DK161556B - Paneringsmaskine til panering af foedevarer - Google Patents

Description

DK 161556 B

o

Opfindelsen angår en maskine til panering især med japanrasp.

Nutildags, hvor fødevarer tillaves i meget store mængder, bliver store mængder fødevarestykker dyppet i 5 jævning og rasp, så at de kan frituresteges. Fødevarestykkerne er som regel fisk og skaldyr, fjerkræ, råt kød og grøntsager. Almindelige jævninger bliver fremstillet af majs og/eller hvedemel, stivelse, smagsstoffer og krydderier plus vand, og i forskellige vilkårlige blandinger.

10 Rasp kan være mangeartet, men er normalt et tørt produkt af mel, krydderier og aromastoffer. Almindelig rasp kan være i form af et granulat, i hvilket partiklernes største dimension er 1,6 mm eller mindre, eller der kan benyttes panermel. Granuleret rasp er som regel frit flydende, fordi 15 den ikke har tilbøjelighed til at danne klumper, og den vil heller ikke danne broer over en åbning, der er noget større end granulaterne. Maskiner til panering med denne art rasp har været kendt i ca. tredive år.

I det sidste tiår er en anden type rasp - den så-20 kaldte japanrasp - blevet mere og mere populær i USA på grund af sin udpræget specielle fornemmelse i munden, der kan ændre et almindeligt produkt til et gourmet-produkt.

Ønsket om anvendelse af japanrasp til panering af fødevarer har ført til nye problemer for de panerede produkters 25 fabrikanter. Det er opfindelsens formål at løse nogle af disse problemer.

Japanrasp fremstilles af et antal firmaer med hver sin egen opskrift og fremgangsmåde. Opskriften går ud fra et omdannet hvedemel med små mængder gær, salt, sukker, ve-30 getabilsk olie og andre tilsætningsstoffer. Japanraspens udseende er helt forskelligt fra andre typer af rasp. Den er fremstillet af revet franskbrød, som efter rivningen er blevet godt tørret, så at partiklernes største dimension kan være 12,7 mm, eller partiklerne kan være så fine som 35 mel med alle mellemliggende størrelser. De har alle fuldstændigt vilkårlig form, men er sjældent kugleformet.

De store partiklers mindste dimension er som regel mindre end en fjerdel af deres største dimension. For at accentuere,

DK 161556 B

2 o at partiklerne er fremstillet af franskbrød, er de blevet gennemhullet, som franskbrød bliver det på grund af gæren.

Det siger sig selv, at japanrasps krummer er meget sarte, og de tåler ikke den samme håndfaste behandling, som almin-5 delig rasp kommer ud for. Japanrasp er som nævnt så godt som flydende, men med den undtagelse, at den vil danne bro over større åbninger, i modsætning til almindelig rasp.

Japanrasps partikelstørrelse varierer stærkt fra store partikler helt ned til mel, idet de store partikler 10 har størst volumenprocent og vægtprocent. Som ved alle partikelstørrelser af et halv-stift materiale har krummerne tilbøjelighed til at falde sammen, idet de mindre partikler vil vandre ned til et lags eller en bunkes neder-ste del. Dette sammenfald bliver større ved enhver form for 15 rystelse. Ved en pose med frisk rasp fra en eller anden fabrikant kan raspens vægtfylde variere op til 2Q% i po-sens forskellige dele.

Endelig er japanraspen betydeligt lettere end almindelig rasp, idet den har en vægtfylde på 9 kg pr.

20 0,028 m^ mod 18 kg pr. 0,028 m^ for almindelig rasp. En del af denne forskel ligger i et ringere vandindhold, som er 4-6% i japanrasp mod 8-10% i almindelig rasp. Forskellen stammer fra japanraspkrummernes kniplingsagtige struktur.

Et af hovedproblemerne ved anvendelse af japanrasp 25 er opnåelsen af et ensartet overtræk foroven og forneden på næsten flade levnedsmiddelstykker. Ved de fleste kendte pane-ringsmaskiner - se USA patentskrifterne nr. 4.128.160, fig.

1 og 2, samt nr. 3.547.075, fig. 3, - dannes der først et bundlag af rasp på et sig bevægende transportbånd, på hvil-30 ket de med jævning overtrukne levnedsmiddelstykker anbrin ges. Transportøren fører stykkerne under et gardin af faldende rasp, som dækker stykkernes top og sider. Derefter passerer transportbåndet under et presseorgan, som kan være en rulle eller en række ruller, der forsigtigt presser 35 raspens toplag ned på stykkerne og samtidigt presser styk-

O

3

DK 161556 B

kerne ind i raspens bundlag. Overskydende rasp fjernes, som regel af vibratorer og luftgardiner, og det færdigt overtrukne produkt afgår fra paneringsmaskinen. Ved de fleste af de beskrevne maskiner cirkulerer japanraspen og dan-_ ner både overtræk foroven og forneden på produktet. De på

O

disse kendte maskiner fremstillede produkter vil imidlertid foroven og forneden se meget forskellige ud og have meget forskellig "mundfornemmelse". Produktets underside får flest store og mellemstørrelse-partikler samt færre små partikler 1Q og desuden en del ikke panerede steder. Produktets overside bliver godt paneret, men overvejende med panermel og små partikler. Denne forskel må betragtes som helt uacceptabel , og det er dette problem, som søges løst ved opfindelsen.

15 Forklaringen på uensartetheden er forholdsvis enkel og baseret på den foregående beskrivelse af japanraspen, for når bundlaget dannes, vil krummerne altid komme ud for lidt vibration og bevægelse, så at de mindre partikler vil vandre ned mod transportbåndet. Derfor kommer kun spidser-2q ne af de store og mellemstore partikler til at stikke op fra laget til modtagelse af det produkt, som skal paneres.

På grund af krummernes ulige form og deres kniplingsagtige struktur og følgelig de grovere partiklers låsende virkning kan presseorganet ikke presse produktet så langt ned i pane-25 ringslaget, at det med jævning omgivne produkt kan nå de fineste partikler. Derfor bliver kun lidt - om i det hele taget noget - af den fineste del af raspen hængende fast på produktets underside. Modsat, hvis det øverste overtræk dannes af nedfaldende krummer, vil både de fineste og de 30 grove partikler samtidig nå produktet. Da den fineste del af raspen imidlertid dækker produktets med jævning forsynede overside, har de grove partikler ringe mulighed for at 35

O

4 DK 161556 B

.

berøre en så stor overflade af jævningen, at de kan komme til at hænge fast. Passage under trykrullen hjælper ikke meget, fordi produktets overflade allerede er dækket af det fine panermel, så at de grovere partikler ikke kan kom-5 me i nærmere kontakt med jævningen. Under produktets passage under luftgardinet vil disse let fastsiddende grove partikler som regel blive blæst bort eller senere falde af, fordi de ikke havde tilstrækkelig plads til at sætte sig fast.

10 I de seneste år har indehaveren af den foreliggende patentansøgning fremstillet specielle maskiner til panering af levnedsmidler med japanrasp, som formindsker forskelligheden i udseendet mellem produktets overside og un- | derside. Teorien bagved disse maskiner er simpel, og i 15 praksis er maskinerne bedre end nogen af de hidtil i handelen værende kendte maskiner. Ræsonnementet var som føl-~ ger; Hvis der var faarre grove krummer til stede i bundrasp- laget end normalt, ville produktets underside sandsynligvis optage flere fine krummer end fra en normal japanrasp-2o sammensætning, og hvis der var flere grove krummer i produktets toplag, ville produktet have bedre mulighed for at tilbageholde flere grove krummer. Resultatet ville være, at produktets overside og underside ville blive betydeligt mere· ensartet i udseende. I praksis er der anbragt et sigte-25 aggregat oven over maskinens tilførselstragt for delvis at skille raspen. Den sigtede del af raspen, som indeholder flest fine partikler, er bestemt til at panere produktets underside, medens den sigtede del af raspen, som indeholder flest grove partikler, er bestemt til at forsy-30 ne produktets overside med rasp. Der findes endvidere en anden sigte, som er anbragt under det raspgardin, som panerer produktets topflade for atter at adskille krummestørrelserne og således forbedre produktets øverste rasplag.

Disse modificerede maskiner til panering med japanrasp er 35 standardmaskinerne i den grad overlegne, at deres inheren- te problemer indtil fornylig har været accepteret eller ikke

O

5

DK 161556 B

erkendt. Det resterende store problem er følgende: Når en blanding af stive partikler af forskellig størrelse falder fra en forholdsvis smal slidsk ned i en bredere tragt til fyldning af denne, falder de grove krummer så langt som 5 muligt ned langs den naturlige hældningsvinkels hvileflade.

Når der så åbnes en spalte i tragtens bund, vil den del af spalten nærmest hvilefladens nederste kant blive forsynet med en meget større andel af grove krummer end normalt, medens spaltens midterste del får en meget ringere andel 10 af de grove krummer. Dette forhold vil navnlig opstå, hvis partikelmassen i tragten kun knapt berører tragtens sidevægge ved spaltens ender. Hvis partikelmassen imidlertid rager højt op langs tragtens sider ved spaltens ender, vil de store krummer måske aldrig falde ned gennem spal-15 ten, og de vil hele tiden akkumulere ved bunden af hældningsfladen. I en sådan maskine til japanrasp varierer rasplagets højde på produktet, så at rasplaget kan komme til at have en stærkt varieret sammensætning, navnlig ved spaltens ender. Dette betyder, at det panerede produkts ud-20 seende og kvalitet vil være forskellig, navnlig ved transportbåndets sider, som ligger under enderne for raspgardinet gennem spalten til produktets overside.

Et andet problem ved de kendte maskiner til panering med japanrasp er, at også bundlaget på grund af spal-25 ternes og slidskernes form kan have en varierende sammensætning på transportbåndet fra dettes ene side til den anden, men af en anden grund, som har at gøre med krummefordelingen efter sigtningen.

Af det ovenstående fremgår det således, at arbej-30 det med japanrasp, alle forhold taget i betragtning, er indviklet, og at alle problemer endnu ikke er blevet løst ved de kendte maskiner.

Det er den foreliggende opfindelses specielle formål at løse de resterende problemer, så at krummerne på 35 sikker måde kan opdeles i de forskellige komponenter for såvel produktets toplag som undersidelag, så at krummerne i 6

DK 1 6 1 556 B

O - - - vil blive anvendt i deres oprindelige sigtede form.

Opfindelsen angår en paneringsmaskine, der især er velegnet til panering med japanrasp, som har et betydeligt større antal af store partikler, som ikke findes i standard-5 rasp.

Paneringsmaskinen er af den i indledningen til patentkrav 1 angivne art, og det angivne specielle formål opnås ifølge opfindelsen ved de i patentkrav l’s kendetegnende del angivne foranstaltninger.

10 Herved tilvéjebringes der en regulerbar homogen strøm af krummer over et arbejdsområde, hvorefter raspstrømmen sigtes til opnåelse primært af en større procentuel andel af fine krummer end normalt samt en mindre procentuel andel af grove krummer end normalt for tilførsel til et panerings-15 bundlag, og sekundært en større procentuel andel af grove krummer end normalt samt en mindre procentuel andel fine krummer end normalt påføres til påføring på et produkts overside, idet krummerne til begge lag tillige anvendes efter et "først ind- først ud" princip. Paneringsmaskiner kan have en 20 indfyldningsbeholdertragt og en båndtransportør, som har tilstrækkelig bredde til optagelse af flere parallelle rækker af produkter, som skal paneres.

På denne måde vil paneringslaget på produkternes overside og underside hver kunne få den kombination af grove 25 og fine japanraspkrummer, som egner sig bedst til et acceptabelt overtræk af de forskellige produkters over- og underside. Samtidig kan der tilvejebringes en maskine, som sikrer, at produkternes overside og underside bliver fuldstændigt dækket af rasp med et passende forhold af fine og grove krummer, og 30 at de to produktsiders panering ser helt ens ud, uafhængigt af produktstykkernes placering på tværs af båndtransportøren.

En foretrukken udførelsesform for en paneringsmaskine ifølge opfindelsen skal i det følgende beskrives nærmere under henvisning til tegningen, på hvilken 35 fig. 1 skematisk viser et lodret delsnit gennem en typisk kendt paneringsmaskine med en modstandsdygtig bånd-

O

7

DK 161556 B

transportør af gummi, idet snittet går gennem båndtransportørens centerplan, fig. 2 et snit efter linien 2-2 gennem tragten af den i fig. 1 viste kendte maskine, 5 fig. 3 et tværsnit efter linien 3-3 af tragten til den i fig. 1 viste kendte maskine, fig. 4 set fra oven, sigtepladen over en tragt til en paneringsmaskine ifølge opfindelsen, fig. 5 sigtepladen i fig. 4 set fra højre side, 10 fig. 6 sigtepladen i fig. 5 set forfra, fig. 7 en fordelerslidsk anbragt oven over sigtepladen i fig. 4, fig. 8 set fra siden, fordelerslidsken efter linien 8-8 i fig. 7, 15 fig. 9 den venstre ende af fordelerslidsken i fig. 7 efter linien 9-9 i fig. 8, fig. 10 en kendt sigteplade set fra oven og til brug ved panering af et produkts overside i en kendt paneringsmaskine, 20 fig. 11 den venstre ende af den i fig. 10 viste sigteplade, fig. 12 et lodret delsnit gennem en til den i fig. 1 viste paneringsmaskine svarende maskine samt de i fig. 4 og 10 viste sigteplader samt fordelerslidsken vist 25 i fig. 7 anbragt til brug i den kendte paneringsmaskine, fig. 13 et deltværsnit af den i fig. 12 viste maskine samt den i fig. 4 viste sigteplades position og den i fig. 7 viste fordelerslidsk, fig. 14 set fra oven en falsk bundplade til brug 30 i sigtepladen ifølge fig. 4, fig. 15 den højre ende af den i fig. 14 viste falske bundplade, fig. 16 et skematisk lodret delsnit af en typisk kendt paneringsmaskine med en åbenmasket trådvævsbåndtrans-35 portør, idet snitplanet ligger i båndtransportørens centerlinie, 8 DK 161556 Β Ο .....

fig. 17 et lodret delsnit gennem en af ansøgningens indehavere tidligere konstrueret paneringsmaskine, navnlig visende tilførselssigteslidskerne, fig. 18 et deltværsnit efter linien 18-18 i fig.

5 17, fig. 19. set fra oven tragten ifølge fig. 17 efter linien 19-19 i fig. 17, fig. 20 en isometrisk afbildning af tilførselssigte-slidsken til maskinen i fig. 17, og 10 fig. 21 en isometrisk afbildning af mellemslid sken i den i fig. 17 viste maskine.

Fig. 1, 2 og 3 viser udformningen af en kendt paneringsmaskine. En raspindfyldningstragt svarende til den i US patentskrift nr. 4.128.160 i fig. 1 og 2 viste er an-15 bragt over en båndtransportør svarende til den i fig. 3 i US patentskrift nr. 3.547.075 viste. En ikke vist rammeop-71 bygning støtter alle de følgende komponenter i deres rigtige arbejdsplacering. En drivaksel 10 bærer en drivrulle 11, som driver en endeløs, tæt membrantransportør 20 12, idet transportøren 12 er hovedtransportøren for de pro dukter, som skal paneres. Båndtransportøren 12's øverste og nederste løb bæres desuden af mindst to frit drejelige ruller 42 og 42a, som holder båndtransportøren i den viste form, hvor en del -31 af det øyerste løb mellem drivrullen 11 og 25 rullen 42 skråner opefter, idet den passerer under den med rasp fyldte beholdertrågt 13.

Båndets., øver s te løbdel 44 mellem rullerne 42 og 42a strækker sig i det væsentlige vandret til dannelse af en bæreflade for produkterne langs støtterammen og i afstand fra 30 og under én eller flere presseindretninger såsom en valse 76.

Tragten 13 har i det væsentlige omvendt L-form og er dannet af en bagvæg 14, en forreste væg 15, to sidevægge 16 og 17 samt en hældende bund 18, som ved en ryg 19 er for-35 bundet med en mellemvæg 20. Tragten 13 er delt i to sektioner A og B.

O

9 DK 161556 B

Tæt ved båndtransportøren 12's afgangsende 38 findes der en åbenmasket netværksbåndtransportør 39, som løber over en drivrulle 40 og en enderulle 41, så at båndet 39's produktbærende del 43 befinder sig på samme højde som bån-5 det 12's del 44. Et eller flere luftgardiner 45, som får tilført luft fra en ikke vist blæser, er anbragt over båndet 39 og er bestemt til at blæse overskydende rasp væk fra produktets top, når produktet passerer gennem gardinerne 45.

10 En hvilken som helst egnet, for opfindelsen ikke væsentlig og derfor ikke vist, opsamlingsindretning kan være anbragt ved siden af båndet 39 og løfte raspen op til et sted over beholdertragten, så at raspen kan blive genanvendt. Løfteindretningen kan ende i et udsprøjtningsrør, 15 som er således anbragt over tragten 13's ene side, at adækvat rasp kan tilføres hele tragtens påfyldningsareal.

Som det bedst fremgår af fig. 1 og 2, er tragtens indre sektion A opdelt i to kanaler Al og A2 ved hjælp af en gavlformet skillevæg, hvis vægge 22 og 23 forbinder 20 tragtens bagvæg 14 med skillevæggen 20. Væggene 22 og 23 danner foroven en ryg 27, som forløber mellem bagvæggen 14 og mellemvæggen 20. Væggene 22 og 23 er udformet sammenhængende med sidevæggene 24 og 25, som er forbundet med bundvæggen 26. Foroven danner væggene 22 og 23 en tagryg 25 27 for fordeleren, som strækker sig mellem tragtens bagvæg 14 og mellemvæggen 20, se fig. 1.

En korridor 21 går helt ned gennem tragten 13's kanal A og begrænses af væggene 22, 23, 24, 25 og 26. En ikke vist transportør går som regel gennem korridoren 21 30 fra en ikke vist indretning til anbringelse af et tyndt lag jævning eller dej på produkterne, så at det med jævning forsynede produkt kan aflægges på det nederste pane-ringslag på båndtransportørdelen 31 i nærheden af rullen 42.

Som det bedst fremgår af fig. 1, er bagvæggen 14’s 35 nederste kant bukket indefter hen mod mellemvæggen 20 til dannelse af en flange 28, og på samme måde er de nederste

DK 161556 B

10 o kanter på tragtens sidevægge 16 og 17 i sektionen A bukket indefter til dannelse af flanger 29 og 30. Flangerne 28, 29 og 30 ligger tæt ved, men berører ikke båndtrans-portørens opadgående del 31, idet det er flangernes opgave 5 at formindske tab af rasp mellem båndet 12 og tragten 13's sidevægge 14, 16 og 17. Mellemvæggen 20's bund ender ved 32 i ringe afstand, som regel ca. 10 mm, over den hældende båndtransportørdel 31 og danner således en spalte 33. Spalten har en skematisk vist glideport 34, som kan 10 bevæges lodret ned ved ikke viste egnede midler til eventuel formindskelse af spalten 33’s højde.

Som det fremgår af fig. 1, er tragtsektionen B’s forvæg 15's nederste del 15a også bøjet skråt indefter hen mod den skrå bundvæg 18, som selv har en nedbøjet del 15 18a til begrænsning af en spalte 35, som kan. have en stør relse på godt og vel 2,5 cm. En til rammeunderstøtningen fastgjort svingelig port 36 er indstillelig ved hjælp af passende, ikke viste midler til regulering af spalten 35's størrelse, idet selve porten bliver fastholdt eller fast-20 låst i sin indstillede position ved hjælp af ikke viste egnede midler.

Fig. 16 viser et andet arrangement for en paner-maskine. Her bærer en drivaksel 10' drivhjul 11', som driver en åbenmasket metaltrådsbåndtransportør 12', hvis hæl-25 dende del 31' og vandrette del 441 bæres af en glideplade 47. En enkelt enderulle 42a* bærer transportbåndet 121 ved dettes afgangsende. Tragten 13' over båndet 12' er fuldstændig identisk med tragten 13 over båndtransportøren 12 i fig. 1. De i fig. 1 og 16 viste maskiner kan ændres til 30 brug for japanrasp ved inkorporering af ved opfindelsen tilvejebragte særlige midler plus den i fig. 10 og 11 viste kendte plade 63. 4

Som tidligere nævnt, har den foreliggende ansøgnings indehaver i den seneste tid fremstillet og solgt oc specielle japanrasp-panefingsmaskiner, som til trods for deres overlegenhed i forhold til de omtalte standardmaskiner, 11

DK 16 1556 B

o endnu har enkelte uløste inherente problemer.

Fig. 17, 18 og 19 viser den øverste del af en af de nævnte specielle maskiner, navnlig tilførselssigte-slidsken 90, som er fastgjort således til tilførselsmund-5 stykket 46, at slidsken 90's bund 91 hælder nedefter og bort fra mundstykket 46, en mellemslidsk 98, som er således anbragt, at dens ene ende 99 ligger under slidsken 90, og dens anden ende 100 længere nede end enden 99 nærmere tragten 13's vægge 14 og 16, samt en øverste gardinsigte-10 plade 63 anbragt under tragten 13's spalte 35.

Den resterende del af maskinen kan være den samme som ved de i fig. 1 og 16 viste maskiner, hvorfor henvisningsbetegnelserne også er de samme som i fig. 1.

Den i fig. 20 viste slidsk 90 har en lidt uregel-15 mæssig form, idet den har en trapezformet bund 91, en lang, opragende sidevæg 92, en kortere sidevæg 93, en afgangskant 94 og en tilførselsende 95. Bunden 91 er næsten helt perforeret af huller 96, som kan være anbragt i et hvilket som helst mønster. Tilførselsenden 95 er udstyret med ikke 20 viste holdeorganer for at blive fastgjort til indfyldnings-røret 46 på en standardmaskine. Da sidevæggen 93 er kortere end sidevæggen 92, ender bunden 91 i en spids vinkel på det sted, hvor afgangskanten 94 støder sammen med væggen 92.

Fig. 21 viser, at mellemslidsken 98 har hovedsage-25 lig rektangulær form, en bundvæg 101, opragende sidevægge 102 og 103 samt to modstående åbne ender 99 og 100. Slidsken er forsynet med ikke viste egnede holdemidler, som fastholder den i den ønskede stilling i tragten 13.

Under arbejdet vil den recirkulerende rasp strøm-30 me fra fyldemundstykket 46 ned på slidsken 90's bund 91. På grund af slidskens hældning bort fra fyldemundstykket 46 glider raspen ned langs slidsken 90 hen mod afgangskanten 94.

Idet raspen passerer over hullerne 96, vil en del falde ned gennem hullerne mod sektion A til forsyning af det «c på båndtransportøren 12 liggende bundlag. Den gennem hullerne 96 nedfaldende del af raspen har et procentuelt større i

12 DK 161556 B

O

indhold af fine krummer end normalt til dannelse af bundpaner ingslaget, og den del af raspen, som når afgangsenden 94 har et procentuelt større antal grove krummer til panering af det på båndtransportøren liggende produkt.

5 Mellemslidsken 98 er anbragt på en sådan måde, at den opfanger en del af den gennem hullerne 96 faldende rasp og dirigerer den til sektionen A-^, medens resten af den gennem hullerne 96 faldende rasp falder direkte ned i sektionen A2· Raspen i de to sektioner A^ og A2 frigives efter 10 ønske af porten 34 til dannelse af bundlaget på båndtransportørens del 31. Hele raspstrømmen over kanten 94 flyder ned i sektion B til dannelse af et toplag af rasp på produktet .

Selv om, som tidligere nævnt, denne kendte spe-15 cielle maskine er standardmaskinerne til japanrasp overlegen, har den ikke mindre endnu visse problemer, som skal løses, idet partikelstrømmen, - når de forskellige krummestørrelser afgår over kanten 94 ned i sektion B - har én hastighedskomponent væk fra slidsken 90 og én hastig-20 hedskomponent væk fra tragten 13's bagvæg 14. Dette betyder, at tragthjørnet mellem væggene 15. og 16 bliver o-verforsynet med rasp, hvorimod hjørnet mellem væggene 15 og 17 kan blive underforsynet. Krummerne vil danne deres naturlige hældningsflade i sektion B, og de grove partik-25 ler vil have tilbøjelighed tli at hoppe ned langs hældningsfladen mod hjørnet mellem væggene-15~og 17. Hvis der da er for lidt rasp i tragten, vil en del af toppaneringsspal-ten 35 nærmest hjørnet 15, 17 kun afgive grove krummer og ingen fin rasp, eller slet ingen rasp. Selv om tragten 30 indeholder tilstrækkelig rasp/ vil den til spalten 35's ender tilførte rasp procentuelt have flere grove krummer end den ved spaltens midte tilførte rasp. Disse tilførselsforhold for levnedsmiddelstykkernes øverste rasplag resulterer i en betydelig uensartethed i udseendet af stykkernes 35 oversidepanering tværs over båndtransportøren.

Dertil kommer, at sektionerne A^ og A2 får tilført

O

13

DK 161556 B

raspen på forskellig måde. Sektion A2 får sin rasp direkte gennem hullerne 91 i slidsken 90, hvorimod sektion A-^ får sin rasp fra den anden slidsk 98, der selv har opsamlet en del rasp, som falder gennem hullerne 96. Forstyrrelsen 5 af strømmen til sektion A^, som forårsages af slidsken 98, er ikke blevet nærmere analyseret, men den endelige virkning er, at levnedsmiddelstykker på båndtransportøren 12's A^--side på deres underside vil se anderledes ud end stykkerne på båndets A2-side.

10 Fig. lo og 11 viser en kendt sigteplade 63 til over- sidepanering. Pladen har en delvis perforeret bund 64, en under pladens ene lange side nedadrettet støtteflange 65 samt to endeflanger 66 med monteringshuller 67. En afgangskant 69 fuldender pladen 63's perimeter. Hullerne 68's 15 form og indbyrdes afstand svarer til hullerne 54's form og afstand i pladen 50, fig. 6, og vil senere blive nærmere beskrevet. Bunden 64's perforerede del strækker sig langs pladen 63's lange væg og for en halv til to trediedeles vedkommende langs pladen 63’s korte væg begyndende ved af-20 gangskanten 69. Pladen 63 er ved hjælp af bolte gennem hullerne 67 fastgjort til maskinens ikke viste stel på en sådan måde, at afgangskanten 69 ligger vandret på tværs af raspstrømmen ned på båndtransportøren 12 længst nede af ·* alle pladen 63's dele og således, at bunden 64's ikke per-25 forerede del ligger under spalten 35 i beholdertragten 13.

Den af bunden 64 og vandret dannede vinkel kan have en størrelse på mellem 20° og 45^.

Under arbejdet falder japanraspen fra sektionen B som et gardin gennem spalten 35, idet mængden reguleres 30 af porten 36's stilling. Når raspen når bunden 64's ikke perforerede del, rettes den mod pladen 63's afgangskant 69.

Det glidende rasplag skal passere hullerne 68 i bunden 64, hvor nogle, men ikke alle de finere krummer falder ned, og de fleste grove krummer, men ikke alle, gør det heller ikke.

Denne yderligere opdeling i grove og fine krummer medfører, at grove krummer vil dække produktets overside, inden 35

DK 161556 B

O

14 de finere krummer berører produktet. Hvis oversiderasp-gardinet, som strømmer gennem spalten 35, imidlertid ikke er homogen over hele spaltens længde, hvilket som nævnt kun sjældent er tilfældet, kan pladen 63 ikke korrigere 5 dette forhold. Oversiderasplaget vil derfor ofte variere fra side til side i den i det ovenstående omtalte maskine .

Som allerede nævnt, er det for en fagmand klart, at japanrasp - alle forhold taget i betragtning - er van-10 skelig at have med at gøre, og at de kendte maskiners problemer endnu ikke er løst.

Paneringsmaskinen ifølge opfindelsen løser de resterende problemer, på en sådan måde, at japan-raspen kan adskilles sikkert i de til hver produktside 15 nødvendige komponenter, at de forskellige raspstrømme jævnt i og sikkert kan rettes mod tilførselsspalterne for hvert paneringslag uden yderligere deling af raspstrømmene, at raspen kan afgives gennem spalterne på en "først ind, først ud"-måde, og at det panerede produkt vil komme til 20 at have et i det væsentlige ens udseende på alle sider uafhængigt af dets position på tværs af båndtransportøren.

Fig. 12 og 13 viser en typisk paneringsmaskine, som er blevet modificeret ved hjælp af den foreliggende opfindelse. Komponenter, som er omtalt i forbindelse med maski-25 nen i fig. 1-3, vil få de samme henvisningsbetegnelser.

Idet der henvises til fig. 4-9 og 12-15, er det den foreliggende opfindelses formål at tilvejebringe en raspfordelings- og sigtemekanisme, som navnlig er egnet til brug af japanrasp, og som kan anbringes i en typisk 30 paner ingsmaskine, så at en således udstyret maskine vil kunne fremstille et paneret produkt med mindre og større krummer jævnt fordelt over alle produktets udvendige flader .

En fordelerslidsk 57, se fig. 7-9 og 17, har en tre- 35 .. .

O

15

DK 161556 B

kantformet bund 58 og en sidevæg 59, der tilsammen danner et retvinklet hjørne, og er anbragt mellem påfyldningsmundstykket 46 og sigtepladen 50. Bunden 58's afgangskant 60 er forsynet med egnede, ikke viste fastholdelsesmidler, så 5 at den kan fastgøres svingeligt til påfyldningsmundstykket 46's forside. Fastgørelsesorganerne behøver kun at holde afgangskanten 60 i passende nærhed af mundstykket 46's forside. Afgangskanten 60 har omtrent samme længde som påfyldningsmundstykket 46's forside, se fig. 12. Hele 10 slidsken 57's længde er mindre end tragten 13's bredde mellem tragtens sidevægge 16 og 17, se fig. 13.

Bunden 58 har trekantform og begrænses af kanten 60, sidevæggen 59 og kanten 62. En flange 58a kan være fastgjort til bunden 58 langs kanten 62, og flangen 58a hæl-15 der nedefter bort fra bunden 58 i en vinkel på ca. 30° med bundens plan. En endeflangekant 61 er ca. 5-7,5 cm lang afhængigt af tragten 13's bredde, medens endeflangeenden 60a's længde svarer til ca. trefjerdedel af kanten 61's længde. Afgangskanten 62a danner flangen 58a's sidste side. Flan-20 gen 58a kan til tider være hensigtsmæssig for at sikre, at raspens nedfaldsberøringslinie på pladen 71 er parallel med tragten 13's bagvæg 14, som det senere vil blive forklaret, idet dette ikke altid er tilfældet, hvis flangen 58a ikke er til stede. Sidevæggen 59 kan have en hvilken som helst 25 egnet form, og i den her viste udførelsesform er den en uregelmæssig polygon.

Som det bedst ses i fig. 13, har påfyldningsmundstykket 46 nødvendigvis måttet modificeres, så at dets afgangsende ikke når længere hen mod tragten 13 end 30 til den lodrette forlængelse af side 17. Fig. 12 viser, at fordelerslidsken 57 er fastgjort til påfyldningsmundstykket 46, så at bunden 581 s sidekant 62 er i det væsentlige parallel med tragten 13's bagvæg 14 og i det væsentlige på tværs af produktets fremføringsbane på båndtransportøren 3® 12. Sigtepladen 50 er også anbragt i tragten 13, og dens bagvæg 53 ligger højere end forkanten 49, som således overlapper tragten 13's ryglinie 19 og ender i sektion B. En

,, DK 161556 B

16 O ·.

falsk bund 71 er placeret inde i og over sigtepladen 50.

Tragten 13's sigteplade 50 er indstilleligt fastgjort til tragten under fordelerslidsken 57. Pladen 50 er i det væsentlige rektangulær, se fig. 4-6, og består 5 af en delvis perforeret bund 51, som langs tre sider begrænses af sidevægge 52 og en bagvæg 53. Bagvæggen 53 er ca. 10 mm mindre end tragten 13's bagvæg 14's indvendige længde. Hver sidevæg 52's længde er tilnærmelsesvis to gange afstanden mellem bagvæggen 14 og skillevæggen 20 i 10 tragten 13. Pladen 50 ender i en afgangskant 49. Ved denne udførelsesform for sigtepladen 50 er sidevæggene 52 og bagvæggen 53 ca. 50-75 mm høje. Hullerne 54 i bunden 51 har to parallelle sider og ender, der som regel er halvcirkelformede, og hullerne har en gennemsnitsbredde på 8,5 15 mm og en gennemsnitslængde på ca. 25 mm. Den typiske længdeafstand 55 mellem nabohullers midtpunkter er fra ca.

35 mm til ca. 41 mm, medens den typiske tværafstand 56 mellem nabohuller kan være på ca. 19 til 25 mm. Hullerne er anbragt i i afstand fra hinanden beliggende rækker, 20 fig. 4, hvorhos naborækker er fortsat en halv dimension 55 for hinanden. Det perforerede areal strækker sig tværs over bunden 51 fra væg til væg 52 og fra afgangskanten 49 til omtrent to tredjedele til tre fjerdedele af afstanden til bagvæggen 53. To huller 70 er udformet i bagvæggen 53 i 25 det væsentlige tangentialt i forhold til bunden 51's topflade, og hullerne har en sådan størrelse-*—at de til den falske bundplade 71 hørende gevindskårne stamger 75 frit kan passere, fig. 14.

Pladen 71 er i det væsentlige rektangulær og uper-30 foreret med to parallelle sider 72, en forside 73 og en bagside 74. To gevindskårne stænger 75 er fastgjort til pladens bagside 74, så at hver stang 75's frie ende rager flere gange 25 mm frem fra bagsiden 74. Stængernes centerlinie er parallelle med pladens falske bund 71. Stængerne 35 75 er anbragt langs pladens bagkant 14 ved tilnærmelsesvis dennes fjerdedelspunkter, men afstanden er ikke afgørende, så længe stængerne frit kan glide i pladen 50's huller 70.

17 DK 161556 B

O

Kanterne 73 og 74 er noget kortere end-den .indvendige afstand mellem pladen 50's sidevægge 52. Kanterne 72's længde er ens og omtrent lig med bredden af bunden 51's uperforerede del mellem bagvæggen 53 og den første række 5 huller 54. Pladen 71 er korrugeret over ca. to trejedele af sin længde begyndende ved kanten 73. Den første ombukning ligger ca. 13 mm fra og parallelt med kanten 73, og de efterfølgende ombukningslinier ligger ca. 13 mm fra hinanden i skiftende retninger. Pladen 71 i fig. 15 viser således 10 set fra siden tre ombukninger 73a ca. 3 mm til 6 mm over pladen 71's topflade , idet bukningsryggen 73a ligger i en afstand på ca. 25 mm. Når den falske bundplade 71 derfor anbringes inde i sigtepladen 50 og over bunden 51 med stængerne 15 gående igennem hullerne 70 i pladen 50's 15 bagvæg 53, og med bunden 71's kant 74 beliggende tæt ved pladen 50's bagvæg 53's inderside, vil pladen 71 ikke dække hullerne 54 i pladen 50. Pladen 71 kan i denne position ved ikke viste møtrikker fastlåses på stængerne 75. Ønsker man at dække en del af pladen 50's huller 54, løsnes 20 møtrikkerne og pladen 71 forskydes til en ny positon over pladen 50's bund 51, hvorved én eller flere hulrækker dæk-kes af pladen 71.

Pladen 50 indstilles til en begyndelse med en forud fastlagt hældning i forhold til tragten 13 ved hjælp af 25 ikke viste midler og fastlåses i denne position. I denne position hælder bunden 51 i forhold til et vandret plan i en vinkel på ca. 20° til 45°.

En kendt produkttoppaneringsplade 63 er anbragt under tragten 13, som beskrevet i forbindelse med den kend-30 te specielle japanrasppaneringsmaskine.

Fordelerslidsken 57 er på ikke vist måde fastgjort til påfyldningsrøret 46's ende på en sådan måde, at den kan drejes noget i et lodret plan, så at bunden 58 kan anbringes med en forud fastlagt hældning ned fra påfyld-35 ningsrøret 46. Bundens hældningdvinkel i forhold til vandret er ca. 15° til 25°.

18 DK 161556B

i ! i l

o I

I dét følgende beskrives en paneringsmaskine for ja- panrasp med de ifølge opfindelsen tilvejebragte nye træk, d.v.s. et apparat til fordeling og sigtning af raspen.

Idet der navnlig henvises til fig. 12, 13 og 7, ses 5 det, at raspen først bliver tilført gennem indfyldnings-mundstykket 46 til fordelerslidsken 57 på dennes bund 58 ved kanten 60. Da slidsken hælder nedefter mod og på tværs af tragten 13, glider krummerne ned over bunden 58 mod stedet 58b, hvor kanten 62 støder op til sidevæggen 59.

10 Da bunden 58 successivt snævrer ind fra kanten 60 til stedet 58b, må krummerne hele tiden falde ned over bunden 58's kant 62 mod beholdertragten 13, hvor kanten 62 er parallel med bagvæggen 14, og denne står vinkelret på båndtransportøren 12's fremføringsretning. Idet raspen fal- j 15 der over kanten 62, kommer den ned på flangen 58a, hvis j i en sådan er til stede. Flangen 58a, som hælder under en i vinkel på ca. 30° bort fra kanten 62, styrer raspen længere hen mod tragten 131 s bagvæg 14, end hvis raspen fik lov til at falde frit ned fra kanten 62. Som allerede nævnt, er 20 flangen 58a's kant 60a kortere end flangens kant 61, så at de første krummer, der falder over kanten 62, får mindre styring af flangen 58a end de sidste krummer, som falder over kanten 62. Disse parametre medfører, at der i det væsentlige opnås en ensartet fordeling af krummerne over hele 25 pladen 50's bredde mellem; tragtens sidevægge 16 og 17.

Flangen 58a’s form sikrer desuden, at det fra kanten 62 nedfaldende raspgardin vil falde ned på pladen 71 langs en vandret linie i et plan parallelt med tragten 13's bagvæg 14. Da der endvidere ofte forekommer variationer i raspen 30 fra de forskellige fabrikanter, og da raspens tilstand ændres under brugen, kan fordelerslidsken 57's hældning reguleres ved hjælp af ikke viste midler til opretholdelse af en ensartet fordeling af raspen, uanset dennes tilstand. Da raspens nedfaldsberøringslinie på pladen 71 er 35 såvel vandret som parallel i forhold til tragten 131 s bagvæg 14, vil alle krummer senere blive underkastet den samme

19 DK 161556 B

O

sigtning, uafhængigt af deres beliggenhed tværs over sigtepladen 50. ·

Det vil forstås, at flangen 58a ved nogle udfø-relsesformer kan udelades, og at raspen i så fald falder 5 direkte over kanten 62 ned mod den falske bund 71. Flangen 58a er en forbedring ved slidsken 50 og medfører nogen forbedring af raspens strømning ned mod pladen 71. Flangen 58a anvendes derfor i de tilfælde, hvor en sådan beskeden forbedring af raspstrømmen til pladen 71 er af væsentlig be-10 tydning for paneringsmaskinens drift. De faktorer, der er afgørende for flangen 58a's tilstedeværelse, er raspens recirkulationsindretning til afgivelse af raspen fra ind-fyldningsrøret 46 samt længden og tværbredden af tragten 13's sektion A, med andre ord jo større beholdertragt, 15 desto mindre brug for flangen 58a.

Idet raspen falder ned på den falske bundplade 71, der hælder på tilsvarende måde som pladen 50, glider den ned over pladen 71 hen mod afgangskanten 73, men den skal først passere hen over pladen 71's korrugeringer 73a, inden 20 den når kanten 73. Korrugeringerne har den virkning, at de bevæger raspen lidt op og ned for at sætte den i bevægelse, hvilket medfører, at de fine partikler kommer til at synke ned i det over pladen 71 glidende rasplag, og når de glidende krummer derefter afgår over pladen 71's kant 73 25 og når sigtepladen 50, vil de finere partikler lettere kunne sigtes fra, når laget passerer over pladen 50's huller 54. Derfra glider raspen ned over sigtepladen 50*s bund 51, fig. 4 og 12, hen mod den forreste kant 49. Undervejs til kanten 49 passerer raspen imidlertid hullerne 54, hvor en 30 stor procentdel af de finere krummer, men ikke alle, sammen med nogle større eller grovere krummer vil falde gennem hullerne ned i tragten 13's sektion A. På samme måde når en stor procentdel af de større krummer, men ikke alle, sammen med en del finere krummer hen til sigtepladen 35 50's kant 49 og falder ned i tragten 13's forreste sekti on B.

0

DK 161556 B

20

Forholdet mellem de fine og de grove krummer, som enten falder ned i sektion A eller i sektion B, kan hele tiden reguleres ved indstilling af sigtepladen 50's hældning, som tilsvarende ændrer hastigheden af krummerne hen 5 over pladen 50's bund 51. En stejl hældning og større hastighed øger andelen af de fine krummer til sektion A, medens en mindre stejl hældning formindsker andelen af fine krummer til sektion A.

Det ses endvidere, at indstilling af den uperfo-10 rerede plade 71 til overdækning af et større eller mindre antal huller i pladen 50 muliggør regulering af den totale mængde af den gennem hullerne 54 faldende rasp.

i

Som tidligere nævnt, er hullerne 54 i pladen 50 for- i trinsvis udformet inden for visse kritiske parametre, som ; 15 er angivet ovenfor, og som på hensigtmæssig måde tilgodeser de forskellige fabrikanters variationer i japanraspen, så at der opnås en optimal produktpanering. j

De krummer, der falder gennem hullerne 54, falder ; ned i tragten 13' s sektion A, fig. 12 og 13, og ledes der- 20 fra ved hjælp af ledevæggene 22 og 23 ned til sektionerne A^ og A2 for at blive en del af bundpaneringsforrådet i et rum 80, som forneden begrænses af båndtransportøren 12's del 31. Det vil være klart, at raspen falder ned i sektionerne A-, og A9 på ens måde gennem pladen 50's huller 54, 25 .

så at det på båndtransportøren 12's del 31 dannede rasplag er i det væsentlige ensartet over hele båndtransportørens bredde. Det vil endvidere være klart, at udseendet af levnedsmiddelstykkernes bundlag på grund af det faktum, at den procentuelle del af grove krummer tilført sektionerne 30 A^ og A2 kan reguleres nøjagtigt ved hældning af pladen 50, selv kan blive reguleret efter ønske ved tilførsel af flere eller færre grove krummer, dog med adækvat panering med fine partikler. Som allerede sagt; ligegyldigt hvor mange grove krummer der end får lov til at nå raspbundlaget fra 35 sigtepladen 50, så vil de let hænge fast pa levnedsmiddel-stykkets bund, hvorimod en begrænsning af de grove krummer

O

DK 161556 B

21 også vil give mulighed for de fine partikler at hænge fast på stykkets bund·. Kontrollen med rasptilførslen over hele båndtransportørens bredde betyder, at stykkernes bund i det væsentlige vil få et ensartet udseende, uafhængigt 5 af deres position på tværs over båndtransportøren 12. Af ovenstående grunde har apparatet ifølge opfindelsen i høj grad forbedret konsistensen og ensartetheden af paneringen på levnedsmiddelstykkers underside med ja-panrasp sammenlignet med den tidligere beskrevne kendte 10 fremgangsmåde og det kendte apparat til panering med ja-panrasp.

Den rasp, som afgår over pladen 50's kant 49, falder forbi skilleryggen 19 og ned i sektion B til dannelse af et toppaneringsforråd 82. Da der ikke dirigeres krummer 15 sideværts mod tragtens væg 16 eller dens væg 17, får spalten 35 for raspgardinet over hele sin længde en jævn tilførsel af den samme raspkrummesammensætning. Når porten 36 åbnes til raspafgang gennem spalten 35, forsynes den i og for sig kendte plade 63 derfor over hele sin bredde med en 20 ensartet raspsammensætning. Dette vil ske, hvad enten sektion B er overfyldt eller næsten tom. Pladen 63 kan nu virke kontinuerligt som oprindeligt planlagt.

Som tidligere omtalt, glider de krummer, som gennem spalten 35 falder ned på den uperforerede del af pla-25 den 63, ned over pladen 63's bund 64 hen mod afgangskanten 69. Idet raspen passerer hen over hullerne 68 i pladen 63, vil en del af de finere partikler, dog ikke alle, falde ned gennem hullerne 68 til dannelse af et raspgardin af fine partikler i zonen X, fig. 12, til panering af det 30 gennem gardinet passerende, på båndtransportørens del 44 liggende produkt.

De større krummer, der er mindre tilbøjelige til at falde gennem hullerne 68, falder ned over pladen 63's afgangskant 69 som et raspgardin hen mod båndtransportørens 35 del 31 i zonen Y, som i transportørens bevægelsesretning ligger foran zonen X.

0 22 DK 1615 56 B ;

Dette paneringsmønster, hvor først de store krum-mer falder ned på levnedsmiddelstykkerne P i zone Y for I

at komme til at hæfte godt fast til den med jævning forsynede topflade af stykkerne, hvorefter de finere partik-5 ler afsættes på stykkerne P i zonen X til udfyldning af de tomme flader mellem de store krummer, er det samme mønster, som benyttes ved den kendte maskine til panering med japanrasp, som tidligere beskrevet. Maskinen ifølge opfindelsen sikrer imidlertid, at hele båndtransportøren 12's 1Q bredde kan blive forsynet med en ensartet sammensætning og mængde af rasp, så godt som uafhængigt af raspforrådet i sektion B. Derfor kan levnedsmiddelstykkerne P1s topflader paneres ensartet uafhængigt af krummernes placering på tværs af båndtransportøren.

15 Det vil nu forstås, hvorledes apparatet ifølge opfindelsen sikrer en ensartet og acceptabel panering på alle sider af et levnedsmiddelstykke, når der benyttes japanrasp. Rapsstrømmen fra påfyldningsrøret 46, som kan 3 være på 0,28 m pr. minut, afhængigt af maskinens bredde og 20 båndtransportørens hastighed, består af et godt blandet konglomerat af alle mulige partikelstørrelser, som afgives til fordelerslidsken 57. Når raspen glider ned langs fordeler-slidsken 57's bund 58 og falder ned fra flangen 58a's kant 62a ned på pladen 71, er der meget ringe mulighed for par-25 tiklerne overhovedet at blive adskilt fra hinanden. Derfor er det raspgardin, som falder ned fra kanten 62a eller kanten 62, i det væsentlige konstant i sin sammensætning langs hele kanten 62a eller 62. En prøve taget på ét sted langs kanten 62a eller 62 er i det væsentlige identisk med en 30 prøve taget et andet sted på samme tid. Dette betyder, at hele tragten 13's bredde, som stort set svarer til længden af pladen 71's kant 73, får tilført store krummer og små krummer i samme forhold.

Idet raspen derefter glider hen over pladen 50’s 35 bund 51 i et lag på ca. 6,5 til ca. 13 mm's tykkelse, glider hele laget over det samme mønster af huller 54 med samme hastighed. Således har den rasp, som falder gennem

23 DK 161556 B

O

hullerne 54, en næsten ensartet sammensætning over hele bredden af sektion A. Sektionerne og A2 modtager ens mængder af et ensartet partikelkonglomerat på...ens .måde, og alle båndtransportørdelen 31's afsnit vil bære en i det 5 væsentlige ens raspsammensætning.

Den del af raspen, som kommer ind i tragten 13's sektion B over sigtepladens kant 49, har i det væsentlige den samme sammensætning over hele kanten 49's længde. Idet denne rasp glider ned langs tragten 13's væg 18, er en op-10 deling af raspen i store og små krummer uden betydning.

Ligegyldigt hvilken slags rasp der først kommer til sektionen B, vil den rasp, der kommer først også afgå først gennem spalten 35.

Desuden forsynes hele spalten 35 med en ensartet 15 raspsammensætning, og derfor får den i og for sig kendte plade 63 tilført den samme raspstrøm gennem spalten 35.

Denne kendte plade kan nu virke efter sin hensigt, og alle levnedsmiddelstykkernes topflader vil blive paneret på ensartet måde uanset deres position på tværs af båndtrans-20 portøren 12.

25 30 35

Claims (8)

1. Paneringsmaskine med et transportorgan (12) til fremføring af et antal i parallelle rækker derpå anbragte produkter, som skal paneres med rasp langs en paneringsbane, 5 samt med en beholdertragt (13,90,98), der har en tilstrækkelig størrelse til at strække sig over banen til afgivelse af rasp i primære og i sekundære portioner ved et antal zoner (A^, A2, B) langs banen, og som er indrettet til afgivelse af den primære portion af rasp, som har en forholdsvis 10 mindre gennemsnitlig krummestørrelse end den sekundære portion, til transportorganet (12) til dannelse af et bundlag af rasp, på hvilket det med jævning eller tynd dej forsynede produkt aflægges, hvorefter raspen klæber fast til de produktflader, der er i berøring med rasplaget, og tragten 15 endvidere er indrettet til derefter at afgive en sekundær portion af rasp på produktets resterende flader til effektiv panering af produktets udvendige flader, kendetegnet ved, at maskinen til effektiv udnyttelse af japanrasp, som består af krummer af meget forskellig størrelse, ind-20 befatter et fordelerorgan (57), som er anbragt ved beholder-tragtens (13) indfyldningsende til opfangning af en del af en tilførselsstrøm af japanrasp af normal sammensætning, idet fordelerorganet (57) er indrettet til tilvejebringelse af en i det væsentlige ligelig fordeling af denne raspsammen-25 sætning i tilførselsstrømmen over hele tragtens bredde i et plan på tværs af produktets fremføringsbane, samt sigteor-ganer (50,71), der er anbragt mellem fordelerorganet (57) og beholdertragten (13) og indrettet til modtagelse af den ligeligt fordelte strøm af den normalt sammensatte rasp, 30 samt til deling af den nævnte strøm i en første delstrøm med procentuelt flere fine partikler end normalt og procentuelt færre grove partikler end normalt i raspen, samt i en anden delstrøm med procentuelt flere grove partikler end normalt og procentuelt færre fine partikler end normalt i 35 raspen, idet den første delstrøm styres mod den første sektion (A-jJ af beholdertragten til dannelse af raspbundlaget DK 16 1556 B på transportorganet (12), og den anden delstrøm styres hen mod beholdertragtens anden sektion (A2) til panering af de resterende produktflader, så at hver produktflade får tilført den velregulerede raspstrøm af større og mindre partikler, 5 som er bedst egnet til paneringen af de individuelle produktflader, så at alle produkternes flader får et i det væsentlige ensartet endeligt udseende.

2. Maskine ifølge krav 1, kendetegnet ved, at fordelerorganet indbefatter en fordelerslidsk (57), 10 som er anbragt over sigteorganet (50), idet fordelerslidsken (57) og sigteorganet (50) strækker sig i en retning i det væsentlige på tværs af produktets fremføringsretning langs paneringsbanen, hvorhos fordelerslidsken (57) har organer (58, 62, 58a, 62a) til tilvejebringelse af en i det væsent-15 lige ensartet fordeling af krummer af forskellig størrelse på tværs af hele sigteorganets bredde.

3. Maskine ifølge krav 2, kendetegnet ved, at fordelerslidsken (57) har en raspen bærende trekantformet bundplade (58) , som er begrænset af en kort åben 20 tilførselsende (60) og en forholdsvis lang, lukket sidekant (59) samt en forholdsvis lang, åben afgangssidekant (62 eller 62a), som ligger i et plan i det væsentlige vinkelret på produktets fremføringsretning, hvorhos slidskbundens plan danner en spids vinkel med et vandret plan, og den 25 åbne tilførselskant (60) ligger i et vandret plan højere end bundpladen.

4. Maskine ifølge krav 3,kendetegnet ved, at den af bundpladen (58) og vandret dannede spidse vinkel er indstillelig og kan fastlåses i en hvilken som 30 helst vinkelstørrelse mellem 15 og 25°.

5. Maskine ifølge krav 1, kendetegnet ved, at fordelerslidsken indbefatter en trekantformet bundplade (58), som har en kort åben tilførselsende (60) og en forholdsvis lang, lukket sidekant (59) samt en forholdsvis 35 lang, åben afgangssidekant (62 eller 62a), som ligger i et plan i det væsentlige vinkelret på produktets fremføringsret- DK 161556 B ning, hvorhos afgangssidekanten (60 eller 62a) strækker sig i det væsentlige tværs over hele beholdertragtens (13) bredde, og bundpladen (58) hælder nedefter bort fra tilførselsenden på en sådan måde, at tilførselsstrømmen bliver jævnt 5 fordelt over hele beholdertragtens bredde.

6. Maskine ifølge krav 5, kendetegnet ved, at sigteorganet har en sigteplade (50), der er plan og har tre sidevægge (52,53) og en åben afgangskant (49), som forløber på tværs af produktets fremføringsretning, hvorhos 10 sigtepladen (50) hælder nedefter i forhold til vandret på en sådan måde, at afgangskanten (49) ligger vandret og længere nede end alle øvrige del af pladen og hældningsretningen forløber i produkternes fremføringsretning, hvorhos sigtepladen (50) har et antal parallelle hulrækker (54), 15 som ligger ca. 19,5-25 mm fra hinanden og ligeledes parallelt med afgangskanten (49), idet de dækker ca. to tredjedele til tre fjerdedele af sigtepladens areal, og hvert hul (54) er udformelt med to parallelle sider, som ligger ca. 8,5 mm fra hinanden, og med halvcirkulære ender, og med en gen-20 nemsnitslængde på ca. 25 mm, hvorhos hullerne (54) i hver række ligger fra ca. 35 mm til ca. 41 mm fra hinanden, regnet fra hulcenter til hulcenter, og nabohulrækker er indbyrdes forsat, samt organer til indstilling af sigtepladens (50) hældning i en vinkel på fra ca. 20° til ca. 45° med vandret.

7. Maskine ifølge krav 6, kendetegnet ved, at den indbefatter en falsk bundplade (71), som ligger løst indenfor den plane sigteplades (50) tre sidevægge (52,53) og kun dækker sigtepladens (50) uperforerede del (51), når den ligger i en første stilling og næsten fuldstæn-30 digt berører de tre sidevægge (52,53), idet bundpladen (71) dækker over én eller flere parallelle hulrækker (54), når den ligger i en regulerbar anden stilling nærmere sigtepladens (50) afgangskant.

8, Maskine ifølge krav 7, kendetegnet 35 ved, at den falske bundplade (71) har et antal indbyrdes parallelle korrugeringer (72), som ligger i ca. 25 mm's DK 16 1556 B afstand fra hinanden begyndende ved bundpladens nederste kant (73), som selv ligger nærmest sigtepladens (50) afgangskant, når bundpladen (71) ligger løst inden for sigte-pladens (50) tre vægge (52,53).