DK160520B - Remskive for synkront remtraek med tandrem samt den relative transmission - Google Patents

Description

j DK 160520 B

Den foreliggende opfindelse angår en remskive, der er beregnet til bevægelsestransmission med en fleksibel tandrem af et polymert materiale, og som omfatter et antal riller, der er anbragt skiftevis med tænder, hvilke riller hver omfatter to flanker og en bund, og den angår 5 endvidere den synkronbevægelsestransmission, der omfatter nævnte remskive.

Fra beskrivelserne til EP offentliggørelsesskrifterne nr. 49.962 og 106.694 og GB patentskrifterne nr. 842.428 og nr. 1.558.766 kendes 10 remtræk, der omfatter en remskive af den i indledningen angivne art.

Således som det blandt andet er kendt fra ovennævnte skrifter, er der to væsentlige problemer, der skal løses ved bevægelsestransmission mellem tandremme og remskiver.

15

Det første problem er at sikre et korrekt indgreb for tandremmen, både når den går ind i den tilsvarende remskives rille, og når den træder ud fra den tilsvarende remskives rille.

20 Det andet problem er at undgå tandremmes såkaldte overspringningsfænomen fra den rille i remskiven, hvor tandremmen er i totalt indgreb for synkron bevægelsestransmission.

Det første problem angår de faser, der udføres før og efter det totale 25 indgreb mellem remmens og remskivens tænder, og den løsning, der skal søges, er derfor begrænset til et tidsrum, der kan defineres som et kortvarigt tidsrum i forhold til tidsrummet for reelt indgreb.

I de nævnte overgangsfaser er de kræfter, der overføres mellem remmen 30 og remskiven, stort set friktionskræfter, der ikke er anvendelige til bevægelsestransmission, og som har en negativ indflydelse på remmens levetid samt en korrekt transmission.

Friktionskræfterne bestemmer således sliddet på remmen, der er dannet 35 af et elastomert materiale, hvilket fremkaldes ved, at remmens yderside udsættes for virkningen fra aggressive substanser, som støv, forurenende substanser, der er blandet i oliesporene, hvilke er forskellige uønskede urenheder, da de ikke alene giver anledning til og forøger remlegemets nedbrydning, men da de også kan ændre den profil, der 2 DK 160520 B i er valgt for indgrebet og således give anledning til løsthængende dele samt støj mellem den ændrede profil for remmens tænder og remskivens uændrede profil.

5 Det andet problem, der skal løses, angår anvendelsesfasen, hvor bevægelsestransmissionen foregår, hvilket dækker et betragteligt længere tidsrum end den fase, som angår tandremmens indgreb med og frigørelse fra remskiven. Faktisk er tandremmen i totalt indgreb med remskiven i hele det tidsrum, hvor remmen er viklet omkring remskiven.

10

Under hele indgrebsfasen kan der være to årsager til at tand-over-springningsfænomenet optræder.

Den første årsag er forbundet med krumningen af transmissionens rem-15 skiver, omkring hvilke remmen er viklet, navnlig når der anvendes forholdsvis store transmissionsforhold. Da remmen ved sin vikling omkring remskiven ved sin inderside indbefatter et stift indlæg, kan remmen i dette tilfælde ikke følge den krumning, der er pålagt af remskiven med mindre diameter.

20

Den anden årsag er forbundet med antallet af tænder, som er mindre på den ene remskive end på den anden, for således at frembringe· et bestemt transmissionsforhold.

25 Det er indlysende, at jo mindre antallet af tænder, der er beregnet til at understøtte og modtage hele* den kraft, der skal overføres, er i remskiven, jo større vil risikoen for et eventuelt tand-overspringningsfænomen være.

30 Problemet med tand-overspringningsfænomenet er mere og mere markant i den kendte teknik, idet der er en tendens til i højere grad at anvende et meget lille antal tænder i den ene af et drivsystems to remskiver, samtidig med at der stræbes mod at overføre større og større kræfter.

35 Det er derfor indlysende, at den kendte teknik kræver løsninger, hvori ulempen ved tand-overspringningsfænomenet er undgået ved praktisk anvendelse af de synkrone remtræk.

Det er indlysende, at ulemperne, der skyldes overgangsfaserne, det vil

DK 160520 B

3 sige de problemer, der angår indgrebet og frigørelsen mellem remmenes tænder og remskivernes rille, også kan tolereres, da sliddet på en rems tand er langsom og kan elimineres ved at udskifte den slidte rem under en af de eventuelle vedligeholdelsesperioder.

5 I modsætning til det ovenfor nævnte er tand-overspringningsfænomenet en pludselig og uventet ulempe og kan have negative og uoprettelige konsekvenser i et synkront remtræk.

10 Det er derfor formålet med den foreliggende opfindelse, at forbedre de kendte remskiver og de relative transmissioner mellem tandremme og remskiver, for således samtidig at overvinde begge de problemer, der er forbundet med remtandens indgreb med og frigørelse fra de relative riller i remskiven, og navnlig problemet der er forbundet med remmens 15 tand-overspringningsfænomen fra remskivens rille, idet den opnåede helhed, i så stor udstrækning som det er muligt, forbedrer støjsvagheden for remtrækket, hvori remskiven ifølge den foreliggende opfindelse er anvendt.

20 Ifølge den foreliggende opfindelse er der tilvejebragt en remskive, der er beregnet til bevægelsestransmission med en fleksibel tandrem af et polymert materiale, og som omfatter et antal riller, der er anbragt skiftevis med tænderne, hvilke riller hver omfatter to flanger og en bund, kendetegnet ved, at hver flanke har en parabel formet profil, og 25 bundens ender sammenfalder med de parabel formede profilers toppunkter, at længden af bunden i det mindste er mindst 65% af længden af flankens parabel formede profil i rillen, hvor den parabel formede profils længde måles mellem toppunkterne og den cirkel, som har en forudbestemt radius, og som forener flanken med remskivens tandtop, og at 30 hver parabel formede profil er defineret ved formlen Y = KX2, hvor 35 K - tan2 (90 - B) 4Yo

Yo = H - r(l - sin β),

4 DK 160520 B

Y er en akse, som forløber radialt ved hver af bundens ender (8,9), X er den ortogonal akse for Y-aksen, der forløber på remskivens bund gennem den ene af de to ender (8,9), H er rillens (2) højde, 5 r er radius i en cirkel, som forener hver flanke (5,6) med remskivens tandtop, β er vinklen, som den tangent, der er fælles for den parabel formede profil og cirklen med radius r, danner med Y-aksen,

Yo er ordinaten til tangeringspunktet mellem parablen og cirklen med 10 radius r.

Ved anvendelse af en remskive ifølge den foreliggende opfindelse i forbindelse med et remtræk opnås en bevægelsestransmission, hvor nedslidningen af tandremmens materiale er reduceret betydeligt, således 15 at remmens holdbarhed og levetid er forøget, ligesom risikoen for at tandoverspringningsfænomenet optræder, er reduceret væsentligt. Ved anvendelse af remskiven ifølge den foreliggende opfindelse opnås endvidere en betydelig reduktion af vibration og støj.

20 Det menes, at den væsentlige reduktion af risikoen for at tandover-springsningsfænomenet optræder skyldes, at hver af rillens flanker har en parabelformet profil, og rillebundens ender sammenfalder med de parabelformede profilers toppunkter, og at længden af rillebunden mindst er 65% af længden af flankernes parabel formede profil i rillen. Det 25 menes endvidere, at denne specielle udformning af remskivens riller er årsag til, at de spændinger, der opstår mellem en tandrem og remskiven under bevægelsestransmission, mindskes, således at sliddet på remmen ligeledes mindskes. Tykkelsen af remskivens tand er endvidere reduceret i forhold til remskiver ifølge den kendte teknik, og ved remskiven 30 ifølge den foreliggende opfindelse er der således fjernet materiale fra denne i forhold til remskiver ifølge den kendte teknik, hvilket reducerer remskivens samlede masse, hvilket igen menes at medføre reduktion af vibration og støj.

35 Opfindelsen vil herefter, som et ikke begrænsende eksempel, blive forklaret mere detaljeret under henvisning til den medfølgende tegning, hvor fig. 1 viser et snit gennem en rille i remskiven ifølge den fore-

DK 160520 B

5 liggende opfindelse, fig. la et billede af en af flankerne for rillen i fig. 1, fig. 2 et snit gennem rillen i en remskive ifølge den foreliggende opfindelse i forhold til remskiver ifølge kendt teknik, 5 fig. 3 et billede, der illustrerer fordelingen af spændinger mellem remtanden og den tilsvarende remskive, både under henvisning til remskiven ifølge opfindelsen og til remskiven ifølge kendt teknik, fig. 4 et snit, der illustrerer hvor meget remskiven ifølge den 10 foreliggende opfindelse er gjort lettere i forhold til rem skiver ifølge kendt teknik med tilsvarende geometriske dimensioner, fig. 5 et billede af en snekkefræser for rillerne i en remskive og den relative remskive, 15 fig. 6 et billede af rillerne for to remskiver med en større og mindre diameter og dannet ifølge kendt teknik, fig. 7 et remtræk, der består af en rem og en remskive med lille diameter med en rille, der er dannet ifølge kendt teknik, fig. 8 et billede til illustration af rillerne for remskiver med 20 lille diameter, hvis profiler er dannet ifølge kendt teknik henholdsvis ifølge den foreliggende opfindelse, fig. 9 et billede til illustration af rillerne for to remskiver med en bestemt form for opretholdelse af rullecirklen for snekkefræseren, der er tangent til remskivernes ydre omkreds, og 25 fig. 10 et billede af bevægelsestransmissionen mellem remmen og remskiven, hvis riller har profiler, der er dannet ifølge den foreliggende opfindelse.

Idet der henvises til fig. 1, ses en del af en remskive af et metal-30 lisk materiale eller af et stift plastmateriale, som svarer til metal og af den type, der er beregnet til at blive anvendt i synkron bevægelsestransmission i forbindelse med en tandrem af et polymert materiale, navnlig af elastomert materiale med i længderetningen anbragte forstærkningsindlæg.

35

Remskiven har flere riller 2, der hver er udformet, således som vist i fig. 1, og som er anbragt skiftevis med tænder, der er afgrænset opefter af den ydre omkreds.

j DK 160520 B | 5 ! Rillen 2 har to flanker 5,6 og en bund 7. Mere specifikt har rillen 2 to flanker med en parabel formet profil og en bund, hvis ender 8,9 er sammenfaldende med toppunkterne for de parabel formede kurver, der er tegnet med henvisning til et system af kartesiske x,y-akser.

5 I den i fig. 1 viste udførelsesform er bunden 7 afgrænset af en kurveformet del med en krumning, der i alt væsentligt svarer til en retli-niet del med en længde D. Bunden 7 kan alternativt have en bane, som er forskellig fra den i fig. 1 viste for at fremvise en konveksitet | 10 udefter eller en modsatrettet krumning eller, ifølge en yderligere j udførelsesform, en retlinet bane, der går over i kurveformede dele for at danne fremspring, knaster og lignende, og det vil sige elementer, der, hvis det ønskes, er i stand til at gå i kontakt med en tandkant på remmen.

15 I alle de nævnte løsninger har bunden 7 den væsentlige egenskab, at den har en bane, som er defineret af en længde, der er sammenlignelig med længden af hver af de parabel formede profiler 5 eller 6.

20 Med udtrykket "sammenlignelig" menes der i den foreliggende beskrivelse, at afstanden D mellem enderne 8,9, det vil sige mellem toppunkterne for de to parabel formede kurver, er identisk med eller større end 65% af længden af hver parabel formet kurve målt mellem toppunkterne 8,9 og de radialt yderste punkter 10,11 af hver parabel formet kurve.

25

De radialt yderste punkter 10,11 er disse, som er bestemt ved tangenttilstanden for en cirkel med radius r, der definerer remskivens tandtop 3.

30 I alle udføre!sesformer ifølge den foreliggende opfindelse er flankernes 5 eller 6 parabel formede profiler fortrinsvis bestemt ved formlen: Y = KX2 35 hvor Y, under henvisning til fig. la, er den akse, der passerer gennem remskivens midte og gennem punktet 8 i fig. 1, og hvor X er aksen, der er vinkelret på Y, og som passerer gennem samme punkt 8.

Koeffi centen K er giver ved formlen:

7 DK 160520 B

Κ = tg2 (90 - β) og 4 Yo 5 Yo = Η - r (1 - sin β) hvor, med henvisning til fig. la: H = total højde (mm) β » vinklen, der er dannet af tangenten t, (fælles for parablen og 10 kontaktcirklen) og aksen Y, r = radius for kontaktcirklen (mm)

Yo = ordinaten til tangentpunktet mellem parablen og kontakt-cirklen.

15 Værdien for ovennævnte geometriske parametre indtager en væsentlig rolle ved den foreliggende løsning, da rilleprofilets form og de resultater, der opnåes med nævnte profil, afhænger af nævnte værdier.

Specifikke udførelsesformer for den foreliggende opfindelse opnås ved 20 at pålægge følgende begræsninger på de ovenfor nævnte parametre: H - 0,7 - 15 (mm) β - 8° - 25°

H

r = 2,87 - 5 25 Yo > 0,7 H

K varierer fra 0,09 til 25,83 for riller med en højde fra 0,7 til 15 mm.

30 De geometriske egenskaber for de laterale profiler 5,6 og for bunden 7 er særligt egnede til at definere riller for remskiver med et meget lille antal tænder, for eksempel op til 10 tænder.

Forholdet mellem rillens bredde L og dybden H er også fortrinsvis mel-35 lem 1,3 og 3, hvor - bredden L er målt mellem to punkter 12 og 13 parallelt med remskivens bund. Punkterne 12 og 13 bestemmes ved de to tangenters T skæring med omkredslinien 4.

DK 160520 B

8 - dybden H er målt i radial retning mellem to punkter 14 og 15 ved midten af bunden 7 henholdsvis på remskivens yderste omkredslinie 4.

Den i fig. 1 viste udførelsesform kan svare til en remskive med et 5 antal tænder Z = 38 og en radius R, der følgeligt er bestemt ved:

R = P x 38 : 2π, I

i i hvor P repræsenterer delingen mellem to af remskivens efter hinanden 10 følgende riller.

Remskiven 1 er en del af en bevægelsestransmission, der i sin helhed har mindst to remskiver, en drivende remskive henholdsvis en drevet remskive samt en tandrem, der er dannet af et legeme af et elastomert 15 materiale, mere specifikt et elastomert materiale, der er forstærket med i længderetningen udstrakte forstærkninger, fortrinsvis af glasfiber og af fremspringende tænder, der valgfrit er dækket med væv.

I dette remtræk kan den ene af de to remskiver være udformet i over-20 ensstemmelse med den i fig. 1 viste udformning.

Den anden remskive i remtrækket kan være udført med egenskaber, der er forskellige fra disse ved den første remskive, for eksempel kan de laterale profiler for den ene af de to remskiver have retlinede dele med 25 riller, der i alt væsentligt er formet i overensstemmelse med en tra-pezform.

Med andre ord er egenskaberne for remskiven ifølge fig. 1 tilvejebragt, for således at tillade dens anvendelse i et remtræk, der alle-30 rede er tilvejebragt for at arbejde med en bestemt rem og med en tilsvarende remskiveprofil, der er forskellig fra den ifølge opfindelsen.

Remskiven ifølge den foreliggende opfindelse har især egenskaber for profiler, der er dannet ved at rulle en snekkefræsers skæredelelinie 35 på remskivens ydre omkreds, således som forklaret detaljeret herefter.

Remmen, der er forbundet med remskiven ifølge den foreliggende opfindelse, kan være dækket med et selvsmørende væv, der er anbragt på tænderne og på rillerne, således som beskrevet i det tyske patentskrift

DK 160520 B

9 20 16 830.3. Remmen kan alternativt være dækket med et dobbeltvæv, således som beskrevet i det tyske patentskrift 23 63 685.3.

Profilen for remtænderne, der udgør en del af remtrækket, kan for ek-5 sempel være tilvejebragt, således som beskrevet i US patentskrift nr. 4.371.363, eller remmen kan have tænder med et trapezformet profil, eller remmen kan ifølge yderligere udførelsesformer have tænder, der er forsynet med en central slids, således som beskrevet i den italienske patentansøgning nr. 19 872 A/82.

10

Desuden kan profilen for remmens tænder valgfrit være konjugeret med profilen for den tilsvarende remskives riller.

Det har vist sig, at remtræk, der er beregnet til bevægelsestransmis-15 sion, og som har tandremme med en deling på 9,525 mm, en bredde på 15 mm og med en længde fra 800 til 1900 mm, er særligt egnede til brug ifølge den foreliggende opfindelse.

Disse remme er forbundet med remskiver (derfor riller, således som 20 vist i fig. 1) med transmissionsforhold 1:2. Remmene og remskiverne er især egnet til at blive anvendt i motorer, der har remskiver med transmissionsforhold på 1:2 og mere specifikt en første remskive med 21 tænder og en anden remskive med 42 tænder.

25 Ifølge en yderligere udførelsesform har remtrækket ifølge den foreliggende opfindelse en tandrem med en tandprofil ifølge US patentskrift nr. 4.371.363 samt to remskiver, der har 16 tænder på den drivende remskive henholdsvis 32 tænder på den drevne remskive.

30 Den foreliggende opfindelse opfylder alle de tilsigtede formål. Udelukkelsen eller i det mindste den betydelige reduktion af risikoen, der er forbundet med tand-overspringningsfænomenet i et remtræk, der indbefatter en remskive ifølge den foreliggende opfindelse, antages at skyldes den samtidige tilstedeværelse af en rillebund med en længde, 35 der er sammenlignelig med længderne for samme rilles flanker og en parabel formet kurvekonfiguration for flankerne med parablernes toppunkter tilvejebragt ved enderne af rillens bund.

Flanker, der er krummet ifølge den følgende formel, kan være særligt

DK 160520 B

10 betydningsfulde til reduktion af risikoen, der er forbundet med tand-overspri ngni ngsfænomenet: Y = KX2 j

• 5 I

hvor K er mellem 0,09 og 25,83.

Særprægene ved remskiven ifølge den foreliggende opfindelse er gjort tydeligere i fig. 2 i forhold til remskiver ifølge kendt teknik med 10 tilsvarende geometriske dimensioner for rillen, det vil sige dybde H og bredde L, trapezformede riller eller riller forsynet med to cirkelbueformede flanker 17,18 med centre Oj og 02, der er anbragt lige langt væk fra symmetriaksen KK, og hvor rillens bund 19 har en kort retlinet del.

15

De opnåede optimale resultater forstås bedre fra det i fig. 3 viste billede, der viser de spændinger, der opstår mellem en tandrem og den tilhørende remskiverille, når remmens tand er tilvejebragt totalt inde i rillen og forbliver der under kontaktbuen mellem remmen og remski-20 ven.

I fig. 3 er spændingerne vist både i forbindelse med remtrækket, der har en remskive ifølge den foreliggende opfindelse, og i forbindelse med remtrækket, der har den kendte remskive, der er vist i fig. 2.

25

Den del, der angår spændingerne ifølge den foreliggende opfindelse, er optegnet med stiplet linie i fig. 3.

Med henblik på bevægelsestransmission mellem remmens tand og remski-30 vens rille er det specikke profil for remmes tand ikke optegnet. Den heri forklarede begrundelse er faktisk uafhængig af, at profilerne valgfrit er konjugerede, idet en af tand-flankerne stort set er presset mod hele profilen for de tilsvarende ri 11eflanker ved bevægelsestransmissionen i den betragtede fase, det vil sige under den komplette ind-35 trængning af remmens tand i rillen, hvilket skyldes den specifikke dannelse af remmens tand af et elastomert materiale.

I den i fig. 3 viste udførelsesform er det antaget, at trykket P, der anvendes for bevæge!sestransmissionen mellem remmen og remskiven for

u DK 160520 B

den viste tand og rille, kan opdeles i en masse små tryk Fp med identisk værdi med, ifølge den i figuren viste sammensætning af kræfter, tilsvarende lodrette tryk F .

5 De lodrette tryk Fp har en tendens til at blive omdannet til en glidning mellem tandprofilen og rilleprofilen. Således som det er tydeligt vist i figuren er de lodrette komponenter F , som hører til remskiven med rillen, der er afgrænset af de parabel formede flanker, imidlertid væsentligt mindre end de lodrette tryk F , der hører til remskiven med 10 flanker, der er formet ifølge en cirkelbue.

Ifølge det i fig. 3, som et eksempel, viste arrangement kan de lodrette tryk Fn i remskiven ifølge den foreliggende opfindelse nå værdier på ca. 60% af de lodrette tryk, der opstår i forbindelse med en rem-15 skive ifølge kendt teknik. Dette frembringer såvel en langsommere nedslidning af tandremmens materiale samt en klar forbedring, hvad angår eliminering af overspringningsfænomenet mellem remmens tand og remskivens rille.

20 Elimineringen af overspringningsfænomenet er et fordelagtigt særpræg for alle remskiverne med forskellige maksimale delediametre ifølge den foreliggende opfindelse, men har meget større betydning, når der, for remskiver med stor krumning, anvendes samme dimensioner for den parabelformede kurve og afstanden mellem toppunkterne for de parabelforme-25 de kurver, når der kun virker få tænder, og når risikoen for overspringningsfænomenet derfor er større.

Anvendelse af en og samme rille, det vil sige en rille med tilsvarende dimensioner for maksimal bredde og dybde uafhængig af remskivens dele-30 diameter i et og samme remtræk, vil også medføre en yderligere fordel, da kontakten mellem remskivens tand og remmens tand ikke ændres i remskiver med et mindre antal tænder, og således dannes navnlig en bredere anlægsflade med et lavt specifikt tryk.

35 Sidstnævnte egenskab er fordelagtig af hensyn til holdbarheden og levetiden for remmene, da remskiver med lille diameter, i et og samme remtræk med et lavt specifikt tryk, frembringer en langsommere nedslidning af tandremmens materiale.

DK 160520B

i 12

Den kendsgerning at toppunkterne for de to parabel formede kurver er fjernet en betragteligt afstand i forhold til den centrale symmetriakse KK (se fig. 1), er også væsentlig med henblik på overspringnings-fænomenet.

5

Den nævnte udformning for den foreliggende remskive vil faktisk muliggøre et indgreb med en rems tand, der er tykkere i den yderste del i forhold til remskiven ifølge kendt teknik, der er vist i fig. 2, med buerne 17,18.

10

Dette fremgår mere tydeligt i fig. 4, hvori A med skravering indikerer reduktionen af det metalliske areal af en remskive med en parabel formet profil i forhold til remskiven med en cirkelbueformet profil med tilsvarende dybde og maksimale bredde i rillens øvre indgangsdel.

15

Dette vil, når remmens tand er helt inde i rillen, tillade en deformation af en større mængde elastomert materiale i den mest fleksible del af remmens tand, hvilket frembringer en større modstand mod tryk, som vil have en tendens til at forskyde remmen og dermed at få den til at 20 springe ud i forhold til remskivens tand.

Dette vil med tilnærmelse være analogt med det, der for eksempel kan ske i et fladere dæk i forhold til et mere oppumpet dæk, og det vil sige et dæk, der er mindre oppumpet, og som har et bredere kontaktare-25 al i forhold til det andet dæk, og som ved bremsning vil have en tendens til mindre udspring, da en deformering af et sådan dæk indbefatter en større mængde elastomert materiale.

I det foreliggende tilfælde vil remmens tand på grund af det meget 30 stærke tryk i praksis have en tendens til progressivt at presse og indbefatte flere lag af elastomert materiale i remmens tand, før den træder ud af remskivens rille for at fremkalde det såkaldte overspringningsfænomen.

35 De opnåede resultater er altså overraskende. Faktisk anbefales det ifølge US patentskrift nr. 3.756.091 at reducere mængden af elastomert materiale, der er til stede i remmens tand i forhold en trapezformet tand. Med den foreliggende opfindelse er der nået til en modsat anbefaling og i stedet for at reducere og fjerne materialet fra konventio-

13 DK 160520 B

nelle remmes elastomere del, er tykkelsen af remskivens tand reduceret, således som skematisk indikeret i fig. 4 med skravering, og det vil sige, at der ifølge den foreliggende opfindelse er fjernet materiale fra remskiven ifølge kendt teknik. Ved at fjerne noget materiale 5 fra remskiven opnås et yderligere mål ved reducering af de involverede store masser med en deraf følgende reduktion af vibration og støj.

De opnåede fordele er tydeligt vist i fig. 4. Af denne figur er det således indlysende, at massereduktionen i det mindste for den ene af 10 de to remskiver i alt væsentligt er angivet ved følgende formel: 2 x A x 1 x n hvor: 1 = dimensi'onen vinkelret på tegningsplanet og angår remskivens 15 bredde, n = antallet af riller.

Resultatet, der opnås fra det som er syntetiseret i den nævnte formel, skal derefter udstrækkes til et remtræk med to remskiver (en drivende 20 og et drevet) med en tilsvarende reduktion af de involverede store masser, der generelt udgøres af metalliske remskiver.

Desuden vil de væsentligste egenskaber for remskiven ifølge den foreliggende opfindelse i høj grad bidrage til at forbedre overgangsfaser-25 ne ved remtændernes adskillelse fra remskivens riller.

Dette resultat opnåes ved at anvende remtræk, der indbefatter mindst én remskive ifølge den foreliggende opfindelse og remme med tandprofiler med forskellige former, for eksempel med trapezform eller cirkel-30 bueformet eller med tænder, der er kendetegnet ved parabel formede flanker, der valgfrit er forsynet med en rille ved tandkanten.

I de nævnte remtræk vil den karakteristiske konfiguration af de parabelformede flanker for remskiven og afstanden mellem de to parablers 35 toppunkt således på en fordelagtig måde muliggøre en progressiv og gradvis indgrebsfase mellem remmens tand og en tilsvarende remskiverille.

Det fordelagtige indgreb er bestemt af den specifikke konfiguration af

DK 160520 B

14 remskivens flanke, hvilken konfiguration er særpræget ved første infi-nitesimale tilnærmelsesvis retlinede dele, det vil sige dele med en mindre krumning og af efterfølgende dele med en krumning, der forøges mere og mere frem til yderpunktet i rillens bund ifølge en specifik 5 kurve, der er bestemt af størrelsen af parameteren K.

Remmens tand vil følgeligt, på grund af den gradvise krumning af rillens flanke i indgrebsfasen, styres og tvinges til en kontakt, som sker gradvis med en ønsket og på forhånd bestemt deformering af tan-10 dens elastomere del.

Med andre ord er indgrebsfasen, med en remskive ifølge den foreliggende opfindelse, styret uanset remmens tandprofil med deformationer af remmens tand, hvilke deformationer er fremkaldt af remskiveriliens 15 flankeform, for således at opnå en kontinuerlig regulering af indgrebsfasen, idet deformationerne og den deraf følgende uundgåelige glidning samt det relative slid altid fastholdes på meget små værdier på grund af den nævnte gradvise krumning af rillens flanke.

20 Et yderligere fordelagtigt aspekt ved den foreliggende opfindelse er en rille med parabol formede flanker, der, således som tidligere beskrevet, er dannet ved hjælp af en snekkefræser 20 (se fig. 5), hvis skæredelelinie 21 er tangent til remskivens ydre omkreds 22.

25 For at forklare dette særlige aspekt ved den foreliggende opfindelse % henvises der til det skematiske billede i fig. 5, hvor snekkefræseren 20 ifølge kendt teknik frembringer remskivens rilleprofil på en måde, der er helt forskellige fra, hvad der er nævnt tidligere, det vil sige dens delelinie 23 er tangent til remskivens delelinie, der har en om-30 kreds med en diameter og ruller på sidstnævnte delelinie.

Således som det fremgår af denne figur, har snekkefræserens delelinie en afstand a fra linien, som afgrænser roden af snekkefræserens tænder, og en afstand a fra remskivens ydre omkreds, der har en diameter 35 $j, hvormed den frembringer rillerne.

Når snekkefræserens stigning kaldes P og antallet af riller og tænder, der skal frembringes på remskiven kaldes z, fås følgende formel:

DK 160520 B

15 (*, + 2a) P = 1 π z 5 Ifølge den kendte teknik bemærkes det, at profilerne for remskivens riller er forskellige ifølge rullediameteren.

Denne omstændighed giver negative aspekter, når rillernes profiler skal dannes på remskiver med mindre og mindre diameter, for eksempel 10 remskiver, der er forsynet med 10 tænder, en deling på 3 mm eller 20 mm og derfor med diametre på 9,55 mm og 64 mm.

Dette fremgår af de helt kantformede konfigurationer og af variationen af hældningen for'rillernes flanker ved at gå fra en stor remskive 25 15 til en lille remskive 26, således som vist skematisk i fig. 6.

I remskiver med en lille diameter er det indlysende, at tilstedeværelsen af accentuerede kanter i kontaktområdet 27 og flankernes hældning medfører at remtanden fjerner sig fra flankerne og således danner en 20 overdreven stor spændingskoncentration ved remtandens rod, således som indikeret i fig. 7 ved hjælp af pilene Fj samt en reduktion af kontaktområdet mellem remmen og remskiven.

Disse to effekter udgør den væsentligste årsag til kort levetid og 25 dårlig modstand mod overspringningsfænomenet i et remtræk, der indbefatter remskiver med lille diameter.

Faktisk vil kanten, under indgreb, frembringe en hurtig nedslidning af removerfladen, og når remmen er i indgreb, er spændingerne ved tandens 30 rod stærkt koncentrerede, hvilket således frembringer de kendte træt-hedsrevner.

Desuden ses det i fig. 7, at det, på grund af den lille kontaktflade mellem remmen og remskiven, er muligt, at det nævnte overspringnings-35 fænomen optræder.

I modsætning til det i den kendte teknik angivne har opfinderen nu fundet ud af, at det er muligt at eliminere de tidligere nævnte ulemper ved anvendelse af profilerne for remskiveriller, som er frembragt

16 DK 160520 B

ved rulning uden forskydning af snekkefræserens skæredelelinie 21 på remskivens ydre omkreds (se fig. 5), det vil sige, at afstanden a nul-lificeres.

5 En mulig forklaring på de fordele, der opnås ved hjælp af profilerne, der frembringes således som nævnt, udledes af den kendsgerning, at det, ved at anbringe snekkefræserens rulledelelinie som tangent til j i remskivens ydre omkreds, er muligt, for alle punkter på profilerne, j j der bliver dannet under rulningen, at opnå, at disse punkter nærmere 10 sig centrene for den øjeblikkelige rotation.

Med andre ord vil punkterne på rillernes profiler ifølge den foreliggende opfindelse have mindre radier i forhold til disse som opnås ifølge kendte løsninger og frembringer således en mere gradvis og ac-15 centueret krumning i rillernes kurveformede dele, hvilket som helhed medfører en elminering eller en udfladning af rillernes kanter 27, der er vist i fig. 6.

Følgeligt kan det konstateres, at remskiverne ifølge den foreliggende 20 opfindelse ikke alene har riller med parabel formede profiler, der er I

egnet for faserne for transient indgreb med og frigørelse fra tænderne for en hvilken som helst remprofil, men at profilerne, der er dannet med en afstand a, der stort set er 0, navnlig i kontaktområderne bibeholdes for remskiver med lille diameter.

25

Dette er yderligere illustreret i fig. 8 for en tydeligere beskrivelse af de to remskiver med lille diameter respektivt 28 og 29, hvor den første remskive har riller, der er frembragt med en afstand a, der er lig med 0, og hvor den anden remskive har en afstand a, der er større 30 end 0. Desuden illustrerer tydelig fig. 9, at der ikke er kanter i rillens øvre kontaktområde i den udføre!sesform for et profil, der er formet ifølge en parabel kurve, når afstanden a er 0, og denne profil fra en remskive 30 med en større diameter anvendes til en remskive 31 med mindre diameter.

35

Den optimale situation, der opnås ved hjælp af den foreliggende opfindelse angår navnlig det brede kontaktområde mellem remmen og remskiven, hvilket er illustreret med henvisningsbetegnelsen 32 i fig. 10.

Claims (11)

17 DK 160520 B PATENTKRAV·

1. Remskive, der er beregnet til bevægelsestransmission med en fleksibel tandrem af et polymert materiale, og som omfatter et antal riller 5 (2), der er anbragt skiftevis med tænderne, hvilke riller (2) hver omfatter to flanger (5,6) og en bund (7), kendetegnet ved, at hver flanke (5,6) har en parabel formet profil, og bundens (7) ender (8,9) sammenfalder med de parabel formede profilers toppunkter, at længden af bunden i det mindste er mindst 65% af længden af flankens (5,6) 10 parabel formede profil i rillen (2), hvor den parabel formede profils længde måles mellem toppunkterne (8) og en cirkel, som har en forudbestemt radius, og som forener flanken (5,6) med remskivens tandtop, og at hver parabel formede profil er defineret ved formlen

15 Y = KX2, hvor K = tan2 (90 - B) 20 4Yo Yo - H - r(l - sin /1), Y er en akse, som forløber radialt ved hver af bundens ender (8,9), X er den ortogonal akse for Y-aksen, der forløber på remskivens bund 25 gennem den ene af de to ender (8,9), H er rillens (2) højde, r er radius i en cirkel, som forener hver flanke (5,6) med remskivens tandtop, β er vinklen, som den tangent, der er fælles for den parabel formede 30 profil og cirklen med radius r, danner med Y-aksen, Yo er ordinaten til tangeringspunktet mellem parablen og cirklen med radius r.

2. Remskive ifølge krav 1, kendetegnet ved, at koefficienten 35 K ligger mellem 0,09 og 25,83 for varierende profildimensioner.

3. Remskive ifølge krav 1, kendetegnet ved, at rillens (2) bunden (7) i alt væsentligt er plan. DK 160520 B

4. Remskive ifølge krav 1, kendetegnet ved, at rillens (2) parabel formede profil bestemmes af en fræsers afrulningslirne tangentielt mod remskives ydre omkreds.

5 Yo er ordinaten til tangeringspunktet mellem parablen og cirklen med radius r.

5. Remskive ifølge krav 1, kendetegnet ved, at tangenterne til de to radialt længst ude beliggende punkter på de parabel formede profiler danner en vinkel mellem 8° og 25® med de radier af remskiven, som går gennem kontaktpunkterne mellem parablen og rillens bund.

6. Remskive ifølge krav 5, kendetegnet ved, at forholdet mellem rillens (2) bredde og dybde er mellem 1,3 og 3. |

7. Synkronbevægelsestransmission mellem en tandrem af et polymert materiale og mindst to remskiver, nemlig en drivende remskive og en dre- 15 vet remskive, hvilken rem omfatter tænder, der er anbragt skiftevis med riller (2) for indgreb med tilsvarende riller og tænder i remskiverne, hvilke riller (2) alle i det mindste i én af remskiverne består af flanker (5,6) og en bund (7), kendetegnet ved, at hver flanke (5,6) i det mindste i én af remskiverne har en parabel formet 20 profil, og bunden (7) har ender (8,9), som sammenfalder med de parabelformede profilers toppunkter, hvorved længden af bunden (7) i det mindst 65% af længden af flankens (5,6) parabel formede profil i rillen (2), hvor den parabel formede profils længde måles mellem punkterne (8) og en cirkel, som har en forudbestemt radius (r), og som forener flan- 25 ken (5,6) med remskivens tandtop, og at hver parabel formede profil er defineret ved formlen: Y = KX2, 30 hvor K = tan2 f90 - B) 4Yo

35 Yo = H - r(l - sin jS), Y er en akse, som forløber radialt ved hver af bundens ender (8,9), X er den ortogonal akse for Y-aksen, der forløber på remskivens bund gennem den ene af de to ender (8,9), H er rillens (2) højde, DK 160520 B r er radius i en cirkel, som forener hver flanke (5,6) med remskivens tandtop, β er vinklen, som den tangent, der er fælles for den parabel formede profil og cirklen med radius r, danner med Y-aksen,

8. Bevægelsestransmission mellem en tandrem af et polymert materiale og mindst to remskiver ifølge krav 7, kendetegnet ved, at 10 hver remskives riller er afgrænset af de parabel formede profiler og af bunden, hvis yderpunkter er toppunkterne for de to parabel formede kurver.

9. Bevægelsestransmission ifølge krav 7 eller 8, kendetegnet 15 ved, at rillerne i de to remskiver i remtrækket har samme form og dimension.

10. Bevægelsestransmission ifølge krav 7, kendetegnet ved, at rillen i remskiven har en dybde, som er større end højden af den 20 tilsvarende remtand.

11. Bevægelsestransmission ifølge krav 7, kendetegnet ved, at de parabel formede profiler for de to remskivers riller er frembragt ved hjælp af en fræser, hvis delingslinie uden forskydning ruller af 25 mod den ydre omkreds af remskiverne. 30 35