DK161958B - Beholder med en hukommelsesanordning - Google Patents

Description

i

DK 161958 B

Opfindelsen angår en beholder omfattende et legeme for et materiale, der skal afgives.

Beholdere af denne art anvendes f.eks. i forbindelse med land- 5 brugskemikalier.

Disse kendte beholdere omfatter forudindstillede modstandsnet værk, der f.eks. kan identificere en eller flere parametre vedrørende kemikaliet i beholderen, eksempelvis en standardan-*ø vendel seshast ighed. Sådanne modstandsnetværk kan kun indeholde en forholdsvis begrænset informationsmængde.

Formålet med opfindelsen er at tilvejebringe en beholder, der er egnet til anbringelse sammen med et på en beholder monteret 25 sprøjtesystem, hvilken beholder omfatter en hukommelsesanord ning med information om kemikaliet i beholderen, idet infor-tionen skal kunne varieres under drift af sprøjtesystemet ti 1 afspejling af forbruget af kemikaliet i beholderen.

2ø Ifølge opfindelsen er der i forbindelse med beholderen indrettet mindst én elektrisk adresserbar hukomme!sesanordn ing, i hvilken data vedrørende indholdene af beholderen er lagret, idet dataene indeholder elektrisk foranderlige data, der definerer en materialemængde i legemet, og hukommelsen er adres-25 serbar under afgivelse af materialet til opnåelse af en ændring af dataene til i dataene at opretholde en definition af den tilbageværende materialemængde i legemet.

Opfindelsen beskrives i forbindelse med et traktordrevet 30 sprøjtesystem, hvori sprøjtningen er styret af mikroprocessorer. Sprøjtesystemet styrer sprøjtehastigheden ved overvågning af traktorens hastighed, luftens temperatur m.v. og også under hensyn til standardsprøjtehastigheden identificeret i beholderens hukommelse, som af føreren kan ændres manuelt via regu-35 leringsorganer. Da det endvidere kan være nødvendigt at sprøjte to eller flere kemikalier ad gangen, indeholder hukommelsen desuden information om uforeneligheden af kemikaliet i behol-

DK 161958 B

2 deren med andre kemikalier. Disse andre kemikalier er indeholdt i lignende beholdere med hukommelser, og mikroprocessoren kan enten sammenligne identiteten af de to kemikalier og kontrollere disse i forhold til en liste i dens egen hukom-5 melse, eller den kan sammenligne information om uforenelighed, som fås fra hukommelsen til den enkelte beholder.

Da hver af beholderne har en tilhørende hukommelse indeholdende information om kemikaliet i denne beholder, er det alt-'0 afgørende, at beholderne ikke umiddelbart kan fyldes på ny af uuddannet personale. I dette øjemed reagerer hukommelsen på anvendelsen af kemikaliet i beholderen ved at registrere forbruget af kemikaliet, fortrinsvis på i rrevers i bel måde, f.eks. ved at brænde smelteled i en EPROM. På denne måde kan f.eks., 15 et led brændes over, hver gang f.eks. en tiendedel af indholdet er forbrugt, og når det tiende led er brændt, vil beholderen være tom. Hvis beholderen illegalt fyldes på ny, vil mikroprocessoren aflæse EPROM og fastslå, at beholderen er tom, selv om den er fuld, og lukke for sprøjtesystemet. Genpåfyld-20 ning af beholdere med giftige kemikalier, som enten er skadelige eller forekommer i de forkerte koncentrationer for det pågældende system, bliver således undgået.

Opfindelsen skal nærmere forklares i det følgende under hen-25 visning til tegningen, hvor fig. 1 viser et sprøjtesystem af en første type med en kendt beholder, 30 fig. 2 et lodret snit gennem en af de i fig. 1 viste sprøjtedyser, fig. 3 et sprøjtesystem af en anden type med en kendt beholder , 35 fig. 4 et kredsløb til detektion af fejlfunktioner i en sprøjtedyse, og som kan indgå i sprøjtesystemerne i fig. 1 og 3,

DK 161958 B

3 fig. 5 et detektorkredslob af en anden type, fig. 6 et på en traktor monteret sprøjtesystem omfattende en beholder ifølge opfindelsen, 5 fig. 6A en illustration af de indbyrdes forbindelser mellem forskellige dele af sprøjtesystemet i fig. 6, fig. 7 et diagram over det elektriske kredsløb i systemet i 10 fi 9 6, fig. 7A et detaljeret diagram over de elektroniske komponenter i kredsløbet i fig. 7, 25 fig. 8 fluidkredsløbet i fig. 6 omfattende et antal beholdere ifølge opfindelsen, fig. 9 et lodret snit gennem en beholder ifølge opfindelsen, 2ø fig. 10 traktorførerhuset i fig. 6, set oppefra, fig. 11 et elektrohydraulisk forbi ndel sesled, der kan anvendes i systemet i fig. 6, 25 fig. 12 sokkeldelen af forbindelsesleddet i fig. 11, fig. 13 et lodret snit gennem et med ventil forsynet hydraulisk forbindelsesled, som kan anvendes i sprøjtesystemet i fig. 6, 30 fig. 14 sokkeldelen af et elektrisk forbindelsesled af en anden type, som kan anvendes i systemet i fig. 6, fig. 15 den tilsvarende stikpropdel af forbindelsesleddet i 35 f19· 14, fig. 16 et snit gennem sokkeldelen i fig. 14 i et plan parallelt med forsiden,

DK 161958 B

4 fig. 17 et lodret snit gennem en sprøjtedyse anvendt i sprøjtesystemet i fig. 6, fig. 18-20 rutediagrammer over programmer til anvendelse i 5 forbindelse med sprøjtestyreenheden i fig. 7 og fig. 21 et rutediagram over et program til anvendelse i forbindelse med visningsenheden i fig. 7.

10 Sprøjtesystemet i fig. 1 er monteret på en ikke vist traktor.

Det omfatter en aftagelig beholder 10 (f.eks. med et indhold på ca. 25 liter). En hanskruegevindkobling 11 på halsen af beholderen 10 samvirker for at give en væsketæt lukning med en tilsvarende hunskruegevindkobling 12 på traktoren og indgår i 15 et væskefordelingssystem 13. Væskefordelingssystemet 13 fører fra koblingen 12 over en elektrisk drevet doseringspumpe 14 til en spredebom 15 med et antal dyser 16. Udformningen af disse dyser er vist mere detaljeret i fig. 2. Hver dyse 16 er omgivet af en ringformet elektrode 26 (65 i fig. 2), som er 20 jordforbundet. Hver dyse 16 er fremstillet af elektrisk ledende plast og er elektrisk forbundet over ledninger 17 til en samledåse 18, som over en højspændingsledning 19 står i forbindelse med en højspændingsterminal 21 af en højspændingsgenerator 20. Generatoren 20 strømforsynes fra traktorens 12 25 volt akkumulator 22 via beholderen 10.

Fig. 2 viser et lodret snit gennem et elektrostatisk sprøjtehoved, som anvendes i forbindelse med opfindelsen. Det omfatter en dyse 60 med en væskeudgang eller munding 64 i form af en 30 ringformet spalte mellem en ydre hul cylinder 61 dannet af ledende plast og en indre massiv cylinder 62, der også er dannet af ledende plast. Omkring dysen 60 og bag mundingen 64 er der en symmetrisk anbragt ringformet elektrode 65 af blankt metal.

35 Den positive pol på traktorens akkumulator 22 er via en afbryder 23 forbundet med en kontakt 24 på traktoren. Denne ligger an mod en kontakt 25 på beholderen 10, som via en variabel

DK 161958 B

5 modstand 26 er forbundet med en anden kontakt 27 på beholderen 10, der ligger an mod en kontakt 28 på traktoren. Kontakten 28 er via en ledning 29 forbundet med en indgangsterminal på generatoren 20. Ved et lignende arrangement er doseringspumpen 5 14 strømforsynet fra akkumulatoren 22 via beholderen 10. En ledning 30 fører strøm fra akkumulatoren 22 over afbryderen 23 til en kontakt 31 på traktoren. Denne ligger an mod en kontakt 32 på beholderen 10, som over en variabel modstand 36 er forbundet med en kontakt 33 på beholderen, der igen ligger an mod lii en kontakt 34 på traktoren. En ledning 35 forbinder kontakten 34 med pumpen 14.

Beholderen 10 leveres af fabrikanten fyldt med en egnet organisk væske-(pest i c id eller herbicid-) sammensætning og forseg-15 let under sikre fabriksbetingelser. På fabrikken bliver de variable modstande 26 og 36 indstillet på passende værdier for væsken i beholderen 10. Dette udføres hensigtsmæssigt på en måde, som forhindrer brugeren i efterfølgende at ændre indstillingen. F.eks. kan modstandene 26 og 36 være indstillelige ?0 alene indvendigt i beholderen 10. På stedet, hvor sprøjtningen skal udføres, anbringes beholderen 10 på traktoren, forseglingen brydes, og beholderen kobles til væskefordelingssystemet 13 over koblingerne 11 og 12, idet det sikres, at de fire sæt kontakter 24, 25; 27, 28; 31, 32; 33, 34 er etableret. Kontak-25 terne og de forud indsti 11ede elektriske modstande 26, 36 kan være anbragt et hvilket som helst sted på beholderen 10 og kan omfatte en elektrisk stikprop og sokkelenhed. Traktoren føres derefter hen over afgrøderne, som skal sprøjtes, og afbryderen 23 sluttes. Derved aktiveres pumpen 14 og generatoren 20, der 3« begge styres ved en regulering af spændingen og/eller strømmen, som tilføres til hver af dem, og som er en funktion af indstillingen af modstandene 26 og 36. Sprøjtemidlet føres til dyserne 16 ved pumpen 14's indvirken, idet sprøjtemidlet oplades ved direkte kontakt med potentialet, leveret af generato-35 ren 20. Sprøjtemidlet, som for 1 ader dyserne 16, opbrydes i små elektrisk ladede dråber under indvirkning af det elektrostatiske felt mellem dyserne 16 og jordforbundne elektroder 26 og tiltrækkes til planterne eller jorden, der skal behandles.

DK 161958 B

6 I det i forbindelse med fig. 1 beskrevne system bliver indholdet af beholderen 10 udsprøjtet uden yderligere fortynding. Fig. 3 viser et på en traktor monteret system, hvor fortynding finder sted. Denne udføres imidlertid automatisk uden behov 5 for manuel blanding og deraf følgende risiko for fejl eller uheld.

Systemet i fig. 3 omfatter et reservoir 155 for et fortyndingsmiddel (f.eks. dieselbrændstof) til levering af fortynder Ό via en hane 156 til en mekanisk pumpe 157 drevet af traktorens kraftudtag. To beholdere 158, 159 af i hovedsagen samme art som den i fig. 1 viste indeholder koncentrerede organiske væskeformige pesticidforbindelser og er over koblinger 160, 161 forbundet med doseringspumper 164, 165, som tjener til at ind-15 sprøjte pesticid i fortynderstrømmen ved 166, 167. Herfra føres den fortyndede sammensætning til en bom 168, der bærer elektrostatiske sprøjtehoveder 169 af samme art som vist i fig. 1. Sprøjtehovederne 169 er forbundet med den ene højspændingsterminal af en højspændingsgenerator 170, der strømfor->o synes af traktorens akkumulator 171. Der er ikke vist midler til ændring af udgangsspændingen af generatoren 170, selv om sådanne let vil kunne indrettes. Doseringspumpe-rne 164, 16-5 er også drevet af akkumulatoren 171 over variable modstande 172, 173 på beholderne 158 og 159, på samme måde som akkumulatoren 25 22 strømforsyner pumpen 14 i fig. 1. Under drift bliver ha stigheden, hvormed pesticid eller herbicid fra beholderne 158, 159 føres til pumperne 164, 165, styret af spændingen og/eller strømmen, som igen styres af indstillingen af modstandene 172, 173. For udsprøjtning af to uforenelige pesticider kan strøm-33 mene fra beholderne 158 og 159 føres til separate dyser.

Systemer som det i fig. 3 viste, der indeholder en separat kilde for fortyndingsmiddel, kan hensigtsmæssigt bringes til at skylle pesticid ud af dyserne og væskefordelingssystemet 35 ved anvendelse af rent fortyndingsmiddel. Systemet bliver derved renset til genanvendelse med andre pesticider. Denne skylning kan eventuelt udføres automatisk.

DK 161958 B

7 I forbindelse med den foreliggende opfindelse er det ikke nødvendigt, at strømmen gennem væskefordelingssystemet bestemmes entydigt af forindstillingsmekanismen 172, 173 på beholderen 10. Det er f.eks. muligt at for indsti 11 ingsmekanismen bestem-5 mer en grundværdi for strømningshastigheden svarende til en standardhastighed af køretøjet. Der kan da være indrettet organer til at afføle den virkelige hastighed af køretøjet og eventuelt ændre strømmen ud fra denne standard for således at kompensere for afvigelser fra standardhastigheden på en sådan 20 måde, at mængden af pesticid, som afgives per arealenhed, forbliver konstant indenfor et hastighedsområde. Hastigheden kan afføles ud fra omdrejningshastigheden af køretøjets hjul eller ved måling af dopplereffekt ved lyd- eller radarudstråling.

Det er også muligt at indrette organer, hvormed operatøren kan 25 ændre standardstrømningshastigheden, f.eks. under usædvanlige omstændigheder. Eksempelvis kan det være nyttigt at sprøjte en afgrøde, der er stærkt angrebet af skadedyr, med 150% eller 200% af den normale mængde og en let angrebet afgrøde med 50% eller 75% af den normale mængde.

/ C

Der kan også tilvejebringes et apparatur til detektion af fejlfunktionering af de elektrostatiske sprøjtedyser. Et sådant apparat er vist i f i g. 4. I en ledning 100, som fører et højt potentiale fra en generator 99 til et bestemt sprøjtedyse 25 101, er der indskudt en høj modstand 102 (1 megaohm). Der fin des et organ 103 til afføling af spændingsfaldet over denne modstand 102. Ved en spænding på ca. 20 kV og en væskeladestrøm på ca. 2 mikroampere per dyse, vil spændingsfaldet over modstanden 102 være ca. 2 volt. Hvis sprøjtedysen 101 bliver 30 helt eller delvis tilstoppet, vil strømmen standses eller reduceres, og spændingen vil falde tilsvarende. Ved en kortslutning, f.eks. mellem sprøjtedysen 101 og den jordforbundne elektrode 104, vil strøm og spænding vokse. Følgelig kan der indrettes et styrekredsløb 105 til at sammenligne spændings-35 faldet, som afføles ved hjælp af organet 103, med visse standar dg rænser , og hvis disse overskr i des, tænder kredsløbet 105 en advarselslampe 106 i traktorens førerhus. Dette fortæller 8 DK 1619 5 8 B' føreren, at en sprøjtedyse ikke fungerer korrekt (og hvilken det er). I kendte sprøjtesystemer kan tilstopning af sprøjtedyserne forblive udetekteret i betydelige tidsrum og føre til afgrødetab på grund af manglende tilførsel af korrekte pesti-5 cidmængder.

Et andet organ til detektion af fejlfunktionering er vist i f i g· 5. En føler 110 i nærheden af en sprøjtedyse 111 får tilført en ladning, som afhænger af ladningen på væsken, som for-j-3 lader dysen 111. Denne ladning afføles af en felteffekttransi-stor 112 (med høj indgangsimpedans). Et kredsløb 113 tjener til at sammenligne ladningen, som afføles af transistoren 112, med et passende område af standardværdier, og hvis dette område overskrides, tændes en advarselslampe 114 i traktorens 15 førerhus. En tilstopning af en dyse vil derved reducere ladningen, som induceres på føleren 110, ligesom der sker en reduktion af den spænding, som tilføres dysen 111.

Signaler fra følere af den i fig. 4 eller fig. 5 viste art kan 2o eventuelt kombineres og anvendes til at ændre strømmen gennem leveringssystemet, indtil de kombinerede eller individuelle signaler ligger indenfor forud fastsatte grænser. Alternativt kan sådanne variationer anvendes til at variere spændingen fra højspændingssysternet, indtil de kombinerede eller individuelle 25 signaler ligger indenfor forud fastlagte grænser.

I det kendte system i fig. 1-5 tilvejebringer forudindstiIlede modstande på beholderen 10 kun begrænset information til et styresystem. Sprøjtesystemet i fig. 6-21 omfatter et mere kom-oo pliceret styresystem, og beholderen ifølge opfindelsen beskrives i forbindelse med et sådant komplekst styresystem.

Der henvises først til fig. 6 og 7, hvor der på en traktor 200 er monteret et modulsprøjtesystem 201 omfattende en førerhus-35 eller visningsenhed 102, en radarenhed 203, en påhængsvogn-eller sprøjtestyreenhed 204 og en sprøjtebom 205. Påhængsenheden 204 og førerhusenheden 202 indeholder mikroprocessorer

DK 161958 B

g 206, 207, som er forbundet via et serielt datatransmissionssystem omfattende nogle ledninger 208, 218. Påhængsenheden 204 bærer aftagelige beholdere 209, 210 indeholdende sprøjtekemikalier med forudbestemte sammensætninger, og en aftagelig be-5 holder 211 indeholdende skyl lefortyndingsmiddel. Væske fra beholderne 209, 210 og 211 kan bringes til at gennemstrømme et væskekredsløb 212 (beskrevet mere detaljeret i forbindelse med fig. 8) af elektrostatiske sprøjtehoveder eller dyser 213 monteret på bommen 205.

- Λ

- V

Radar-hastighedsovervågningsenheden muliggør en automatisk kompensation for variationer i hastigheden for opretholdelse af en nøjagtig dosering af det kemiske middel.

25 Hver beholder bærer et kodeorgan 214 i form af et hukommelseskredsløb fortrinsvis et integreret kredsløb, som er forud kodet med information, og som står i forbindelse med mikroprocessoren 206 over dataoverføringsforbindelser 213. Mikroprocessoren 206 står også i forbindelse med væskededektoren 216, 2q som tilfører information over dataoverføringsforbindelser 219, og med elektriske ventiler 221 og pumper 228, hvortil den sender instruktioner via respektive dataoverføringsforbindelser 222, 220. Mikroprocessoren 206 sender også instruktioner til dyserne 213 over dataoverføringsforbindelser 227 (typisk en 25 simpel seriel overføringsforbindelse). Som det vil forstås, kan hver dataoverføringsforbindelse, som er helt eller delvist indeholdt i påhængsenheden, som rummer mikroprocessoren 206, beholderne, væskepumperne, væskefølerne, ventilerne osv. (f.eks. 215, 219, 222 og 220), omfatter et stort antal sepa-33 rate ledere, der er ført til/fra de respektive kodede hukommelseskredsløb i de forskellige beholdere, væskedetektorer, ventiler, doseringspumper osv. Dataoverføringsforbindelserne derfra (f.eks. til dyserne og bomsektionerne og/eller til førerhusenheden), er fortrinsvis simple serielle digitale to-35 trådsforbindelser for at minimere kompleks i teten af ledningsføringer og forbindelsesled, hvilket er nødvendigt i et mi-lieu af varme, luft, fugtighed, vibration osv.

DK 161958 B

10

Mikroprocessoren 206 er også fortrinsvis forsynet tned en intern tidstager. Førerhusenheden 202 omfatter ligeledes mikroprocessorkredsløb 207, et panel 223 (se fig. 10) med styreorganer 224, ved hjælp af hvilke traktorføreren giver instruk-5 tioner til mikroprocessoren 207, og visninger 225, ved hjælp af hvilke mikroprocessoren 207 giver information til traktorføreren. Radarenheden 203 fører information om traktorens hastighed til mikroprocessoren 207 over en dataoverføringsfor-bindelse 226. Elektrisk energi til drift af alle systemer le-“ø veres fra traktorens akkumulator.

Det skal bemærkes, at modulerne (førerhusenhed, påhængsenhed, radar, bomsektion, sprøjtevæskeholdere, dyser osv.) er indbyrdes forbundet ved hjælp af relativt simple og pålidelige for-15 bi ndel sesi ed. Ekstra bomsektioner eller dyser kan eventuelt tilføjes. Elektronikken kan udformes (programmeres) til automatisk at indstille efter sådanne yderligere komponenter. Disse indbyrdes forbindelser er vist i fig. 6A.

2ø Operatørpanelet er vist i fig. 10 og er forklaret mere detaljeret nedenfor. Et overblik over systemets drift gås lettest under henvisning til operatørkonsollen eller førerhusenheden vist i fig. 10. Der er tre hovedsektioner: 1) rutinestyreorga-ner på venstre side, 2) overvågningsskærme i midten og på høj-25 re side og 3) styreorganer til indstilling af sprøjtebetingelser på højre side.

På venstre side ses styreorganer til start, til spædning af systemet, sprøjtningen, pause, medens traktoren kører, og til 3q skylning eller afslutning. Overvågningssektionen indikerer det tilladte hastighedsområde, volumen af resterende kemikalie og eventuelle fejl- og alarmtilstande. Den højre sektion til valg af sprøjtebetingelser anvendes til at dosere den anbefalede tilførselsmængde, til at vælge blandinger af forskellige kemi-35 kalier og til at registrere afstanden imellem dyserne (som indstilles af operatøren efter ønske ved at bevæge og fastgøre individuelle dyser langs en gi ideskinne på hver bomsektion).

DK 161958 B

π

En omskifter til udvælgelse af antallet af indbyrdes forbundne dyser kan også tilvejebringes, hvis der ellers ikke er truffet foranstaltninger til automatisk tælling af antallet af sprøjtedyser, som er indkoblet i systemet til et givet tidspunkt.

5 Det er imidlertid sandsynligt, at en given landmand sjældent vil ændre disse indstillinger. I dette tilfælde arbejder systemet fuldautomatisk. Hvis de ønskede kemikaliebeholdere er tilsluttet, vil en påvirkning af "spæde-" og derefter "sprøjte-" styreorganerne automatisk tilføre kemikaliet ved den an-10 befalede tilførselshastighed.

Under drift indkobler traktorføreren sys ternet og vælger det ønskede kemikalie (f.eks. fra beholderen 209) ved anvendelse af styreorganerne 224. Mikroprocessoren 207 instruerer derpå 15 mikroprocessoren 206 til at åbne den pågældende so 1enoideven-ti 1 221 og til at aktivere den pågældende pumpe 228 ved en grundpumpehastighed bestemt af information, som forinden er indkodet i hukommelsesanordningen 214, hørende til beholderen 209. Grundpumpehastigheden bliver imidlertid ændret i overens-20 stemmelse med data modtaget fra radarenheden 203. Denne enhed måler traktorens hastighed og overfører denne til mikroprocessoren 206 over mikroprocessoren 207. Mikroprocessoren 206 beregner de pumpehastigheder, som er nødvendige for at holde sprøjtemængden per arealenhed konstant på den ønskede værdi 25 ved ændringer i traktorhastigheden og instruerer den pågældende pumpe 228. Mikroprocessoren 206 aktiverer også de elektrostatiske sprøjtedyser 213 ved en grundspænding bestemt af information, som forud er indkodet i den tilsvarende hukommelsesanordning 214 og ændrer denne spænding, når pumpehastighe-30 den ændres (jo højere pumpehastighed desto højere spænding) for således at holde sprøjtemidlets elektriske ladning og dråbestørrelsen indenfor ønskede grænser.

Selv om det kunne synes at være bedre kun at anvende én cen-35 tral enhed og således forenkle og reducere omkostninger til de nødvendige elektroniske kredsløb, har det foreliggende opdelte arrangement vist sig at være mere fordelagtigt i forbindelse

DK 161958 B

12 med et landbrugssprøjteapparat af den omhandlede art. Dette skyldes f.eks., at der ellers skulle anvendes langt mere komplicerede forbindelseskredsløb mellem førerhusenheden og påhængsenheden. I ugunstigt milieu er sådanne komplicerede data-5 kommunikationskredsløb ikke kun mere kostbare, men sandsynligvis også mindre pålidelige. Det foretrækkes følgelig at tilvejebringe centralenheder i både førerhuset og påhængsenheden, idet de nødvendige indbyrdes forbindelser tilvejebringes over simple datatransmissionsledninger. Man kan således nøjes med 10 en simpel tolederforbindel se mellem førerhusenheden og påhængsenheden. I et modulopbygget landbrugssprøjtesystem af denne art er omkostningerne til indbyrdes forbindelser af modulerne anset for at være væsentlige. Den valgte opdelte logikopbygning af elektronikken minimerer disse omkostninger til 15 indbyrdes forbindelser. Beholderne, bomsektionerne og dyserne står i forbindelse med påhængskonsollen, som igen står i forbindelse med hovedsignalbehandlingsenheden (i førerhuset) over en simpel seriel totråds-dataoverfør i ngsforbi ndel se.

20 Systemet kan opdeles i operatørfunkti oner, som udføres i køretøjets førerhus, og funktioner, som står i forbindelse med styring, pumpning og afføling af sprøjtevæsker fra beholdere til dyser. Disse funktioner er adskilt af nogle målere, og hensigten med denne udformning er at minimere den indbyrdes 25 ledningsføring og forenkle installationen og øge driftssikkerheden. Ved anvendelse af en central datamat, til styring af alle funktioner, ville der kræves 20-30 separate forbindelser mellem førerhuset og sprøjtesystemet. For at reducere dette kræves yderligere elektronik på hvert sted for at overføre da-30 taene i serie. Med billige behandlingsmuligheder, der er til rådighed (f.eks. i form af 8-bit mikrodatamater), har man fundet, at et fordelt mikroprocessorudstyr er det mest omkostningseffektive og -pålidelige til opnåelse af et sprøjtesystem af denne art. En mikroprocessor i førerhusenheden og i sprøj-35 tesystemet reducerer forbindelsesleddene til kun to dataledninger derimellem.

13

DK 161958 B

En enkelt mikroprocessor i enten førerhus- eller påhængsenheden kræver typisk elleve integrerede kredsløb til udførelse af alle funktioner. Disse danner grænseflade med sædvanlige analoge buffere og andre ind/ud-kredsløb til at drive og afføle 5 sprøjtesystemets elementer og visninger. En opdeling af funktionerne mellem to processorer som foreslået, kan f.eks. kræve syv integrerede kredsløb sammen med sprøjteudstyret og seks i ntegrerede kredsløb sammen med visn i ngen i førerhuset - en forøgelse på to integrerede kredsløb. Det er en forøgelse på ;0 ca. 5% i omkostningerne c i 1 beregningskredsløbene i forhold til en besparelse i kabler fra 30 til 2 ledere over op til 4 meter. Besparelsen i kabelforbindelser og installation opvejer rigeligt forøgelsen i omkostninger til elektronik, specielt da det skadelige milieu af giftige kemikalier, varme, støv, sol- 15 lys osv. kan nødvendiggøre kostbare kabler.

Den opdelte logiske opbygning er vist i fig. 7 og mere detaljeret i fig. 7A. I fig. 7A ses, at den elektroniske opbygn i ng ved hvert enkelt sted (dvs. førerhusenheden og påhængsenheden) 20 i princippet er et konventionelt bus-forbundet mikroprocessorkredsløb. En vigtig egenskab ved den samlede konstruktion er opdelingen af 1 og ikstyrekreds1øbet mellem førerhusenheden og påhængsenheden for således at tilvejebringe et mere pålideligt og økonomisk 1andbrugssprøjteapparat.

25

De forskellige komponenter i fig. 7A fås i handlen og kan typisk være: <·» o O Vi 35 14

DK 161958 B

Tabel 1

Integrerede kredsløb

Mikroprocessor 6802

Adressedekoder 741LS138 5 "POM" 2716

Parallelle ind/ud-porte 6821

Serielle ind/ud-porte 6551

Transistorbuffere BD437

Grænseflade til skridtmotor 2N3055 :0 Tidstager PA6840

Optoisolatorer 2N33

Radarenhed FTessey POME 20/Dev.

Egnede programmer for mikroprocessorerne i fig. 7A er beskre-15 vet nedenfor ved en operationsbeskrivelse af de ønskede systemfunktioner og ved hjælp af rutediagrammerne i fig. 18-21.

Førerhusenheden indbefatter visningen og panelet, der er forbundet med processoren som et multiplekset 10 x 8 system. Pro-20 cessoren implementerer operatørstyresekvensen og driver vis ningen i overensstemmelse dermed. Fra påhængsenheden modtager den information om væskeniveauer, tilstedeværelse af væske i rørene og tilstanden af dyserne. Den sender operatørordrer til påhængsenheden til styring af solenoideventiler og pumper. Den 25 informerer påhængsenheden om udgangssignalet fra radarenheden, som den står i forbindelse med. Visningen er vist i fig. 10.

Påhængsenhedens processor overvåger og overskriver informationen i beholderkodningsorganerne. Den indstiller hastigheden 3ø af leveringspumpen i forhold til den fastlagte strømningshastighed og information modtaget fra førerhusenheden (dvs. krævede leveringshastigheder, dyseafstand, valgte kemikalier og k øretøjets hastighed). Den står i forbindelse med og styrer dyserne på sprøjtebommen, overvåger deres tilstand og antal og 35 styrer spændingen. Den overfører deres status til førerhusenheden som beskrevet ovenfor. Processoren er forbundet med påhængsenhedens materiel over et analogt styrepanel.

i

DK 161958 B

15

Forskellige elementer af systemet skal nu beskrives mere detaljeret .

Fig. 8 viser fluidkredsløbet 212 mere detaljeret. Det forsynes 5 fra beholderne 209, 210 for tilberedte kemikalier og fra en anden beholder 211 for skyllefortyndingsmiddel til rensning af kredsløbet efter brug. Hver beholder har en hætte 229, med en hukommelsesanordning 214, der er kodet med information om beholderens indhold og omfatter monteringsudstyr 230 til aftage-10 lig fastgørelse af beholderen til systemet. Beholderen og monteringsudstyret 230 er beskrevet mere detaljeret i forbindelse med fig. 9. Væske kan passere fra hver beholder til infrarøde væskedetekteringsorganer 216 (som til påhængsenhedens mikroprocessor 206 rapporterer om tilstedeværelse eller fravær af 25 væske) og derefter til solenoideventiler 221. Disse ventiler forbinder i deres "ti 1"-sti 11 ing den tilstødende beholder med fluidkredsløbet 212, og i "fra"-sti11 ingen spærrer de for passage af fluidum til kredsløbet 212 og fører således fluidet udenom beholderen.

20

Fluidet føres således via pumperne 228 til en samlekasse 231. Pumperne 228 er fortrinsvis doseringstandhjulspumper udstyret med skridtmotorer, og de er styret af mikroprocessoren 206 ligesom solenoideventilerne 221. Alternativt kan en ikke-dose-25 ringspumpe anvendes i forbindelse med et sædvanligt strøm-ningsdoseringsarrangement. Efter samlekassen 231 er der en yderligere væskedetektor 217 til rapportering af tilstedeværelse eller fravær af væske til mikroprocessoren 206. Herfra fører væskekredsløbet 212 til bommen 205 og ender i dyserne 30 eller sprøjtehovederne 213. Ved den modsatte ende af kredsløbet 212 er der en luftpumpe 232, der også er styret af påhængsenhedens mikroprocessor 206, og som kan anvendes til at tømme kredsløbet 212 for væske.

35 Væskekredsløbet 212 fungerer på følgende måde. Traktorføreren vælger et kemikalie, der skal udsprøjtes (f.eks. kemikalet i beholderen 209) ved anvendelse af styreorganerne 224 (alterna-

DK 161958 B

16 tivt kan han vælge begge kemikalier for samtidig udsprøjtning, hvis disse kemikalier er forenelige) og aktiverer "spæde"-sty-reorganet. Mi kroprocessoren 206 instrueres derpå til at sætte solenoideventilen 221 i "ti 1"-sti 11 ing, så at væske træder ind 5 i kredsløbet 212 fra beholderen 209 frem til den tilsvarende pumpe 228. Mikroprocessoren 206 aktiverer også pumpen 221 for at føre væske gennem kredsløbet 212 til væskedetektoren 217. Denne rapporterer tilstedeværelsen af væske til mikrpproces-soren 206, som så kommunikerer med mikroprocessoren 207 for at 20 bringe visningen 225 til at indikere, at systemet er parat til sprøjtning, og afbryder pumpen 228. Operatøren aktiverer nu et "sprøjte"-styreorgan på førerhusenheden 202 og kører traktoren henover det terræn, som skal sprøjtes. Radarenheden 203 afføler traktorens hastighed, og så snart denne ligger indenfor 25 arbejdsgrænserne, instrueres mikroprocessoren 206 om at starte doseringspumpen 228 for afgivelse af væske til bommen 205 og dyserne 213.

Foreneligheden af et kemikalie med et andet er et spørgsmål, 2o der skal afgøres af kemieksperter. Information vedrørende identiteten af kemikaliet i beholderen er lagret i en del af hukommelsesanordningen 214. Hvis to beholdere med forskellige kemikalier er indkoblet i det samme system, vil hver beholder have identiteten af sit eget kemikalie. Uforenelighed kan 25 opstå på to måder.

For det første kan hver beholderhukommelse også indeholde en liste over uforenelige kemikalier, som kan sammenlignes i mikroprocessoren ved at korrelere med identiteten af de andre 3Q kemikalier, og hvis et modsvar findes, kan systemet standses. Hvis identiteten af hvert kemikalie er lagret som en digital værdi i en række af digitale værdier, er krydskorrelationen af uforenelige kemikalier relativ simpel.

3c For det andet kan mikroprocessoren selv indeholde en liste over uforenelige kemikalier og kan spørge beholderne i systemet og træffe beslutning om foreneligheden af deres indhold.

DK 161958 B

17

Hukomme 1sesanondni ngen 214 kan også i en foretrukken udførelsesform indeholde en sikkerhedskode, som kan anvendes til initialisering af systemet for at afgøre, om en korrekt beholder er blevet monteret. Hvis beholderen har en uacceptabel s ikker-5 hedskode, kan dette betyde, at kemikaliekoden er blevet ændret, f.eks. fordi beholderen er for gammel, eller at kemikaliet ikke er acceptabelt. Denne sikkerhedskode kan anvendes til at forhindre brug af kemikalier uden ændring af identitetskoden og til at forhindre, at ikke godkendte beholdere tilsluttes 10 til systemet.

Under sprøjtning afføler mikroprocessoren 206 rumfanget af væsken udtaget fra beholderen 209 {ved integration af pumpehastigheden over tiden). Hver gang 10% af væsken er blevet ud-15 taget, indlæser mikroprocessoren 206 dette i hukommelsesanordningen 214 på beholderen 209, idet den foretager en permanent indlæsning (f.eks. ved afbrydelse af smelteled i en PROM) i hukommelsesanordningen. Hvis det fra beholderen 209 udtagne væskevolumen, som er registreret permanent i hukommelsesanord-20 ningen 214, skulle nå 120% af den nominelle kapacitet af beholderen, programmeres mikroprocessoren 206 således, at den ikke tillader yderligere udpumpning, hvilket forhindrer, at beholderen 209 genfyldes under fabriksforhold. Når beholderen 209 tømmes under drift, så at den tilhørende væskeføler 216 25 begynder at registrere fravær af væske, vil mikroprocessoren 206 foretage en permanent indlæsning (f.eks. ved afbrydelse af smelteled i en PROM) i hukommelsesanordn i ngen 214 for at forhindre yderligere pumpning, og den tjener således det samme formå 1.

30

Efter sprøjtning af det ønskede mål genaktiverer føreren "sprøjte"-styreorganet, som bringer sprøjtningen til ophør.

Han kan derefter rense systemet med skyllevæske. En aktivering af "skylle"-styreorganet bringer mikroprocessoren 206 til at 35 sætte ventilen i forbindelse med beholderen 209, til at lukke og sætte ventilen i forbindelse med beholderen 211 til at åbne. Pumpen 228 bliver igen aktiveret, og skyllevasken føres i

DK 161958B

18 et forudindsti1 let tidsrum gennem den tidligere anvendte del af kredsløbet 212 og ud via dyserne 213. Til slut vil mikroprocessoren 206 lukke ventilen 221 ved beholderen 211 og aktivere luftpumpen 232 til at føre luft gennem kredsløbet 212, 5 indtil dette er tømt for væske.

Hukommelsesanordningen 214 er fortrinsvis et kunde-specificeret smelteled PROM. F.eks. kan et standard 32 x 8 bipolært smelteled PROM tilpasses til denne anvendelse ved tilslutning 10 af sædvanlige ind/ud-mikrokreds løb for at danne et enkelt specielt eller kundespecificeret integreret kredsløb, der er specielt egnet til denne anvendelse. Det er fortrinsvis integreret i hætten til hver lovlig væskebeholder og bliver elektrisk forbundet med påhængsenhedens elektronik, når beholderen påmon-15 teres. PROM'en er forudkodet med information om kemikaliet under påfyldningsoperationen. PROM-indholdet bliver under brug opdateret med data, repræsenterende det resterende væskevolumen. En kontrol bør foretages, når beholderen under brugen forespørges, for at sikre, at al forudkodet information er af ?0 korrekt og lovlig format. En sådan formatkontrol kan forstærkes ved hjælp af en kodet "handshakeM-kommunikation mellem beholderen og sprøjtesystemet, inden brug tillades. Typiske hu-kommelsesallokeri nger for en given beholder kan være: 25 Tabel 2 Læsel ager a. handshakesikkerhedskode 8 bit b. acceptable strømningshastigheder per arealenhed, minimum, maksimum, optimum 12 bit 30 c. højspændingsindstilling 4 bit d. beholderstørrelse 8 bit e. kemikalietype 16 bit f. data vedrørende sammensætning 8 bit 35 Læse/skrive a. væskemængde 13 bit

DK 161958 B

19 Læse/skr i vedataene -i hukommelsesanordningen 214 angiver mængden af væske, som er tilbage i eller hidtil er udtaget fra beholderen. Disse data bliver fortrinsvis opdateret på ikke reversibel måde, eksempelvis i en smelteled PROM. I et kodnings-5 skema anvendes en bit per forøgelse af lagret mængde. Ved anvendelse af forøgelser på 10%, og hvis man tillader, at der anvendes op til 120% af det til rådighed værende rumfang inden sprøjteapparatet sættes ud af drift (for at give plads for en fejlmargin), følger det, at der kræves 13 bit.

10

De nødvendige data til beholderkodning, kan f.eks. være indeholdt i et 80 bit lager implementeret som et 10 x 8 bit arrangement. Dataene kan hensigtsmæssigt indlæses som 10 serielle ord på 8 bit hver over en synkron eller asynkron seriel trans-15 mission. Der kan anvendes et specielt fremstillet CMOS organ omfattende ind/ud grænseflader for alle beholdere og kemikalier. Dette specielt fremstillede organ vil have den korrekte læseinformat ion indsat på beholderfyldelinien. "Læse/skrive-" delen af PROM'en vil blive efterladt ubeskrevet for således at ?ø indikere, at beholderen er for fuld. Derpå vil sprøjtesystemet under brugen indlæse data (ved elektrisk afbrydelse af smelteled) for at angive væskeforbruget. En håndbåren spørgeenhed kan eventuelt være indrettet til at tillade, at brugeren indlæser hele indholdet i beholderkodningsorganet.

25

Beholderen 209 og dennes forbindelsesled 230 er vist mere detaljeret i fig. 9. Beholderen 209 er i visse henseender hjørnestenen i hele sprøjtesystemet. Den beskytter imod ubeføjet påfyldning. Den tilvejebringer automatisk kontrol over kri-30 tiske sprøjteparametre. Den tilvejebringer et lukket væskesystem, som ikke kræver nogen blanding af landmanden, og den er følgelig sikker at arbejde med. Selve beholderen er i virkeligheden en periferidel af databehandlingsdelen af sprøjtesystemet.

35

Beholderen 209 er vist på hovedet med en pi asthætte 229, der tætsluttende griber om kanten 223 af beho1deråbni ngen. Til

DK 161958B

20 hætten 229 er fastgjort en forsynirrgsafgang 234 og en udluft-ningsafgang 234 og en udluftningstilgang 235. I forsyningsafgangen 234 findes en tætningsring 236 af gummi eller lignende materiale. En tætningsplade 237 presses imod tætningsringen 5 236 af en trykfjeder 239, hvis anden ende ligger an mod den rundtgående flange 240 i den øverste ende af afgangen 234. I udluftningstilgangen 235 er der en aflang kanal 241, som strækker sig mod den øverste ende af beholderen 209, og ved hvis indre ende der findes en fjederbelastet kugleventil 242, 10 som tætner kanalen 241 imod lækage af væske i beholderen 209, men som tillader luft at træde ind i beholderen 209, når tryk-forskellen er tilstrækkelig til at overvinde fjederbelastningen af kugleventilen 242. Hætten 229 bærer også et forudkodet mikrokredsløb 214, der er monteret således, at det kan kommu-15 nikere over ledende sokkeldele 243. Den ydre kant af hætten 229 bærer et gevind 247 og til transport og lagring et beskyttende skruelåg (ikke vist).

Beholderen 209 monteres på systemet under forbindelsesleddet 20 230, der er vist umiddelbart neden under i fig. 9. Dette om fatter en dækseldel 244 med en flangekant 245, som understøtter en frit drejelig med gevind forsynet krave 246, som kan gå i indgreb med gevindet 247 og holde dækseldelen 244 og hætten 229 tæt sammen. Dækseldelen 244 er forsynet med et udragende 25 forsyningsrør 248, der passer til afgangen 234, et udragende udluftningsrør 249, der passer til udluftningsafgangen 235, og elektriske hun-kontakter 251, der passer til hansokkeldelene 243. Forbindelser 215 fra kontakterne 251 fører til mikroprocessoren 206. Forsyningsrøret 248 fører til køleren 216 og 30 derfra til væskekredsløbet 212, medens udluftningsrøret 249 er ført trd til atmosfæren. Røret 248 rager frem i en tilstrækkelig højde til, at tætningspladen 237 løftes fri af tætningsringen 236, så at væske kan strømme omkring kanterne af pladen 237 (der til dette formål er delvis afskåret) til røret 248.

35

Hver dyse omfatter fortrinsvis også et integreret ind/ud-kredsløbsorgan til at udføre følgende ind/ud operationer ved

DK 161958 B

21 hver dyseplads: a) Kommunikation med påhængsenheden ved en seriel informationsoverføring i en "daisy-chain"-konfiguration med andre dyseorganer. Dette tillader, at påhængsenheden automa- 5 tisk tæller antallet af dertil fastgjorte dyser eller sprøjtehoveder og styrer og overvåger disse over en simpel forbindelse.

b) Styring af højspændingen ved drift af en højspændings-transformator og diode-kondensatorstak til opretholdelse 10 af dråbestørrelsen ved en variation af strømningen.

c) Overvågning af sprøjtetilstand og detektion af fejl.

d) Styring af solenoideventiler til isolering af bomsektio-ner.

15 Et billede af førerhusenheden 202 er vist i fig. 10. Denne er forbundet med radarenheden 203 over en stikprop/stikdåsefor-bindelse 252 og med mikroprocessoren 206 i påhængsenheden 204 over en stikprop/stikdåseforbi ndel se 253. Enheden 202 indbefatter mikroprocessoren 207 (ikke vist i fig. 10), som betje-2o ner visningen 225 på panelet 223. Den aktiveres af indgangssignaler fra radarenheden 203 og panelstyreorganerne 224 og af indgangssignaler fra mikroprocessoren 206 i påhængsenheden over en forbindelse 253. Mikroprocessoren 207 overfører også styreinformation til mikroprocessoren 206 over forbindelsen 25 253.

Visningerne 225 er 1 ysemitterende dioder (LED'er), der er af forskellig farve enten gul eller rød, og som drives af mikroprocessoren 207 for at lyse konstant eller blinke. Hver LED 30 225 er forsynet med en mærkat, der indikerer dens funktion.

Sprøjtestyreorganerne er grupperet til venstre på panelet 223.

De omfatter tre aktiveringsknapper 255, 256, 257 betegnet henholdsvis "sprøjte/pause", "spæde" og "skylle". Knappen 255 er 35 i forbindelse med en gul LED 258 betegnet "pause-parat", medens knappen 257 er forbundet med en LED 260 og med en rød LED 261 betegnet "krævet". Fire gule LED'er 262 grupperet sammen og betegnet "sprøjtning" fuldender sprøjtestyreorgan/visningen.

DK 161958 B

22

Foroven i midten af panelet 223 er hastigheden af traktoren vist ved en vandret række 263 bestående af otte gule LED'er 264 begyndende og endende med røde LED'er 265, 266. Denne række betegnes "hastighed" forneden og "område" foroven. Hver gul 5 LED 264 er betegnet med den hastighed, som den repræsenterer (i miles per time fra 2 til 9). Røde LED'er 265 og 266 er betegnet henholdsvis "lav" og "høj".

I midten af panelet under "hastigheds" visningen findes en 10 "niveau"-visning omfattende to venstre og højre parallelle lodrette søjler 267 og 268 hver bestående af ti gule LED'er 269, der hver ender i en rød LED 270. Over hver søjle 267, 268 og lidt forskudt derfra er der en rød LED 270. LED'er 271 er betegnet "kontrol af beholdermontering". Det venstre sæt 267 15 er betegnet "sprøjte", medens det højre er betegnet "skylle". Sættene er gradinddelt fra "fuld" foroven over "halv" til "lav" ud for de nederste gule LED'er 269, og de røde LED'er 271 er betegnet "tom".

20 Under "niveau" visningen i midten forneden på panelet 223 er der fire røde LED'er 272, der er grupperet og er betegnet "alarm".

Foroven til højre på panelet 223 omfatter "dyseafstands"-sty-25 reorganet en knap 273 med en viser 274, der kan indstilles manuelt ved drejning til en af syv stillinger betegnet "A" til "G".

Under "dyseafstands-"styreorganet til højre for midten af pa-30 nelet 273 omfatter "port"-styoreorgan/visningskomplekset et 3 x 5 sæt af LED'er i fem lodrette søjler 274 til 278. LED'er i midtersøjlen 276 er uden benævnelse (de vedrører skyllevæ-sken), medens søjlerne 274, 275, 227 og 278 er nummereret 1 til 4. Den øverste række af LED'er i systemet er betegnet 35 "valgt", den anden række "beholder", den tredie "display". En betjeningsknap 279 kan instilles ved manuel drejning for at indikere en af de fire søjler 274 osv. Under knappen 2 79 er

DK 161958 B

23 der et trykknapstyreorgan 280 betegnet "vælge". En enkelt rød LED 281 til venstre for knappen 280 betegnet "ikke tilladt blanding" afslutter "porf'-styrevisningen.

5 Forneden til højre på panelet 223 findes "sprøjtehastighed"-styringen/visningen. Denne omfatter en række 281 af syv gule lysemitterende dioder, som danner en skala betegnet fra venstre mod højre med de anvendelseshastigheder, som de repræsenterer (f.eks. 7, 10, 15, 20, 30, 40, 50 ounce væske per acer).

10 Under rækken 281 er der et par trykknapstyreorganer 282, 283, der hver er afmærket med en pil, der peger op eller ned på skalaen.

Endelig er der langs den nederste kant af panelet 223 en bom-15 styringsvisning. Denne omfatter et spredt lineært system bestående af fem trykknapstyreorganer 284, hver med en tilhørende gul lysemitterende diode 285. De ydre knapper 284 er betegnet henholdsvis "venstre" og "højre", og midterknappen 284 er betegnet "midt".

20

Via en hovedafbryder 286 føres strøm til visningen og styreorganerne .

Under drift slutter traktorføreren først hovedafbryderen 286.

25 Derved aktiveres visningerne 225. Den virkelige tilstand af visningerne 225 vil nu afhænge af systemets tilstand. Det antages nu, at alle afbrydere er slået fra. "Niveau"-visningen vil da ikke lyse i søjle 267, men vil indikere niveauet af skyllevæske i beholderen 211 ved antallet af tændte lysemitte-30 rende dioder 269. Hvis beholderen 211 mangler eller ikke er korrekt monteret, tændes den tilsvarende røde lysemitterende diode 271. Hvis alt er i orden, indstiller føreren dyseafstanden efter behov ved drejning af knappen 273 og vælger de ønskede bomsektioner ved indtrykning af en eller flere af knap-35 perne 284. Efter indtrykning af hver knap 284 tændes den tilhørende gule lysemitterende diode 285 for at bekræfte, at bom-sektionen er valgt. For at slette valget indtrykkes knappen

DK 161958 B

24 284 igen, og den lysemitterende diode 285 slukkes. Derefter vælges en sprøjtebeholder (f.eks. 209) ved drejning af styreknappen 279 til den tilhørende styresøjle (f.eks. 274), og ,,vælge"-knappen 280 indtrykkes. I søjle 274 tændes alle tre 5 LED'er. Den øverste LED angiver, at beholderen 209 er valgt.

Den midterste LED at den er forbundet til systemet, og den ne-derste LED at den registreres på sprøjtevisningen (søjle 267). Søjle 267 registrerer nu væskeniveauet i beholderen 209. Hvis beholderen 209 sidder dårligt eller ikke er påmonteret, vil 10 den røde LED 271 over søjle 267 lyse, og den nederste LED i søjle 274 vil blinke. Hvis beholderen 209 er tom, vil den midterste LED i søjle 274 blinke, og den til svarende røde LED 270 i ,,niveau"-visningen vil lyse. Hvis beholderen 209 kun er næsten tom, vil den øverste LED i søjle 274 blinke samtidigt 15 med, at et lavt niveau indikeres i "niveau"-visningen.

Hvis operatøren ønsker at kontrollere niveauet i en anden beholder (f.eks. 210), kan han dreje knappen 279, så at den viser den tilsvarende søjle (f.eks. 275). Den nederste LED i 20 søjle 275 bliver derpå tændt, medens den nederste LED i søjle 274 slukkes (de andre to LED'er i 274 forbliver imidlertid tændt). Visningen i søjle 267 ændres nu til at vise niveauet i beholderen 20.

25 Hvis operatøren ønsker at udsprøjte en blanding af kemikalier fra beholderne 209 og 210, kan han indtrykke knappen 280. Hvis kemikalierne i beholderne 209 og 210 er forenelige, så at de kan udsprøjtes sammen uden skade på afgrøder, vil den øverste LED i søjle 275 lyse. Hvis dette ikke er tilfældet, vil den 30 forblive slukket, og LED 281, der angiver, at blandingen er ugyldig, vil lyse.

Det antages nu, at operatøren kun ønsker at sprøjte fra beholderen 209, så at alle tre LED'er i søjle 274 er tændt, og in-35 gen andre "valgte" LED'er er tændt i søjle 274-7. Tre LED'er vil nu være tændt i rækken 281 i "sprøjtehastigheds"-visnin-gen. To konstant lysende lamper indikerer den maksimalt og mi-

DK 161958 B

25 nimalt tilladelige sprøjtehastighed for det valgte kemikalie.

En tredje blinkende lampe viser den på det pågældende tidspunkt valgte sprøjtehastighed. Operatøren indstiller denne til en ønsket værdi indenfor maksimums- og minimumsområdet ved 5 indtrykning af knapperne 282 eller 283 for at forøge eller formindske den valgte sprøjtehastighed trinvist efter behov. Kemikalie og sprøjtehastighed er nu valgt.

Operatøren retter derefter sin opmærksomhed mod sprøjtestyr-'0 ingen til venstre på panelet 223. Hvis væskekredsløbet 232 er tomt, vil den gule LED 259 være tændt og indikere "spædning krævet". Operatøren indtrykker derfor knappen 256. Derved slukkes LED 259, og LED 260 tændes for at indikere "spædning i gang". Mikroprocessoren 206 aktiverer pumpen 228 for at føre 15 væske fra beholderen 209 til kredsløbet 232 og ud til dyserne 213. Når dette er sket, afbryder mikroprocessoren 207 LED 260 og tænder LED 258, som indikerer "pause/parat". På dette stadium tændes to LED'er 264 i rækken 263 i "hastigheds"-visnin-gen. Disse indikerer minimums- og maksimumshastigheder, imel-20 lem hvilke systemet kan 1evere det valgte kemikalie ved den valgte hastighed.

Når operatøren kører traktoren hen over den afgrøde, der skal sprøjtes, indikeres den virkelige hastighed af en LED 264, som 25 blinker i rækken 263. Når hastigheden ligger indenfor området, og traktoren er på den rigtige vej, indtrykker operatøren "sprøjte"-knappen 255. Derpå slukkes LED 258, og de fire LED'er 262 tændes for at indikere "sprøjtning", medens spænding og sprøjtevæske føres til dysen 213, og sprøjtningen på-30 begyndes. For at standse sprøjtningen i korte perioder (f.eks. for at vende traktoren) indtrykkes knappen 255, hvorpå LED'er-ne 262 slukkes, og LED 258 tændes. Sprøjtningen påbegyndes på ny ved en yderligere indtrykning af knappen 255.

35 Under sprøjtning overvåger mikroprocessorerne 206 og 207 kontinuerligt traktorhastigheden og ændrer hastigheden af pumpen 228 for at opretholde en konstant tilførselshastighed af kemi-

DK 161958 B

26 kalie per arealenhed. Samtidig indstiller de spændingen, som føres til dyserne 213, når strømningshastigheden ændres for således at holde partikelstørrelse og ladning af sprøjtemiddeldråberne indenfor passende grænser. Hvis traktorens hastig-5 hed ikke holdes indenfor disse grænser vist i rækken 263, vil en af de røde LED'er 265, 266 tænde for at indikere "høj" eller "lav". Hvis traktorens hastighed forbliver udenfor området i mere end et kort forudindstillet tidsrum, ophører sprøjtningen, LED'erne 262 slukkes, og røde "alarm" LED'er 202 tændes 10 og blinker.

Når den ønskede sprøjtning er udført, standses sprøjtningen ved indtrykning af knappen 255 for at vise "pause/parat" ved hjælp af LED 258. Efter en forudi ndsti llet tid slukkes LED 15 258, og LED 261 tændes for at angive "skylning påkrævet". Ope ratøren indtrykker knappen 257, som indikerer skyllesekvensen, medens LED 261 slukkes, og LED 260 tændes for at indikere "skylning igang". Mikroprocessoren 206 lukker ventilen 221 for at afbryde beholderen 209 fra kredsløbet 212 og åbner ventilen 20 221 for at forbinde skyllemiddelbeholderen 211 med kredsløbet 212. Pumpen 228 aktiveres og fører skyllevæske ud i kredsløbet 212 og ud gennem dyserne 213. Efter at et passende volumen af skyllevæske er blevet indført i systemet, lukkes ventilen 212, og luftpumpen 232 aktiveres for at tømme kredsløbet 212 for 25 skyllevæske. Når væskedetektoren 217 rapporterer ingen væske efter en kort forudi nsti 11 et tid til at tillade, at væsken udtømmes fra dyserne, afbrydes pumperne 228 og 232, LED 260 slukkes, og LED 259 tændes for at indikere "spædning krævet". Hovedafbryderen 286 kan nu afbryde for at lukke for systemet.

30

Elementerne i sprøjtekredsløbet 212, såsom pumper, ventiler, følere osv., er forbundet indbyrdes ved hjælp af væskeforbindelser og elektriske forbindelsesled med dobbelt formål. Et egnet forbindelsesled er vist i fig. 11 og 12. Forbi ndelses-35 leddet omfatter to legemer 287, 288, der er indrettet til at ligge an mod hinanden langs deres forsider 289 og 290 og fastgøres til hinanden. Det første legeme 287 er forsynet med et

DK 161958 B

27 hul 291, som strækker sig gennem legemet 287, og hvis ende er en udragende kanaldel 292 fra forsiden 287. Den anden ende er udstyret med et kort rør 273 til optagelse af en bøjelig væskeslange (ikke vist). Der findes endvidere fire små huller 5 294, i hvilke der er monteret en aflang elektrisk ledende strimmel 295. Den ene ende 276 af hver strimmel rager ud fra legemet 287 for at kunne tilsluttes til en isoleret elektrisk leder (ikke vist), medens den anden ende 297 rager ud fra forsiden 289.

Λ O

Det andet legeme 288 er også forsynet med et hul 297, som strækker sig gennem legemet 288 og er forsynet med et kort rør 298 for en bøjelig væskeslange (ikke vist). Der findes fire yderligere huller 299, i hvilke der er anbragt en elektrisk 15 stikdåse 300 med en aflang strimmeldel 301, som udstrækker sig fra legemet 288 for forbindelse til en isoleret elektrisk leder (ikke vist). Hullet 297 er indrettet til at kunne optage kanaldelen 292, og en tætningsring 302 er anbragt i hullet 297 til dannelse af en tæt samling med kanaldelen 292. På lignende 2o måde er stikdåserne 300 indrettet til at kunne optage enderne 297 af strimlerne 295, og de to legemer 287, 288 kan skubbes sammen, indtil fladerne 289, 290 ligger an mod hinanden.

Det er ofte hensigtsmæssigt at forme den isolerede leder og 25 den bøjelige væskeslange, som udgår fra legemet 287 (eller fra legemet 288) i ét stykke. For forbindelse af visse dele af systemet kan det være hensigtsmæssigt at indsætte kugleventiler i forbindelsesi edåbn i ngerne for at forhindre lækage af væske under adskillelse.

30

En dobbelt kugleventil, der tjener til at lukke begge åbninger ved adskillelse, er vist i fig. 13. Denne omfatter to legemer 303, 304, der hver har en gennemgående kanal henholdsvis 305 og 306, og hver har et kort rør 307, 308 for forbindelse til 35 en bøjelig slange (ikke vist). I kanalen 305 er der anbragt en kugle 309, som er presset imod et konisk sæde 310 af en fjeder 311. Mellem sædet 310 og den højre ende af kanalen 305 er

DK 161958 B

28 diameteren af kanalen 305 reduceret og rummer en bevægelig ventilaktuator 313, hvis bevægelse er begrænset af to skuldre 314, 315, tilvejebragt inde i kanalen 305. Fra hver ende af ventilakuatoren 313 udgår der nogle stilke 316, 317.

5

Enden af kanalen 305 strækker sig gennem en cylindrisk udragende del og tætner derved kanalen 305. Vent i 1aktuatoren 313 bliver samtidig af kuglen 309 presset imod skulderen 315. Legemet 304 er også forsynet med en kugle 318, der presses imod .. q et konisk sæde 319 af en fjeder 320. Den venstre ende af kanalen 306 har en diameter, der muliggør en optagelse af den udragende del af legemet 303. En ringformet tætning 323 er anbragt inde i den venstre ende af kanalen 306. Når legemerne 303, 304 ikke ligger an mod hinanden, tætner kuglen 318, som *5 ligger an mod sædet 319, kanalen 306 imod lækage. Når de to legemer 303, 304 skubbes sammen, føres den udragende del 322 ind i enden 324 af kanalen 306, og stilken 317 berører kuglen 318. Fjederen 320 er stivere end fjederen 311, og ventilaktua-toren 313 bliver følgelig bevæget i kanalen 305, indtil stilk-20 en 316 berører kuglen 309 og forskyder den fra sædet 310. Efter en yderligere bevægelse standses aktuatoren 313 af skulderen 314, og en yderligere tilnærmelse af legemerne 303, 304 til hinanden bringer stilken 317 til at bevæge kuglen 318 bort fra sædet 319. Når legemerne 303, 304 er fuldstændigt sammen-25 koblet, er begge kugleventiler følgelig åbne. Under adskillelse tætner fjedrene 311, 320 ventilerne for at forhindre lækage .

I visse dele af systemet, navnlig arrangementet af dyser 313 3g monteret på bommen 205, kan det være ønskeligt at anbringe eller fjerne organer (navnlig dyser) i serie uden at skulle afbryde det elektriske kredsløb. Hvis den serielle datakommunikationsforbindelse anvendes til dyserne, skal den serielle "daisy chain" forblive ubrudt, selv om en given dyse fjernes 25 eller en given forbindelsessokkel ikke anvendes. Fig. 14-16 viser et elektrisk forbindelsesled, som automatisk udfører denne funktion. Forbindelsesleddet omfatter et første og et

DK 161958 B

29 / andet legeme 325, 326, der kan samles, så at deres respektive flader 327, 328 ligger an mod hinanden. Gennem legemet 325 strækker der sig fire elektriske ledere 329 med en første ende, som ender ved fladen 327 i form af en stikdåse. Den anden 5 ende af lederne 329 (ikke vist) er fastgjort til separate elektriske ledere. X en udsparing 330 i legemet 325 er der monteret en elektrisk ledende spiralfjeder 331 med udragende ben 332 , 333 , som er presset mod hinanden til etablering af kontakt med to af lederne 329. En bevægelig plade 334 , der 10 også er anbragt i udsparingen 330, er forsynet med en flig 335, som ligger an mod benet 333, så at pladen 334 presses ind i den i fig. 14 viste stilling. Et hul 336 er tilvejebragt i pladen 334 og et lignende hul 337 i legemet 325, idet dog de to huller 336, 337 er lidt forskudt i forhold til hinanden, 15 når pladen 334 er i den i fig. 14 viste stilling.

Legemet 326 er på lignende måde forsynet med fire ledere 338, der strækker sig derigennem og rager ud fra fladen 328, idet de er anbragt således, at de passer sammen med stikdåserne på 20 lederne 329 i fladen 327. Et tilspidset fremspring 339 rager også ud fra fladen 328. Når de to legemer 325, 326 er ført sammen, så at fladerne 327, 328 ligger an imod hinanden, træder de udragende ledere 339 ind i stikdåserne for lederne 329, og det tilspidsede fremspring 339 føres ind i hullet 337 og i 25 hullet 336 i pladen 334. Hullerne 337 og 336 kommer derved til at ligge ud for hinanden, idet pladen 334 forskydes til den i fig. 16 viste stilling. I denne stilling har benet 335 trukket benet 333 ud af kontakt med lederen 329. Når de to legemer adskilles, vender benet 333 tilbage til stillingen, i hvilken 30 det ligger an mod lederen 329 som vist i fig. 14. Det ses, at når forbindelsesleddet er indskudt i et elektrisk kredsløb, vil ledningerne, som er fastgjort til lederne 329, blive elektrisk shuntet, når legemerne 325, 326 ikke er forbundet, medens en samling af legemerne vil bryde shuntforbindelsen.

35

Til visse formål kan det være hensigtsmæssigt at anvende forbindelser, som udnytter flere af egenskaberne ved forbindelserne vist i fig. 11-16.

30

DK 161958 B

Udformningen af en dyse 213, som anvendes i denne udførelsesform for opfindelsen, er vist mere detaljeret i fig. 17. Dyseenheden er i to dele, et øvre lavspændingshus 340 og en nedre højspændingsdysebærer 341. Huset 340 omfatter et elektrohy-5 draulisk forbindelsesled 400 af den i fig. 11-16 viste type til forbindelse af dysen 313 med væskekredsløbet 232 og til tilvejebringelse af elektriske forbindelser til mikroprocessoren 207, en lavspændingsforsyningskilde (traktorens akkumulator) og til jord. Forbindelsesleddet 400 er forbundet med I o hovedlegemet 342 af lavspædningshuset 340. Dette bærer et in tegreret kredsløb 343, der tjener som grænseflade til mikroprocessoren 206, og en fjederbelastet kugleventil 344, der tætner en central væskeafgivelsesåbning. Den udvendige cylindriske overflade af legemet 342 er forsynet med gevind til op-15 tagelse af det udadrettede med gevind forsynede skørt 401 på dysebæreren 341. Denne omfatter et centralt afgivelsesrør 346, som passer tætsluttende med den centrale afgivelsesåbning i huset 342 og har en opadrettet central finger 347 til åbning af kugleventilen 344.

O π I den nederste del af røret 346 er anbragt en ledende cylinder 348 til dannelse af en dyse 351 med en ringformet sprøjteåbning 349. I afstand fra åbningen 349 er der et nedadrettet isolerende skørt 350, som beskytter dysen 351 mod tilfældige be-25 røringer. Inde i skørtet 350 og koaksialt med røret 346 og cylinderen 348 over niveauet af åbningen 349 er der en metalring 352, som er koaksial med røret 346 og cylinderen 348. Ringen 352 tjener som feltforstærkende elektrode og er forbundet med jord over en kontakt 353 i bæreren 341, som ligger an mod en 30 kontakt 354 i huset 340.

Omkring den øverste del af røret 346 er der en konventionel toroideformet højspændingsgenerator 355 af den art, der anvender en diodespi i ttransformator. Udgangsspændingen fra genera-35 toren 355 føres til cylinderen 348 over en leder. Udgangsspændingen fra generatoren 355 styres af indgangssignalet, som tilføres fra det integrerede kredsløb 343 over kontakter 357 t

DK 161958 B

31 på bæreren 341 og kontakter 358 på huset 340. Ikke viste organer fastgør på indstillelig måde huset 340 til en monteringsstang på bommen 203 (se fig. 6, 7) med en vilkårlig afstand.

Det er sædvanligvis nødvendigt, at dysen 213 har en fast ori-5 entering i en fast afstand over afgrøden.

Hvis dysen 213 svigter under brugen, kan den let udskiftes enten som helhed eller ved afskruning af dysebæreren 341. I denne udførelsesform kan dysens strømningskapacitet forøges eller 10 reduceres ved blot at udskifte enheden 341 med en anden enhed, der har en større eller mindre åbning 349. Man kan tænke sig andre udførelsesformer, hvor strømningskapaciteten kan indstilles ved hjælp af drejelige notcylindre, hvis ender ligger an mod hinanden. En sådan ventil kan indstilles enten manuelt 15 eller automatisk ved hjælp af mikroprocessoren 206'.

Radarenheden (se fig. 6) omfatter organer til udsendelse af en mikrobølgestråle med kendt frekvens fremad og nedad i traktorens bevægelsesretning med organer til detektion af den del af 20 strålen, som reflekteres til enheden, og til sammenligning af dens frekvens med frekvensen af den udsendte stråle. Frekvens-forskellen er et mål for traktorens hastighed (dopplereffekt), og den således opnåede information føres til mi kroprocessoren 207.

25

Mikroprocessorerne 206, 207 (se fig. 7} er hensigtsmæssigt af type 6802, som er en standard 8-bit processor med tilstrækkelig kapacitet, og som danner grænseflader til standardhukommelser. Hver mikroprocessor 206, 207 har et datamatpanel med 30 centralenhed, læselager og tre eller fire perifere kredse. To sammenkoblede mikroprocessorer i førerhusenheden 202 og påhængsenheden 204 giver et system med mindre komplicerede og dermed billigere indbyrdes forbindelser mellem førerhusenheden og påhængsenheden.

35

Systemet kan omfatte kundespecificerede integrerede kredsløb 214 af to typer i beholderne 209 osv. og kredsløb 343 i dy- 32

DK 1619 5 8 B

seme 213. Det førstnævnte er et hukommelseskredsløb (eventuelt omfattende ind/ud grænseflader), der er forudkodet med information (anvendelseshastigheder, spænding, kompatibilitet med andre kemikalier osv.) om kemikaliet, når beholderen 209 5 fyldes på fabrikken. Det kan også indbefatte en sikkerhedskode. Kredsløbet 343 i dyseenheden indbefatter fortrinsvis et ind/ud organ og kommunikerer med mikroprocessoren 206 i påhængsenheden 204, som derved kan tælle antallet af dyser 213, som er monteret for sprøjtning. Kredsløbet 343 styrer for-10 trinsvis også dysespændingen over generatoren 355. Den kan også anvendes til at overvåge den måde, hvorpå dysen sprøjter (f.eks. ved hjælp af organer, såsom de der er vist i fig. 4 og 5) til at drive en solenoideventil for at isolere dele af bommen 205 eller til at ændre effektive åbningsstørrelser osv.

15 Kredsløbet 214 kan f.eks. være indrettet til at lagre ca. 80 bit af information som tidligere anført.

Dette sprøjtesystem indbefatter de nedenfor angivne følere 20 a) hastighedsføler b) væskeføler c) udsprøjtningsføler (og/eller dysesvigtføler) og d) flowmeter.

25 Kompensation for traktorens hastighedsvariationer udføres fortrinsvis i afhængighed af udgangssignalet fra en radarenhed efter undersøgelse af beskaffenheden af eventuelle fejl i radarsystemet eller andre systemer. Sædvanlige hastighedsovervågningsorganer, der anvender et hjul, har, selv om de har den 30 nødvendige opløsningsevne, faste afvigelsesfejl som følge af glidning eller diameterfejl. Operatøren skal indføre de faktiske omstændigheder, og fejl kan også opstå her. I modsætning hertil kræver radarenheden ingen operatør indsti11 ing, og når den først er indstillet korrekt på traktoren, giver den en in-35 dikation af sand hastighed. En yderligere overvejelse er, at fremtidige traktorer sandsynligvis vil have radarudstyr monteret som standard. Omkostningerne til en hjulenhed og en radar- /

DK 161958B

33 enhed er sammenlignelige og bevirker, at radar er at foretrække til denne afføling.

Føleren til detektion af væske, har to funktioner i systemet.

5 Den anvendes til at kontrollere tilstedeværelsen af en væske under spædecyklen og til at give en direkte indikation af, at en kemikaliebeholder er blevet tømt. I intet tilfælde kræves der et kvantitativt signal. En egnet elektrooptisk føler foretrækkes, dvs. en føler, hvor indfaldende lys (f.eks. transmit-10 teret i en lysfiber) føres gennem væskemediet, og det reflekterede lys derpå afføles for at opnå en indikation af væske, der måtte være til stede.

Dysesvigt kan detekteres og indikeres for operatøren som for-15 klaret under henvisning til fig. 4 og 5. Imidlertid kan der også anvendes en egnet elektrooptisk føler af lignende art som væskeføleren. Udformningen af dysen muliggør en hurtig udskiftning af den nederste sektion eller hele dysen (se fig.

17) og indsætning af en fiberoptisk føler til detektion af 20 sprøjtevæske.

*

Elektronikken til styring af dysen overfører en fejl indikation til påhængsenheden, og derfra til hovedstyreanordningen. En yderligere rød lampe kan anvendes til at indikere dysesvigt.

25 Det er muligt at indikere, hvilken dyse ved hjælp af et yderligere LED arrangement, men for at opretholde systemets modulopbygning foretrækkes en enkelt signallampe på visningen med en LED på den pågældende dyses hus, som indikerer, hvilken dyse der svigter. Operatøren kan eventuelt medbringe en reser-30 veenhed med henblik på udskifning.

For at opretholde kontrol over den sande væsketilførselshastighed per arealenhed skal væskevolumenet, som tilføres til bommene, kendes nøjagtigt. Ved en tandhjulspumpe med en høj 35 volumetrisk virkningsgrad er det tilførte volumen givet ved pumpens vinkeldrejning, som igen er bestemt af antallet af skridt af skridtmotoren. Dette betegnes som den selvsstændige

DK 161958B

34 metode. Hvis der ønskes en højere volumetrisk virkningsgrad, kan en pumpe- og motorkombination anvendes sammen med et yderligere flowmeter. Høj opløsningsevne er ønskelig, da dette formindsker systemets reaktionstid og forøger nøjagtigheden af 5 udsprøjtningen.

"Dyse" er almindeligt anvendt ved beskrivelsen af udførelsesformen i fig. 7, der viser et komplet højspændingsgenerator-og dysesystem. Anvendelsen af et specificeret ind/ud integre- 10 ret kredsløb som kommunikationsgrænseflade til hovedstyremikroprocessoren er beskrevet ovenfor. Det samme integrerede kredsløb kan frembringe de lavspændte styresignaler til højspænd i ngsgener at or en .

15 Dysesystemet er vist i fig. 17. Vigtige egenskaber ved dette system er følgende: a) todelt konstruktion, b) fleksibel forbindelse til bomenheden med anvendel- 20 se af et elektrohydraulisk forbindelsesled, c) en nedre sektion, som indeholder en elektrostatisk dyse og en højspændingstransformer, d) en øvre sektion, som indeholder lavspændingselektronik og grænseflade for dataoverføring, 25 e) en sprøjteføler, f.eks. en optisk overføringsfor bindelse til den nedre sektion (ikke vist), f) sprøjtefejlsignaler i øvre sektion (et integreret kredsløb overfører fejlsignaler til visningskon-sollen) (ikke vist), 30 g) mulighed for automatisk dysetælling via datalinie (en del af funktionen af et specifikt integreret kredsløb, som instruerer en aritmetisk enhed i påhængsenhedens styreanordning om indstilling af passende pumpehastighed), og 35 h) mulighed for automatisk signalering om tilstanden af et viskøst begræsningsorgan i strømningsvejen. (Manuel eller automatisk udvælgelse af begræns- /

DK 161958 B

35 ningsorganet for tilpasning af udstrømningshastig-hed).

En beskrivelse af den foretrukne udførelsesform for program-5 merne for mikroprocessorerne 206 og 207 følger nedenfor i forbindelse med rutediagrammerne i fig. 18-21.

Som tidligere forklaret, anvendes en mikroprocessor i både visningsenheden og sprøjtestyreenheden for derved at reducere 10 den nødvendige ledningsføring mellem de to enheder til kun to ledere. Dataene overføres fortrinsvis serielt. Sædvanlige ind-gangs/udgangsregistre og kommunikationskredsløb er tilvejebragt for både at modtage og sende information i denne form ved begge enheder.

15

Vi sni ngsenhedens processor skanner periodisk status af de operatørbetjente omskiftere (eller indholdet af dataregistre, som afspejler samme) og formaterer digitale styreord for overføring til sprøjtestyreenheden. Sprøjtestyreenheden skanner på 20 sin side periodisk status af de forskellige periferienheder og formaterer statusindikerende styreord for overføring til visningsenhedens processor. Sådanne formaterede digitale kommunikationsord bliver derpå periodisk og gentagne gange overført mellem enhederne for således at fuldende kommunikationsoverfø-25 ringen.

Gentagen overføring foretrækkes, så at successive overføringer af samme data kan sammenlignes, inden der udføres en handling for således at forøge den samlede pålidelighed af systemets 30 drift. Hvis et modtaget ord er fejlagtigt med hensyn til paritet eller synkroniseringsbit, eller hvis to efter hinanden følgende overføringer af det samme ord ikke har den samme "adresse", eller hvis fejl ved det modtagne ord detekteres på anden måde, sendes en anmodning om gentagelse tilbage til in-35 formationskilden, som så anmodes om en gentagelse af den tidligere overførte information. Hvis kommunikationsprocessen går ud af synkronisme, bringes visningsenheden til at overføre det

DK 161958 B

36 første ord i en ny sekvens, medens sprøjteenhedens styreanordning periodisk gennemløber bitfølgen, indtil et passende "adresse"-felt konstateres. Derefter påbegynder begge enheder en normal synkron kommunikationscyklus. Da sådanne kommunika-5 tionsprocesser og apparater er konventionelle indenfor digital kommunikation, vil de ikke blive beskrevet yderligere.

Programsløjfen for sprøjtestyreenheden er vist i fig. 18. Her udføres ved "strøm til" eller "ti 1 bagest i 1" initialiserings-10 trinnene 500 og 502 så, at alle interne dataregistre og periferienheder i forbindelse med sprøjtestyreprocessoren bliver korrekt initialiseret. Derefter bliver væskedetektorerne forespurgt ved 504, beholderne bliver forespurgt og opdateret ved 506, og bom- og dysekonstruktionerne bliver på lignende måde 15 forespurgt ved 508. Ved 510 indtrædes der i en ventesløjfe i 10 sekunder. Hvis der detekteres afbrydelser indenfor dette 10 sekunders interval, genindtrædes i hovedsløjfen ved trin 504. Hvis der på den anden side ikke modtages afbrydelser i dette 10 sekunders interval, indikerer dette en mulig fejltilstand, 20 og følgelig standses sprøjtning ved trin 512, og programmet går tilbage til hovedsløjfen så, at den gældende status af sprøjtestyreenheden og dens tilsluttede periferienheder kan opdateres, hvorved gældende information vil være til rådighed for eventuel overføring til førerhusenheden.

25

Sprøjtestyreenheden programmeres således, at den indbefatter de to afbryderrut i ner afbildet i fig. 19 og 20. Der indtrædes i den ikke maskerbare afbryderrutine i fig. 19 ved modtagelse af kommunikationsord fra visningsenheden. Efter en indledende 30 indtræden i denne rutine foretages en afprøvning ved 514 for at sikre, at ordet har en korrekt format (f.eks. paritet). Hvis ikke indtrædes ved 516, hvor kommunikationskredsløbene på ny synkroniseres, inden der sker en normal udtræden fra denne rutine. Hvis det modtagne ord på den anden side har den kor-35 rekte form, foretages en kontrol ved 518 for at konstatere om adresserne af to på hinanden følgende ord passer sammen. Hvis dette ikke er tilfældet, er dette også en indikation af, at

DK 161958 B

37 kommunikationskredsløbene behøver en gensynkronisering ved 516 (som vil indbefatte en instruktion fra førerhusenheden om at gentage overførslen), inden der sker en normal udtræden fra denne rutine.

5

Hvis kontrolfunktionerne ved 514 og 518 begge passeres med held, bliver det modtagne ord fra visningsenheden lagret ved 520, og et tidligere formateret kommunikationsord føres tilbage til visningsenheden. En afprøvning udføres ved 524 for at 10 se om styreordet, der med held er blevet modtaget af sprøjte-styreenheden, er det sidste tiltænkte ord, idet der kunne være en følge af sådanne styreord, der skal tolkes i sammenhæng, inden yderligere handlinger foretages. Hvis dette ikke er tilfældet, sker der en normal udtræden som vist i fig. 19 for så-15 ledes at muliggøre en overføring af det næste ord i følgen.

Når det sidste ord i følgen er modtaget og er blevet afprøvet ved 524, beregner sprøjtestyreenheden hastighed/strømning og hastighed/EHT (ekstra høj spænding), hvis sprøjtningen er i gang ved 526. En passende handling udføres ud fra disse bereg-20 ninger og ud fra de modtagne styredata ved 528. Endelig de-tekteres eventuelle interne afbrydelser, så at eventuelle vedligeholdelsesarbejder kan udføres, inden der sker en normal udtræden fra denne rutine.

25 Den maskerbare afbryderrutine vist i fig. 20 frigives under sprøjtning og bliver normalt trigget hver 3 millisekunder. Den anvendes til måling af væskestrømning og til indstilling af pumpehastighed og højspænding. Efter indledende indtræden bliver strømningsregistret opdateret ved 532 for at afspejle 30 løbende væskeforbrug og strømningsparametre. En afprøvning udføres ved 534 for at se om det er tid til indstilling af sprøjteparametrene (indstillinger kan kun tillades ved forudbestemte tidsintervaller). Hvis dette ikke er tilfældet, bliver en fejllampe tændt ved 536, hvis strømningstællingen de-35 tekteres til at være uden for området, ellers foretages en normal udtræden. Hvis det på den anden side er tid til indstilling af sprøjteparametrene, indstilles pumpehastigheden 38

DK 161958 B

ved 538, og højspændingskredsløbene indstilles ved 540, før en normal udtræden fra denne rutine. Opdateringen af strømningstællerne ved trin 532 kan typisk indbefatte den tilsigtede smeltning af smelteled i en PROM i forbindelse med beholderen, 5 hvis det detekteres, at tilstrækkelig meget væske er blevet forbrugt.

Et eksempel på et program for visningsenheden er vist i fig.

21. Efter "strøm til" eller "tiIbagesti1" hændelser udføres 10 initialiseringer ved tinnene 600, 603 og 604. Eventuelle interne registre, periferienheder osv. bliver korrekt initialiseret, og i den foretrukne udførelsesform tændes alle lamper i fire sekunder ved trin 604, så at operatøren kan foretage en kontrol af funktionen af lampevisningsenhederne. Derefter ind-15 trædes ved 606, som bevirker en overføring af ordet i udgangsregistret, til sprøjtestyreenheden. Ved 608 foretages en afprøvning for at se, om radarenheden er tilsluttet. Hvis dette ikke er tilfældet, aktiveres det pågældende arrangement af lamper ved 610, og programmet går tilbage til trin 612 i fig.

20 21, hvor et styreord modtages fra sprøjteenheden. En afprøv ning udføres ved 614 for at se, om dette er sidste ord i en følge af styreord. Hvis dette ikke er tilfældet, overføres et andet ord til sprøjtestyreenheden ved 606. Hvis dette ord er det sidste ord i en følge, lagres det, og en korrekt handling 25 udføres ved trin 616. Derefter bliver nye data til overføring til sprøjtestyreenheden formateret i de korrekte udgangsregistre ved trin 618.

Hvis en radarenhed er sluttet til enheden, bliver radarens ud-30 gangssignal aflæst ved trin 620 efter afprøvningen ved 608, og middelhastigheden beregnes. En afprøvning udføres derefter ved 622 for at se om kommunikationsforbindelsen er i funktion. Hvis dette er tilfældet, vises al status i nformat i on ved 624, en passende handling udføres på knapper, der kan indtrykkes af 35 operatøren ved 626, og passende handlinger udføres ved 628 ved eventuelle interne midlertidige afbrydelser, som måtte være indtruffet. Passende hastighedsgrænser beregnes ved 630, og om /

Claims (10)

1. Beholder omfattende et legeme (209) for et materiale, der skal afgives, kendetegnet ved, at der i forbindelse med beholderen er indrettet mindst én elektrisk adresserbar hukommelsesanordning (214), i hvilken data vedrørende indhol- 30 dene af beholderen er lagret, idet dataene indeholder elektrisk foranderlige data, der angiver en materialemængde i legemet (209), og hukommelsesanordningen (214) er adresserbar under afgivelse af materialet til opnåelse af en ændring af dataene til i dataene at opretholde en angivelse af den tilba-35 geværende materialemængde i legemet (209).

2. Beholder ifølge krav 1, kendetegnet ved, at hukommelsesanordningen (214) kan ændres irreversibelt. DK 161958 B

3. Beholder ifølge krav 2, kendetegnet ved, at hukomme Isesanordn i ngen (214) omfatter et antal smelte led således, at dataene vedrørende indholdene af det resterende materiale i beholderen kan opretholdes ved at smelte smelteleddene 5 en efter en.

4. Beholder ifølge krav 1-3, kendetegnet ved, at den er indrettet til at kunne forbindes med et system (201), som er indrettet til at kunne sprede indholdene af beholderen. 10

5. Beholderen ifølge krav 1-4, kendetegnet ved, at hukommelsesanordningen (214) er forudindsti11 et med en sikkerhedskode, der tjener til at forhindre, at ikke godkendte beholdere sluttes til systemet. 15

6. Beholder ifølge krav 4, kendetegnet ved, at spredningen af indholdet af beholderen er organiseret under styring af en mikroprocessor, der er indrettet til at ændre registreringen af indholdet i hukommelsesanordningen (214) i 20 afhængighed af rumfanget af det fra beholderen fjernede indhold.

7. Beholder ifølge krav 6, kendetegnet ved, at hukommelsesanordningen (214) er forud indsti 11 et med identiteten 25 af indholdene af beholderen lagret i digital form i en forudbestemt serie.

8. Beholder ifølge krav 7, kendetegnet ved, at hukommelsesanordningen (214) yderligere er forudindsti1 let med 30 information om uforeneligheden af beholderens indhold med andre kemikalier i den forudbestemte serie således, at mikroprocessoren ikke tillader en blanding af uforenelige kemikalier.

9. Beholder ifølge krav 4, kendetegnet ved, at sy stemet (201) til spredning af indholdet er et sprøjtesystem omfattende organer (355, 348) til elektrostatisk opladning af i DK 161958 B sprøjtet frembragt af et sprøjtehoved, og som er indrettet til at kunne monteres på et køretøj, og at mikroprocessoren strømforsynes fra køretøjets elektriske strømforsyning og er indrettet til i afhængighed af indgangssignaler fra køretøjets 5 driftsparametre at styre udstrømningen af indholdet fra beholderen .

10. Beholder ifølge krav 1, kendetegnet ved, at hukommelsesanordningen (214) er fastgjort til et hus (229), 10 som er en del af beholderen. 15 20 25 30 35