DK159909B

DK159909B - Fremgangsmaade til fremstilling af et flerlags-traeprodukt

Info

Publication number: DK159909B
Application number: DK292287A
Authority: DK
Inventors: Jean La Bell; Simo Valjakka; Jussi Pirhonen; Fred Sunden; Erkki Hautaniemi; Pentti Jaevelae; Bjoern Sandelin; Rainer Aalgars
Original assignee: Partek Ab
Priority date: 1985-10-29
Filing date: 1987-06-04
Publication date: 1990-12-31
Also published as: DK292287A; NO168160B; EP0280681B1; FI78253C; DE3686583T2; FI78253B; FI881973A; RU1828432C; DE3686583D1; FI93088C; FI881973A0; FI854237A0; CA1302221C; WO1987002616A1; FI93088B; JPS63501631A; NO168160C; PT83641A; DK292287D0; US5059472A

Description

DK 159909 B

Nærværende opfindelse vedrører en fremgangsmåde til fremstilling af et flerlags-træprodukt, hvor lagene under varme sam-5 menpresses på en sådan måde, at uregelmæssigheder i overfladerne af mod hinanden stødende trælag fyldes til dannelse af et kompakt træprodukt.

Udtrykket "flerlags-træprodukt" bruges her hovedsageligt til 10 at omfatte krydsfiner og lamineret finertømmer.

Krydsfinerindustrien over hele verden er i de senere år blevet tvunget til at se i øjnene, at det bliver mere og mere vanskeligt som udgangsmateriale at få træ af passende kvalitet. For-15 syningen af birketræ til træfinerlag er dalet i en sådan grad, at det idag er vanskeligt at fastholde den traditionelt høje kvalitet på krydsfiner; birketræ er meget Velegnet til fremstilling af finerlag, eftersom det er kompakt og besidder stor slidmodstandsdygtighed. På grund af dalende forsyning er det 20 blevet nødvendigt at erstatte birk med andre slags træ, for eksempel blødt træ, i stigende grad, men træfinerlag lavet af blødt træ forårsager problemer både for fabrikanten og brugeren af krydsfiner. Finerlag af blødt træ har en grovere overflade end birkefinerlag. De knækker lettere, og de storkornede 25 træstykker ved knastpunkter forbliver ikke ordentligt på plads. De traditionelle produktionsprocesser for krydsfiner kan kun anvende ca. 25% af det tilførte råmateriale. Resten kræver nye specielle forholdsregler for at opretholde en rimelig kvalitet.

30

Forskellige anstrengelser er gjort for at løse problemet. Overfladedefekter, såsom fordybninger og revner, som påvirker krydsfinerens udseende, er blevét udjævnet med en fyldemasse. Dette kan være acceptabelt, hvis fejlene er små og ikke for 35 talrige. Sammenlignet med den omgivende træoverflade danner en fejl ikke desto mindre et areal med diskontinuer homogenitet, som kan medføre problemer afhængig af brugen.

2 DK 159909 B

Fra US patentanskrift nr. 4.084.996 er det således kendt ved krydsfinerprodukter, ved hvilke bevarelsen af det naturlige træmønster på overfladen er af væsentlig betydning, at dække 5 overfladen af krydsfineren med en transparent membran, som bindes til træoverfladen ved hjælp af en harpiks ved varmep-resning. Membranen er en tynd folie fremstillet på forhånd ved presning, og den presses på plads i forbindelse med enkeltpresningen af krydsfinerpladen. Den dækker de defekter, der 10 forekommer i træoverfladen i det mindste i et sådant omfang, at de ikke er så lette at opdage, inklusive eventuelle lokale reparationer. Træoverfladen kan da være temmelig grov og af ringere kvalitet. Ulempen ved denne kendte teknik er, at fiberstrukturen i den membran, der bruges, får sin endelige form 15 i et tidligere produktionstrin. Som følge heraf er membranens fibre ikke længere i stand til at følge konturerne af defekterne i træoverfladen under fastgørelsespresningen.

Man har derefter forsøgt at forbedre udseendet og overfladen 20 på færdigt fremstillede finerplader for at forøge disses kvalitet ved at man som omhandlet i NO patentskrifterne nr. 85.680 og nr. 85.681 samt i DE offentliggørelsesskrift nr. 1.805.746 udfylder gruber eller huller i overfladen af de færdige plader maskinelt ved i overfladen under tilførsel af var-25 me at indpresse en harpiks, som er opblandet med savspåner og lignende fyldstoffer. Denne forbedring udføres imidlertid i et ekstra produktionstrin, hvorved den færdige plade fordyres.

Formålet med nærværende opfindelse er at forebygge ovennævnte 30 ulemper.

Dette formål opnås ved en fremgangsmåde af den indledningsvist angivne art, hvilken fremgangsmåde ifølge opfindelsen er særegen ved, at man indfører i det mindste et råt fiberlagsemne 35 mellem trælagene før varmepresningen, idet man som fiberlagsemne anvender tredimensionalt orienteret fibermateriale, et bindemiddel, additiver og fyldemateriale, og at man varmepres-

3 DK 159909 B

ser flerlags-træproduktet, indtil fiberlagsemnets fibre ved en i forbindelse med varmepresningen frembragt delvis sprængning af fiberstrukturen og en deraf foranlediget nyorientering udfylder nævnte uregelmæssigheder.

5

Ved fremgangsmåden ifølge opfindelsen forsynes flerlags-træproduktet med et syntetisk lag, som bindes til et træfinerlag eller flere træfinerlag ved hjælp af et bindemiddel f.eks. en harpiks i en enkelt-trins varmepresning ved fremstilling af 10 flerlags-træproduktet. Til forskel fra den kendte teknik ændrer det syntetiske lag ifølge opfindelsen sin struktur, når det presses ind i den endelige stilling. Det syntetiske lag har i begyndelsen en lav vægtfylde og er forholdsvis tykt. Under dette trin kaldes laget her et "fiber1agsemne". Med andre 15 ord er dette fiberlagsemne et elastisk fiber-blandingsprodukt, der er let i struktur og består af i det mindste hovedsageligt ikke-presset fibermateriale, et bindemiddel og muligvis additiver og/eller fyldematerialer. Fiberlagsemnet fremstilles i forvejen og anbringes enten til at udgøre overfladen af fler-20 lags-træproduktet, eller det anbringes mellem finerlagene før presning af produktet. Under flerlags-træproduktets presningstrin presses fiberlagsemnet til et syntetisk lag i et enkelt varmepresningstrin, så det i det færdige træprodukt danner en strukturel del, hvis form og tykkelse svarer til træfinerlage-25 nes. Eftersom fiberlagsemnets fibre er tredimensionalt orienterede, når de ind i enhver krog af fordybningerne. Belægningen er homogen, og som følge heraf er styrken af hele flerlags-træproduktet højere end for en struktur, der er belagt med en tynd præfabrikeret fiberfolie. På grund af homogenite-30 ten er brudanvisningerne betydeligt mindre talrige på trods af den kendsgerning, at antallet af defekter i træfinerlagenes overflader kan være meget større, det vil sige, at kvaliteten af træfinerlaget kan være meget lavere end ved kendte belægningsmetoder. På grund af den bedre vedhæftning er belægningen 35 også ekstra god derved, at flerlags-træproduktet er mindre udsat for vejrligets påvirkninger. Overfladens modstandsdygtighed er forøget ved selve tykkelsen af det syntetiske lag, ef-

DK 159909 B

4 tersom det har stort set samme tykkelse som træfinerlagene. Men selvom det syntetiske lag skulle revne på grund af mekaniske påvirkninger, forsinkes mulige vandskader ved indsivning af vand i fineren afgørende på grund af den høje homogenitet 5 og vedhæftning i arealet rundt omkring brudstedet.

Fiberlagsemnet behandles svarende til behovet ved de påtænkte formål. Dets grundlæggende struktur består af en kombination af et fibermateriale, fortrinsvis mineraluld (en glasfiber, 10 mineralfiber, slaggefiber eller keramisk fiber) og et bindemiddel f.eks. en harpiks. Ved specielle anvendelser kan mineralulden om nødvendigt erstattes med en cellulosefiber eller en anden organisk fiber eller mere generelt med en fiber, som kan åbnes ved maskinbearbejdning, så fibre, der hæfter ved hi-15 nanden, kan danne et fast net. Bindemidlet er fortrinsvis en harpiks med god brandmodstandsdygtighed. Ved specielle anvendelser behandles fiberlagsemnet svarende til kravene i hvert enkelt tilfælde. Et sådant specielt krav kan for eksempel være en forbedret brandmodstandsdygtighed, en krævet hygroskopici-20 tet, en krævet undertrykkelse af genlyd, et lavt naturligt vibrationsspektrum og så videre. Det primære formål er imidlertid at frembringe et jævnt, sammenhængende, kontinuerligt syntetisk lag, som i det mindste opretholder de traditionelt gode kvaliteter ved krydsfiner, selvom kvaliteten af trælagene 25 skulle være betydeligt forringet.

De forannævnte aspekter vedrørende krydsfiner gælder i det væsentlige ligeledes for lamineret finertømmer. I princippet adskiller lamineret finertømmer sig fra krydsfiner ved at være 30 tykkere, det vil sige have flere lag, op til 60-160 mm, og ved at åreretningen i trælagene er i det mindste i det væsentlige parallelle i længderetningen. Lamineret finertømmer bruges for eksempel til bærebjælker ved bygningskonstruktioner. US patentskrift nr. 3.908.725 repræsenterer den kendte teknik in-35 denfor området.

I det følgende vil fremgangsmåden ifølge opfindelsen blive be-

DK 159909 B

5 skrevet mere detaljeret med henvisning til den vedlagte skematiske tegning, hvor:

Fig. 1 viser et forstørret tværsnit i en krydsfinerplade i-5 følge en udførelsesform for kendt teknik, fig. 2 viser et tværsnit i et flerlags-træprodukt såsom krydsfiner, der er fremstillet ved fremgangsmåden i-følge opfindelsen, og 10 fig. 3 viser en foretrukken udformning af lamineret finertømmer, der er fremstillet ved fremgangsmåden ifølge opfindelsen.

15 I fig. 1 betegner henvisningsnumrene 1, 2 og 3 tre træfiner-lag, som er limet på hinanden til at danne en krydsfinerplade. Defekter i træfinerlagene, såsom fordybninger 4 og 6, dækkes med en membran 5, bundet med en harpiks. På grund af membranens utilstrækkelige elasticitet følger den ikke fordybninger-20 nes konturer, men bøjer sig over dem som for eksempel antydet ved henvisningsbetegnelsen 7. Membranen kan også svulme op under indflydelse af trykket forårsaget af damp eller gasser, der frembringes under varmpresningen, som for eksempel antydet ved henvisningsbetegnelsen 8. Belægningen er derfor ikke homo-25 gen. Den skrøbelige belægning kan gå itu ved en hulning, og fordybningerne kan stadig medføre en brudanvisningsvirkning. Overfladen på mellemlag kan repareres som beskrevet ovenfor, for eksempel ved hjælp af et cirkulært stykke 9 anbragt ved en knast 10 eller ved hjælp af en fyldemasse 11; imidlertid er 30 resultatet næppe tilfredsstillende. I udformningen ifølge fig.

2, det vil sige ifølge opfindelsen, når fibrene i belægningen 14 ind i bunden af fordybningerne. Hvis der kræves en usædvanlig høj styrke, erstattes et eller flere træfinerlag med et syntetisk lag. Det syntetiske lag 15 i fig. 2 viser generelt 35 en sådan udskiftning.

I princippet er mineralulden i det syntetiske lag kvalitativt

6 DK 159909 B

lig den uld, der fremkommer umiddelbart efter uldkammeret i en sædvanlig mineraluldsproduktionslinie. Den har således en lav vægtfylde. Vægtfylden af fiberlagsemnet varierer fortrinsvist 3 fra 50 til 200 kg/m . Hvis der anvendes tungere fyldmateriale, 5 kan vægtfylden være højere. Fiberlagsemnet kan også indeholde et oprindeligt bindemidel, men det er ikke nødvendigt. Om nødvendigt presses fiberlagsemnet let til en fordelagtig udgangstykkelse. Imidlertid er det vigtigt, at fibrenes oprindelige længde, det vil sige < 100mm ved mineraluld fortrinsvis < 10 10mm, såvel som fibrenes tilfældige orientering forbliver uæn dret. Ved sluttrinet, det vil sige, når fiberlagsemnet presses til at danne et syntetisk lag i et flerlags-træprodukt, er 3 dets vægtfylde 100-5.000 kg/m og længden af fibrene < lOmm, for mineraluld fortrinsvis < 300 pm. Såkaldt teknisk uld kan 15 udmærket bruges, idet en sådan uld er ikke specielt beregnet til isolationsformål. Udtrykket "rå fiberlagsemne" henviser her til trinet før varmpresningstrinet.

Et foretrukket bindemiddel til brug i de fiberlagsemner, der 20 omtales her, er et sådan, som aktiveres ved den nødvendige presningstemperatur, det vil sige indenfor 50-350°C. Hvis anvendelsen kræver brug af et bindemiddel, som kræver, at en u-sædvanlig stor varmemængde skal overføres gennem strukturen, der skal presses, holdes temperaturen på en i det væsentlige 25 konstant værdi indenfor dette område, medens presningstiden gøres længere. Hvis der ikke findes specielle krav, anvendes der en harpiks af PVC type eller en harpiks, der i almindelighed indeholder klor, som bindemiddel for at forbedre brandmodstandsdygtigheden. I almindelighed er termoplastiske harpikser 30 fordelagtige, fordi de smelter ved en moderat forhøjet temperatur, og vender tilbage til deres oprindelige tilstand, når de køler af. Termohærdende harpikser mister deres bindeevne, hvis temperaturen stiger for meget. Imidlertid er en fordel derved, at de modstår højere temperaturer end termoplastiske 35 harpikser. Idet de har en større elasticitet, er de bedre egnede til overførsel af de forskydningskræfter, der fremkommer i sandwich-strukturer. De har endvidere en større evne til at

DK 159909 B

7 modstå trækspændinger. Der skal indgås et kompromis ved valg af harpiks, det vil sige vælges en harpiks, som imødekommer kravene til det syntetiske lags primære funktion på bedst mulig måde.

5

Hvis en speciel anvendelse kræver valg af en organisk fiber eller mere generelt en fiber, som kan åbnes ved maskinel behandling, er en foretrukken åbningsgrad 10-30°SR. Sådanne fibre er for eksempel cellulosefibre, dyrehår, asbestiforme fibre 10 og så videre, eller mere generelt fibre, som kan bringes til at hænge ved hinanden ved maskinbehandling, så der dannes et fast fibernet.

Den ovennævnte hygroskopicitet og undertrykkelsen af genlyd 15 justeres ved en fordelagtig porøsitet i det syntetiske lag. Porøsiteten betyder her den del af det syntetiske lags volumen, som ikke indeholder faste stoffer. Den ønskede porøsitet kan opnås for eksempel ved brug af en polykondensationshar-piks, som for eksempel fenol-formaldehyd, som bindemiddel.

20 Flerlags-træproduktets naturlige vibrationsspektrum kan ændres til lavere frekvenser ved at tilføre en fordelagtig mængde af et tungt fyldstofmateriale såsom mineralpulver eller komponenter baseret på barium, tungsten og/eller bly til fiberlagsemnet.

25

En forbedret brandmodstandsdygtighed opnås ved til fiberlagsemnet at tilsætte for eksempel antimon-trioksyd eller dihyd-rat-gips.

30 Ovenanførte viser kun i begrænset omfang, hvorledes et fiberlagsemne giver et flerlags-træprodukt de ønskede egenskaber. Alle muligheder kan naturligvis ikke beskrives i denne forbindelse. Et primært formål er at lave krydsfinerplader af træfi-nerlag af lav kvalitet, sådan at de imødekommer de forventede 35 krav. Dette opnås ved fremgangsmåden ifølge opfindelsen på en sådan måde, at et fordelagtigt antal af trælagene i flerlagstræproduktet erstattes med syntetiske lag bestående af en fi-

DK 159909 B

8 ber/bindemiddel blanding, såvel som additiver og fyldstoffer eventuelt tilsat hertil. Det syntetiske lag placeres i sin udgangsform som fiberlagsemne mellem træfinerlagene for at blive presset til et lag og opnår sin endelige form som et syntetisk 5 lag i flerlags-træproduktet i det enkelte varmpresningstrin til at forme flerlagstræproduktet. Det er derved indlysende, at fremgangsmåden ifølge opfindelsen også vedrører alle disse talrige specielle egenskaber, som kræves af et krydsfinerprodukt, og som kan opnås ved hjælp af den foretrukne sammensæt-10 ning af fiberlagsemnet.

I det følgende fremsættes der nogle eksempler for at illustrere de muligheder, som fremgangsmåden ifølge opfindelsen frem-byder. Pladernes styrke er anvendt som kriterium ved sammen-15 ligningen, fordi dette er det vigtigste kriterium for krydsfiners anvendelighed.

Eksempel 1 20 Der blev gennemført en styrkeprøve, ved hvilken styrkeværdierne for geometrisk identiske træfinerlag og stykker af syntetiske lag fremstillet ved fremgangsmåden ifølge opfindelsen ved hjælp af sædvanlige tryk blev sammenlignet under identiske forhold og identiske påvirkninger.

25

Fibermaterialet i det syntetiske lag var glasfiber med en 3 vægtfylde 1500 kg/m , og en fenol-formaldehyd harpiks med en koncentration på 30 vægtprocent blev anvendt som bindemiddel.

Det syntetiske lags porøsitet var 25 volumenprocent. Der opnå-30 edes følgende resultater:

DK 159909B

9 I--1-1-i I Brudspænding j Træfinerlag | Syntetisk |

I 1-1-1-1 I

I N/mm2 I birk | fyr j gran | lag | 5 I-1-1-1-1-j I Træk I 11,5 | 10,6 | 11,0 | 70 | I-1-1-1-1-1 ( Tryk I 5,9 I 6,4 [ 3,5 I 160 | I-1-1-i-1-1 10 [ Bøjning | 13,6 | 11,8 | 8,3 | 160 [ I_I_1_I_I_1

Eksempel 2 15 Tre birkefinerlag med en tykkelse på 1,3 mm blev behandlet i-følge den sædvanlige krydsfinerfremstillingspraksis og blev anbragt ovenpå hinanden i en varmpresse. Et syntetisk fiberlagsemne fremstillet ved fremgangsmåden ifølge opfindelsen og med en tykkelse på cirka 15 mm og vægtfylde 100 kg/m3 blev an-20 bragt på det øverste trælag og under det nederste trælag. Fiberlagsemnet bestod af mineraluld og fenol-formaldehyd harpiks med en koncentration på 35 vægtprocent beregnet ud fra fiberlagsemnets vægt. Hele pakken blev presset i fire minutter ved en temperatur på 130°C og et tryk på 1,6 MPa.

25

Efter presningen var tykkelsen af de syntetiske lag 1 mm, 3 vægtfylden 1400 kg/m og porøsiteten 25 volumenprocent, og tykkelsen af hele den belagte krydsfinerplade var 6 mm.

30 Til styrkesammenligning blev der lavet en anden lignende plade af de samme finerlag, hvis overflade kun blev belagt med et tyndt lag harpiks, og endnu en anden sædvanlig plade, det vil sige en plade, hvis overflade ikke blev belagt. Lagene blev udvalgt nøjagtigt, så at mønstret af defekter i prøvepladernes 35 finerlag var så identiske som muligt både med hensyn til stilling og geometri. Alle tre plader blev underkastet identiske bøjningsprøver ved anvendelse af strimler skåret ud af plader-

DK 159909 B

I_I_I

Som det fremgår af det foregående er den mest væsentlige del 15 af flerlags-træproduktet ifølge opfindelsen det syntetiske lag og dets udgangsform, et fiberlagsemne. Det består hovedsagelig af mineraluld, som kan være glasuld, mineraluld eller slaggeuld, og flerlags-produktet formes fortrinsvist ved hjælp af en enkelt presning.

20

Enkeltpresningen har fire udprægede fordele. For det første formindsker den enkelte presning omkostningerne, fordi der ikke er nogen anden presning. For det andet er den enkelte presning fordelagtig derved, at bindinger af termohærdende art, 25 som findes i træstrukturen, kun påvirkes en gang. For det tredje kan trykket, der udøves på træstrukturen ved produktion af krydsfiner, nærme sig trækornenes brudgrænse. Især ved den sædvanlige metode med to presninger svækkes træmaterialet. Fremgangsmåden ifølge opfindelsen formindsker denne ulempe væ-30 sentligt. For det fjerde påvirkes et klæbende lag af formaldehyd harpiks mellem trælagene overhovedet ikke, når det er i den polymeriserede tilstand, fordi det dannes under den enkelte presning.

35 Egenskaberne ved et fiberlagsemne af en mineraluld er overlegne i forhold til egenskaberne ved andre fibre, der finder ingen delaminering sted, som kan forringe egenskaberne ved be-

DK 159909 B

11 lægning. Belægningen forhindrer stoffer, der eventuelt undviger fra trælagene, i at danne bobler og brud på overfladen. Traditionelt er fenol-formaldehyd harpikser kendte for at være i stand til at hæfte ved både på træ og mineralfibre, hvilken 5 egenskab kan udnyttes fuldt ud.

Ved brug af en egnet presningsteknik kan der frembringes en plade med nøjagtige dimensioner ved hjælp af mineraluldsbelægningen, hvilket ikke er muligt ved den kendte teknik til frem-10 stilling af krydsfiner, fordi de lag, der skal lamineres, ikke kan deformeres.

Egenskaberne ved et fiberlagsemne af en mineraluld er overlegne i forhold til egenskaberne ved trælag, med andre ord styr-15 ker fiberlagsemnet trælagsstrukturen, så de traditionelle styrkeegenskaber kan opnås med et træmateriale af lavere kvalitet. Eftersom et fiberlagsemne af en mineraluld er i stand til at følge uregelmæssighederne i den underliggende overflade og ikke desto mindre danner en homogen belægning, er det mu-20 ligt at bruge et finermateriale af lavere kvalitet end tidligere, og samtidig undgå den manuelle reparation af lag, især overfladelagene. Lagmaterialet ifølge opfindelsen har altid en højere styrke end et knastfyldt og/eller repareret trælag.

25 Egenskaberne ved det syntetiske fiberlagsemne kan i vid udstrækning varieres ved at ændre fiberlagsemnets komponenter og forholdet mellem komponenterne. Dette kan udføres på samme måde som for eksempel i tilfældet ved plastkompositter forstærket med brudte fibre og legerede plastkompositter.

30 I det følgede beskrives nogle få specielle fordele, som kan opnås med det syntetiske fiberlagsemne med en passende kombination af råmaterialer, og som væsentlig udvider brugen af plader belagt med belægningen i henhold til fremgangsmåden i-35 følge opfindelsen. Grundstrukturen af det syntetiske lag dannes hovedsagelig af mineraluld, som har de ovenfor beskrevne splitnings- og genorienteringsegenskaber under presningen af

DK 159909 B

12 det endelige laminerede lag.

Det laminerede lags struktur og belægningsegenskaber kan påvirkes ved at variere de forskellige parametre under presnin-5 gen (pressehastighed, cyklus).

Laminatlagets særlige egenskaber (lyd, varme) kan påvirkes væsentligt ved at variere overfladens porøsitet. Et porøst laminatlag kan opnås ved en passende polykondensationsharpiks el-10 ler ved hjælp af forskellig slags tilsætningsmidler, eller ved at bruge utilstrækkelige mængder af bindemidlet.

Laminatlagets evne til at tage imod en belægning kan påvirkes for eksempel af porøsiteten, fordi en porøs overflade er let-15 tere at belægge end en helt tæt overflade.

Laminatlagets brandmodstandsdygtighed, som på grund af den store mængde organisk materiale, der indeholdes deri, nedsætter brandbelastningen på træpladen, kan påvirkes ved at 20 - formindske mængden af bindemiddel, - anvende mindre brændbare bindemidler, - anvende brandbeskyttende kemikalier, - anvende uorganiske bindemidler, 25 - tilsætte uorganisk fyldmateriale til bindemidlet, - tilsætte vand og skumdannende midler til bindemidlet.

De elektriske, magnetiske og termiske egenskaber ved laminatet kan ændres ved hjælp af metal og kulfibre.

30

Anvendelse af traditionelle tekstilfiberbaserede belægninger bliver endnu mere fordelagtig, fordi vedhængningen ved overfladen ifølge opfindelsen er overordentlig god.

35 Belægningen kan gennemfarves.

En plade belagt ifølge opfindelsen har stabile dimensioner og

13 DK 159909 B

er homogen i alle retninger.

Fremstilling af forskellige typer profilstykker af belægningen ifølge opfindelsen er absolut muligt, såvel som en profilering 5 af belægningen for eksempel for at forbedre friktionen.

Ved hjælp af belægningen ifølge opfindelsen kan opnås en overflade betydeligt hårdere og mere modstandsdygtig end hidtil.

10 Belægningen er helt upåvirkelig med hensyn til fugtighed.

I princippet konkurrerer flerlags-træproduktet fremstillet ved fremgangsmåden ifølge opfindelsen med alle slags belagte krydsfinerprodukter, som bruges idag. Hvis bevarelsen af træo-15 verfladen er påkrævet, ville det være tilrådeligt at belægge et syntetisk fiberlagsemne med et træfinerlag. Prisen for et flerlags-træprodukt belagt med det syntetiske lag ifølge opfindelsen er konkurrencedygtig sammenlignet med tidligere krydsfinerer, og udover de traditionelle anvendelser kan pro-20 duktet måske finde nye anvendelser.

Dette materiale belagt med et syntetisk lag har i det mindste følgende praktiske anvendelser: 25 - motor- og transportindustrien, - beklædningsplader til byggeindustrien, - materiale til støbeforme, - båd- og skibsbygning (skillevægge), - præfabrikationsindustrien, 30 - landbrugsbyggeri, - emballagemateriale.

Fig. 3 viser en udformning af lamineret finertømmer, der er fremstillet ved fremgangsmåden ifølge opfindelsen. Henvis-35 ningsbetegnelsen 20 betegner trælag, 21 betegner syntetiske lag ifølge opfindelsen, 22 betegner en åbning, som ifølge kendt teknik ville kræve et separat udfyldningsstykke, 23 be-

DK 159909 B

14 tegner· et hak i trælaget, 24 oQ 25 betegner samlinger, som er forskudte i længderetningen for at forøge det laminerede finertømmers bøjningsstyrke, og samlingerne i trælagene 20 og de syntetiske lag 21 kan være skrå, som vist ved henvisningsbe-5 tegneiserne 26 og 27.

Claims

15 DK 159909 B

1. Fremgangsmåde til fremstilling af et flerlags-træprodukt, hvor lagene under varme sammenpresses på en sådan måde, at u- 5 regelmæssigheder i overfladerne af mod hinanden stødende træ-lag fyldes til dannelse af et kompakt træprodukt, kendetegnet ved, at man indfører i det mindste et råt fiberlagsemne mellem trælagene før varmepresningen, idet man som fiberlagsemne anvender tredimensionalt orienteret fibermateri-10 ale, et bindemiddel, additiver og fyldemateriale, og at man varmepresser flerlags-træproduktet indtil fiberlagsemnets fibre ved en i forbindelse med varmepresningen frembragt delvis sprængning af fiberstrukturen og en deraf foranlediget nyorientering udfylder nævnte uregelmæssigheder. 15

2. Fremgangsmåde ifølge krav 1, kendetegnet ved, at man som råt fibermateriale anvender mineraluld, for eksempel uld baseret på glasfiber, stenfiber, slaggefiber eller keramisk fiber. 20

3. Fremgangsmåde ifølge ifølge krav 1 eller 2, kendetegnet ved, at man som råt fiberlagsemne anvender fibre, hvis udgangsdensitet er 50-2.500 kg/m3, hvis udgangslængde er < 100 mm og for mineraluld fortrinsvis er < 10 mm, og hvis di-25 ameter er 0,5-50 pm, og at man varmepresser flerlags-træpro- 3 duktet, indtil fiberlagsemnets densitet er 100-5.000 kg/m og fibrenes endelige længde er ^ 10 mm og for mineraluld fortrinsvis er < 1 mm.

4. Fremgangsmåde ifølge ethvert af kravene 1-3, kendet egnet ved, at man som råt fibermateriale anvender fibre, som ved maskinbearbej dning kan åbnes til i det mindste en åbningsgrad på 10-30°SR.

5. Fremgangsmåde ifølge ethvert af kravene 1-4, kendet egnet ved, at man som bindemiddel anvender et bindemiddel, der kan aktiveres ved en temperatur mellem 50-350°C, i en DK 159909 B 16 mængde, som er 5-70 vægtprocent af det rå fibermateriale.

6. Fremgangsmåde ifølge ethvert af de foregående krav, hvor flerlags-træproduktet især er beregnet til anvendelser, der 5 kræver hygroskopicitet og/eller undertrykkelse af akustisk genlyd, kendetegnet ved, at man som bindemiddel anvender en polykondensationsharpiks, såsom fenol-formaldehyd harpiks, eller et termoplastisk materiale, og at man varmep-resser flerlags-træproduktet, indtil fiberlagsemnets porøsitet 10 er mellem 0 og 80 volumenprocent.

7. Fremgangsmåde ifølge ethvert af de foregående krav, hvor flerlags-træproduktet især er beregnet til anvendelser, der kræver brandmodstandsdygtighed, kendetegnet ved, at 15 der anvendes en klorholdig polymer som bindemiddel, og/eller at der anvendes skumdannere og/eller varmebindende stoffer, såsom vandholdige salte eller blandinger indeholdende kemisk bundet vand, såsom aluminiumhydroxyd som tilsætningsstof. 20