DK163129B - Analogifremgangsmaade til fremstilling af 10-(1,2-propadienyl)-steroider - Google Patents

Description

i

DK 163129B

Den foreliggende opfindelse angår en analogifrem-gangsmåde til fremstilling af hidtil ukendte 10-(l,2-propa-dienyl)-steroider med den i krav l's indledning angivne almene formel, hvilke steroider er irreversible inhibitorer 5 af aromatase og kan anvendes i lægemidler til inhibering af estrogen-syntesen.

Forskellige kønshormoner, der syntetiseres af kønskirtlerne og i mindre udstrækning af binyrerne, er først og fremmest ansvarlige for, at de sekundære kønskarakteristika 10 for enten hankøn eller hunkøn kommer til udtryk. Disse steroider reguleres af et antal enzymer. Enzymet aromatase er det mængdebegrænsende enzym ved omdannelsen af androgener (mandlige hormoner) til estrogener (kvindelige hormoner).

Den ikke-reversible omdannelse af androgener til estrogener 15 indebærer oxidation og eliminering af methylgruppen fra CIO som myresyre. 1β- og 2β-Hydrogenatornerne fra Cl og C2 går også tabt til fremstilling af estrogeners aromatiske A-ring.

Skema 1

Enzymatisk indbyrdes omdannelse af androaener og estrogener.

20 O« ‘ 0 ^-1 17 ρ-hydroxy-steroid -> dehydrogenase

Testosteron Andros tenediOD _ i i 30 (Aranatase) (Aranatase) Λβ ίβ 35 178-hyarojy-steroid J dehydrogenase

HO KO ^ V

Estradiol Estran.

DK 163129 B

2

Androgenerne, testosteron og androstendion, eller estrogener-ne, estradiol og estron, kan omdannes indbyrdes ved hjælp af 17jS-hydroxy-steroiddehydrogenase (skema 1). Styringen af omdannelsen af androgen til estrogen eller inhiberingen af 5 denne omdannelse har terapeutisk anvendelighed ved regulering af kliniske betingelser, der forstærkes af tilstedeværelsen af estrogener.

Der findes vigtigt klinisk materiale, der viser, at mange tumortyper har forbindelse med forøget estrogenproduk-10 tion. Ovariectomi, adrenalectomi og hypofysectomi anvendes i reglen hos patienter med brystcancer som et middel til at reducere mængden af estrogen. Ikke-kirurgiske metoder omfatter behandling med høje niveauer af steroider, anti-estroge-ner og inhibitorer af steroide enzymatiske overføringsveje.

15 Behandling med anti-estrogener resulterer i, at ca. en tredjedel af patienterne opnår objektive tumorregressioner. Adrenalectomi vil bevirke regression af brystcancer hos kvinder i menopause med hormonalt afhængige tumorer, formodentlig på grund af reduktion af disponibelt estrogen, 20 der stammer fra androstendion, hvis kilde i første række er binyrerne. Vækst af flere typer brystcancerceller har vist sig at være estrogenafhængig og kan inhiberes ved hjælp af forbindelser, der antagoniserer estrogenvirkning.

Inhibitorer af estrogen-biosyntesen er blevet iden-25 tificeret ved hjælp af mikrosome enzympræparater af menneskeplacenta. Aromatase-inhibitorer såsom 4-hydroxy- og 4-acetoxy-androsten-3,17-dion, aminoglutethimid og testollacton er i stand til at blokere aromatiseringen af androgener til estrogener og kan på effektiv måde hindre biologisk aktive 30 estrogener i at nå frem til endocrine tumorer eller reducere estrogenbiosyntesen i sådanne tumorer, der er i stand til endogen estrogensyntese, og frembringer således remissioner af metastatisk brystcancer.

Endometriecancer har været bragt i relation til til-35 stedeværelsen af for meget endogent eller eksogent estrogen. Gonadale og trophoblastiske tumorer bevirker somatisk hyper-

DK 163129 B

3 estrogenisering, der resulterer i varierende grader af femi-nisering af mænd. Hos kvinder afhænger symptomerne af patientens alder og kan variere fra for tidlig pseudopubertet til unormaliteter i menses og blødning i menopausen. Aroma-5 tase-inhibitorer kan anvendes som støtteterapi ved konservativ behandling af patienter med sådanne tumorer, idet de vil reducere det somatiske udtryk for forøget estrogen-bio-syntese. Aromatase-inhibitorer er blevet anvendt til behandling af hyperestrogenæmi ved lidelser såsom gynækomastia og 10 har resulteret i klinisk bedring.

Det har været anført, at hyperestrogenæmi fører til myocardieinfarkt. Reduktion af perifer aromatisering af androgener ved hjælp af indgivelse af aromatase-inhibitorer ville derfor være nyttig ved behandling af individer med en 15 stor potentiel risiko for myocardieinfarkt.

Aromatase-inhibitorer har vist sig at være effektive til behandling af infertilitet hos hankønsvæsener og til hindring af estrogenproduktion, der er nødvendig for ovulation hos hunkønsvæsener. Eftersom estrogensyntese er nødven-20 dig for implantering af befrugtede æg hos mange dyrearter, har post-coital indgivelse af aromatase-inhibitorer den indvirkning, at den regulerer fertilitet, især hos kæledyr og hos dyr i naturen. Især vil hindring af forplantningsevnen hos såvel han- som hungnavere kunne ske under styrede par-25 ringsprogrammer ved hjælp af aromatase-inhibitorer.

Fremgangsmåden ifølge opfindelsen til fremstilling af de her omhandlede 10-(1,2-propadienyl)-steroider er ejendommelig ved det i krav l’s kendetegnende del anførte.

En række 19-nor-androstaner, der er substitueret i 30 10-stillingen med en umættet alkylgruppe, er beskrevet i litteraturen, og det er angivet, at de har anti-estrogen aktivitet eller lignende virkning. I US patentskrifterne nr. 3.102.127 og nr. 3.476.781 beskrives der således 10-(1-alkenyl)-19-nor-androstaner, medens der i US patentskrift 35 nr. 3.218.316 beskrives 10-(1-alkynyl)-19-nor-androstaner.

I Tetrahedron Letters, 23, 2105 (1979) beskrives endvidere

DK 163129B

4 10[1-(hydroxy eller oxo)-2-propynyl]-19-nor-androst-4-en- 3,17-dion. De ifølge den foreliggende opfindelse fremstillede 10-(1,2-propadienyl)-steroider udviser imidlertid en uventet nyttig virkning i forhold til de kendte, nærtbeslægtede 5 forbindelser derved, at de er væsentligt mere aktive som tids-afhængige inhibitorer af aromatase, jfr. nærmere herom i det følgende.

De ved fremgangsmåden ifølge opfindelsen fremstillede forbindelser har alle et usædvanligt træk med en 10-allenyl-10 substituent til fælles. (Udtrykkene "allenyl", "propadienyl" og "1,2-propadienyl" anvendes i den foreliggende beskrivelse til betegnelse af den samme gruppe). Fortrinsvis er R1 methyl, og forbindelserne hører til 10-(1,2-propadienyl)-es-tranrækken. Forbindelserne har, som det fremgår af de i krav 15 l's indledning angivne almene formler, enten en 4,5-dob- beltbinding eller et 5a-hydrogenatom. Forbindelserne med en 4,5-dobbeltbinding kan også have en 1,2-dobbeltbinding og/-eller en 6,7-dobbeltbinding. Forbindelserne med et 5a-hydro-genatom kan også have en 1,2-dobbeltbinding.

20 Substituenten R2 er fortrinsvis = 0 eller (H),(OH).

R3 kan være methyl, ethyl eller propyl, men er fortrinsvis et hydrogenatom. R5 er fortrinsvis et hydrogenatom, og R6 og R7 er hver fortrinsvis et hydrogenatom.

Forbindelserne fremstillet ifølge opfindelsen er 25 optisk aktive og har samme stereokemi ved ringsammenslutningerne som de naturlige androstanrækker. Således har 10-allenylgruppen β-konfiguration ligesom det aksiale hydrogenatom ved C8 og alkylsubstituenterne ved C13. I de her omhandlede forbindelser er B/C og C/D-ringsammenslutningerne 30 trans, og A/B-ringsammenslutningen er ligeledes trans i forbindelserne med 5a-hydrogen. Medens forbindelserne med naturlig steroid- konfiguration menes at være de aktive inhibitorer, kan blandingerne af disse forbindelser med deres optiske antipoder også anvendes som aromatase-inhibitorer.

35 10-(1,2-propadienyl)-steroider med formlen I kan syntetiseres ud fra kendte steroid-precursorer, enten stero-

DK 163129 B

5 ider stammende fra naturlige kilder eller fra syntetiske eller halvsyntetiske steroider. De følgende synteser tjener som eksempel for forbindelser af estradionrækken. Analoge reaktioner kan udføres med 18-methyl-, 6-alkyl-, 7-alkyl-5 og/eller 16-alkylrækkerne.

I de følgende skemaer anvendes der, når mellemproduktforbindelserne ikke ændres i ringene C og D eller i ringene A, B og C, den almindelige forkortede angivelse, og den udeladte del antages at forblive uændret.

10 Nedenfor belyses de to forskellige metoder ifølge opfindelsen til indføring af en l-(l,2-propadienyl)-gruppe. Udgangsmaterialet er i begge tilfælde den kendte diketal, der stammer fra ketalisering af 19-acetoxy-androst-4-en-3,17-dion med ethylenglycol, idet dobbeltbindingen på kendt måde 15 migrerer til 5,6-stillingen, efterfulgt af hydrolyse af acetat og oxidation af 19-alkoholen til et aldehyd.

Den kendte aldehyddiketal 1 oparbejdes yderligere ifølge skema I:

Skema I

20 cdÅ ¢)36-- V—0 1 V-0 2 30 teso /“ ς'2 Y ' -N CH _

/°4sAJ

35 V-° 3 U 4

O

DK 163129 B

6

O

-* p 5 o 1 26

Aldehyddiketalen 1 behandles med et acetylenisk Grig-, nard-reagens i ether eller tetrahydrofuran (THF) ved 25-45°C i 1--10 timer. Reaktionsblandingen oparbejdes på gængs måde, og der 10 fås den acetyleniske alkohol 2 .ifølge den af Covey m.fl. i Tet. Let. 2105 (1979) beskrevne metode. Alkoholen omdannes til methansulfonatesteren (mesylat) ved omsætning med methan-sulfonylchlorid i pyridin ved -20 til 0°C i 12-48 timer. Me-sylatet 3 behandles med et hydrid-reduktionsmiddel ved -70 15 til -20°C i 12-48 timer ifølge den af Stork m.fl. i J.Am.Chem. Soc. 101. 7107 (1979) beskrevne metode til dannelse af pro-padienen 4. Deketalisering med p-toluensulfonsyre i acetone ved ca. 25°C i 1-24 timer eller HCl i vandig alkohol med ledsagende konjugering af dobbeltbindingen giver 10-(1,2-propa-20 dienyl)-4-en-3,17-dionen 5.

Fortrinsvis omdannes den acetyleniske alkohol 2 til propadienen som vist i skema II

Skema II

25 jf

«o / »v/L

AAJ a 30 \—O V-0 1 6

Den acetyleniske alkohol 2 omdannes til acetatet 6 med eddikesyreanhydrid i pyridin ved 25°C i 4-20 timer. Behandling med lithiumalkynyl-alkylkobber eller lithium-dime-35 thylkobber ved -70°C i 0,1-4 timer ifølge den af Baret m.fl. i Tetrahedron, 3^5, 2931 (1979) beskrevne metode giver propadienen 4, der derefter deketaliseres ifølge metoden i skema I.

O

DK 163129B

7 10-Allenyldiketonen 5 kan omdannes til 17|3-alko-holen 26 ved reduktion med natriumborhydrid i ethanol ved 0°C i en time ifølge den af Norymberski m.fl. i J. Chem. Soc., 3426 (1955) beskrevne metode. Alkoholen kan esterificeres 5 med et lavere alkanoylchlorid i pyridin ved 0-25°C i 1-24 timer.

Enten 10-allenyldiketonen 5 eller den tilsvarende 17-alkohol 26 kan dehydrogeneres som vist i skema III.

10 Skema III

5¾ P-w1 9 20 Ew ' j) éller' '26 25 * * — s?‘2 CH'—v 3o [_> jftr n 35

O

DK 163129 B

8

Diketonen 5 eller den tilsvarende 17-alkohol 26 omsættes med dichlordicyanoquinon i dioxan ved tilbagesvaling i to timer ifølge den af Burn m.fl. i J. Chem. Soc., 1223 (1962) beskrevne metode til indførelse af en 1,2-dob-5 beltbinding til fremstilling af forbindelsen 9. Alternativt kan dobbeltbindingen i denne stilling indføres ved behandling af forbindelsen 5 med seleniumdioxid i t-butylakohol under tilbagesvaling i 20 timer ifølge den af Bernstein m.fl. i J. Am. Chem. Soc., 82, 1235 (1960) beskrevne metode.

Der kan indføres en 6,7-dobbeltbinding ved omsætning af forbindelse 5 eller den tilsvarende 17-alkohol 26 med chloranil under tilbagesvaling i t-butylalkohol i 3 timer ifølge den af Agnello m.fl. i J. Am. Chem. Soc., 82, 4293 (1960) beskrevne metode, hvilket resulterer i forbindelse 10.

Der kan indføres både en 1,2-dobbeltbinding og en 6,7-dobbeltbinding samtidig ved omsætning af forbindelse 5 eller den tilsvarende 17-alkohol 26 med chloranil i sek.-a-mylalkohol under tilbagesvaling i 3 timer ifølge den af Agnello m.fl., jfr. ovenfor, beskrevne metode, hvilket resulte-2q rer i forbindelse 11.

Det mættede ring A-system med 5a-konfigurationen kan fås som vist i skema IV. Typisk reducerer reduktion med lithium i flydende ammoniak ifølge den af Stork m.fl. i J.

Am. Chem. Soc., .86., 1761 (1964) beskrevne metode 4,5-dobbelt-22 bindingen, hvilket giver forbindelse 12 ud fra 176-hydroxy-4-en -3-onen 26. Genoxidation af 17-alkoholen i denne eller en hvilken som helst af de andre tilsvarende alkoholer kan ske ved gængs Jones-oxidation med chromsyre i acetone ved ca.

25°C.

2q Alternativt kan 5a-rækken fås ved at omdanne ace tatet af den kendte 19-hydroxy-5a-androstan-3,17-dion fremstillet af Hauser m.fl. i Helv. Chim. Acta., 47, 1961 (1964) eller ders analogt fremstillede 18-methyl-/ 6-alkyl- og/eller 16-alkylanaloge til en bis-ketal, idet acetatet hydrolyseres 35 og oxideres til 19-aldehydet og omdannes til 10-allenylfor-bindelsen ved hjælp af en af metoderne i skema I eller II.

O

DK 163129 B

9

Skema IV

5 IT2 t2

26 —> jC'^V

o<X/fx^

,0 H

5 S.

5a-Ketonen 12 kan dehydrogeneres til l-en-3-onen 15 15 som vist i skema V ved omsætning med dichlordicyanoquinon i dioxan under tilbagesvaling ifølge den af Ringold m.fl. i Chem. and Ind., 211 (1962) beskrevne metode.

20 Skema V

S“2 5¾ ί IX ^ x 25 oUx ^ 0M\/

Η H

U ϋ 30 35

DK 163129 B

10 o

Enten 17-alkoholen 26 eller dens reducerede 5a-ana-log 12 kan alkyleres ved C16 ved hjælp af metoden i skema VI.

Skema VI

5 ru O« I 0 £ώ . - AAJ * \__0 20 ψ 16 ^Λκν83 (n^Locmb cKA/ 23 · 22 20 Til belysning af reaktionen med 17|3-alkoholen 26 ud fra borhydridreduktion af forbindelse 5 ketaliseres enonen med ethylenglycol og p-toluensulfonsyre i benzen under tilbagesvaling med en vandfælde til fremstilling af hydroxyketal 20. Oxidation af 17-alkoholen med chromtrioxid/pyridin-kom- 25 pleks i dichiormethan ifølge den af Ratcliffe m.fl. i J. Org. Chem., .35, 4000 (1970) beskrevne metode regenererer 17-keto-nen 21, der kan monoalkyleres ved C16 ved f.eks. reaktion med methylchlorformiat og kalium-tert.butoxid, efterfulgt af et lavere alkylhalogenid til dannelse af den alkylerede ketoester 22.

30 Alkalisk hydrolyse efterfulgt af syrning og opvarmning giver decarboxylering og deketalisering til dannelse af alkyleret keton 23. Fremgangsmåden i skema VI kan også anvendes til alkylering af 18-methylanaloge ved Cl6.

Alkylering ved C6 kan ske ved metoden i skema VII.

35

DK 163129 B

11

Skema VII

CHL· ' .. 2 CH9 C " Z CH-.

c · i' C ii 2

D CH "C

10 R )r 16a 24 R6 25

Behandling af diketalen 4 med m-chlorperbenzoesyre i dichlormethan ved 0-25°C i 1-12 timer giver en blanding af 5,6-epoxider. Det overvejende α-epoxid 16a behandles med et 15 lavere alkyl-Grignard-reagens i THF under tilbagesvaling til fremstilling af den alkylerede hydroketal 24. Deketali-sering og dehydratisering giver 6-alkyl-4-en-3,17-dionen 25.

Forbindelser med en 7-alkyl-substituent kan fremstilles ifølge skema vin.

20

Skema VIII

' .0¾ 10(17 β-acetat ) 27 28

Dien 10, der fås ved metoden i skema III ud fra 30 forbindelse 26 som 17β-acetatet, omsættes med lithium-di(lavere alky1)kobber, hvilket giver 7a-alkylforbindelsen 27. yderligere dehydrogenering ved hjælp af metoden i skema III til omdannelse af enon 26 til dienon 10 omdanner enon 27 til dienon 28. 7-Alkylenon 27 kan yderligere omdannes på helt 35 analog måde som enonerne 5 eller 26.

18-Me thyl rækken kan fremstilles ud fra den kendte

O

DK 163129 B

12 precursor 29 fremstillet ifølge den af Baddely m.fl. i J.

Org. Chem., 31, 1026 (1966) beskrevne metode. Hydroxyenon 29 omdannes til 10-allenylserien som vist i skema IX.

5

Skema IX

v Oj1 . OAc ,o pjX^—1 29 ^ 30 15 .OH \ OAc 20 hoXAJ ^ aAAJ £ 25 JUU "* ·*

Br i Br

OH

33 34 30 o-. HOyr\ „JCRT * XX7 35 Br — * 36

DK 163129 B

13

Den kendte hydroxyenon 29 omdannes til enoldiace-tatet 30 med isopropenylacetat. Reduktion med natriumborhy-drid ifølge den af Dauben m.fl. i J. Am. Chem. Soc., 73, 4463 (1951) beskrevne metode giver endiol 31, der omdannes til 5 sit diacetat 32 ved gængs behandling med eddikesyreanhydrid og pyridin.

Analogt med den kendte forbindelse med en methyl-gruppe ved C13 fremstilles diacetat 32 yderligere ved hjælp af den af Bowers m.fl. i J. Am. Chem. Soc., 84, 3204 (1962) 10 beskrevne metode.

Diacetat 32 omdannes til bromhydrin 33 med N-brom-succinimid. Behandling med blytetraacetat giver cyclisk ether 34, der omdannes til keton 35 ved hjælp af hydrolyse af acetatet og oxidation.* Behandling med metallisk zink forårsager 15 en reduktiv åbning af etheren og konjugering af enon-dobbelt-bindingen, hvilket giver 19-hydroxy-4-en-3-onen 36. 19-Alko-holen 36 kan oxideres til aldehydet og omdannes yderligere ved hjælp af procedurerne i de foregående reaktionsskemaer.

De foregående synteser tjener kun som illustration, 20 og der kan anvendes mange andre gængse reaktioner til fremstilling eller indbyrdes omdannelse af de her omhandlede forbindelser. Disse gængse reaktioner og betingelser kan f.eks. findes i Fieser m.fl., "Steroids" (Reinhold, New York, 1959), Djerassi, Ed., "Steroid Reactions” (Holden-Day, San Francisco, 25 1963), Kirk m.fl., "Steroid Reaction Mechanisms" (Elsevier,

Amsterdam m.fl., 1968), Carruthers, "Some Modern Methods of Organic Synthesis" (Cambridge ϋ. Press, Cambridge, 1971) og Harrison m.fl. "Compendium of Organic Synthetid Methods" (Wi-ley-Interscience, New York m.fl., 1971).

30 Forbindelserne fremstillet ved fremgangsmåden ifølge opfindelsen har høj affinitet over for aromataseenzymer. Yderligere bindes aromatase-inhibitorerne fremstillet ifølge opfindelsen til enzymet på en tidsafhængig måde, hvorved enzymet inaktiveres progressivt. Følgelig er disse inhibito-35 rer effektive til behandling af lidelser, som man allerede véd reagerer på aromatase-inhibitorer, men de har en forlænget virkning på grund af den inhiberende virknings irreversibilitet.

14

O

DK 163129B

De foreliggende forbindelsers aromatase-inhiberen -de virkning kan undersøges ved hjælp af en radioenzymatisk prøve. Et aromataseenzympræparat af den mikrosome del isoleret fra menneskeplacenta anvendes til prøven. Stereospeci-5 fik eliminering af 1β- og 23-tritiummærkestoffer fra andro-gensubstrater såsom testosteron eller androstendion og den følgende forekomst af tritieret vand anvendes til måling af omfanget af enzymreaktion under in vitro-inkuberinger.

Aromataseinhibitorer bedømmes i henseende til enzym- 10 affinitet ved at måle deres konkurrerende inhibering af omdan- 3 3 nelsen af H-testosteron til estrogener. 1β,2β- H-testoste- ronet (40-60 Ci/mM specifik aktivitet) opløses i prøvepuffer 9 ^ så at der fås en prøvekoncentration på ca. 1,7 x 10 molær med ca. 200.000 disintegrationer pr. minut i 100 jil. Prøvepuffer 15 indeholder 100 mmol KC1, 10 mmol KE^PO^, 10 mmol dithiothrei- tol og 1 mmol EDTA ved pH 8,0. Inhibitorforbindelser (λ/10 mg) opløses i ethanol og/eller dimethylsulfoxid og fortyndes med —4 prøvepuffer, så at der fås prøvekoncentrationer fra 10 = molær -9 til 10 molær. Tritium-mærket testosteron (substrat) (100 μΐ) 20 og 100 jil enzyminhibitor sættes til et 35 ml centrifugeglas indeholdende 600 jil af et NADPH-dannende system. Aromatase kræver NADPH som co-faktor, og derfor medtages et produktionssystem, der bruger 0,5 mmol NADP+, 2,5 mmol glucose-6-phosphat og 1,0 enhed/ml glucose-6-phosphatdehydrogenase i prøvepuffer.

25 Enzymreaktionen påbegyndes med tilsætning af 700 jil aromatase-præparat, i reglen 50 jig mikrosomt protein pr. ml prøvepuffer. Disse præparater blandes ved hjælp af en hvirvelblander og inkuberes i 30 minutter ved 37°C med en 95% CO2 gasfase i en Dubinoff rysteinkubator.

30 Den enzymatiske reaktion afsluttes, ved tilsætning af 10 ml CHCl^. Efter omhvirvling i 20 sekunder dispergeres vandig/organiske emulsioner; og der fås faseadskillelse efter centrifugering ved 600 x G i 10 minutter. Dubletprøver på 500 μΐ af den øverste vandige fase af hver inkuberingsprøve 35 tilsættes til 10 x 75 mm dyrkningsglas. Til disse glas tilsættes 500 jil kold 0,25% dekstran-dækket trækulsuspension, omhvirvles, inkuberes i 15 minutter ved 4°C, centrifugeres

O

DK 163129B

15 derefter ved 2600 x G i en afkølet centrifuge (4°C). Den ovenpå flydende del dekanteres i en 20 ml scintillationsflaske og der tilsættes 15 ml vandig scintillationsblanding. Radioaktiviteten på H2O, der stammer fra 1 og 2 tritiumato-5 mer frigjort under den enzymatiske reaktion, bestemmes ved tælling i 10 minutter i en væskescintillationstæller. Prøveproceduren tilpasses fra procedurer, der er beskrevet af Reed m.fl. i J. Biol. Chem., 251, 1625 (1976) og af Thompson m.fl. i J. Biol. Chem., 249, 5364 og 5374 (1974).

10 Den enzymatiske aktivitet er afhængig af den pro- 3 centdel tritium, der er frigjort fra H-testosteron, der fore- 3 kommer som H20. Aktiviteten af hver inhibitorkoncentration beregnes som en procentdel af kontrolopløsningen, der arbi-træt sættes til 100%. Molkoncentrationen af hver inhibitor, 15 der reducerer enzymaktiviteten med 50%, kaldes 50%'s inhibe- ringskoncentration, IC^q. Disse værdier for en inhibitor fremstillet ifølge opfindelsen, 10-(1,2-propadienyl)-estr-4-en-3,17-dion, og referenceforbindelserne aminoglutethimid, androsta-1,4,6--trien-3,17-dion og 1-dehydrotestololacton, er anført i ta-20 bel I. 10-A1lenylforbindelsen har større enzymaffinitet end andre kendte inhibitorer, der har været anvendt enten som an-tifertilitetsmidler til gnavere eller blokering af perifer aromatisering hos patienter med brystcancer.

25 Tabel I

Konkurrerende inhibering af aromataseinhibitorer Inhibitor f orbindelse IC50 10-(1,2-propadienyl)estr-4-en-3,17-dion 7,5 x 10 a-(p-aminophenyl)-a-ethylglutarimid 3q (aminoglutethimid) 1,0 x 10 **

Androsta-l,4,6-trien-3,17-dion 1,0 x 10 ^ 1,2,3,4,4a,4b,7,9,10,10a-decahydro-2-hydroxy- -2,4b-dimethyl-7-oxo-1-phenanthren-propionsyre- -O-lacton (1-dehydrotestololacton) 2,5 x 10 ® 35

DK 163129 B

16

Forbindelserne fremstillet ved fremgangsmåden ifølge opfindelsen, der udviser god inhibering, IC50 <10“7 mol, bedømmes i henseende til tidsafhængig inhibering. Ved denne prøve præinkuberes inhibitoren med enzymet forud for afprøv-5 ning af enzymaktivitet i nærværelse af høje substratniveauer.

En tidsafhængig nedgang i enzymaktivitet er tegn på irreversibel binding af inhibitoren til enzymet.

Ved den tidsafhængige prøve sættes en sådan mængde af enzyminhibitoren i 100 jal prøvepuffer, som beskrevet oven 10 for, at der fås prøvekoncentrationer, der tilnærmelsesvis er 1 og 10 gange IC^-Q-værdierne, til 35 ml centrifugeglas indeholdende 600 Jil af det ovenfor beskrevne NADPH-dannende system. Præinkuberingen påbegyndes med tilsætning af 700 jil aromatase-præparat, i reglen 500-800 Jig mikrosomt protein pr. ml prøve-15 puffer. Disse præparater blandes ved hjælp af en hvirvelblander og inkuberes i 0, 10, 20 eller 40 minutter ved 25°C. Der- 3 efter tilsættes 100 jil 1β,2β- H-testosteron i prøvepuffer, så at der fås en prøvesubstratkoncentration (4,5 x 10-7 molær), der er mindst to gange testosterons Km (0,045 juftiolær). Efter 20 omhvirvling fortsættes enzyminkuberingen i 10 minutter, før den afsluttes ved tilsætning af chloroform. Mængden af radioaktivitet i den vandige fraktion bestemmes ved scintillations- metoder. Den enzymatiske aktivitet beregnes ud fra procent-3 3 del H-testosteron omdannet til ^0. Enzymaktiviteten for 25 hver inhibitorkoncentration for hvert tidsrum præinkubering beregnes som en procentdel af "0"-minutkontrolopløsning arbitrært sat til 100%. Derfor udtrykkes procent enzyminhibering som en procentdel af værdien for 100% enzymaktivitet.

Forbindelser, der udviser tidsafhængig inhibering, 30 prøves derefter for at fastslå inhiberingskonstanten K^, der er den tilsyneladende dissocieringskonstant for enzym-inhibi-torkomplekset. Denne bestemmelse kræver målinger ved enzymreaktionens begyndelseshastigheder. Enzymaktiviteten bestemmes efter forskellige præinkuberingstider ved forskellige in-35 hibitorkoncentrationer ved prøve ved en substratkoncentration på mindst 10 gange testosterons Km. Enzymets halve levetid (t^2^ ved disse forskellige inhibitorkoncentrationer

DK 163129 B

O

17 anvendes til bestemmelse af ved hjælp af den lineære regressionsligning for t-jy2 som funktion af I/[In]. sva-rer til inhibitor koncentrationen, når tjy2 er med °* Re" sultaterne af de tidsafhængige prøver er vist i tabel II.

5

Tabel II

Tidsafhængig inhibering af aromatase Inhib. % inhibering kone. præinkuberingstid Tilsyneladende 10 Inhibitor (pmolær) (minutter) Ki (pnolær) _0_20 40_ 10-(1,2-propa- 0,01 0,0 13,0 31,5 0,014 dienyl)-estr-4- 0,05 6,2 42,5 56,6 -en-3,17-dion 0,1 8,6 45,7 62,4 15 0,5 34,7 62,5 76,5 1,0 50,2 69,2 84,0

Aminoglutheth- 1,0 13,7 0,5 14,4 20,28 imid 10,0 70,0 64,0 73,2

Androsta-1,4,6- 0,1 20,5 45,5 54,8 0,110 20 -trien-3,17- 1,0 88,8 92,8 95,2 -dion 1-Dehydrote- 0,25 0,0 3,6 36,1 7,9 stololacton_2,5_24,7 82,7 96,9_ 25 Tabel II viser procentvis inhibering efter forskel lige tidsrum for præinkubering før tilsætningen af det mærkede substrat for forskellige koncentrationer af 10-(1,2-propa-dienyl)-estrendion og referenceforbindelser. Allenylforbin-delsen udviser signifikant tidsafhængig inhibering af aroma-3Q tase ved meget lave koncentrationer, dvs. 0,01-0,05 jjmolær.

Baseret på disse aktiviteter har 10-(1,2-propadienyl)-estren-dionen en aktivitet, der er bedre end de kendte terapeutiske midlers, der anvendes til brystcancerterapi, og som også in-hiberer aromatase.

35 Ki for 10-(l,2-propadienyl)-estrendion er 1,4 x 10~8 molær. Disse data viser, at denne inhibitor er irreversibelt bundet til enzymer med en affinitet for enzymstedet, der er

DK 163129B

18 tre gange større end det naturlige substrat testosterons, som har en enzymaffinitet (Km) på 4,48 x 10“8 molær. Enzymaffiniteten for 10-allenylforbindelsen overstiger androsta- 1.4.6- trien-3,17-dions enzymaffinitet med en faktor på 8,1, 5 1-dehydrotestololacton med 58,1 og aminoglutethimid med 1491,2.

Det kan yderligere nævnes, at det fremgår af tabel 2 på side 777 i Endocrinology 115. 776-785 (1984), at forbindelser, der kan betegnes som repræsenterende de forbindelser, 10 der er beskrevet i US patentskrift nr. 3.218.316, US patentskrift nr. 3.102.127 og US patentskrift nr. 3.476.781 samt i Tetrahedron Letters, 23, 2105 (1979), har en væsentligt ringere aromatase-inhiberende virkning, dvs. højere -værdi, end de forbindelser, der fremstilles ved fremgangsmåden 15 ifølge opfindelsen.

Disse data viser, at 10-(l,2-propadienyl)-estr-4-en- 3,17-dion er bedre end kendte aromatase-inhibitorer. Signifikant irreversibel aromatase-inhibering udvises også af de andre forbindelser fremstillet ifølge opfindelsen. Forbedret 20 terapeutisk effektivitet og specificitet udvises af disse aromatase-inhibitorer ved behandling af estrogen-betingede cancerformer og inhibering af estrogen-regulerede forplantningsprocesser hos dyr og mennesker.

Aromatase-inhibitorerne fremstillet ved fremgangsmåden 25 ifølge opfindelsen er terapeutisk værdifulde til behandling af en hvilken som helst normal eller patologisk tilstand forårsaget af estrogenproduktion, og som er påvirkelig af inhibering af estrogenproduktion. Sådanne tilstande omfatter, men er ikke begrænset til de ovenfor omtalte, der allerede 30 har vist sig at reagere på aromatase-inhibitorer. Forbindelserne fremstillet ifølge opfindelsen kan også anvendes som irreversible inhibitorer for aromataseenzymer, når der kræves stor aktivitet og specificitet.

I reglen kan de her omhandlede forbindelser indgives 35 analogt med kendte aromatase-inhibitorer såsom androsta- 1.4.6- trien—3,17-dion, testololacton eller aminoglutethimid.

DK 163129 B

19

De kan indgives oralt eller parenteralt i enten fast eller flydende form og i nærværelse af en farmaceutisk acceptabel bærer, om ønsket. Faste doseringsenhedsformer, f.eks. kapsler, piller og tabletter, er egnede. De enkelte faste dose-5 ringsenheder kan foruden de aktive bestanddele indeholde en farmaceutisk acceptabel bærer, f.eks. stivelse, sukker, sorbitol, gelatine, smøremidler, kiselsyre og talkum. Alternativt er flydende doseringsformer til enten oral indgivelse eller som sterile injicerbare opløsninger egnede til anven-10 delse. Der kan anvendes mere end én indgivelsesmåde, når det er klinisk indiceret.

Oral indgivelse af forbindelserne fremstillet ved fremgangsmåden ifølge opfindelsen, f.eks. til behandling af brystcarcinom, ved hjælp af kapsler eller tabletter foregår 15 med fordel med enkelte dosisenheder, der indeholder fra 1,0 til 250 mg af aromatase-inhibitoren, fortrinsvis fra 10 til 50 mg. En daglig dosis på fra 50 til 1000 mg, fortrinsvis fra 10 til 150 mg, anbefales.

Forbindelserne kan også indgives som flydende suspen-20 sioner eller opløsninger fremstillet med steril væske såsom olie, vand, en alkohol eller blandinger heraf med eller uden tilsætning af et farmaceutisk acceptabelt overfladeaktivt middel, suspenderingsmiddel eller emulgeringsmiddel til oral eller parenteral indgivelse.

25 En suspension eller opløsning til intramuskulær injektion indeholder bedst fra 10 til 200 mg/ml aromatase-inhibitor. En opløsning til intravenøs injektion indeholder gerne fra 0,1 til 10 mg/ml. Effektiv aromataseinhiberende dosering ligger på fra 10 til 200 mg daglig intramuskulært 30 og fra 10 til 100 mg daglig intravenøst.

Den aktive forbindelse kan også indgives ved hjælp af et system med langvarig frigivelse, hvorved forbindelsen gradvis frigives med reguleret ensartet hastighed fra en inaktiv eller bionedbrydelig bærer ved hjælp af diffusion, 35 osmose eller desintegrering af bæreren under behandlingsperioden. Sådanne systemer med reguleret medikamentfrigivelse

DK 163129B

20 kan foreligge i form af et plaster eller en bandage anbragt på huden eller på mundhulens slimhinder, under tungen eller på næseslimhinderne, et øjenindlæg anbragt i øjenhulen eller en gradvis nedbrydelig tablet eller kapsel eller et gastroin-5 testinalt reservoir, der indgives daglig. Indgivelsen ved hjælp af sådanne langvarige frigivelsessystemer muliggør, at kropsvævene i et længere tidsrum udsættes konstant for en terapeutisk effektiv dosis af den aktive forbindelse. Enhedsdoseringen af forbindelsen indgivet ved hjælp af et 10 protraheret frigivelsessystem ligger tilnærmelsesvis på den daglige doseringsmængde gange det maksimale antal dage, hvor bæreren skal forblive på eller i patientens krop. Bærestoffet med protraheret frigivelse kan foreligge i form af en fast eller porøs matrix eller et reservoir og kan være 15 fremstillet af en eller flere naturlige eller syntetiske polymere, herunder modificeret eller ikke-modificeret cellulose, stivelse, gelatine, kollagen, gummi, polyolefiner, polyamider, polyacrylater, polyalkoholer, polyethere, polyestere, polyurethaner, polysulfoner, polysiloxaner og poly-20 imider og blandinger, laminater og copolymere deraf. Den aktive forbindelse kan være inkorporeret i bæreren med protraheret frigivelse i ren form eller kan være opløst i en hvilken som helst egnet væske eller et fast bærestof, herunder den polymer, hvoraf bæreren med protraheret frigivelse 25 er fremstillet.

Eksempler på passende doseringsformer er anført nedenfor.

Fremgangsmåden ifølge opfindelsen illustreres i de følgende udførelseseksempler.

30

Eksempel 1

Fremstilling af 10-(l,2-propadienyl)-estr-4-en-3,17-dion(5) 1*8 g (4,4 mmol) 3,17-bis(ethylendioxy)-19-ethynyl-androst-5-en-19-ol 2 (Covey m.fl., Tet.Let. 2105 (1979)) i 35 20 ml pyridin afkøles til 0°C og behandles derefter med 700 mg

(6 mmol) methansulfonylchlorid. Blandingen holdes ved -20°C

o

DK 163129 B

21 i 48 timer, fortyndes derefter med ether og vaskes med IN HC1, mættet NaHCO^ og saltvandsopløsning, tørres derefter og inddampes .

Det fremkomne rå mesylat 3 opløses i 50 ml toluen 5 og afkøles til -70°C, behandles derefter med 2 ml (70% i benzen) natrium-bis(methoxyethoxy)aluminiumhydrid og henstår i 12 timer ved -20°C. Derefter tilsættes forsigtigt vand, og blandingen ekstraheres med ether. Etheropløsningen vaskes med IN HC1 og vandig NaHCO^, tørres derefter og inddampes, 10 hvilket giver en remanens, der renses ved chromatografi på silicagel i ethylacetat/hexan, hvilket giver allenen 4. ·

Allenen 4 opløses i 30 ml acetone, der tilsættes 50 mg p-toluensulfonsyre, og opløsningen omrøres natten over ved stuetemperatur og inddampes derefter. Remanensen tages 15 op i ether, vaskes med vandig NaHCOg, tørres, inddampes og chromatograferes på silicagel. Diketonproduktet renses y-derligere ved omkrystallisation fra hexan, hvilket giver produktet 5 som farveløse krystaller med smeltepunkt 104-105°C.

Ved en fuldstændig analog metode kan 18-methyl- og 20 16-alkyl-analoge omdannes til de tilsvarende allenyIketoner.

Eksempel 2

Fremstilling af 10-(1,2-propadienyl)-estr-4-en-3-on-17g-ol (26) 312 mg (1 mmol) diketon i 10 ml absolut methanol be-25 handles med 15 mg NaBH^ i en time ved 0°C. Derefter tilsættes en dråbe eddikesyre, og blandingen inddampes til tørhed. Remanensen tages op i ether, vaskes med IN HC1 og saltvandsopløsning, tørres derefter og inddampes. Det rå produkt omkrystalliseres fra methanol, hvilket giver 178-alkoholen 30 26.

Ved hjælp af ovenstående metode kan analoge substituerede diketoner reduceres selektivt ved C17 til fremstilling af de analoge alkoholer. 17a-Alkoholerne kan fremstilles ved gængse metoder, f.eks. ved hjælp af invertering via 35 17&-tosylatet, omlejring med acetat og hydrolyse.

DK 163129 B

O

22

Eksempel 3

Fremstilling af 10-(1,2-propadieny1)-estra-1,4-dien-3.17-dion (9)

Til en opløsning af 150 mg diketon 5 i 16 ml tert.bu-5 tylalkohol og 0,7 ml iseddike sættes 150 mg seleniumdioxid. Blandingen opvarmes under tilbagesvaling i 20 timer, afkøles derefter og fortyndes med ethylacetat. Opløsningen filtreres, filtratet vaskes med IN NaOH, IN H2SO^ og saltvandsopløsning, tørres derefter og inddampes. Remanensen chromatogra-10 feres på silicagel med ethylacetat/hexan, hvilket giver produktet 9.

Eksempel 4

Fremstilling af 10- (l,2-propadienyl).-es't:ra-4,6-dien-3,17-dion 15 (10)

En blanding af 250 mg diketon 5 og 460 mg chlor-anil i 17 ml tert.butylalkohol opvarmes ved tilbagesvaling i 3 timer. Blandingen fortyndes med ethylacetat og filtreres. Filtratet vaskes med IN NaOH og saltvandsopløsning, tørres 20 derefter og inddampes. Chromatografi af remanensen på silicagel ved hjælp af ethylacetat/hexan giver produktet 10, der omkrystalliseres fra dichlormethan/hexan og har smeltepunkt 152-154°C.

25 Eksempel 5

Fremstilling af 10- (l,2-propadienyl)-estra-l,4,6-trien-3,17- -dion (11)

En blanding af 400 mg diketon 5, 1,40 g chloranil og 15 ml sek.amylalkohol opvarmes ved tilbagesvaling i 3 ti-30 mer. Efter afkøling fortyndes blandingen med ethylacetat, filtreres, og filtratet vaskes med IN NaOH og saltvandsopløsning og inddampes derefter. Remanensen chromatograferes på silicagel, hvilket giver trienproduktet 11.

35

O

23

DK 163129 B

Eksempel 6

Fremstilling af 178-hydroxy-10-(1,2-propadienyl)-5a-estran- -3-on (12) 312 mg (1 mmol) af 17β-alkoholen 26 i 5 ml THF til-5 sættes til 21 mg (3 mmol) lithium i 20 ml ammoniak; indeholdende 80‘mg tert.butanol ved -70°C. Efter 10 minutter ved -70°C behandles-reaktionen med fast ammoniumchlorid, ammoniaken får lov at fordampe, remanensen opløses i ether, og etheropløs-ningen vaskes med saltvandsopløsning, tørres og inddampes.

10 Remanensen omkrystalliseres ud fra methanol, hvilket giver produktet 12.

Eksempel 7 15 Fremstilling af 10-(l,2-propadienyl)-5a-estr-l-en-3,17-dion (15)

En blanding af 200 mg 5a-diketon 12 og 320 mg dicy-anodichlorquinon i 4 ml dioxan opvarmes ved tilbagesvaling i 24 timer. Remanensen fortyndes med ethylacetat og vaskes 20 med IN NaOH og saltvandsopløsning, tørres derefter og inddampes. Chromatografi af remanensen på silical med ethylacetat/ hexan giver produktet 15.

25 Eksempel 8

Fremstilling af 3,17-bis(ethylendioxy)-10-(1,2-propadienyl)- estr-5-en (4) 3,3 g (8 mmol) propargylalkohol behandles med 10 ml pyridin og 10 ml eddikesyreanhydrid i 16 timer ved 25°C. Der-30 efter fjernes opløsningsmidlerne under formindsket tryk, og remanensen opløses i ether, vaskes med IN HC1, vandig NaHCO^* tørres (MgSC>4) og inddampes. Remanensen tørres godt i vakuum, hvilket tiver rå acetat 6., 33 ml n-Butyllithium (en 2,1 molær opløsning, 70 mmol) sættes til en opslæmning af 35 9,2 g (70 mmol) 1-pentynylkobber i 150 ml ether og holdes

ved -40°C og omrøres mekanisk. Blandingen holdes ved -40°C

O

24

DK 163129 B

i en time og afkøles derefter til -70°Cf og de.t rå acetat 6 i 20 ml ether tilsættes. Efter 6 minutter ved -70°C tilsættes 2 ml methanol efterfulgt af vandig NH^Cl. Blandingen fortyndes med ether, filtreres gennem "Celitederefter vaskes 5 etherfasen med IN HC1, vandig NaHCOg, tørres og inddampes. Remanensen lynchromatograferes over silicagel med 25% ethyl-acetat/hexan og omkrystalliseres ud fra dichlormethan/pentan, hvilket giver alleny1-bis-ketal 4, smeltepunkt 113-114°C.

(q Eksempel 9

Fremstilling af 17&-acetoxy-7a-methyl-10-(1,2-propadienyl)- estr-4-en-3-on (27)

Dien 10 fremstillet ud fra alkohol 26 ved den i eksempel 4 anførte metode omdannes til sit 17-acetat ved hjælp 15 af den i eksempel 11 beskrevne metode. 352 mg (1 mmol) råt acetat i 2 ml ether tilsættes til en etherisk opløsning af li-thiumdimethylkobber fremstillet af 300 mg (2 mmol) kobberio-did og 2 ml (4 mmol) af en 2 molær opløsning af methyllithium i 5 ml ether ved -30°C. Efter én times forløb får opløsnin-20 gen lov at varme op til 0°C, hældes derefter i vand og ekstra-heres med ether. De forenede etherekstrakter vaskes med saltvandsopløsning, tørres derefter og inddampes. Omkrystallisation ud fra ethylacetat/hexan giver produktet 27.

7a-Methylforbindelsen 27 omdannes til 4,6-dienen 25 ved dehydrogenering med chloranil ved hjælp af den i eksempel 4 beskrevne fremgangsmåde.

Eksempel 10 Tabletsammensætninq 30 En tabletsammensætning, der er egnet til oparbejdning af et aromatase-inhibitorpræparat af en forbindelse fremstillet ifølge opfindelsen og anvendeligt til behandling af estrogen-betingede lidelser, er anført nedenfor. Mængdeforholdene er beregnet til indgivelse til en patient, der vejer 35 ca. 80 kg, i en kur, hvor indgivelsen foregår tre gange daglig.

DK 163129 B

O

25 (a) 10- (l,2-Propadienyl)-estr- -4-en-3,17-dion 10 g (b) Hvedestivelse 50 g (c) Lactose 150 g 5 (d) Magnesiumstearat 8 g

Et granulat fremstillet ved at blande lactosen med en del af stivelsen og en granuleret stivelsespasta fremstillet af resten af stivelsen tørres, sigtes og blandes med de 10 aktive bestanddele (a) og (b) og magnesiumstearat. Blandingen slås til 1000 tabletter, der hver vejer 218 mg.

Eksempel 11

Sammensætninger af præparater til intramuskulær injektion 15 Eksempler på præparater til intramuskulær injektion indeholdende en forbindelse fremstillet ved fremgangsmåden i-følge opfindelsen er anført nedenfor.

A. Olietype 10-(1,2-Propadienyl)-estr-4-en-3,17-20 -dion 10 mg

Butyleret hydroxyanisol 0,01% vægt/vol.

Butuleret hydroxytoluen 0,01% vægt/vol.

Jordnøddeolie eller sesamolie til 1 ml 25 b. Suspensionstype 10-(l,2-Propadienyl)-estr-4-en--3,17-dion 10 mg

Natriumcarboxymethylcellulose 0,5% vægt/vol.

Natriumbisulfit 0,02% vægt/vol.

30 yand til injektion indtil 1 ml 35

Claims (4)

1. Analogifremgangsmåde til fremstilling af 10-(1,2-propadienyl)-steroider med den almene formel “2 R2 Ψ2 , *2

5. RiJ ξ eiier 10 ... R5 *7 hvor - er en enkelt- eller en dobbeltbinding, R1 er methyl eller ethyl, R2 er (H)(OR8) eller = 0, R3 er H eller 0^-3-alkyl, R5 er H eller Ci-3-alkyl, R6 og R7 hver er H eller 15 0^3-alkyl, og R8 er H eller C2-4“alkanoyl, kendeteg net ved, at en hydroxypropynylforbindelse med den almene formel CH /^1 CH III o I III . 9 n c ieller ? 20 hoch|^^P^\_r3 hochT / r3 CbV'6 * R7 25 hvor R1, R3, R5, R6 og R7 har de ovenfor angivne betydninger, underkastes enten (i) omdannelse til methansulfonates-teren ved omsætning med methansulfonylchlorid, efterfulgt af behandling med et hydrid-reduktionsmiddel eller (ii) omdannelse til acetatet med eddikesyreanhydrid, efterfulgt 30 af behandling med lithiumalkynyl-alkylkobber eller lithiumdi-methylkobber, hvorpå det dannede produkt deketaliseres, fortrinsvis ved behandling med p-toluensulfonsyre, under samtidig forskydning af en eventuel umættethed i 5,6-stillingen til 35 4,5-stillingen, eventuelt efterfulgt af behandling med et dehydrogene-ringsmiddel til indførelse af yderligere umættethed i steroidkernen i 1,2- og 6,7-stillingerne som vist ved de punkte- DK 163129 B rede linier, eventuelt efterfulgt af hydrid-reduktion til opnåelse af den tilsvarende 17/3-forbindelse, og eventuelt efterfølgende behandling med et passende syrederivat af en C2-C4-alkan-5 syre, hvilket giver den tilsvarende 17/3-ester.

2. Fremgangsmåde ifølge krav 1, kendetegnet ved, at en hydroxypropynylforbindelse med den almene formel . CH /S CH . 10. rJ-w0 - ? /''sEiV' · HOCH _r3 HOCH | |*\-3 I I eller ..

15. H r7 hvor R1, R3, R5, R6 og R7 har de ovenfor angivne betydninger, omdannes til acetatet med eddikesyreanhydrid, efterfulgt af behandling med lithiumalkynyl-alkylkobber eller lithiumdime-thylkobber, hvorpå det dannede produkt deketaliseres, for-20 trinsvis ved behandling med p-toluensulfonsyre, under samtidig forskydning af en eventuel umættethed i 5,6-stillingen til 4,5-stillingen, eventuelt efterfulgt af behandling med et dehydrogene-ringsmiddel til indførelse af yderligere umættethed i ste-25 roidkernen i 1,2- og 6,7-stillingerne som vist ved de punkterede linier, eventuelt efterfulgt af hydrid-reduktion til opnåelse af den tilsvarende 17/8-hydroxyforbindelse, og eventuelt efterfølgende behandling med et passende syrederivat af en 30 C2-C4-alkansyre, hvilket giver den tilsvarende 17/J-ester.

3. Fremgangsmåde ifølge krav 2 til fremstilling af en forbindelse med formlen CH2 £ H3C O DK 163129 B hvor - er en enkelt- eller en dobbeltbinding, kende tegnet ved, at en hydroxypropynylforbindelse med formlen

5 CH ϋ! η-p0 « c JJ3C \ ^o HOCHf 10 / V- O omdannes til acetatet med eddikesyreanhydrid, efterfulgt af behandling med lithiumalkynyl-alkylkobber eller lithiumdi-methylkobber, hvorpå det dannede produkt deketaliseres, 15 fortrinsvis ved behandling med p-toluensulfonsyre, under samtidig forskydning af umættetheden i 5,6-stillingen til 4,5-stillingen, eventuelt efterfulgt af behandling med et dehydrogene-ringsmiddel til indførelse af yderligere umættethed i ste-20 roidkernen i 1,2- og 6,7-stillingerne som vist ved de punkterede linier.

4. Fremgangsmåde ifølge krav 1 til fremstilling af 10-(1,2-propadienyl)-estr-4-en-3,17-dion, kendetegnet ved, at 3,17-bis-(ethylendioxy)-19-ethynyl-androst-25 5-en-19-ol omsættes med eddikesyreanhydrid, hvilket giver 19-acetatet, efterfulgt af omsætning med lithium-l-pentynyl-butylcuprat, hvorpå produktet deketaliseres, fortrinsvis ved behandling med p-toluensulfonsyre, under samtidig forskydning af umættetheden i 5,6-stillingen til 4,5-stillingen. 30