DK161894B - Ikke-antimikrobielt desodoriserende rensemiddel - Google Patents

Description

DK 161894 B !

Den foreliggende opfindelse angår hidtil ukendte kropsrensemidler, som reducerer antallet af bakterier, som får huden til at lugte, hvilke midler omfatter en detergent og en effektiv mængde af specifikke sukkerarter, som indvirker på 5 den mekanisme, hvorved lugtfremkaldende bakterier hænger fast ! på huden. Denne metode til reduktion af den bakterielle population anses for at være langt sikrere end anvendelsen af antimi.krobielle midler, hvoraf mange er blevet forbudt.

Sukkeropløsninger er i stor udstrækning blevet anvendt ved 10 fremstillingen af transparente sæbestykker, således som det er indgående beskrevet i teksten The Modern Soap and Deter= gent Industry af Geoffrey Martin, bind II, Sec. I, 69-75 og Sec. IX, 25 (1961). Alle de nævnte transparente sæbestykker indeholder fedtsyresæbe som rensemidlet og rørsukker (suc= 15 rose), alkohol og glycerol til at gøre sæbestykket transpa rent .

Transparente faste detergentprodukter indeholdende N-lang-kædede acylsure aminosyredetergenter og et klaringsmiddel, som kan være et carbohydrat, såsom glucose, fructose eller 20 sucrose, i vægtforholdet henholdsvis 9:1 - 4:6, er beskrevet i japansk patent JA 0025465 (februar 1980). Japansk patent ' JA 0076499 (juni 1981) beskriver også et surt aminosyresalt og 1 - 30 vægt% af et klaringsmiddel, som kan være glycerol, diglycerol, ethylenglyeol, propylenglyeol, sorbitol, glucose, 25 sukker, urinstof etc..

Et vandigt transparent detergentmateriale omfattende en suc= rosefedtsyreester som detergenten, en organisk syre såsom æblesyre eller vinsyre og 5 - 30% af et saccharid såsom sucrose eller sorbitol til at forbedre rensevirkningen og materialets 30 stabile transparens er beskrevet i USA patentskrift nr. 3.872.020.

En klar flydende barbercreme, som danner en transparent film på huden, og som tillader en fuldstændig barbering uden skylning af barbermaskinen eller huden, er beskrevet i USA patentskrift nr. 3.072.535. Dette materiale indeholder et lanolinderivat, j i

DK 161894 B

2 natriumcarboxymethylcellulose, et germicid og fortrinsvis et saccharid, såsom sucrose. Denne foretrukne bestanddel sættes til det ovennævnte materiale for at ændre dets overflade-og strømningsegenskaber, når det sprøjtes fra en trykbeholder.

5 Dextrosesukker er blevet anvendt i et desinficerende/rensende materiale som et middel, der modvirker øjenirritation, i et materiale som indeholder et kvaternært ammoniumgermicid, som vist i USA patentskrift nr. 4.336.151.

Et skyllemiddelkoncentrat til maskinopvask indeholdende roe-10 sukker, rørsukker eller dextrin er beskrevet i USA patentskrift nr. 3.592.774 med henblik på at opnå pletfri opvask.

Et fast deodorant- og germicidprodukt til toiletter og urinaler er beskrevet i USA patentskrift nr. 3.630.925, og heri udgør sukker den langsomt opløsende bærer for sæben og det germi= 15 cide middel.

Sukkere, såsom sucrose, glucose, dextrin og lignende, er også blevet anvendt i silikatholdige sæber til at hindre udblom- string og til at danne en klarere og blødere blanding som vist i Soluble Silicate, bind 2, af James Vail, D. Sc. 16-20 (1952).

20 Sukkerbestanddelens funktion i de ovenfor beskrevne kendte rensemidler er at tilvejebringe transparente sæber og detergentstykker, at forbedre rensevirkningen og gennemsigtigheden og strømningsegenskaberne af flydende materialer, som et irritationsmodvirkende middel i materialer^ som indeholder germicider 25 som en bærer i et fast produkt til at bevirke passende opløsning af deri indeholdt sæbe og germicid, og som et udblomstr ingsmodvirkende middel i silikatsæber.

Ingen af de nævnte sukkerholdige rensemidler udgør imidlertid et middel til reduktion af den lugtfremkaldende bakte-30 rielle population på kroppen og i håret uden anvendelse af antimikrobielle stoffer.

3

DK 16 1394 B

Det har uventet vist sig, at tilsætningen af 1 - 15 vægt% af et carbohydrat valgt blandt glucose, mannose, oligomerer deraf og blandinger deraf til et kropsrensemiddel giver et deodorantmateriale, som reducerer den lugtfremkaldende mikrobielle 5 population på huden uden anvendelsen af antimikrobielle stoffer.

Formålet med den foreliggende opfindelse er at tilvejebringe et kropsrensemiddel som reducerer kropslugt uden anvendelse af 10 antimikrobielle midler.

For at opnå ovennævnte formål og i overensstemmelse med den ! i foreliggende opfindelse omfatter det hidtil ukendte desodori-serende kropsrensemiddel ifølge opfindelsen 1-15 vægt% af j 15 mindst ét carbohydrat valgt blandt glucose, mannose og oligo- j

mere deraf, som det væsentligste desodoriserende middel i en mængde som effektivt reducerer den 1 ugtfremka1dende bakterielle population på kroppen uden anvendelse af antimikrobielle midler, i en detergentholdig bærer. Adskillige af disse anti- I

20 mikrobielle midler er blevet bandlyst i den senere tid (hexa- j chlorophen, tribromsalicylani1 id) som usikre og andre, der er j i brug nu, tages fortsat op til overvejelse af sundhedsmyndighederne. Bæreren kan have form af en væske eller et opakt fast stykke.

25

Der tilvejebringes således med opfindelsen et ikke-antimikro-bielt desodoriserende rensemiddel omfattende fortrinsvis en anionisk detergent og specificeret carbohydrat, som er i stand til at reducere den lugtfremkaldende bakterielle population på 30 huden.

35 4

DK 161894B

Der tilvejebringes endvidere et desodor i serende kropsrensemi tide! fortrinsvis i form af en væske eller et opakt fast stykke.

Det desodori serende hudrensemiddel ifølge opfindelsen i ndehol-5 der fortrinsvis en effektiv mængde af glucose og/eller mannose og/eller oligomere deraf til at hæmme 1ugtfremka1dende bakteriel vedhæftning til huden.

Der anvises ifølge opfindelsen endvidere en fremgangsmåde til 10 samtidig rensning og desodorisering af legemet ved vask med det carbohydratholdige detergentmateriale ifølge opfindelsen.

Den foreliggende opfindelse angår mere specielt et desodori-15 serende detergentmateriale, der som det væsentligste desodo- r i serende middel indeholder 1 - 15% og fortrinsvis 2,5 - 10 vægt% af mindst et carbohydrat med specificitet til lecti- nerne af de lugtfremkaldende bakterielle organismer, hvorved nævnte carbohydrat reducerer kropslugte ved at løsne nævnte 20 1ugtfremka1dende organismer fra huden, samt en fremgangsmåde til samtidig rensning og desorisering af det menneskelige legeme ved vask med nævnte carbohydratho1dige detergentmateriale.

25 Sukkerspecificiteten af leet i ner på sådanne organismer, såsom Escherichia coli, blev beskrevet i Nature, bind 265, nr. 5595, side 623-625, 17. februar 1977, hvori det blev anført, at mannose virker som en receptor til binding af E. coli, men ikke Streptococcus. Disse opdagelser kan anvendes som en for-30 klaring på mekanismen til bakteriel vedhæftning på slimhindevæv. Vedhæftn i ngen af E. coli til humane epithelceller ved specifik og reversibel binding til mannoserester på overfladen 35

DK 161894B

5 af epithelceller er også beskrevet i Trends in Biochemical Sciences, Juli 1978, side 159-160. Det beskrives deri, at ved meget lave koncentrationer inhiberede kun D-mannose, methyl-α-D-mannosid og gærmannan, en polymer af D-mannose, den bak-5 terielle vedhæftning af E. coli til epithelceller. Andre suk- ! kere havde ingen virkning. E. coli har en lectin på overfladen, j som specielt binder til mannose og er ansvarlig for vedhæft-ningen på epithelceller, idet nævnte mannose-spcifikke lectin fungerer som en bindingsmediator.

10 Det har nu vist sig, at nævnte lectinteknologi kan anvendes som et middel til at reducere antallet af lugtfremkaldende bakterier på huden. Lectiner er proteiner eller glycoproteiner j med affinitet til specifikke sukkerarter. Disse stoffer findes ! i bakteriers cellemembraner og er én mekanisme, hvorved de ' 15 klæber til overflader. Lectinsukkerbindingen kan nedbrydes ! med et overskud af den samme sukker. Dette er blevet påvist i ved løsningen af E. coli fra epithelceller med mannose, som | beskrevet ovenfor. Stratum corneum indeholder sukkerarter, ! som kunne være den krog, hvortil bakterier fastgøres. Det 20 er ved hjælp af in vivo undersøgelser blevet påvist, at vask af armhulen med en blanding af glucose og mannose opløst i enten 0,2% natriumlaurylsulfat eller et flydende sæbepræparat resulterede i en ringere lugtdannelse end vask udelukkende med vaskemidlerne uden indhold af additiver. Det har også ! 25 vist sig, at der er en signifikant reduktion i antallet af lipofile diphtheroider i armhulen,som er vasket med den sukkerholdige flydende sæbe, i sammenligning med flydende sæbe uden indhold af additiver. Lipofile diphtheroider er bakterier, der er ansvarlige for størstedelen af lugt under arm-30 ene.

Sukkerspecificiteten af den pågældende bakterie kan bestemmes ved immobilisering af forskellige sukkerarter på en inert matrix, blanding af en kendt bakteriel suspension med den sukkerbundne matrix, eluering af de ubundne bakterier og be-35 stemmelse af mængden af bakterier som stadigt er hæftet til 6

DK 161894B

matrixen, ved hjælp uklarhedsmålinger.

Inhiberingen af bakteriel vedhæftning til huden i nærværelse af specifikke sukkerarter er også blevet undersøgt mikroskopisk ved anvendelse af følgende fremgangsmåde: 5 Et stykke humant hornlag på 2,0 cm x 0,5 cm blev anbragt i 10 ml fysiologisk (0,9%) saltvand og blandet i et Waring-blande-apparat i 5 minutter. Der var store stykker hud tilbage, men saltvandet var uklart. Denne suspension blev centrifugeret i 30 minutter ved 3000 omd./min. i en bord-centrifuge. Super-10 natanten blev hældt fra, og saltvand blev tilsat til et endeligt volumen på 3 ml. Der blev fremstillet en bakteriesuspension ved at suspendere 1 afgnedet portion af små-koloni-diptherooider i 3 ml sterilt saltvand. Heraf blev der taget fire prøver på 0,5 ml hver. Til prøve 1, Si, blev der intet tilsat. Til 15 S2 blev der tilsat 2,5% galactose, til S3 2,5% mannose, til S4 2,5% N-acetylglucosamin. Til hver af disse blev der tilsat 0,5 ml af hudsuspensionen og derpå omrørt kraftigt og inkuberet i 30 minutter ved 37°C.

Efter inkubationen blev prøverne præpareret på tørre objektglas, 20 fikseret og farvet med et krystal-violet i 1 minut.

De blev derpå undersøgt under mikroskop.

Resultater.

Si. Det viste sig, at et stort antal bakterier var fæstnet til hudcellerne.

25 S2. Det vist sig igen, at et stort antal bakterier var fæstnet til hudcellerne.

S3. Det viste sig, at et væsentligt ringere antal bakterier var fæstnet til huden.

DK 161894 B

7 S4. Det vist sig, at et stort antal bakterier var fæstnet til huden.

Disse resultater viser specificiteten af mannose til diptheroid-bakterien, som er ansvarlig for en størstedel af lugten under 5 armene, såvel som dets evne til at hæmme bakteriel vedhæftning til huden og derved reducere bakteriepopulationen derpå, og således lugten. Hverken galactosen eller N-acetylglucosaminen havde en indvirkning på den difteroide bakteriepopulation på huden.

10 Under anvendelse af den ovennævnte fremgangsmåde blev følgende syv prøver fremstillet og undersøgt mikroskopisk til bestemmelse af, hvorvidt bakteriel vedhæftning til huden kan hæmmes ved hjælp af andre sukkerarter: SI. 0,5 ml hudsuspension + 0,5 ml bakteriesuspension.

15 S2. 0,5 ml hudsuspension + 0,5 ml sterilt saltvand.

53. 0,5 ml hudsuspension + 0,5 ml bakteriesuspension og 30 mg mannose.

54. 0,5 ml hudsuspension + 0,5 ml bakteriesuspension og 30 mg N-acetylglucosamin.

20 S5. 0,5 ml hudsuspension + 0,5 ml bakteriesuspension og 30 mg galactose.

56. 0,5 ml hudsuspension + 0,5 ml bakteriesuspension og 30 mg ribose.

57. 0,5 ml hudsuspension + 0,5 bakteriesuspension og 30 mg 25 N-acetylgalactosamin. j i

Disse blev blandet kraftigt og inkuberet ved 37°C i 30 minut- f 8

DK 161394 B

ter. Tørre objektglas blev derpå præpareret, hvorpå præparaterne blev fikseret, farvet med krystalviolet i 1 minut og undersøgt under mikroskop.

Resultater:.

5 SI. Der ses bakterievedhæftning.

52. Der ses ingen bakterievedhæftning 53. Der ses ringere bakterievedhæftning.

54. Der ses bakterievedhæftning.

55. Der ses bakterievedhæftning.

10 S6. Der ses bakterievedhæftning.

S7. Der ses bakterievedhæftning.

Mannose er den eneste sukker, som viser hæmning af bakterievedhæftning, hvilket vises ved, at der er vedhæftet færre bakterier til hudprøven.

15 Yderligere undersøgelser foretaget med andre sukkerarter, herunder fucose, lactose, maltose, sucrose, raffinose og rhamnose viste også et større omfang af bakterievedhæftning til huden, end når den blev behandlet med mannose. Dette viser mannoses specificitet til diptheroidbakterien.

20 Blondt hår, inkuberet med en armhulekultur, blev undersøgt for bakterievedhæftning. Flere hårlokker blev udtaget, vasket i deioniseret (DI) H^O, farvet og undersøgt under mikroskop. Der fandtes mange bakterier på håret, stavbakterier og kokker. Forskellige sukkerarter blev prøvet til afskylning af bakte-25 rierne på håret. Der blev fremstillet 5% sukkeropløsninger, og håret blev lagt i blød heri i 30 minutter, vasket i DI l^O, farvet og betragtet under mikroskop. Håret blev behandlet med DI ^0, dextrose, mannose og en blanding af dextrose og mannose. Der blev ikke foretaget kvantitative optællinger, 30 men det viste sig kvalitativt, at det med dextrose og mannose behandlede hår havde færre bakterier.

DK 161894B

9

Det har følgeligt vist sig, at de specifikke sukkerarter mannose, glucose og oligomere deraf i en detergentbærer er effektive til både desodorisering og rensning af kroppen ved ganske simpelt at vaske dermed. In vivo lugtvurderingsunder-5 søgelser under anvendelse af 0,2% vandig natriumlaurylsulfat-bærer indeholdende 5% dextrose og 5% mannose som vaskemedium (5 ml testopløsning pipetteret på en vaskeklud og anvendt i 30 sek., efterfulgt af omhyggelig skylning med vand) i arm- ! huler med moderat til kraftig lugt resulterede i større des-10 odorisering af armhulerne og en mere langvarig virkning end ved anvendelse af nævnte detergentbærer per se.

Den desodorisernde mekanisme af det specifikke carbohydrat, mannose og/eller glucose (dextrose) i denne opfindelse, er helt forskellig fra konventionelle deodoranter, som er af-15 hængig af neutraliseringen af lugtene gennem kemisk syre/ j base-reaktion. Den fungerer heller ikke som de kendte anti- i bakterielle midler, som hæmmer bakterievæksten. Disse sukker- ! arter fungerer som en deodorant ved at reducere den lugtfremkaldende bakteriepopulation på huden, ved den selektive fjern-20 else af aerobe diphtheroide bakterier, som er ansvarlige for størstedelen af armhulelugten. De specifikke sukkerarter indvirker mere specielt på den mekanisme, ved hvilken nævnte lugtdannende bakterier hæfter til huden, således at de løsnede bakterier blot kan vaskes af huden.

25 De specifikke sukkerarter, mannose, glucose og oligomere deraf, er effektive deodorantmidler i vandige flydende detergentbærere og i faste opakke detergentstykker, og vil udgøre 1 - 15% og fortrinsvis 2,5 - 10 vægt% af det samlede materiale.

30 Den vigtigste bestanddel i de foreliggende desodoriserende i detergentmaterialer er et anionisk overfladeaktivt middel, der indeholder et sulfonat, sulfat, carboxylat eller phosphat * som den anioniske vandopløsende gruppe. Eksempler på egnede

DK 161894B

10 anioniske detergenter omfatter sæberne, såsom de vandopløselige salte af højere fedtsyrer eller kolofoniumharpikssyrer, som de, der kan afledes af fedtstoffer, olier og voksarter af animalsk, vegetabilsk eller marin oprindelse, f.eks. na= 5 triumsæberne af talg, fedt, kokosolie, tallolie og blandinger deraf, og de sulfaterede og sulfonerede syntetiske detergenter, specielt de med ca. 8 - 26 og fortrinsvis 12 - 22 carbonatomer i molekylet. Eksempler på egnede syntetiske anioniske detergenter omfatter de højere olefinsulfonater, såsom natrium-10 C^4_^g-a-°lefinsulfonat; de enkernede aromatiske højere al= kylsulfonater, såsom de højere alkylbenzensulfonater, der indeholder fra 10 til 16 carbonatomer i alkylgruppen i en lige eller forgrenet kæde, f.eks. natriumsaltene af decyl-, undecyl-, dodecyl- (lauryl)-, tridecyl-, tetradecyl-, penta= 15 decyl- eller hexadecylbenzensulfonat, og de højere alkyltoluen-, alkylxylen- og alkylphenolsulfonater; alkylnaphthalensulfonat, ammoniumdiamylnaphthalensulfonat og natriumdinonylnaphthalen= sulfonat; sulfaterede alifatiske alkoholer, såsom natriumlauryl-og natriumhexadecylsulfater, triethanolaminlaurylsulfat og 20 natriumoleylsulfat; sulfaterede alkoholethere, såsom lauryl-, tridecyl- eller tetradecylsulfater med 2-4 ethylenoxiddele; sulfaterede og sulfonerede fede olier, syrer eller estere, såsom natriumsaltene af sulfoneret ricinusolie og sulfateret rødolie; sulfaterede hydroxyamider, såsom sulfateret hydroxy= 25 ethyllauramid; natriumsalt af laurylsulfoacetat; natriumsalt af dioctylsulfosuccinat og natriumsaltet af oleylmethyltaurid.

Indenfor den foreliggende opfindelses område falder også svovlsyreestrene af polyvalente alkoholder som er ufuldstændigt forestret med højere fedtsyrer, f.eks. kokosolie-30 monoglyceridmonosulfat, talgdiglyceridmonosulfat; og de hy= droxysulfonerede højere fedtsyreestere, såsom de højere fedtsyreestere af lavmolekylære alkylolsulfonsyrer, f.eks. olie-syreester af isethionsyre.

De anioniske overfladeaktive midler, som hyppigst anvendes,

DK 161894 B

11 er ammonium-, mono-, di- og triethanolamin- samt alkalimetal-(natrium og kalium) salte af de højere alkylbenzensulfonater, højere olefinsulfonater, de højere alkylsulfater, de højere fedtsyremonoglyceridsulfater og de sulfaterede ethoxylerede 5 alkoholer og blandinger deraf. Det anioniske overfladeaktive middel udgør typisk 0,2 - 35% og fortrinsvis 5-25 vægt% af det flydende præparat, og udgør 65 - 96% og fortrinsvis 70 - 90 vægt% af det opakke faste stykke.

Selv om et anionisk overfladeaktivt middel foretrækkes, kan 10 et ikke-ionisk overfladeaktivt middel erstatte en del af det anioniske overfladeaktive middel, og udgøre ca. 0-10 vægt% af materialet.

De ikke-ioniske overfladeaktive midler, der er velegnede heri, er velkendte i teknikken, og omfatter kondensationen af en 15 alkylphenol, en alkylamin, en alifatisk alkohol eller en fedtsyre med tilstrækkeligt ethylenoxid til dannelse af en forbindelse med en polyethylenkæde i molekylet, dvs. en kæde sammensat af gentagne (-O-CHj-CHj-) grupper. Eksempler på denne type overfladeaktivt middel er forbindelser dannet ved 20 kondensation af ca. 5 - 30, fortrinsvis ca. 8 - 16, mol ethy= lenoxid med 1 mol af en alkylphenol med ca. 0 - 15, fortrinsvis 7-10, carbonatomer i al'kylgruppen; en alkylamin med ca. 10 - 20, fortrinsvis 12 - 16, carbonatomer i alkylgruppen; en alifatisk alkohol med ca. 9 - 20, fortrinsvis 12 - 16, 25 carbonatomer i molekylet og en fedtsyre med ca. 10 - 20, fortrinsvis 12 - 16, carbonatomer i molekylet.

En valgfrit foretrukket bestanddel i det foreliggende præparat er ethylendiamintetraeddikesyretetranatriumsalt (EDTA) i mindre mængder på 0,5-2 vægt%, som hjælper med til 30 at løsne bakterierne fra huden ved at chelatere en hvilken som helst kation, såsom calcium, magnesium og lignende, som kan forekomme i omgivelserne.

Detergentmaterialerne ifølge opfindelsen kan også indeholde

DK 161894B

12 konventionelle yderligere bestanddele, såsom farvende midler og parfumer, hydrotrope materialer, såsom ammonium- eller natriumtoluensulfonat eller -xylensulfonat, salt, ethylalko= hol; konserveringsmidler, såsom formaldehyd, hydrogenperoxid, 5 methyl-, ethyl- eller propyl-p-hydroxybenzoat, hydantoin; skumfremmende midler, såsom aminoxiderne, f.eks. dimethyldo= decylaminoxid, bis(2-hydroxyethyl)dodecylaminoxid og N-do= decylmorpholinoxid, og mono- og di-alkylolamiderne af C^q-carboxylsyrer, såsom diethanolamidet af kokosfedtsyrer, 10 laurin- eller kokosmonoethanolamid, myristin-mono-3-propanol= amid, caprindiethanolamid, laurin-myristin-mono- og di-etha= nolamid; blødgøringsmidler og andre bestanddele som gør produktet mere behageligt, såsom lanolin, glycerol, de polymere kvaternære ammoniumsalte og betainerne. Disse valgfri additiver 15 udgør fortrinsvis ikke over 5 vægt% af materialet.

De foreliggende desodoriserende rensemidler i flydende form eller i form af et opakt detergentstykke, som anvendes til kropsrensning og desodorisering, fremstilles let ved hjælp af sædvanlige blandingsmetoder.

20 De følgende eksempler belyser opfindelsen. Alle mængder af de forskellige bestanddele er vægtmængdér, medmindre andet er anført.

Eksempler 1-3.

Flydende deodorantdetergenter.

25 Bestanddel Eks. 1 Eks. 2 Eks. 3

Deioniseret vand til op- til ;op- til op løsning løsning løsning

Natriumchlorid 0,80 0,80 0,80 EDTA tetranatrium^ 0,062 1,00 0,062 30 Kokosmonoethanolamid 5,10 5,10 5,10

Kokosamidopropylbetain 0,90 0,90 0,90 13

DK 161394 B

Eksempler 1-3 (fortsat).

Flydende deodorantdetergenter.

Bestanddel Eks. 1 Eks. 2 Eks. 3 PEG-75 lanolin2 1,00 1,00 1,00 5 Glycerol 1,50 1,50 1,50

Quaternium-41"^ 1,00 1,00 1,00

Natrium-C,. .,-a-olefinsulfonat 21,00 21,00 21,00 DMDM hydantoin 0,10 0,10 0,10

Citronsyre (50%) til op- til op- til op- 10 løsning løsning løsning i

Mannose - 5,00 -

Glucose - 5,00

Trichlorhydroxydiphenylether - - 0,25 *

Til justering til pH-værdi 7,30 15 ^ Ethylendiamintetraeddikesyretetranatrium 2

Polyethylenglycol kondenseret med lanolin 3

Polymert kvaternært ammoniumsalt 4 1,3-dimethylol-5,5-dimethylhydantom.

10 frivillige mandlige forsøgspersoners armhuler blev vasket 20 to gange dagligt (fra mandag til torsdag) med 5 ml af prøverne fra de ovennævnte eksempler. Efter 1 minut's vask blev armhulen skyllet omhyggeligt med ledningsvand.

Der blev foretaget lugtvurderinger før hver vask, mandag -onsdag og igen om torsdagen før hver vask med en yderligere 25 vurdering ved middagstid. Om fredagen blev der foretaget en lugtvurdering om formiddagen uden nogen behandling. Lugtvur- i deringer blev karakteriseret ved hjælp af en skala fra 0 til 8, hvor 0 betyder ingennævneværdig lugt, og 8 betyder en kraftig frastødende lugt. Vurderingerne repræsenterede en 30 kombineret scoring for de to væsentligste lugtfremkaldende forbindelser, isovalerianesyre og androstenon.

DK 161894 B

14

Der blev opnået kvantitative bakteriologiske kulturer ved hjælp af detergentskrubningsmetoden ifølge P. Williamson og A. M. Kligman: A New Method for the Quantitative Investigation of Cutaneous Bacteria. J. Invest. Derm. 45 nr. 6, 498 - 503, 5 1965.

Resultaterne af disse undersøgelser viste, at både de undersøgte sæber og bæreren var mere effektiv med hensyn til at reducere antallet af aerobe diphtheroider end aerobe kokker; og testsæben fra eksempel 2 gav en større reduktion i det 10 aerobe diphtheroidtal end bæreren fra eksempel 1 og sæben fra eksempel 3, som indeholdt det antimikrobielle middel.

Begge testsæber og bæreren per se gav en betydelig reduktion i armhulelugt og aerobe armhulediphtheroider, men testsæben fra eksempel 2 (sukkerholdig) var bedre både med hensyn til 15 størrelse og varighed af disse virkninger.

Disse fremragende desodoriserende resultater, som blev udvist af eksempel 2, er uventede, når henses til den kendsgering, at tilsætningen af den aktive bestanddel, som ikke er et anti-bakterielt middel, men specifikke sukkerarter, viser sig at 20 virke ved fortrinsvis at påvirke vedhæftningen af aerobe diphtheroider. Aerobe diphtheroider giver det skarpt ildelugtende stof, androstenon, såvel som isovalerianesyre, medens aerobe kokker kun danner isovalerianesyre. Reduktion af diphtheroider resulterer i en mere udpræget lugtreduktion 25 end en reduktion af kokker alene.

Eksempel 4.

Vandig desodoriserende detergentopløsning.

Bestanddele % natriumlaurylsulfat 0,2 30 dextrose 5,0 mannose 5,0 deioniseret vand til opløsning

DK 161894 B

15

Natriumlaurylsulfatet, mannosen og dextrosen opløses i vand.

Dette materiale udviser desodoriserende egenskaber i kombination med rensende egenskaber.

Eksempel 5.

5 Opakt sæbestykke.

Bestanddel % sæbespåner, 75% tallovat 87,8 25% kokosoliefedtsyrer stannichlorid 0,2 :k 10 citronsyre (50%) til opløsning mannose 5,0 glucose 5,0 EDTA 1,0 k

Til justering til pH-værdi 10 - 10,5.

15 Sæbespånerne formales i 1 time i en sæbemølle til opnåelse af små flager, som derpå blandes med alle de andre bestanddele i en amalgamator (Hobart Mixer), eller blandes i hånden.

Denne blanding males igen til opnåelse af ensartet fordeling af bestanddelene. Denne sæbeblanding anbringes i en streng-20 presse og ekstruderes til lange sæbestrenge. Strengene skæres i mindre stykker, og disse presses til sæbestykker.

Eksempel 6.

Opakt detergentstykke.

Bestanddel % 25 Detergentspåner, 94,515% sulfaterede hydrogenerede kokosfedtsyremonoglycerider 78,5 5,485% C^6_2Q~alkohol eller C^g_2Q-alkohol i

DK 161894 B

16

Eksempel 6 (fortsat).

Bestanddel

NaCl 10,0

Parfume 0,5 5 EDTA 1,0

Mannose 5,0

Glucose 5,0

Dette detergentstykke fremstilles som i eksempel 5.

Der blev foretaget ændringer af de ovennævnte sammensætninger. 10 Der kan f.eks. anvendes andre anioniske overfladeaktive midler end de specifikke anioniske midler, der er angivet i eksemplerne. Ligeledes kan små mængder af et ikke-ionisk overfladeaktivt middel erstatte en del af det anioniske overfladeaktive middel, og de desodoriserende egenskaber, som tilskrives den 15 specifikke gruppe af de heri definerede carbohydrater, al ligevel opnås.

Mannosen per se eller glucosen per se, eller en mannose-dimer, -trimer eller -tetramer, eller en glucose-dimer, -trimer eller -tetramer kan ligeledes anvendes i stedet for blandingen af mannose og glucose i eksemplerne under opnåelse af de samme 20 desodoriserende resultater.

Claims (15)

1. Desodoriserende kropsrensemiddel, kendetegnet ved, at det omfatter 1-15 vægt% af mindst ét carbohydrat 5 valgt blandt glucose, mannose og oligomere deraf, som det væsentligste desodoriserende middel, i en mængde som effektivt reducerer den lugtfremkaldende bakteriepopulation på kroppen, uden anvendelse af antimikrobielle midler, i en detergentholdig bærer. |

2. Middel ifølge krav 1, kendetegnet ved, at carbohydratindholdet udgør 2,5 - 10 vægt% af midlet.

3. Middel ifølge krav 1, kendetegnet ved, at detergenten i bæreren er et anionisk overfladeaktivt middel.

4. Middel ifølge krav 1, kendetegnet ved, at 15 detergenten i bæreren er en blanding af anioniske og ikke- ioniske overfladeaktive midler.

5. Middel ifølge krav 3, kendetegnet ved, at den detergentholdige bærer har form af en væske.

6. Middel ifølge krav 3, kendetegnet ved, at 20 den detergentholdige bærer er et opakt fast stykke.

7. Middel ifølge krav 5, kendetegnet ved, at det anioniske overfladeaktive middel udgør 5-35 vægt% af midlet.

8. Middel ifølge krav 6, kendetegnet ved, at 25 det anioniske overfladeaktive middel udgør 65 - 96 vægt% af midlet. i DK 161894 B

9. Middel ifølge krav 1, kendetegnet ved, at det også indeholder en mindre mængde af tetranatriumsaltet af ethylendiamintetraeddikesyre.

10. Middel ifølge krav 5, kendetegnet ved, at 5 det anioniske overfladeaktive middel er natrium-C^_^g- α-olefinsulfonat.

11. Middel ifølge krav 3, kendetegnet ved, at carbohydratet er en blanding af lige mængder mannose og glu= cose.

12. Middel ifølge krav 5, kendetegnet ved, at det anioniske overfladeaktive middel er natriumlaurylsulfat.

13. Middel ifølge krav 6, kendetegnet ved, at det anioniske overfladeaktive middel er sulfaterede hydroge= nerede kokosfedtsyremonoglycerider.

14. Middel ifølge krav 6, kendetegnet ved, at det anioniske overfladeaktive middel er en blanding af tallo= vatsæbe og kokosoliefedtsyresæber.

15. Fremgangsmåde til samtidig rensning og desodorisering af kroppen, kendetegnet ved, at der vaskes med 20 midlet ifølge krav 1.