DK161059B - Fremgangsmaade ved diffusionsimpraegnering af traekonstruktioner - Google Patents

Description

Den foreliggende opfindelse angår en fremgangsmåde ved imprægnering af trækonstruktioner, der består af langstrakte trægenstande såsom f.eks. vinduesrammer, vinduesstolper, dørkarme, gulv- og loftsbjælker, dæklister, fodtømmer etc. med et træbeskyttelsesmiddel, og af den i krav 5 l's indledning angivne art.

Træbeskyttelsesmidlets opgave er at beskytte træet mod biologisk ødelæggelse. Diffusionsimprægnering (også kaldet osmotisk imprægnering) indebærer, at træbeskyttelsesmidlet diffunderer ind i det fugtige træ. Diffusionsimprægneringen udføres sædvanligvis ved, at et vandopløseligt 10 træbeskyttelsesmiddel i form af en pasta eller en koncentreret opløsning anbringes på overfladen af råt, ikke tørret tømmer. Senere diffunderer midlet ind i det fugtige træ. Med råt, ikke tørret træ forstås træ, hvis fugtighedskvotient overstiger ca. 25%. Fugtighedskvotienten defineres som kvotienten af vandets masse i fugtigt træ og massen af det tørrede 15 træ.

I britisk patentskrift nr. 912.381 beskrives diffusionsimprægnering af den i indledningen nævnte art. Fremgangsmåden er imidlertid kun egnet til træ, som er udsat for meget fugtige betingelser, f.eks. træ i både, kajer, trækonstruktioner nedgravet i jord etc.

20 I svensk patentskrift nr. 7810771-1 beskrives også en fremgangsmåde til diffusionsimprægnering af den i indledningen beskrevne art. Træbeskyttelsesmidlet er i form af et smeltet legeme af boroxid. Denne kendte fremgangsmåde er egnet til imprægnering af træ, hvis fugtighedskvotient er større end ca. 25%. I træ, hvis fugtighedskvotient er mindre end ca.

25 25%, spreder træbeskyttelsesmidlet sig kun i meget ringe grad. Det er således ikke muligt at imprægnere et træstykke, hvis fugtighedskvotient er mindre end ca. 25%, med et rimeligt antal depoter pr. længdeenhed. I svensk patentansøgning nr. 7803250 beskrives en imprægneringsfremgangsmåde af den i indledningen beskrevne art. Træbeskyttelsesmidlet er op-30 løst i en vanduddrivende væske, sædvanligvis et organisk opløsningsmiddel. Den vanduddrivende væske uddriver frit vand og vand, der er bundet i træet, således at fugtighedskvotienten i træet som minimum bliver 21% (eller derover), hvilket er en værdi, som forhindrer vækst af fungi. Fremgangsmåden er egnet til anvendelse i træ, hvis fugtighedskvotient er 35 lavere end ca. 25%. I træ, hvis fugtighedskvotient overstiger ca. 25%, fungerer denne kendte fremgangsmåde ikke. Fremgangsmåden kan heller ikke anvendes til imprægnering af langstrakte træstykker, i hvilke fugtighedskvotienten varierer langs længden af træstykket. I en zone i et så-

DK 161059 B

2 dant træstykke, hvori fugtighedskvotienten overstiger ca. 25%, drives vandet ikke ud, og det tilbageværende vand hindrer yderligere spredning af det anvendte træbeskyttelsesmiddel langs længden af træstykket.

Ved bygningskonstruktioner af den i indledningen nævnte art varie-5 rer fugtighedskvotienten kraftigt langs den langstrakte trægenstand. Fugtighedskvotienten i området omkring en endeflade af trægenstanden overstiger 30%, mens den længere væk fra endefladen kan være under 20%, og endnu længere væk kan der være fugtighedskvotienter, som udgør optimale fugtighedbetingel ser for etablering af fungus- eller insektangreb.

10 Ingen af de ovenfor beskrevne fremgangsmåder er således egnet til imprægnering af et træstykke af denne beskaffenhed. Enten formår imprægneringen ikke at trænge ind i det forholdsvis tørre træ, der således forbliver ubehandlet, eller også kan det forholdsvis tørre træ behandles, mens det forholdsvis fugtige træ forbliver ubehandlet. Ved fremgangsmå-15 den ifølge den omtalte svenske patentansøgning kan teoretisk set selv de forholdsvis tørre afsnit af træstykket imprægneres, hvis man tænker sig, at depoterne med træbeskyttelsesmidlet anbringes tæt ved hinanden. I praksis ville dette indebære, at depoterne kunne anbringes i en indbyrdes afstand af størrelsesordenen 1-2 cm, for at hele det tørre trævolu-20 men kunne imprægneres. Dette er imidlertid urealistisk, eftersom træstykket bliver perforeret af borehuller. Hvis afstanden mellem sådanne depoter øges, sker der ingen imprægnering af mellemliggende forholdsvis tørre afsnit, eller også imprægneres sådanne afsnit først efter meget lang tid, af størrelsesordenen flere år.

25 Ifølge en anden kendt imprægneringsfremgangsmåde, der ikke kan be tegnes som diffusionsimprægnering, injiceres træbeskyttelsesmidlet i træet under højt tryk. Når en sådan injicering sker i træ, som er angrebet af fungus, er der risiko for, at træbeskyttelsesmidlet forsvinder fra disse angrebne områder ved, at det sprøjter ud af træet. Derved kom-30 mer træbeskyttelsesmidlet ikke til at sprede sig videre til det friske træ, som omgiver de angrebne zoner.

Den foreliggende opfindelse har som formål at tilvejebringe diffusionsimprægnering af langstrakte trægenstande langs hele deres længde, selv i sådanne afsnit hvor fugtighedskvotienten er lavere end i hoved-35 sagen 25% og under udnyttelse af et rimeligt antal depoter pr. længdeenhed. I det med fremgangsmåden ifølge opfindelsen behandlede træ skal der inden for en kort periode, af størrelsesordenen 2-3 måneder, opnås en spredningsdosis mod fungusvækst inden for et betydeligt spredningsområde

DK 161059 B

3 fra depotet.

Opfindelsen er karakteriseret ved, at der i afsnit af trægenstandene, hvori træets fugtighedskvotient er mindre end ca. 25%, anbringes borehuller, såkaldte depoter, med deri deponeret træbeskyttelsesmiddel op-5 løst i en hygroskopisk væske, og at depoterne anbringes med intermitterende indbyrdes afstand langs trækonstruktionen, således at hver langstrakt trægenstand imprægneres langs hele sin længde og tværs igennem.

Som træbeskyttelsesmiddel anvendes fluorkompositioner eller borat-kompositioner, hvoraf sidstnævnte foretrækkes, og som hygroskopisk væske 10 anvendes en glycol formulering. Træbeskyttelsesmidlet i fast fase er fortrinsvis et smeltet legeme af dinatriummetaborat eller boroxid i form af et cylindrisk legeme. Som flydende imprægneringsmiddel anvendes fortrinsvis dinatriumtetraoktaborat opløst i monoethylenglycol.

I det forholdsvis tørre træ opnås der en synergi sti sk virkning med 15 hensyn til træbeskyttelsesmidlets spredning med det i den hygroskopiske væske opløste træbeskyttelsesmiddel. Den synergistiske virkning viser sig ved, at beskyttelsesmidlet spreder sig med stor hastighed i det forholdsvis tørre træ. Arsagen hertil er ikke fuldstændigt klarlagt, men man mener, at den hygroskopiske væske trækker den i træet værende fug-20 tighed (og eventuelt også fugtighed fra omgivelserne) til sig. Hermed øges træets fugtighedskvotient på disse steder, og den øgede fugtighedskvotient bidrager til træbeskyttelsesmidlets videre spredning ved diffusion. Desuden spreder den hygroskopiske væske sig i det omtalte træ med den forhøjede fugtighedskvotient og fungerer som en bærer for træbeskyt-25 telsesmidlet for derved at bidrage til en yderligere spredning af træbeskyttelsesmidlet i træet.

Legemet af smeltet biocidkomposition opløses af fugtigheden i træ, hvis fugtighedskvotient overstiger 25-30% og spreder sig ved diffusion til områder inden for trævolumenet, hvis fugtighedskvotient er mindre 30 end 25%, hvor det opløste imprægneringsmiddel forbliver og dræber etablerede fungi og eventuelle insektangreb.

Visse fungi, der lever i træ, er i stand til sprede sig ved selv at transportere det nødvendige vand i deres mycelium, hvorved træ, som er mere tørt end 25%, kan inficeres og nedbrydes.

35 Med den foreliggende opfindelse opnås der, at en hygroskopisk og højvi skos væske, som er deponeret inde i trævolumenet, forbliver i trævolumenet, hvori der skjult kan være nedbrudt usammenhængende tømmer, og hvori tørzoner er opstået, men hvor tilbageværende fungusmycelium, som DK 161059 B : 4 kan aktiveres ved fornyet fugtning, dræbes.

Desuden opnås der den fordel, at det højviskose træbeskyttelsesmiddel spreder sig videre ind i det friske træ, som omgiver det angrebne træ.

5 I det omgivende friske træ tjener træbeskyttelsesmidlet som en fo rebyggende beskyttelse mod insekt- og svampeangreb.

Med opfindelsen opnås der således, at der i tørre zoner af træet indtræffer en imprægnering, som forebygger angreb af insekter og fungi, mens imprægneringen i forholdsvis fugtige zoner er kurativ, dvs. at 10 etablerede fungus- og insektangreb dræbes, ellers udgør imprægneringen en præventiv beskyttelse i fugtige zoner.

Depoterne anbringes med intermitterende indbyrdes afstand langs trækonstruktionen, således at et volumen af træbeskyttelsesmidlet i fast fase skal give en letal dosis i et teroretisk, sfærisk trævolumen, som 15 befinder sig omkring depotvolumenet og er mindst ca. 500 gange større end træbeskyttelsesmidlets volumen og således, at et volumen af træbeskyttelsesmidlet i væskefase skal give en letal dosis i et teoretisk sfærisk trævolumen, der befinder sig omkring depotvolumenet og er mindst ca. 100 gange større end træbeskyttelsesmidlets volumen.

20 Opfindelsen beskrives nærmere nedenfor i forbindelse med tegningen, hvori fig. 1 er et frontbillede af en vindueskarm og viser de ifølge opfindelsen ved omfattende afprøvninger dokumenterede fastsatte placeringer af depoterne, fig. 2 er et perspektivbillede af et hjørneparti af en vindueskarm og en vinduesramme og viser nærmere detailler af den ifølge 25 opfindelsen fastsatte anbringelse af depoterne, fig. 3 er et billede i lighed med fig. 1, der viser depoternes anbringelse ifølge en anden udførelsesform af opfindelsen, fig. 4 er et billede i lighed med fig. 1, der viser depoternes anbringelse ved et vindue med fire ruder, fig. 5 er et diagram, som viser fugtighedskvotienten i forskellig afstand fra et 30 depot med træbeskyttelsesmiddel opløst i en hygroskopisk væske, fig. 6 er en kurve, som viser fugtighedskvotienten i forskellig afstand fra et depot, hvori der er indlagt et smeltet legeme af træbeskyttelsesmiddel, fig. 7 er et diagram, som viser indholdet af træbeskyttelsesmiddel i forskellig afstand fra et depot, hvori der er anbragt et træbeskyttel-35 sesmiddel i smeltet form, fig. 8 er en kurve i lighed med fig. 7 bestemt for et depot anbragt i nyt træ og indeholdende træbeskyttelsesmiddel opløst i en hygroskopisk væske, og fig. 9 er et snitbillede af et depot og en lukkeanordning derfor.

DK 161059 B

5

Fig. 1 viser et planbillede af en vindueskarm, som er imprægneret i overensstemmelse med en første udførelsesform af opfindelsen. Vindueskarmen omfatter et karmbundstykke 1, respektive karmsidestykker 2 og 3 samt et karmoverstykke 4. Ifølge denne udførelsesform af opfindelsen im-5 prægneres vindueskarmen kun op til en højde af ca. 40 cm, hvilket under normale omstændigheder giver fuldgyldig imprægnering. Karmbundstykket 1 imprægneres på følgende måde: et første depot 5 anbringes 3-8 cm, fortrinsvis 5-8 cm fra den i figuren viste venstre endeflade af karmbundstykket. Den nøjagtige placering af dette depot afhænger af størrelsen af 10 den med kortstregi inier 6 markerede tap af karmsidestykket 2. Denne tap 6 er optaget i en ikke vist tilsvarende udsparing i karmbundstykket 1.

Depotets 5 eksakte placering vælges således, at det ligger til højre for tappen 6. Depotet udgøres af et borehul 7 (se fig. 9), som er fyldt med træbeskyttelsesmiddel af en første art, i dette tilfælde smeltet dina-15 triumoktaborat i form af en cylinder. Cylinderen indeholder mindst 3 g borsyre pr. cm3. Borehullet er retttet i hovedsagen vinkelret mod den ikke viste vinduesrudes plan. Borehullet forløber fortrinsvis parallelt med karmbundstykkets udvendige fas 8 (jf. fig. 2).

Et andet depot 9 anbringes derefter ved karmbundstykkets 1 modsatte 20 ende under iagttagelse af ovenstående regler. Depotet fyldes med træbeskyttelsesmiddel af den første art, på tegningen markeret med I. Derefter anbringes et tredie depot 10-15 cm inden for depotet 5, og et fjerde depot 11 anbringes 10-15 cm inden for depotet 9. Depoterne 10 og 11 har samme orientering som de tidligere depoter og er ligeledes med samme 25 træbeskyttelsesmiddel af den første art. Tilbageværende afsnit af karmbundstykket inddeles derefter i regelmæssige strækninger, hvis længde er 15-25 cm, og i inddelingspunkterne anbringes yderligere depoter, som hver især har samme orientering som de tidligere omtalte depoter 5-11, men nu er fyldt med et træbeskyttelsesmiddel af den anden art, nemlig 30 dinatriumoktaborat opløst i monoethylenglycol. 1,8 cm3 af depotindholdet indeholder mindst 0,3 g borsyre, fortrinsvis 1,8 cm3. Træbeskyttelsesmidlet af den anden art markedsføres i Sverige under varebetegnelsen "Boracol-40". På tegningen er disse depoter markeret med B. Træbeskyttelsesmidlet af den første art markedsføres i Sverige under va-35 rebetegnelsen "IMPEL". På tegningen markeres disse depoter med I.

Hvert af karmsidestykkerne 2, 3 imprægneres på samme måde, hvorfor der nedenfor kun beskrives imprægnering af det venstre karmsidestykke 2.

Et første depot 12 fyldt med træbeskyttelsesmidlet af den første art an- i ! j

6 DK 161059 B

bringes i en afstand på 2-4 cm over forbindelsen med karmbundstykket 1.

Depotet anbringes med i hovedsagen rette vinkler i forhold til den ikke viste vinduesrudes plan. Derefter anbringes et andet depot 13 fyldt med træbeskyttelsesmiddel af den anden art 10-15 cm over det første depot 12 5 i karmsidestykket. Depotet anbringes parallelt med den ikke viste vinduesrudes plan. Derefter anbringes et yderligere antal depoter, som er orienteret på samme måde som depotet 12 over depotet 13 med en regelmæssig indbyrdes afstand på fra ca. 15 cm til ca. 25 cm. Disse yderligere depoter, som ikke er vist i fig. 1, er fyldt med "Boracol-40". Under 10 normale omstændigheder er det tilstrækkeligt at imprægnere hvert af karmsidestykkerne 2,3 op til en højde af ca. 40 cm.

Hvis vinduet har en stolpe 14, hvilket er markeret med kortstregi i-nie i fig. 1, ændres den i forbindelse med karmbundstykket 1 beskrevne imprægnering ved, at der efter anbringelsen af depotet 11 udføres 2 bo-15 rehuller 15, 16 på hver side af den tap 17, der normalt forekommer på stolpen, og som befinder sig i en tilsvarende udsparing i karmbundstykket. Borehullerne 15 og 16 anbringes således i tilknytning til nævnte udsparings endeflader, hvor risikoen for fugtskader er stor. For at undgå skyggeeffekt er det formålstjenligt at anbringe et depot/borehul på 20 hver side af tappen. Borehullerne 15, 16 fyldes derefter med træbeskyttelsesmiddel af den første art. De øvrige to afsnit i karmbundstykket 1 inddeles derefter på den tidligere beskrevne måde, og, som det fremgår af fig. 1, bliver der kun 3 depoter, som fyldes med træbeskyttelsesmiddel af den anden art, eftersom afstanden mellem depoterne 11 og 16 er 25 mindre end ca. 15 cm.

Fig. 2 viser en detaille af en hjørnesamling i forbindelse med et vindue. Vinduet har en udvendig vinduesramme 18 og en udvendig vindues-rude 19. Den udvendige vinduesrammes 18 bundstykke imprægneres på følgende måde: et første depot 20 fyldt med træbeskyttelsesmiddel af den 30 første art anbringes 1-2 cm fra sammenføjningen med vinduesrammens sidestykke 21. Et tilsvarende depot anbringes ved bundstykkets anden ikke viste ende. Den resterende strækning mellem sidstnævnte to depoter inddeles med regelmæssig afstand, som er fra 15-30 cm, og i inddelingspunkterne anbringes depoter, som fyldes med træbeskyttelsesmiddel af den 35 anden art. Alle depoter i bundstykket anbringes i rette vinkler i forhold til vinduesrudens 19 plan (eller anbringes parallelt med glasrudens plan og appliceres nedefra). Hvert sidestykke af vinduesrammen 18 imprægneres på samme måde, hvorfor kun imprægnerigen af det i fig. 2 viste

DK 161059 B

7 venstre sidestykke beskrives. I dette anbringes et første depot 21 med træbeskyttelsesmiddel af den første art omtrent i samme højde som overfladen af vinduesrammens bundstykke. Depotet 21 står vinkelret på vinduesrudens plan (eller kan, hvis bagsidestykkets dimension tillader det-5 te, orienteres parallelt med vinduesrudens plan). Derefter anbringes et andet depot 23 10-15 cm over det første depot 21 og orienteres parallelt med vinduesrudens 19 plan. Dette depot vises kun skematisk i fig 2. Som man vil forstå, åbnes vinduet ved udøvelse af opfindelsen i praksis, hvorefter der bores et hul i sidestykket mod karmsidestykkets 2 venstre 10 overflade. Derefter anbringes yderligere depoter i en indbyrdes afstand på ca. 15 til ca. 30 cm oven for det omtalte andet depot 23 og op til en højde af ca. 40 cm.

Fig. 3 viser en anden udførelsesform af fremgangsmåden ifølge opfindelsen, hvor vinduet er imprægneret hele vejen rundt, hvilket under 15 visse omstændigheder er nødvendigt, f.eks. hvis vinduet er alvorligt beskadiget af råd. Depoternes anbringelse i vinduets øvre del er spejlvendt i forhold til den nedre del og behøver derfor ikke blive beskrevet nærmere. Anbringelserne er antydet skematisk i figuren, og I betegner træbeskyttelsesmiddel af den første art, mens B betegner træbe-20 skyttelsesmiddel af den anden art.

Fig. 4 viser et 4-rudet vindue, dvs. et vindue som har fire oplukkelige vinduesruder. De ikke viste vinduesrammer imprægneres på samme måde som vinduesrammen ifølge fig. 2 og 3, mens anbringelsen af depoterne i midterstolpen 24 og de tværgående stolper 25, 26 fremgår af figu-25 ren. Det grundlæggende princip er, at et depot med træbeskyttelsesmiddel af den første art anbringes i nær tilknytning til en endeflade, som er eksponeret for fugt. Længere væk fra en sådan endeflade kan der anbringes depoter, som er fyldt med træbeskyttelsesmiddel af den anden art.

Fig. 5 viser det andet træbeskyttelsesmiddels fugtighedskvotient-30 forhøjende virkning. I et langt træstykke, hvis fugtighedskvotiens indledningsvis var ca. 10%, indlagdes depoter fyldt med træbeskyttelsesmiddel af den anden art. Efter ca. 4½ måned savedes træstykket i skiver parallelt med depoterne, og fugtighedskvotienten måltes i de forskellige træskiver. Som det fremgår af diagrammet, var fugtighedskvotienten steg-35 et til ca, 18% og derover i området inden for ca. 12 cm fra depotet. En tilsvarende fugtighedskvotientkurve (fig· 6) bestemtes for depoter med træbeskyttelsesmiddel af den første art. Her havde træet oprindelig en fugtighedskvotient på ca. 30%. Ligesom i det foregående tilfælde var

DK 161059B

8 træet nyt. Af diagrammet fremgår det, at fugtighedskvotienten var steget til ca. 50% inden for et område på 8 cm omkring depotet efter ca. 4¾ måned.

Fig. 7 er et diagram, som viser spredningen af borsyre fra et depot 5 med træbeskyttelsesmiddel af den første art anbragt i et vindue, som er monteret i en husfacade. Depotet tænkes anbragt i origo, og abscissen viser afstanden i cm fra depotet, mens ordinaten viser det af træet optagne antal kg borsyre pr. m3. Fugtighedskvotienten ved deponeringen af træbeskytteleesmidlet var indledningsvis større end 25%. Kortstreg-10 kurven viser den optagede mængde efter ca. 3\ måned, og den fuldt optrukne kurve viser den tilsvarende mængde efter 9 måneder. Hæmningsdosis for væksten af fung-i er for det anvendte træbeskyttelsesmiddel, omregnet til ækvivalent mængde borsyre, 1,5 kg borsyre pr. m3. Den letale dosis er 6 kg pr. m3. Af figuren fremgår det, at der efter 9 måneders forløb 15 findes hæmningsdosis i en afstand på op til 12 cm fra depotet, mens letaldosis forekommer op til en afstand af 6 cm fra depotet.

Fig. 8 er to kurver i lighed med fig. 7, af hvilke den fuldt optrukne viser spredningen af borsyre fra et depot med træbeskyttelsesmiddel af den anden art anbragt i tørt træ (fugtighedskvotient 22%), og den 20 anden (kortstregskurven) viser tilsvarende spredning fra et depot med træbeskyttelsesmiddel af den anden art anbragt i råt træ (fugtighedsprocent 50%). Som det fremgår, forefindes hæmningsdosis i en afstand på henholdsvis 4,5 og 6,5 cm fra de respektive depoter efter et tidsrum på 2½ måned.

25 Afprøvninger udført af Sveriges Lantbruksuniversitet, Instituttet for træteknologi, viser, at hæmningsdosen for forskellige rådsvampe ved anvendelse af boratformuleringer som fungicid varierer mellem 0,8 og 1,2 kg borsyreækvivalent pr. m3 træ. Som kvalificeret hæmningsdosis borsyre anbefales optagelse af 1,5 kg borsyreækvivalenter/m3 træ, og denne 30 dosis skal være opnået inden for 9 måneder fra midlets deponering. Som relativt hurtigtvirkende letaldosis anbefales optagelse af 6 kg borsyreækvivalenter/m3 træ. Som langsomt virkende letaldosi s anbefales optagelse af 2-3 kg borsyre/m3, hvilket dræber rådsvampe. En cylinder af smeltet boroktaborat med en diameter på 8,5 mm og en længde på 10 mm har 35 et volumen på 0,57 cm3 og indeholder 1,71 g borsyre, som teoretisk rækker til imprægnering af 285 cm3 træ med letaldosi s. På baggrund heraf kan det konstateres, at 1 cm3 af den smeltede patron kan imprægnere 500 cm3 træ med letaldosis. Tilsvarende tal for hæmningsdosis er

DK 161059 B

9 2000 cm3 træ. En cm3 "Boracol-40" indeholder 0,575 g borsyre, som teoretisk rækker til imprægnering af ca. 100 cm3 træ med letaldosis. Tilsvarende tal for imprægnering med hæmningsdosis er ca. 400 cm3 træ. Tabel 1 viser maksimal spredning af borsyre af henholdsvis første 5 og anden art i frisk træ analyseret ved hjælp af et farvereagens. De angivne tal refererer til spredning fra den ene side af depotet. Den samlede spredning er således det dobbelte. Spredningen måltes efter en periode på henholdsvis 10 2 måneder "Impel" Spredning 1 cm U=22% (1 prøve) "Boracol" 7 cm U=20% (1 prøve) "Impel" Spredning 11-13 cm U=44% (1 prøve) "Boracol" 15-17 cm U=50% (1 prøve) 15 og 4 måneder 20 "Impel" Spredning 1 cm U=23% (4 prøver) "Boracol" 11 cm U=23% (4 prøver) "Impel" Spredning > 20 cm i splintved 3-11 i kerneved U>40% (4 prøver) "Boracol" > 20 cm i splintved 25 9-13 i kerneved U>40% (4 prøver)

Tabellen viser, at træbeskyttelsesmiddel af den første art spreder sig meget dårligt i forholdsvis tørt træ, mens det spreder sig, mere end 11 cm, i forholdsvis fugtigt træ. I splintved spreder det sig mere end 30 20 cm, hvis træets fugtighedskvotient er højere end 40%. Tabellen viser også, at træbeskyttelsesmiddel af den anden art spreder sig vidt i forholdsvis tørt træ, nærmere bestemt mere end 11 cm inden for 4 måneder.

Endelig viser fig. 9 et sprængt billede af et depot i form af et borehul 7, i hvilket der er indført en cylinder 27 af smeltet dinatrium-35 oktaborat. Depotet tillukkes med en cylinderformet bøsning 28 med fra væggen udragende og ud i ét med bøsningen udførte ringformede skørter eller modhager 29. Bøsningen har en bundvæg 30, som er udført ud i ét med bøsningen. Centralt i nævnte bund er udformet et gennemgående hul

DK 161059 B

10 31. Bøsningens åbne ende kan lukkes ved hjælp af et massivt låg 32.

Arbejdsgangen ved imprægnering af et vindue er hensigtsmæssigt, som følger: Først bores borehuller 7 på de ifølge det ovenstående anviste steder for depoterne. I de depoter, som skal fyldes med træbeskyttelses-5 middel af den første art, indføres de faste cylindre 27. Derefter sættes bøsninger 28 i samtlige udborede huller, og i de borehuller, som skal fyldes med træbeskyttelsesmiddel af den anden art, indføres træbeskyttelsesmidlet f.eks. ved hjælp af en slange eller en grov kanyle, som indføres gennem åbningen 31 i bøsningen 28. Det foreskrevne antal cm3 10 af væskefasen doseres. Derefter lukkes samtlige bøsninger 28 med hver sit låg 32. Væsken i de depoter, som er fyldt med træbeskyttelsesmiddel af den anden art, forsvinder lidt efter lidt ud i træet, og nogen yderligere påfyldning i disse huller er ikke aktuelt, eftersom den indførte mængde er beregnet til at give den dosis, som kræves for at opnå en fo-15 rebyggende beskyttelse mod fungusvækst i de forholdsvis tørre afsnit af træstykket. I de borehuller, hvor der er indført træbeskyttelsesmiddel af den første art, er cylindrene tilbage i et betragteligt tidsrum af størrelsesordenen nogle årtier, og cylindrene opløses og spreder borsyren, når fugtighedskvotienten i det omkringliggende træ overstiger ca.

20 30%. Ved at fjerne låget 32 og indføre en pind eller lignende gennem det som inspektionsåbning fungerende hul 31 kan det fastslås, om cylinderen 27 stadig forefindes eller ej. Efter det angivne tidspunkt kan der eventuelt være behov for at forny depoter fyldt med sådanne cylindre ved deponering af en ny cylinder.

Claims (10)

1. Fremgangsmåde ved diffusionsimprægnering af trækonstruktioner, som omfatter langstrakte trægenstande, langs hvis længde træets fugtig- 5 hedskvotient varierer, ved hvilken der i afsnit af trægenstandene, i hvilke træets fugtighedskvotient er større end ca. 25%, anbringes borehuller med deri deponeret træbeskyttelsesmiddel, såkaldte depoter, hvor træbeskyttelsesmidlet er i fast fase, KENDETEGNET ved, at der i afsnit af trægenstandene, hvori træets fugtighedskvotient er mindre end ca. 10 25%, anbringes borehuller med deri deponeret træbeskyttelsesmiddel, såkaldte depoter, hvor træbeskyttelsesmidlet er opløst i en hygroskopisk væske, samt at depoterne anbringes i indbyrdes afstand langs trægenstandens længde, således at hver trægenstand imprægneres langs hele sin længde og tværsigennem. 15

2. Fremgangsmåde ifølge krav 1, KENDETEGNET ved, at træbeskyttelsesmidlet er et uorganisk stof med biocid virkning, fortrinsvis en boratforbindelse, og at den hygroskopiske væske er en glycol komposition.

3. Fremgangsmåde ifølge krav 2, KENDETEGNET ved, at depoterne anbringes med en sådan indbyrdes afstand, at et volumen træbeskyttelsesmiddel i fast fase i det mindste giver en hæmningsdosis i et teoretisk sfærisk trævolumen omkring depotvolumenet, som er mindst 2000 gange større end træbeskyttelsesmidlets volumen, og at et volumen træbeskyt- 25 telsesmiddel opløst i den hygroskopiske væske i det mindste giver en hæmningsdosis i et teoretisk sfærisk trævolumen omkring depotvolumenet, som er mindst 400 gange større end træbeskyttelsesmidlets volumen.

4. Fremgangsmåde ifølge krav 3, KENDETEGNET ved, at træbeskyt- 30 telsesmidl et i depoterne i de afsnit, hvor træets fugtighedskvotient overstiger ca. 25% er af en første art, nemlig legemer af smeltet dina-triumoktaborat, og at træbeskyttelsesmidlet i depoterne i de afsnit, hvor træets fugtighedskvotient er mindre end ca. 25% er af en anden art, nemlig di natriumoktaborat opløst i monoethylenglycol. 35

5. Fremgangsmåde ved diffusionsimprægnering ifølge krav 1, ved hvilken trækonstruktionen omfatter et karmbundstykke (1), KENDETEGNET ved, at et første depot (5) med den første art træbeskyttelsesmiddel an- DK 161059B bringes 3-8 cm indad fra karmbundstykkets ene endeflade, at et andet depot (9) anbringes i tilsvarende afstand fra karmbundstykkets modsatte endeflade, at et tredie depot (10) med træbeskyttelsesmiddel af den første art anbringes i en afstand af 10-30 cm fra det første depot, at et 5 fjerde depot (11) anbringes i en afstand af 10-30 cm fra det andet depot (9), og at yderligere depoter af træbeskyttelsesmiddel af den anden art anbringes i regelmæssig afstand mellem det tredie og det fjerde depot, hvilken regelmæssige afstand er 15-25 cm, samt at depoterne lukkes.

6. Fremgangsmåde ved diffusionsimprægnering ifølge krav 5, ved hvilken mindst en stolpe (14) forekommer langs karmbundstykket, KENDETEGNET ved, at et depot med træbeskyttelsesmiddel af den første art anbringes på hver side af stolpens i karmbundstykket (1) indragende tap (17). 15

7. Fremgangsmåde ved diffusionsimprægnering ifølge krav 5, ved hvilken trækonstruktionen omfatter et karmsidestykke (2,3), KENDETEGNET ved, at et første depot (12) med træbeskyttelsesmiddel af den første art anbringes ca. 3 cm over karmsidestykkets tilknytning til karmbundstykket 20 (1), at et andet depot med træbeskyttelsesmiddel af den anden art anbringes 10-15 cm over det første depot, samt at yderligere depoter anbringes 10-20 cm over det andet depot og op til en højde af ca. 40 cm over karmbundstykket.

8. Fremgangsmåde ved diffusionsimprægnering ifølge krav 7, ved hvilken karmsidestykket imprægneres langs hele sin længde, KENDETEGNET ved, at et første depot anbringes ca. 3 cm over karmsidestykkets forbindelse med karmbundstykket, at et andet depot anbringes 10-15 cm over det første depot, at et tredie depot anbringes ca. 3 cm under karmside-30 stykkets forbindelse med et karmoverstykke, at et fjerde depot anbringes 20-30 cm under det tredie depot, at yderligere depoter anbringes med regelmæssig afstand til hinanden og til det andet og det fjerde depot, hvilken regelmæssige afstand andrager 15-30 cm, at det første og det tredie og eventuelt også det andet og det fjerde depot fyldes med træbe-35 skyttelsesmiddel af den første art, og at de yderligere depoter fyldes med træbeskyttelsesmiddel af den anden art.

9. Fremgangsmåde ved diffusionsimprægnering ifølge krav 5 og 7, DK 161059 B ved hvilken trækonstruktionen omfatter en vertikalt anbragt stolpe (14), KENDETEGNET ved, at stolpen imprægneres i lighed med en karmside ifølge krav 7 eller 8. *

10. Fremgangsmåde ved diffusionsimprægnering ifølge krav 4, ved hvilken trækonstruktionen omfatter en vinduesramme, KENDETEGNET ved, at der i en afstand af 1-2 cm fra hver endeflade af rammens bundstykke og eventuelt også af rammens øvre stykke anbringes et depot med træbeskyttelsesmiddel af den første art, og at der i hver ende af hvert sidestyk-10 ke i vinduesrammen anbringes et depot med træbeskyttelsesmiddel af den første art i højde med det nedre bundstykkes øvre kant og det øvre stykkes nedre kant. 15 20 é