DK162186B - Absorberende produkt - Google Patents

Description

DK 162186 B

i

Den foreliggende opfindelse angår nye og forbedrede stabile absorberende strukturer til engangsbrug og nærmere bestemt bleer, hygiejnebind, sårforbindinger og lignende, der indeholder de nye absorberende strukturer som den absorberende kerne i produktet.

5 Absorberende produkter til engangsbrug har været kendt i nogen tid herunder sådanne produkter, som engangsbleer, hygiejnebind, sårforbindinger, bandager, inkontinensindlæg og lignende. Disse produkter indeholder en absorberende pude, der anvendes til at absorbere og tilbageholde eller indeholde legemsvæsker. I begyndelsen omfattede den absorbe-10 rende pude i mange af disse produkter, navnlig bleer og hygiejnebind, det der betegnes "pladevat" eller lag af cellestof. Pladevattet var anbragt mellem en væskeimpermeabel bagklædning og en væske-permeabel beklædning, og cellestoflagene anvendtes til at absorbere og forhåbentlig indeholde væsken inde i produktet. En ble, hvortil der anvendes en sådan 15 absorberende pude, beskrives i US Reissue patentskrift nr. 26.151.

PIadevatprodukttypen erstattedes for det meste af en forbedret absorberende pude, der indeholdt, hvad der betegnes som fnuggede eller "fluffed" træpulpfibre. Denne absorberende pude omfatter et lag individualiserede træpulpfibre, hvor laget har en betydelig tykkelse. En ble, 20 der indeholder en sådan absorberende pude af træpulp beskrives i US-pa-tentskrift nr. 2.788.003. Denne ble har forbedret absorptionskapacitet og noget bedre evne til at rumme væske end en ble, hvori der anvendes et pladevatlag. Desuden er det fnuggede træpul pi ag ganske blødt, fleksibelt og komfortabelt og frembringer derfor en forbedret ble i forhold til 25 bleer med pladevat som absorberende lag.

Selv om de absorberende puder med fnugget træpulp har forbedret kapacitet, er effektiviteten, hvormed kapaciteten udnyttes i en ble eller et hygiejnebind, ringe. En af grundene hertil er, at den absorberende pude af fnugget træpulp er tilbøjelig til at gå i stykker ved bøjning.

30 Endvidere er cellulosefibrene tilbøjelige til at kollapse, når først den absorberende pude har modtaget en væsentlig mængde væske, hvilket af og til bevirker, at væsken klemmes ud af produktet og siver ud. En anden grund er, at væsken, som skal absorberes, i almindelighed aflejres i et lokaliseret område, og væskens evne til at bevæge sig langs pudens plan 35 er ringe. Væsken er tilbøjelig til at følge en radial vægebane og bevæger sig følgelig mod den nærmeste kant af puden, hvor den i almindelighed ikke længere tilbageholdes, og der sker udsivning fra produktet. Den eneste måde, hvorpå kapaciteten kan øges, er ved tilsætning af mere

DK 162186 B

2 pulp, hvorved de allerede eksisterende problemer øges, og produktet bliver tykkere og mere voluminøst.

Som svar på nogle af disse problemer inkorporeres der ifølge US-patentskrift nr. 3.017.304 et komprimeret papirlignende lag i den absor-5 berende pude. Dette papirlignende lag virker som en væge, d.v.s. at væske, som anbringes på laget, er tilbøjelig til hurtigt at bevæge sig langs lagets plan. Når det anvendes i kombination med fnuggede træpulp-fibre, suges væsken ved vægevirkning langs det papirlignende komprimerede lag, og den absorberende pudes absorptionskapacitet udnyttes meget 10 mere effektivt. Det papirlignende komprimerede lag kan imidlertid revne, og selv om det i nogen grad stabiliserer den absorberende pude, kan den stadig skille ad. Bleer indeholdende dette papirlignende lag i kombination med fnugget træpulp omhandles og beskrives i US-patentskrifterne nr. 3.612.055 og 3.938.522. Den ide at kombinere vægeevne eller et ka-15 pil!ært hudagtigt lag med fnuggede træpulpfibre har vundet bred accept i mange absorberende produkter herunder engangsbleer og hygiejnebind. Disse produkter rummer stadig ikke den absorberede væske helt. Det er muligt, at disse produkter vil lække, før hele pudens kapacitet er anvendt, eller før hele væsken, som brugeren har udtømt, er absorberet.

20 Dette gælder især, når der udøves tryk på puden, mens den er våd. F.eks. vil en baby, der sidder ned på en allerede vædet ble, meget ofte få puden til at lække. Desuden bliver den absorberende pude mere stiv og mindre komfortabel, når der anvendes et papirlignende, komprimeret lag, og der opstår mellemrum ved siderne, som muliggør udsivning.

25 For nogle år siden blev der som svar på krav om øget kapacitet af absorberende produkter udviklet "superabsorberende materialer", d.v.s. materialer, som vil absorbere væske i en mængde på mange gange deres egen vægt. Siden udviklingen af sådanne materialer har der været gjort forsøg på at inkorporere dem i absorberende produkter, såsom bleer, for 30 at forbedre produkternes absorptionsegenskaber. Teoretisk vil en minimal mængde superabsorbent inkorporeret i et produkt få produktet til at opføre sig lige så godt som eller bedre end de kendte produkter. Muligvis beskrives et af de første produkter, der inkorporerer et sådant superabsorberende materiale i en engangsble, i US-patentskrift nr. 3.670.731.

35 Patentskriftet omhandler en absorberende forbinding, der omfatter et absorberende lag indlejret mellem en permeabel beklædning og et impermea-belt bagklædningslag. Det absorberende lag indeholder vanduopløselig tværbundet hydrokolloidpolymer som superabsorberende materiale.

3

DK 162186B

Selv om superabsorberende materialer har været tilgængelige i nogen tid, har de ikke vundet bred accept i absorberende produkter, såsom en-gangsbleer, hygiejnebind, sårforbindinger, inkontinensindlæg og lignende. En primær grund til denne mangel på accept af superabsorbenter er, 5 at det ikke er lykkedes at udvikle et produkt, som er i stand til på økonomisk måde at udnytte superabsorbentmateriaiets stærkt forøgede absorptionskapacitet. For økonomisk at udnytte en superabsorbent må væsken, der absorberes, let blive optaget og bragt i kontakt med det superabsorberende materiale. Endvidere skal det superabsorberende materia-10 le have mulighed for at kvælde, efterhånden som det absorberer væsken.

Hvis superabsorbenten hindres i at kvælde, vil den holde op med at absorbere væske. Hvis det superabsorberende materiale skal fungere i absorberende produkter, såsom engangsbleer, hygiejnebind og lignende, hvor væsken, der skal absorberes, anbringes i et lille udtømningsområde, må 15 strukturen af det absorberende lag, der indeholder superabsorbentmate-rialer, derfor have visse karakteristika. I årenes løb har der været beskrevet en række teknikker i forsøg på at frembringe strukturer, som gør effektiv brug af det superabsorberende materiale. Sådanne produkter beskrives i US-patentskrifterne nr. 4.103.062, 4.102.340 og 4.235.237.

20 Desuden beskrives fremgangsmåder til inkorporering af superabsorbenter i egnede lag eller egnede konfigurationer, der kan anvendes i et absorberende produkt i US-patentskrifterne nr. 4.186.165, 4.340.057 og 4.364.992. Til dato har ingen af disse produkter opnået nogen væsentlig kommerciel succes.

25 Den foreliggende opfindelse tilvejebringer et nyt og forbedret absorberende produkt, som er dimensionsmæssigt stabilt, når det er i brug, og som har en komfortabel, absorberende kerne, der indeholder superabsorberende materiale. Det nye absorberende produkt vil indeholde absorberet væske, selv når produktet udsættes for tryk under brug.

30 Den foreliggende opfindelse tilvejebringer et absorberende produkt, der omfatter en lagdelt struktur. Den lagdelte struktur er opbygget af et første fibrøst lag, der i det væsentlige består af spændstige fibre og indeholder mindst ca. 10 vægtprocent superabsorberende materiale. Et andet lag af hydrofilt porøst materiale har i det væsentlige samme ud-35 strækning som det første lag og overlejrer det første lag. De to lag underkastes et tryk på mindst ca. 1380 kPa (200 psi) i nærvær af fra ca.

10 til ca. 50% fugtighed. Strukturen forsynes med langsgående parallelle slidser i forsatte rækker. Slidserne er mindst ca. 12,7 mm (0,5")

DK 162186 B

4 lange, og rækkerne befinder sig i en afstand fra ca. 2,54 mm (0,1") til ca. 12,7 mm (0,5"). Slidsstrukturen strækkes på tværs til frembringelse af en med åbninger forsynet struktur, og den med åbninger forsynede struktur indlejres mellem en væskeimpermeabel barriere og en væskeper-5 meabel bagklædning. Det absorberende produkt forsynes med et stort antal af hvad, der kan kaldes reservoirer, som er åbningerne i den lagdelte struktur. Disse åbninger modtager let væske, og den lagdelte struktur absorberer væsken under anvendelse af superabsorbenten. Det andet lag af hydrofilt porøst materiale danner efter at have være udsat for tryk et 10 vægelag, som hjælper med til ved vægevirkning at suge væsken til andre afsnit af den lagdelte struktur. Det absorberende produkt er let, stabilt og modtager let væske og transporterer og tilbageholder den. Produktet vil tilbageholde mindst 150 ml legemsekssudat såsom urin. Den med åbninger forsynede lagdelte struktur, som er indlejret mellem bagklæd-15 ningen og beklædningen, tilpasser sig let efter bærerens kropsform.

For eksempel tilvejebringer den lagdelte struktur en særdeles ønskelig sårforbinding, navnlig til sådanne områder som knæ og albuer, hvor tilpasning efter kropsformen er yderst ønskelig.

Det absorberende produkt ifølge opfindelsen er egnet til brug som 20 engangsble, hygiejnebind, inkontinensindlæg, sårforbinding, bandager og lignende.

Opfindelsen beskrives nærmere i det følgende under henvisning til tegningen, hvor 25 Fig. 1 i perspektiv viser en udførelsesform af opfindelsen, fig. 2 i perspektiv viser et bleprodukt, der inkorporerer en anden udførelsesform af opfindelsen, fig. 3 i perspektiv viser et hygiejnebind, hvori endnu en udførelsesform af opfindelsen anvendes, og 30 fig. 4 viser et tværsnit taget langs linierne 4-4 i fig. 3.

Fig. 1 viser en perspektivisk afbildning af en lagdelt struktur 10, hvori et første fibrøst lag 12 af i det væsentlige spændstige fibre og indeholdende mindst ca. 10% superabsorbent er overlejret et cellulosefi-35 berlag 14. Cel!ulosefibrene anbringes på det første fibrøse lag før slidserne og strækningen på tværs udføres. De parallelle forsatte rækker af slidser og strækningen af den lagdelte struktur på tværs frembringer åbninger 16. Når den lagdelte struktur 10 anvendes i et produkt til ab-

DK 162186 B

5 sorption af legemsekssudat, virker åbningerne 16 som modtagelsesbrønde og optager hurtigt store ekssudatmængder. Den lagdelte struktur 10 absorberer let ekssudatet, og cel!ulosefiberlåget 14 suger væske langs den lagdelte struktur, således at væsken udsættes for den i det første fi-5 brøse lag 12 indeholdte superabsorbent.

Fig. 2 viser en engangsble 20. Bleen omfatter en væskepermeabel beklædning 26. En lagdelt struktur er indeholdt mellem den væskepermeable beklædning 26 og den væskeimpermeable bagklædning 28. Den lagdelte struktur holdes på plads mellem beklædningen og bagklædningen ved hjælp 10 af limlinier 27. Det første fibrøse lag 22 i den lagdelte struktur er i kontakt med beklædningslaget 26. Cellulosefiberlåget 24 er i kontakt med limlinien 27 og bagklædningslaget 28. Tapeflige 29 er anbragt på hver side af bleen ved den ene ende til frembringelse af et fastgørelsesmiddel til fastgørelse af bleen omkring bærerens midje, når bleen benyttes.

15 Når bæreren udskiller urin, gennemtrænger den beklædningslaget 26 og samler sig i de af den lagdelte struktur tilvejebragte åbninger. Bleen modtager let og tilbageholder mindst 150 ml urin.

Fig. 3 illustrerer et hygiejnebind 30, der indeholder en lagdelt ' struktur 32. Den lagdelte struktur er anbragt i hygiejnebindet som vist 20 med det første fibrøse lag på undersiden. Dette skyldes, at hygiejnebindet, som det er afbildet i fig. 3, har bunden vendende opad. Fig. 4 er et tværsnitsbillede af hygiejnebindet i fig. 3 langs linierne 4-4.

Den lagdelte struktur indeholder et første fibrøst lag 42, hvori der er superabsorbent, og et andet lag 44 af hydrofilt porøst materiale, i det-25 te tilfælde acrylfibre, som hjælper med til at suge legemsekssudatet til andre afsnit af den lagdelte struktur. Hygiejnebindet 40 har et væskeim-permeabelt lag 48, som omgiver bunden og hver af produktets sider. Produktet er derefter dækket af et væskepermeabelt ydre svøb 46 til frembringelse af et blødt komfortabelt produkt. Som det vil ses ved betragt-30 ning af fig. 3 og 4 er hygiejnebindet meget tyndt.

Disse og andre produkter, såsom inkontinensindlæg, sårforbindinger og lignende kan fremstilles af det i fig. 1 viste absorberende lagdelte produkt.

Den foretrukne lagdelte struktur har et første fibrøst lag af 35 spændstige fibre. Disse fibre er spændstige i både våd og tør tilstand og er i almindelighed syntetiske stabelfibre, såsom fibre af polyester, polyethylen, polypropylen og lignende. I almindelighed er fibrene luftudi agte og let varmesammenbundet. Hvis de udvalgte fibre ikke er termo-

DK 162186 B

6 plastiske, kan der tilsættes en mindre mængde termoplasti ske fibre til frembringelse af en bindefiber, således at varmesammenbinding kan finde sted. Efter at det luftudi agte væv er sammenbundet let, bringes vævet i kontakt med superabsorbentmateriale. Superabsorbenten kan være i pulver-5 form, i hvilket tilfælde den kan distribueres på den ene side af det dannede væv. Hvis den er på granulær form, fugtes superabsorbenten i almindelighed let og fordeles i det væsentlige ensartet på den ene side af vævet. En anden måde at knytte superabsorbent til vævet på er ved i det væsentlige at mætte vævet med en flydende monomer og derefter underkaste 10 vævet og monomeren bestråling for at polymerisere og tværbinde monomeren til dannelse af et vanduopløseligt vandkvældbart superabsorbentmateriale. Efter anbringelse af superabsorbentmaterialet sammen med vævet, anbringes et lag hydrofilt porøst materiale, for eksempel træpulpfibre, på den side af vævet, der indeholder den største mængde superabsorbentmate-15 ri ale. De to lag underkastes kompression i nærvær af mindst ca. 10% fugtighed, således at superabsorbentmaterialet er tilbøjeligt til at blive klæbrigt, og efter kompression har den lagdelte struktur reduceret tykkelse. Andre materialer end fugtighed kan anvendes til at gøre superabsorbenten klæbrig, så længde materialet ikke forstyrrer absorptionsegen-20 skaberne. Blandt egnede materialer er polyethylenoxid, polyvinyl acetat, stivelser og andre materialer. Trykket, der anvendes ved kompressionen, bør være fra ca. 1380 kPa (200 psi) til ca. 3450 kPa (500 psi) eller mere. Den i det mindste let sammenpressede lagdelte struktur opskæres derefter med forsatte parallelle rækker af slidser, der strækker sig på 25 langs af vævet. Efter opslidsningen, strækkes den lagdelte struktur på tværs, hvilket får slidserne til at åbne sig og derved danne de ønskede åbninger. Den lagdelte struktur er nu klar til brug i et absorberende produkt. Når den lagdelte struktur anvendes i en lagdelt ble, fastgøres den fortrinsvis enten til beklædningen eller bagklædningen, eller be-30 klædningen fastgøres til bagklædningen gennem de i den lagdelte struktur dannede åbninger. En sådan fastgørelse hindrer den lagdelte struktur i at skifte position mellem beklædningen og bagklædningen.

Slidserne kan være på tværs af strukturens længderetning og strækningen ske på langs til frembringelse af åbninger. For eksempel kan der, 35 hvis strukturen skal anvendes i et engangsbleprodukt, anbringes tværgående slidser i strukturens centrale afsnit, hvilket resulterer i åbninger i skridtområdet, hvor der er størst behov for modtagelsesbrønde. En yderligere fordel ved anvendelse af tværgående slidser i skridtområdet

DK 162186 B

7 er indsnævringen af strukturen i skridtområdet, når den strækkes til frembringelse af åbningerne.

Det første fibrøse lag af i det væsentlige spændstige fibre dannes af syntetiske fibre såsom fibre af polyethylen, polypropylen, polyester, 5 nylon (polyamidfibre), tokomponentfibre, blandinger deraf og lignende. Cellulosefibre, såsom fibre af rayon, kan anvendes, men i almindelighed er fibre af cel!ulosetype tilbøjelige til at kollapse, når de er våde og det foretrækkes at have fibre, som er spændstige i våd tilstand. I almindelighed kartes fibrene eller luftudlægges til dannelse af et væv, 10 som derefter om nødvendigt stabiliseres. Stabilisering kan opnås ved sammenbinding ved varmegennemledning, ved hjælp af klæbemiddel, punktgaufrering med varme eller klæbemiddel eller begge dele og lignende. Andre egnede procedurer til dannelse af et væv indbefatter vådudlægning, spindebinding, udlægning af smelteblæste fibre og andre kendte 15 teknikker. Det fibrøse væv har fortrinsvis en tør rumvægt på mindst ca.

10 cm3/9 09 en vægt på mindre end ca. 150 g/m2.

Det superabsorberende materiale, som enten forefindes på fibrene i vævet eller på anden måde er forbundet med vævet, er i almindelighed et vandkvældbart vanduopløseligt polymert materiale, som er i stand til at 20 absorbere vand i en mængde, der er mindst 10 gange materialets vægt i tør form.

Superabsorbenten er i form af fibre, kugler, partikler, filmstumper, perler, væv, film, skum eller lignende, eller den kan tilføres i form af en flydende monomeropløsning, som efterfølgende polymeri seres.

25 Den ved polymerisation af en monomeropløsning anbragt på fibre i et væv fremstillede superabsorbent er som oftest i form af perler og filmstump-lignende partikler i vævsstrukturen.

En type superabsorberende materiale tilvejebringer partikler eller fibre, der kemisk kan beskrives som havende en rygrad af naturlige eller 30 syntetiske polymerer med hydrofile grupper eller polymerer indeholdende hydrofile grupper, der er bundet kemisk til rygraden eller en intim blanding dermed. Til denne kategori materialer hører sådanne modificerede naturlige og regenerede polymerer som polysaccharider, herunder f.eks. cellulose og stivelse og regeneret cellulose, der er modificeret 35 ved at være carboxyalkyleret, phosphonoalkyleret, sulfoalkyleret eller phosphoryleret for at gøre dem stærkt hydrofile. Sådanne modificerede polymerer kan også være tværbundet for at forbedre deres vanduopløselighed.

DK 162186 B

8

Samme polysaccharider kan f.eks. også tjene som den rygrad, hvortil andre polymerenheder kan være bundet ved podningscopolymerisationsteknikker. Sådanne podede polysaccharider og deres fremstil!ingsmåde beskrives i US-patentskrift nr. 4.105.033, og de kan beskrives som poly-5 saccharidkæder, hvorpå der er podet en hydrofil kæde med den almene formel : τ . y____ ---(ch2) - CR1--- 4“(CH2)p - CR*—Ιο = o -j c = ° ;

io Å 1 I b I

Jr L —»s hvor A og B betegner -OR3, -0(alkalimetal), -0HNH3, eller -NH2, 15 R1, R2 og R3 betegner hydrogen eller al kyl en med 1 til 4 carbon- atomer eller flere, r er et helt tal med en værdi fra 0 til ca. 5000 eller mere, s er et helt tal med en værdi fra 0 til ca. 5000 eller mere, r plus s er mindst 500, p er et helt tal med en værdi på 0 eller 1, og q er et helt tal med en værdi på 1 til 4. De foretrukne hydrofile kæder er 20 hydrolyserede polyacrylonitrilkæder og copolymerer af polyacrylamid og polynatri umacrylat.

Ud over de modificerede naturlige og regenerede polymerer kan hy-drokolloidkomponenten omfatte helt syntetiske hydrofile partikler.

Kendte eksempler herpå er polyacrylonitril fibre, som kan være modifice-25 ret ved podning af sådanne enheder derpå som polyvinyl al kohol kæder, polyvinyl al kohol selv, hydrofil polyurethan, poly(alkyl phosphonater), delvis hydrolyserede polyacrylamider (f.eks., poly-(N-N-dimethylacryl-amid), sulfoneret polystyren eller en kategori poly(alkylenoxid). Disse stærkt hydrofile syntetiske polymerer kan være modificeret ved andre ke-30 miske behandlinger, såsom tværbinding eller hydrolyse. Yderligere kendte eksempler er de ikke-ioniske polymerer, såsom polyoxyethylen, polyoxy-propylen og blandinger deraf, som er tværbundet på passende måde enten kemisk eller ved bestråling. Endnu en noget nyere type er et derivat af isobutylen-, malein- og acrylatmonomerer, såsom natrium-, kalium-, ammo-35 nium-, (eller en kombination af kationer) acrylat, kan anbringes på det absorberende lag ved sprøjtning eller anbringelse af en opløsning derpå på anden måde efterfulgt af polymerisation og tværbinding, f.eks. ved bestråling. Desuden kan naturligt forekommende materialer såsom gummier

DK 162186 B

9 anvendes. Blandt eksempler på egnede gummier er guargummier, akaciegummier, Johannesbrødgummier og lignende.

Superabsorbenten kombineres med den lagdelte struktur på en sådan måde, at den i det væsentlige forbliver i samme position eller område, 5 selv om den lagdelte struktur kan blive flyttet omkring under fremstilling, pakning eller brug. Superabsorbenten foreligger i en mængde på mindst ca. 10 vægtprocent af det første fibrøse lag og fortrinsvis fra ca. 20 til ca. 90 vægtprocent. Enhver superabsorbent, der absorberer store væskemængder, er egnet til brug i den lagdelte struktur ifølge op-10 findelsen. Det er blevet anført, at det foretrækkes, at det første fibrøse lag er et fibrøst væv med en tør rumvægt på mindst ca. 10 cm3/g.

Den tørre rumvægt er arealet gange tykkelsen af vævet under en belastning på 0,069 kPa (0,01 psi) beregnet i cm3. Denne værdi deles med vægten i g for at få måleresultatet i cm3/g.

15 Et lag hydrofilt porøst materiale anbringes oven på det første fi brøse lag. Blandt effektive materialer til dannelse af dette hydrofile porøse lag er cellestof, let sammenpressede træpulpfibre, tørvemos, acrylfibre og lignende. Alle disse materialer giver et vægelag, der har et højere kapillartryk for eventuel absorberet væske end det første fi-20 brøse lag og derfor vil bidrage til at transportere væsken til andre områder af produktet. Det absorberende produkt ifølge opfindelsen er et stabilt produkt, som efter fabrikation og efterfølgende anbringelse i et bleprodukt eller et hygiejnebindsprodukt forbliver stabilt. Endvidere er et af de hidtidige problemer ved anvendelse af træpulpfibre eller andet 25 cellulosemateriale i en absorberende pude blevet overvundet. Træpulpfi-brenes tilbøjelighed til at kollapse efter kontakt med væske, hvis den absorberende kerne bringes under tryk, er blevet elimineret ved tilstedeværelsen af det første fibrøse lag af spændstige fibre, som i nærvær af væske giver plads for kvældning af det superabsorberende materiale og 30 derfor hindrer kollaps af det absorberende produkt. Med andre ord bliver den lagdelte struktur faktisk tykkere i nærvær af væske, efterhånden som superabsorbenten kvælder, og de spændstige fibre giver efter for super-absorbentens kvældningskraft og fortsætter med at give plads eller mellemrum for den fortsatte kvældning af det superabsorberende materiale.

35 Når først væsken er absorberet, frigør det tryk, der ved normal brug udøves på det absorberende produkt, ikke nogen væske. Væsken forbliver permanent indesluttet i den lagdelte struktur. Over et rimeligt tidsrum absorberes store væskemængder, og de frigøres ikke ved tryk, som udøves

DK 162186 B

10 på den lagdelte struktur ved, at man sidder på det absorberende produkt. Rimeligt store mængder ekssudat optages let i produktet i de tilvejebragte åbninger. Åbningerne optager hurtigt væske, og på grund af høj eksponering for superabsorberende materiale og vægemateriale absorberes 5 væsken hurtigt i den lagdelte struktur. Endvidere transporteres væsken kontinuert og hurtigt til hidtil uanvendte afsnit af den lagdelte struktur. Åbningerne vil virke i retning af let at modtage og opbevare væske i en form, som er tilgængelig for det tilstødende superabsorbentmateria-le, således at det gradvis kan absorbere væsken, og det tilstedeværende 10 superabsorberende materiale udnyttes således effektivt. Det samlede resultat er et mere tørt produkt.

Claims (11)

1. Absorberende produkt, KENDETEGNET ved, AT det omfatter en lag-delt struktur opbygget af et første fibrøst lag i det væsentlige bestå- 5 ende af spændstige fibre og indeholdende mindst ca. 10 vægtprocent su-perabsorbent og et andet lag af hydrofilt porøst materiale, hvor lagene er anbragt det ene oven på det andet, så de er i det væsentlige sammenfaldende og underkastet et tryk på mindst ca. 1380 kPa (200 psi) i nærvær af fra ca. 10 til ca. 50% fugtighed til dannelse af strukturen, hvor 10 strukturen er forsynet med langsgående parallelle slidser i forsatte· rækker, hvor slidserne er mindst ca. 12,7 mm (0,5") lange, hvor rækkerne befinder sig i en indbyrdes afstand fra ca. 2,54 mm (0,1") til ca. 12,7 mm (0,5"), hvor slidsstrukturen er strakt på tværs til frembringelse af en med åbninger (16) forsynet struktur, og hvor denne med åb- 15 ninger forsynede lagdelte struktur er indlejret mellem en væskeimpermea-bel barriere og en væskepermeabel klædning.

2. Absorberende produkt ifølge krav 1, KENDETEGNET ved, AT det første fibrøse lag i det væsentlige består af fibre, som er spændstige i 20 både våd og tør tilstand.

3. Absorberende struktur ifølge krav 2, KENDETEGNET ved, AT det fibrøse lag er et ikke-vævet lag.

4. Absorberende produkt ifølge krav 3, KENDETEGNET ved, AT det ikke-vævede lag er et polyesterlag, der indeholder en mindre mængde bindefibre.

5. Absorberende produkt ifølge krav 3, KENDETEGNET ved, AT det 30 ikke-vævede lag er opbygget af tokomponentfibre.

6. Absorberende produkt ifølge krav 1, KENDETEGNET ved, AT det hydrofile porøse materiale er udvalgt blandt åbencellede celluloseskum, cel!ulosefibre, tørvemos, acrylfibre og blandinger deraf. 35

7. Absorberende produkt ifølge krav 6, KENDETEGNET ved, AT cellulosefibrene er træpulpfibre, bomuldsgrunduld, rayonfibre eller blandinger deraf. DK 162186 B

8. Absorberende produkt ifølge krav 1, KENDETEGNET ved, AT super-absorbenten forefindes i en mængde fra ca. 20 til ca, 90 vægtprocent af det første fibrøse lag.

9. Absorberende produkt ifølge krav 1, KENDETEGNET ved, AT det er i form af en engangsble.

10. Absorberende produkt ifølge krav 1, KENDETEGNET ved, AT det er i form af et hygiejnebind. 10

11. Absorberende produkt ifølge krav 1, KENDETEGNET ved, AT det er i form af en sårforbinding. 15 20 25