 11,5 g (0,083 mol) pentaerytritol og 0,05 g litiumricinoleat, hvorpå disse forbindelser opvarmes i 3 timer til 260°C. Efter transforestringen afkøles materialet til 200°C og der sættes 20 successivt 4,0 g additionsprodukt A, 24,7 g (0,167 mol) ftal syreanhydrid og 4 g xylen til reaktorens indhold. Efter poly-kondensation ved 240°C til et syretal på 11, afkøling til 180°C og tilsætning af 38 g mineralsk terpentin vindes der 138 g alkydharpiksopløsning med et indhold af faststof på 25 69,9 vægt%, et syretal på 10,4, en viskositet på 4,93 Pa.s, farve 4 og hydroxyltal 29.

Eksempel 1 3Q I en reaktionsbeholder som anvendt i sammenligningsek sempel 1 sammenblandes der 61,3 g (0,07 mol) sojabønneolie, 11,5 g (0,083 mol) pentaerytritol og 0,05 g litiumricinoleat hvorefter disse forbindelser opvarmes i 3 timer til 260°C. Transforestringen efterfølges af afkøling til 200°C og succes-2^ siv tilsætning af 4,0 g additionsprodukt A, 25,7 g (0,167 mol) hexahydroftalsyreanhydrid og 4 g xylen til reaktorens indhold. Efter polykondensation ved 240°C til et syretal på 10, afkøling til 180°C og tilsætning af 38 g mineralsk terpen- 11

DK 163522 B

tin vindes der 139 g alkydharpiksopløsning med et indhold af faststof på 69,8 vægt%, et syretal på 9,5, farve 3, en viskositet på 2,71 Pa.s og OH-tal 28.

Eksempel 2 5

Eksempel 1 gentages med den forskel at der i stedet for de 4,0 g additionsprodukt A anvendes 10 g additonsprodukt C. Efter polykondensation ved 240°C til et syretal på 9, afkøling til 180°C og tilsætning af 40 g mineralsk terpentin vindes der 147 g alkydharpiksopløsning med et· indhold af faststof på 70,0 vægt%, et syretal på 10,2, farve 4, en viskositet på 2,98 Pa. s og hydroxyltal 27.

Eksempel 3 15 I en reaktionsbeholder som anvendt i sammenligningseksem pel 1 sammenblandes der 137,7 g talloliefedtsyre (0,490 mol), 35,0 g (0,254 mol) pentaerytritol, 39,3 g (0,255 mol) hexahy-droftalsyreanhydrid og 8,5 g additionsprodukt A, hvorefter disse forbindelser opvarmes i 4 timer til 250°C. Efter tilsæt- 20 ning af 8 g xylen underkastes materialet polykondensation ved 250°C til et syretal på 12. Efter afkøling til 180°C og tilsætning af 79 g mineralsk terpentin vindes der 292 g alkydharpiksopløsning med et indhold af faststof på 70,2 vægt%,et syretal på 11, farve 5, en viskositet på 3,65 Pa.s og OH-tal 34.

25

Eksempel 4

Eksempel 3 gentages med den forskel at de 8,5 g additionsprodukt A erstattes med en ækvimolær mængde (9,3 g) additions- 2q produkt B. Der vindes 295 g alkydharpiksopløsning med et ind hold af faststof på 69,1%, et syretal på 13, en viskositet på 3,45 Pa.s, hydroxyltal 34 og farve 4.

25 Eksempel 5

Eksempel 4 gentages med den forskel at hexahydroftalsyre-anhydridet bruges i en mængde på 37,1 g (0,241 mol) og de 8,5 g additionsprodukt A udskiftes med 11,7 g additionsprodukt 12

DK 163522 B

D. Efter polykondensation til et syretal på 8, afkøling til 180°C og tilsætning af 80 g mineralsk terpentin vindes der 293 g alkydharpiksopløsning med et indhold af faststof på 69,8 vægt%, et syretal på 7,5,QH-tal 32, farve 4 og en visko-5 sitet på 3,02 Pa.s.

Eksempel 6

Eksempel 3 gentages med den forskel at 0,10 mol af tall-oliefedtsyrerne udskiftes med en syreækvivalent mængde (29,5 g) dimere fedtsyrer med 36 kulstofatomer pr. molekyle (tilgængelige under det i Danmark ikke indregistrerede varemærke "Prepol" 1022 fra "Unichema" ® Chemie). Desuden udskiftes en del, 13,7 g, af pentaerytritolen med en ækvivalent mængde 1,1,1-trime-^ tylolpropan. Efter tilsætning af 81 g mineralsk terpentin vindes der 294 g alkydharpiksopløsning med et indhold af faststof på 70,3 vægt%, et syretal på 9,5, en viskositet på 2,57 Pa.s, OH-tal 32 og farve 5.

Eksempel 7 20 _____1____ I en reaktor som anvendt i sammenligningseksempel 1 sammenblandes der 75,6 g (0,271 mol) safloroliefedtsyrer, 4,1 g dimere fedtsyrer (0,007 mol) med ca. 36 kulstofatomer (tilgængelig under varemærket "Prepol" 1014 fra "Unichema" ® 25 Chemie), 20,0 g (0,130 mol) hexahydroftalsyreanhydrid, 61,1 g (0,456 mol) 2,2-dimetylolpropionsyre, 5,5 g (0,041 mol) 1,1,1-trimetylolpropan, 3,8 g additionsprodukt B og 5 g xylen. Disse forbindelser opvarmes i 3 timer til 230°C og holdes på den temperatur indtil reaktionsblandingen har et syretal 30 på 47. Derefter fjernes xylenet fra reaktionsblandingen under nedsat tryk og efter at blandingens temperatur er gået ned til 150°C tilsættes der 24 g ætylenglykolmonobutylæter. Efter afkøling af den resulterende 78 vægtis alkydharpiksopløsning til 80°C neutraliseres harpiksen med 11,0 g dimetylætanolamin 35 og fortyndes derpå med 69 g vand. Der vindes 260 g vandig alkydharpiksopløsning med et indhold af faststof på 60,2 vægt%, en viskositet på 8,32 Pa.s, hydroxyltal 67 og et syretal på 44,7.

DK 163522B

13

Eksempel 8 I en reaktor som anvendt i sammenligningseksempel 1 sammenblandes der 143,2 g dehydrerede ricinusoliefedtsyrer 5 (0,515 mol; 5Q% er 9,11-oktadekadiensyre), 19,1 g (0,139 mol) pentaerytritol, 21,3 g (0,159 mol) 1,1,1-trimetylolpro-pan, 37,3 g (0,242 mol) hexahydroftalsyreanhydrid og 7,3 g additionsprodukt A, hvorefter disse forbindelser opvarmes i 4 timer til 250°C. Efter tilsætning af 8 g xylen underkastes 10 materialet polykondensation indtil blandingen har et syretal på 10. Efter afkøling af reaktionsblandingen til 180°C tilsættes der 97 g mineralsk terpentin. Derefter sættes der en blanding af 63 g n-butylakrylat, 7 g metylmetakrylat og 1,8 g di-t-butylperoxyd til reaktorindholdet i løbet af en periode på 2 timer ved 150°C. Efter at den resulterende blanding har været holdt på 150°C i yderligere 2 timer tilsættes der 0,9 g di-t-butylperoxyd for at opnå tilstrækkelig omdannelse af akrylatmonomererne til copolymerer hvorpå den vundne masse holdes på 150°C i 2 timer. Der vindes 386 g af en opløsning 2Q af en akryleret alkydharpiks med et faststofindhold på 70,2 v*gtS, et syretal på 7,8, hydroxyltal 26, farve 4 og en viskositet på 1,60 Pa.s.

Eksempel 9 25 I en reaktor som anvendt i sammenligningseksempel 1 sammenblandes 84 g safloroliefedtsyrer (0,3 mol) og 22 g (0,15 mol) pentaerytritol, hvorpå disse forbindelser opvarmes i 2 timer til 200°C. Efter at temperaturen har været opretholdt 1 time, i løbet af hvilken periode der fraspaltes reaktions-30 vand, sættes der 8 g additionsprodukt B, 11 g (0,071 mol) hexahydroftalsyreanhydrid og 5 g xylen til reaktorindholdet.

Derpå opvarmes rekationsblandingen i 2 timer til 250°C og holdes på denne temperatur indtil der er opnået et syretal på 7. Efter afkøling til 120°C sættes der successivt 53 g 35 mineralsk terpentin og 17,1 g (0,077 mol isoforondiisocyanat til reaktorens indhold i løbet af en periode på 45 minutter ved 90°C. Efter at temperaturen har været opretholdt på 90°C i 3 timer standses reaktionen. Der vindes 193 g af en alkyd-

DK 163522B

14 harpiks modificeret med isocyanat og med et indhold af faststof på 70,4 vægt%, et syretal på 6,3, en viskositet på 3,94 Pa.s, farve 5 og hydroxyltal 49.

5 Afprøvning af ^pigmenterede overtrækspræparater

Efter tilsætning af tørremidler i form af blynaftenat (1,0 vægt% blymetal regnet på den faste harpiks), koboltnaf-tenat (0,05 vægt% koboltmetal regnet på den faste harpiks) og kalciumnaftenat (0,2 vægt% kalciummetal regnet på den faste 10 harpiks) fortyndes 45,3 vægtdele af de oxydativt tørrende alkydharpiksopløsninger vundet ifølge sammenligningseksemplerne og eksemplerne til en viskositet på 35 see. ved 20°C (Din bæger nr. 4) med vand (eksempel 7) eller mineralsk terpentin (øvrige eksempler og sammenligningseksemplerne). De resulte-15 rende klare overtrækspræparater påføres på fyrretræsplader i en overtrækstykkelse på ca. 50 pm (efter tørring) og afprøves i 500 timer i et "Weather-O-meter" (et i Danmark ikke indregistreret varemærke) eller udsættes for vejrforholdene i 19 måneder udendørs.Bedømmelse af udseendet af overtrækket 20 eller træet efter prøven fremgår af nedenstående tabel 1.

DK 163522 B

15 Φ tn I φ φ i—I 05 05 u ό tn tn tu w w • n Q) r-i ty i-( ri tn φ > φ O1 2 3 5. ►> ty 3 tyC-rHG O1 3 O' 3

s tu c ·τ4 C >rt P -H c -rt C -H

T5 4-1 Μ θ' -H C -Η C P C -H 3 -H C

3 Π3 r—t 3 P * P * O * 54 * 54

(1) <D *H P S-l Ρ P 44 p Ρ P Ρ P

Ό φ O' S 0 -P O -H ••-i O -η O -Η 3 in o C. X u-i> *w> +{ > 4-1 £ 44 > rH C -H S-l o(0 0(0 Ό·ΐί °3 °(0 φ φ -H Ρ Ή +1 ft tJ ϋ -rH Λ ϋ P' i! P1

54 o 3 P > X! Ρ X! P h h ^ P P

m 3* O0(0 -η ·Γ-1 -Η-η -Γ-) "H'!? "i'!? ry -Η P 44 & i—I φ <-4 φ 4-> Φ H f 1-1 £> Φ Ρ -H 54 > „ > £> r > - >

c* tø ii *> »rvi"·» C C 0^ C C

.¾ g 0»3 SO) §44 344 Φ44 344 344 g 44 44 ft ,3 > *3 *3 E 3 * Ό 4^(0 cn 4J tn tn 1-1 ·* 1 Λ £ S m ίο 54 O (O XS 3 3 X!

U g S 4-> -H iH r-l -H

£ jj ,-4 4-5 O1 -P O r4 44 tn tn **-44 ·-. tn QJ G) —2 £ «-3 54 (O 54 C C CP4j c c φ 54(0 Q) 0) 3 3 0) td gru 3(0 44 φ r-4 S X! C * Ή ε ε Xr~l <U (O X 3 O1 > 3 >tn U> X3 -Q cn rn « > 0) 4-5 Φ 3 ·· ·- (O ··> (O ** CO 54 0) 44 54 54(0 4-5 44 -Ρ -P ·Ρ -P 4-J44 φ r-4 44 54(0 044tn O *-4 *3 * "in 0)0)4 )4(03)401 (O (04J (O+J Π5 tn .3 Φ “(0X5 * P 3 * -ΡΛ +J ^ ^ £ ·§ Ό Q, > g (O -Η φ r-4 Ή 44 C (O C-H C-H G <0 3 O O in -Ρ Ε Ό Cn E 3 ·Η-Ρ ·Η h -HrH -H44 0) 0) Cn

Ό to in C

0) 1-4 t-4 I -H

(UD1 >1 -P -PC Q5-P <D -P c ·*. g m g tn φ G o 0) <U 05(1)01 o 0) O1 -P O1 >

r4-P Q) -P O1 3 C 0>Ό C O1 G ^CnG

(USD1 tn g CX-P C -Ρ -Ρ Φ -Ρ -Ρ O ·Η )4 -Ρ (0

Cr-4 -r4 3 ·4γ4 U G C P6C O P 44

on P -H 0) +) Ρ·*> U

ffi -rH C OnE penp P ·- O1 O “ p 0 “ P ,,^‘e r4>> C(0 03(0 OCn3 44 O1 (0 44 05(0 £>« Q) o(0 54 -Hin 44-H44 Ή 3 Ή 344 344 T3

-H OCijtOPO1 )4tn -4 c 45 ·Η Μ £ Ή Μ ·Η W 4J

S5444 ΡΟ>3 44 τη -Η 4454> ΌΡ·Η Ό Ρ ·Η r-43O

ρ -η tn Ο 3 -Η (0 φ Η (0 ·η Ρ ·Ρ ·γ-ι G ·Ρ Β ·Η φ y φ ·Η 44 ·γ4 3 Ρ > Ρ Φ (0 r4 φ γ4Φ 44Φγ-4 g ρ > ε Ρ > φ -Ρ φ>44 >4-5 >44φ<η -5 « ε ·π·π Ρ 333 'OtnS'OC'O Cnr4 3 J41W )4 4-)44 01 ®φ(0 ΟΦ·Ρ 044 -Η 344-Ρ 344 -Η ΦΦ3 (0 4J tn (0 Ο χ:>44 Ε>γ4 ε (0 £ X (OH X tir* G en* 0=4.) in tn in m Ρ * I 4) C c 3 (U ΡΛ1—· 'O (0(0(0

UjJ fW (0 fO -H r-4 iH iH

φφ C -P -p * 1-4 45 O1 -P O1 -P O1 4j s otntn tn 44 in Φ o o ¢41 O'- C·- 44(0 S3 O144 O144 0544 ΦΟ ΦΟ’ΙΟΟ1 (0 3(0 ΦΠ3 0)3 0)3 i ε 31—t 3 xi *ή ε ε Λ ε Φ 54 * .r4 05 "-iin 4J3 Ο1 Λ -Ω Λ Τ3 φ (Β ·Κ 3 C 3 Ό 4-) — ·*· 3 —3 ·· 3 3 χ: Ρ Ρ ι-4 44 r-4 3 -Η 4-544 4J4J -Ρ -Ρ -Ρ +> (T)4-J-U QJ flj ΙΟ (d Η ^ ~ Q53P 3* * en 053 3 34J 34J 34) φφφ > ΙΟΛ « 333 4JX 4-5X5 45 -Ο -ΡΧ 10 g > φ U4 3 44 544 3 -4 Η 33 3·ι4 3 ·Η 3 -Η 3 S Ο Ρ34-5 33 *305 -H4J -Η Ή -Η γ4 ·γ4γΗ tn 2

Cn 3 •Η I 3 in cn ρ • * 4-5 ·ι4 r-4 05 .-4 fy 3 Ή φ 1-5 ρ ρ 3 α 0ι ι-t 4J 3 φ ε ε φ Ρ 0U Ε 0) 05 Χ5 Φ (Β Ε 3 Ό > Ρ 3 * 1 Ε-ιθά,υ)ΦΉ CN ΓΟ ω»Η V0 γ^*

,, DK 163522 B

Ί 6 Q) tn

Q) i-H

tn O) .h cp tn ø O-· c O1

Vi CP C -WC

Q C -r-i W -H

fQ -ri C WC

c U X O X

qj W W Ή W

Ό O Ή *H

3 K-i > 4J > o(t3 Ό oø tO -P Qj Ή Qj

Vi Ό W r-i W

0 ·Η -η -ri Ό ri 0) 4J Q) 0 > 0 >

C fB £ CP

o to vi 2 Ή 0 4-i g +j X Π5 g (0 σι ω

Η -P C

Ό (0

V| -H H

Q) r-i +) D1 4j øø in c c tpm to c (0 tu (0 4-1 X Ή g 0) (0 X CP Si Ό fB ·· ·· (0

c V U -P **-· -P -P

(1) r-i 4J X (tf X

tu O w <0 (tf -P

tn Æ ø -P Λ P> Ό ό α > c to c -w

D O O "W -P ·Η H

t P r-l Ό 0) •ri cp c

4JH c C

0 -ri X CP

CP c wc

C C W — -H

•η λ: o di c w m c >

W ·» CP -ri W

O t7Cl -P W ø tu C -W Ό -ΓΡ4-Ι -H -w c -w ø ø

P W > r-i >-H

Vi Π3 -o w g QJ W 0 (tf -P 4-1

g QJ > 4-) 0 0 -P

•η μ Ό ø cp Ό

+J 4-1 w 0 4-)-1-1 QJ QJ -W

(tf +) g rtf g g tn r-i o

Os W

in w £ ζ QJ Ό (tf W -P -ri r-i

(U QJ Η -P CP

jj g tn ø 1) I C C CP 4-) ø ή 3 (tf 0 ø I H g 0 W X CP Λ Ό 0 tø ·- <tf

c X w -P **-l -p -P

0 .p Η X ø X

Øø w 10 (tf -P

øø ø -P Si -P Ό

r-OIS > C ø C -W

+J D = O *H -P -Hrl

0 0 -P

w o 4-) 0 w • XV 0 r-i fB 0 I—i w w o,

r-i 4-) ø E

ø w α ø

Si 0 fB W

ø > w λ: e-( o α w » cp 17

DK 163522 B

Afprøvning af pigmenterede overtrækspræparater Pigmenterin2_med_umbra

Den ifølge sammenligningseksempel 1 vundne alkydharpiks-opløsning pigmenteres med brændt umbra ved sammenblanding af 47,3 vægtdele af harpiksopløsningen med 5,8 vægtdele pig- 5 mentpasta sammensat af 54 vægt% hørfrø-standolie, 36,4 vægt% umbra og 9,6 vægt% mineralsk terpentin. Til den resulterende blanding sættes der sikkativer i form af 0,4 vægtdele af en 6 vægt%s opløsning af koboltnaftenat, 1,3 vægtdele 24 vægt% opløsning af blynaftenat og 1,0 vægtdel 5 vægt%s opløsning 10 af kalciumnaftenat, og blandingen bringes derefter til stryg ningsviskositet ved tilsætning af 44,2 vægtdele mineralsk terpentin.

Pigmentering med iernoxyd 15

De i sammenlignignseksemplerne og eksemplerne 1, 3, 4 og 6 vundne alkydharpiksopløsninger pigmenteres med jern-oxydrødt med en gennemsnitlig partikelstørrelse på 0,01 pm og et specifikt overfladeareal på 100 m /g (målt ved BET-me-2Q toden) ved smamenblånding af 48,0 vægtdele af hver af harpiks opløsningerne med 4,0 vægtdele af en 40 vægt%s pigmentpasta af jernoxydrødt i den respektive alkydharpiks. Til den resulterende blanding sættes følgende sikkativer: 0,55 vægtdele af en 6 vægt%s opløsning af koboltoktoat, 0,6 vægtdele af en 24 vægt%s opløsning af zirkoniumnaftenat og 1,35 vægtdele af en 5 vægt%s opløsning af kalciumoktoat, og blandingen bringes derefter til strygningsviskositet ved tilsætning af mineralsk terpentin.

En 78 vægt%s alkydharpiksopløsning (som endnu ikke er neutraliseret eller fortyndet med vand) pigmenteres med jern- oxydgult med en gennemsnitlig partikelstørrelse på 0,02 μπι og et specifikt overfladeareal på 90 m /g (målt ved BET-meto- den) ved sammenblanding af 36,0 vægtdele af harpiksopløsningen med 4,0 vægtdele ætylenglykolmonobutylæter og med 4 vægtdele af en pigmentpasta sammensat af 40 vægt% af jernoxydet, 10 vægt% nonionisk emulgeringsmiddel (en nonylfenylglykolæter) og 50 vægtdele af en blanding af vand og ætylenglykol i vægtforholdet 35

DK 163522B

18 80:20. Derefter tilsættes der 10 vægtdele triætylamin ved en temperatur på 90°C og efter afkøling sættes følgende sikkativer til harpiksopløsningen: 0,4 vægtdele af en 6 vægt%s opløsning af koboltnaftenat, 1,3 vægtdele af en 24 vægt%s 5 opløsning af blynaftenat og 1,0 vægtdel 0,5 vægt%s opløsning af kalciumnaftenat. Til slut bringes opløsningen til udstryg-ningsviskositet ved tilsætning af vand.

Alle de resulterende pigmenterede overtrækspræparater påføres fyrretræs-prøveplader i en overtrækstykkelse på ca.

10 50 μιη (efter tørring) og underkastes 12 måneders udendørs ophold i Florida. Bedømmelse af overtrækkets og træets udseende efter forsøget fremgår af nedenstående tabel 2.

• V

19

DK 163522 B

£p CO CO CO CO CO

Cl c c c c c *H X £p £ρ -Η -«Η ·γΗ ·Η Ή ιηη C -Ρ Sh cc c c c c c

(0 X φ -Η ·Η -Η X x x x X

ti > > CC μ Sh Sh ti Sh

(0 -H Sh °l0 XX -Η -Η -Η -Η -H

Ί3 > (C at? t U >>>>> ,H I® in t C ·Η ·Η °r0 °Π3 ®(0 ®Ι0 «ί0 ti Cu CO •γι-'Η > ϊ> JX CU Qj CU Qj 0 ti-H m c ·ΐο »m ti ti ti ti ti rH ·Γ-> g > > a a -Γ-l -η ·ι-ι ·η ·η £ φ μ μ μ φφφφφ >4JU-|lO,r-l-|_l >>>>> •Η X (0 4-1 Φ Φ

H-Itl (0 > > UH UH UH UH UH

Τ3 ιο ftø φ ·η ro η3 its (0 (0

rH Π-> CO g UH UH

ο φ 111 Η 10(0 φφφφφ to φ hj to to to to cn η. ι—ι tji OS'O +J -Ρ ι—ι —ι ·—* —ι ι—ι Ο Φ Ο C ·η φ Φ φφφφφ £7> η η O' t? Ο1 O' O' tn O' tn c 4-S ti cc ccccc >h ·η φ Sh c -h -η ·η ·η ·η ·η ·Η ® ti C 0 3 V-r S-ι ti Sh Sh ti ti Ό ti !> UH Sh Sh m Sh Sh Sh ti

C O Φ O O OOOOO

φ HHtl+l—UHUH UH UH UH UH U-4 Ό (O C _ _ _

3 .W 4-S Sh Φ H-> 4-S CCCCC

Η φ II θ' θ' θ' φφφφφ in« fB ftj Ό C (O (0 £71001710400

Sh P -Ρ μ O -H > > ccccc

φ 4J CO 4-1 £ C tn CO -Η ·Η Ή -ri -H

Ό Φ C

®rO Sh g Φ UH r-|

CN (O iH

.-Η <0

Sh X

Sh Φ to

Φ iH

4J rH ··.

uh ro Sh φ X Φ

CO C UH

φ X >(0 O Si ·- Φ

c Si P P CO -P -P 4-S4J4J4JHJ

φ+J Φ O -P ,ϋ .M X X X X X

m Sh C Sh > tO (O rO (0 (O (O (0

to φ > Xr-i +J 4J 4J 4J 4J -U -P

f£3> φ -Η φ C C CCCCC

£3 0 Sh g Ό ·Η -H .fH ·Η ·Η ·ιΗ ·η ε φ -μ to ίη Ό ΌΌ Ο Ο Ο Ο Ο 4J >ι >ι >1

c XXX X X X X X

<υ (ΟΟΟΟ 00000

g Sh C C C CCCCC

£71 .QShShSh ShShShShSh .rH gφφφ φφφφφ jX, C ·Γ7 τι ·η τι ·η ·η ·η ·η

I I

ti Φ (0

Φ Λ Sh I

>10 CO

ο -μ α οο fO ft} c 4-> SH ti ·Η ni o am c

M Qi CO CO

φ!ϋ««3Η -HH * I

Eh O.-PC0-P C0 Φ t-H (Η CN ΓΟ η Η ro If ΙΟ >

DK 163522B

20

Pigmentering_med_titandioxYd

De i sammenligningseksemplerne 1, 2 og 3 og i eksempel 1 vundne alkydharpiksopløsninger afprøves for holdbarhed ved anvendelse i præparater pigmenteret med rutil-titanhvidt (til-5 gængeligt under varemærket "Kronos" ®RN-59 fra "Kronos" ® ).

Til fremstilling af overtrækspræparaterne sammenblandes 143 g harpiksopløsning, 23 g mineralsk terpentin, 75 g af titan-dioxydet og 3 g kalciumnaftenat (0,15 vægt% kalciummetal, regnet på den faste harpiks) og formales til den ønskede fin-10 hedsgrad af pigmentpartiklerne på en mølle med tre valser.

Derefter tilsættes der 0,875 g af en 6 vægtis opløsning af koboltnaftenat og 4,1 g 24 vægtis opløsning af blynaftenat, hvorefter overtrækspræparaterne fortyndes med mineralsk terpentin til en viskositet på 50 see. ved 20°C (Din bæger nr.

15 4). De resulterende overtrækspræparater påføres på testplader af stål (Bonder 130) i en overtrækstykkelse på ca. 70 pm (efter tørring). De overtrukne prøveplader anbringes i et "Wheather-O-meter" i 500 timer og underkastes ophold udendørs i 24 måneder. De opnåede resultater fremgår af tabel 3.

20

Tabel 3.

Pigmenteret over- Udseende af overtrækket efter trækspræparat baseret på præpara- 500 timer i 24 måneders udendørs tet ifølge "Weather-O-Meter" ophold 25 Sammenlignings eksempel 1 mikrorevner; intakt; tab af glans stærkt tab af glans 2 intakt; tab af intakt; kun lidt tab glans af glans 30 3 intakt; tab af intakt; kun lidt tab glans af glans

Eksempel 1 intakt; kun lidt intakt; meget lidt tab tab af glans af glans

Claims

21 DK 163522 B
1. Oxydativt tørrende overtræksmateriale baseret på en oxy-dativt tørrende alkydharpiks som bindemiddel, kendeteg- 5 net ved at alkydharpiksen har en talgennemsnitlig molekyl vægt på 800-10000, et syretal på 0-80 og et hydroxyltal på 0-120, og at den i det væsentlige er opbygget af 12-75 vægt% af en ætylenisk umættet monokarboxylsyre med 6-24 kulstofatomer, 10-65 vægt% af en mættet, di- eller polyvalent cykloalifatisk 10 karboxylsyre med 7-11 kulstofatomer, 10-45 vægt% af en di- eller polyvalent hydroxylforbindelse og 0,1-8 vægt% af en 2-(2'-hydroxyfenyl)-benzotriazolforbindelse og/eller en 2-hydroxy-benzofenonforbindelse med mindst én substituent indeholdende en karboxylgruppe, en alifatisk eller cykloalifatisk hydroxylgrup-15 pe, en karboxylgruppe forestret med en alkylgruppe med 1-4 kul stofatomer, en epoxygruppe og/eller en primær eller sekundær aminogruppe.
2. Fremgangsmåde til overtrækning af træ eller træfiberhol-dige substrater ved hjælp af et oxydativt tørrende overtræksma- 20 teriale af den i krav 1 angivne art, kendetegnet ved at der anvendes et overtræksmateriale baseret på en oxydativt tørrende alkyd-harpisk scm bindemiddel med en talgennemsnitlig molekylvægt på 800-10000, et syretal på 0-80 og et hydroxyltal på 0-120 og som i det væsentlige er opbygget af 12-75 vægt% af en æty-25 lenisk umættet monokarboxylsyre med 6-24 kulstofatomer, 10- 65 vægt%, fortrinsvis 15-50 vægt% af en mættet di- eller polyvalent cykloalifatisk karboxylsyre med 7-11 kulstofatomer, 10-45 vægt%, fortrinsvis 12-35 vægt% af en di- eller polyvalent hydroxylforbindelse, 0,1-8 vægt% af en 2-(2'-hydroxyfe-30 nyl)-benzotriazolforbindelse og/eller en 2-hydroxybenzofenon- forbindelse med mindst én substituent indeholdende en karboxyl gruppe, en alifatisk eller cykloalifatisk hydroxylgruppe, en karboxylgruppe forestret med en alkylgruppe med 1-4 kulstofatomer, en epoxygruppe og/eller en primær eller sekundær 35 aminogruppe.
3. Fremgangsmåde ifølge krav 2, kendetegnet ved at der anvendes et gennemsigtigt overtrækspræparat.
4. Fremgangsmåde ifølge krav 2, kendetegnet ved at 20-70 vægt% af alkydharpiksen består af ætylenisk umæt DK 163522B 22 tet monokarboxylsyre.
5. Fremgangsmåde ifølge krav 2, kendetegnet ved at den di- eller polyvalente cykloalifatiske karboxylsyre, hvoraf alkydharpiksen delvis er opbygget, er cyklohexan-1,2-5 dikarboxylsyre.
6. Fremgangsmåde ifølge krav 2, kendetegnet ved at den di- eller polyvalente hydroxylforbindelse, hvoraf alkydharpiksen delvis er opbygget, er en alifatisk og/eller cykloalifatisk hydroxylforbindelse med 2-8 hydroxylgrupper, 10 fortrinsvis 2-4 hydroxylgrupper.
7. Fremgangsmåde ifølge krav 2, kendetegnet ved at den benzotriazol- eller benzofenonforbindelse, hvoraf alkydharpiksen delvis er opbygget, er et additionsprodukt af en forbindelse med den almene formel
15. H°x (r2)o (HO) (0H)m n eUer HO. , ao (Ri, i? y_^<R ><3 ρζ- \_C_ξ II (HO) m n 1 2 hvor R og R , der er ens eller forskellige, betegner et halo-25 genatom, en alkylgruppe eller en alkoxygruppe med 1-18 kulstof atomer, en cykloalkylgruppe med 5-8 kulstofatomer, en aryl-gruppe eller en arylalkylgruppe med 7-10 kulstofatomer og m og n er tallet 0 eller et helt tal, dog således at m+n = 1 til 3 og p og q hver er tallet 0,1 eller 2, og en epoxyfor-30 bindelse eller en aziridinforbindelse.
8. Fremgangsmåde ifølge krav 7, kendetegnet ved at epoxyforbindeIsen er glycidol, propylenoxyd eller en glycidylester af en forgrenet fedtsyre med 9-11 kulstofatomer.
9. Fremgangsmåde ifølge krav 2, kendetegnet 35 ved at alkydharpiksen delvis er opbygget af et additionsprodukt af 2-(2' ,4 '-dihydroxyfenyl)-benzotriazol eller 2,4-dihydroxy-benzofenon og glycidol, propylenoxyd eller en glycidylester DK 163522B 23 af en forgrenet fedtsyre med 9-11 kulstofatomer.
10. Fremgangsmåde ifølge krav 2, kendetegnet ved at alkydharpiksen har en talgennemsnitlig molekylvægt på 1200-8000, et syretal på 0-60 og/eller et hydroxyltal på 5 0-80. IL. Fremgangsmåde ifølge krav 2, kendetegnet ved at overtrækspræparatet indeholder et jernoxyd med en gennemsnitlig partikelstørrelse på 0,001-0,09 μιη, fortrinsvis 0,005-0,06 μιη.
12. Fremgangsmåde ifølge krav 11, kendetegnet ved at overtrækspræparatet indeholder en blanding af et jordpigment og et jernoxyd med en gennemsnitlig partikelstørrelse på 0,001-0,09 μιη.
13. Fremgangsmåde ifølge krav 11, kendetegnet 15 ved at jernoxydet er til stede i overtrækspræparatet i en mængde på ikke over 20 vægt% af alkydharpiksen (denne regnet som faststof).
14. Fremgangsmåde ifølge krav 2‘, kendetegnet ved at overtrækspræparatet indeholder vand og/eller et orga- 20 nisk opløsningsmiddel.